Cirkulæreskrivelse om meddelelse om jobsøgning. Rådighed. Arbejdsløshedskassernes vejledningspligt

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om jobsøgning. Rådighed. Arbejdsløshedskassernes vejledningspligt

Kommentar m.v.

Ikke grundlag for at antage, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af for ringe jobsøgning i en 3-måneders frist-periode.

Meddelelse om afgørelsen

Medlemmet ledigmeldte sig den 1. oktober 1993 efter 21 års arbejde som kontorassistent. Medlemmet var blevet overflyttet fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring den 10. maj 1993 på baggrund af merarbejde, som senere blev afspadseret.

Da arbejdsløshedskassen var i tvivl om medlemmets rådighed for fuldtidsarbejde, gav arbejdsløshedskassen medlemmet en frist på 3 måneder fra den 15. oktober 1993 til at dokumentere jobsøgning som fuldtidsforsikret.

Medlemmet søgte 2 fuldtidsstillinger henholdsvis den 22. september og den 22. oktober 1993.

Medlemmet oplyste, at næsten alle de stillinger, der var at søge, krævede kendskab til Word Perfect, hvilket medlemmet ikke havde, og at hun var påbegyndt et kursus i Word Perfect den 2. februar 1995.

Medlemmet oplyste endvidere, at hun i forbindelse med arbejdsløshedskassens afgivelse af 3-måneders fristen kontaktede arbejdsløshedskassen, for at få oplyst, hvad det vil sige at dokumentere at være jobsøgende, hvilket arbejdsløshedskassen ikke kunne sige noget konkret om.

Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet, idet medlemmet ikke havde dokumenteret at være tilstrækkelig jobsøgende, da hun kun havde søgt 1 stilling i frist-perioden, og da der havde været flere stillinger at søge.

I klagen over arbejdsløshedskassens afgørelse oplyste medlemmet yderligere, at hun ud over kurset i Word Perfect også var påbegyndt et sprogkursus for at forbedre sine muligheder for at at få arbejde, samt at hun i perioden 3. marts til 6. april 1994 havde søgt 5 stillinger.

Ifølge AF i Århus havde der i perioden 15. oktober 1993 til 15. januar 1994 været adskillige stillinger at søge som både faglært kontorassistent og ufaglært kontormedarbejder.

Direktoratet tiltrådte arbejdsløshedskassens afgørelse om, at medlemmet ikke kunne anses for at være tilstrækkelig jobsøgende, jf. § 7 og § 29, stk. 1, i direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 975 af 10. december 1993, da medlemmet kun havde søgt 1 stilling i frist-perioden, og da der havde været adskillige stillinger at søge i perioden. Medlemmet kunne således ikke anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne derfor først få dagpenge igen, når medlemmet havde haft mere end 300 timers arbejde inden for en periode på 10 uger, jf. bekendtgørelsens § 21, stk. 3.

Ankenævnet fandt, at der ikke var tilstrækkelig grundlag for at antage, at medlemmet ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankenævnet lagde vægt på medlemmets langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet forud for ledigmeldelsen.

Ankenævnet fandt endvidere, at grundlaget for medlemmets overflytning til fuldtidsforsikring ikke kunne begrunde, at der straks ved ledigmeldelsen blev stillet en sådan tvivl om hendes rådighed, at det var berettiget at give medlemmet en 3-måneders frist til at bevise sin rådighed som fuldtidsforsikret.

Endelig fandt Ankenævnet det ikke berettiget straks at standse udbetalingen af dagpenge på baggrund af medlemmets jobsøgning i perioden forud for den 15. januar 1994, idet det ikke var noteret, om medlemmet var blevet orienteret om rådighedsreglerne i forbindelse med sin ledigmeldelsen, jf. direktoratets bekendtgørelse nr. 674 af 9. oktober 1991 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 4. oktober 1995