Legislator Case Law & Legislation
C19951701810 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om bopælskravet i rådighedsbekendtgørelsen, fast bopæl på et skib

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1995 17018 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om bopælskravet i rådighedsbekendtgørelsen, fast bopæl på et skib

Kommentar m.v.

Retten til dagpenge for et medlem, der har fast bopæl på et skib, skal afgøres efter de almindelige regler om dagpengeret.

Meddelelse om afgørelsen

På baggrund af en henvendelse har direktoratet taget stilling til, hvordan et medlem, der har fast bopæl på et skib, skal behandles i relation til rådighedsbekendtgørelsen.

Direktoratet har i den anledning oplyst, at det fremgår af rådighedsreglerne, at et medlem skal opholde sig og have bopæl i Danmark.

Det fremgår videre af vejledningen til rådighedsreglerne, at der skal være tale om en egentlig bopæl i Danmark, og at en postboksadresse derfor ikke er tilstrækkelig. Arbejdsformidlingen og medlemmets arbejdsløshedskasse skal til enhver tid være bekendt med medlemmets egentlige bopæl.

Til rådighedsforpligtelsen hører endvidere, at medlemmet skal være arbejdssøgende og med dags varsel skal kunne overtage formidlet arbejde. Dette forudsætter, at medlemmet gør sig bekendt med indholdet af den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på anden måde sikre sig kendskab til den daglige post.

Endvidere skal der sondres mellem, om medlemmets skib ligger fortøjet i længere tid samme sted, eller om medlemmet sejler fra havn til havn.

Hvis medlemmets skib ligger fortøjet i længere tid samme sted, medlemmet har en postadresse, hvortil vedkommende har adgang på alle postudbringningsdage, og Arbejdsformidlingen og kassen er bekendt med adressen, vil medlemmet kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed kunne modtage dagpenge.

Hvis medlemmet sejler fra havn til havn, afgøres spørgsmålet om rådighed konkret. I denne vurdering indgår bl.a, i hvor lang tid medlemmet opholder sig i havnene, om medlemmet har en postadresse, hvortil vedkommende har adgang på alle postudbringningsdage, og om medlemmet opfylder betingelserne i rådighedsbekendtgørelsen om med dags varsel at kunne overtage formidlet arbejde.

Medlemmet skal i denne situation sandsynliggøre, at pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder selv er arbejdssøgende og istand til at overtage arbejde.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 6. oktober 1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →