Legislator Case Law & Legislation
C19951701010 DK

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om rådighed efter ophør i arbejdstilbud på grund af flytning

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1995 17010 Historic

Cirkulæreskrivelse om meddelelse om rådighed efter ophør i arbejdstilbud på grund af flytning

Kommentar m.v.

Området er nu reguleret ved bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om rådighed og selvforskyldt ledighed, § 19, nr. 14.

Bekendtgørelse om arbejdstilbud er ophævet. Problemstillingen har dog fortsat interesse.

Meddelelse om afgørelsen

Et medlem begyndte den 14. juni 1993 i et arbejdstilbud, som skulle vare til den 13. januar 1994. Den 20. august 1993 ophørte hun med arbejdet for at flytte fra Thyborøn til Grenaa den 25. august 1993.

Forinden havde medlemmet i januar 1992 måttet tage ophold på et krisehjem som følge af sin daværende samlevers voldelige/truende adfærd. Den 1. februar 1992 flyttede medlemmet fra samleveren; medlemmet flyttede ca. 1. maj 1992 sammen med sin nuværende samlever i en lejlighed i Thyborøn.

Medlemmet søgte vejledning hos kommunen, arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen, inden hun flyttede fra Thyborøn.

Arbejdsformidlingen i Lemvig indberettede medlemmet til Arbejdsformidlingen i Grenaa den 16. august 1993 med henblik på et supplerende arbejdstilbud i Grenaa.

Medlemmets arbejdsløshedskasse anmodede i denne forbindelse direktoratet om at dispensere fra kravet om dokumentation for fysisk vold.

*****

Direktoratet fandt, at medlemmet ikke havde haft en fyldestgørende grund til at opsige sit arbejde. Hun kunne derfor ikke modtage dagpenge fra ophøret og indtil der forelå mere end 300 timers arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår i en periode på 10 uger.

I sin afgørelse lagde direktoratet vægt på, at der ikke var tidsmæssig sammenhæng mellem, at medlemmets tidligere samlever var meldt til politiet og flytningen, idet der var 11/2 år imellem samt, at der ikke var lægelig dokumentation for fysisk vold.

Direktoratet lagde videre vægt på, at medlemmet opgav bopælen i Thyborøn, fordi samleverens hus i Grenaa ikke kunne sælges og ellers ville være gået på tvangsauktion.

*****

Ankenævnet fandt, at der ikke var baggrund for at gøre indgreb i medlemmets dagpengeret, idet hun havde haft grund til at tro, at hun kunne sige sit arbejde op og flytte til Grenaa uden dagpengemæssige konsekvenser.

Ankenævnet lagde vægt på, at kassens afdeling i Thyborøn, Arbejdsformidlingen i Lemvig og Thyborøn-Harboøre Kommune alle havde medvirket til at vejlede medlemmet om flytningen. Ankenævnet lagde videre vægt på, at disse i forening havde fundet, at medlemmet havde grund til at sige op.

Ankenævnet ændrede herved direktoratets afgørelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 7. februar 1995

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →