Kontrol med levnedsmidler

Bilag 2

Relevante EU-Forordninger inden for levnedsmiddelstyrelsens område

(listen er ikke udtømmende)

Kommissionens forordning nr. 2676/90 om fælles analysemetoder for vin .

Rådets forordning nr. 1601/91 om almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine.

Kommissionens forordning nr. 3664/91 om overgangsforanstaltninger for aromatiserede vine.

Kommissionens forordning nr. 122/94 om gennemførelsesbestemmelser for definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vine .

Kommissionens forordning nr. 122/94 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1601/91 om definition, betegnelse og præsentation af aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter.

Kommissionens forordning nr. 2238/93 om dokumenter , der ledsager vinprodukter ved transport og til- og afgangsbøger i vinsektoren.

Rådets forordning nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler.

Rådets forordning nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

Kommissionens forordning nr. 2037/93 om gennemførelsesbestemmelser til 2081/92.

Rådets forordning nr. 4252/88 om fremstilling og afsætning af hedvin produceret i EF. (Kun dele vedrører Sundhedsministeriets område).

Kommissionens forordning 2390/89 om regler for indførsel af vin, druesaft og druemost.

Rådets forordning nr. 823/87 om særlige regler for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder. (Kun dele vedrørende Sundhedsministeriets område).

Kommissionens forordning nr. 2707/86 om gennemførelsesbestemmelser for betegnelse og præsentation af mousserende vine .

Rådets forordning nr. 2332/92 om mousserende vine .

Rådets forordning nr. 2333/92 om betegnelse og præsentation af mousserende vine m.v.

Rådets forordning nr. 2219/89 om udførsel af levnedsmidler og foder efter nukleare ulykker.

Kommissionens forordning nr. 944/89 om grænseværdier for radioaktivitet i mindre vigtige levnedsmidler .

Rådets forordning nr. 1576/89 om definition, betegnelse og præsentation af spiritus .

Kommissionens forordning nr. 3773/89 om overgangsforanstaltninger for spiritus .

Kommissionens forordning nr. 1014/90 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende definition, betegnelse og præsentation af spiritus .

Rådets forordning nr. 3895/91 om visse regler for betegnelse og præsentation af særlige vine .

Kommissionens forordning nr. 3901/91 om visse gennemførelsesbestemmelser for betegnelse og præsentation af særlige vine .

Rådets forordning nr. 3954/87 om grænseværdier for radioaktivitet i levnedsmidler og foder. (»Tjernobylforordningen«).

Kommissionens forordning nr.3590/85 om attest og analyseerklæring ved indførsel af vin , druesaft og druemost.

Rådets forordning nr. 822/87 om den fælles markedsordning for vin . (Kun dele vedrørende Sundhedsministeriets område).

Rådets forordning nr. 2392/89 om betegnelse og præsentation af vin og druemost. (Kun dele vedrører Sundhedsministeriets område).

Kommissionens forordning nr. 3201/90 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende betegnelse og præsentation af vin og druemost.

Rådets forordning nr. 2048/89 om vinkontrol . (Kun dele vedrørende Sundhedsministeriets område).

Kommissionens forordning nr. 3220/90 om betingelserne for anvendelse af visse ønologiske fremgangsmåder, der er fastsat i Rådets forordning nr. 822/87.

Kommissionens forordning 1972/78 om gennemførelsesbestemmelser for ønologiske fremgangsmåder.

Rådets forordning 1873/84 om visse indførte vine, som har været underkastet andre ønologiske fremgangsmåder.

Rådets forordning nr. 2082/92 om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler.

Kommissionens forordning nr. 1848/93 om gennemførelsesbestemmelser

til 2082/93. Bilag 3 --------------------------------------------------------------------- Tværgående regler m.m. gældende for alle levnedsmidler --------------------------------------------------------------------- Emne Regulering Bemærkninger --------------------------------------------------------------------- Generelt Levnedsmiddelloven Eksportbekendtgørelsen Bestemmer, at levneds- middellovens kontrol- og tilsynsbestemmelser også gælder for varer til til eksport. EU-bemyndigelsesloven Delegationsbekendtgørelsen Samvirkecirkulæret Gebyrbekendtgørelsen Gebyrvejledningen Kontrolcirkulæret --------------------------------------------------------------------- Salg m.m.: Levnedsmiddelloven §§ 5, 31 og 34 Autorisation, Autorisationsbekendt- godkendelse og gørelsen registrering Autorisationsbekendt- gørelsen Engrosforhandlingsbekendt- gørelsen Detailforhandlingsbekendt- gørelsen Bestrålingsbekendtgørelsen --------------------------------------------------------------------- Behandling m.m.: Levnedsmiddelloven §§ 6 og 37-40 Indretning, Autorisationsbekendt- drift, til- gørelsen virkning og Engrosforhandlings- opbevaring bekendtgørelsen Engrosforhandlings- cirkulæret Detailforhandlings- bekendtgørelsen Automatcirkulæret Kioskcirkulæret Transportcirkulæret Vareudvalgscirkulæret Tilvirkningscirkulæret Desinfektionsmiddel- vejledningen Dybfrostbekendtgørelsen Dybfrostvejledningen Bestrålingsbekendt- gørelsen --------------------------------------------------------------------- Tilsætnings- Levnedsmiddelloven §§ 3 og 14-17 stoffer Tilsætningsstof- Afløser alle særlovsbe- Levnedsmiddel- bekendtgørelsen stemmelser om tilsæt- loven ningsstoffer i levneds- midler til salg på hjemmemarkedet. Tilsætningsstof- bekendtgørelsen Positivlisten Thiabendazol bekendtgørelsen Farvefriholdelses- bekendtgørelsen Aromabekendtgørelsen Anvendelse af aroma- Aromavejledningen stoffer er desuden Ekstraktionsmiddel- reguleret via visse bekendtgørelsen kemikalielovgivningen, jf. kap. 3. Indeholder også regler om mærkning. Vejledningen om anmel- delse af bakterie- og skimmelkulturer Enzymvejledningen Antibiotikabekendt- Bekendtgørelsen for- gørelsen hindrer, at antibiotika Paraffinoliebekendt tillades anvendt som -gørelsen tilsætningsstoffer. --------------------------------------------------------------------- Næringsstoffer Levnedsmiddelloven §§ 3 og 14-17 Tilsætningsstof- bekendtgørelsen Positivlisten Næringsstofpræparat- bekendtgørelsen Vejledningen om nærings- stofpræparater --------------------------------------------------------------------- Materialer og Bekendtgørelsen om Indeholder også regler genstande materialer og om mærkning genstande Vejledningen om materialer og genstande Keramikbekendtgørelsen Indeholder også regler Keramikvejledningen om mærkning Celluloseregenerat- Indeholder også regler bekendtgørelsen om mærkning Plastbekendtgørelsen --------------------------------------------------------------------- Mikrobiologi og Levnedsmiddelloven §§ 4, 12 og 13 hygiejne Mikrobiologicirkulæret --------------------------------------------------------------------- Forureninger Levnedsmiddelloven §§ 4, 12 og 13 Bekæmpelsesmiddel- bekendtgørelsen Pesticidvejledningen Ethylenoxidbekendt- gørelsen Tungmetalbekendtgørelsen Tungmetalvejledningen Forureningsforordningen Tjernobylforordningen --------------------------------------------------------------------- Mærkning Levnedsmiddelloven §§ 23-30 Tilsætningsstofbekendt- gørelsen Mærkningsbekendtgørelsen Omfatter alle levneds- Mærkningsvejledningen midler undtagen fisk og fiskevarer. Visse levnedsmidler er omfattet af vare- standarder med særlige mærkningskrav. Aromabekendtgørelsen Bekendtgørelsen om mærkning af levnedsmidler til danske skibe og fly Bekendtgørelsen om særlige karakteristika Forordningen om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser Forordningen om specificitetssattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler Næringsdeklarations- bekendtgørelsen Næringsdeklarations- vejledningen Bekendtgørelsen om levnedsmidler til særlig ernæring Bekendtgørelsen om termoindretninger Anprisningsvejledningen Bekendtgørelse om forbud mod betegnelsen egnede for diabetikere --------------------------------------------------------------------- Bilag 4 Checkskemaer Levnedsmiddelstyrelsen har udarbejdet en række checkskemaer som hjælp til enhedens kontrol af levnedsmidler: - Anprisning - Ernæringsmæssig anprisning - Kontrol af vin på tapperier ved hjælp af ledsagedokumenter - Mærkning af detailemballerede tilsætningsstoffer - Mærkning af færdigpakkede levnedsmidler til detailsalg - Mærkning af færdigpakkede levnedsmidler til engrossalg - Mærkningskontrol af frugtsaft og visse lignende produkter - Næringsdeklarationer - Tilsyn på tilsætningsstofproducerende virksomheder - Tilsyn af bestrålingsanlæg - Tilsyn på virksomheder, der producerer næringsstofpræparater med tilsatte næringsstoffer - Tilsyn på lagre for importerede aromastoffer og aromastof- blandinger til levnedsmidler - Tilsyn på lagre for importerede tilsætningsstoffer og tilsætningsstofblandinger til levnedsmidler - Tilsyn på virksomheder, der producerer gasser til levnedsmidler Checkskemaerne kan rekvireres fra Levnedsmiddelstyrelsens 3. kontor.

Checkskema

Anprisning

Checkskema

Kontrol med ernæringsmæssig anprisning

Checkskema

til kontrol af vin på tapperier ved hjælp af ledsagedokumenter

Checkskema

Detailemballerede tilsætningsstoffer mærket til salg til private husholdninger

Checkskema

Mærkning af levnedsmidler på levnedsmiddellovens område

Færdigpakkede levnedsmidler mærket til den endelige forbruger

Checkskema

Mærkning af levnedsmidler på levnedsmidddellovens område

Færdigpakkede levnedsmidler, der bringes i handel før detailledet (engros)

Checkskema-Mærkningskontrol af frugtsaft og visse lignende produkter

Checkskema

Kontrol af næringsdeklarationers opbygning og indhold

Checkskema

Ved tilsyn på tilsætningsstofproducerende virksomheder

Checkskema

Ved tilsyn af bestrålingsanlæg

Checkskema

Ved tilsyn på virksomheder, der producerer næringsstofpræparater med tilsatte næringsstoffer

Checkskema

Ved tilsyn på lagre for importerede aromastoffer og aromastofblandinger til levnedsmidler

Checkskema

Ved tilsyn på lagre for importerede tilsætningsstoffer og tilsætningsstofblandinger til levnedsmidler

Checkskema

Ved tilsyn på virksomheder, der producerer gasser til levnedsmidler

Bilag 5

Huskeliste ved godkendelse af virksomheder

Huskelisten, der er meget omfattende, kan udfyldes i forbindelse med godkendelsestilsynet af den tilsynsførende.

Dato: Virksomhed: Navn: Adresse: Telefon: Ejerforhold: Kontaktperson: Vareudvalg og kapacitet: Lokaler: Salgslokale: Gulv: Væg: Loft: Håndvask v/k vand (i nærheden): Skadedyrssikring: Inventar, redskaber m.m. (placering, udformning): Ekspeditionsområde: (ved krav som i tilberedningsrum) Antal: Type: Gulv: Væg/vinduer: Loft: Ventilation: Håndvask v/k vand: Inventar, redskaber m.m. (placering, udformning): Tilberedningsrum: (Krav ved § 12-varer: over 12 (m2)) Rengøring af råvarer: Kolde retter: Varme retter: Opvask, type: Gulv: Hulkel: Gulvafløb: Spulhane: Væg/vinduer: Loft: Ventilation: Håndvask v/k vand: Inventar, redskaber m.m.(placering,udformning): Selvlukker på dør til kundeområde: Skilt mod kundeområde: Genindpakning ved § 12-varer og ingen tilberedningsrum (krav: over 8 (m2) og som tilberedningsrum) Gulv: Væg/vinduer: Loft: Håndvask v/k vand: Inventar, redskaber m.m. (placering, udformning): Lagerområde: Antal: Gulv: Væg: Loft: Ventillation: Inventar (placering,udformning): Køle/fryseindretninger: Kølerum: Antal: (Ved § 12 varer krav som i tilberedningsrum) Gulv: Hulkel: Gulvafløb udenfor kølerum: Spulhane i nærheden: Væg: Loft: Inventar: Termometer: Fryserum: Antal: (Ved § 12-varer krav som i tilberedningsrum) Gulv: Hulkel: Gulvafløb: Spulhane i nærheden: Væg: Loft: Inventar: Termometer (temperaturreg. ved over 10 (m3)): Køleskabe: Antal: Termometer: Svaleskabe: Antal: Termometer: Frysere: Antal: Termometer: Lokale til/plads til: Service: Emballage: Rengøringsmateriel: Rengørings- og desinfektionsmidler: Returemballage: Personalerum: Renovations- og affaldsplads: Ved renovationsrum: Spulhane: Gulvafløb: Skadedyrssikring: Toiletområde: Personaletoilet: Forrum: Dør med selvlukker: Håndvask v/k vand: Kundetoilet: (virksomh. omfattet af hotel- og rest.lovgivn.) Herretoilet: Dametoilet: Forrum: Dør med selvlukker: Håndvask v/k vand: Udenomsareal: Areal på 2x2 m let at renholde: Hundekroge: Skilt med: »Dyr ingen adgang«: Vareflow (når det er væsentligt): (Fra råvare på lageret til produkt i detailudsalg) Fysisk adskillelse af forskellige levnedsmidler og produktionsprocedurer: Tidsmæssig adskillelse af forskellige produktionsprocedurer: Øvrige kommentarer

Bilag 6

Oversigt over elementerne i forbud og påbud

Skriftligt

Afgørelser skal meddeles skriftligt jf. levnedsmiddellovens § 48 stk.1. Afgørelsen stiles og sendes til den, der har ansvaret for pågældende virksomhed.

Beskrivelse af ulovligheden

I overensstemmelse med forvaltningsloven skal der i forbindelse med afgørelsen beskrives, hvilken ulovlighed der er begået. En manglende beskrivelse vil efter omstændighederne kunne medføre, at påbudet/forbudet ikke anses som afgivet. For at afgørelsen har juridisk holdbarhed, skal der være henvisning til de retsregler, der er overtrådt. Brug så præcis en henvisning som muligt. F.eks. bør der ved ulovlig anvendelse af tilsætningsstoffer henvises til en gruppe i Positivlisten og tilsætningsstofbekendtgørelsen i stedet for levnedsmiddelloven.

Påbud/forbud

Præcis og ikke for bred beskrivelse af, hvilke forhold virksomheden kræves at ændre eller ophøre med.

Det vil ofte være hensigtsmæssigt, hvis det gøres klart, hvilke omstændigheder, der skal være opfyldt, før påbudet ophæves.

Tidsfrist

Der skal i afgørelsen være fastsat en frist for påbudets efterkommelse (levnedsmiddelloven § 48 stk.3).

Straffebestemmelser

Der kan som en advarsel til virksomheden angives, hvilke tiltag kontrollen agter/har lovhjemmel til at anvende, hvis virksomheden ikke overholder påbudet.

Ekstra gebyr

Da påbudet/forbudet ofte vil medføre opfølgende tilsyn, så de i kontrolaktivitetsplanen indregnede ressourcer overskrides, kan enheden gøre virksomheden opmærksom på, at der kan blive opkrævet ekstra gebyr (gebyrbekendtgørelsen § 9) for opfølgende tilsyn.

Klagevejledning

Afgørelsen kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen ved indsendelse gennem LKE'en.

Udkast til brev vedrørende opbevaring ved korrekt temperatur

Levnedsmiddelkontrollen i Strandby 20.08.95

Strandby Supermarked v/ Jens Jensen

Strandgade 1

9999 Strandby

Levnedsmiddelkontrollen konstaterede ved tilsyn i Strandby Supermarked den 19.08.95, at der blev opbevaret mælk og hakket kød i forretningens kølerum, hvor temperaturen var 10,3 graderC, og at der blev opbevaret dybfrosne levnedsmidler ved -8 graderC i forretningens kundeområde. Forholdet blev påtalt og virksomheden fik besked på straks at sænke temperaturerne, så kravene i lovgivningen blev overholdt, jf. tilsynsattesten. Ved tilsyn i Strandby Supermarked den 15. juli 1995 blev det ligeledes konstateret, at der blev opbevaret levnedsmidler ved for høj temperatur, jf. påtale på tilsynsattesten.

I henhold til § 5, stk. 1 i dybfrostbekendtgørelsen skal temperaturen i dybfrosne levnedsmidler overalt være -18 grader C eller derunder, og i henhold til § 39, stk. 3 i detailforhandlingsbekendtgørelsen skal konsummælkprodukter og hakket kød opbevares ved 5 grader C eller derunder. Opbevaring af levnedsmidler ved for høj temperatur forøger risikoen for vækst af sygdomsfremkaldende bakterier og forringer varens kvalitet og holdbarhed.

I henhold til § 35 i Levnedsmiddelloven og efter bemyndigelse fra Strandby Kommune indskærper Levnedsmiddelkontrollen Strandby Supermarked at opbevare levnedsmidler ved korrekte temperaturer som angivet i dybfrost- og detailforhandlingsbekendtgørelsen

og påbyder Strandby Supermarked at destruere mælk og hakket kød, der er opbevaret ved for høj temperatur at nedsætte datoen for sidste holdbarhed på dybfrosne levnedsmidler, der er opbevaret ved for høj temperatur: levnedsmidler med salgsfrist efter 19. september 1995 skal sælges inden en måned, og skal mærkes »Mindst holdbar til 19. september 1995« for levnedsmidler med salgsfrist mellem 20. august og 19. september 1995 skal »Mindst holdbar til ..« datoen ændres, så holdbarhedsfristen halveres.

Disse påbud kan inden fire uger påklages til Levnedsmiddelstyrelsen. En eventuel klage indsendes via Levnedsmiddelkontrollen.

Der gøres opmærksom på, at der vil blive pålagt et gebxr for ekstraordinær kontrol, jf. gebyrbekendtgørelsens § 9, idet overtrædelsen af temperaturbestemmelserne nødvendiggør et opfølgende tilsyn.

Levnedsmiddelloven: Lov nr. 310 af 6. juni 1973 (med senere ændringer) om levnedsmidler m.m.

Dybfrostbekendtgørelsen: Bek. nr. 384 af 15. juni 1993 om dybfrosne levnedsmidler.

Detailforhandlingsbekendtgørelsen: Bek. nr. 121 af 28. marts 1980 (med senere ændringer) om detailforhandling af levnedsmidler.

Gebyrbekendtgørelsen: Bek. nr. 930 af 4. december 1993 om gebyrer for autorisation, godkendelse, tilsyn og kontrol m.m. af levnedsmiddelvirksomheder.

Udkast til brev vedrørende fund af Listeria

Levnedsmiddelkontrollen i Strandby 20.08.95

Strandby Supermarked v/ Jens Jensen

Strandgade 1

9999 Strandby

Den 10. juni 1995 udtog levnedsmiddelkontrollen en prøve rullepølse til mikrobiologisk undersøgelse for bl.a. Listeria monocytogenes. Denne bakterie blev påvist i 25 g prøve, hvilket af laboratoriet blev betegnet som ikke tilfredsstillende. Dette resultat forelå den 25. juni 1995 og blev meddelt virksomheden ved et opfølgende tilsyn.

På tilsynet blev virksomheden orienteret generelt om mulighed for naturlig forekomst af Listeria monocytogenes i råvarer og dens sygdomsfremkaldende egenskaber. God produktionshygiejne, desinfektion og hensigtsmæssig adskillelse mellem råvarer og færdigvarer blev indskærpet. Virksomheden mente ikke selv, der havde været problemer omkring den pågældende produktion.

Den 10. august blev der atter udtaget en prøve af rullepølse. Som det fremgår af vedlagte analyserapport blev der i denne prøve påvist mellem 10 og 100 Listeria monocytogenes pr. g, hvilket fortsat ikke er tilfredsstillende og en overtrædelse af levnedsmiddelovens § 12.

I henhold til § 35 i Levnedsmiddelloven og efter bemyndigelse fra Strandby Kommune giver Levnedsmiddelkontrollen Strandby Supermarked påbud om

at sikre fuldstændig adskillelse ved håndtering af rå grøntsager, fersk kød og konserverede, herunder varmebehandlede kødvarer. Udskæring eller arbejde med varmebehandlede kødvarer skal derfor ske på særlig arbejdsplads, eller efter en grundig rengøring og desinfektion af arbejdsplads og redskaber som f.eks. knive og beholdere.

at halvere holdbarhedstiden for rullepølse, så dato for sidste holdbarhed højst angives til 14 dage fra fremstillingsdatoen.

Disse påbud kan inden fire uger påklages til Levnedsmiddelstyrelsen. En eventuel klage indsendes via Levnedsmiddelkontrollen.

Levnedsmiddelloven: Lov nr. 310 af 6. juni 1973 (med senere ændringer) om levnedsmidler m.m.

STIKORDSREGISTER

A-vitamin

Aeromonas hydrophila

affald

aflatoksin

akkreditering

aktindsigt

Alcaligenes

aminer

analysemetoder

anordning

anprisning

anprisningsvejledningen

antibiotika

antibiotikabekendtgørelsen

aromabekendtgørelsen

aromastoffer

aromavejledningen

arsen

aske

ASP

aspartam

Aspergillus

ATP transport

automatcirkulæret

autorisationsbekendtgørelsen

autoriserede virksomheder

B1-vitamin

B2-vitamin

B6-vitamin

B12-vitamin

Bacillus cereus

Bacillus mesentericus

Bacillus stearothermophilus

bakterie- og skimmelkulturer

bakterie- og skimmelkulturer, vejl. om anmeldelse

behandling af levnedsmidler

bekendtgørelse

bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen

bekæmpelsesmiddelvejledningen

benzoesyre

beslaglæggelse

bestråling

bestrålingsbekendtgørelsen

BHA

BHT

bly

brødprodukter almindelig mikrobiologi patogener

C-vitamin

cadmium

calcium

Campylobacter jejuni

Candida

celluloseregeneratbekendtgørelsen

chokoladebekendtgørelsen

cirkulære og cirkulæreskrivelse

Clostridier

Clostridium botulinum

Clostridium pasteurianum

Clostridium perfringens

coffein

coliforme bakterier

Corynebakterier

cyanbrinte

D-vitamin

DANAK

DDT

DEHA

DEHP

delegationsbekendtgørelsen

desinfektionsmiddelvejledningen

destruktion

detailforhandlingsbekendtgørelsen

diabetikere, bek. om forbud mod betegnelsen egnede for

diethylenglykol

dioxin

direktiv

dispensation

drift og produktion

drikkevarer almindelig mikrobiologi forureninger lovgivning og ansvarsfordeling tilsætningsstoffer

drogelisten

DSP

dybfrostbekendtgørelsen

dybfrostvejledningen

E. coli

E-vitamin

egenkontrol, godkendt

egenkontrol, påbudt

ejerskifte

eksport af levnedsmidler

eksportbekendtgørelsen

eksportcertifikater

ekstraktionsmiddelbekendtgørelsen

ekstraktionsmidler

emballage

engrosforhandlingsbekendtgørelsen

engrosforhandlingscirkulæret

Enterobacteriaceae

Enterococcus faecalis

Enterokokker

enzymer

enzymvejledningen

ernæringsmæssig anprisning

erucasyre

erucasyrebekendtgørelsen

Erwinia

erythrosin

ethylcarbamat

ethylenglykol

ethylenoxid

ethylenoxidbekendtgørelsen

EU og levnedsmiddelloven

EU-bemyndigelsesloven

farvefriholdelsesbekendtgørelsen

fedt

fedtstoffer og fedtstofprodukter lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer tilsætningsstoffer

fedtsyresammensætning

figenbekendtgørelsen

figenvejledningen

fisk og fiskevarer forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer tilsætningsstoffer

fisk, fersk almindelig mikrobiologi patogener

fiskekvalitetsloven

fiskeprodukter almindelig mikrobiologi patogener

fjerkræ almindelig mikrobiologi patogener

Flavobacterium

folacin

forbud

forordning

forureninger bekæmpelsesmidler drikkevarer fisk og fiskevarer frugt og grøntsager og produkter heraf kager og andet bagværk kogsalt, eddike, krydderier og lign. konsumis konsummælkprodukter og mælkekonserves kontrol korn- og stivelsesprodukter kosttilskud kød og kødvarer levnedsmidler til særlig ernæring metaller ost og osteprodukter salater sammensatte levnedsmidler sukker og honning sukkervarer (konfektureprodukter)

forvaltningsloven

fremstillingsprocesser

friturefedt

frugt og grøntsager og produkter heraf almindelig mikrobiologi forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer patogener tilsætningsstoffer

frugtvin og rosinvin, anordningen om

Fusarium

færdigretter almindelig mikrobiologi patogener

gebyrbekendtgørelsen

gebyrer ekstragebyrer ekstraordinær kontrol engangsgebyrer for levnedsmiddelkontrol særlig belastende kontrol tilsyn og kontrol

gebyrvejledningen

genetisk modificerede levnedsmidler

genteknologi

genteknologiloven

Geothricum

glucono-delta-lacton

glutaminsyre

godkendelse af levnedsmiddelvirksomheder

godkendelse, tilbagekaldelse

godkendte virksomheder

grønt- og frugtkonservesbekendtgørelsen

gær

HACCP

Hafnia alvei

handelsdokumenter m.v. , kontrol af

helsekost

histamin

honningbekendtgørelsen

hyldekontrol

interkalibrering

jern

jod

jordnøddebekendtgørelsen

jordnøddecirkulæret

kaffebekendtgørelsen

kager og andet bagværk almindelig mikrobiologi forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer patogener tilsætningsstoffer

kakao, chokolade, vekao, kaffe og te lovgivning og ansvarsfordeling mikrobiologi og hygiejne næringsstoffer tilsætningsstoffer

kalium

keramik

keramikbekendtgørelsen

keramikvejledningen

kimtal

kioskcirkulæret

klage

klagevejledning

Klebsiella pneumonia

kogsalt, eddike, krydderier og lign. forureninger lovgivning og ansvarsfordeling mikrobiologi og hygiejne

konfektureprodukter

konsumis almindelig mikrobiologi forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer patogener tilsætningsstoffer

konsummælkprodukter og mælkekonserves forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer tilsætningsstoffer

kontraprøver

kontrol af EF-forordninger ansvar delegation produktionshygiejne tværgående regler for alle levnedsmidler

kontrolaktivitetsplan

kontrolcirkulæret

kontrolkampagner

kontrolvejledningen

korn- og stivelsesprodukter almindelig mikrobiologi forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer patogener tilsætningsstoffer

kosmetik

kosttilskud forureninger mærkning tilsætningsstoffer

kritiske kontrolpunkter

kvalitetsnormer for frugt og grønt

kviksølv

kød (svine- og oksekød) almindelig mikrobiologi patogener

kød og kødvarer forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer tilsætningsstoffer

kødkvalitetsbekendtgørelsen

kødkvalitetsvejledningen

kødloven

laboratorieplanen

laboratorieundersøgelse

Lactobacillus

Lactobacillus plantarum

lagerstyring, kontrol

Leuconostoc

levnedsmiddelbårne sygdomme

levnedsmiddelkontrol

levnedsmiddelloven

levnedsmiddellovgivningen

levnedsmidler til særlig ernæring forureninger lovgivning og ansvarsfordeling tilsætningsstoffer

Listeria

Listeria monocytogenes

lokaler og indretning

lot-mærkning

lov

lovbekendtgørelse

lægemiddel

lægemiddelgrænsen

lønarbejdsaftaler

magnesium

marmeladebekendtgørelsen

materialer og genstande

materialer og genstande, bekendtgørelsen om

materialer og genstande, vejledningen om

medicinrester

meldrøjer

methanol

methylbromid

Micrococcus

migration

mikrobiologi og hygiejne

mikrobiologicirkulæret

Mikrokokker

mineralvandsbekendtgørelsen

modermælkserstatningsbekendtgørelsen

modermælkserstatningsvejledningen

Morganella morganii

mundplejemidler

mykotoksine

myndighedsudøvelse

mælk almindelig mikrobiologi patogener

mælkeprodukter, pasteuriserede almindelig mikrobiologi patogener

mælkeprodukter, syrnede: mikrobiologi

mælkeproduktloven

mælkepulver, mikrobiologi

mærkning af levnedsmidler aromastoffer bestrålede levnedsmidler kontrol supplerende tilsætningsstoffer

mærkning af levn. til danske skibe og fly, bek. om

mærkningsbekendtgørelsen

mærkningsvejledningen

målsætning for levnedsmiddelkontrol

natamycin

natrium

naturligt mineralvand

nettoindhold

nettovægt, kontrol

Neurospora

nikkel

nitrat

nitrit

nitrosaminer

Novel Foods

næringsdeklaration kontrol

næringsdeklarationsbekendtgørelsen

næringsdeklarationsvejledningen

næringsstoffer fedtstoffer og fedtstofprodukter fisk og fiskevarer frugt og grøntsager og produkter heraf kager og andet bagværk kakao, chokolade, vekao, kaffe og te konsumis konsummælkprodukter og mælkekonserves kontrol korn- og stivelsesprodukter kød og kødvarer lovpligtig tilsætning naturligt forekommende ost og osteprodukter salater sammensatte levnedsmidler sukkervarer (konfektureprodukter) tilsatte æg og ægprodukter

næringsstofpræparatbekendtgørelsen

næringsstofpræparater mærkning

næringsstofpræparater og andre kosttilskud, vejl.

ochratoksin A

offentlighedsloven

opbevaring af levnedsmidler

opbevaringstemperatur

ost og osteprodukter almindelig mikrobiologi forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer patogener tilsætningsstoffer

overfladebehandling af citrusfrugter og bananer

overfladekonservering

overvågning af levnedsmidler

PAH

papirkontrol

parabener

paraffinoliebekendtgørelsen

paranøddebekendtgørelsen

partshøring

patogener

patulin

PCB

Penicillium

perchlorethylen

personalehygiejne

pesticider

pesticidrester

pesticidvejledningen

phosphorbrinte

plast

plastbekendtgørelsen

politianmeldelse

polyaromatiske hydrocarboner

polychlorerede biphenyler

Ponceau 4R

Positivlisten

produktionsprocesser

projektorienteret kontrol

propionsyre

propylenglycol

protein

prøver betaling mærkning størrelse transport og opbevaring udtagning

prøveudtagningsfrekvens

Pseudomonas

PSP

påbud

påtale

receptkontrol

registrerede virksomheder

rengørings- og desinfektions- og smøremidler

risikoanalyse

røgaroma

røgning

rå mælk almindelig mikrobiologi patogener

saccharin

saftbekendtgørelsen

sagsbehandling

sagsopfølgning

salater forureninger lovgivning og ansvarsfordeling mikrobiologi og hygiejne næringsstoffer tilsætningsstoffer

salg af levnedsmidler

Salmonella

Salmonella Enteritidis

Salmonella Typhimurium

sammensatte levnedsmidler almindelig mikrobiologi forureninger lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer patogener tilsætningsstoffer

samvirkecirkulæret

Serratia liquefaciens

Serratia marcescens

shellak

Shewanella putrefaciens

skaldyr

skimmelkulturer

skimmelsvampe

slik

smitsomme sygdomme

smør, mikrobiologi

solanin

sorbinsyre

sorbitol

spansk olie, giftig

specifik migration

spisefedt og spiseolier, anordningen om

Stafylokokker

Staphylococcus aureus

stenmorkel

stikprøver

strategi for levnedsmiddelkontrol

Streptokokker

sukker og honning forureninger lovgivning og ansvarsfordeling mikrobiologi og hygiejne tilsætningsstoffer

sukkerbekendtgørelsen

sukkervarer

sukkervarer (konfektureprodukter) forureninger lovgivning og ansvarsfordeling mikrobiologi og hygiejne næringsstoffer tilsætningsstoffer

sulfit

sundhedsanprisning

sunset yellow

svovldioxid

syntetiske farvestoffer

særlig ernæring, bek. om levnedsmidler til

særlige karakteristika, bek. om

særlove

særlovgivningen og levnedsmiddelloven

særlovsmyndighed

tartrazin

temperaturkrav

termoindretninger, bek. om

tetrachlorethylen

thiabendazol

thiabendazolbekendtgørelsen

tilintetgørelse

tilsyn autoriserede virksomheder dybtgående kontrol ekstraordinære generelt godkendte detailvirksomheder godkendte engrosvirksomheder importører udførelse

tilsætningsstofbekendtgørelsen

tilsætningsstoffer anvendelse drikkevarer fedtstoffer og fedtstofprodukter fisk og fiskevarer frugt og grøntsager og produkter heraf kager og andet bagværk kakao, chokolade, vekao, kaffe og te konsumis konsummælkprodukter og mælkekonserves kontrol korn- og stivelsesprodukter kosttilskud kød og kødvarer levnedsmidler til særlig ernæring mærkning overførsel regler salater sammensatte levnedsmidler specifikationer sukker og honning sukkervarer (konfektureprodukter) tilladte æg og ægprodukter

tilvirkningscirkulæret

tin

total migration

transfedtsyrer

transport af levnedsmidler

transportcirkulæret

triarylphosphater

trichlorethylen

trichothecener

tungmetalbekendtgørelsen

tungmetalvejledningen

tørstof

udstyr (inventar, redskaber, maskiner m.m.)

undersøgelser autoriserede virksomheder generelt godkendte detailvirksomheder godkendte engrosvirksomheder importører kemiske mikrobiologiske opfølgning registrerede virksomheder

urethan

vand

varebetegnelse

vareudvalg

vareudvalgscirkulæret

vejledning

verifikation

Vibrio

vildledning

vin og spiritus, bek. om

vomitoksin

Yersinia enterocolitica

zearalenon

zink

æg (skalæg) almindelig mikrobiologi patogener

æg og ægprodukter lovgivning og ansvarsfordeling næringsstoffer tilsætningsstoffer

æg og ægproduktloven

ægprodukter

ærtebekendtgørelsen

økologiske grøntsager

§ 7, stk. 1 om forholdet mellem levnedsmiddellovens kap. 2 og 4 (§§ 12-21 og §§ 23-30) og særlovene inkl. bekendtgørelser udstedt med hjemmel i særlovene: Her gælder, at levnedsmiddellovens kap. 2 og 4 gælder, medmindre der er mindst lige så strenge regler inden for særlovsområdet. Levnedsmiddellovens kap. 2 og 4 er altså en minimumsregel, hvilket betyder, at forbrugerbeskyttelsen ikke kan sænkes under lovens niveau.

§ 7, stk. 2 om autorisation og godkendelse: Levnedsmiddelloven gælder, hvis andet ikke er fastlagt i særlovgivningen.

§ 7, stk. 3 om forholdet mellem bekendtgørelser udstedt efter kap. 2, 4 og 5 i levnedsmiddelloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af særlovgivningen: Her gælder med de undtagelser, der er anført nedenfor (§ 7, stk. 5), at det er særlovsbekendtgørelserne, der gælder.

§ 7 stk. 4 om tilsætningsstoffer: Der kan ikke i særlovgivningen eller med hjemmel i denne fastsættes specielle regler om tilsætningsstoffer eller om særlige godkendelsesprocedurer. Det er altså altid Positivlisten m.v., der gælder.

§ 7, stk. 5 om forholdet mellem visse bekendtgørelser udstedt i medfør af levnedsmiddelloven og særlovgivningen: Her er levnedsmiddellovens regler igen minimumsregler - særlovsreglerne gælder altså kun, hvis de er mindst lige så strenge.

Områderne er

- betegnelser for og oplysninger om levnedsmidler

- emballering og mærkning af færdigpakkede levnedsmidler

- levnedsmidlers sammensætning og næringsindhold

- i hvilket omfang rester af bekæmpelsesmidler, lægemidler og andre forureninger må forekomme i levnedsmidler

- salg af levnedsmidler, der må formodes at have været udsat for radioaktivitet eller forurening

- lægeundersøgelse og anden helbredskontrol af personer, som er beskæftiget med behandling af levnedsmidler, samt personalehygiejne i øvrigt i levnedsmiddelvirksomheder.

§ 7, stk. 6 om eksport: For levnedsmidler, som fremstilles på eksportautoriserede virksomheder, og som hverken afsættes til forbrug her i landet eller til bearbejdning uden for den eksportautoriserede virksomhed, gælder særlovgivningens regler, uanset at de fraviger reglerne i § 7, stk. 4 (tilsætningsstoffer), § 7, stk. 5 (mærkning, emballering m.m.) eller reglerne i lovens §§ 14 og 25.

Konsekvensen af levnedsmiddellovens § 7 er, at myndighederne i henhold til levnedsmiddelloven - dvs. primært kommunerne, og hermed LKE'erne - skal danne et sikkerhedsnet og tage sig af alle opståede problemer, medmindre det klart er en anden myndigheds kompetence.

Det praktiske samarbejde mellem myndighederne er beskrevet og fastlagt i samvirkecirkulæret, som omtales nærmere i kapitel 3.

1.3.2 Levnedsmiddelloven i relation til EU

Folketinget vedtog i maj 1990 en bemyndigelseslov levnedsmiddellovens område og skabte hermed det nødvendige retsgrundlag for, at sundhedsministeren kan administrere EF-forordninger om levnedsmidler. Der blev også skabt mulighed for at implementere eventuelle direktiver om levnedsmidler, som ikke kan implementeres med hjemmel i levnedsmiddelloven .

Det er endvidere fastsat i loven, at landbrugs- og fiskeriministeren kan udøve beføjelserne efter loven på deres respektive ansvarsområder. Herved opnås, at denne lov på ingen måde påvirker den eksisterende ansvarsfordeling mellem disse ministre for såvidt angår levnedsmidler.

EAEU-bemyndigelsesloven fastlægger at

- ministeren kan fastlægge de regler, som er nødvendige for at gennemføre vedtagne EF-retsregler i Danmark ved at udstede de nødvendige bekendtgørelser m.v.

- kontrol med og administration af EF-forordninger om levnedsmidler m.m. skal udøves i overensstemmelse med levnedsmiddellovgivningens regler. Det betyder, at det kommunale levnedsmiddelkontrolsystem skal administrere EF-forordninger på samme vis og for samme varegrupper, som allerede sker i medfør af hidtil gældende lovgivning. Forordninger om varegrupper, som er omfattet af særlovgivningen om levnedsmidler, skal administreres af de myndigheder, som allerede nu administrerer disse produktområder.

- ministeren kan fastsætte nødvendige straffebestemmelser for overtrædelse af EF-forordninger. Denne bestemmelse er nødvendig, fordi forordninger ikke kan indeholde straffebestemmelser, som er et nationalt anliggende.

1.4 Levnedsmiddellovgivningen

Generelt kan det siges, at levnedsmiddelloven og regler udstedt i medfør af den skal tage sig af alle opståede problemer ved behandling og salg af levnedsmidler, med mindre det klart er en anden myndigheds kompetance. Tilsætningsstofbekendtgørelsen og de specifikke reguleringer for forureninger (pesticider, metaller og emballage/materialer) gælder bredt for alle levnedsmidler. For visse typer af levnedsmidler kan der imidlertid være fastlagt særlige regler.

Mærkningsbekendtgørelsen gælder ligesom de ovenfor nævnte regler for alle levnedsmidler, dog med de undtagelser, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, stk. 3 og 4. I de enkelte varestandarder kan der endvidere være fastsat regler, der fraviger eller supplerer mærkningsbekendtgørelsen.

Bilag 1 indeholder en alfabetisk liste over regler (bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.m.) på levnedsmiddellovens område, og bilag 2 en liste over relevante EF-forordninger på Levnedsmiddelstyrelsens område.

I bilag 3 er givet en emneopdelt oversigt over de regler m.m., der gælder tværgående for alle levnedsmidler på levnedsmiddellovens område. I kapitel 4 er der for hver levnedsmiddelgruppe anført de bestemmelser, der ud over de generelle reguleringer specifikt omfatter pågældende gruppe.

2. LEVNEDSMIDDELKONTROL

Oversigt

2.1 Indledning

2.2 Målsætning

2.3 Strategi

2. LEVNEDSMIDDELKONTROL

2.1 Indledning

Sikring af forbrugerne mod sundhedsrisici og vildledning fra levnedsmidler m.m. og sikring af lige vilkår for producenter og handlende er væsentlige samfundsanliggender. Levnedsmiddelområdet er derfor gennemreguleret, og der er opbygget et kontrolsystem med henblik på at sikre, at målene opfyldes. Såvel nationalt som internationalt skal forbrugere, virksomheder og kontrolmyndigheder kunne stole på, at Danmark har et velfungerende levnedsmiddelkontrolsystem.

2.2 Målsætning

Levnedsmiddelkontrollen skal

- medvirke til, at forbrugerne beskyttes mod sundhedsskadelige levnedsmidler m.m., der kan eller må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom, eller af anden årsag er utjenlig som menneskeføde

- medvirke til, at forbrugerne beskyttes mod forurenede eller forfalskede levnedsmidler m.m. eller levnedsmidler, der har undergået uhensigtmæssige forandringer

- medvirke til, at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til levnedsmidlers oprindelse, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling, egenskaber og virkninger, eller at der ikke på anden måde sker svigagtig forhandling af levnedsmidler

- medvirke til, at producenter og forhandlere af levnedsmidler m.m. har lige konkurrencevilkår.

2.3 Strategi

Levnedsmiddelkontrollen skal sikre og tilse, at virksomhederne lever op til deres ansvar for, at levnedsmidler m.m. behandles og sælges forsvarligt og således, at levnedsmiddelloven og regler udstedt i medfør heraf bliver overholdt.

Dette stiller følgende krav

- kontrollen skal bygge på indgående kendskab til levnedsmiddellovgivning m.v., samt på aktuel levnedsmiddelfaglig, sundhedsmæssig og juridisk viden

- kontrollen skal løbende vurdere og gribe ind overfor potentielle og erkendte problemer vedrørende levnedsmidler m.m.

- kontrollen skal være forebyggende, motiverende og om muligt problemløsende for virksomhederne

- kontrollen skal alene anvende de midler, som er nødvendige for at sikre, at målene med kontrollen nås. Det vil sige, at på den ene side bør reaktionen ikke være mere indgribende end nødvendigt, og på den anden side skal den have tilstrækkelig gennemslagskraft til at sikre, at reglerne bliver fulgt.

Levnedsmiddelkontrollen skal udføres så forbrugere, virksomheder og myndigheder i både Danmark og udlandet kan have tillid til, at kontrolsystemet fungerer.

Dette stiller følgende krav

- kontrollen skal i videst muligt omfang være ensartet i hele landet

- kontrollen skal kunne dokumentere pålidelighed og effektivitet

- kontrollens opgavevaretagelse og placering i lokalsamfundet skal være synlig for forbrugere, virksomheder og myndigheder.

Levnedsmiddelkontrollen skal struktureres og praktiseres fagligt og ressourcemæssigt optimalt

Dette stiller følgende krav

- kontrollen skal lægges så tæt som muligt på kilden til eventuelle problemers opståen

- kontrollen skal både være behovsorienteret og regelmæssig. Indsatsen skal dynamisk sættes ind, hvor de store problemer er. Når de er løst, kan indsatsen flyttes til andre områder.

- kontrollens udgangspunkt er tilsyn med virksomhederne, og valg af undersøgelser og analyseparametre bør baseres på tilsynets vurdering af behovet. Kontrollen skal være tilrettelagt som en effektiv kombination af rutinekontrol (tilsyn og undersøgelser), og af screeningsundersøgelser, kontrol af egenkontrol og lokale eller nationale kontrolprojekter

- kontrollen skal være præventiv og kan give vejledning og stille vilkår for at sikre, at behandling og salg sker forsvarligt

- kontrollen skal koordineres med andre enheder og myndigheder.

3. KONTROLOPGAVERNE Tværgående regler og opgaver for alle levnedsmidler

Oversigt

3.1 Indledning 3.2 Kontrolansvaret 3.2.1 Kommunernes kontrolansvar 3.2.2 Samvirkecirkulæret 3.2.2.1 LKE'en er den ansvarlig myndighed 3.2.2.2 Særlovsmyndigheden er den ansvarlig myndighed 3.2.3 Samarbejde mellem LST og LKE'erne 3.2.4 Laboratorieplanen 3.2.5 Samarbejde mellem LKE'er 3.3 Gebyrer for levnedsmiddelkontrol 3.4 Behandling og salg af levnedsmidler 3.4.1 Autorisation, godkendelse og registrering 3.4.1.1 Eksport af levnedsmidler 3.4.2 Krav til lokaler og indretning 3.4.3 Krav til udstyr (inventar, redskaber, maskiner m.m.) 3.4.4 Krav til drift og produktion 3.4.4.1 Egenkontrol 3.4.4.2 Særlige produktionsprocesser 3.4.4.3 Vareudvalg 3.4.5 Opbevaring af levnedsmidler 3.4.6 Transport af levnedsmidler 3.4.7 Personalehygiejne og uddannelse 3.5 Materialer og genstande i kontakt med levnedsmidler 3.6 Tilsætningsstoffer 3.6.1 Positivlisten 3.6.2 Mærkning af tilsætningsstoffer 3.6.3 Bakterie- og skimmelkulturer og enzymer 3.6.4 Aromastoffer 3.6.5 Ekstraktionsmidler 3.7 Næringsstoffer 3.7.1 Næringsstoftilsætninger og næringsstofpræparater 3.7.2 Næringsdeklaration 3.8 Mikrobiologi og hygiejne 3.8.1 Registrering af levnedsmiddelbårne sygdomme 3.9 Forureninger 3.9.1 Metaller 3.9.2 Bekæmpelsesmidler 3.9.3 Overfladebehandling af frugt og grønt 3.10 Mærkning af levnedsmidler 3.10.1 Mærkningsbekendtgørelsen 3.11 Vildledning og anprisning 3.11.1 Vildledning 3.11.2 Anprisning 3.12 Andre kontrolopgaver 3.12.1 Kontrol af levnedsmiddellovens § 12 og § 23

3. KONTROLOPGAVERNE

Tværgående regler og opgaver for alle levnedsmidler

3.1 Indledning

Det regelsæt, der skal kontrolleres, er beskrevet i kapitel 3 og 4. I kapitel 3 omtales de tværgående regler, der gælder for alle levnedsmidler, og i kapitel 4 omtales de regler, der kun gælder for en enkelt levnedsmiddelgruppe.

I henhold til levnedsmiddellovens § 44 er det kommunalbestyrelsens opgave at føre kontrol med, at loven og de med hjemmel i loven fastsatte regler overholdes. I lovens § 51 fastsættes, at LKE'erne skal udføre undersøgelser af levnedsmidler. Kommunernes kontrolopgaver er helt overvejende uddelegeret til LKE'erne, som således generelt udøver kontrollen med, at den gældende lovgivning overholdes for de levnedsmidler, der sælges i Danmark.

Når der i det følgende skrives, at LKE'en har kontrolansvaret eller lignende, er det underforstået, at kommunalbestyrelsen har uddelegeret pågældende kontrolopgave til LKE'en.

3.2 Kontrolansvaret

3.2.1 Kommunernes kontrolansvar

Som beskrevet i kapitel 1 er levnedsmiddelloven den generelle lov på levnedsmiddelområdet. Det er LKE'erne, der skal påse, at loven og de med hjemmel i loven fastsatte regler overholdes.

I henhold til lovens § 7 er en række levnedsmidler underkastet særlig lovgivning, samtidig med at levnedsmiddelloven skal danne et sikkerhedsnet. Der opstår herved mange muligheder for regelkrydsning og dermed for krydsende kompetence myndighederne imellem.

Efter de regler, der gælder i dag, er der en række områder, hvor LKE'erne har ansvaret og dermed er den kompetente myndighed, der skal træffe afgørelse i sagerne, uanset det drejer sig om et produkt, som i øvrigt hører under særlovgivningen. Det betyder, at LKE'erne har ansvaret for, at tingene kontrolleres, og dermed også ansvaret for planlægning af kontrollen på de aktuelle områder i samarbejde med særlovsmyndighederne.

3.2.2 Samvirkecirkulæret

De komplekse og til tider overlappende regelsæt kunne i praksis føre til, at mange virksomheder løbende skulle kontrolleres af flere myndigheder, hvilket er upraktisk både for myndighederne og for de erhvervsdrivende. Derfor udarbejdedes samvirkecirkulæret , cirkulæreskrivelse af februar 1983 om statslige og kommunale myndigheders samvirke om den lokale kontrol på levnedsmiddelområdet. Det er vigtigt at understrege, at

- samvirkecirkulæret fastlægger statslige og kommunale myndigheders samvirke om den lokale kontrol

- samvirkecirkulæret ikke ændrer i kompetenceforholdene myndighederne imellem.

3.2.2.1 LKE'en er den ansvarlige myndighed

På de områder, hvor LKE'en er den kompetente og ansvarlige myndighed, sker planlægning af kontrollen i et samarbejde mellem særlovsmyndighed og LKE. For at koordinere kontrollen er det mellem Veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen aftalt, at der som minimum bør holdes et årligt møde mellem den kommunale levnedsmiddelkontrol og de tilsynsførende på virksomheder omfattet af særlovgivningen til drøftelse af kontrol af levnedsmiddellovens regler. På mødet skal det aftales, hvorledes tilsynet med regler udstedt efter levnedsmiddelloven udføres, og det skal planlægges, hvorledes der skal tages prøver til laboratoriemæssig kontrol.

Konstaterer en særlovsmyndighed på et af disse områder en overtrædelse af reglerne, er systemet i samvirkecirkulæret , at der rettes henvendelse til vedkommende LKE, og det drøftes, hvorledes sagen løses. Er der tale om fortolkningstvivl, er det LKE'ens fortolkning, der skal lægges til grund med påklage til Levnedsmiddelstyrelsen, ligesom det er LKE'en, der som den ansvarlige myndighed må meddele virksomheden afgørelse. Også spørgsmålet om politianmeldelse afgøres af LKE'en efter drøftelse med særlovsmyndigheden.

Konstaterer en LKE et problem ved kontrol i detailled eller på baggrund af en forbrugerklage, orienteres den LKE, i hvis område særlovsvirksomheden er beliggende. Denne LKE drøfter så sagen med særlovsmyndigheden, jf. ovenstående.

3.2.2.2 Særlovsmyndigheden er den ansvarlige myndighed

Hvis en LKE finder fejl og mangler ved produkter i detailleddet på områder, hvor en særlovsmyndighed er den kompetente og ansvarlige myndighed, har LKE'en mulighed for at påtale det ulovlige forhold i tilsynsområdet efter levnedsmiddellovens regler om f.eks. vildledning eller sundhedsrisici. LKE'en undersøger primært, om fejlen får virkning i detailhandelen og over for den endelige forbruger. Hvis dette ikke er tilfældet, sendes sagen til pågældende særlovsmyndighed. Det er denne myndighed, der herefter foretager den fornødne sagsopfølgning og orienterer LKE'en om resultatet.

3.2.3 Samarbejde mellem LST og LKE'erne

Det er nødvendigt med samarbejde, for at kontrollen kan blive ensartet i et system, hvor kontrolansvaret ligger decentralt hos kommunerne. Herved undgås også en detaljeret regulering af kontrollen ved at udstede bekendtgørelser og cirkulærer. Der er derfor oprettet et kontaktudvalg mellem Levnedsmiddelstyrelsen og MLK-sammenslutningen. Kontaktudvalget er tænkt som et forum, hvor nye lovgivningstiltag, administrationspraksis, ideer m.v. kan drøftes på generelt/overordnet plan, således at der kan etableres en fælles holdning til levnedsmiddelkontrollen.

Kontaktudvalget har endvidere nedsat to stående udvalg: Et tilsynsudvalg og et laboratorieudvalg til at drøfte principielle spørgsmål, generelle linier og konkrete sager. Tilsynsudvalget diskuterer f.eks. kontrolsamarbejde og -projekter, myndighedsudøvelse, indberetninger, importkontrol og EU-kontrolkorps. Laboratorieudvalget drøfter f.eks. revision af analysemetoder, akkreditering, præstationsprøvninger og screeningsprojekter.

Mange forskellige decentrale og centrale myndigheder er involveret i kontrollen med levnedsmidler. Det er derfor nødvendigt med samarbejde for at undgå dobbeltkontrol og for at undgå at belaste virksomhederne unødigt. Gensidig tillid, effektiv orientering mellem alle og et velfungerende samarbejde på tværs mellem forskellige levnedsmiddelkontrolenheder og mellem enheder, Levnedsmiddelstyrelsen og særlovsmyndighederne er derfor vigtigt for at få kontrollen til at fungere smidigt og effektivt, og samtidig sikre levnedsmiddellovens overordnede mål om forbrugerbeskyttelse og lige konkurrencevilkår.

3.2.4 Laboratorieplanen

I levnedsmiddellovens kapitel 9 fastlægges rammerne for planlægningen af levnedsmiddelkontrolenheder omfattende laboratorier og tilsynspersonale. Rammerne er blevet udfyldt og beskrevet i laboratorieplanen fra september 1986. Laboratorieplanen fastlægger antallet af levnedsmiddelkontrolenheder samt arbejdsopgaver og opgavefordeling mellem disse.

3.2.5 Samarbejde mellem LKE'er

Som tidligere nævnt er hovedreglen vedrørende den kommunale kontrol, at den enkelte LKE koncentrerer sine undersøgelser om de levnedsmidler, der er produceret eller importeret inden for enhedens geografiske område. Hvis en LKE finder fejl og mangler i detailleddet ved produkter, der stammer fra en virksomhed i en anden enheds område, kan det ulovlige forhold påtales i tilsynsområdet. Hvis fejlen ikke kan tilskrives detailforhandlingen, sendes sagen til den LKE, der fører tilsyn med producenten, grossisten eller importøren. Denne LKE kan herefter foretage den fornødne sagsopfølgning over for virksomheden, hvorved der om nødvendigt kan sikres et landsdækkende forbud mod salg eller påbud om tilbagetrækning fra detailhandelen.

Det er vigtigt, at der i alle tilfælde iværksættes den nødvendige koordination. Der bør være en rimelig sammenhæng i de sanktioner, der iværksættes over for detailhandelen og den produktansvarlige virksomhed, således at man f.eks. undgår, at detailhandleren får en bøde, mens den, der har produceret varen og er hovedansvarlig for det ulovlige forhold, går fri.

3.3 Gebyrer for levnedsmiddelkontrol

Alle virksomheder, der er autoriseret, godkendt eller registreret efter levnedsmiddelloven , skal betale for omkostningerne ved tilsyn, prøveudtagning, laboratorieundersøgelser, vejledning, kontrolkampagner m.v. Reglerne er beskrevet i gebyrbekendtgørelsen og gebyrvejledningen . Der opereres med forskellige former for gebyrer.

Engangsgebyrer kan være gebyr for autorisation og godkendelse, gebyr for fornyet autorisation og godkendelse, gebyr for frivillig fornyet autorisation og godkendelse, eller gebyr for eksportcertifikater, godkendelser og anmeldelser.

Engangsgebyrerne er faste beløb, som for de forskellige virksomhedskategorier fremgår af gebyrbekendtgørelsens bilag 1.

Gebyrer for tilsyn og kontrol opkræves hvert år og skal dække 65% af omkostningerne til levnedsmiddelkontrol. Det er overladt til kommunalbestyrelsen eller LKE'en at fastsætte det årlige tilsyns- og kontrolgebyr på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med kontrollen af den enkelte virksomhed. Det årlige tilsyns- og kontrolgebyr for en virksomhed må dog som hovedregel ikke overstige det maksimumsgebyr, der er fastsat for den pågældende virksomhedskategori i bekendtgørelsens bilag 4.

Tilsyns- og kontrolgebyret for den enkelte virksomhed fastsættes på baggrund af en årligt udarbejdet kontrolaktivitetsplan. Gebyrets størrelse bestemmes således af det kontrolomfang, som er planlagt for virksomheden det pågældende år, og af de omkostninger, der forventes at være forbundet hermed. Det er hensigten med denne ordning, at en virksomhed, der har behov for meget kontrol, betaler mere end en midre kontrolkrævende virksomhed.

Ekstragebyrer kan være gebyr for ekstraordinær kontrol eller gebyr for særligt belastende kontrol. De opkræves af enheden og kan sammen med det årlige tilsyns- og kontrolgebyr overskride det maksimumsgebyr, der er fastsat for den pågældende virksomhedskategori. Gebyr for ekstraordinær kontrol kan opkræves, hvis det viser sig nødvendigt at kontrollere en virksomhed i et større omfang end forudsat i kontrolaktivitetsplanen. Denne ekstraordinære kontrol iværksættes alene, når der er forhold som f.eks. påbud eller berettigede forbrugerklager, der nødvendiggør det. LKE'en kan i påbudsskrivelsen gøre virksomheden opmærksom på, at der vil blive opkrævet et ekstragebyr for opfølgende tilsyn. Dette gebyr skal dække 100% af udgifterne ved den ekstraordinære kontrol.

Gebyr for særligt belastende kontrol kan opkræves, hvis kontrollen f.eks. kræver særligt dyre undersøgelser. Den særligt belastende kontrol tager først og fremmest sigte på laboratorieanalyser i forbindelse med mykotoksinkontrollen, kontrollen med importerede levnedsmidler fra lande udenfor EU og laboratorieanalyser i forbindelse med kontrol af virksomheder, der fremstiller eller importerer materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler. Dette gebyr fordeles som gebyrer for tilsyn og kontrol med 65% til virksomheden og 35% til kommunen.

3.4 Behandling og salg af levnedsmidler

3.4.1 Autorisation, godkendelse og registrering

Levnedsmiddellovens § 31 og 34 bestemmer, at produktion, salg og behandling af levnedsmidler og tilsætningsstoffer ikke må påbegyndes, før der er meddelt autorisation eller godkendelse hertil. Detailvirksomheder, der ikke tilvirker levnedsmidler, skal dog kun registreres. Engrosvirksomheder, der ikke opbevarer og transporterer dybfrosne, kølede eller letfordærvelige levnedsmidler, skal ligeledes kun registreres. Alle andre virksomheder skal autoriseres af Levnedsmiddelstyrelsen eller godkendes af den kommunale levnedsmiddelkontrol.

Reglerne om salg gælder også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overdragelse til andre. Reglerne om behandling gælder også tilvirkning, opbevaring, aftapning, emballering, ompakning og transport. Bestemmelserne findes også i § 2 i autorisationsbekendtgørelsen , § 2 i engrosforhandlingsbekendtgørelsen samt i § 4 i detailforhandlingsbekendtgørelsen .

Alle virksomheder skal derfor være autoriseret af Levnedsmiddelstyrelsen eller være godkendt eller registreret af LKE'en, inden virksomheden starter behandling eller salg af levnedsmidler. Herved sikres dels, at tilsynsmyndigheden får kendskab til virksomheden og dels får mulighed for at gribe ind og korrigere en forkert produktion eller indretning, så der undgås risiko for sygdom, vildledning eller ulige konkurrencevilkår.

Ved væsentlige ændringer i virksomhedens produktion, indretning eller vareudvalg skal der indhentes fornyet autorisation eller godkendelse.

Ansøgning om autorisation eller godkendelse efter detailforhandlingsbekendtgørelsen skal ske på ansøgningsskemaer, der kan fås hos LKE'erne.

3.4.1.1 Eksport af levnedsmidler

Levnedsmidler bestemt til eksport er omfattet af eksportbekendtgørelsen , der bestemmer, at levnedsmidler m.m. bestemt til eksport samt virksomheder, der behandler eller sælger levnedsmidler til eksport, er omfattet af levnedsmiddellovens regler om kontrol, tilsyn, autorisation og godkendelse m.m.

LKE'erne skal derfor kontrollere produkter, der er bestemt til forsendelse til andre medlemsstater, med samme omhu som produkter, der er bestemt til markedsføring i Danmark. Man kan ikke undlade en passende kontrol af et produkt under henvisning til, at det skal eksporteres til et land uden for Den Europæiske Union. En passende kontrol vil være samme krav til hygiejne og vildledning som for produkter beregnet til Danmark. Hvis der anvendes andre tilsætningsstoffer end tilladt i Positivlisten , eller hvis de anvendes i væsentligt højere mængder, bør virksomheden dokumentere, at de er tilladt i modtagerlandet.

Levnedsmiddelstyrelsen attesterer eksportcertifikater for ca. 300 eksporterende virksomheder/eksportører. Der attesteres 100-150 eksportcertifikater om dagen.

Inden attestation checkes, at certifikaterne er udfyldt korrekt, at anmeldelsespligtige produkter er anmeldt og accepteret af styrelsen, at danske produkter er produceret på virksomheder, der er autoriseret til at producere de pågældende produkter og at der ikke er udstedt påbud/forbud mod produktion m.v. på virksomheden. Det er derfor vigtigt at Levnedsmiddelstyrelsen bliver underrettet om alle udstedte forbud/påbud.

Certifikaterne bruges f.eks. af myndighederne/kunderne i modtagerlandet til at sikre, at der kun modtages varer, der er produceret under acceptable hygiejniske forhold, eller at produkterne er lovlige i Danmark.

3.4.2 Krav til lokaler og indretning

Autoriserede virksomheder: Ved autorisationen vurderes virksomheden og dens indretning ud fra reglerne i autorisationsbekendtgørelsen samt efter retningslinierne i tilvirkningscirkulæret .

Engrosvirksomheder: Retningslinier for, hvilke lokaler virksomheden bør bestå af, er beskrevet i engrosforhandlingscirkulæret , afsnit 1, 2 og 3.

Detailvirksomheder: Virksomheden skal opfylde kravene i kapitel 3 i detailforhandlingsbekendtgørelsen . Der er endvidere retningslinier for, hvilke lokaler virksomheden bør bestå af, i afsnit 2 og 3 i kioskcirkulæret . Salg fra automater er beskrevet i kapitel 10 i detailforhandlingsbekendtgørelsen og i automatcirkulæret .

LKE'erne kan dispensere fra bestemmelserne i kapitel 3 i detailforhandlingsbekendtgørelsen .

3.4.3 Krav til udstyr (inventar, redskaber, maskiner m.m.) For autoriserede virksomheder er der retningslinier for inventar, redskaber, maskiner m.v. i afsnit 4 i tilvirkningscirkulæret . For engrosvirksomheder findes retningslinierne i afsnit 4 i engrosforhandlingscirkulæret . Detailforhandlingsbekendtgørel~ sen stiller i § 25 og 26 krav til inventar m.v.

3.4.4 Krav til drift og produktion

For autoriserede virksomheder godkendes virksomhedens drift og produktion i forbindelse med autorisationen. Afsnit 6 i engrosforhandlingscirkulæret giver retningslinier for drift og behandling i engrosvirksomheder. Kapitel 5 og 6 i detailforhandlingsbekendtgørelsen stiller krav til drift og tilvirkning i detailvirksomheder.

Der er ligeledes krav til renholdelse og vedligeholdelse i de nævnte regler og i desinfektionsmiddelvejledningen .

En virksomhed kan med fordel gennemføre en undersøgelse af produktionen efter HACCP principper (* 1) HACCP (Hazard Analysis Critical Control Points = risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter) er et forebyggende system indenfor levnedsmiddelkontrol rettet mod levnedsmiddelsikkerhed. Systemet er baseret på en dokumenteret og verificerbar fremgangsmåde til identifikation af risici, samt fastlæggelse og kontrol af kritiske kontrolpunkter. HACCP-principperne kan anvendes af alle levnedsmiddelvirksomheder på alle levnedsmidler, især sådanne, som gennemgår flere processer under forarbejdningen.

Som eksempel på kritiske kontrolpunkter kan nævnes, at der i detailforhandlingsbekendtgørelsen stilles krav om, at varmebehandlede levnedsmidler skal have været opvarmet til mindst 75 grader C i hele levnedsmidlet, med mindre dette af hensyn til levnedsmidlets karakter ikke er muligt. Varmebehandlede, let fordærvelige levnedsmidler skal umiddelbart efter varmebehandlingen afkøles, således at temperaturintervallet 65 grader C til 10 grader C passeres på højst 3 timer, og de skal derefter opbevares ved 5 grader C eller derunder.

Virksomheden skal have adgang til vand i rigelige mængder, og vandet skal opfylde kravene til godt drikkevand. Affald fra virksomheden skal kunne opsamles, opbevares og fjernes på en hygiejnisk hensigtsmæssig måde. Kommunen kan have særlige bestemmelser, f.eks. for levnedsmiddelaffald af hensyn til zoosanitære regler eller for bortskaffelse af miljøaffald. Oplysning herom fås hos kommunens tekniske forvaltning.

3.4.4.1 Egenkontrol

Den virksomhed, der producerer, behandler eller sælger levnedsmidler, har ansvaret for, at levnedsmidlerne overholder gældende bestemmelser. Mange virksomheder har derfor opbygget en egenkontrol, ofte som led i et kvalitetsstyringsprogram eller i forbindelse med en ISO certificering.

Et godkendt egenkontrolprogram har altid været et vilkår for autorisation af tilsætningsstofproducerende virksomheder. Levnedsmiddelstyrelsen er ved at indføre godkendt egenkontrol hos alle autoriserede producenter af levnedsmidler. Når der med hjemmel i § 35a i levnedsmiddelloven er lavet en bekendtgørelse om egenkontrol på øvrige virksomheder omfattet af loven, kan der også indføres egenkontrol i engros og detailvirksomheder.

LKE'erne har dog mulighed for at give en virksomhed påbud om, at der skal udføres egenkontrol i forbindelse med konstaterede overtrædelser af levnedsmiddellovgivningen, f.eks. gentagne overtrædelser af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen eller ved opbevaring af levnedsmidler ved forkert temperatur.

3.4.4.2 Særlige produktionsprocesser

Normalt stilles kun det krav til fremstillingsprocessen, at de producerede levnedsmidler skal opfylde lovgivningens regler. Enkelte produktionsprocesser som bestråling er underkastet særlig kontrol. Bestrålingsbekendtgørelsen fastsætter, at levnedsmidler ikke må bestråles og at bestrålede levnedsmidler ikke må importeres, med mindre der er givet tilladelse hertil af Levnedsmiddelstyrelsen. Bekendtgørelsen indeholder endvidere præcise regler for mærkning af bestrålede levnedsmidler og af levnedsmidler indeholdende bestrålede levnedsmiddelingredienser.

Andre fremstillingsprocesser er vurderet i publikationerne »Røgning af levnedsmidler« (* 2), »Tilberedning af levnedsmidler« (* 3), »Mad og mikrobølgeovne« (* 4), »Direkte tørring af levnedsmidler med naturgas« (* 5) »Mikrobølgeovne - ernæring, mikrobiologi og andre sundhedsmæssige aspekter« (* 6) og »Nyere pakketeknikker - vurdering af sundhedsmæssige aspekter« (* 7)

For tiden er der særlig interesse omkring levnedsmidler og ingredienser, som består af, indeholder eller fremstilles på grundlag af genetisk modificerede organismer. Disse produkter er omfattet af reglerne i loven om miljø og genteknologi, særligt § 11. I henhold til den nuværende danske lovgivning skal f.eks. kød fra genetisk modificerede dyr, mel fra genetisk modificerede kornsorter eller gensplejsede tomater godkendes af de ansvarlige myndigheder, før de kan markedsføres. Der er ikke krav i dansk lovgivning om specifik mærkning af genetisk modificerede levnedsmidler, idet EF-regler på området afventes.

Gennem de sidste par år har der været ført forhandlinger om en forordning i EU, der bl.a. skal regulere godkendelses- og beslutningsproceduren for såkaldte »Novel Foods«, der omfatter levnedsmidler fremstillet under anvendelse af genteknologi. Endnu er der ikke i Danmark ansøgt om godkendelse af sådanne produkter. Levnedsmiddelstyrelsen har dog godkendt enzymer, der er fremstillet ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer til levnedsmiddelbrug. I disse tilfælde er der tale om enzymer, der efter oprensning ingen forbindelse har med den gensplejsede organisme. Enzymer er ikke levende organismer, men kemiske stoffer, og der vil aldrig være tale om overførsel af arvemateriale eller lignende.

3.4.4.3 Vareudvalg

Vareudvalg er omtalt i detaiforhandlingsbekendtgørelsens § 29. Med udgangspunkt i hensynet til hygiejne og sundhed gives der i kioskcirkulæret og i vareudvalgscirkulæret vejledning i sammensætningen af det vareudvalg, der skal meddeles ved godkendelse eller registrering. Der kan fraviges herfra, hvor det skønnes sundhedsmæssigt og hygiejnisk forsvarligt.

3.4.5 Opbevaring af levnedsmidler Levnedsmidler, herunder råvarer og halvfabrikata, skal opbevares hensigtsmæssigt, så de ikke udsættes for forurening eller anden skadelig påvirkning, eller selv påvirker andre levnedsmidler i skadelig retning.

Dybfrosne levnedsmidler skal i henhold til dybfrostbekendtgørelsen opbevares ved højst -18 grader C, og temperaturen må højst stige 3 graderC under transport eller lokal distribu~ tion. Detailforhandlingsbekendtgørelsen giver maksimale opbevaringstemperaturer for en række levnedsmidler

- hakket kød, kødfars og rå medister: 5 grader C eller derunder

- konsummælk der ikke er UHT-behandlet: 5 grader C eller derunder

- levnedsmidler indeholdende creme, flødeskum og fromage: 10 graderC eller derunder

- mayonnaise, salater og remoulade (pH over 4,5): 10 grader C eller derunder

- æg: 12 grader C eller derunder

- fersk fjerkrækød: 5 grader C eller derunder.

Bek. nr. 175 af 5. april 1993 om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land indeholder også temperaturkrav.

Færdigpakkede levnedsmidler skal altid opbevares i overensstemmelse med eventuelle forskrifter på pakningen.

3.4.6 Transport af levnedsmidler

Transport af levnedsmidler, herunder udbringning af mad og bestilte varer, skal foretages, så der ikke er risiko for skadelig påvirkning af levnedsmidlerne. Krav til temperatur, f.eks. i dybfrostbekendtgørelsen , skal være overholdt under transporten.

I transportcirkulæret findes retningslinier for indretning af drift m.m. af transportmidler. De kontrolleres normalt i forbindelse med tilsyn på de virksomheder, de tilhører.

International transport af letfordærvelige levnedsmidler er reguleret af lov nr. 538 af 17. november 1976 og bek. nr. 801 af 6. december 1991.

3.4.7 Personalehygiejne

Personer beskæftiget ved behandling og salg af levnedsmidler skal iagttage omhyggelig renlighed i deres arbejde og have god personlig hygiejne. De skal bære en passende, ren og om nødvendigt beskyttende beklædning. I tilvirknings- og engrosforhandlingscirkulærets afsnit 8 samt i detailforhandlingsbekendtgørelsens kapitel 8 findes nærmere bestemmelser om arbejdsdragt, håndvask og sygdomme hos personalet. Embedslægen og levnedsmiddelkontrollen skal gensidigt orientere hinanden, hvis er formodning om, at der er beskæftiget personer med smitsomme sygdomme, der kan spredes gennem levnedsmidler.

3.5 Materialer og genstande i kontakt med levnedsmidler

Materialer og genstande, herunder emballage, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, er omfattet af bekendtgørelsen om materialer og genstande .

LKE'erne kan pålægge levnedsmiddelvirksomheder, emballageproducenter og importører at dokumentere, at materialer og genstande opfylder bekendtgørelsens bestemmelser vedrørende afgivelse af sundhedsfarlige stoffer. Levnedsmiddelstyrelsen anser sædvanligvis disse bestemmelser for at være overholdt, såfremt de tyske anbefalinger (* 8) er opfyldt, eller produktet overholder hollandsk lovgivning på området.

Vejledningen om materialer og genstande omtaler de forskellige regler vedrørende materialer i kontakt med levnedsmidler, og giver vejledning til producenter og brugere af emballage.

En række husholdningsgenstande har vist sig at afgive tungmetaller ved normal brug til de levnedsmidler, de kommer i berøring med. Blyafgivelse fra knivlejerne i blendere har været så høj, at spædbørnsmad fremstillet i blenderen kunne indeholde uacceptabelt meget bly. Nikkelafgivelsen fra varmelegemer eller forniklede genstande kan også være problematisk.

Der er særlige regler for keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer, plastmaterialer, samt folie af celluloseregenerater.

Afgivelse af bly og cadmium fra keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer er reguleret af keramikbekendtgørelsen . Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier for afgivelse af bly og cadmium samt bestemmelser for mærkning, anmeldelse og kontrol. Kontrollen omfatter tilsyn, prøveudtagning, laboratorieanalyser samt sagsopfølgning og er nærmere omtalt i keramikvejledningen . Der er mindre sandsynlighed for afgivelse af bly og cadmium fra glasurer, der opfylder kravene i bekendtgørelsen om farlige stoffer, eller er brændt ved høj temperatur. Der er fortsat behov for kontrol med tungmetalafsmitning fra keramik, især af genstande fremstillet ved lav brændingstemperatur eller importeret keramik.

Plastbekendtgørelsen regulerer plastmaterialets sammensætning og migration herfra. Bekendtgørelsen indeholder en positivliste med monomere og andre udgangsstoffer til fremstilling af plast i kontakt med levnedsmidler. Bekendtgørelsen indeholder en grænse for total migration på 10 mg/dm2, svarende til 60 mg/kg levnedsmiddel. For toksiske stoffer kan der være fastsat grænser i materialet eller lavere specifikke migrationsgrænser for afgivelse til levnedsmidler eller levnedsmiddelsimulatorer. Specifik migration af indholdsstoffer som additiver til plast, der endnu ikke er medtaget i plastbekendtgørelsen , reguleres af de generelle bestemmelser i bekendtgørelsen om materialer og genstande .

Celluloseregeneratbekendtgørelsen fastsætter bestemmelser vedrørende fremstillingsbetingelser, mærkning og kontrol af folie af celluloseregenerater. Bekendtgørelsen indeholder en positivliste med stoffer, der må anvendes til fremstilling af dettemateriale. Der er fastsat grænser for, hvor meget af stofferne, der må anvendes. Der er også grænser for specifik migration af f.eks. ethylenglykol og diethylenglykol.

3.6 Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer til levnedsmidler samt mærkning af levnedsmidler, som indeholder tilsætningsstoffer, er omfattet af tilsætningsstofbekendtgørelsen . Som fremhævet i kapitel 1 kan der ikke i medfør af særlovene fastsættes andre regler for tilsætningsstoffer.

3.6.1 Positivlisten

Anvendelse af tilsætningsstoffer er reguleret ved fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler ( Positivlisten ), hvor der bl.a. er angivet specifikationer for identitet og renhed for tilsætningsstofferne. Desuden er der for hver levnedsmiddelgruppe angivet tilladte tilsætningsstoffer samt den største mængde af disse, der må sættes til levnedsmidlerne.

Positivlisten regulerer dog ikke aromastoffer, bakterie- og skimmelkulturer, enzymer samt tekniske hjælpestoffer.

Talværdierne i Positivlisten angiver i langt de fleste tilfælde den største mængde af tilsætningsstoffer, der må tilsættes ved fremstilling af levnedsmidler. Den tilsatte mængde af tilsætningsstof kan være meget forskellig fra den målelige mængde i det færdige produkt afhængig af produktionsform f.eks. tørring eller opvarmning.

Levnedsmiddelstyrelsen kan dispensere fra Positivlistens bestemmelser, og udsender med mellemrum en oversigt over dispensationer og tilladelser. De berørte LKE'er bliver orienteret umiddelbart i de enkelte tilfælde ved kopi af dispensationen.

3.6.2 Mærkning af tilsætningsstoffer mærkningtilsætningsstoffer

Mærkning af tilsætningsstoffer (med undtagelse af aromastoffer) og mærkning med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer reguleres i tilsætningsstofbekendtgørelsen .

Der skelnes mellem mærkning af tilsætningsstoffer, der sælges til anvendelse ved erhvervsmæssig tilvirkning eller til anvendelse i private husholdninger. Hvis der i et færdigpakket levnedsmiddel er anvendt tilsætningsstoffer skal pakningen i detailledet være mærket med tilsætningsstoffets kategori og dets specifikke betegnelse eller E-nr.

Der skal ikke ske mærkning med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer, hvis tilsætningsstoffet er overført med ingredienser, der medgår ved fremstillingen af det pågældende levnedsmiddel, og som ikke har nogen teknologisk funktion i det færdige levnedsmiddel. Det skal heller ikke mærkes, hvis det er anvendt som teknisk hjælpestof, eller er anvendt i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bærestof for tilsætningsstof.

Mærkning med anvendte tilsætningsstoffer kan på visse betingelser undlades på færdigpakkede levnedsmidler, der fremstilles, færdigpakkes og udbydes til salg i samme bagerforretning og op til to filialer. Der skal være skiltet med, at oplysning om anvendte tilsætningsstoffer kan fås ved henvendelse til ekspeditionen, kunderne skal kunne få udleveret en fortegnelse over anvendte tilsætningsstoffer i det enkelte færdigpakkede levnedsmiddel, og færdigpakkede levnedsmidler skal være mærket »tilsætningsstoffer anvendt«, hvis der er brugt tilsætningsstoffer.

Slagterforretninger har en tilsvarende dispensation for mærkning med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer på færdigpakkede levnedsmidler, der fremstilles, færdigpakkes og udbydes til salg i samme slagterforretning.

3.6.3 Bakterie- og skimmelkulturer og enzymer

Bakterie- og skimmelkulturer og enzymer er reguleret ved en anmeldelsesordning. Disse tilsætningsstoffer kan tages i brug, hvis de senest seks måneder før de tages i brug er anmeldt til Levnedsmiddelstyrelsen, og der ikke forinden er nedlagt forbud. I øvrigt henvises til styrelsens to vejledninger om anmeldelse af henholdsvis enzymprodukter og bakterie- og skimmelkulturer .

3.6.4 Aromastoffer

Aromastoffer reguleres af aromabekendtgørelsen , hvor alle regler om aromaer er samlet. Der er udarbejdet en aromavejledning . Røgaromaer til levnedsmidler skal anmeldes før de kan tages i brug. Andre aromastoffer end røgaromastoffer må anvendes med de begrænsninger, der er anført i bilagene til aromabekendtgørelsen .

Miljøministeriets bekendtgørelse om klassifikation, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter bestemmer, at såfremt et stof er klassificeret som giftigt eller sundhedsfarligt, må det ikke bruges til levnedsmidler, heller ikke som teknisk hjælpestof eller aromastof. Visse stoffer kan dog være tilladt ved optagelse i Positivlisten , uanset de er medtaget i ovennævnte bekendtgørelse.

Anvendelse af aromastoffer til fremstilling af mælkeprodukter skal være godkendt af Levnedsmiddelstyrelsen efter høring af Veterinærdirektoratet. Aromastoffer kan i øvrigt anvendes efter god fremstillingsmæssig praksis og under hensyntagen til levnedsmiddellovens § 12. Hvis enheden i sådanne tilfælde er i tvivl ved vurderingen, kan Levnedsmiddelstyrelsen være behjælpelig.Mærkning af aromastoffer eller mærkning med oplysning om anvendte aromastoffer reguleres af aromabekendtgørelsen . Som ved mærkning af tilsætningsstoffer skelnes mellem mærkning af aromaer til erhvervsmæssig tilvirkning, aromaer til anvendelse i private husholdninger, og mærkning af anvendelse af aromaer i færdigpakkede levnedsmidler.

I øvrigt henvises til aromavejledningen .

3.6.5 Ekstraktionsmidler

Ekstraktionsmidler er reguleret af ekstraktionsmiddelbekendtgørelsen . Som ekstraktionsmidler må anvendes vand, levnedsmidler og de stoffer, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag. Bekendtgørelsen indeholder regler for mærkning af ekstraktionsmidler, og sætter grænser for anvendelse og for restindhold af visse ekstraktionsmidler i de færdige levnedsmidler.

Kontrollen med tilsætningsstoffer og deres anvendelse er beskrevet i afsnit 5.6.

3.7 Næringsstoffer og næringsstofpræpparater

Naturligt forekommende næringsstoffer omfatter dels de energigivende bestanddele fedt, protein og kulhydrat, dels vitaminer, mineraler og andre sporstoffer. Kontrollen vil overvejende omfatte kontrol med de angivne næringsdeklarationer samt anprisninger for varen.

Tilsatte næringsstoffer, der typisk er vitaminer og mineraler, er i henhold til levnedsmiddellovens § 3 tilsætningsstoffer. De er således reguleret af tilsætningsstofbekendtgørelsen , og skal overholde specifikation for identitet og renhed i Positivlisten . Næringsstofferne anvendes i blandinger (næringsstofpræparater) eller som tilsætning til levnedsmidler, herunder kosttilskud, for at påvirke næringsværdien. Der er fastlagt lovpligtig tilsætning af næringsstoffer til margarine, tilskudsblandinger og modermælkserstatninger. Ikke lovpligtig tilsætning af næringsstoffer er reguleret af tilsætningsstofbekendtgørelsen .

3.7.1 Næringsstoftilsætninger og næringsstofpræparater

Næringsstofpræparatbekendtgørelsen bestemmer, at fremstilling, import samt tilsætning af næringsstoffer skal anmeldes eller accepteres af Levnedsmiddelstyrelsen. I acceptskrivelsen fastsætter Levnedsmiddelstyrelsen nærmere krav til den analytiske kontrol. Styrelsen fastlægger endvidere den laveste og højeste tolerancegrænse for de tilsatte næringsstoffer i forhold til den deklarerede mængde.

For en række næringsstoffer til anvendelse i visse levnedsmidler og i næringsstofpræparater er der givet generelle tilladelser således, at disse kan tages i brug, eller præparaterne sælges umiddelbart efter anmeldelse. Disse næringsstoffer er optaget i Positivlistens afsnit A2 med minimums- og maksimumsindhold pr. daglig dosis. Er den daglige dosis større end maksimumsindholdet (lægemiddelgrænsen), skal Sundhedsstyrelsen udstede en markedsføringstilladelse for præparatet som lægemiddel.

Lægemidler er produkter, der kan forebygge, lindre, have gavnlig virkning på, behandle eller helbrede sygdomme. For at lægemidler må sælges, skal der være udstedt en markedsføringstilladelse af Sundhedsstyrelsen for det pågældende produkt, eller det skal være omfattet af overgangsordningen for præparater, der var på markedet ved indførelse af registreringskravet i 1992. Alle andre produkter, for hvilke der ikke er udstedt markedsføringstilladelse i henhold til lægemiddelloven, markedsføres i henhold til levnedsmiddelloven og kontrolleres af LKE'erne.

Fremstilling af næringsstofpræparater og andre kosttilskud i Danmark må kun foregå på autoriseret virksomhed. Kosttilskud og næringsstofpræparater skal mærkes efter de generelle regler i mærkningsbekendtgørelsen samt efter reglerne i kapitel 4 i næringsdeklarationsbekendtgørelsen som beskrevet på side 22-24 i næringsdeklarationsvejledningen . For kosttilskud med tilsatte næringsstoffer og næringsstofpræparater gælder endvidere næringsstofpræparatbekendtgørelsens § 3.

Levnedsmiddelstyrelsen udsender med mellemrum oversigter over accepterede næringsstofpræparater og kosttilskud med tilsatte næringsstoffer, samt over levnedsmidler med tilsatte næringsstoffer.

I øvrigt henvises til vejledningen om næringsstofpræparater og andre kosttilskud , hvor der gives en mere detaljeret beskrivelse af næringsstofpræparater og andre kosttilskud samt kontrollen hermed.

3.7.2 Næringsdeklaration

Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men næringsdeklaration bliver obligatorisk, hvis produktet er forsynet med en ernæringsmæssig anprisning, eller hvis produktet er tilsat næringsstof.

Uanset om næringsdeklationen er frivillig eller obligatorisk, skal den udarbejdes efter reglerne i næringsdeklarationsbekendtgørelsen . Alle næringsdeklarationer skal som minimum, bortset fra kosttilskud, mineralvand og drikkevand, indeholde de samme grundelementer og i samme rækkefølge.

Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være gennemsnitsværdier fastsat på en af følgende måder

- ud fra producentens analyse

- ud fra beregning udført på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier for de enkelte ingredienser

- ud fra beregning på basis af fastlagt og accepterede data, f.eks. ud fra tabeller over næringsindhold i levnedsmidler (* 9), (* 10).

Næringsdeklareres vitaminer og mineraler skal det samtidigt anføres, hvor stor en procentdel indholdet af vitaminerne og mineralerne udgør af ADT (anbefalet daglig tilførsel). De nærmere regler og retningslinier for kontrol med næringsdeklarationer er beskrevet i næringsdeklarationsbekendtgørelsen og næringsdeklarationsvejledningen .

3.8 Mikrobiologi og hygiejne

Den mikrobiologiske »kvalitet« af et levnedsmiddel vil være bestemt af indholdet af mikroorganismer, som kan påvirke levnedsmidlets organoleptiske, holdbarhedsmæssige eller sundhedsmæssige status.

Antallet af mikroorganismer i et levnedsmiddel kan reflektere

- forhold i råvarens produktionsmiljø (besætning, mark m.v.)

- forhold omkring høst/slagtning

- forhold ved levnedsmidlets produktion (forarbejdning)

- forhold ved levnedsmidlets opbevaring

- forhold ved levnedsmidlets tilberedning (spisefærdig).

Det er ikke under alle forhold væsentligt at opnå et produkt med lavt kimtal, men høje generelle kimtal kan signalere fejl i nogle af de ovennævnte led. Specifikke Apatogener kan påføres eller opformeres i levnedsmidlet i alle led. Det er vigtigt, at problemstillingen ved patogenforekomst i færdigvarer belyses til bunds, også selv om patogenet i det enkelte tilfælde kan henføres til et tidligere led i produktionskæden.

Mikrobiologi og hygiejne i levnedsmidler og mikrobiologiske undersøgelser af levnedsmidler er beskrevet i en række bøger, opslagsværker eller kompendier, f.eks. (* 11), (* 12), (* 13), (* 14), (* 15) og (* 16).

Generelt må udviklingen i levnedsmiddelteknologi siges at have muliggjort en nedsættelse af totalkimtallet i en række levnedsmidler gennem de seneste 15-20 år. Den sundhedsmæssige betydning af denne udvikling er mere tvivlsom, eftersom patogenforekomst og patogenniveau i levnedsmidler ikke over den samme periode synes at have vist en faldende tendens. Med hensyn til levnedsmiddelbårne sygdomme har tendensen over det meste af verden - også i Danmark - været en tydelig stigning i antallet af mave-tarm lidelser over den seneste tiårige periode.

Det vil således i den nuværende situation være fornuftigt at prioritere undersøgelse af levnedsmiddelbårne patogener ved den laboratoriemæssige side af levnedsmiddelkontrollen. Undersøgelse af indikationsbaserede parametre bør især forbeholdes vurderingen af specifikke hygiejniske problemstillinger.

3.8.1 Registrering af levnedsmiddelbårne sygdomme

Levnedsmiddelstyrelsen udarbejder årligt en oversigt over registrerede tilfælde af levnedsmiddelbårne sygdomme i Danmark (* 17) Levnedsmiddelbårne sygdomme 1993.

Rapport, LST, 3. kontor, juni 1994. (slut på note) på baggrund af indberetninger fra LKE'erne. Rapporten giver et indblik i en række af årsagerne til levnedsmiddelbårne sygdomme, selv om det langt fra er alle tilfælde, der kommer til enhedernes kendskab.

Rapporten om levnedsmiddelbårne sygdomme kan rekvireres hos Levnedsmiddelstyrelsen. Den løbende udvikling med hensyn til levnedsmiddelbårne patogener beskrives i publikationerne EPI-NYT og Zoonose-Nyt, ligesom yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Zoonosecentret eller Statens Seruminstitut.

3.9 Forureninger

3.9.1 Metaller

Tungmetalbekendtgørelsen fastsætter maksimalgrænseværdier og overvågningsværdier for bly, cadmium, kviksølv og tin i levnedsmidler. Forurening med andre metaller reguleres af levnedsmiddellovens § 12 og 13. Kontrolansvaret omfatter såvel danske som importerede levnedsmidler samt produkter omfattet af særlovgivningen.

Kornprodukter, grøntsager samt indmad bidrager væsentligt til indtagelse af tungmetallerne bly og cadmium med kosten, mens fisk og skaldyr er den dominerende kilde til vores belastning med kviksølv. Levnedsmiddelstyrelsen har gennem en årrække undersøgt disse og andre levnedsmiddelgrupper for tungmetaller, og et samlet overblik fremgår af overvågningssystemet for levnedsmidler (* 18). Levnedsmidler med stort dagligt indtag kan også være betydningsfulde kilder til tungmetalindtagelse, hvis de indeholder en lav koncentration af tungmetallerne. Eksempler på sådanne levnedsmidler er kartofler samt drikkevarer, f.eks. vin.

Metalforureninger bør primært kontrolleres »ved kilden«, det vil sige hos levnedsmiddelproducenten eller importøren. For produkter i hvidblikdåser sker der ofte under opbevaring en forøgelse af metal-indholdet, hvorfor disse produkter også bør undersøges i detailleddet, f.eks. midt i og ved udløb af den angivne holdbarhedsperiode. Der er givet en nærmere beskrivelse af de vigtigste problemområder i tungmetalvejledningen .

3.9.2 Bekæmpelsesmidler

Restindhold af en række bekæmpelsesmidler i visse levnedsmidler er omfattet af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen og ethylenoxidbekendtgørelsen . I de tilfælde, hvor restindhold af et bekæmpelsesmiddel i et levnedsmiddel ikke er reguleret i bekendtgørelsen, gælder de almindelige bestemmelser i levnedsmiddellovens § 12. LST er gerne LKE'erne behjælpelig med en levnedsmiddelhygiejnisk og sundhedsmæssig vurdering af fundne pesticidindhold.

LKE'erne har ansvaret for, at reglerne om pesticidrester i levnedsmidler overholdes. Indtil videre har LST påtaget sig de rutinemæssige kemisk-analytiske kontrolundersøgelser, idet styrelsen planlægger og gennemfører analyserne for pesticidrester i danske og importerede levnedsmidler. Kontrollen omfatter stikprøver af alle typer af levnedsmidler. De overordnede prøvetagningsplaner udarbejdes af LST, mens de detaillerede prøveudtagningsplaner udarbejdes og iværksættes af landsdelslaboratorierne. Prøverne udtages af LKE'erne og Plantedirektoratet. Undersøgelserne omfatter årlig stikprøvekontrol, mistankekontrol og kortlægningsundersøgelser i danske og udenlandsk producerede levnedsmidler. Prøverne undersøges for insekticider, fungicider og nogle herbicider.

Mistankekontrollen udføres, hvor der kan forventes eller er mistanke om overskridelse af maksimalgrænseværdier. Mistanken kan bero på danske eller udenlandske undersøgelser eller oplysninger fra EU's Rapid Alert System eller Nordisk Kontaktnet for Levnedsmidler.

Desuden udføres regionale undersøgelser, planlagt af LKE'erne på grund af forbrugerklager, mistanke eller opfølgning af resultater fra stikprøvekontrollen. Som eksempel kan nævnes kontrol af indhold og mærkning af overfladekonservering af citrusfrugter.

Resultaterne publiceres hvert år i »Pesticidrester i danske levnedsmidler« (* 19), (* 20), (* 21). Her findes resultater og oplysninger om LST's vurdering af de fundne restindhold, samt et afsnit om opfølgning ved overskridelser af gældende bestemmelser.

I prøveudtagningsplanerne lægges der vægt på at inddrage levnedsmidler, hvor der er et stort forbrug, og som erfaringsmæssigt er særligt belastede. I styrelsens undersøgelser indgår imidlertid kun et begrænset antal prøver af forskellige levnedsmidler. Denne kontrol må derfor ikke tages som udtryk for, at der ikke er behov for yderligere undersøgelser, f.eks. af pesticider i frugt og grøntsager beregnet til industrielt brug.

Kontrollen med bekæmpelsesmidler er nærmere beskrevet i bekæmpelsesmiddelvejledningen .

3.9.3 Overfladebehandling af frugt og grønt

I bekendtgørelsen om overfladebehandling af citrusfrugter og bananer fastsættes maksimalgrænseværdier for indholdet af visse stoffer. Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om, at overfladebehandlede citrusfrugter skal mærkes »overfladekonserveret« ved skiltning eller på emballagen.

De tilladte overfladebehandlingsmidler er indarbejdet i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen . Stofferne anses i øvrigt som tilsætningsstoffer og er optaget i Positivlisten . Positivlisten er ændret ved thiabendazolbekendtgørelsen , idet anvendelsen af thiabendazol som overfladebehandlingsmiddel til æbler i levnedsmiddelgruppe 09.12 er udgået.

3.10 Mærkning af levnedsmidler

Det er nødvendigt at være opmærksom på, at mærkningen eller dele af mærkningen på levnedsmidler kan være reguleret af andre regler end den generelle mærkningsbekendtgørelse .

Bestemmelserne om

- vildledning i levnedsmiddelloven ,

- anprisning i levnedsmiddelloven , anprisningsvejledningen og næringsdeklarationsbekendtgørelsen ,

- næringsdeklaration i næringsdeklarationsbekendtgørelsen og næringsdeklarationsvejledningen

- tilsætningsstoffer i tilsætningsstofbekendtgørelsen

- aromaer i aromabekendtgørelsen og aromavejledningen og

- tidspunkt for tilvirkning af hakket kød og kødfars m.m. i detailforhandlingsbekendtgørelsen

indeholder således regler for mærkning af levnedsmidler.

En del af de levnedsmidler, der er undtaget reglerne i mærkningsbekendtgørelsen jf. § 2, stk. 4, har mærkningsregler fastsat i varestandarder. Desuden er der for en lang række levnedsmiddelgrupper fastsat en række supplerende mærkningsregler i anden lovgivning eller i EF-forordninger. Reglerne vedrørende supplerende mærkning er opremset i mærkningsvejledningens bilag 2.

3.10.1 Mærkningsbekendtgørelsen

Mærkningsbekendtgørelsen , som er udstedt af sundhedsministeren, indeholder mærkningsregler for en del af de levnedsmidler, der administreres af Landbrugsministeriet og Sundhedsministeriet. Mærkningsvejledningen omtaler de mærkningskrav, der er fastsat i mærkningsbekendtgørelsen og i dybfrostbekendtgørelsen .

Mærkning efter mærkningsbekendtgørelsen omfatter følgende hovedpunkter

- mærkningens læsbarhed

- identifikationsmærkning eller lot-mærkning

- oprindelsesmærkning

- varebetegnelse

- ingrediensliste

- nettoindhold

- holdbarhedsangivelse

- opbevaringsforskrift

- brugsanvisning.

Generelt er alle levnedsmiddelgrupper omfattet af kravet om lot-mærkning/identifikationsmærkning. Kravet om lotmærkning omfatter som hovedregel

- alle levnedsmidler, som indgår i et levnedsmiddelparti

- levnedsmidler i alle omsætningsled

- levnedsmidler, som markedsføres i Fællesskabet.

Levnedsmidler, der ikke skal lotmærkes, er nævnt i mærkningsvejledningen .

Færdigpakkede levnedsmidler er generelt omfattet af mærkningsreglerne for færdigpakkede levnedsmidler (undtagelser se mærkningsbekendtgørelsen § 2 stk. 4 og supplerende mærkningsregler i mærkningsvejledningens bilag 2).

I visse tilfælde er det tilstrækkeligt at mærkningsoplysningerne gives i handelsdokumenterne som beskrevet i mærkningsvejledningen . Dette betyder, at detailforhandleren ikke selv skal fremskaffe de nødvendige mærkningsoplysninger, idet det er fabrikanten, grossisten eller importørens ansvar, at oplysningerne er korrekte, og alle foreligger ved salget. Det er blot ikke nødvendigt, at de er påført færdigpakningen. Det er derimod detailforhandlerens ansvar, at oplysningerne er påført færdigpakningen ved detailsalg.

3.11 Vildledning og anprisning

3.11.1 Vildledning

Når det skal kontrolleres, om et levnedsmiddel sælges under vildledende omstændigheder, skal markedsføringen vurderes i henhold til levnedsmiddellovens § 23 samt evt. § 28 stk. 2 og 3.

Levnedsmidler må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til varens oprindelse fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art mængde, sammensætning, behandling, egenskaber eller virkning.

For at kunne afgøre om et levnedsmiddel sælges under vildledende omstændigheder skal markedsføringen i sin helhed tages i betragtning. Både reklame, annoncer, varens betegnelse og emballage med billeder og skrift skal vurderes. Nogle sætninger kan være lovlige, når de er enkeltstående, men i sammenhæng med mærkningen i øvrigt og markedsføringen set som helhed, ulovlig. F.eks. er sætningen »DANSK HONNING tilsat tysk blomsterhonning« lovlig, men hvis mærkningen samtidigt kun illustrerer Dannebrog må markedsføringen betragtes som vildledende.

3.11.2 Anprisning

Ved anprisning forstås enhver angivelse (også illustration), som er egnet til at give forbrugeren den opfattelse, at et levnedsmiddel har særlige egenskaber med hensyn til oprindelse, fremstillingsmåde, beskaffenhed, sammensætning, næringsværdi eller anden egenskab. Et levnedsmiddel må aldrig anprises, uden at rigtigheden af anprisningen kan dokumenteres. Anprisninger kan inddeles i ernæringsmæssige anprisninger og øvrige anprisninger.

En ernæringsmæssig anprisning er enhver angivelse på emballagen, i præsentationen eller i reklamer, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at et levnedsmiddel har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer ( næringsdeklarationsbekendtgørelsen ).

Det er kun tilladt at anføre ernæringsmæssige anprisninger om energiindholdet, visse næringsstoffer samt vitaminer og mineraler i henhold til næringsdeklarationsbekendtgørelsens bilag. Vitaminer og mineraler må kun næringsdeklareres eller anprises, når indholdet pr. 100 g eller 100 ml er mindst 15% af ADT (anbefalet daglig tilførsel). Dette krav gælder dog ikke for mineralvand.

Ernæringsmæssige anprisninger udløser generelt krav om næringsdeklaration. Produkter, der sælges med en ernæringsmæssig anprisning, skal derfor være mærket med oplysning om indholdet af det anpriste næringsstof samt næringsdeklaration.

Hvis et levnedsmiddel er tilsat tilsætningsstoffer/næringsstoffer, er det forbudt at anføre, at levnedsmidlet har øget eller særlig næringsværdi ( levnedsmiddellovens § 28, stk 3).

Som hjælp til vurdering af ernæringsmæssige anprisninger kan anvendes næringsdeklarationsbekendtgørelsen og næringsdeklarationsvejledningen .

Blandt øvrige anprisninger hører sundhedsanprisninger, og anprisninger af fremstillingsmetoden som f.eks. økologisk, kosher eller biodynamisk. Negative anprisninger af levnedsmidlers indhold af tilsætningsstoffer er også hyppigt forekommende. Som eksempel kan nævnes juice, der ikke må anprises for »fri for farvestoffer«, idet det ikke er tilladt at sætte farvestoffer til juice. Derimod er anprisningen »al juice skal være fri for farvestoffer« lovlig.

Lovligheden af anprisninger skal vurderes i relation til levnedsmiddellovens § 23 om vildledning samt § 28 stk. 2 og 3. LKE'en må i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret samlet vurdering af mærkningen sammenholdt med markedsføringen. Som ved vildledning kan det forekomme, at enkelte sætninger er lovlige, samtidig med at mærkningen og markedsføringen set som helhed er ulovlig.

Som hjælp til vurdering af lovligheden af sundhedsanprisninger kan anvendes anprisningsvejledningen , levnedsmiddellovens § 23, 28, 29 og 30. Se i øvrigt afsnit 5.10.

3.12 Andre kontrolopgaver

De beskrevne tværgående opgaver, der alle er reguleret af særlige bekendtgørelser, dækker ikke alle kontrolbehov. Nogle områder er ikke specifikt reguleret, men er »kun« omfattet af levnedsmiddelloven . Andre områder kan være reguleret uden at være omtalt i de foregående afsnit. Som eksempler på områder, der ikke eller kun delvist er regulerede, og hvor der i dag er erkendt problemer, kan nævnes

- dioxin

- polychlorerede biphenyler (PCB)

- polyaromatiske hydrocarboner (PAH)

Andre områder er omtalt i kapitel 4 under de enkelte levnedsmiddelgrupper.

3.12.1 Kontrol af levnedsmiddellovens § 12 og § 23

I lovens § 12 fastsættes, at forbrugeren skal beskyttes mod sundhedsrisiko, det vil sige, at levnedsmidlerne er egnede til menneskeføde. Det er væsentligt at være opmærksom på ordlyden: »Levnedsmidler må ikke sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller at kunne medføre forgiftning, eller hvis levnedsmidlerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være utjenlige til at fortæres af mennesker«.

I lovens § 23 fastsættes, at forbrugeren skal beskyttes mod vildledning: »Levnedsmidler må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til varens oprindelse, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling, egenskaber og virkninger«.

LKE'erne kan således kassere eller nedlægge forbud mod salg af levnedsmidler, hvis der er en begrundet mistanke om, at der foreligger sundhedsrisiko m.v. eller vildledning. LKE'erne har kontrolansvaret for de levnedsmidler, der produceres, importeres eller engrosoplagres på virksomheder, der er underlagt tilsyn i henhold til levnedsmiddelloven , samt for alle levnedsmidler i detailleddet, uanset om produktion m.v. reguleres i henhold til særlovgivningen.

4. KONTROLOPGAVERNE Regler og opgaver for enkelte levnedsmiddelgrupper Oversigt 4.0 Indledning 4.01 01 Konsummælkprodukter og mælkekonserves 4.01.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.01.2 Tilsætningsstoffer 4.01.3 Næringsstoffer 4.01.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.01.5 Forureninger 4.01.6 Andet 4.01.7 Kontrolbehov 4.02 02 Ost og osteprodukter 4.02.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.02.2 Tilsætningsstoffer 4.02.3 Næringsstoffer 4.02.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.02.5 Forureninger 4.02.6 Andet 4.02.7 Kontrolbehov 4.03 03 Fedtstoffer og fedtstofprodukter 4.03.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.03.2 Tilsætningsstoffer 4.03.3 Næringsstoffer 4.03.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.03.5 Forureninger 4.03.6 Andet 4.03.7 Kontrolbehov 4.04 04 Konsumis 4.04.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.04.2 Tilsætningsstoffer 4.04.3 Næringsstoffer 4.04.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.04.5 Forureninger 4.04.6 Andet 4.04.7 Kontrolbehov 4.05 05 Kød og kødvarer 4.05.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.05.2 Tilsætningsstoffer 4.05.3 Næringsstoffer 4.05.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.05.5 Forureninger 4.05.6 Andet 4.05.7 Kontrolbehov 4.06 06 Fisk og fiskevarer 4.06.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.06.2 Tilsætningsstoffer 4.06.3 Næringsstoffer 4.06.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.06.5 Forureninger 4.06.6 Andet 4.06.7 Kontrolbehov 4.07 07 Æg og ægprodukter 4.07.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.07.2 Tilsætningsstoffer 4.07.3 Næringsstoffer 4.07.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.07.5 Forureninger 4.07.6 Andet 4.07.7 Kontrolbehov 4.08 08 Korn- og stivelsesprodukter 4.08.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.08.2 Tilsætningsstoffer 4.08.3 Næringsstoffer 4.08.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.08.5 Forureninger 4.08.6 Andet 4.08.7 Kontrolbehov 4.09 09 Frugt og grøntsager og produkter heraf 4.09.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.09.2 Tilsætningsstoffer 4.09.3 Næringsstoffer 4.09.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.09.5 Forureninger 4.09.6 Andet 4.09.7 Kontrolbehov 4.10 10 Drikkevarer 4.10.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.10.2 Tilsætningsstoffer 4.10.3 Næringsstoffer 4.10.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.10.5 Forureninger 4.10.6 Andet 4.10.7 Kontrolbehov 4.11 11 Sukker og honning 4.11.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.11.2 Tilsætningsstoffer 4.11.3 Næringsstoffer 4.11.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.11.5 Forureninger 4.11.6 Andet 4.11.7 Kontrolbehov 4.12 12 Kakao, chokolade, vekao, kaffe og te 4.12.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.12.2 Tilsætningsstoffer 4.12.3 Næringsstoffer 4.12.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.12.5 Forureninger 4.12.6 Andet 4.12.7 Kontrolbehov 4.13 13 Sukkervarer (konfektureprodukter) 4.13.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.13.2 Tilsætningsstoffer 4.13.3 Næringsstoffer 4.13.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.13.5 Forureninger 4.13.6 Andet 4.13.7 Kontrolbehov 4.14 14 Kager og andet bagværk 4.14.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.14.2 Tilsætningsstoffer 4.14.3 Næringsstoffer 4.14.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.14.5 Forureninger 4.14.6 Andet 4.14.7 Kontrolbehov 4.15 15 Salater 4.15.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.15.2 Tilsætningsstoffer 4.15.3 Næringsstoffer 4.15.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.15.5 Forureninger 4.15.6 Andet 4.15.7 Kontrolbehov 4.35 35 Kogsalt, eddike, krydderier og andre levnedsmidler 4.35.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.35.2 Tilsætningsstoffer 4.35.3 Næringsstoffer 4.35.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.35.5 Forureninger 4.35.6 Andet 4.35.7 Kontrolbehov 4.39 39 Levnedsmidler bestemt til en særlig ernæring 4.39.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.39.2 Tilsætningsstoffer 4.39.3 Næringsstoffer 4.39.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.39.5 Forureninger 4.39.6 Andet 4.39.7 Kontrolbehov 4.40 40 Kosttilskud 4.40.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.40.2 Tilsætningsstoffer 4.40.3 Næringsstoffer 4.40.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.40.5 Forureninger 4.40.6 Andet 4.40.7 Kontrolbehov 4.49 49 Sammensatte levnedsmidler 4.49.1 Lovgivning og ansvarsfordeling 4.49.2 Tilsætningsstoffer 4.49.3 Næringsstoffer 4.49.4 Mikrobiologi og hygiejne 4.49.5 Forureninger 4.49.6 Andet 4.49.7 Kontrolbehov

4. DE ENKELTE LEVNEDSMIDDELGRUPPER

4.0 Indledning

I dette kapitel er levnedsmidlerne grupperet i overensstemmelse med Positivlistens opdeling. Numrene på afsnit og bilag følger Positivlisten, således at f.eks. afsnit 4.05 vedrører »Kød og kødvarer«. Positivlistens inddeling er udvidet med en fiktiv gruppe 49: »Sammensatte levnedsmidler«. For hver levnedsmiddelgruppe gennemgås følgende

- Lovgivning og ansvarsfordeling

- Tilsætningsstoffer

- Næringsstoffer

- Mikrobiologi og hygiejne

- Forureninger

- Andet

- Kontrolbehov

Kapitlet omhandler såvel danske som importerede levnedsmidler.

Lovgivning og ansvarsfordeling

En stor del af levnedsmiddellovgivningen er gennemført som tværgående bestemmelser, der gælder for alle levnedsmidler i alle produktionsled. Disse regler er anført i bilag 1, 2 og 3 og gennemgået i kapitel 3. For mange levnedsmiddelgrupper er der dog regler, der supplerer eller indeholder undtagelser fra de generelle bestemmelser. Disse regler er anført under de enkelte levnedsmiddelgrupper.

Det er vigtigt at fastholde, at levnedsmiddelloven og de med hjemmel i loven fastsatte bestemmelser gælder, medmindre der er fastsat mindst lige så strenge krav i særlovgivningen.

Tilsætningsstoffer, næringsstoffer, mikrobiologi og hygiejne samt forureninger

I disse afsnit refereres kort den viden og de undersøgelser af den pågældende levnedsmiddelgruppe, som LST har kendskab til.

Andet

Her omtales undersøgelser og erfaringer vedrørende f.eks. varestandarder og mærkning af færdigpakkede levnedsmidler samt resultater af gennemførte kampagner.

Kontrolbehov

I disse afsnit opsummeres for hver levnedsmiddelgruppe hvilke kontrolbehov, der efter Levnedsmiddelstyrelsens skøn er for den pågældende gruppe. Det skal understreges, at der kun omtales de kontrolbehov, som styrelsen i dag har kendskab til eller formodning om, og at skønnet overvejende er baseret på Levnedsmiddelstyrel-sens viden og de refererede undersøgelser.

Denne vejledning omtaler kun et mindre antal af det store antal mikroorganismer og kemiske stoffer, der kan findes i levnedsmidler. Det skyldes bl.a. følgende forhold

- det er begrænset, hvad der foreligger af undersøgelser

- ikke alle stoffer kan påvises ved analyser, og der er ikke udviklet analysemetoder for alle stoffer

- en lang række mikrobiologiske og kemiske levnedsmiddelforureninger er sandsynligvis slet ikke erkendt i dag. På andre områder er vor viden i dag ikke tilstrækkelig.

Det skal understreges, at selv om vejledningen ikke omtaler alle områder, er alle levnedsmidler naturligvis omfattet af levnedsmiddellovens overordnede bestemmelser om beskyttelse mod sundhedsrisiko og vildledning.

Levnedsmiddelstyrelsen har i en årrække foretaget en overvågning af den danske kost (kød, indmad og kødprodukter, frugt og grønt, mælkeprodukter og æg, fisk samt kornprodukter). Levnedsmidlerne undersøges for næringsstoffer, pesticider og PCB, tungmetaller og nitrat. Formålet med overvågningssystemerne er at konstatere, om der sker langsomme ændringer af kostens indhold af ønskede og uønskede stoffer.

Det skal understreges, at der er tale om en overvågning og ikke kontrol. Levnedsmidlerne, der inddrages i overvågningen, repræsenterer »gennemsnitvarer«, og afslører derfor ikke geografisk afgrænsede (lokale) problemer, f.eks. industrielle forureningskilder. Problemer med sådanne lokale forureningskilder skal løses af den kommunale levnedsmiddelkontrol.

Resultaterne fra overvågningsprogrammerne giver imidlertid en række oplysninger om kostens normale indhold af en række stoffer, hvilket f.eks. kan anvendes ved vurdering af stoffer, som ikke er omfattet af grænseværdier. Resultaterne kan også give anledning til, at der iværksættes opfølgende kontrol.

Litteratur

Kontrolvejledningen afsluttes med en samlet liste over de rapporter, publikationer og artikler, der er refereret til. I øvrigt skal generelt gøres opmærksom på de publikationer og rapporter, som udgives af Levnedsmiddelstyrelsen, og som sendes til LKE'erne. Styrelsen udgiver med mellemrum en oversigt over disse publikationer.

Herudover findes der en række tidsskrifter/blade, der behandler emner og offentliggør ny viden på levnedsmiddelområdet, hvilket kan give inspiration i kontrolarbejdet. Følgende tidsskrifter og blade kan nævnes

- LKE-Information og LST Nyt, Levnedsmiddelstyrelsen

- Livstecknet, Livsmedelsverket, Sverige

- Nærkontakt, Statens Næringsmiddeltilsyn, Norge

- Vår Foda

- Journal of the Association of Official Analytical Chemists

- Food Additives and Contaminants

- Food Chemistry, An International Journal

- Journal of Food Composition and Analysis

- Deutsche Lebensmittel-Rundschau

- Levnedsmiddelbladet/Supermarkeds-Nyt

- Mitteilungen aus dem Gebiete der Lebensmitteluntersuchung und Hygiene.

Levnedsmiddelstyrelsens bibliotek hjælper gerne LKE'erne med at finde litteratur og skaffe fotokopier til specielle projekter og med oplysning om udgiveradresser m.v.

4.01 01 Konsummælkprodukter og mælkekonserves

4.01.1 Lovgivning og ansvarsfordeling Konsummælk er omfattet af lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven). Der er udstedt en række bekendtgørelser i medfør af denne lov, f.eks. bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v.

Levnedsmiddellovens regler om salg, tilvirkning, sammensætning og betegnelse af levnedsmidler finder imidlertid anvendelse på disse produkter, medmindre der er stillet mindst lige så strenge krav i ovennævnte lov eller i regler fastsat i medfør heraf, jf. levnedsmiddellovens § 7, stk. 1. Modermælkserstatningsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af levnedsmiddelloven og kontrolleres af LKE'erne.

4.01.2 Tilsætningsstoffer

Hovedparten af forbruget i denne gruppe er konsummælksprodukter, hvor ingen eller ganske få tilsætningsstoffer er tilladt. Anvendelse af aromastoffer til fremstilling af mælkeprodukter skal være godkendt af Levnedsmiddelstyrelsen efter høring af Veterinærdirektoratet. For Positivlistens gruppe 01.14, som bl.a. omfatter mælke- og flødedesserter, er dog en lang række tilsætningsstoffer tilladt.

4.01.3 Næringsstoffer

Som et led i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem for næringsstoffer i den danske kost bliver ca. 50 prøver sødmælk, ymer og youghurt med 5 års mellemrum undersøgt for portein, fedt, fedtsyresammensætning, tørstof, aske, A-, B1-, B2-vitamin og folacin samt natrium, kalium, magnesium, calcium, jern, zink og jod (* 22), (* 23).

4.01.4 Mikrobiologi og hygiejne

Rå mælk: Almindelig mikrobiologi

Rå mælk tilføres bakterier fra koens yver og pattespids (Stafylokokker, Mikrokokker og Corynebakterier), via gødningsforurening (Enterobacteriacea, Enterokokker, Lactobacillus, Clostridier, m.fl.), fra staldluften (hovedsagligt sporedannende), samt fra malkemaskiner og malkeredskaber (coliforme inklusive psykrotrofe arter). Der er kvalitetskrav til rå mælk, der skal benyttes til fremstilling af konsummælk i bek. nr. 418 af 23. juni 1993 om produktion og transport af mælk. I omkring tre fjerdedele af tilfældene er kimtallet i rå leverandørmælk under 30.000 pr. ml, og grænseværdien er under 100.000 pr. ml.

Rå mælk: Patogener

Af almindelige patogene mikroorganismer som, hovedsagligt via fækal forurening, kan optræde i rå mælk kan nævnes Salmonella spp., Campylobacter jejuni, Yersinia enterocolitica, Listeria monocytogenes, E. coli, 0157:H7 m.fl. Indtagelse af rå mælk har således forårsaget levnedsmiddelbårne sygdomsudbrud hvor Salmonella, Campylobacter jejuni, Listeria monocytogenes og Yersinia enterocolitica har været de involverede mikroorganismer.

Pasteuriserede mælkeprodukter (sød~

mælk, letmælk, skummetmælk, fløde): Almindelig mikrobiologi

Pasteurisering af mælk (mindst 71.7 grader C i 15 sek.) medfører drab af alle sygdomsfremkaldende bakterier undtagen sporer af Bacillus og Clostridier. Mikroorganismer, som kan overleve lavpasteurisering er Enterokokker, Viridans streptokokker, Mikrokokker, Lactobacillus, Corynebakterier samt sporer af Bacillus og Clostridier. Kimtallet i friskt pasteuriseret mælk vil ligge i niveauet under 1000 pr. ml. De fleste bakterier, som overlever pasteuriseringen, gror langsomt i kølet mælk og overvokses generelt af Gram-negative psykrotrofe arter, der kontaminerer mælken efter pasteuriseringen. Imidlertid findes der psykrotrofe arter af Bacillus, som kan forårsage problemer af holdbarhedsmæssig karakter. Bacillus cereus kan således i mælk og fløde producere lechitinspaltende enzymer, som forårsager »bitty cream«. Det viser sig ved, at flødelaget skiller ad i partikler, der ikke kan emulgeres (mælken eller fløden fnugger, når den hældes i kaffen). Den Gram-negative psykrotrofe fordærvelsesflora i pasteuriseret mælk domineres af arter indenfor slægterne Pseudomonas, Flavobacterium og Alcaligenes, ligesom også visse coliforme bakterier er almindelige.

Mikrobiologiske standarder for konsummælksprodukter findes i bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter.

Pasteuriserede mælkeprodukter (sød~

mælk, letmælk, skummetmælk, fløde): Patogener

Da Bacillus cereus grundet sporedannende egenskaber kan overleve pasteurisering og samtidig rummer psykrotrofe arter, er der mulighed for opformering af bakterien under kølelagring. Levnedsmiddelforgiftning som følge af Bacillus cereus i mælk/fløde er således set. Kontamination af pasteuriseret mælk med rå mælk indeholdende Listeria monocytogenes og Salmonella spp. har givet anledning til større sygdomsudbrud.

Syrnede mælkeprodukter: Mikrobiologi

Mikrofloraen i yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter domineres helt af mælkesyrebakterier. Mikrofloraens art afhænger af de anvendte starterkulturer. Almindelig anvendte starterkulturer er Lactobacillus spp., Lactococcus spp. og Leuconostoc spp. Ved en normal fermentering vil pH i syrnede mælkeprodukter ligge under 4,5, og det lave pH vil generelt hindre vækst af de fleste fordærvende og patogene mikroorganismer. Gær og skimmel, som kan vokse ved lav pH, er hovedansvarlig for ødelæggelse af syrnede mælkeprodukter. Bacillus arter kan evt. volde problemer i form af bitter smag, hvis større mængder er tilstede efter pasteurisering.

Mælkepulver: Mikrobiologi

Den almindelige mikroflora i tørrede mælkeprodukter består af termoresistente mikrokokker, termoresistente streptokokker, enterokokker, corynebakterier og aerobe sporedannere. Tørrede mælkeprodukter er et følsomt produkt i relation til mulig levnedsmiddelbåren sygdom, idet produkterne opløses uden efterfølgende opvarmning. Tørmælksprodukter har således givet anledning til sygdom på grund af kontamination med Salmonella spp. og Staphylococcus aureus . Bacillus cereus kan ligeledes være et problem i disse produkter. Mælkepulver udgør en væsentlig del af modermælkserstatninger. For år tilbage var der i Danmark ca. 25 tilfælde af salmonellose hos spædbørn på grund af modermælkserstatning fremstillet af inficeret mælkepulver fra udlandet.

4.01.5 Forureninger Rengørings- og desinfektionsmidler

Konsummælkprodukter kan være forurenede med nitrat, der stammer fra skylning og desinfektion af rørsystemer med salpetersyre (* 24), (* 25). Tilsvarende kan der kan være rester af andre rengørings- og desinfektionsmidler, f.eks. brintoverilte.

Afsmitning fra produktionsudstyr

Uhensigtsmæssigt valg af materialer til produktionsudstyr kan medføre forurening af mælken. Der er således fundet indhold af PVC-blødgøreren DEHP på grund af migration fra mælkeslanger. Problemet burde være løst, idet DEHP-blødgjorte slanger ikke har været tilladt siden 1989 (* 26).

Pesticid- og medicinrester samt kemiske forureninger

Mælkeprodukter er animalske levnedmidler, og der er derfor behov for at kontrollere indholdet af chlorholdige stoffer som PCB og DDT eller andre persistente pesticider og kemikalier. Den landsdækkende overvågning for pesticider (18-20), der gennemføres af Levnedsmiddelstyrelsen, kan ikke afsløre lokale problemer, og ved mistanke herom bør LKE'en selv iværksætte undersøgelser. Som eksempler på regionale forureninger kan nævnes forurening med dieldrin fra foderkager eller med PCB fra maling (* 27). Andre eksempler kan være forurening med medicinrester, med ekstraktionsmidler eller mykotoksiner fra foder, der derefter udskilles i mælken.

Urethan i syrnede mælkeprodukter

Ethylcarbamat (urethan) er påvist som forurening i fermenterede levnedsmidler. Typiske indhold i levnedsmidler fremgår af en IUPAC rapport fra 1990 (* 28). Høje indhold, omkring 10 milligram pr. liter er fundet i frugtbrændevin. Indholdet i syrnede mælkeprodukter (yoghurt, ymer, syrnet mælk m.m.) er meget lavt, under 1 mikrogram pr. liter.

Mykotoksiner

De danske mejerier følger løbende niveauet af aflatoksin M1 i mælk. Disse undersøgelser viser, at det lave niveau stort set er fortsat, om end med svingninger med tiden (* 29).

4.01.6 Andet

Levnedsmiddelstyrelsen har udgivet publikationen »Mælk og andre mejeriprodukter vurderet ud fra et helhedssyn« (* 30) og en pjece om mælkeallergi.

4.01.7 Kontrolbehov

Konsummælk og mælkekonserves er en grundigt kontrolleret levnedsmiddelgruppe, dels via den offentlige mælkekontrol, dels via mejeribrugets egenkontrol. Kontrol med anvendelse af tilsætningsstoffer på særlovsvirksomheder er en kommunal opgave, og spørgsmålet om betaling herfor drøftes med Veterinærdirektoratet. Kontrolbehovet vil i øvrigt overvejende omfatte kontrol på grund af mistanke eller klager, f.eks. afvigende organoleptik, lokale forureningskilder eller mistanke om anvendelse af tilsætningsstoffer, hvor disse ikke er tilladt. Endvidere bør næringsstofdeklarationer kontrolleres.

4.02 02 Ost og osteprodukter

4.02.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Ost og osteprodukter er omfattet af lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven). Der er udstedt en række bekendtgørelser med hjemmel i denne lov, f.eks. bek. nr. 902 af 29. november 1992 om mælkeprodukter m.v.

Levnedsmiddellovens regler om salg, tilvirkning, sammensætning og betegnelse af levnedsmidler finder imidlertid anvendelse på disse produkter, medmindre der er stillet mindst lige så strenge krav i ovennævnte særlov eller i regler fastsat i medfør heraf, jf. levnedsmiddellovens § 7, stk. 1.

4.02.2 Tilsætningsstoffer

Levnedsmiddelstyrelsen har udført flere undersøgelser på ost og osteprodukter, bl.a. er en række oste undersøgt for propionsyre (* 31). Der blev i nogle tilfælde fundet høje indhold af propionsyre, specielt i emmentaler og svenbooste. De høje indhold i disse ostetyper menes at skyldes propionsyrebakteriernes rolle ved modningen.

I 1988 blev lavet en undersøgelse af tilsætningsstoffer i 97 danske og udenlandske oste (* 32). For glucono-delta-lacton, nitrat og sorbinsyre var der ingen overskridelser. Der blev undersøgt for, men ikke fundet, vandopløselige syntetiske farvestoffer i 35 prøver fetaost og smelteost. I 3 prøver dansk smelteost med champignon blev fundet benzoesyre i et indhold fra 100 - 170 mg pr. kg. Benzoesyre, der ikke er tilladt i denne gruppe, stammer muligvis fra overførsel fra champignon.

Natamycin

I 1983 blev der konstateret indhold af natamycin i danske oste (* 33), men ved en senere stikprøveundersøgelse i 1987 konstateredes, at natamycin ikke anvendes i danske mejerier til ost på hjemmemarkedet (* 34). Til overfladebehandling er i Danmark kun tilladt sorbinsyre, jf. Positivlisten og antibiotikabekendtgørelsen .

4.02.3 Næringsstoffer

Som et led i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem EAovervågning af levnedsmidler EAbliver ca. 50 prøver ost med 5 års mellemrum undersøgt for protein, fedt, tørstof, aske, % fedt i tørstof, fedtsyrer, natrium, kalium, magnesium, calcium, jern, zink og jod (* 22), (* 23).

4.02.4 Mikrobiologi og hygiejne

Almindelig mikrobiologi

Mikrofloraen i ost varierer en del afhængig af ostetypen. Ved osteproduktion, overskygger starterkulturer oftest hurtigt den oprindelige mikroflora i ostemælken. Mikrobiel ødelæggelse af ost er begrænset på grund af den kombinerede effekt af salt og pH, men visse Clostridier og Coliforme bakterier kan give anledning til unormal luftproduktion »pustning«. Den bakteriologiske kvalitet af fetaost er ofte dårlig på restaurationer eller ved forhandling i løs vægt.

Patogener

I de senere år i Danmark har levnedsmiddelbåren sygdom i forbindelse med indtagelse af ost kunnet henføres til for højt histaminindhold eller til kontamination med Staphylococcus aureus og Enterococcus faecalis . I udlandet ses mange tilfælde af levnedsmiddelbårne sygdomme forårsaget af mikroorganismer i ost. Bløde oste har således været årsag til flere store sygdomsudbrud forårsaget af Listeria monocytogenes . Listeria vokser særlig godt i bløde overflademodnede oste. Det skyldes bl.a. at disse oste ikke er særlig salte, og at skimmelvæksten på overfladen af osten hæver pH. Hvis man ønsker at undersøge en blå- og hvidskimmelost for Listeria monocytogenes , bør man udtage prøver af ostens overflade, idet oftest kun overfladen har et pH, som er tilstrækkelig højt til at bakterien vokser.

Mozzarella-ost har forårsaget tilfælde af salmonellose i USA, og oste af typen camembert og brie har været kontamineret med Escherichia coli og forårsaget sygdom.

4.02.5 Forureninger Ost fremstilles af mælk og bør derfor kontrolleres for de samme forureninger som nævnt under 4.01.4. Ost emballeres ofte i plastfilm. Hvis der anvendes blødgjort PVC-film, er der risiko for en betydelig migration til osten (* 35), (* 36).

4.02.6 Andet

Levnedsmiddelstyrelsen har udgivet publikationen »Mælk og andre mejeriprodukter vurderet ud fra et helhedssyn« (* 30).

Histamin i ost

Levnedsmiddelstyrelsen undersøgte i 1987 forskellige oste, hvor indholdene varierede fra 0-33 mg/100 g (* 37). Ved normalt forbrug af danske oste anses risikoen for histaminforgiftning for at være meget lille, men nogle personer kan være specielt følsomme.

4.02.7 Kontrolbehov

For mikrobiologiske undersøgelser henvises til mikrobiologi-cirkulæret. Langt hovedparten af ost og osteprodukter produceres og færdigpakkes på virksomheder, der er omfattet af mælkeprodukt-loven. Kontrol med anvendelse af tilsætningsstoffer på særlovsvirksomheder er en kommunal opgave, og spørgsmålet om betaling herfor drøftes med Veterinærdirektoratet. Der vil overvejende være tale om mistankekontrol. Der sker dog en mindre detailproduktion af ost, ligesom en række detailforhandlere udskærer og færdigpakker ost, og for disse vil der naturligvis være et løbende kontrolbehov med produktion, emballering og mærkning.

4.03 03 Fedtstoffer og fedtstofprodukter

4.03.1 Lovgivning og ansvarsfordeling Smør, margarine, minarine og ermol er omfattet af lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven). Der er udstedt en række bekendtgørelser i medfør af denne lov, f.eks. bek. nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. og bek. nr. 197 af 20. maj 1985 om margarine m.v. (med senere ændringer). Fiskeolie er omfattet af bekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993 af lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer (fiskekvalitetsloven) fiskekvalitetsloven. Animalsk fedt er omfattet af lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).

Levnedsmiddellovens bestemmelser om salg, tilvirkning, sammensætning og betegnelse finder dog fortsat anvendelse for fedtstofferne omfattet af ovennævnte særlove, medmindre der er stillet mindst lige så strenge krav i særlovene eller i regler fastsat i medfør heraf, jf. levnedsmiddellovens § 7, stk. 1. De øvrige fedtstoffer, f.eks. mayonnaise, er alene reguleret efter levnedsmiddelloven .

På levnedsmiddellovens område findes anordningen om spisefedt og spiseolier EAspisefedt og spiseolier, anordningen om, der begrænser indholdet af erucasyre til 5% af totalfedtsyreindholdet. Analysemetoderne til bestemmelse af erucasyre i olier og fedtstoffer er fastsat i cirkulæreskrivelse af oktober 1982.

4.03.2 Tilsætningsstoffer Konserveringsstoffer, antioxidanter og syntetiske farvestoffer i mayonnaise og dressing

I 1989-90 blev 39 prøver dressing undersøgt for indhold af konserveringsstoffer, antioxidanter og farvestoffer (* 38). Der blev fundet benzoesyre og sorbinsyre i tre fjerdele af prøverne, BHA og BHT i to prøver, og tartrazin og sunset yellow i to prøver. Der blev fundet syv fejl ved deklaration af tilsætningsstoffer.

Ekstraktionsmidler

I olier kan der være rester af visse ekstraktionsmidler, f.eks. trichlorethylen og hexan (* 39). Der er tale om tekniske hjælpestoffer, altså pr. definition tilsætningsstoffer. De reguleres af ekstraktionsmiddelbekendtgørelsen, der fastsætter, hvilke ekstraktionsmidler der må anvendes, og hvor stort restindhold der eventuelt må være i olien.

I 1988 blev 59 prøver af spiseolier undersøgt for indhold af trichlorethylen og tetrachlorethylen (* 40). Trichlorethylen er tilladt som ekstraktionsmiddel i Spanien, men der burde ikke være større restindhold end 0,1 mg/kg. Tetrachlorethylen er en forurening, og den fastsatte aktionsværdi er på 0,1 mg/kg i olivenolie.

Af 19 prøver jomfruolie indeholdt 5 prøver mere end 0,1 mg/kg trichlorethylen og 9 prøver mere end 0,1 mg/kg tetrachlorethylen. Da jomfruolie er en presset olie, fremstillet uden anvendelse af ekstraktionsmidler, er disse fund bemærkelsesværdige. I 27 prøver almindelig olivenolie fandtes over 0,1 mg/kg trichlorethylen i 4 prøver og mere end 0,1 mg/kg tetrachlorethylen i 3 prøver. I ingen af de 13 undersøgte prøver vindruekerneolie blev der fundet indhold af tri- eller tetrachlorethylen over 0,1 mg/kg.

4.03.3 Næringsstoffer i smør

Som et led i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem bliver ca. 50 prøver smør med 5 års mellemrum undersøgt for fedt, tørstof, A-vitamin, natrium, kalium og chlorid (* 22), (* 23).

Næringsstoffer i mayonnaise og dressing

I den i afsnit 4.03.2 nævnte undersøgelse blev prøverne undersøgt for energigivende bestanddele, fedtsyresammensætning, sukkerarter, A-, D- og E-vitamin, klorid, natrium, kalium, calcium, magnesium, jern og zink. Fedtindholdet lå som forventet generelt højt og havde højt indhold af linolsyre. Alle prøver var forsynet med næringsstofdeklaration, som var i god overensstemmelse med de fundne resultater.

E-vitamin i margarine og minarine

I 1989 blev indholdet af E-vitamin bestemt i 63 prøver margarine og minarine (* 41). 15 prøver var tilsat alfa-tocoferol og indeholdt fra 20-90 mg/100 g. I de øvrige prøver fandtes fra 7 til 45 mg alfa-tocoferol/100 g med højest indhold i margarine med mere end 55% linolsyre.

Fedtsyrer i olie, margarine og friturefedt

I 1989 blev fedtsyremønstret og andre parametre kortlagt i 10 prøver olivenolie og 30 prøver jomfruolie. Der kunne ikke umiddelbart konstateres nogen forfalskning af olierne.

I 1992 blev fedtsyremønstret kortlagt i 215 prøver margarine og minarine (* 42 ). Der blev konstateret højt transfedtsyreindhold, helt op til 25% af fedtsyrerne, i den kategori af vegetabilske margariner, der indeholder 20% linolsyre og alligevel kan stables og opbevares udenfor køledisk.

I 1992 blev fedtsyremønstret kortlagt i 96 prøver af fritureolie og 192 prøver pommes frites (* 43). Nogle af de store fast food kæder bruger hærdet vegetabilsk fedt med højt transfedtsyreindhold. Der blev således fundet op til 41% transfedtsyre af fedtsyrerne. 17% af prøverne indeholdt mere end 27% polære bestanddele, og har således været brugt for længe.

4.03.4 Mikrobiologi og hygiejne

Smør: Mikrobiologi

Smør fremstilles udfra pasteuriseret fløde tilsat syrevækkerkultur som kan bestå af Lactococcus spp., syredannende streptokokker og Leuconostoc spp. . Smørrets lave vandindhold samt pH medfører at næsten ingen bakterier opformerer sig her. Mikrobiologisk ødelæggelse af smør forårsages næsten udelukkende af gær og skimmel.

4.03.5 Forureninger

Flere undersøgelser har vist, at fedtstoffer og fedtstofprodukter kan være forurenede med lipofile kemiske stoffer som PCB og persistente pesticider, f.eks. DDT (19-21), (* 27), (* 44), (* 45). I smør og animalske fedtstoffer kan pesticiderne stamme fra især importerede foderstoffer.

4.03.6 Andet

Levnedsmiddelstyrelsen har udgivet publikationen »Mælk og mejeriprodukter vurderet ud fra et helhedssyn« (* 30).

Erucasyre i olier og fedtstoffer

I erucasyrebekendtgørelsen er der fastsat en maksimalgrænse på 5% erucasyre af totalfedtsyreindholdet. En undersøgelse i 1981 viste, at der ikke er problemer med overholdelse af denne grænse, idet kun ca. 1% af prøverne indeholdt mere end 5% erucasyre.

Uønskede stoffer i olie

I 1988 blev der konstateret rester af perchlorethylen i olivenolie, hvilket resulterede i udstedelse af en EU-forordning. I de senere år har der været flere tilfælde af meget alvorlige forgiftninger på grund af forureninger i olier. I Nordafrika har der været forfalskning med triarylphosphater, og i 1982-83 sås adskillige dødsfald forårsaget af giftig spansk olie (* 46), (* 47).

4.03.7 Kontrolbehov

En del af fedtstofferne og fedtstofprodukterne produceres på virksomheder, der er omfattet af særlove. Kontrol af anvendelse af tilsætningsstoffer på særlovsvirksomheder er en kommunal opgave, der udføres og honoreres som aftalt på LKE'ens årlige møde med særlovsmyndigheden. På dette område vil der i øvrigt overvejende være behov for kontrol på mistanke eller af tværgående regler i samarbejde med særlovsmyndigheden. For de øvrige fedtstoffer må kontrolbehovet for tilsætningsstoffer, næringsstoffer og forureninger overvejende vurderes ud fra mistanke og ud fra muligheden for forfalskning af olie.

4.04 04 Konsumis

4.04.1 Lovgivning og ansvarsfordeling Konsumis er omfattet af lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven). Der er udstedt en række bekendtgørelser i medfør af denne lov, f.eks. bek. nr. 902 af 29.november 1993 om mælkeprodukter m.v. Som for øvrige særlovsområder gælder levnedsmiddellovens bestemmelser dog på de områder, hvor der enten ikke er fastsat bestemmelser, eller hvor der ikke er stillet mindst lige så strenge krav, jf. levnedsmiddellovens § 7, stk. 1.

4.04.2 Tilsætningsstoffer Propyleng~

lycol i is og dybfrosne desserter

I 1991-92 blev propylenglycol og propylenglycolestere bestemt i 82 prøver levnedsmidler, hvoraf 9 prøver var is og dybfrosne desserter (* 48). Der blev fundet overskridelser af Positivlistens bestemmelser.

Konserveringsstoffer og farvestoffer i flødeis og ermolis

Levnedsmiddelstyrelsen har i 1988-89 undersøgt portionsis for indhold af en række tilsætningsstoffer (* 49). Prøverne bestod af pind-, vaffel-, bæger-, hylster-is samt isbarrer af typerne flødeis, mælkeis og limonadeis.

I 6 af 32 undersøgte isprøver fandtes syntetiske farvestoffer, i alle tilfælde inden for Positivlistens grænser. I 14 af 41 prøver fandtes lave indhold af konserveringsstofferne sorbinsyre og/eller benzoesyre, der ikke er tilladt i disse produkter. Men indholdene kunne betragtes som overførsel fra ingredienser, og Positivlistens regler dermed som overholdt. Der blev ikke påvist parabener, BHA, BHT eller sorbitol i isprøverne.

Konserveringsstoffer, farvestoffer og sorbitol i dybfrosne desserter

I 1986 blev dybfrosne desserter undersøgt for konserveringsstoffer (benzoesyre, sorbinsyre, formaldehyd og nitrit/nitrat), farvestoffer og sorbitol. For konserveringsstoffer og sorbitol, som ikke er tilladt, blev der ikke konstateret ulovligheder, og for farvestoffer var der ingen overskridelser af Positivlistens grænser. Kun nitrat blev fundet i større mængde, formentlig stammende fra mælkepulver. Med hensyn til deklarationen af tilsætningsstofferne var der enkelte fejl.

4.04.3 Næringsstoffer Næringsstoffer og smørsyre i flødeis og ermolis

Levnedsmiddelstyrelsen har i 1988-89 undersøgt portionsis for indhold af energigivende næringsstoffer, sukkerarter og mineraler. Prøverne bestod af pind-, vaffel-, bæger-, hylster-is samt isbarrer af typerne flødeis, mælkeis og limonadeis (* 49). Ved bestemmelse af fedtsyremønsteret kan der skelnes mellem det meget karakteristiske mælkefedt og det fedt, sædvanligvis palmefedt, der bruges til ermolis. Denne metode er lettere end en specifik smørsyremetode.

4.04.4 Mikrobiologi og hygiejne

Konsumis: Almindelig mikrobiologi

Ved produktion af flødeis, mælkeis eller sherbetis skal råvarerne (fløde og/eller mælk samt blandinger indeholdende æg og ægprodukter) have været opvarmet til mindst 80 grader C. Der er endvidere krav om at isblandinger, der indeholder mælk og/eller fløde skal opvarmes til mindst 65 grader C i mindst 30 min. senest en time efter at råvarerene er blandet. Visse smags- og tilsætningsstoffer kan dog tilsættes efter nævnte varmebehandling.

De beskrevne krav til varmebehandling i produktionsforløbet vil - hvis varmebehandlingen er korrekt udført - sikre et meget lavt indhold af bakterier i ismixen. Der vil dog kunne ses forekomst af Bacillus spp. stammende fra f.eks. inddampede mælkeprodukter samt osmofile gær og visse skimmelsvampe fra tilsatte sukkerblandinger.

Konsumis: Patogener

Forekomst af humanpatogene bakterier i konsumis skyldes i visse tilfælde mangelfuld varmebehandling af råvarer og/eller isblandinger, men vil hyppigst kunne forklares ved en efterkontamination enten fra dårligt rengjort apparatur eller fra personale beskæftiget med produktion eller udportionering af isen. De bakterieslægter, der hyppigst omtales i forbindelse med tilfælde af levnedsmiddelbåren sygdom forårsaget af is, er Staphylokokker, Salmonella, Listeria og Bacillus.

4.04.5 Forureninger

Konsumis og lignende fremstilles bl.a. af mælk eller af fedtstoffer, og der kan derfor være tale om de samme forureninger som nævnt under 4.01.5 og 4.03.5.

4.04.6 Andet

4.04.7 Kontrolbehov

Mikrobiologiske undersøgelser udføres i henhold til mikrobiologicirkulæret .

Konsumis kontrolleres som de tre foregående levnedsmiddelgrupper af en særlovsmyndighed. Kontrol med anvendelse af tilsætningsstoffer er en kommunal opgave, og spørgsmålet om betaling herfor drøftes med Veterinærdirektoratet. Der vil i øvrigt overvejende være tale om mistankekontrol. Næringsdeklarationer bør kontrolleres. Konsumis, der produceres i detailleddet, f.eks. i restaurationer og institutioner, kontrolleres alene af LKE'erne.

4.05 05 Kød og kødvarer

4.05.1 Lovgivning og ansvarsfordeling Kød og kødvarer er omfattet af lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven). Levnedsmiddellovens bestemmelser finder imidlertid anvendelse på kød og kødvarer, medmindre der er stillet mindst lige så strenge krav i særloven eller i regler fastsat i medfør heraf, jf. levnedsmiddellovens § 7, stk. 1.

På levnedsmiddellovens område findes kødkvalitetsbekendtgørelsen EAkødkvalitetsbekendtgørelsen, der fastsætter varestandarder for nogle kødprodukter.

4.05.2 Tilsætningsstoffer

Positivlistens grænser er gældende for den mængde tilsætningsstof, der må tilsættes. De påviste mænger i de færdige produkter kan ikke altid umiddelbart sammenholdes med grænserne, idet der f.eks. for pølser kan ske et vægttab ved røgning og tørring. Vægttabet må vurderes i de enkelte tilfælde.

Ved en undersøgelse af 7 hotdog-pølser i 1990 blev der fundet indhold af erythrosin, der var højere end tilladt efter Positivlisten. Der findes ligeledes ofte for høje indhold af Ponceau 4R og erythrosin i spegepølse og salami.

I 1990 blev 134 pålægsprodukter undersøgt for indholdet af en lang række tilsætningsstoffer (* 50). De hyppigst forekommende var nitrit, nitrat og glutaminsyre, som blev påvist i 90% af prøverne. Sorbinsyre blev påvist i leverpostej og fiskepålæg, ponceau 4R og glucono-delta-lacton i salami og pålægspølser. Der fandtes 96 fejl vedrørende tilsætningsstofferne, heraf 70 deklarationsfejl, 12 kvantitative fejl og 14 kvalitative fejl.

4.05.3 Næringsstoffer

Som et led i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem for næringsstoffer i den danske kost bliver ca. 300 prøver kød og kødprodukter med 5 års mellemrum undersøgt for indhold af fedt, protein, tørstof og aske, samt en række vitaminer og mineraler (* 51). 119 kødprodukter var næringsdeklareret, og til trods for stor variation i fedtindholdet var der kun 12 prøver, der forholdsvis beskedent overskred deklarationen af fedt.

Undersøgelsen blev gentaget i 1992 på ialt 342 prøver kød og kødpålæg (* 52). 124 prøver var næringsdeklareret, og her afveg 14 prøver fra deklarationen. Der findes store variationer i næringsstofindholdet, men der var ikke de store forskelle mellem 1. og 2. runde. LKE'ernes undersøgelser viser, at der ofte er problemer med korrekt deklaration af fedtindholdet i hakket kød.

A-vitamin i lever

I 1991 blev 249 prøver svine- og kalvelever undersøgt for indholdet af A-vitamin (* 53), (* 54). Specielt i lever fra ældre dyr blev der fundet meget høje indhold af A-vitamin. På baggrund af resultaterne har LST fundet det nødvendigt at advare gravide kvinder mod at spise lever, og der er truffet aftale med slagterierne om begrænsninger i anvendelsen af levere fra søer.

4.05.4 Mikrobiologi og hygiejne

Fjerkræ: Almindelig mikrobiologi

Den mikrobiologiske flora på fersk fjerkræ består hovedsageligt af Pseudomonas, Acinetobacter, Flavobacterium, coryneforme bakterier, gærsvampe og forskellige Enterobacteriaceae. Denne flora stammer fra fuglenes egen mikrobielle hudflora, fra mikrobielle reservoirer i omgivelserne, især jordbund, og i mindre grad fra tarmkanalen. Koncentrationen af overfladefloraen på den slagtede kylling stiger gennem de forskellige led i slagteprocessen.

Det gælder for fjerkræ som for andet kød, at hele kyllinger generelt har en lavere bakteriekoncentration end opskåret kyllingekød. Et typisk fordærvelsesforløb for fersk kylling opbevaret under køl inkluderer vækst af Pseudomonas arter på især skind, men også frie kød-overflader. Denne aerofile overfladefordærvelse resulterer i karakteristisk slimdannelse. Slimdannelse svarer typisk til bakteriekoncentrationer over 108 cfu/cm2. Samtidigt med eller umiddelbart før slimdannelse kan fremkomme uappetitlig lugt, bl.a. på grund af vækst af Shewanella putrefaciens eller visse Pseudomonas stammer.

Ved køling af fersk fjerkræ vil den del af floraen, der ikke kan vokse ved lave temperaturer (< 5 grader C), langsomt dø ud. Koncentrationen af Enterobacteriaceae, som primært er af fækal oprindelse, falder således gennem køleforløbet, men samtidigt ændrer sammensætningen af denne gruppe bakterier sig. Hvor Escherichia spp. (primært E. coli ) udgør 85% af Enterobacteriaceae før køling, udgør denne gruppe f.eks. kun 14% efter 10 dage ved 4 grader C. Der foreligger ikke undersøgelser om forholdet mellem Salmonella spp. og E. coli under disse forhold, men det synes nærliggende at antage, at forholdet ændres gennem kølelagringen, hvilket altså vil medføre, at det ofte ikke vil være fornuftigt at anvende gruppen »termotolerant coli« som indikator for Salmonella.

Fjerkræ: Patogener

Salmonella

Kyllingekød og andet fjerkrækød repræsenterer en væsentlig kilde til Salmonella hos mennesket. Slagtekyllinger er et væsentligt salmonellareservoir for de to serotyper S. Enteritidis og S. Typhimurium . Disse serotyper giver anledning til flertallet af humane Salmonellatilfælde i Danmark.

Antallet af slagtekyllingebesætninger inficerede med Salmonella har i 1994 svinget mellem 10% og 20% ved Veterinærdirektoratets ante mortem undersøgelser. Ved undersøgelse i det danske detailled af 85 prøver fersk fjerkræ i efteråret 93 var 6% af prøverne inficerede. I 1994 er undersøgt 197 prøver af fersk fjerkræ med 59 positive (30%). Til sammenligning viser en undersøgelse fra udført af Veterinærdirektoratet, at ca. 35% af 8.300 undersøgte slagtekyllinger var salmonellapositive. LKE'ernes obligatoriske undersøgelser for Salmonella i fjerkræ vil fremover give basis for et mere sikkert skøn over salmonellaforekomsten i fjerkræ fra detailhandelen.

Campylobacter

Campylobacter jejuni er den væsentligste levnedsmiddelrelevante art i Campylobacter slægten, og det væsentligste reservoir for denne bakterie er sandsynligvis fjerkræ. I nogle lande rapporteres Campylobacter at være af tilsvarende eller større betydning end Salmonella i relation til forekomsten af human diarrhoe. I Danmark registreres ca. 1.350 konfirmerede tilfælde af campylobacteriose, hvilket er ca. en tredjedel af tilfældene af human salmonellose (SSI tal fra 1993). Dette antal er steget i 1994, men en endelig opgørelse foreligger endnu ikke (marts 1995). Campylobacter jejuni kan ikke vokse ved køle-temperaturer og dræbes hurtigt ved varmebehandling (pasteurisering). Bakterien klarer sig desuden dårligt ved nedfrysning, hvorfor der typisk er langt højere campylobacter frekvens i fersk kød end i frosne varer.

Listeria

Selvom Listeria har været kendt i fjerkræ siden 30'erne, er det først for nylig (sidst i 80'erne), at udbrud af human listeriose er blevet direkte relateret til fjerkræ som levnedsmiddel. I en større screeningsundersøgelse på fjerkræslagterier i USA i 1989 fandtes 19% ud af 2686 prøver fra fjekræ positive for Listeria monocytogenes . Andre amerikanske undersøgelser bekræfter dette generelle billede og angiver desuden frekvensen af Listeria monocytogenes i detailleddet til fra 10% - 48%. Tilsvarende data fra europæiske lande synes at antyde muligheden for en højere frekvens i detailleddet her.

I danske undersøgelser har det vist sig, at Listeria monocytogenes synes at forekomme på slagtelinien på fjerkræslagterier fra spinchilleren og fremefter. Derimod er tarmvægsprøver fra enkeltdyr negative for Listeria monocytogenes . Ved undersøgelser af fersk fjerkræ viste halsskindsprøver ca. 25% og svaber overfladeprøver 14% positive for Listeria monocytogenes . Der var dog stor variation i disse tal, og der syntes at være en direkte sammmenhæng mellem renlighed på slagteriet og en lav frekvens af Listeria monocytogenes .

Rødt kød (svine- og oksekød): Almindelig mikrobiologi

Mikroorganismer i fersk kød består, udover dyrets egen flora, af jord- og vandbakterier samt af bakterier, der tilføres fra mennesker eller maskiner, der er involverede i slagteprocessen. På friskslagtede dyrekroppe findes typisk 101 til 104 cfu/(cm2). Mens denne flora hovedsageligt er mesofil og primært stammer fra tarmkanal og ydre overflader på dyret, er der normalt en mindre del af floraen (< 101 cfu/(cm2)), der er psykrotrof og især stammer fra det ydre miljø. Den psykrotofe del af floraen er specielt betydningsfuld for den organoleptiske holdbarhed af såvel fersk som varmebehandlet kød som følge af den effektive køleopbevaring. Vækst af netop denne del af floraen vil således typisk bestemme kødets holdbarhed.

Floraen i fersk kød kan bestå af en række forskellige bakterierarter, bl.a. Clostridium perfringens , Escherichia coli, Serratia liquefaciens og forskellige andre Enterobacteriaceae. Herudover findes forskellige Bacillus, Clostridium og Stafylokok arter hvoraf nogle påføres under udskæringsprocesserne. Under kølelagring skifter floraen over mod Pseudomonas Acinetobacter Moraxella gruppen. Efter varmebehandling er den dominerende flora ofte Enterococcus, Micrococcus og Lactobacillus arter.

Gruppen af coliforme bakterier er ofte blevet anvendt som et mål for hygiejnisk produktionsniveau samt mikrobiologisk kvalitet. Man er dog blevet opmærksom på, at en (psykrotrof) del af den coliforme gruppe faktisk kan formere sig helt ned i temperaturområdet 2 grader C til 5 grader C. Derfor medfører kølelagring af såvel fersk som varmebehandlet kød en signifikant stigning i coliform tallet, der således ikke i denne sammenhæng bør anvendes som primær hygiejneparameter.

En stor del af især oksekød vaccuum-pakkes i store udskæringer. Den mikroflora, der udvikles i kødet under den videre lagring er herefter meget afhængig af ilt-permeabiliteten af den anvendte film. Ved stor permeabilitet undergår kødet hovedsageligt gram-negativ nedbrydning, der kan ende i pH stigning og rådden lugt, primært forårsaget af Pseudomonas arter. Ved lav ilt-permeabilitet er det især mælkesyrebakterier og i nogle tilfælde Brochothrix termosphacta der udvikles, hvilket oftest resulterer i et faldende pH i kødet.

Let forarbejdede kødvarer som pølser, bacon og lignende har udover mikrofloraen fra kødet fået tilført en yderligere florakomponent fra krydderier og andre tilsætninger, samt i nogle tilfælde fra anvendt naturtarm. Salami og andre fermenterede pølser har som oftest en flora af Lactobacillus. I frokostpølser findes oftest gram-positive bakterier som Microkokker, Bacillus, Lactobacillus o.a. samt gærsvampe. I bacon findes stort set de samme typer bakterier.

Indvolde har generelt relativt lave kimtal og floraen angives typisk at være Microkokker, Streptokokker, coryneforme bakterier samt Moraxella, Acinetobacter og Pseudomonas arter.

Hakket kød har generelt meget højere kimtal end alm. udskæringer, hvilket bl.a. skyldes, at en del af kødets overfladeflora bringes i kontakt med nyt, lavkimholdigt kød, som herefter yderligere udsættes for meget aerobe forhold, hvilket favoriserer udviklingen af fordærvelsesfloraen.

Rødt kød (svine- og oksekød): Patogener

Kød udgør sandsynligvis den største enkeltkilde til udbrud af levnedsmiddelbåren sygdom. I amerikanske opgørelser udgør udbrud med kød som kilde ca. 20% af de tilfælde, hvor kilden kan identificeres.

Salmonella

Kød repræsenterer en væsentlig kilde til Salmonella hos mennesket og i Danmark må ferske ubehandlede kødprodukter regnes for den væsentligste smittekilde,. Et stigende antal infektioner med bl.a. Salmonella Typhimurium i svinebesætninger har de senere år vist sig at bidrage mærkbart til antallet af humane salmonella tilfælde. Oksekød er generelt sjældnere inficeret end fjerkræ- og svinekød.

I 2. halvår 1993 lå salmonellaforekomsten i svinekød typisk mellem 2,5% og 5%, mens den i slagteaffald lå betydeligt højere. I oksekød var der i samme periode mindre end 1% salmonella. Ved undersøgelser i detailleddet har forekomsten igennem 1993 svinget mellem 2% og 4% for både hakket svin og hakket okse, mens hakket kalv og flæsk lå helt oppe på 5% til 8%.

Campylobacter

Campylobacter jejuni forekommer med en sandsynligvis lav frekvens i oksekød, mens svinekød ikke synes at være relevant i denne sammenhæng. Campylobacter dræbes hurtigt ved opvarmning.

Listeria

Listeria monocytogenes kan forekomme i lav koncentration i kødvarer, og i begrænsede danske undersøgelser er der fundet Listeria monocytogenes i såvel hakket okse (28%) som hakket svinekød (12%). I danske undersøgelser (1994) af 862 prøver udtaget i detailleddet fandtes ved opformering af 25 g højest frekvens af i ferske kødvarer (33%(, i konserverede ikke-varmebehandlede kødvarer (22%) og i ferske fiskevarer (18%). I varmebehandlede kødvarer fandtes 1% af prøverne med i niveauet over 100 pr. g. Som følge af bakteriens psykrotrofe egenskaber er Listeria monocytogenes særligt problematisk i varmebehandlede kødvarer (pålæg) med lang holdbarhed.

Yersinia enterocolitica

Yersinia enterocolitica forekommer med en sandsynligvis lav frekvens i svinekød, herunder specielt tunger, mens oksekød ikke synes at være relevant i denne sammenhæng. Det bør erindres, at Yersinia enterocolitica er psykrotrof og vokser udmærket ved 4 grader C.

Clostridium perfringens

Clostridium perfringens optræder ofte i fersk kød. Sporernes varmeresistens medfører at bakterien ofte vil kunne overleve varmebehandling. Clostridium perfringens kan derfor være et problem i færdigretter, der varmholdes ved for lav temperatur eller afkøles for langsomt.

Staphylococcus aureus

Staphylococcus aureus forekommer i lav koncentration på kødoverflader. Adskillige større udbrud af stafylokok forgiftning er sporet til kold skinke håndteret af en person med stafylokok hudinfektion. Ikke-varmebehandlet fermenterede pølser har ligeledes givet anledning til sådanne udbrud.

4.05.5 Forureninger

Man kan med stor fordel benytte nyre og lever som indikatororganer for at bedømme forureningsstatus for kød. Det skyldes, at tungmetaller som cadmium, bly og kviksølv ophobes i disse organer. Desuden foregår den biologiske omdannelse og udskillelse af organiske forureninger, lægemidler og pesticider i lever og nyre, så der ofte er højere koncentrationer i disse organer end i andre væv.

Tungmetaller

Levnedsmiddelstyrelsen har gennem mange år lavet undersøgelser af lever og nyre. Resultaterne (* 55), (* 56 ), (* 57), (* 58), (* 59), (* 60) viser, at cadmiumindholdet i oksenyrer ofte er tæt på eller over grænseværdierne i tungmetalbekendtgørelsen. Der kan også være problemer med bly.

Mykotoksiner

Indhold af ochratoksin A i foderbyg vil give mugnefrosenyrer, og der kan være rester af dette mykotoksin i svinenyrer og kød (* 29), (* 61), (* 62). Aflatoksin B1 i foder vil kunne kunne genfindes i leveren som aflatoksin B1 eller metabolitten aflatoksin M1.

Pesticider

Pesticidindholdet i kød og kødvarer undersøges løbende på landsdelslaboratorierne og i Levnedsmiddelstyrelsen, og resultaterne bliver publiceret i pesticidrapporterne (19-21). Der kan påvises indhold af PCB, DDT og andre persistente chlorholdige forbindelser i fedt.

Nitrosaminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner i røgede eller saltede produkter

Under forarbejdningen af kødvarer kan der opstå helt nye forureninger ud over dem, der er nævnt i det foregående. Efter tilsætning af nitrat eller nitrit kan disse stoffer danne de stærkt carcinogene nitrosaminer (* 63), (* 64), (* 65), (* 66). Denne type forureninger kan også findes i røgede kødvarer sammen med polycykliske aromatiske hydrocarboner fra røgningen (* 67).

I Levnedsmiddelstyrelsens redegørelser om tilberedning af levnedsmidler (* 3) og om røgning af levnedsmidler (* 2) findes oversigter over indhold i levnedsmidler samt uddybning af de sundhedsmæssige aspekter.

Ethylenoxid og bestråling

For at sikre en lang holdbarhed i pålægsvarer er det nødvendigt at anvende krydderier med lavt kimtal, og de har derfor tidligere været behandlet med ethylenoxid (* 68). Ved undersøgelse af kødprodukterne eller af de anvendte krydderier kan det sikres, at der ikke er sket ulovlig behandling. Med hensyn til bestråling henvises i øvrigt til afsnit 3.03.6.

Kontrolleret atmosfære/emballage

Hele kødstykker pakkes ofte i kontrolleret atmosfære for at forlænge holdbarheden. Ved tilsynet bør det kontrolleres, at der anvendes den korrekte form for emballage, at den er fuldstændig tæt, og at atmosfæren er korrekt sammensat. Efter brug af blødgjort PVC film til emballering af kød kan der findes høje indhold af di-(2-ethylhexyl)adipat (DEHA) i kødet (* 69).

Medicinrester

Hvis de foreskrevne tilbageholdelsestider ikke overholdes efter behandling af dyrene, kan der være medicinrester i animalske produkter (kød, lever og nyre samt æg og mælk). Veterinærdirektoratet og Levnedsmiddelstyrelsen udfører løbende en stikprøvekontrol for rester af lægemidler (* 70). Der vil derfor kun være behov for en kommunal kontrol ved konkret begrundet mistanke.

4.05.6 Andet

Kødvarestandarder

I 1988 foretog Levnedsmiddelstyrelsen en undersøgelse af kødvarer med henblik på at undersøge, om produkterne var i overensstemmelse med den planlagte kødkvalitetsbekendtgørelse (* 71). 37% af de undersøgte prøver var ikke i overensstemmelse med bekendtgørelsens analytiske grænser. Med hensyn til produkttyper var der flere afvigelser inden for »hele kødstykker« end »farsvarer«. Den enkeltparameter, hvor der blev fundet flest uoverensstemmelser var »procent vand på fedtfri basis«. Der er altså ikke her tale om ulovligheder, men kun om en påvisning af de områder, hvor kvaliteten kunne hæves ved indførelse af varestandarder.

4.05.7 Kontrolbehov

Slagterier og kødvarevirksomheder er omfattet af kødloven. Kontrol med anvendelse af tilsætningsstoffer på særlovsvirksomheder er en kommunal opgave, der udføres og honoreres som aftalt på LKE'enes årlige møde med særlovsmyndigheden. På dette område vil der i øvrigt overvejende være behov for kontrol på mistanke eller af tværgående regler i samarbejde med særlovsmyndigheden. Kød og kødvarer i detailhandelen kontrolleres af LKE'erne og på dette område skal følgende fremhæves

Tilsætningsstoffer

- Fortsat behov for kontrol med indhold af glucono-delta-lakton, erythrosin i hotdog pølser og farvestoffer i kødvarer.

- Dokumenteret kontrolbehov med hensyn til tilsætningsstoffer i importerede pateer. Der er sandsynligvis et tilsvarende kontrolbehov for andre importerede kødvarer.

- Glutaminsyre/glutaminat er i dag et meget anvendt tilsætningsstof, og det bør kontrolleres med mellemrum. Der gøres opmærksom på, at der i kødvarer er et naturligt indhold af glutaminsyre.

Næringsstoffer

- Der er et løbende behov for at kontrollere kødvarers næringsdeklarationer, bl.a. på grund af de store variationer i råvarernes sammensætning (især fedtindhold).

Mikrobiologi og hygiejne

- Mikrobiologiske undersøgelser udføres efter mikrobiologicirkulæret.

Forureninger

Med mindre der er konkret mistanke eller koncentrationen i organer har været usædvanlig høj, vil indholdet af forureninger i hele udskæringer sjældent være problematisk.

- Grænseværdierne i tungmetalbekendtgørelsen bør kontrolleres, og der gøres især opmærksom på cadmium i oksenyrer og bly- og tinafgivelse til dåsekonserverede kødvarer.

- Våde somre giver problemer med høje indhold af ochratoksin A i foderstoffer og hermed risiko for restindhold i kød.

- I konkrete forureningssituationer kan der være behov for en øget kontrol med indhold af pesticider.

- Der kan fortsat være problemer med anvendelse af ethylenoxid- behandlede krydderier til kødvarer. Om muligt bør der naturligvis primært udføres analyse på krydderierne.

Andet

- Der konstateres fortsat en del mangelfulde mærkninger for kødvarer, især med hensyn til korrekte oplysninger om tilsætningsstoffer.

4.06 06 Fisk og fiskevarer

4.06.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Fisk og fiskevarer er omfattet af bekendtgørelse nr. 649 af 29. august 1993 af lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer. Levnedsmiddellovens bestemmelser gælder imidlertid for de områder, hvor særloven ikke stiller mindst lige så strenge krav, jf. levnedsmiddellovens § 7, stk. 1.

4.06.2 Tilsætningsstoffer Konserveringsstoffer, farvestoffer og sødestoffer i fisk og fiskevarer

Overskridelser for konserveringsstoffer, især for fisk i lage, kan skyldes en uens fordeling i fedt- og vandfasen, idet benzoesyre er ca. 20 gange mere opløseligt i fedtfasen. I 1988-89 blev dette problem undersøgt i 18 prøver sild, rejer og kaviar (* 72). Undersøgelsen viste, at produkter som kaviar og rejer (fedtindhold 5% og pH< 5) ikke opkoncentrerede konserveringsstoffer, mens produkterne karrysild og kryddersild (fedtindhold på 10-20%, pH< 5) havde tendens til opkoncentrering af såvel benzoesyre som sorbinsyre. For marinerede sild kunne der ikke drages nogen endelig konklusion.

I Positivlistens bemærkninger til afsnit A1 fastsættes følgende: For levnedsmidler, som ved dræning kan skilles i en fast og en flydende del (f.eks. fisk i lage), gælder, at begge dele efter fordeling af tilsætningsstofferne ikke må indeholde en større mængde end tilladt til det pågældende levnedsmiddel.

I 1989 blev 40 prøver fiskeprodukter undersøgt for indholdet af konserveringsstoffer, antioxidanter, farvestoffer m.m. (* 73). Der er påvist et eller flere tilsætningsstoffer i 32 af de 40 prøver, herunder konserveringsstoffer i 15 prøver og farvestoffer i 4 prøver. Nitrat må kun findes i fiskehalvkonserves og kun stammende fra brug af krydder- og sukkersaltede sild og brisling, hvor stoffet må anvendes i en mængde på 500 mg/kg.

4.06.3 Næringsstoffer

Næringsstoffer i fisk

Som et led i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem bliver ca. 150 prøver af fisk med 5 års mellemrum undersøgt for protein, fedt, tørstof, aske, D-vitamin, jod og fedtsyrefordeling (* 74), (* 75).

I 1991 blev undersøgelsen gentaget på 146 prøver for energigivende bestanddele, jod, B12-, A- og D-vitamin og fedtsyremønster. I anden runde er der stort set fundet samme næringsstofindhold som i første runde, dog med nogen forskel indenfor fedt og fedtsyresammensætning.

Næringsstoffer i fiskeprodukter

I 1989 blev indholdet af energigivende næringsstoffer, fedtsyrer, sukkerarter, A- og D-vitamin og mineraler i fiskeprodukter bestemt (* 73). Indholdet af mineraler varierer meget i prøverne.

4.06.4 Mikrobiologi og hygiejne

Fersk fisk: Almindelig mikrobiologi

Mikrofloraen hos fisk vil overvejende være bestemt af miljøet i den habitat hvori fisken lever og fanges. Fiskens mikroflora vil endvidere være bestemt af faktorer som vandtemperatur, årstid, tarmens fyldning og fangstmetode. Hos fisk er bakterierne primært lokaliseret til slimlaget på skindet (102 - 106 c.f.u./(cm2)), gællerne (103 - 105 c.f.u./g) og tarmkanalen (få - 107 c.f.u./g eller derover afhængig af tarmens fyldningsgrad).

Mikrofloraen hos fisk i køligere farvande domineres af psykrotrofe gram-negative bakterier primært fra slægterne Pseudomonas, Shewanella, Moraxella, Acinetobacter, Alcaligenes, Flavobacterium og Vibrio.

Hos fisk fra varmere farvande vil mikrofloraens sammensætning være mere domineret af mesophile gram-positive bakterier bl.a. fra slægterne Micrococcus, Bacillus og Corynebacterium.

Den bakterielle fordærvelse af fersk fisk relateres til specifikke fordærvelsesbakterier. Disse er ved temperaturer omkring 0 graderC Shewanella putrefaciens, Photobacterium phosphoreum og for fersvandsfisk Pseudomonas spp. Ved højere temperaturer vil det udover Shewanella putrefaciens være Aeromonas spp. , der dominerer fordærvelsesfloraen. Fordærvelsesprocessen vil forløbe meget hurtigt, når niveauet af specifikke fordærvelsesbakterier når 107 c.f.u./g eller derover.

Fersk fisk: Patogener

Humanpatogene bakterier hos fisk inddeles traditionelt i bakterier som Clostridium botulinum, Vibrio spp., Aeromonas hydrophila, Plesiomonas shigelloides og Listeria monocytogenes , der kan være en naturlig del af fiskenes mikroflora på grund af bakteriens naturlige forekomst i miljøet, og i bakterier, der optræder i eller på fisken på grund af bakteriens forekomst i miljøet efter tilledning til habitaten af f.eks. spildevand eller efter produktionsmæssig manipulering af fisken. Denne gruppe omfatter Salmonella spp., Shigella spp., Eschericia coli, Staphylococcus aureus og Listeria monocytogenes .

Fersk fisk er i sig selv sjældent relateret til levnedsmiddelbåren sygdom, hvilket tilskrives en sædvanligvis lav kontaminationsgrad med patogener, samt at fiskene normalt udsættes for en form bactericid behandling (f.eks. varmebehandling) før indtagelse. Dog kan der opstå problemer, hvis uheldige kombinationer af tid og temperatur giver mulighed for opformering.

Skaldyr, der indtages uden eller med meget begrænset bactericid behandling, udgør et specielt problem med hensyn til patogener, idet evt. patogener vil kunne opkoncentreres på grund af disse dyrs levevis.

Fiskeprodukter: Almindelig mikrobiologi

Fiskeprodukternes mikrobiologi vil være bestemt af fiskens oprindelige flora, opbevaringstid og temperatur før forarbejdning, kontaminering i forbindelse med fangst og forarbejdning samt konserverende faktorer i forbindelse med fremstilling og opbevaring. Disse faktorer kan f.eks. være saltning, varmebehandling, konserveringsstoffer, emballering, pakningsatmosfære samt temperatur og tid ved opbevaring. Den mikroflora, der udvikles i forbindelse med opbevaring og fordærvelse af fiskeprodukter, angives at tilhøre Enterobacteriaceae, Vibrionaceae, mælkesyredannende bakterier (Lactobacillus, Leuconostoc), Brochothrix, Shewanella putrefaciens og evt. gær. Mælkesyredannende bakterier vil være dominerende i produkter, der er konserveret ved en pH sænkning samt i produkter, der er pakket i modificeret atmosfære.

Fiskeprodukter: Patogener

Clostridium botulinum

Det er specielt de non-proteolytiske Cl. botulinum type B, E og F, der relateres til fiskeprodukter. Disse typer har optimal væksttemperatur omkring 30 grader C, men kan vokse ned til 3,3 grader C. Toksinerne er varmelabile, hvorfor det primært er røgede og fermenterede produkter, produkter, der ikke udsættes for tilstrækkelig varmebehandling før indtagelse, der udgør en risiko.

Vibrio spp., Plesiomonas spp. og Aeromonas hydrophila

Vibrio spp. er mesophile bakterier, hvorfor deres forekomst i fiskeprodukter primært relateres til importerede fisk- og fiskevarer fra subtropiske eller tropiske områder. Der kan dog i kystnære vandområder fra temperede egne ses en opblomstring i sensommeren og det tidlige efterår, hvilket kan have interesse for især forekomsten i skaldyr.

Aeromonas hydrophila er almindeligt udbredt i vandmiljøer. Dens rolle som agens ved human diarre er endnu ikke fuldt afklaret. Aeromonas hydrophila optræder som specifik fordærvelsesbakterie i lakseprodukter pakket i modificeret atmosfære samt i fisk - og fiskeprodukter fra varmere områder.

Plesiomonas spp. er som Vibrio og Aeromonas primært tilknyttet vandmiljøer. Plesiomonas spp. er som Vibrio mesophile bakterier, og de vil være relateret til de samme produkter.

Listeria monocytogenes

Listeria monocytogenes er fundet at forekomme i 4 - 12% af prøver af fersk fisk fra tempererede vandområder. Forekomst af Listeria monocytogenes i koldrøgede produkter samt marinerede og gravade fiskeprodukter, der ikke har været udsat tilstrækkelig bactericid behandling, og som er beregnet til indtagelse uden yderligere behandling, må betegnes som problematisk. Bakterien er endvidere konstateret i fiskeprodukter pakket i modificeret atmosfære.

Salmonella, Shigella, E.coli

Tilstedeværelsen af disse Enterobacteriaceae, der normalt relateres til mennesker, andre pattedyr og fugle, på fersk fisk og fiskeprodukter skyldes forurening (spildevand) af fiskenes habitat eller kontamination i forbindelse med tilvirkning. Fersk fisk og fiskeprodukter er kun i relativt få tilfælde opgivet som årsag til humane infektioner med Salmonella, Shigella og E. coli . Derimod er infektioner med nævnte bakterier efter indtagelse af skaldyr hyppigere beskrevet. Da den infektive dosis for Shigella og visse patogene E. coli er så lav som under 100 celler vil disse bakterier kunne udgøre en risiko, selv om et produkt synes »sikkert« pgra. lav aw og/eller lav pH-værdi.

Staphylococcus aureus

Hovedreservoiret for denne bakterie er hud samt næse og svælg hos dyr og mennesker. Den hyppigste årsag til forekomst af Staphylococcus aureus på fisk og fiskeprodukter er kontamination fra forarbejdningspersonalets hænder.

Staphylococcus aureus vil oftest være et problem i fiskeprodukter hvor ledsagefloraen er elimineret ved f.eks. varmebehandling. Vækst samt produktion af de varmestabile enterotoksiner hindres ved opbevaring af produkterne under 10 grader C.

4.06.5 Forureninger

Fisk er meget følsomme for forureninger i det akvatiske miljø. Der kan være store forskelle i indholdet af uønskede stoffer som følge af spildevandsudledning eller udsivning fra lokale punktkilder.

Tungmetaller

Levnedsmiddelstyrelsen har foretaget mange kortlægningsundersøgelser for kviksølv og andre tungmetaller (* 76), (* 77), (* 78), (* 79), (* 80), (* 81). Undersøgelserne viste blandt andet, at kviksølv opkoncentreres gennem fødekæden, så der generelt er højere indhold i rovfisk. Desuden stiger kviksølvindholdet med fiskenes alder (vægt og længde), og indholdet i ferskvandsfisk er som regel højere end i saltvandsfisk.

Metalbekendtgørelsens grænseværdier er fastsat ud fra sundhedsmæssige overvejelser, og ud fra de baggrundsindhold, der blev fundet i de ovennævnte undersøgelser. De aktuelle indhold kan ofte ligge meget tæt på eller over grænseværdierne. Det gælder naturligvis specielt i forurenede områder (* 82), (* 83), (* 84), (* 85), (* 86). I særligt kraftigt belastede farvande som Københavns Havn og Grindsted-Varde Å er der er indført fiskeforbud eller omsætningsforbud.

Det kan være aktuelt at undersøge indholdet af bly og cadmium indholdet i skaldyr afhængig af lokale forureninger. Af andre sporelementer kan der findes høje arsenindhold i fladfisk fra Nordsøen eller i krebs og bløddyr (* 87).

Fisk i dåser kan være forurenet med bly, der stammer fra lodning af dåserne. Det gælder specielt, hvis dåserne er fremstillet i lande hvor teknologien ikke er så godt udviklet som i Vesteuropa (* 88).

Undersøgelser af tungmetal i fisk indgår i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem (* 89).

Pesticider

Indholdet af persistente chlorholdige forbindelser som DDT og PCB i fisk ser ud til at være konstant eller svagt faldende efter der er indført forbud mod anvendelse af disse stoffer (19-21). Der findes dog stadig overskridelser af maksimalgrænseværdien i torskelever (* 90).

Dioxin og toxaphen er eksempler på andre chlorholdige miljøforureninger, der findes i fisk. Der er iværksat undersøgelser I Danmark og i andre lande (* 91) , (* 92) med henblik på at kortlægge omfanget og karakteren af denne forurening. Levnedsmiddelstyrelsen deltager i dette arbejde.

Medicinrester i fisk

Ved produktion af fisk i akvakulturer kan der være behov for behandling af fiskene med antibiotika eller anden medicin mod sygdomme. Ved danske og udenlandske undersøgelser (* 93), (* 94) er der blevet påvist rester af henholdsvis sulfamerazin og malakitgrønt i fiskene.

Flygtige aminer, lugt og smag

Hvis fisk ikke behandles og opbevares korrekt kan der blive dannet høje indhold af flygtige aminer som trimethylamin eller dimethylamin (* 95). Fisk kan optage ildelugtende stoffer eller få dårlig smag ved at gå i hyttefade i en havn eller et andet forurenet område. Der er også set eksempler på, at fisk fanget nær ved olieindvindingsområder har fået afsmag.

Polycykliske aromatiske hydrocarboner og nitrosaminer

Røgede fisk kan indeholde polycykliske aromatiske hydrocarboner, der stammer fra røgningen (* 2). Der kan også dannes nitrosaminer ved reaktion mellem dimethylamin i fisken og nitrogenoxider i røgen (* 64).

Ethylenoxid

Kryddersild, karrysild, pebermakrel og lignende produkter er ofte tilsat krydderier. Hvis disse er ulovligt behandlet med ethylenoxid, kan der være rester heraf i levnedsmidlerne (ref. * 63).

Biotoksiner, giftige alger og fiskedød

I den sidste halve snes år har der hvert år været masseforekomster af alger eller andre mikroorganismer i de danske farvande. Der rapporteres også om fiskedød på grund af iltsvind. Der foreligger ingen oplysninger om, at der findes toksiske forbindelser i fiskene som følge af algeforurening.

Derimod kan skaldyr optage toksiner, der stammer fra algerne. Der kan være tale om PSP (paralytic shellfish poison) toksin, og denne forgiftning kan forløbe dødeligt, DSP (diarrhoetic shellfish poison) toksin, der giver maveforgiftning, eller ASP (amnesic shellfish poison) (* 96). Der kan også være toksiner som tetrodotoxin og ciguatera i fisk.

4.06.6 Andet

Levnedsmiddelstyrelsen har udgivet publikationen »Fisk som levnedsmiddel vurderet ud fra et helhedssyn« (* 97).

Histamin

Histamin dannes i fisken post mortem som følge af en bakteriel nedbrydning (histidindecarboxylase) af aminosyren histidin. Det vil derfor oftest være fisk med et naturligt højt indhold histidin (Scombridae - makrel, tun m.fl.), der er årsag til histaminforgiftning.

De vigtigste »histaminproducerende« bakterier er Morganella morganii, Klebsiella pneumonia og Hafnia alvei , men også visse Enterobacteriaceae, Vibrio spp . og Clostridier er beskrevet. For at undgå dannelse af histamin skal fisk nedkøles hurtigst muligt efter fangsten, og opbevares ved temperaturer lige omkring 0 grader C.

Der kan være problemer med dåseemballerede, importerede produkter fra varmere lande. For et menneske på 70 kg regnes med en histaminintolerance på ca. 10 mg totalt, og ved indtagelse af ca. 40 mg vil forgiftningssymptomerne begynde.

4.06.7 Kontrolbehov

I produktionsleddet (undtagen detailproduktion) kontrolleres fisk og fiskevarer af Fiskerikontrollen. Kontrol med anvendelse af tilsætningsstoffer på særlovsvirksomheder er en kommunal opgave, der udføres og honoreres som aftalt på LKE'ens årlige møde med særlovsmyndigheden. På dette område vil der i øvrigt overvejende være behov for kontrol på mistanke eller af tværgående regler i samarbejde med særlovsmyndigheden. Fisk og fiskevarer i detailhandelen kontrolleres af LKE'erne, og på dette område skal følgende fremhæves

Tilsætningsstoffer

- Flere undersøgelser har vist, at der er problemer med høje indhold af konserveringsstoffer i fiskevarer, især for produkter i lage.

Mikrobiologi og hygiejne

- Mikrobiologiske undersøgelser udføres efter mikrobiologicirkulæret. Der er store problemer med holdbarhed af letkonserverede fiskeprodukter.

Forureninger

- Grænseværdierne i tungmetalbekendtgørelsen bør kontrolleres, og især er der problemer med kviksølv i fisk.

- Den organoleptiske undersøgelse er vigtig især for fersk fisk. Afvigende udseende, lugt eller smag kan give mistanke om, at fisken er opbevaret eller behandlet forkert eller stammer fra et forurenet område.

- Der konstateres stadig relativt høje indhold af DDT og PCB i torskelever fra danske farvande.

- Anvendelse af ethylenoxidbehandlede krydderier til fiskevarer kan stadig være et problem.

- Der kan være problemer med dannelse af histamin i tun og makrel, især for konservesprodukter samt røget makrel.

Vildledning

- Der er konstateret problemer med anvendelse af surimi i stedet for krabbe- og hummerkød i salater, og forhandling af fisk med forkert artsnavn, f.eks. salg af sej som torsk, skrubbe som tunge, eller havørred som laks.

4.07 07 Æg og ægprodukter

4.07.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Æg og ægprodukter er omfattet af lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter. Der er udstedt en række bekendtgørelser i medfør af denne lov, bl.a. bek. nr. 720 af 29. oktober 1991 om handel med æg med bilag (EF forordninger). Som for de øvrige særlovsområder gælder levnedsmiddellovens bestemmelser dog fortsat for de områder, hvor der ikke er fastsat mindst lige så strenge krav, jf. lovens § 7, stk. 1.

4.07.2 Tilsætningsstoffer

Kun få tilsætningsstoffer er tilladt i denne gruppe. Levnedsmiddelstyrelsen har ikke de seneste år udført analyser for tilsætningsstoffer i æg og ægprodukter.

4.07.3 Næringsstoffer

4.07.4 Mikrobiologi og hygiejne

Skalæg: Almindelig mikrobiologi

Æg er generelt sterile ved lægning, men skallen exponeres for mikrobiel kontamination fra dyrenes fæces, redemateriale, jordstøv m.m. Den kontaminerende flora består af både Gram-postitive kokker (Stafylokokker, microkokker) og Gram-negative stave (Pseudomonas, Acinetobacter, Proteus, Alcaligenes, Flavobacterium, Salmonalla m.fl.). Det er dog hovedsagligt Gram-negative stave som, under passende betingelser, er i stand til at penetrere skallens små porer og invadere æggets indhold. Pseudomonas spp. er blandt de arter som hyppigst forårsager fordærvelse af æg. Bristninger i skallen, høj temperatur, høj luftfugtighed samt vask af æg øger den hastighed, hvormed mikroorganismer invaderer ægget fra skallen.

Skalæg: Patogener

En af de mest betydningsfulde patogener i æg og ægprodukter er Salmonella. Salmonella spp. kan være i ægget som følge af indvækst gennem skallen. For visse typer f.eks. Salmonella Enteritidis fagtype 4 kan hviden dog være inficeret ved lægningen som følge af infektion af hønens ovarier og æggeleder. Rå æg anvendt ved fremstilling af ostelagkage, hjemmelavet is og koldskål har således eksempelvis givet anledning til flere udbrud af human salmonellose herhjemme i 1992 og 1993. I disse udbrud er der isoleret Salmonella Enteritidis som eneste serotype. Fra æg og ægprodukter er endvidere isoleret Listeria monocytogenes og Yersinia enterocolitica , men infektioner med disse via æg og ægprodukter er ikke rapporteret.

Ægprodukter

Antallet af mikroorganismer i flydende ægprodukter før pasteuriseringen afhænger bl.a. af skalæggenes kontaminationgrad og proceduren for evt. ulovlig vask, udslåning samt opbevaringstemperatur. Kimtallet i pasteuriserede ægprodukter er oftest lavt som følge af varmebehandlingen. Overlevende mikroorganismer består af termoresistente Bacillus, enterokokker og mikrokokker. Forekomst af Salmonella i pasteuriserede ægprodukter vil oftest være tegn på rekontamination efter varmebehandlingen eller utistrækkelig varmebehandling.

4.07.5 Forureninger

Æg kan indeholde forureninger fra hønsenes foder, og der fortages med mellemrum undersøgelser af sporelementer i æg (* 98), (* 99). Rester af PCB, DDT eller andre persistente chlorholdige forbindelser fra miljø eller fra foderstoffer kan også forekomme i æggene. Ved de senere års undersøgelser er der ikke konstateret overskridelser bortset fra æg fra en enkelt producent (ref. * 26). Der har i æg også været konstateret forurening med perchlorethylen, stammende fra ekstraktionsmiddelrester i foderet.

4.07.6 Andet

4.07.7 Kontrolbehov

Ud over den generelle kontrol må kontrolbehovet overvejende baseres på mistankekontrol.

4.08 08 Korn- og stivelsesprodukter

4.08.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Korn- og stivelsesprodukter er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. 4.08.2 Tilsætningsstoffer

Korn- og stivelsesprodukter er levnedsmidler, hvor relativt få tilsætningsstoffer er tilladt.

Propionsyre i brød og kager

Propionsyre kan forekomme naturligt i en del levnedsmidler, især hvor der indgår en fermentering i fremstillingen, men er også tilladt som konserveringsmiddel. Ved en undersøgelse i 1987 blev prøver af brød, kager og andet bagværk undersøgt for indhold af propionsyre (* 31). Der blev ikke i nogen prøver påvist overskridelser, og kun 5% af de undersøgte prøver af brød havde et propionsyreindhold nær det maksimalt tilladte på 3 g pr. kg. I en række prøver blev der fundet små mængder propionsyre (fra 20 til 196 mg/kg), der må henføres som naturligt forekommende.

Antioxidanterne BHA og BHT

For BHA og BHT har nye forsøgsresultater medført, at stoffernes ADI er blevet revurderet og reduceret. Det er således ikke længere er tilladt at anvende BHA og BHT til gruppe 08.32, morgenmadscerealier.

4.08.3 Næringsstoffer

Næringsstoffer i mel og brød

Som et led i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem EAovervågning af levnedsmidler EAbliver ca. 100 prøver brød og cerealier med 5 års mellemrum undersøgt for protein, fedt, tørstof, aske, kostfiber, natrium, kalium, calcium, magnesium, jern, zink, B1- og B2-vitamin (* 100). Undersøgelsen blev i 1987 suppleret med 66 prøver brød, morgenbrød og cerealier og undersøgt for de samme næringsstoffer som i 1984-undersøgelsen (* 101). I 1984 blev endvidere undersøgt 11 prøver importeret rugbrød for energigivende næringsstoffer, kostfiber og mineralerne natrium, kalium, chlorid, calcium, magnesium, jern og phosphor (* 102).

I 1989 blev undersøgelsen gentaget på 98 prøver af brød og cerealier med B6-vitamin og folacin inkluderet i næringsstofferne (* 101). Den frivillige tilsætning af næringsstoffer til mel er nu helt ophørt, og de fundne indhold af calcium, jern B1 og B2-vitaminer i brød må formodes at ligge på et naturligt niveau.

I 1990-91 blev 50 prøver konventionelt og økologisk dyrket hvede og rugmel undersøgt for indholdet af energigivende bestanddele, stivelse, kostfibre, B1-, B2-, og E-vitamin, pantotensyre og mineraler. Variation af indholdet af E-vitamin var stor i de grove meltyper. Der fandtes ikke forskel på næringsstofindholdet i økologiske og konventionelt mel, men prøveantallet er beskedent.

4.08.4 Mikrobiologi og hygiejne

Korn- og stivelsesprodukter: Almindelig mikrobiologi

Mikrofloraen i korn repræsenterer hovedsageligt det miljø hvor kornet dyrkes. Dertil kommer yderligere kontamination under transport og opbevaring. Korn er generelt meget kimholdigt med et aerobt kimtal på fra omkring 102 - 106/g. Gær og skimmelsvampe samt de fleste aerobe mesofile bakterier hører til som en naturlig del af produkternes mikrobiologi. Coliforme, E. coli og enterokokker kan tilføres via fugle, insekter og gnavere og må delvis betragtes som en naturlig del af den normale mikroflora. Opbevarelsesbetingelserne som kornets fugtighed, temperaturen og opbevaringslængden er kritiske faktorer i relation til mikrobiel vækst. Den brede mikrobiologiske sammensætning i korn inkluderer sporedannende bakterier, mælkesyrebakterier, coliforme og pseudomonasarter. Generelt hindrer kornets lave vandaktivitet bakteriel vækst. Utilstrækkelig tørring eller uhensigtsmæssig opbevaring vil tillade vækst af skimmelsvampe og ødelæggelse af kornet. Mikroorganismerne overlever melingsprocessen og er således også kontaminanter i mel og andre stivelsesprodukter.

Korn- og stivelsesprodukter: Patogener

Lave antal af patogene mikroorganismer kan være tilstede i korn og disse inkluderer f.eks. Bacillus cereus, Clostridium perfringens, Clostridium botulinum, Salmonella spp. , Listeria monocytogenes m.fl. Mykotoksiner kan være tilstede i korn og kornprodukter, hvis kornet har været utilstrækkelig tørret. Ris har ofte været inkrimineret i levnedsmiddelbåren sygdom som følge af vækst af B. cereus .

Brødprodukter: Almindelig mikrobiologi

Den almindelige mikrobiologi i brødprodukter hænger nøje sammen med fremstillingsprocedurer for de enkelte brødtyper.

Hvedebrødstyperne fremstilles traditionelt med tilsætning af gær - oftest Saccharomyces cerevisae - af hensyn til CO2 udvikling og dermed forøgelse af dejvolumen. Gærcellerne vil tillige med øvrige mikroorganismer dræbes under bageprocessen, hvor centrumstemperaturen når op på 98 - 105 grader C. En væsentlig undtagelse herfra er visse sporedannende bakterier - herunder bl.a. Bacillus mesentericus , hvis exoenzymer er ansvarlig for nedbrydning af stivelsen og hermed slimagtige tråddannelser i brødet.

Rugbrødstyperne fremstilles også ved tilsætning af gær. Endvidere anvendes der ved disse brødtyper tillige mælkesyrebakterier af hensyn til en pH-sænkning i dejen. Det er især de heterofermentative Lactobacillus plantarum, L. brevis og L. fermenti, der anvendes. Den afsluttende bagning ved 200 - 250 grader C i 2 - 3 timer vil som for hvedebrødstyperne eliminere stort set hele den medfølgende mikroflora. I rugbrød ses der ikke problemer med trådtrækkende bakterier, idet sporerne fra f.ex. Bacillus mesentericus ikke kan spire ved det lave pH, der opstår i rugbrødsdejen.

Der kan i både hvedebrød og rugbrød ses problemer med skimmelvækst på grund af efterkontamination. Det er primært arterne Rhizopus, Penicillium, Aspergillus og Neurospora, der overføres til brød. Et andet holdbarhedsmæssigt problem i brød kan være en rødfarvning, der tilskrives bakterien Serratia marcescens .

Brødprodukter: Patogener

Som følge af de beskrevne fremstillingsprocedurer er patogene mikroorganismer ikke det store problem i de gængse brødtyper. Dog skal man være opmærksom på muligheden for tilstedeværelsen af mykotoksiner i brødet, hvis der har været vækst af skimmelsvampe.

4.08.5 Forureninger

Bekæmpelsesmidler

Oversigter over undersøgelser af pesticidrester giver oplysninger om de fundne indhold (19-21). Der anvendes både phosphorholdige pesticider, chlorholdige pesticider og fungicider til behandling af korn. De højeste indhold findes som regel i uformalet korn og i klid, fordi indholdet af mange pesticider er størst på ydersiden af kornet. Dette gælder iøvrigt også for mange andre forureninger som f.eks. cadmium og mykotoksiner.

Post harvest behandling

Efter høst kan der være foretaget en efterbehandling mod insekter med pesticider eller gasningsmidler. Hvis behandlingen ikke udføres forskriftsmæssigt, kan der findes høje restindhold. Af gasningsmidler kan nævnes methylbromid, der kan findes uomdannet eller som uorganisk bromid (* 103), samt phosphorbrinte og cyanbrinte.

Tungmetaller

Korn- og stivelsesprodukter er en af de væsentlige kilder til bly, cadmium og nikkel i den danske kost. Indholdene er høje i produkter med stort indhold af skaldele, f.eks. hele og knækkede korn, fuldkornsmel og klid. Der foreligger en række undersøgelser af korn og kornprodukters indhold af tungmetaller (* 104), (* 105), (* 106), (* 107), (* 108), (* 109).

Mykotoksiner

Korn kan angribes af skimmelsvampe, der kan danne mykotoksiner (* 29). I dansk producerede kornsorter (rug, byg og hvede) er det først og fremmest ochratoksin A, der giver problemer efter en våd høst (* 110). Men afhængig af lokale forhold kan der også være grund til at analysere for zearalenon eller trichothecener. Et af trichothecenerne, vomitoksin, er blevet påvist i canadisk hvede i relativt store mængder (* 111).

De først kendte mykotoksiner stammede fra meldrøje og var årsag til store forgiftninger i middelalderen. Tilfælde af meldrøjeforgiftninger har dog også fundet sted helt op i dette århundrede. Meldrøjer er tidligere fundet i dansk og importeret rug (* 29). Meldrøjeproblematikken har fået fornyet aktualitet i de sidste år, hvor en fjerdedel af den danske rug bestod af hybridrug, som ganske vist giver et større udbytte, men som er mere modtagelig for angreb af meldrøjesvampen. Meldrøjer kan delvis renses fra kornet, men der vil altid blive noget tilbage, bl.a. fordi meldrøjerne knækker under rensningen. Den mest rationelle måde at kontrollere korn er at se efter meldrøjer i de hele kerner, når de er rensede, men inden de males til mel. Det er dog også muligt kemisk at analysere for meldrøjealkaloiderne (* 112). (* 113)Der findes ikke en egentlig, toksikologisk bestemt grænse for meldrøjer eller meldrøjealkaloider i korn. Derimod findes der en grænse for meldrøjer i EF interventionskorn på 500 mg/kg.

Aflatoksin forekommer i majs og i morgenmadsprodukter fremstillet heraf. Der kan også være indhold i andre kornsorter som vilde ris, ris, hirse og boghvede (* 29), (* 114).

Polychlorerede biphenyler (PCB) og polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)

I korn kan der være mindre mængder PCB eller PAH stammende fra atmosfærisk nedfald (* 115). PAH indholdet kan øges, hvis der anvendes direkte tørring af korn med røggas (* 5).

Urethan i brød

Ethylcarbamat (urethan) er påvist som forurening i fermenterede levnedsmidler. Typiske indhold i levnedsmidler fremgår af en IUPAC rapport fra 1990 (* 28). Høje indhold, omkring 10 milligram pr. liter er fundet i frugtbrændevin. Typiske indhold i rugbrød er omkring 4 mikrogram pr. kilo.

4.08.6 Andet

Levnedsmiddelstyrelsen har udgivet publikationen »Brød og andre kornprodukter vurderet ud fra et helhedssyn« (* 116). Indhold af sporelementer, pesticider, næringsstoffer, tilsætningsstoffer, nitrat og nitrit, ochratoksin A samt meldrøjer er publiceret i rapporten om kornprodukter (* 117). Der findes også oplysninger om korn- og stivelsesprodukter i rapporten om helsekost (* 118).

Kontrolkampagne, pastaprodukter

En kontrolkampagne i 1987 omfattende importerede pastaprodukter viste, at næsten 25% af de undersøgte partier (i alt 263 partier) havde mærkningsfejl. Der blev kun fundet få fejl vedrørende indhold af tilsætningsstoffer.

4.08.7 Kontrolbehov

Mikrobiologiske undersøgelser udføres i henhold til mikrobiologicirkulæret .

På grund af det store forbrug bidrager korn og kornprodukter væsentligt til befolkningens indtag af tungmetaller. Der er især behov for at kontrollere bly og cadmium i grove produkter som korn og klid, samt i brød med højt indhold af frø og kerner. Det bør kontrolleres, at møllerier har en egenkontrol og udstyr, der kan sikre, at meldrøjer sorteres fra.

LST anbefaler at spise flere kornprodukter. Næringsdeklarationer samt anprisninger af f.eks. fibre bør løbende kontrolleres for at sikre mod vildledning.

4.09 09 Frugt og grøntsager og produkter heraf

4.09.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Frugt og grøntsager og produkter heraf er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. Kontrol med kvaliteten af frugt og grønt, herunder kontrol med overholdelsen af EF's kvalitetsnormer, udføres af Plantedirektoratet.

I medfør af levnedsmiddelloven er udstedt en række regler. Grønt- og frugtkonservesbekendtgørelsen , marmeladebekendtgørelsen , ærtebekendtgørelsen og saftbekendtgørelsen indeholder varestandarder og særlige krav til mærkning af disse levnedsmidler, ligesom der er krav til mærkning i bekendtgørelsen om overfladebehandling af citrusfrugter og bananer . Paranøddebekendtgørelsen , jordnøddebekendtgørelsen og -cirkulæret samt figenbekendtgørelsen og -vejledningen indeholder bestemmelser om aflatoksin.

4.09.2 Tilsætningsstoffer

Svovldioxid og sulfiter

I en undersøgelse fra 1986 af svovldioxid i levnedsmidler blev der undersøgt 175 prøver inden for gruppen frugt og grøntsager og produkter heraf (* 119). Ud af 31 undersøgte prøver fra gruppe 09.31, tørrede frugter, havde 8 prøver deklarationsfejl og 7 prøver indeholdt højere mængder end tilladt. De fleste fejl og overskridelser blev fundet for tørrede abrikoser. I grupperne med marmelade er der fundet svovldioxid i 9 af de 36 undersøgte prøver. Det drejede sig om marmelade af citrusfrugter og abrikoser. Ingen af prøverne var deklarerede. Svovldioxid og sulfiter tillades i henhold til Positivlisten i en mængde, der overskrider ADI'en for stofferne. Stofferne er endvidere blandt de tilsætningsstoffer, der kan give alvorlige overfølsomhedsreaktioner.

Overfladebehandlingsmidler er tilsætningsstoffer og omtales nærmere i afsnit 4.09.6.

4.09.3 Næringsstoffer

Som et led i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningssystem for næringsstoffer i den danske kost EAovervågning af levnedsmidler EAbliver ca. 110 prøver frugt og grøntsager med 5 års mellemrum undersøgt for indholdet af protein, fedt, tørstof, kulhydrat, energi, C-vitamin og kostfiber (* 120), (* 121). I 1988 blev prøverne desuden også undersøgt for B1- og B6-vitamin of folacin, kartofler er medtaget mellem prøverne. Generelt stemmer resultaterne fra 2. runde godt overens med 1. runde.

Næringsstoffer i økologiske frugter og grøntsager

I 1989 blev 40 prøver af dansk producerede konventionelle og økologiske frugter og grøntsager undersøgt for indholdet af energigivende bestanddele, kostfibre, B1-, B6- og C-vitamin, folacin og mineraler (* 122). Der kunne ikke konstateres væsentlige forskelle i indholdet mellem økologiske og konventionelt dyrket frugt og grøntsager.

Kartoffelhalvfabrikata

I 1987 blev 108 prøver af forskellige slags kartoffelhalvfabrikata undersøgt for indholdet af energigivende bestanddele, natrium, kalium og klorid (* 123). 64% af prøverne overskrider den anbefalede fedt-energiprocent på 30. Der fandtes en del deklarationsfejl specielt indenfor gruppen »pommes frites«.

4.09.4 Mikrobiologi og hygiejne

Frugt og grøntsager: Almindelig mikrobiologi

Grøntsager har en høj vandaktivitet som følge af et højt vandindhold og et relativt lavt sukkerindhold. Den høje vandaktivitet kombineret med pH omkring neutralpunktet medfører rige muligheder for bakterievækst. Frugter har i modsætning til grøntsager et meget lavt pH, og frugter vil derfor understøtte vækst af gær og skimmel snarere end af bakterier.

Kimtallet i rå grøntsager varierer fra få hundrede og helt op til 109 bakterier/g. Mikroorganismerne findes typisk på de ydre overflader af grøntsagerne, mens de indre dele vil være forholdsvis lavkimholdige. Kimtal på omkring 106 - 107 er almindelige fund på ydre kål- og salatblade samt på f.eks. spinat, bønner og kartofler. Frugt kan ligeledes have ret høje kimtal og 105 - 106 mikroorganismer/g er almindelige kimtal for jordbær og druer.

En stor del af mikrofloraen på frugt og grøntsager stammer fra jorden. Sporedannende bakterier, coryneforme bakterier samt andre jordbakterier er derfor et naturligt fund på jordkontaminerede frugter og grøntsager. En række coliforme bakterier, herunder specielt Klebsiella og Erwinia samt enterokokker, er en del af den naturligt forekommende mikroflora på planter. Tilstedeværelse af Escherichia coli vil indikere en fækal forurening. Nogle species, specielt Klebsiella og Erwinia , vil give et falsk positivt resultat ved undersøgelse for E. coli . Mælkesyrebakterier har gode opformeringsmuligheder i de fleste grøntsager, og kan derfor være et almindeligt fund i lagrede grøntsager.

Frugt og grøntsager: Patogener

Af patogener findes Bacillus cereus, Clostridium perfringens, Clostridium botulinum og Listeria monocytogenes naturligt i jorden, hvorfor forekomst ikke er ualmindelig. Yersinia enterocolitica er blevet isoleret fra forskellige grøntsager, men aldrig i ret store antal og patogeniteten af de isolerede stammer er delvis ukendt. Forekomst af Salmonella og Campylobacter i grøntsager er ikke almindeligt og tilstedeværelsen vil indikere en fækal forurening.

4.09.5 Forureninger

Bekæmpelsesmidler

Levnedsmiddelstyrelsen gennemfører hvert år landsdækkende undersøgelser af restindhold af bekæmpelsesmidler i både danske og importerede levnedsmidler. Resultaterne herfra publiceres løbende i pesticidrapporterne (19-21).

Kun ca. 1-2% af de undersøgte prøver har højere restindhold end grænseværdierne i pesticidbekendtgørelsen . Der er flest overskridelser i de importerede produkter, og især i bladgrøntsager, vindruer og citrusfrugter.

Der kan dog være behov for yderligere undersøgelser af pesticider. Sådanne undersøgelser kan være begrundet i en manglende eller dårlig dækning af nye typer frugt og grøntsager som følge af ændringer i import eller dyrkning, eller der kan være mistanke om, at et produkt er behandlet forkert, eller at sprøjtefrister ikke er blevet overholdt.

Pesticider i enkelte levnedsmidler

Overskridelser ses oftest i frugter, men kan også forekomme i grøntsager. Marmelade kan indeholde dithiocarbamater eller omdannelsprodukterne ethylenthiourinstof eller propylenthiourinstof.

Hvert år bliver der importeret vindruer, der har synlige rester af svovl eller kobberholdige sprøjtemidler. Sprøjtemidlerne ses som hvidlige belægninger eller blålige pletter. Der kan også være problemer med restindhold af andre pesticider. Vindruer kan også være behandlet med svovldioxid eller sulfit, eller kasserne kan indeholde små pakker (pads), der langsomt afgiver svovldioxid. Det er ifølge Positivlisten ikke tilladt at anvende svovldioxid til vindruer i Danmark. Anvendelsen er derimod tilladt i en række andre lande, bl.a. Spanien, Tyskland, Italien og USA. I 1986 analyserede Levnedsmiddelstyrelsen 131 prøver af vindruer for svovldioxid, som blev påvist i 4 prøver (* 124).

Det er tilladt at behandle læggekartofler med thiabendazol mod svampesygdomme. De må herefter ikke bruges til konsum, men der er ofte fundet rester af thiabendazol i spisekartofler.

Tungmetaller

Grøntsager - og i mindre grad frugt - er en væsentlig kilde til indtag af tungmetaller i den danske befolkning. Levnedsmiddelstyrelsen har derfor foretaget mange undersøgelser for at kortlægge indholdet i danske (* 125), (* 126) og importerede grøntsager (* 127), (* 128) samt dansk og importeret frugt (* 129), (* 130), (* 131). Kartofler er medtaget hvert år i overvågningsprogrammet på grund af det store konsum (* 132), (* 133) , (* 134), (* 135).

Hvert år findes prøver med så høje indhold af bly og cadmium, at overvågningsgrænseværdierne overskrides. Planter kan optage cadmium fra jorden stammende fra kunstgødning eller fra tilførsel af slam. Forurening med bly sker som regel ved atmosfærisk nedfald, og man finder derfor de højeste indhold i bladgrøntsager som grønkål, der har stor overflade og en lang vækstperiode.

Cadmiumindholdet har stort set været uændret gennem de sidste 10 år. Derimod ses et tydeligt fald i afgrødernes blyindhold som følge af nedsat blyindhold i benzin.

Bly langs veje og i byområder

Blyforurening kan stamme fra benzin. I grøntsager dyrket langs stærkt trafikerede veje eller i byområder (* 136) findes stadig forhøjede blyindhold. Det anbefales derfor, at man ikke spiser grøntsager, der er dyrket mindre end 30 m fra stærkt trafikerede veje.

Industrielle punktkilder

Sporelementindholdet afhænger meget af lokale forureningskilder som f.eks. lossepladser, affaldsforbrænding og forurenende virksomheder.

Cadmium, kviksølv og radioaktive isotoper i svampe

Vilde champignoner, der hører til de arter, som bliver gule ved berøring, kan indeholde betænkeligt store mængder cadmium og kviksølv (* 137). Gruppen omfatter bl.a. spisesvampe som agerchampignon (Agaricus arvensis). Violet ametysthat (Laccaria amethystina) har et meget højt indhold af arsen. Disse svampe samles normalt af svampekyndige forbrugere, og de bør ikke forhandles. På grund af deres langsomme vækst kan svampe også have relativt høje indhold af radioaktive stoffer, hvis de stammer fra forurenede områder. Der er ingen problemer med tungmetaller i de arter, der dyrkes erhvervsmæssigt, heller ikke i de »brune markchampignoner«.

Cadmium i solsikkekerner og andre frø

I de senere år er man blevet opmærksom på, at der kan være høje cadmiumindhold i solsikkekerner, hørfrø og andre frø som græskarkerner, birkes og sennep (* 138), (* 139), (* 140). Det er levnedsmidler, der er anvendes i mindre mængder i Danmark. Imidlertid ændres forbrugsmønstre og kostvaner, og det er derfor nødvendigt at være opmærksom på disse produkter. Levnedsmiddelstyrelsen fraråder at solsikkekerner spises som slik.

Tungmetaller i dåsekonserves

Der bliver jævnligt fundet for meget bly i dåser med tomater og koncentrerede tomatprodukter og i dåser med andre levnedsmidler. Det skyldes dårlig teknologi kombineret med aggressive levnedsmidler. Tinlaget i dåserne kan også opløses og give for høje indhold i frugt og grøntkonserves. Da metalindholdet i dåserne bliver højere med tiden, bør undersøgelser lejlighedsvis udføres ved holdbarhedsfristens udløb.

Nitrat i frugt og grønt

Mange grøntsager har et højt indhold af nitrat. De største indhold forekommer i salat, spinat, rødbeder og i selleri. Forskellen mellem de forskellige arter er biologisk betinget, men der kan desuden være en betydelig forskel inden for samme art som følge af varierende mængde gødning, lysforhold og årstid. Nitrat indgår i Levnedsmiddelstyrelsens overvågningsprogram (* 141), (* 142), (* 143), (* 144), (* 145).

I frugt og grønt plejer indholdet af nitrit at være lavt, men ved forkert opbevaring eller tilberedning (f.eks. genopvarmning af spinat) kan nitrat i tilberedte grøntsager omdannes til nitrit. Herved kan nitritindholdet blive så højt, at der er risiko for forgiftning af spædbørn.

Mykotoksiner

Frugt angribes let af svampe, og der kan dannes mykotoksiner. Der er specielt grund til at være opmærksom på patulin, der er påvist i æbler, pærer eller bærfrugt (* 29). Marmelade og juice kan indeholde patulin stammende fra den anvendte frugt, men toksinet kan også dannes i produktet, hvis det mugner. Nyere undersøgelser af patulin i æbleprodukter viser dog, at problemet kan løses med moderne teknologi (* 146).

Nødder og fede frø, der kommer fra tropiske eller subtropiske områder kan være forurenede med aflatoksin (* 29). Jordnødder og paranødder kan have store indhold og skal kontrolleres ved import. Andre nødder som mandler, cachewnødder og pistacienødder kan også indeholde aflatoksin (* 147). Det er påvist i tørrede bananer, kastanier og bønner, og senest i store mængder i tørrede figner (* 148), (* 149), (* 150).

Afkimning af tørrede grøntsager

Grøntsager, f.eks. krydderier, der skal anvendes i levnedsmidler med lang holdbarhed, skal have et lavt kimtal. Det var tidligere tilladt at behandle med ethylenoxid, men det er nu forbudt. Ved unormalt lavt kimtal i tørrede grøntsager bør det overvejes at analysere for restindhold af ethylenoxid eller omdannelsesprodukter heraf. Det kan også være aktuelt at vurdere, om produktet er afkimet med ioniserende stråling.

Andre forureninger

Nødder, mandler og tørret frugt kan være behandlet med fumigeringsmidler som methylbromid, phosphorbrinte, eller cyanbrinte, og der kan være restindhold eller omdannelsesprodukter i levnedsmidlerne (* 103).

Frugt og grøntsager kan være forurenet med polycykliske aromatiske hydrocarboner eller med chlorerede hydrocarboner (* 151). Stofferne kan stamme fra atmosfærisk nedfald eller være en følge af emission fra punktkilder, forurening fra affaldsdepoter, lossepladser eller affaldsforbrænding.

Naturlige giftstoffer i planter

Mange planter indeholder naturlige kemiske forbindelser med høj toksicitet ( * 152). For eksempel kan stenmorkler være meget giftige, hvis de ikke tilberedes korrekt. På denne baggrund har Levnedsmiddelstyrelsen vurderet, at forhandling af spiselig stenmorkel ( Gyromitra esculenta ) vil være i strid med bestemmelserne i levnedsmiddellovens § 12.

De svampe, der bringes i handelen, består oftest af dyrkede champignoner eller dyrkede østershatte. Men der kan være stor risiko for forgiftninger ved salg af indsamlede vilde svampe, hvis de ikke er korrekt bestemt. Det gælder også ved forhandling af tørrede vilde svampe.

Kartofler indeholder solanin (glycoalkaloider), der naturligt dannes i større eller mindre mængder. Indholdet kan variere meget og afhænger bl.a. af kartoffelsort og dyrkningsbetingelser, samt efter høst af lyspåvirkning og evt. fysisk beskadigelse. En nordisk arbejdsgruppe har vurderet, at det maksimale acceptable indhold er 200 mg total glycoalkaloider pr. kg i uskrællede kartofler. For at nye sorter kan accepteres, må de dog højst indeholde 100 mg pr. kg i uskrællet stand.

Levnedsmiddelstyrelsen har undersøgt indholdet af solanin i kartofler på det danske marked i 1988-89, i alt ca. 120 prøver (* 153) Solanin i kartofler.

Ikke publiceret.(slut på note). Undersøgelsen viste, at et par prøver indeholdt omkring 200 mg total glycoalkaloid pr. kg.

Af høsten i 1990 blev 200 prøver kartofler undersøgt for solanin. I nogle få prøver fandtes indhold over 200 mg pr. kg, mens en hel del af prøverne indeholdt 100-200 mg totale glycoalkaloider pr. kg rå uskrællede kartofler.

Mandler og andre kerner kan indeholde cyanbrinte (* 152). En række urter (droger), der bruges som helseurter i teer, tabletter, kapsler og andre urte-blandinger, har vist sig at være giftige. Levnedsmiddelstyrelsen har samlet vurderingerne fra de seneste år i drogelisten .

4.09.6 Andet

Levnedsmiddelstyrelsen har udsendt en publikation om frugt og grøntsager vurderet ud fra et helhedssyn (* 154). Rapporten anbefaler bl.a. at spise mere frugt, grøntsager og kartofler.

Overfladebehandling af frugt og grønt

Frugter og grøntsager kan sikres god holdbarhed efter høst på forskellig vis: nænsom håndtering, kølig opbevaring, pakning i kontrolleret atmosfære eller behandling med bekæmpelsesmidler (* 155).

Overfladebehandling reguleres af Positivlisten , pesticidbekendtgørelsen samt bekendtgørelsen om overfladekonservering af citrusfrugter og bananer . Shellak er ikke tilladt til æbler i Danmark, men en undersøgelse viser, at importerede æbler af og til er behandlet med shellak. Det bemærkes, at anvendelsen af thiabendazol ikke længere er tilladt til æbler. Der har hidtil ikke været problemer med overholdelse af grænseværdierne for pesticidindhold og for overfladebehandlingsmidlerne, hvorimod erfaringer viser, at mærkningsbestemmelserne ofte overtrædes (* 156).

Importeret grøntkonserves

En kontrolkampagne i 1985 omfattende importerede grøntkonservesprodukter med lavt syreindhold viste, at ca. 6% af godt 150 undersøgte partier havde mærkningsfejl, mens ca. 3% viste for høje indhold af tungmetaller.

4.09.7 Kontrolbehov

Af særlige kontrolbehov inden for gruppen frugter og grøntsager samt produkter heraf skal fremhæves følgende

Tilsætningsstoffer

- Indhold af svovldioxid og sulfiter bør kontrolleres jævnligt.

- Overfladebehandlingsmidler i andre produkter end citrusfrugter og bananer.

Mikrobiologi og hygiejne

- Mikrobiologiske undersøgelser udføres i henhold til mikrobiologicirkulæret .

Forureninger

- Pesticider bør kontrolleres ved mistanke, ligesom der kan være behov for kontrol af frugt og grønt, der ikke dækkes af Levnedsmiddelstyrelsens undersøgelsesprogram.

- Der er stadig problemer med direkte eller indirekte svovling og med sprøjtemiddelrester på vindruer. LKE'erne skal derfor i højsæsonen for import af vindruer være opmærksomme på dette problem. Der kan muligvis være lignende ulovlige konserveringer eller behandlinger af andre frugter eller grøntsager. Det vil på dette område være hensigtsmæssigt at udføre kontrollen i et samarbejde med Plantedirektoratet.

- Der er fortsat en del prøver af frugt og grønt samt produkter heraf, der har forhøjet indhold af tungmetaller. LKE'erne skal især være opmærksomme på grøntsager dyrket tæt på industrielle punktkilder og trafikerede veje samt dåsekonserverede (sure) frugt- og grøntsagsprodukter.

Andet

- Mærkningsbestemmelserne skal kontrolleres. Der er konstateret mangelfuld mærkning af færdigpakket frisk frugt og grønt, mærkningsfejl for især importerede produkter samt manglende mærkning vedrørende overfladebehandling af citrusfrugter.

4.10 10 Drikkevarer

4.10.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Drikkevarer er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. Visse kontrolopgaver i forbindelse med EU's markedsordninger, f.eks. kontrol med afgifter for vin, udføres af Told- og Skattestyrelsen.

Vin og spiritusområdet er fra EU's side som hovedregel reguleret gennem forordninger. Forordninger er umiddelbart gældende i alle medlemsstaterne, og skal ikke indarbejdes i national lovgivning.

En liste over de væsentligste forordninger på vin og spiritusområdet er nævnt i bilag 2, og blev fremsendt til LKE'erne med brev af 24. november 1993. En ajourført liste er udsendt i april 1995, og der vil efter behov blive udsendt reviderede udgaver. Levnedsmiddelstyrelsen har endvidere opbygget en database med alle de regler på vin- og spiritusområdet, som er relevante for danske forhold. Formålet med databasen er at lette søgning efter konkrete regler og emner indenfor de forskellige områder af vin- og spiritusreguleringen. Databasen vil blive opdateret løbende, og det vil være muligt for LKE'erne i konkrete tilfælde at trække på oplysninger fra databasen ved henvendelse til Levnedsmiddelstyrelsens 2. kontor, eller at få databasen leveret til brug på eget EDB-udstyr.

Frugtvine (eks. æblevin) er ikke omfattet af EU's forordninger om vin. Derfor gælder her den danske mærkningsbekendtgørelse samt anordningen om frugtvin og rosinvin .

Denne levnedsmiddelgruppe er desuden omfattet af bekendtgørelsen om naturligt mineralvand og saftbekendtgørelsen , der fastsætter varestandarder for visse levnedsmidler.

4.10.2Tilsætningsstoffer Aspar~

tam og andre tilsætningsstoffer i drikkevarer

I 1984 blev godt 200 prøver af drikkevarer (gruppe 10.2) undersøgt for følgende tilsætningsstoffer: saccharin, aspartam og diketopiperazin, sorbinsyre, benzoesyre, coffein og phosphorsyre (* 157). Der blev kun fundet få kvantitative overskridelser af Positivlistens grænser. Derimod konstateredes deklarationsfejl for ca. 25% af prøverne. For aspartam er der i 1987 udsendt en redegørelse (* 158). Ved en undersøgelse af propylenglycol i levnedsmidler blev stoffet påvist i alle fem analyserede prøver læskedrikkoncentrat (ref. 47).

Svovldioxid i vin

Ved en større undersøgelse fra 1986 vedrørende svovldioxid i levnedsmidler blev 110 vine (gruppe 10.41) analyseret (ref. 117). Der blev kun fundet 6 prøver, hvor grænserne for svovldioxid var overskredet. Manglende deklaration var derimod et større problem, idet godt 30% af prøverne ikke var mærket med oplysning om indhold af dette tilsætningsstof.

Andre vinanalyser

Sorbinsyre er optaget i Positivlisten som konserveringsstof. Fundne indhold ligger i reglen under de tillade mængder, men kontrolprojekter udført af LKE'erne viser, at anvendelsen ofte ikke deklareres.

4.10.3 Næringsstoffer

4.10.4 Mikrobiologi og hygiejne

Saft, mineralvand, læskedrikke og øl: Almindelig mikrobiologi

Fælles for de fleste af disse produkter er en relativt lav pH-værdi (2,4 - 4,2) enten på grund af naturligt syreindhold eller tilsatte syrer. En undtagelse herfra er dog naturligt mineralvand, hvor pH-værdien oftest ligger i niveauet 6 - 8. Den lave pH-værdi i de fleste af disse produkter i kombination med pasteurisering af f.eks. frugtjuice og øl vil virke stærkt selekterende på den tilstedeværende mikroflora i produkterne.

De hyppigste typer af mikroorganismer vil således være gærsvampe - Saccharomyces, Candida og Rhodotorula, skimmelsvampe - Fusarium, Penicillium og Geothricum og visse mælkesyredannende bakterier - Lactobacillus og Leuconostoc. Nævnte mikroorganismer kan introduceres til de færdige produkter med ødelæggelse til følge enten via råvarerne eller på grund af utilstrækkeligt rengjort og desinficeret apparatur.

Naturligt mineralvand adskiller sig fra de fleste af ovennævnte produkter ved den relativt høje pH-værdi, og ved at det ikke varmebehandles. Naturligt mineralvand vil ved fraløb på kildepladsen være næsten sterilt, mens de aftappede produkter i visse tilfælde kan indeholde høje aerobe kimtal (>105 cfu/ml), med rig artsvariation af mikroorganismer. De såkaldte »kildevandskølere« opstillet i kontormiljøer, kantiner og lignende kan være et problem i den henseende. I mange produkter kan der tillige påvises gær- og skimmelsvampe. Forøgelsen i antallet af mikroorganismer i disse produkter må tilskrives efterkontamination i forbindelse med oppumpning, transport og aftapning samt muligheden for opformering, når produkterne opbevares i længere tid ved stuetemperatur. Der er mikrobiologiske grænseværdier for naturligt mineralvand i bekendtgørelsen om naturligt mineralvand .

Saft, mineralvand, læskedrikke og øl: Patogener

Den lave pH-værdi evt. kombineret med en pasteurisering i disse produkter vil eliminere langt de fleste patogene mikroorganismer. Der er dog beskrevet tilfælde af human salmonellose på grund af inficeret æblejuice. Det er således vist, at Salmonella Typhimurium kan overleve i mindst 30 dage i æblejuice med en pH-værdi på 3,6, og der er beskrevet spredning af humanpatogene virus (hepatitis og Norwalkvirus) via frugtjuice med lavt pH. Klebsiella, Enterobacter, Escherichia, Candida og Torulopsis, der alle rummer potentielt patogene stammer, er påvist i lavt antal i orangejuice. Dette kunne udgøre en risiko hos mennesker, hvis immunsystem er svækket.

4.10.5 Forureninger

Mykotoksiner

Saft og juice kan være forurenet med patulin (* 29). Dette mykotoksin kan stamme fra frugten, men kan også dannes i den færdige saft, hvis den mugner. Nyere undersøgelser af patulin i æbleprodukter viser dog, at problemet kan løses med moderne teknologi (* 146).

Nitrat

Ved fremstilling af juice eller saft af f.eks. rødbeder eller gulerødder overføres disse afgrøders høje nitratindhold til saften, og der kan findes endog meget høje nitratindhold i produkterne (* 159). Det gælder også de produkter, der markedsføres som helsekostpræparater.

Tin i juice og saft i dåser

Juice og saft fra frugter eller grøntsager er normalt sure og aggressive levnedsmidler, der kan opløse tinlaget på dåsernes inderside. Der kan opstå risiko for akut forgiftning. Derfor emballeres disse levnedsmidler normalt i glas eller andre emballagetyper.

Nitrosaminer i øl

Øl fremstillet ud fra malt, der tørres ved direkte tørring med røggas, kan indeholde små mængder N-nitrosodimethylamin (* 160), men da ølforbruget er stort, kan bidraget være betragteligt.

Bly i vin

Blykapsler på vinflasker angribes af vin gennem proppen (* 161), (* 162) og blyet opløses i vinen. Mange blykapslede vine har højere indhold end metalbekendtgørelsens grænseværdi. En EU Forordning har forbudt brug af blykapsler ved tapning af vin og spiritus efter 1. januar 1993.

Urethan i øl, vin og spiritus

Ethylcarbamat (urethan) er først blevet påvist som forurening i gærede levnedsmidler for nogle få år siden. Typiske indhold i levnedsmidler fremgår af en IUPAC rapport fra 1990 (* 28). Høje indhold, omkring 10 milligram pr. liter er fundet i frugtbrændevin. Typiske indhold i andre spirituosa er lavere end 100 microg/l, i hedvine ca. 30 microg/l, i bordvine ca. 10 microg/l og i øl, ca. 3 microg/l.

4.10.6 Andet

Kvalitet af frugt- og grøntsagssaft

Der er i 1987-88 gennemført et projekt vedrørende kvaliteten af frugt- og grøntsagssaft. Undersøgelsen omfattede 98 prøver inden for grupperne sur saft, sød saft, juice, æblemost, bærmost, cider og nektar. Resultaterne tydede på, at prøverne overholdt bekendtgørelsens krav. Undersøgelse af produkterne for en række andre karakteriserende parametre viste, at det ikke er helt let at fastsætte et produkts identitet og kvalitet. Branchenormer for f.eks. appelsin- eller æblejuice kan dog være en hjælp til afgørelse af, om et produkt er forfalsket.

Diethylenglycol, methanol og sorbitol i vin

I 1985 afsløredes anvendelsen af diethylenglycol som tilsætning til vin i Østrig. Levnedsmiddelstyrelsen fandt diethylenglycol i 10% af de dengang 70 østrigske vinmærker på det danske marked.

I 1986 afsløredes anvendelsen af methanol i italienske vine. Der blev nedlagt forbud mod salg af italiensk vin i Danmark, og 3-4000 vine blev analyserede for methanol.

I 1990 blev der afsløret sorbitol i vin fra Chile. Sorbitol er ikke tilladt som tilsætningsstof til vin, men små indhold (0,1-0,2 g/l) kan forekomme naturligt. Indhold over 1 g/l tyder på en ulovlig tilsætning (* 163).

4.10.7 Kontrolbehov

Mikrobiologiske undersøgelser udføres i henhold til mikrobiologicirkulæret .

Der er problemer med indhold og mærkning af vin med hensyn til tilsætningsstoffer, især svovldioxid og sorbinsyre (* 164).

Dåseemballeret juice og saft af frugter og grøntsager bør kontrolleres for tin, og blykapslede vines indhold af bly bør kontrolleres.

På drikkevareområdet kan der være behov for at kontrollere, om en vare er, hvad den giver sig ud for at være, f.eks. om saft og juice er fremstillet af andre råvarer end anført i ingredienslisten, og om der er anvendt den rigtige mængde vand ved rekonstituering af koncentrat.

Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal være mærket med oplysning om alkoholindhold. Ved undersøgelser af alkoholindholdet i vin- og spiritus kan den målte volumenprocent sammenholdes med den på flasken eller på et ledsagedokument angivne.

Kontrol på vintapperier samt hos vingrossister

Ved kontrol med vin er kontrol af ledsagedokumenter samt til- og afgangsbøger meget vigtige redskaber.

Alle partier over 60 l af vin på tank skal som hovedregel være ledsaget af et ledsagedokument, når vinen modtages på eller forlader virksomheden. Alle partier af vin på flaske, hvor den samlede transport overstiger 100 l skal som hovedregel være ledsaget af et ledsagedokument når vinen modtages på eller forlader virksomheden.

Ledsagedokumenter for vin skal være udformet i henhold til Kommissionens Forordning (EØF) nr. 2238/93 af 26. juli 1993 om dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren, hvis vinen er afsendt fra et EU-land. Reglerne for udformning af ledsagedokumenter for vine, der er afsendt fra et 3. land, findes i Kommissionens forordning (EØF) 3590/85 af 18. december 1985 om den attest og analyseerklæring, der kræves ved indførsel af vin, druesaft og druemost, samt i Rådets forordning (EØF) nr. 2390/89 af 24. juli 1989 om fastsættelse af almindelige regler for indførsel af vin, druesaft og druemost med senere ændringer (omfatter oprindelsesattest og analyseerklæring ved indførsel fra 3. lande).

Virksomheder, der foretager en ønologisk behandling af vin, skal føre til- og afgangsbøger. I bilag VI til Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin findes en fortegnelse over tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder. Ønologisk behandling af vin omfatter bl.a. luftning, varmebehandling, centrifugering, filtrering, tilsætning og klaring. Reglerne for føring af til- og afgangsbøger findes i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2238/93 af 26. juli 1993 om dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren.

Kontrol med mærkning af vin

Vin, omfattet af EU's vinforordninger, er ikke omfattet af mærkningsbekendtgørelsens kapitel 4-8. Bestemmelserne om identifikationsmærkning findes i mærkningsbekendtgørelsens kapitel 3, og gælder derfor også for vin. Vin omfattet af EU's vinforordninger er derimod omfattet af tilsætningsstofbekendtgørelsen , således at vin skal mærkes med indhold af tilsætningsstoffer på linie med andre færdigpakkede levnedsmidler. Konserveringsstofferne sulfitter og sorbater kan dog anføres på vinflaskens bandarole under disse samlebetegnelser.

Den øvrige mærkning af vin er omfattet af EU-forordninger. Forordningerne er inddelt efter hvilken type vin, der er tale om (f.eks. hedvin, mousserende vin, aromatiseret vin osv.). En oversigt er givet i LST's brev af 24. november 1993 (ajourført april 1995).

4.11 11 Sukker og honning

4.11.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Sukker og honning er omfattet af levnedsmiddelloven . I medfør af denne er udstedt honningbekendtgørelsen og sukkerbekendtgørelsen . Visse former for sukker samt honning er ikke omfattet af mærkningsbekendtgørelsen , men af ovennævnte bekendtgørelse. Analysemetoder til undersøgelse af visse former 4.11.2 Tilsætningsstoffer

Kun få tilsætningsstoffer er tilladt til denne gruppe, og Levnedsmiddelstyrelsen har ingen undersøgelsesresultater på dette område.

4.11.3 Næringsstoffer

4.11.4 Mikrobiologi og hygiejne

Lav vandaktivitet er hovedsaglig ansvarlig for den mikrobiologiske stabilitet af sukker og honning. Den mest almindelige årsag til uønsket fermentering i sukker og honning er gærceller som Zygosaccharomyces og Saccharomyces. Honning kan indeholde sporer af Clostridium botulinum som følge af kontamination fra døde bier, og kontamineret honning menes at have været årsag til botulisme hos spædbørn.

4.11.5 Forureninger

Der foreligger kun ganske få undersøgelser af forureninger i denne levnedsmiddelgruppe. Der kan være en mulighed for rester af medicin og af bekæmpelsesmidler i honning, men ved en undersøgelse i 1985 blev der ikke konstateret problemer (* 165).

4.11.6 Andet

I 1985 er gennemført et projekt vedrørende kvaliteten af importeret og dansk produceret honning, der omfattede 60 prøver og viste, at prøverne af dansk honning overholdt bekendtgørelsens regler, mens 19% af prøverne af importeret honning ikke overholdt bestemmelserne (* 165).

4.11.7 Kontrolbehov

Der er behov for at kontrollere importeret honning for vildledning og forfalskning. I øvrigt vil kontrolbehovet for sukker og honning overvejende bero på mistanke.

4.12 12 Kakao, chokolade, vekao, kaffe og te

4.12.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Disse levnedsmidler er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. I medfør af denne er udstedt chokoladebekendtgørelsen og kaffebekendtgørelsen . Nogle produkter (chokolade- og vekaovarer samt kaffe- og cikorieekstrakter) er ikke omfattet af mærkningsbekendtgørelsen , men er i stedet omfattet af ovennævnte bekendtgørelser. Analysemetoder til undersøgelse af kaffeekstrakter og cikorieekstrakter er fastsat i cirkulæreskrivelse af juni 1981.

4.12.2 Tilsætningsstoffer

Levnedsmiddelstyrelsen har i 1988-89 undersøgt prøver af chokolade og vekao for indhold af en række tilsætningsstoffer, der ikke er tilladt anvendt til disse produkter. Der blev ikke fundet ulovligheder (49). Ved en undersøgelse for indhold af naturligt forekommende benzoesyre fandtes i 3 prøver kakao et naturligt benzoesyre indhold omkring 30 mg/kg (* 166). Ved en undersøgelse af propylenglycol blev dette stof påvist i alle 10 analyserede prøver te (* 48).

4.12.3 Næringsstoffer

Levnedsmiddelstyrelsen har undersøgt chokolade- og vekaovarer for energigivende næringsstoffer, sukkerarter og mineraler (* 49).

4.12.4 Mikrobiologi og hygiejne

På grund af den lave vandaktivitet og det høje fedtindhold er det kun få mikroorganismer som kan vokse i chokolade, men patogene mikroorganismer kan overleve i produktet i lang tid. Gær og skimmelsvampe er hovedansvarlige for ødelæggelse af chokolade og andet konfekt. Salmonella eller andre enterobacteriacea kan tilføres produktionsmiljøet via kakaobønner eller rå mælk. Der er flere gange rapporteret om salmonellosis forårsaget af kontamineret chokolade.

4.12.5 Forureninger

I kakao og i mørk chokolade kan der findes cadmiumindhold, der er højere end overvågningsværdien i metalbekendtgørelsen (* 167). Nikkelindholdet er også højere end i øvrige levnedsmidler.

Som andre bladafgrøder kan te være behandlet med pesticider. Der blev dog ikke konstateret uacceptable indhold i en dansk undersøgelse i 1983 (* 44). Urtete behandles ofte med fumigeringsmidler for at undgå insektangreb. Der kan være rester af ethylenoxid, methylbromid eller omdannelseprodukter af disse stoffer (* 68), (* 103). Ethylenoxid er ikke tilladt i Danmark.

4.12.6 Andet

Mærkning af chokoladevarer

I 1985 gennemførtes en kontrolkampagne, hvor mærkning af chokoladeprodukter blev kontrolleret. Af i alt 230 prøver var kun 38% lovligt mærkede, og erfaringer fra LKE'er viser, at der stadig er mange mærkningsfejl for især importerede chokolade- og vekaovarer.

4.12.7 Kontrolbehov

Kontrolbehovet for laboratorieanalyser for levnedsmidler i denne gruppe vil overvejende være begrundet i mistanke. Der er behov for at kontrol af nettovægt og mærkningsbestemmelser.

4.13 13 Sukkervarer (konfektureprodukter)

4.13.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Sukkervarer er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. Der er ikke særskilte reguleringer for sukkervarer. Mundplejemidler er kosmetik og omfattes af Miljøstyrelsens regler.

4.13.2 Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer i slik

Levnedsmiddelstyrelsen har i 1988-89 undersøgt slik for indhold af en række tilsætningsstoffer. Det drejede sig om konserveringsstofferne benzoesyre, sorbinsyre og parabener, sulfit, antioxidanterne BHA og BHT, vandopløselige syntetiske farvestoffer, ammoniumchlorid samt sorbitol (* 49).

Der fandtes fejl i 65 (31%) af prøverne, hovedsagelig deklarationsfejl, men også kvantitative og kvalitative overskridelser af Positivlisten . Det skal bemærkes, at prøvematerialet afspejler det varierede udbud af slikprodukter, og ikke er vægtet efter de enkelte produkters omsætning. Mange af fejlene drejde sig om syntetiske farvestoffer. En del bolsjeprøver manglede deklaration af svovldioxid, og på en del nougat- og marcipanprodukter manglede deklaration af anvendte konserveringsstoffer.

4.13.3 Næringsstoffer

Levnedsmiddelstyrelsen har i 1988-89 undersøgt en lang række slikprøver for indhold af energigivende næringsstoffer, sukkerarter og mineraler (* 49).

4.14.4 Mikrobiologi og hygiejne

På grund af den lave vandaktivitet og det høje sukker og fedtindhold er det kun få mikroorganismer, som kan vokse i konfektureprodukter. Gær og skimmelsvampe er hovedansvarlige for ødelæggelse af chokolade og anden konfekt.

4.13.5 Forureninger

Som nævnt i afsnit 4.13.4 kan kakao indeholde cadmium, som derfor også kan påvises i konfekturevarer med indhold af kakao. Lakrids kan indeholde bly (* 167). Sukkervarer indpakkes ofte stykvis og har et meget stor emballageareal i forhold til levnedsmidlets vægt. Ved migration fra emballagen opstår derfor høje indhold i produktet. Der er således fundet 1000-2000 mg/kg diethylenglycol i slik i en svensk undersøgelse (* 168).

4.13.6 Andet

Kontrolkampagne, sukkervarer

Ved en importkontrolkampagne i 1986 blev 264 partier af sukkervarer kontrolleret. Der blev fundet knap 100 partier, der havde ulovlig mærkning samt 13 partier med ulovligt indhold af tilsætningsstoffer.

4.13.7 Kontrolbehov

Sukkervarer bør jævnligt kontrolleres for indhold af tilsætningsstoffer og mærkning i importleddet, og der kan være behov for kontrol ved mistanke ved detailsalg.

4.14 14 Kager og andet bagværk

4.14.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Kager er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. Der er ikke særlige reguleringer for denne Positivlistegruppe, der omfatter alle typer kager, wienerbrød, småkager, tørkager, roulader m.m. Der kan være problemer med at indplacere kagelignende produkter entydigt i Positivlisten . Produkter, der ikke er typiske kager, men indeholder mere end 10% fedt og/eller 10% sukker indplaceres i denne levnedsmiddelgruppe.

4.14.2 Tilsætningsstoffer

I 1990 blev 40 flødeskumskager tilhørende 7 typer undersøgt for indholdet af konserveringsstoffer, antioxidanter, farvestoffer, saccharin og glucono-delta-lacton (* 169). Tilsætningsstofindholdet lå langt under Positivlistens grænser. Der blev dog fundet et lavt, men ulovligt indhold af BHT i 17 ud af 20 analyserede prøver og erythrosin i en enkelt prøve.

Propylenglykol i kager og andet bagværk

Der blev fundet overskridelse af Positivlistens grænse for propylenglycol i syv af de 15 undersøgte prøver kage og andet bagværk (* 48). Lagkagebunde indeholdt fra 15 til 34 g/kg, og i 6 af 9 skærekager blev der fundet fra 0,12 til 11,3 g propylenglycol/kg.

4.14.3 Næringsstoffer

Flødeskumskagerne i ovennævnte undersøgelse blev også analyseret for energigivende bestanddele, fedtsyresammensætning, sukkerarter, A- og E-vitamin og mineraler.

4.14.4 Mikrobiologi og hygiejne Konditorproduk~

ter: Almindelig mikrobiologi

I denne kategori omtales produkter, der udover en dej består af creme, fløde, glasur og andet. Dette afsnit dækker således produkter som flødekager, lagkager, vandbakkelser og lign. Mikrobiologien i »dejdelen« er meget lig, hvad der er beskrevet i afsnit 4.08.4 under brødprodukter, hvorfor der henvises dertil.

Den mikrobiologisk interessante del af konditorprodukter er det såkaldte fyld, der ofte består af creme, fløde og lignende. Der anvendes i produktionen af konditorprodukter både cremepulvere og cremer fremstillet »fra grunden« i den enkelte virksomhed. Generelt gælder det, at ægholdige levnedsmidler skal fremstilles med pasteuriserede ægprodukter eller, hvis der anvendes friske æg, skal levnedsmidlet varmebehandles. Endvidere er der i detailforhandlingsbekendtgørelsen fastsat regler for opbevaringstemperatur og salgsfrist for færdige konditorprodukter.

Den almindelige mikrobiologi i cremen i et konditorprodukt vil tildels være bestemt af tidspunktet for varmebehandling. Således vil den mikrobiologiske ledsageflora være meget begrænset i »friskt varmebehandlede« produkter. Der vil kunne ses overlevelse af visse mere varmeresistente grampositive bakterier, samt visse sporedannende bakterier som f.eks. Bacillus spp. I ikke friskt varmebehandlede cremer vil fordærvelsesfloraen ofte være bestemt af mikrobiologien i de anvendte rehydreringsvæsker (mælk/vand) samt af en evt. efterkontamination fra utilstrækkeligt rengjorte skåle og redskaber.

Konditorprodukter: Patogener

Forekomsten af patogener i konditorprodukter kan skyldes tilstedeværelsen i ingredienserne kombineret med utilstrækkelig varmebehandling af produktet. De hyppigst beskrevne patogener overført fra ingredienserne er Salmonella spp. fra æg samt Bacillus cereus fra fløde og cremepulvere.

Forekomsten af patogene bakterier i konditorprodukter kan endvidere skyldes efterkontamination fra det humane reservoir. Der vil her oftest være tale om efterkontamination med Staphylococcus aureus , men også sygdomsudbrud på grund af patogene Escherichia coli er beskrevet.

4.14.5 Forureninger EAforureningerkager og andet bagværk

Kager og andet bagværk kan indeholde forureninger som f.eks. tungmetaller fra mel eller pesticider fra frugt og syltetøj.

4.14.6 Andet

4.14.7 Kontrolbehov

Mikrobiologiske undersøgelser udføres i henhold til mikrobiologicirkulæret .

Som eksemplet med propylenglycol viser, kan der opstå behov for kontrol af kager og andet bagværk for nye eller forkert anvendte tilsætningsstoffer. For andre kemiske forureninger vil der kun være behov for kontrol ved mistanke.

4.15 15 Salater

4.15.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Salater er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. Der er særlige reguleringer for denne levnedsmiddelgruppe. Salater kan indeholde ingredienser fra praktisk taget alle øvrige levnedsmiddelgrupper.

4.15.2 Tilsætningsstoffer

Ved en større undersøgelse i 1986 blev salater undersøgt for farvestoffer, konserveringsstoffer og antioxidanter (* 170). Der blev fundet en del mærkningsfejl, idet ca. 15% af prøverne ikke indeholdt de deklarerede farvestoffer. I 17% af prøverne blev der påvist for høje indhold af benzoesyre, sorbinsyre og/eller parabener.

4.15.3 Næringsstoffer

4.15.4 Mikrobiologi og hygiejne

Mikrofloraen i salater vil være et resultat af de enkelte ingrediensers mikroflora samt de fysisk-kemiske forhold i produktet. Anvendelse af konserveringsmidler er nødvendigt for at hindre vækst af fordærvelsesbakterier samt patogener. Der fleste salater, fremstillet på autoriserede virksomheder, har en forholdsvis lang holdbarhed, og er gjort mikrobiologisk stabile ved anvendelse af konserveringsmidler. Mikrofloraen i salater med lavt pH under 4,5 vil hovedsagligt bestå af laktobaciller samt gærsvampe. Antallet af disse mikroorganismer er sædvanligvis forholdsvist lavt. I salater med indhold af surmælksprodukter er antallet af mælkesyrebakterier naturligvis højere. I salater med pH >4,5 vil psykrotrofe fordærvelsesbakterier have mulighed for at udvikle sig. Patogener som Yersinia, Salmonella og Listeria vokser ikke ved pH under 4,5. En screenings-undersøgelse af mayonnaisesalater fremstillet på autoriserede virksomheder i 1989 viste, at ca. 5-6% af prøver af mayonnaisesalat med pH-værdi over 4,5 var positive for Listeria monocytogenes. I prøver med pH under 4,5 påvistes ikke L. monocytogenes . Mayonnaisesalater fra detailvirksomheder havde oftest pH >4,5 og 24 (17.5%) af 137 prøver var positive for L. monocytogenes . Også Yersinia enterocolitica er påvist i skinkesalat fra detailvirksomheder.

4.15.5 Forureninger

Salater kan indeholde forureninger som f.eks. nitrat, stammende fra de ingredienser, der indgår i produktet. Endvidere henvises til afsnit 4.03, som omhandler fedstoffer og fedtstofprodukter, herunder mayonnaise.

4.15.6 Andet

4.15.7 Kontrolbehov

Mikrobiologiske undersøgelser udføres i henhold til mikrobiologi-cirkulæret .

I salater er der tilladt en lang række tilsætningsstoffer, og der vil derfor løbende være et behov for kontrol med disse. LKE'erne bør især være opmærksomme på problemet med for høje indhold af konserveringsstoffer samt på anvendelse af tilsætningsstoffer hos detailvirksomheder, der fremstiller salater. Med hensyn til forureninger vil der kun være behov for laboratoriekontrol ved mistanke.

4.35 35 Kogsalt, eddike, krydderier og andre levnedsmidler

4.35.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Levnedsmidlerne i denne gruppe er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. Der er ikke særskilte reguleringer.

Levnedsmiddelgruppen omfatter foruden salt, eddike og krydderier gruppen »diverse andre levnedsmidler«. Til denne gruppe hører f.eks. ægalbumin og gluten, men ikke andre levnedsmidler, som det er vanskeligt at placere i andre grupper i Positivlisten .

Levnedsmiddelstyrelsen opfordrer LKE'erne til at kontakte styrelsen, hvis der er tvivl om indplacering af et levnedsmiddel, idet det er uheldigt, hvis samme levnedsmiddel indplaceres forskelligt af forskellige LKE'er. En forkert indplacering i Positivlisten kan endvidere få uheldige konsekvenser for virksomheden ved en senere rettelse.

4.35.2 Tilsætningsstoffer

4.35.3 Næringsstoffer

4.35.4 Mikrobiologi og hygiejne

Langt de fleste krydderier er meget kimholdige. Kimtal i størrelsesordenen millioner per g er almindelige for f.eks. sort og hvid peber og paprika. Den dominerende mikroorganisme i tilfældigt udvalgte krydderier er aerobe sporedannere, som er ansvarlig for mellem 50% og 95% af det samlede antal af mikroorganismer. Bacillus cereus findes af og til i krydderier, men sædvanligvis i lavt antal. I lavt tal findes andre mikroorganismer som streptokokker, anaerobe sporedannere, coliforme samt gær- og skimmelsvampe. Salmonella, Shigella og Stafylokker påvises sjældent i krydderier.

4.35.5 Forureninger

Afkimning af krydderier

Krydderier, der skal anvendes i levnedsmidler med lang holdbarhed, skal have et lavt kimtal. Det var tidligere tilladt at behandle med ethylenoxid. Ved unormalt lavt kimtal i krydderier bør der evt. analyseres for restindhold af ethylenoxid eller omdannelsesprodukter heraf (* 68). Det kan også være aktuelt at vurdere, om produktet er afkimet med ioniserende stråling. I 1987 gennemførtes en kontrolkampagne på importerede krydderier. Ud af 335 partier fandtes kun 5 prøver, der var behandlet med ethylenoxid. Ved en stikprøvekontrol blev der påvist ethylenoxid i 8 af 51 prøver.

4.35.6 Andet

Bestråling af krydderier

I 1992 blev 105 prøver krydderier undersøgt for bestråling og i 1993 yderligere 48 prøver krydderier (* 171). Der fandtes ingen tilfælde af ulovlig bestråling.

4.35.7 Kontrolbehov

Bortset fra kontrol ved mistanke, f.eks. om vildledning eller nettovægt, er der ikke særlige kontrolbehov at fremhæve for denne levnedsmiddelgruppe.

4.39 39 Levnedsmidler bestemt til en særlig ernæring

4.39.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Levnedsmidler bestemt til en særlig ernæring er omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. I medfør af denne er udstedt bekendtgørelsen om særlig ernæring , modermælkserstatningsbekendtgørelsen , der indeholder krav til sammensætning, mærkning og markedsføring af modermælkserstaninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, samt næringsdeklarationsbekendtgørelsen og næringsdeklarationsvejledningen .

For at et lægemiddel må sælges, skal Sundhedsstyrelsen have udstedt en markedsføringstilladelse, eller det skal være omfattet af overgangsordningen for præparater, der var på markedet ved indførelse af registreringskravet i 1992. Andre produkter skal overholde levnedsmiddellovens bestemmelser om anprisning og om anmeldelse, hvis der er tilsat næringsstoffer.

4.39.2 Tilsætningsstoffer

Til levnedsmidler til særlig ernæring er kun tilladt få tilsætningsstoffer, bortset fra en lang række tablethjælpestoffer. I 1987 gennemførtes en kortlægningsundersøgelse af tilsætningsstoffer i Positivlistegrupperne 39.2 og 39.9 (* 172). Formålet var at undersøge, i hvilket omfang producenterne overholder de i acceptskrivelsen givne tilladelser til anvendelse af tilsætningsstoffer. Der blev kun fundet få ulovligheder med hensyn til indhold, men 20% af præparaterne havde deklarationsfejl.

4.39.4 Næringsstoffer

4.39.5 Forureninger

En række levnedsmidler i denne gruppe kan indeholde de samme forureninger, som er nævnt i de øvrige levnedsmiddelgrupper, f.eks. bly i børnemad, kviksølv i fiskeretter, nitrit i grøntsagsmos og lignende.

4.39.6 Andet

Flere levnedsmidler i denne gruppe er omfattet af særlige reguleringer, bl.a. om anmeldelse og mærkning med næringsdeklaration. Der henvises til afsnit 3.7 og 5.7, kontrol af næringsstoftilsætninger og næringsstofpræparater, samt til afsnit A2 i Positivlisten om anvendelse af næringsstoffer. Levnedsmiddelstyrelsens 2. kontor udsender jævnligt lister over godkendte produkter.

Der bruges ofte ulovlige anprisninger ved markedsføring af f.eks. slankekost eller helsekost. Der er samlet eksempler på ulovlige anprisninger i anprisningsvejledningen .

4.39.7 Kontrolbehov

Der er ofte behov for kontrol af, om produkter er anmeldt, er mærket korrekt, og ikke markedsføres med ulovlige anprisninger.

4.40 40 Kosttilskud

4.40.1 Lovgivning og ansvarsfordeling

Kosttilskud er omfattet af levnedsmiddelloven . I medfør af denne er udstedt næringsstofpræparatbekendtgørelsen og vejledningen om næringsstofpræparater og andre kosttilskud , samt næringsdeklarationsbekendtgørelsen og næringsdeklarationsvejledningen .

For at et lægemiddel må sælges, skal Sundhedsstyrelsen have udstedt en markedsføringstilladelse, eller det skal være omfattet af overgangsordningen for præparater, der var på markedet ved indførelse af registreringskravet i 1992. Andre produkter skal overholde levnedsmiddellovens bestemmelser om anprisning og om anmeldelse, hvis der er tilsat næringsstoffer.

Levnedsmiddelstyrelsens 2. kontor udsender med mellemrum oversigter over anmeldte kosttilskudspræparater, og kan oplyse, om et produkt er registreret af Sundhedsstyrelsen.

Drogelisten vejleder om giftige og uacceptable planter og planteprodukter.

4.40.2 Tilsætningsstoffer Til kosttilskud er kun tilladt få tilsætningsstoffer, bortset fra en lang række tablethjælpestoffer. I 1987 gennemførtes en kortlægningsundersøgelse af tilsætningsstoffer i positivlistegrupperne 39.2 og 39.9 (* 172). Formålet var at undersøge, i hvilket omfang producenterne overholder de i acceptskrivelsen givne tilladelser til anvendelse af tilsætningsstoffer. Der blev kun fundet få ulovligheder med hensyn til indhold, men 20% af præparaterne havde deklarationsfejl.

4.40.3 Næringsstoffer

4.40.4 Mikrobiologi og Hygiejne

4.40.5 Forureninger

I denne levnedsmiddelgruppe kan der forekomme forureninger i de levnedsmiddelingredienser, der indgår i produkterne, f.eks. tungmetaller og pesticider i plantedele og ekstrakter af plantedele.

4.40.6 Andet

Flere levnedsmidler i denne gruppe er omfattet af særlige reguleringer, bl.a. om anmeldelse, mærkning med næringsdeklaration og med kontrol af næringsstoftilsætning. Der henvises til afsnit 3.7 og 5.7, kontrol af næringsstoftilsætninger og næringsstofpræparater, samt til afsnit A2 i Positivlisten om anvendelse af næringsstoffer.

Kontrolkampagne, helsekost

I 1986-87 gennemførtes i hele landet en omfattende kampagne om levnedsmidler på helsekostområdet (* 173). Kampagnens formål var at komme ulovlighederne på dette område til livs, bl.a. vildledende og anden ulovlig anprisning, reklame og mærkning. Der blev gennemført kontrol hos over 400 virksomheder og af ca. 125 stk. reklamer, og der blev rapporteret ca. 600 ulovlige forhold.

4.40.7 Kontrolbehov

Der er ofte behov for kontrol af, om produkter er anmeldt, er mærket korrekt, og ikke markedsføres med ulovlige anprisninger.

4.49 Sammensatte levnedsmidler

4.49.1 Lovgivning og ansvarsfordelin

Sammensatte levnedsmidler kan være produceret på virksomheder omfattet af såvel levnedsmiddelloven som en af særlovene. I førstnævnte tilfælde er produktet omfattet af levnedsmiddellovens bestemmelser. For produkter omfattet af en særlov gælder levnedsmiddellovens bestemmelser om salg, tilvirkning, sammensætning og betegnelse, med mindre der er stillet mindst lige så strenge krav i særlovene eller i regler fastsat i medfør heraf, jf. levnedsmiddellovens § 7, stk. 1.

Et levnedsmiddel bør som hovedregel indplaceres i en af Positivlistens grupper 01-40. For en række sammensatte levnedsmidler er dette ikke muligt, hvorfor de omtales særskilt i dette afsnit. Det er uheldigt, hvis samme produkt indplaceres forskelligt af forskellige LKE'er. Levnedsmiddelstyrelsen opfordrer derfor LKE'erne til at kontakte styrelsen, hvis der er tvivl om indplacering af et levnedsmiddel og hermed om anvendelse af tilsætningsstoffer i produktet.

4.49.2 Tilsætningsstoffer

Sammensatte levnedsmidler må i proportionale mængder indeholde de tilsætningsstoffer, som er tilladt i de ingredienser, levnedsmidlet består af. Hvis fremstillingsprocessen eller sammenblandingen medfører et særligt teknologisk behov, må der anvendes de tilsætningsstoffer, som er anført under T. Dette er nærmere omtalt i Positivlistens bemærkninger til afsnit A1.

Problematikken vedrørende overførsel af tilsætningsstoffer, herunder tekniske hjælpestoffer, er også omtalt i bemærkningerne til afsnit A1. Der gøres opmærksom på, at overførsel af tilsætningsstoffer forudsætter, at der er tale om mere end en ingrediens. Ved sammenblanding/-stikning af 2 ensartede komponenter, f.eks. mel fra 2 forskellige møller eller 2 ens vine, er der kun tale om en ingrediens.

Tilsætningsstoffer i færdige middagsretter

I 1981-82 blev ca. 250 prøver af færdige middagsretter undersøgt for en række tilsætningsstoffer (* 174). I størstedelen af prøverne fandtes nitrit og nitrat, men ikke mere end der kunne forventes ud fra produkternes sammensætning. Der konstateredes heller ikke problemer med andre tilsætningsstoffer.

4.49.3 Næringsstoffer

Næringsstoffer i færdige middagsretter

I den før refererede undersøgelse fra 1981-82 blev prøverne også analyseret for protein, fedt, kulhydrat, salt og visse mineraler. Undersøgelsen viste, at der kun for ca. en tredjedel af prøverne var overensstemmelse med næringsdeklarationerne.

Næringsstoffer i mad til mikrobølgeovne

I 1987 blev der lavet en undersøgelse om færdige dybfrostretter til mikrobølgeovne for at få et indtryk af, hvilken betydning mikrobølgeovnen kan få for danskernes ernæring og sundhed (* 4). I undersøgelsen blev der foretaget en vurdering af kogegrej og emballage beregnet til anvendelse i mikrobølgeovne, samt af færdigretternes ernæringsmæssige kvalitet og deres deklarationer.

Over 90% af prøverne var forsynet med en næringsdeklaration. Der var enkelte ulovlige og vildledende anprisninger med hensyn til indhold af tilsætningsstoffer, og der var ca. 15% ukorrekte næringsdeklarationer. Der er tilsyneladende en tendens til overdeklaration af fedt, kulhydrat og energi for at opfylde reglerne om, at disse deklarationer er maksimalværdier.

4.49.4 Mikrobiologi og hygiejne Færdigret~

ter: Almindelig mikrobiologi

Færdigretter betragtes i denne forbindelse som forarbejdede spiseklare levnedsmidler, der i fremstillingsproceduren er blevet underkastet en konserverende behandling - oftest i form af varmebehandling, og som er serveringsklare uden anden behandling end evt. genopvarmning.

Sammensætningen af mikroorganismer i færdigretter før en evt. konserverende behandling er naturligvis bestemt af mikrobiologien i de enkelte ingredienser, og vil således udgøres af et bredt spektrum af mikroorganismer, som beskrevet under de respektive produktgrupper. Mikrofloraen i det serveringsklare levnedsmiddel vil ændres betydeligt i forhold til udgangsmaterialet selvfølgelig afhængig af graden af konserverende behandling, det pågældende levnedsmiddel udsættes for.

De »hurdle effekter« mikroorganismer udsættes for i færdigretter kan være væksthæmmende (bakteriostatisk), sænkning af temperatur, aw, pH, ændring af atmosfære samt tilsætning af væksthæmmende stoffer (konserveringsstoffer). Det er alle faktorer, der skaber et ugunstigt miljø for mikroorganismerne, men dræber dem ikke nødvendigvis. Decideret drab af mikroorganismer (baktericid behandling) kan ske ved bestråling, tilsætning af germicider og - som det vigtigste i Danmark - ved tilstrækkelig varmebehandling af levnedsmidlet.

Oprindelsen af fordærvelsesfloraen i færdigretter vil bestemmes af, om levnedsmidlet har været udsat for en bakteriostatisk eller en baktericid konserverende behandling, samt af omfanget af en evt. efterkontamination. I bakteriostatisk behandlede levnedsmidler vil ingrediensernes oprindelige mikroflora således bidrage med en større andel af fordærvelsesfloraen end i baktericidt konserverede levnedsmidler.

Den almindelige fordærvelsesflora vil i bakteriostatisk konserverede færdigretter overvejende bestå af gram-negative stavbakterier indenfor slægterne Pseudomonas, Moraxella, Acinetobacter, Flavobacterium, Alcaligenes, Enterobacter, Serratia, Proteus og Aeromonas.

Fordærvelsesfloraen i baktericidt konserverede (varmebehandlede) levnedsmidler vil - hvis der ikke er tale om efterkontamination - for en stor del bestå af gram-positive stave og kokker, der generelt udviser større resistens overfor f.eks. varmebehandling end gram-negative bakterier. De fordærvelsesmæssigt mest betydende gram-positive bakterier findes indenfor slægterne Microkokker, Streptokokker, Lactobacillus, Brochotrix, Bacillus og Clostridium.

Færdigretter: Patogener

Forekomst af humanpatogene bakterier i færdigretter vil generelt kunne tilskrives 3 »kritiske faktorer«: overlevelse, vækst og efterkontamination.

Overlevelse vil sige, at patogener stammende fra de indgående ingredienser eller som er tilført levnedsmidlet før en konserverende behandling ikke bliver dræbt ved denne konserverende behandling.

Hvis de bakteriostatiske faktorer (temperatur, aw, pH, atmosfære og konserveringsstoffer) ikke virker optimalt under levnedsmidlets opbevaring, vil der være mulighed for vækst/toksinproduktion, evt. til et niveau, hvor der er risiko for levnedsmiddelbåren sygdom.

Efterkontamination vil kunne ske fra ikke tilstrækkeligt behandlede råvarer, halvfabrikata og redskaber/inventar samt fra det humane reservoir under håndtering på grund af dårlig produktionshygiejne.

De hyppigst beskrevne bakterier i relation til levnedsmiddelbåren sygdom forårsaget af færdigretter findes inden for slægterne Bacillus, Clostridium (overlevelse og vækst), og Staphylokokker (efterkontamination). Endvidere er der beskrevet en del tilfælde af levnedsmiddelinfektioner relateret til færdigretter med bakterier indenfor slægterne Salmonella, Campylobacter, Vibrio, Escherichia og Listeria (overlevelse og efterkontamination).

Varmekonserves: Mikrobiologi

Konserves afgrænses i denne sammenhæng til levnedsmidler, som er gjort holdbare ved opvarmning og som er emballeret i lufttæt lukket beholder af metal, glas, eller andet materiale af tilsvarende fysisk modstandsdygtighed. Mikrofloraen i konserves afhænger af mikrofloraen i råvaren samt behandlingsgraden.

Utilstrækkelig varmebehandling vil hovedsageligt resultere i overlevelse af sporer af Clostridium spp. og Bacillus spp . Surhedsgraden af konserves er i høj grad bestemmende for mikrofloraen. I konserves med pH 4,5 eller lavere, har sporedannende bakterier dårlige vækstbetingelser, hvorfor frugtkonserves, frugtsaft, pickles m.m. oftest kun varmebehandles ved temperaturer på 80-100 grader C. De organismer, man hyppigst finder som fordærvelsesårsager i sure konservesprodukter er visse mælkesyrebakterier samt gærceller og skimmelsvampe. Clostridium pasteurianum kan vokse og forårsage bombage i sure konserves. I konserves med pH over 4,5 er det forskellige clostridiearter der forårsager bombage. Bombage kan også være et resultat af en enzymatisk eller kemisk proces f.eks. ved en reaktion mellem levnedsmidlet og metaldåsen. Aerobe sporedannere de såkaldte flat-sour bakterier, nedbryder kulhydrater under syredannelse og uden bombage. Den mest kendte flat-sour bakterie er Bacillus stearothermophilus . Endelig kan ødelæggelse af konserves ske ved utætheder i beholderen som følge f.eks. af falsefejl. I almindelighed vil der ske bombage, når der i dåser sker vækst af bakterier, som er tilført gennem utætheder. I konserves, bomberet på grund af utætheder, finder man ofte en blandet flora af Gramnegative og Grampositive stavbakterier, samt kokker, gær og skimmel, der adskiller sig fra den renkultur af sporedannere, man hyppigst finder i underautoklaveret konserves.

4.49.5 Forureninger

Levnedsmiddelstyrelsen har ikke gennemført særlige forureningsundersøgelser af sammensatte levnedsmidler. Der kan være tale om forureninger stammende fra de anvendte ingredienser, eller forurening tilført under tilberedning og produktion.

4.49.6 Andet

4.49.7 Kontrolbehov

Mikrobiologiske undersøgelser udføres i henhold til mikrobiologicirkulæret .

Kontrolbehovet med hensyn til laboratorieanalyser af sammensatte levnedsmidler må i høj grad vurderes ud fra tilsynets bemærkninger. Ved tilsynet må der skaffes kendskab til anvendte levnedsmiddelingredienser, tilsætningsstoffer, mulige forureninger i produktionen og lignende. Sammensatte levnedsmidler/færdige middagsretter udgør en stigende del af danskernes forbrug af levnedsmidler, og det er derfor væsentligt at kontrollere mærkninger og deklarationer.

5. KONTROL VED TILSYN

Oversigt 5.1 Tilsyn 5.1.1 Tilsyn generelt 5.1.1.1 Udførelse af tilsyn 5.1.1.2 Tilsyn 5.1.1.3 Dybtgående kontrol 5.1.1.4 Ekstraordinære tilsyn 5.1.2 Kontrolundersøgelser generelt 5.1.2.1 Mikrobiologiske undersøgelser 5.1.2.2 Kemiske undersøgelser 5.1.2.3 Opfølgning af kontrolundersøgelser 5.1.3 Tilsyn med forskellige virksomhedstyper 5.1.3.1 Tilsyn - autoriserede virksomheder 5.1.3.2 Kontrolundersøgelser - autoriserede virksomheder 5.1.3.3 Tilsyn - godkendte engrosvirksomheder 5.1.3.4 Kontrolundersøgelser - godk. engrosvirksomheder 5.1.3.5 Tilsyn - importører 5.1.3.6 Kontrolundersøgelser - importører 5.1.3.7 Tilsyn - godkendte detailvirksomheder 5.1.3.8 Kontrolundersøgelser - godk. detailvirksomheder 5.1.3.9 Tilsyn - registrerede detailvirksomheder 5.1.3.10 Kontrolundersøgelser - reg. detailvirksomheder 5.2 Behovsvurdering 5.2.1 Projektorienteret kontrol 5.2.1.1 Planlægning af regionale og lokale kampagner 5.2.1.2 Forslag til kontrolkampagner 5.3 Kontrol med behandling og salg af levnedsmidler 5.3.1 Autoriserede virksomheder 5.3.2 Godkendte virksomheder 5.3.2.1 Ideliste til godkendelsesskrivelse 5.3.2.2 Registrering af ejerskifte på godk. virksomheder 5.3.3 Kontrol af produktionshygiejnen 5.4 Kontrolmetoder 5.4.1 Receptkontrol 5.4.1.1 Receptkontrol og vildledning 5.4.1.2 Receptkontrol af varestandarder 5.4.2 Hyldekontrol 5.4.3 Kontrol med lagerstyring 5.4.4 Kontrol af handelsdokumenter m.v. 5.4.5 Lønarbejdsaftaler 5.5 Kontrol med materialer og genstande 5.6 Kontrol med tilsætningsstoffer 5.6.1 Kontrol af tilsætningsstoffer og -blandinger 5.6.2 Kontrol af tilsætningsstofanvendelse 5.7 Kontrol med næringsstoffer 5.7.1 Kontrol af næringsstoffer, næringsstofpræparater og næringsstoftilsætning 5.7.2 Kontrol af næringsdeklaration 5.8 Kontrol med mikrobiologi og hygiejne 5.9 Kontrol med forureninger 5.9.1 Metaller 5.9.1 Bekæmpelsesmidler 5.10 Kontrol med mærkning 5.10.1 Kontrol af ingredienslister 5.10.2 Kontrol af nettovægt 5.11 Kontrol med anprisninger og vildledning 5.12 Kontrol med levnedsmiddellovens § 12 og § 23

5. KONTROL VED TILSYN

5.1 Tilsyn

På danske virksomheder er tilsynet det centrale element i kontrollen. Tilsynet skal påse, at levnedsmiddellovgivningen overholdes, herunder at autorisations- eller godkendelsesvilkår efterleves, samt endvidere vurdere de mulige sundhedsmæssige risici, der er forbundet med råvarer, produktion og de færdige levnedsmidler.

5.1.1 Tilsyn generelt

Det er kommunalbestyrelserne, der fører tilsyn med, at levnedsmiddelloven og bestemmelser udstedt i medfør af denne, overholdes. Kommunalbestyrelserne kan, jf. levnedsmiddellovens § 44, delegere denne kompetence helt eller delvist til levnedsmiddelkontrolenhederne.

I kontrolcirkulæret er angivet, at tilsyns- og prøveudtagningsfrekvensen fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomhed. Ved vurderingen skal følgende hensyn indgå

- arten og omfanget af tilvirkningen

- art og omfang af varesortiment

- kendskabet til virksomheden

- etableret godkendt egenkontrol

- virksomhedens egen import.

I cirkulæret er endvidere angivet normer for den mindste årlige kontrolaktivitet. LKE'erne skal foretage en konkret behovsvurdering for den enkelte virksomhed. I kontrolvejledningens kapitel 3 er anført en række forhold, som bør indgå i denne behovsvurdering.

For autoriserede virksomheder er minimumsfrekvensen for antallet af årlige tilsyn og prøveudtagninger fastsat af LST i samarbejde med LKE'en.

Tilsyn udøves af personale fra levnedsmiddelkontrolenheden og bør primært foretages, når virksomheden er i drift. Dette bevirker, at der i nogle tilfælde vil være behov for kontrol om morgenen, om aftenen og i weekenden. Dog kan det være nødvendigt at foretage eksempelvis rengøringskontrol på tidspunkter, hvor virksomheden ikke er i drift.

5.1.1.1 Udførelse af tilsyn

Inden tilsynet gennemføres bør det vurderes, om der er særlige forhold, der skal lægges vægt på, f.eks.

- opfølgning af påtaler/aftaler fra forrige besøg

- opfølgning af analyseresultater

- om evt. påbud eller forbud er efterkommet

- om der skal udføres dybtgående kontrol af et eller flere områder (se nedenfor)

- om der er kommet nye regler eller nyt informationsmateriale

- om der er specielle forhold, der skal kontrolleres i forbindelse med kampagner.

Under tilsynet bør den tilsynsførende

- præsentere sig/legitimere sig

- udføre tilsyn og kontrol som beskrevet i de følgende afsnit

- vejlede i, hvordan problemer/fejl undgås og regler m.v. overholdes

- kvittere for evt. udtagning af kontrolanalyser samt tilbyde virksomheden, at der udtages en kontraprøve, som virksomheden for egen regning kan få analyseret, hvis virksomheden ikke skriftlig er blevet orienteret om denne mulighed

- give tilbagemelding på tilsynet i form af en tilsynsattest, som er underskrevet af henholdsvis den tilsynsførende og virksomhedens ejer/personale.

Efter tilsynet bør den tilsynsførende

- vurdere, om konstaterede forhold skal følges op (se kap. 7)

- reagere, hvis påbud eller forbud ikke er efterkommet.

Det kan være nødvendigt at aftale tid for grundigere tilsyn med virksomheden, eller træffe aftale om tidspunkt for tilsyn på virksomheder, hvor det har været vanskeligt at træffe nogen. Hvis kontrollen kører forgæves til virksomheder med varierende åbningstid, kan det være en fordel at lægge/sende en besked til virksomheden om, at tilsyn er forsøgt udført. Dette bør samtidigt noteres i virksomhedens sagsmappe.

5.1.1.2 Tilsyn

Ved tilsynet skal det kontrolleres, at virksomheden overholder levnedsmiddellovgivningen, samt vilkår fastsat i forbindelse med godkendelsen. Følgende punkter er forslag til generelle emner for tilsyn

- at produktionen og/eller varesortimentet er i overensstemmelse med det godkendte/registrerede

- at lokaler og inventar er vedligeholdt og af en tilfredsstillende hygiejnisk standard

- at lokalerne er skadedyrssikrede

- at affald opbevares og bortskaffes hygiejnisk forsvarligt

- at råvarer i det omfang loven foreskriver stammer fra godkendt virksomhed

- at produktionshygiejnen er tilfredsstillende

- at virksomheden er i besiddelse af relevante/krævede dokumenter, certifikater eller specifikationer

- at produkterne opfylder gældende regler, f.eks. Positivlisten, ved gennemregning af recepter/opskrifter

- at færdigpakkede produkter er korrekt mærkede

- at temperaturkrav overholdes

- at holdbarhedsfrister overholdes

- at anvendte emballager og folier opfylder lovgivningens krav

- at produkterne ved markedsføringen ikke giver anledning til vildledning med hensyn til indhold, navn, nettovægt eller andet

- at transportmidler opfylder lovgivningens krav til indretning, materialevalg og evt. kølekrav.

5.1.1.3 Dybtgående kontrol

Da det ofte vil være umuligt at gennemgå alle detaljer i en virksomhed i løbet af et besøg, vil det være hensigtsmæssigt inden besøget at udvælge nogle specifikke områder, der kontrolleres dybtgående. Dybtgående kontrol kan f.eks. være

- at følge en færdigvare tilbage til råvare

- at gennemgå virksomhedens dokumentation for, at anvendte tilsætningsstoffer overholder Positivlistens specifikationer

- at gennemgå mærkning af et større antal produkter og sammenholde mærkningen med receptoplysninger.

Hvor hyppigt, der skal foretages en dybtgående kontrol, afhænger helt af kendskabet til virksomheden og de producerede levnedsmidler. Efter klager eller ændringer i produktionen kan der især være behov for, at visse forhold underkastes en dybtgående kontrol.

I forbindelse med lokale eller landsdækkende kontrolkampagner kan en række områder kontrolleres dybtgående i et større antal virksomheder.

5.1.1.4 Ekstraordinære tilsyn

Konstaterer levnedsmiddelkontrolenheden ved et tilsyn forhold, der medfører påbud/forbud, kan et ekstraordinært tilsyn aflægges. Levnedsmiddelkontrolenheden kan i henhold til gebyrbekendtgørelsen pålægge en virksomhed at afholde de faktiske udgifter i forbindelse med et sådant ekstraordinært tilsyn.

5.1.2 Kontrolundersøgelser generelt

Prøver til mikrobiologiske eller kemiske kontrolundersøgelser skal udtages af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer og udføres i et omfang, så levnedsmiddelkontrolenheden har en tilstrækkelig indsigt i og kontrol med den produktion, der finder sted i den pågældende virksomhed. Kontrolanalyserne skal være en støtte for tilsynet og skal primært udtages for at sikre, at lovgivningen overholdes. Analyserne skal benyttes til at kontrollere virksomhedens produktionsforhold og hygiejne, tilsætningsstofanvendelse, mulige forureningskilder m.m.

5.1.2.1 Mikrobiologiske undersøgelser

Mikrobiologiske analyser skal udføres i det omfang, der er fastsat i mikrobiologicirkulæret . I cirkulærets bilag 2 er det fastsat, hvilke obligatoriske parametre de enkelte typer af levnedsmidler skal undersøges for. De obligatoriske parametre skal som minimum medtages ved analyse af de prøver til mikrobiologisk kontrol, der ligger inden for rammen af minimumsprøveudtagningsfrekvensen, jf. kontrolcirkulæret . Når tilsynsmyndigheden skønner det relevant for kontrollens udførelse, medtages relevante indikationsbaserede parametre sammen med de obligatoriske parametre. De indikationsbaserede parametre skal vælges ud fra enhedernes vurdering på stedet, kendskab til virksomheden og hvilke parametre, der erfaringsmæssigt kan være interessante.

Er der i tilsynsmyndighedens kontrolaktivitetsplan fastsat en større prøveudtagningsfrekvens end den mindste prøveudtagningsfrekvens jf. kontrolcirkulæret , kan tilsynsmyndigheden ved disse prøveudtagninger vælge at se bort fra de obligatoriske parametre i analyseprogrammet og sammensætte et analyseprogram efter bilag 3, indikationsbaserede parametre.

Laboratorieundersøgelser er meget ressourcekrævende. Derfor bør de lægges, hvor enheden finder det nødvendigt. Hvis der ved tilsynet konstateres f.eks. synligt utilfredsstillende hygiejne eller forkert opbevaring, er der ikke behov for analyse som begrundelse for påtale af disse forhold.

Derimod kan der være behov for laboratorieundersøgelser som støtte af mistanke om forhold, der kun kan bekræftes eller opklares ved analyse. Dvs. de oplysninger, der fås ved tilsynet, anvendes ved planlægning af laboratorieundersøgelser for pågældende virksomhed.

5.1.2.2 Kemiske undersøgelser

Kemiske analyser skal primært benyttes, når dokumentationskontrol eller visuel kontrol ikke giver tilstrækkelig dokumentation. Det er dog ofte ikke muligt ud fra en visuel kontrol at checke, om recepter følges, om Positivlisten overholdes, og om mærkningen er korrekt. Der vil derfor være behov for, at der lejlighedsvis udtages kemiske analyser til kontrol af dette.

Kemiske analyser vil f.eks. være relevante til kontrol af, om der er ulovligt eller for højt indhold af tilsætningsstoffer, om der er uoverensstemmelse mellem deklareret og faktisk indhold af næringsstoffer, fedt m.v., samt ved mistanke om ulovlig anvendelse eller for høje indhold af bekæmpelsesmidler.

5.1.2.3 Opfølgning på laboratorieundersøgelser

Resultatet af laboratorieanalyserne samt tilsynsmyndighedens bemærkninger meddeles den virksomhed, hvor prøven er udtaget (se endvidere mikrobiologicirkulæret , bilag 1). Kommentarerne, der eventuelt kan medsendes som bilag, udformes på en for den virksomhedsdrivende forståelig måde. Hvis der er problemer med en prøve, bør forholdene diskuteres med virksomheden, som vejledes om, hvordan problemet kan undgås, og konklusionen noteres på sagen. Ved næste tilsyn bør der følges op på, om virksomheden har ændret adfærd siden udtagningen af den første prøve, og der tages stilling til, om der skal udtages en ny prøve. Hvis der fortsat konstateres problemer, kan virksomheden f.eks. påbydes

- at betale for ekstraordinære undersøgelser til opklaring af problemerne

- at ændre produktionsgangen

- at nedsætte holdbarheden af de berørte produkter

- at reducere vareudvalget

- at ændre recepter.

I grove tilfælde kan der nedlægges forbud mod hele eller dele af produktionen, indtil virksomheden kan dokumentere, at den kan håndtere problemerne, jf. kapitel 7.

5.1.3 Tilsyn med de forskellige virksomhedstyper

Tilsynet er selvfølgelig meget afhængig af typen af virksomhed, der skal kontrolleres. I det følgende gennemgås nogle væsentlige punkter ved tilsyn i nedennævnte typer virksomheder

- tilsyn i autoriserede virksomheder

- tilsyn i godkendte engrosvirksomheder

- tilsyn med importører

- tilsyn i godkendte detailvirksomheder

- tilsyn i registrerede virksomheder.

Da nogle af de kritiske punkter er ens for forskellige virksomhedstyper, vil der forekomme visse gentagelser.

5.1.3.1 Tilsyn - autoriserede virksomheder

Ved tilsyn på autoriserede virksomheder skal det kontrolleres, at virksomheden opfylder gældende regler, især autorisationsbekendtgørelsen og tilvirkningscirkulæret , samt øvrige vilkår fastsat i forbindelse med autorisationen.

Tilsynet tilrettelægges ud fra den individuelle tilsynsvejledning. Tilsynsvejledningen vil typisk bede enheden om at kontrollere

- at virksomheden overholder autorisationsvilkårene

- at egenkontrolprogrammet følges og fungerer

- at virksomhedens vedligeholdelse og drift er acceptabel

- at de produkter, der markedsføres, opfylder lovgivningen.

Tilsynsvejledningen vil endvidere fastsætte en mindste tilsynsfrekvens og en mindste prøveudtagningsfrekvens. Hvis LKE'en ved de løbende tilsyn finder, at der bør korrigeres i disse frekvenser, skal dette meddeles til LST med enhedens indstilling i sagen.

Tilsyn omfatter inspektion af virksomheden og gennemgang af virksomhedens dokumentation. Dokumentationen omfatter bl.a. datablade, arbejdssedler, fakturaer, recepter og mærkningsoplysninger. I tilsynsvejledningen vil der være en række generelle og en række specifikke forslag til, hvad kontrollen kan omfatte for den enkelte virksomhed. Ud over de i tilsynsvejledningen anførte forslag skal enheden overveje, om yderligere kontrol vil være relevant under tilsynet.

Enheden skal endvidere kontrollere, om virksomhedens egenkontrol gennemføres, er troværdig og er tilstrækkelig. Som hjælp til kontrollen vil der i tilsynsvejledningen være forslag til kontrol med egenkontrollen.

Enheden bør i løbet af en treårig periode gennemgå alle relevante forslag til kontrol.

5.1.3.2 Kontrolundersøgelser - autoriserede virksomheder Prøver til kontrolanalyser skal udtages med minimum den frekvens, der er angivet i tilsynsvejledningen. I denne vil der ligeledes være angivet forslag til relevante kontrolanalyser.

Hvis der i mikrobiologicirkulæret er angivet obligatoriske parametre for virksomhedens produkter, skal disse analyser foretages på de prøver til mikrobiologisk kontrol, der er fastsat som minimum i tilsynsvejledningen. De obligatoriske parametre kan suppleres med indikationsbaserede parametre. I tilsynsvejledningen kan der være forslag til specifikke mikrobiologiske parametre, der ikke fremgår af de indikationsbaserede parametre, men alligevel er relevante for de enkelte produktioner.

Der bør mindst en gang om året udtages prøver til kemisk kontrol, f.eks. tilsætningsstoffer, næringsdeklarationer, kemiske forureninger eller varestandarder.

Prøver til kemiske og mikrobiologiske analyser skal endvidere udtages på indikation, når dokumentkontrol eller visuel kontrol ikke giver tilstrækkelig dokumentation, og til check af, at virksomhedens egne resultater er troværdige. Analyser kan specielt være relevante ved ændringer af produktionsforhold, kontrol af virksomhedens dokumentation, ved mistanke om forurening, forkert opbevaring eller brug af ulovlige ingredienser.

5.1.3.3 Tilsyn - godkendte engrosvirksomheder

Ved tilsyn med godkendte engrosvirksomheder bør det kontrolleres, at virksomheden opfylder gældende regler, især engrosforhandlingsbekendtgørelsen , samt øvrige vilkår fastsat i forbindelse med godkendelsen.

Nedenfor er nævnt nogle generelle forhold i form af kritiske punkter, der bør lægges vægt på ved tilsyn med denne type virksomhed. Der kan dog, afhængig af virksomhedens vareudvalg, være andre relevante kritiske punkter end de nævnte. Enheden bør i de enkelte tilfælde fastlægge, hvilke kritiske punkter der er relevante og planlægge tilsyn og prøveudtagning ud fra en konkret vurdering af disse. Kritiske punkter kan være

- modtagelse af produkter, der skal pakkes/tappes, herunder virksomhedens kontrol af, at produkterne er i overensstemmelse med det bestilte

- temperatur af kølede og frosne/dybfrosne råvarer og færdigvarer ved modtagelse og forsendelse, herunder hvor lang tid der går fra aflæsning til placering af varerne på køle/frostlager

- opbevaringsforhold i køle/frostrum, herunder at temperaturen er korrekt og kapaciteten er tilstrækkelig

- produktskift, herunder at der findes procedure for rengøring af pakke/tappemaskiner mellem pakning/tapning af forskellige produkttyper, og procedurer for kontrol af produktet efter produktskift

- afvejning, herunder at virksomheden har en procedure, der sikrer, at nettovægten af produkterne overholder det deklarerede

- rengøring generelt, herunder at virksomheden har fastsat procedure for, hvor ofte og hvordan lokaler og inventar rengøres, samt hvordan det checkes, at rengøring er foretaget

- personalehygiejne, herunder at virksomheden har fastlagte procedurer for skift af arbejdstøj, håndvask, anbringelse af personlige ejendele, rygning m.v.

5.1.3.4 Kontrolundersøgelser - godkendteengrosvirksomheder For virksomheder, der tapper eller pakker levnedsmidler, vil det være relevant som minimum at foretage en kontrol af nettovægt/volumen. Derudover vil det være relevant at udtage prøver, hvis virksomheden selv importerer råvarerne, ved mulighed for forurening af produkterne under transporten eller ved tapning/pakning. Kontrolanalyser af varer, der forhandles engros, bør kun foretages, hvis virksomheden selv er importør af produkterne, eller ved mistanke om forurening, forkert opbevaring, mærkning eller andet.

5.1.3.5 Tilsyn - importører

Kontrollen med importerede levnedsmidler og tilsætningsstoffer skal ske på de lagre eller hos de forhandlere, hvor varerne ankommer til Danmark. Det er også nødvendigt at kontrollere importører, der kun har en kontoradresse, f.eks. ved kontrol af virksomhedens procedurer for afgivelse af ordrer og varemodtagelse, og ved at sikre, at importerede varer bliver kontrolleret af den LKE, der fører tilsyn med virksomhedens lagre.

LKE'erne bliver et par gange om året orienteret om importer og importører af levnedsmidler fra 3. lande af LST via Importørregisteret. Enhederne er velkomne til at rekvirere specielle udskrifter til brug for kampagner, adresselabels m.v. Importørregisteret mangler imidlertid oplysninger om, hvor de importerede levnedsmidler oplagres eller afsættes. Har importøren således ikke lager på egen adresse, skal enheden indhente oplysninger om oplagringssted og hovedaftagerne fra importøren. Enheden bør orientere den eller de LKE'er, hvor varerne bliver oplagret eller bliver aftaget.

Endelig skal enheden spørge alle virksomheder, om de har egen import. Er dette tilfældet, skal importøren registreres. Levnedsmiddelstyrelsen skal orienteres, hvis der importeres tilsætningsstoffer. Skema hertil fås hos 3. kontor.

Kontor-importører med skiftende og forskellige aftagere udgør et særligt problem. Er der tale om en større virksomhed med levnedsmidler som væsentligste import, bør importør-LKE'en mindst en gang om året anmode en eller flere aftager-LKE'er om at foretage kontrol af importerede partier. Er det en virksomhed, der handler på spotmarkedet og importerer skiftende produkter fra tilfældige leverandører, bør importør-LKE'en påbyde virksomheden at give besked om hver enkelt import af levnedsmidler.

Det er importørens ansvar, at de importerede levnedsmidler overholder levnedsmiddelloven og bestemmelser udstedt i medfør af den. Kontrollen med importørerne bør tage udgangspunkt i de kritiske punkter, som virksomheden selv skal have styr på. Som eksempler på kritiske punkter i importvirksomheder kan nævnes

- at virksomheden ved ordreafgivelse over for eksportøren har specificeret, at levnedsmidlerne skal opfylde de danske regler. Check evt. korrespondance

- at virksomheden ved modtagelse af varerne sikrer, at sendingen svarer til det bestilte

- at virksomheden selv checker, at emballagen er ubeskadiget

- at importøren checker, at evt. temperaturkrav er overholdt

- at importøren checker, at alle relevante oplysninger er anført i handelspapirerne

- at importøren checker, at produkterne er eller kan blive mærket korrekt.

5.1.3.6 Kontrolundersøgelser - importører

Enheden bør gennemføre dybtgående kontrol, hvis virksomheden ikke har styr på de kritiske punkter. I disse tilfælde vil analyser ofte være nødvendige.

Hvis der påvises fejl eller overtrædelser af reglerne ved tilsyn eller undersøgelser, bør LKE'en påbyde importøren egenkontrolprocedurer. Er gældende regler overtrådt, beslutter den LKE, hvor lageret er beliggende, hvad der skal foretages i den enkelte sag. Hvis lageret/forhandleren ikke har importeret varen, bør LKE'en drøfte sagen med den LKE, i hvis område importøren har kontoradresse, så kontrollen kan gøres ensartet og landsdækkende.

5.1.3.7 Tilsyn - godkendte detailvirksomheder

Ved tilsyn med detailvirksomheder med tilvirkning skal det kontrolleres, at virksomheden opfylder gældende regler, især detailforhandlingsbekendtgørelsen, samt øvrige vilkår fastsat i forbindelse med godkendelsen.

Nedenfor er nævnt nogle generelle forhold i form af kritiske punkter, der bør lægges vægt på ved tilsyn med denne type virksomhed. Der kan dog, afhængig af virksomhedens produktion, være andre relevante kritiske punkter end de nævnte. Enheden bør i de enkelte tilfælde fastlægge, hvilke kritiske punkter der er relevante og planlægge tilsyn og prøveudtagning ud fra en konkret vurdering af disse.

Kritiske punkter kan være

- temperatur af kølede og frosne/dybfrosne råvarer ved modtagelse, herunder hvor lang tid, der går fra aflæsning til placering af varerne under korrekt temperatur

- råvarekvalitet, herunder at virksomheden ved bestilling stiller krav til leverandøren, samt løbende i produktionen sikrer sig, at der ikke anvendes dårlige råvarer i produktionen

- opbevaringsforhold i kølerum og udsalgsdiske, herunder at temperaturen er korrekt, at der er en tilstrækkelig adskillelse mellem råvarer og færdigvarer

- optøningsforhold for dybfrosne produkter, herunder at optøningen foregår under kontrollerede forhold, f.eks. i kølerum

- håndtering af råvarer og færdigtilberedte varer, f.eks. at håndteringen foregår, hvor der er etableret særlige områder, eller som minimum, at håndteringen foregår med en tidsmæssig adskillelse med en grundig mellemliggende rengøring og desinfektion

- dosering af tilsætningsstoffer, herunder hvordan virksomheden sikrer, at tilsætningsstoffer doseres i den rigtige mængde, f.eks. ved anvendelse af gennemregnede recepter

- varmebehandlingstider, f.eks. at virksomheden sikrer, at levnedsmidlet overalt har haft en temperatur på mindst 75 grader C, med mindre dette af hensyn til levnedsmidlets karakter ikke er muligt

- nedkølingsfasen, herunder at virksomheden kan overholde kravet om nedkøling af levnedsmidler fra 65 grader C til 10 grader C på højst 3 timer, f.eks. ved at nedkøle mindre enheder eller alternativt ved anvendelse af blæstkølere eller svalerum

- varmholdning af levnedsmidler, herunder at virksomheden sikrer, at levnedsmidler, der forhandles varmholdte, efter varmebehandlingen holdes ved en temperatur på mindst 65 grader C

- slicening og hakning, herunder at slice- og hakkemaskine mindst en gang daglig adskilles og rengøres

- rengøring generelt, herunder at virksomheden har fastsat procedure for, hvor ofte og hvordan lokaler og inventar rengøres, samt hvordan det checkes, at rengøring er foretaget

- personalehygiejne, herunder at virksomheden har fastlagte procedurer for skift af arbejdstøj, håndvask, anbringelse af personlige ejendele, rygning m.v.

5.1.3.8 Kontrolundersøgelser - godkendte detailvirksomheder

I kontrolcirkulæret er der fastsat en minimumsfrekvens for antallet af prøveudtagninger. Inden for denne minimumsfrekvens fastsætter enheden for hver virksomhed et antal prøver til mikrobiologisk kontrol, der analyseres for de rutinemæssige parametre, jf. mikrobiologicirkulæret , bilag 2.

Øvrige prøver til mikrobiologisk analyse udtages på indikation, f.eks. hvis der ved tilsynet opstår mistanke om forhold, som ikke er så oplagte, at der umiddelbart kan påbydes at rette op på forholdene. Dette kunne være mistanke om problemer med råvarer, dårlig produktionshygiejne, fastsættelse af for lang holdbarhed af produkterne, ineffektiv rengøring eller dårlig personalehygiejne.

Kemiske undersøgelser kan være relevante til kontrol af, at recepter følges, eller hvis der mangler tilstrækkelige informationer om virksomhedens anvendelse af tilsætningsstoffer (recepter, instrukser til personalet m.v.), samt ved mistanke om forurening eller brug af ulovlige ingredienser. Kemiske analyser kan desuden vise, om det faktiske næringsindhold i et levnedsmiddel svarer til det deklarerede. Endvidere bør nettovægten af færdigpakkede levnedsmidler jævnligt kontrolleres.

5.1.3.9 Tilsyn - registrerede virksomheder

Registrerede virksomheder omfatter detailvirksomheder, der alene forhandler levnedsmidler, engrosvirksomheder, der alene forhandler holdbare levnedsmidler, samt engrosvirksomheder, der forhandler, tapper eller pakker tilsætningsstoffer. Gældende regler for disse typer virksomheder skal overholdes. Der henvises her til afsnittene om godkendte detail- og engrosvirksomheder.

For kritiske punkter for virksomheder, der tapper eller pakker tilsætningsstoffer, henvises til afsnittet om godkendte engrosvirksomheder.

Kritiske punkter for detailvirksomheder, der alene forhandler levnedsmidler, og for engrosvirksomheder, der alene forhandler holdbare levnedsmidler, vil typisk være

- temperatur af kølede og frosne/dybfrosne færdigvarer ved modtagelse i detailvirksomheder, herunder hvor lang tid der går fra aflæsning til placering af varerne under korrekt temperatur

- opbevaringsforhold i kølerum og udsalgsdiske i detailvirksomheder, herunder at temperaturen er korrekt og køle- og frostmontre/reoler i udsalgsområdet ikke er overfyldt

- mærkning, herunder at det sikres, at mærkning af varer i detail- og engrosled udføres korrekt

- overholdelse af mærkningens holdbarhedsfrister.

5.1.3.10 Kontrolundersøgelser - registrerede virksomheder

Kontrolanalyser skal benyttes til støtte for tilsynet. For virksomheder, der alene videreforhandler levnedsmidler, vil udtagning af prøver være relevante, hvis virksomheden selv importerer levnedsmidler, eller ved mistanke om forurening, forkert opbevaring, mærkning eller andet.

For virksomheder, der tapper eller pakker tilsætningsstoffer, henvises til afsnittet under godkendte engrosvirksomheder. Hvis virksomheden selv importerer tilsætningsstoffer, bør der lejlighedsvis udtages prøver til specifikationsanalyser.

5.2 Behovsvurdering

Kontrollen med levnedsmidler skal være behovsorienteret. Der skal hvert år inden 1. januar gennemføres en vurdering af virksomhederne i enhedens område, resulterende i en kontrolaktivitetsplan. Ved denne vurdering planlægges næste års rutinemæssige kontrol, dvs. en ramme for antal tilsyn, antal og art af prøver, der skal udtages til kemiske og mikrobiologiske laboratorieundersøgelser, samt en skitse over hvilke analyser, der skal foretages for de udtagne prøver. Det kan evt. samtidigt vurderes, om en del af den rutinemæssige kontrol hensigtsmæssigt kan udføres som projektorienteret kontrol.

I kontrolcirkulærets kapitel 2 er nævnt følgende hensyn, der bl.a. skal indgå i vurderingen, og som tilsynsfrekvensen og -varigheden afhænger af

1) Arten og omfanget af tilvirkning af levnedsmidler m.m., herunder

- om virksomheden har egentlig produktion, producerer ud fra halvfabrikata, eller udelukkende sælger levnedsmidler

- om der anvendes tilsætningsstoffer på virksomheden

- hvor sårbar produktionen er (f.eks. om produktionen foregår næsten lukket eller ved mange delprocesser)

- hvor stor produktionen er.

2) Arten og omfanget af virksomhedens varesortiment, herunder specielt om der forhandles eller oplagres

- uemballerede levnedsmidler

- letfordærvelige eller let forurenbare levnedsmidler

- levnedsmidler, der erfaringsmæssigt giver anledning til overtrædelse af vildledningsbestemmelser, f.eks. olivenolie, vin eller juice.

3) Tilsynsmyndighedens kendskab til den pågældende virksomhed, herunder

- om virksomhedsejeren har styr på produktionen, eller om der er øget risiko for fejl eller svindel

- hygiejnen på virksomheden

- virksomhedens vedligeholdelsesstandard.

4) Etableret godkendt egenkontrol på virksomheden. Da egenkontrollen skal forebygge fejl, kan den ændre og muligvis reducere kontrolbehovet.

5) Virksomhedens egen import. Virksomheder med egen import kan have et tidskrævende kontrolbehov i forbindelse med kontrol af handelsdokumenter.

I kontrolcirkulærets § 4 er endvidere nævnt hvilke hensyn, der skal indgå ved fastlæggelse af kontrolaktiviteten for virksomheder, der fremstiller eller importerer keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer, eller plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler.

I kontrolvejledningens kapitel 3 er en række tværgående kontrolopgaver omtalt, og i kapitel 4 gives der information om levnedsmidlers sammensætning og beskaffenhed (forurening, mikrobiologi, tilsætningsstoffer, næringsstoffer m.v.) med hovedvægten lagt på de områder, hvor der i dag er erkendt problemer. Hensigten er, at disse oplysninger sammen med LKE'ens kendskab til virksomhederne og de producerede eller importerede levnedsmidler skal indgå i behovsvurderingen.

Det tilsigtede formål med kontrolaktivitetsplanen er at opnå

- behovsbestemt kontrol

- omkostningsægte gebyrer

- sammenhæng mellem tilsyns- og laboratoriefunktioner

- systematisk gennemført kontrol

- samt en planlægning, der løbende inddrager de tidligere års erfaringer fra tilsyn og undersøgelser.

Som hovedregel skal levnedsmiddelkontrol planlægges gennemført, hvor problemerne opstår under anvendelse af det mindst ressourcekrævende værktøj. Den enkelte LKE bør koncentrere den labora-toriemæssige kontrol om varer, der er produceret eller importeret inden for enhedens geografiske område.

5.2.1 Projektorienteret kontrol

Kontrolkampagner vil ofte være en effektiv kontrolform, når der er erkendt problemer med en bestemt branche eller bestemte områder indenfor lovgivningen. Kampagner kan omfatte tilsyn og/eller laboratorieundersøgelser. Projektorienteret kontrol har en række fordele i sammenligning med rutine kontrol

- kontrolkampagner giver en mere koordineret og ensartet kontrol og sagsopfølgning og kan hermed have en større præventiv effekt

- kampagner kan sikre en udveksling af erfaringer enhederne imellem samt styrke samarbejdet

- kontrollen kan rettes mod levnedsmidler eller områder, hvor der er erkendt problemer, herunder lokale eller årstidsbestemte problemer. Opfølgningen kan således i disse tilfælde lettere gøres ensartet

- kontrollen kan iværksættes som opfølgning af ændringer i bekendtgørelser, vejledninger m.v., så der skabes opmærksomhed og sikres en samtidighed, når der stilles nye krav.

LST opfordrer enhederne til at gennemføre regionale og lokale kampagner. Styrelsen anbefaler, at der laves flere små projekter fremfor få store. Erfaringen viser, at det kan være svært at få et stort projekt afsluttet.

5.2.1.1 Planlægning af lokale og regionale kampagner

Nedenstående vejledning, der bygger på erfaringerne fra tidligere kampagner, kan bruges som inspiration ved planlægning af lokale og regionale kontrolkampagner. Det er vigtigt at præcisere og beslutte hvilket problem, der skal rettes op på ved kampagnen. Problemstillingen, formålet og kampagnens omfang defineres, afgrænses og beskrives i detaljer.

Der kan med fordel etableres en projektgruppe, der planlægger, igangsætter og følger projektet samt evt. udarbejder en kort afsluttende rapport. Ved regionale kampagner vil projektgruppen naturligt bestå af en eller flere medarbejdere fra de deltagende LKE'er. Der kan efter behov trækkes på hjælp (juridisk, organi-satorisk, analytisk) fra LST.

Når der er taget beslutning om igangsættelse af et projekt, bør dette formidles videre f.eks. via laboratorieklubberne eller tilsynsklubberne. Andre LKE'er kan herved tilslutte sig projektet (evt. allerede i planlægningsfasen), hvis dette er formålstjenligt. Da der ofte kommer henvendelser angående kampagner, ønsker LST også at blive underrettet på dette tidspunkt.

Tilsyn bør være et centralt led i de fleste kampagner. Det skal derfor beskrives, hvad tilsynet skal omfatte. I nogle tilfælde er det en fordel at udarbejde et checkskema til brug ved tilsynet.

Der bør udarbejdes retningslinier for eventuel prøveudtagning, emballering og forsendelse af prøverne. Der skal evt. tages højde for forsendelsestid. Det bør besluttes hvilke undersøgelser, der skal gennemføres på de udtagne prøver, samt hvilke metoder, der skal anvendes. Det skal samtidig aftales, hvilke laboratorier der udfører analyserne.

For at sikre ensartethed bør det besluttes, hvordan kampagnens resultater følges op, herunder hvornår og hvilke aktioner der tages i anvendelse (f.eks. vejledning, salgsforbud, politianmeldelse). Erfaringerne fra projektet bør formidles videre til landets øvrige enheder og til Levnedsmiddelstyrelsen. Dette kan ske ved, at et resume af projektets resultater og konklusioner bringes i LKE Information.

Små lokale kampagner er mindre ressourcekrævende og kan anvendes i forbindelse med en afgrænset problemstilling. Erfaringerne viser, at det er vanskeligt at rapportere og afslutte kampagner, hvor der er indsamlet mange oplysninger og store datamængder. I forbindelse med en sådan lokal kampagne kan det være tilstrækkeligt at formulere

- kampagnens formål og omfang

- hvorledes kampagnen skal udføres

- aktioner der tages i anvendelse ved overskridelser

- opfølgning (kampagnens effekt).

Regionale kampagner kan evt. gennemføres i samarbejde med andre kontrolmyndigheder (f.eks. den lokale fiskerikontrol, den lokale told- og skatteregion, Plantedirektoratet eller andre særlovsmyndigheder).

5.2.1.2 Forslag til kontrolkampagner

Nedenfor er nævnt en række forslag til kampagner. Listen er ikke prioriteret og langt fra udtømmende, og skal blot betragtes som et idekatalog

- vildledning omkring hakket kød med angiven fedtprocent

- overfladebehandlede citrusfrugter og mærkning/skiltning

- detailemballeret lyst brød og mærkning

- slagterens hjemmelavede pålæg og Positivlistens krav

- softicemaskiner og rengøringsprocedurer

- pizzariaer og overholdelse af godkendelsens krav

- rengørings- og desinfektionprocedurer i forbindelse med anvendte midler

- supermarkedsslagteren og anvendt emballagefilm

- droger/urteteer i helsekostbutikker sammenholdt med drogelisten

- sulfit i tørret frugt.

5.3 Kontrol med behandling og salg af levnedsmidler

Alle, der håndterer levnedsmidler, skal autoriseres, godkendes eller registreres, før de må producere eller sælge levnedsmidler.

Det er specielt for de skandinaviske lande, at de fleste virksomheder skal have en godkendelse. LST vurderer godkendelsen som et godt redskab for enhederne til at styre virksomhederne, og som en fordel, at enheden allerede ved virksomhedens start skriftligt har meddelt, på hvilke vilkår enheden tillader en bestemt produktion. En godkendelse skal samtidigt beskytte den handlende mod, at enheden f.eks. stiller yderligere krav eller nedlægger forbud uden der er sket ændringer i lovgivningen, og selvom produktionen foregår forsvarligt og på aftalte vilkår.

Ved godkendelsen gives en række vilkår, der afgrænser virksomhedens fysiske rammer samt art og omfang af levnedsmidler, der må produceres og sælges.

De krav, der i godkendelsen stilles til virksomheden, bør give den ramme, der skal sikre, at levnedsmiddelhåndteringen foregår hensigtsmæssigt. Godkendelsen bør så vidt muligt være udformet således, at den kan bruges i tilsynsarbejdet ved kontrol af, om der er sket væsentlige ændringer med en virksomheds indretning, eller om der produceres efter aftalte retningslinier.

5.3.1 Autoriserede virksomheder

Virksomheder, der fremstiller levnedsmidler og som sælger mere end 2/3 til grossister, andre detailforretninger, restaurationer, institutioner m.m., eller virksomheder, der fremstiller tilsætningsstoffer eller næringsstofpræparater, skal autoriseres. Virksomheder, der producerer mejeriprodukter, ægprodukter eller margarine samt levnedsmiddelproduktion med indhold af kød eller fisk, skal godkendes i henhold til særlovgivningen. Øvrig levnedsmiddelproduktion samt produktion af tilsætningsstoffer og næringsstofpræparater skal godkendes i henhold til levnedsmiddelloven .

I det følgende er der udelukkende beskrevet forhold i forbindelse med virksomheder, der autoriseres af levnedsmiddelstyrelsen.

Virksomheder, der skal autoriseres af levnedsmiddelstyrelsen, autoriseres efter indstilling fra LKE'en. En detaljeret indstilling giver LST mulighed for at give autorisationsvilkår, der er relevante for den LKE, der skal føre tilsynet med virksomheden. Der vil ligeledes være mulighed for at drøfte hvilke vilkår, der bør stilles, på et møde mellem enheden og LST i forbindelse med autorisations-besøget på virksomheden.

I forbindelse med autorisationen vil virksomheden få indført og godkendt et egenkontrolprogram (afsnit 3.4.4.1).

LST udformer en tilsynsvejledning for den enkelte virksomhed til brug ved enhedens kontrol med virksomheden.

Før den endelige autorisation foreligger får LKE'en et udkast til autorisation og tilsynsvejledning til udtalelse. Det er vigtigt, at LKE'en meddeler LST samtlige kommentarer til udkastet, så der er mulighed for at indarbejde disse i den endelige autorisation.

Virksomheder autoriseres ud fra reglerne i autorisationsbekendtgørelsen samt efter retningslinierne i tilvirkningscirkulæret . Ændringer i virksomhedernes produktion, vareflow, egenkontrol eller bygningsmæssige ændringer skal meddeles LST med en indstilling om, hvorvidt enheden betragter ændringen som væsentlig og dermed mener, at virksomheden skal reautoriseres.

5.3.2 Godkendte virksomheder

Engrosvirksomheder skal godkendes, når der udover forhandling sker

- pakning/tapning af levnedsmidler (tilsætningsstoffer er undtaget herfra)

- opbevaring eller transport af dybfrosne levnedsmidler

- opbevaring eller transport af let fordærvelige kølede levnedsmidler.

Øvrige engrosvirksomheder skal registreres.

Følgende detailvirksomheder skal godkendes

- levnedsmiddeludsalg med tilvirkning

- restauration med og uden tilvirkning

- levnedsmiddelboder

- levnedsmiddelvogn med tilvirkning

- levnedsmiddelflåde med tilvirkning.

Øvrige detailvirksomheder skal registreres.

5.3.2.1 Ideliste til godkendelsesskrivelser

I det følgende nævnes de væsentligste hovedpunkter i forbindelse med en godkendelsesskrivelse. Som bilag 5 findes en huskeliste, der kan bruges som hjælp ved godkendelsesforretningen.

Identifikation af virksomheden

Virksomhedens navn og adresse, bl.a. identificeret ved SE nummer. Det kan være nyttigt at have oplysning om virksomhedens ejerforhold og navn på ansvarlige for drift og produktion.

Vilkår for godkendelsen

Virksomhedens indretning: Beskrivelse af samtlige lokaler godkendelsen omfatter samt lokalernes funktion.

Eventuelt beskrivelse af vareflow, hvis det er påkrævet af hygiejniske grunde.

Lokalernes indretning : Specielle eller væsentlige krav til materialer og inventarets kapacitet, placering og udformning.

Produktionsforhold: Krav til styringen af de væsentligste kritiske punkter. Hvis der f.eks. skal være en fysisk eller tidsmæssig adskillelse af de enkelte produktioner, visse maskiner udelukkende må anvendes til enkelte produkter eller krav om engangsservice nævnes dette. Eventuelle krav til råvarer.

Vareområde: Beskrivelse af omfanget/kapaciteten og typen af levnedsmidler virksomheden må tilvirke og sælge.

Mangler: Det vil være en fordel, hvis de fleste mangler er udbedret før godkendelsen foreligger, da godkendelsesskrivelsen ellers let får præg af en mangelliste. Mangler af midlertidig karakter kan med fordel påtales eller påbydes rettet i en særskilt skrivelse.

Enheden kan dispensere fra bestemmelser i detailforhandlingsbekendtgørelsens kapitel 3, når art og omfang af tilvirkning og forhandling gør det forsvarligt. Dispensationer bør begrundes.

Virksomhedsstart

Dato for godkendelsens ikrafttrædelse.

Andre myndigheder

Der bør kort gøres rede for, at godkendelsen ikke omfatter andre myndigheders krav.

Klagevejledning

I denne anføres, at der skriftligt kan klages over LKE'ens afgørelse inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse, og at klagen stiles til Levnedsmiddelstyrelsen, men indsendes til LKE'en.

Når enheden giver en godkendelse, træffer enheden en skriftlig afgørelse, som skal følge bestemmelserne i forvaltningsloven. Der skal derfor være henvisning til reglerne i levnedsmiddellovgivningen i forbindelse med vilkår i godkendelsen. Desuden har virksomhedsejeren krav på at få oplysninger om sine rettigheder i forbindelse med godkendelsen, dvs. begrundelse for vilkår (henvisning til regler) samt oplysning om klagemulighed. Hvis virksomheden ikke retter sig efter de stillede vilkår i godkendelsen, kan enheden bruge godkendelsen som udgangspunkt i forbindelse med myndighedsudøvelse.

5.3.2.2 Registrering af ejerskifte på godkendte virksomheder

Da der ikke skal ske en nygodkendelse ved ejerskifte på en godkendt virksomhed, følger den »gamle« godkendelse med virksomheden til den nye ejer.

Den ny ejer er muligvis ikke bekendt med den godkendelse, der foreligger. Det kan derfor være fornuftigt, at enheden i forbindelse med registrering af ejerskifte tilsender den nye ejer en kopi af godkendelsen.

5.3.3 Kontrol af produktionshygiejnen

Kontrol af produktionshygiejnen på virksomheder vil variere meget efter hvilke produkter virksomheden håndterer.

Den kan inddeles i en generel hygiejnekontrol og en mere produktionsorienteret kontrol. I kap. 3 er beskrevet de overordnede regler m.m. for indretning og produktion. Den generelle kontrol med hygiejnen er kontrol af forhold, der gælder for alle typer af virksomheder med tilvirkning, f.eks. som ryddelighed og renholdelse af redskaber, borde, gulve, hylder, køleskabe m.v. og adskillelsen af rå- og færdigvarer.

Den produktionsorienterede kontrol udføres ved at tilsynet kontrollerer, at virksomheden er særlig omhyggelig med, at der ikke sker fejl på kritiske steder i produktionen. Dårlig produktionshygiejne er årsagen til hovedparten af registrerede levnedsmiddelbårne sygdomme. Det er derfor væsentligt, at personalet er bekendt med de kritiske punkter i produktionen, og dermed kan tage de nødvendige forholdsregler.

Ved tilsynet kontrolleres det f.eks., om virksomheden har givet personalet tilstrækkelig vejledning i hensigtsmæssige arbejdsrutiner, således at risikoen for produktionsfejl minimeres. Vejledningen kan f.eks. blot være instruktion i optønings-, opvarmnings- og afkølingsprocedurer eller i korrekt anvendelse af de til formålet beregnede redskaber. I forbindelse med rengøringen kan det være relevant at kontrollere, om der er et skema, der beskriver hvilke redskaber, der altid skal rengøres og desinficeres, og hvilke ugedage øvrigt inventar skal ordnes. Da det er afgørende for effekten af rengøring og desinfektion, at rengørings- og desinfektionsmidlerne anvendes korrekt, kan det være nødvendigt at kontrollere virksomhedens rengørings- og desinfektionsprocedurer i sammenhæng med de anvendte midler.

Laboratorieundersøgelser kan anvendes som støtte for tilsynet,

hvis kontrollen har mistanke om nogle væsentlige fejl ved produkter eller ved rengørings- og desinfektionsprocedurer, der ikke kan bekræftes ved tilsyn.

Regler og retningslinier for indretning og produktion se kapitel 3. Yderligere detaljer omkring selve tilsynet er beskrevet afsnit 5.1.

5.4 Kontrolmetoder

5.4.1 Receptkontrol

Kontrol af recepter kombineret med kontrol af produktionen vil ofte kunne afsløre fejl og mangler ved et levnedsmiddel. Recepterne er et nyttigt udgangspunkt ved kontrol af

- vildledning

- varestandarder

- næringsstoftilsætninger

- næringsdeklarationer

- anprisninger

- tilsætningsstofanvendelse

- ingredienslister (mærkning)

- anvendelse af droger, § 12 kontrol.

Virksomheder kan i forbindelse med godkendelse pålægges at have en ajourført receptsamling, kombineret med et eksemplar af den aktuelle mærkning (emballage) jf. levnedsmiddellovens § 46 stk. 1.

Samtidigt med at recepterne checkes er det vigtigt at kontrollere, at virksomheden under produktionen følger recepterne. Det checkes f.eks. om der findes et doseringssystem, således at afvejninger er korrekte, om arbejdssedler svarer til recepterne og om tilsætningsstofanvendelsen er lovlig.

5.4.1.1 Receptkontrol og vildledning

De fejl og mangler, der afsløres ved receptkontrol, vil ofte kunne betragtes som vildledning af forbrugeren. Dette gælder f.eks.

- levnedsmidler, hvis sammensætning er omfattet af en varestandardbekendtgørelse, men ikke indeholder foreskrevne mængder

- næringsdeklarationer, der ikke stemmer overens med det faktiske indhold i varen

- anvendte ikke deklarerede tilsætningsstoffer

- ingredienser på ingredienslisten, der ikke stemmer overens med recepten. Dette er vigtigt især af hensyn til allergikere.

5.4.1.2 Receptkontrol af varestandarder

En række varestandard bekendtgørelser, f.eks. kødkvalitetsbekendtgørelsen , marmeladebekendtgørelsen og saftbekendtgørelsen , fastlægger krav til sammensætningen. Recepten kan anvendes til at kontrollere, om krav til maksimums- og/eller minimumsmængder af enkelte ingredienser er opfyldt. Beregninger ud fra recepten kan også vise eller sandsynliggøre, om de producerede levnedsmidler opfylder kravene. For at kunne bruge beregningerne i kontrollen er det vigtigt ved tilsynet at sikre, at de anvendte råvarer svarer til de i recepten anførte kvaliteter, og at afvejning af ingredienser er nøjagtig.

Varestandardbekendtgørelser regulerer oftest sammensætningen af det færdige levnedsmiddel, og det kan derfor lejlighedsvis være nødvendigt at underbygge receptkontrollen med en analytisk kontrol. Dette gælder specielt når der sker ændringer i sammensætningen på grund af opvarmning, tørring eller lignende. Behovet for laboratorieundersøgelser må afhænge af kendskab til virksomheden, de anvendte råvarer, receptkontrollen og tidligere analyseresultater.

5.4.2 Hyldekontrol

Hyldekontrol i produktionsleddet anvendes til at kontrollere, at der i virksomheden kun forekommer de råvarer, tilsætningsstoffer (Positivlistestoffer, enzymer, bakterie- og skimmelkulturer, røgaromaer, aromastoffer og tekniske hjælpestoffer), rengørings- og desinfektionsmidler, emballage m.m., som lovligt må anvendes i produktionen på virksomheden. Ved hyldekontrollen kan eventuelt inddrages kontrol af handelsdokumenter, jf. afsnit 5.4.4.

Det skal sikres, at beholdere, poser m.v., der anvendes til opbevaring, er mærket med oplysning om indhold, lige som det lejlighedsvis skal sikres, at indholdet svarer til mærkningen (ved analyse eller ved organoleptisk undersøgelse).

I detailforretninger uden tilvirkning skal vareudvalg, opbevaring m.v. kontrolleres ved hyldekontrol, herunder at der kun forhandles levnedsmidler, der stammer fra godkendt eller autoriseret virksomhed.

5.4.3 Kontrol med lagerstyring

For mange virksomheder, der tilvirker tilsætningsstoffer, er det i autorisationsvilkårene fastlagt, at samtlige indkøbte råvarer skal opføres i en lagerjournal, i hvilken der foretages afskrivning, efterhånden som råvarerne anvendes i produktionen. På denne måde kan der altid foretages en afstemning mellem lagerførte og forbrugte råvarer og hermed en grov udbyttekontrol for hver enkelt batch-produktion. Om nødvendigt må der gennemføres en analytisk kontrol af tilsætningsstoffernes specifikation eller tilsætningsstofblandingens homogenitet. En tilsvarende journalføring og kontrol anvendes på virksomheder med økologiske produkter og vintapperier.

Kontrollen med lagerstyringen på mindre virksomheder består hovedsagelig i at kontrollere, at virksomheden har styr på lageret således at råvarer og produkter ikke overskrider holdbarhedsfristen.

Kontrollen med lagerstyringen på importvirksomheder består hovedsagelig i, at kontrollere, at det ved ordreafgivelsen og varemodtagelsen sikres, at levnedsmidlerne opfylder den danske lovgivning, og at tilsætningsstofferne opfylder Positivlistens krav til identitet og renhed, jf. afsnit 5.6.

5.4.4 Kontrol af handelsdokumenter m.v.

Papirkontrol er en nødvendig del af rutinekontrollen med vin, økologi, import og egenkontrol.

Nedenfor er nævnt en række forhold, hvor handelsdokumenter i øvrigt bidrager med nødvendige eller supplerende oplysninger

- der kan evt. skaffes oplysninger om, hvor en given råvare stammer fra. Dette kan være aktuelt ved f.eks. mistanke om, at der anvendes en forurenet, evt. en forbudt råvare, eller ved mistanke om vildledning om f.eks. oprindelse

- det kan kontrolleres, hvilke tilsætningsstoffer eller levnedsmiddelingredienser, der er indkøbt, og i hvor store mængder. Dette kan om nødvendigt sammenholdes med forbruget, jf. afsnit 5.9.1

- handelsdokumenter/fakturaer kan vise, hvor varen er købt, og hvad den koster, hvilket kan give et fingerpeg om varens kvalitet (f.eks. køb af en teknisk vare, hvor der stilles krav til kvaliteten)

- medfølgende certifikater og analyseattester fra andre laboratorier kan give væsentlige oplysninger om de anvendte råvarer.

Hvis et levnedsmiddel fremstilles ved en simpel sammenblanding eller fortynding som honning, juice eller vin bør kontrollen rutinemæssigt bede om at se handelsdokumenterne. En sammenstilling af købt og solgt mængde kan være et væsentligt element i kontrollen af, om den pågældende vare overholder gældende krav eller fastsatte specifikationer. Da denne form for kontrol kan være meget omfattende, kan enheden ved mistanke bede den lokale told og skatteregion om assistance.

5.4.5 Lønarbejdsaftaler

Det bliver mere og mere almindeligt, at forretningskæder og handelskæder (lønarbejdsgiver) afgiver ordre til autoriserede virksomheder (lønarbejdstager) om at fremstille specificerede produkter.

I følge den ansvarsfordeling, som typisk aftales, bærer lønarbejdstager ansvaret for råvarer, halvfabrikata, produktion og transport, mens ansvaret for recept, emballage og mærkning typisk påhviler lønarbejdsgiver. Markedsføringen påhviler altid lønarbejdsgiver.

Det kan anbefales virksomhederne, at der for hvert enkelt produkt indgås en skriftlig aftale vedrørende ansvarsfordelingen mellem lønarbejdsgiver og lønarbejdstager. Aftalen bør afspejle den reelle, faktiske ansvarsfordeling i relation til levnedsmiddelloven .

LKE'en fører tilsyn og kontrol med lønarbejdstagervirksomheden på normal måde. Hvis LKE'en finder fejl og mangler ved produktet, som lønarbejdsgiver er hovedansvarlig for, rettes henvendelse til den LKE, i hvis geografiske område lønarbejdsgiver er beliggende. De to LKE'er aftaler herefter, hvilke tiltag der er nødvendige for at rette de påviste fejl og mangler.

5.5 Kontrol med materialer og genstande

Alle materialer og genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, er omfattet af bekendtgørelsen om materialer og genstande . Der er krav til bestemte materialeri keramikbekendtgørelsen , plastbekendtgørelsen og i celluloseregeneratbekendtgørelsen . Kontrol med total og specifik migration fra plast og af tungmetalafsmitning fra keramik m.v., der er importeret eller brændt ved lav temperatur, er fortsat aktuelle opgaver. Kontrollen udføres af LKE'erne som beskrevet i keramikvejledningen og vejledningen om materialer og genstande. Tilsynsmyndighederne kan pålægge virksomhederne at afgive prøver til analyse eller at fremkomme med nødvendige oplysninger om genstandenes sammensætning, jf. levnedsmiddellovens § 46.

Ved tilsyn på virksomheder, der importerer eller producerer materialer og genstande, kan LKE'en gennemgå certifikater, dokumentationsmateriale og andre oplysninger fra tidligere handelsled for at sikre, at virksomheden har dokumentation for, at dens materialer opfylder bekendtgørelsernes krav til sammensætning og migration. Der kan udtages prøver til kontrol af plast for total eller specifik migration eller af keramik til bestemmelse af migration af bly og cadmium.

Ved tilsyn på virksomheder, der anvender emballage og andre materialer og genstande, kan LKE'en kontrollere, om de anvendes til formål, som de er egnet til, og i overensstemmelse med producentens anvisninger.

5.6 Kontrol med tilsætningsstoffer

5.6.1 Kontrol af tilsætningsstoffer og tilsætningsstofblandinger

På virksomheder, der fremstiller tilsætningsstoffer og tilsætningsstofblandinger fører LKE'erne tilsyn med, at de fastlagte produktionsparametre holdes, at de færdige tilsætningsstoffer overholder Positivlistens specifikationskriterier, og at tilsætningsstofblandinger er homogene.

Retningslinierne for kontrollen med tilsætningsstofproducerende virksomheder vil i øvrigt fremgå de individuelle tilsynsvejledninger, der udarbejdes i forbindelse med autorisationen. Mindsteantallet for prøveudtagninger til analyse vil ligeledes fremgå af tilsynsvejled-ningen, ligesom det vil være nævnt, hvornår kemisk-analytisk kontrol kan være relevant. Ved import af tilsætningsstoffer, herunder tilsætningsstofblandinger, bør LKE'en forlange en kemisk-analytisk dokumentation for specifikationskriterier og homogenitet. For at sikre pålideligheden af virksomhedens dokumentation, kan der være behov for en analytisk kontrol. Omfanget af stikprøvekontrollen må vurderes ud fra risiko for fejl hos producenten, mistanke, tidligere analyser og erfaringer samt egenkontrollens resultater og deres oprindelse.

Det skal desuden kontrolleres om mærkningen af produkterne er foretaget i henhold til reglerne i tilsætningsstofbekendtgørelsen og aromabekendtgørelsen . Som hjælp til kontrol af mærkning af detailemballerede tilsætningsstoffer har Levnedsmiddelstyrelsen udarbejdet checkskemaer, jf. bilag 4.

Se i øvrigt afsnit 3.6, Positivlisten , tilsætningsstofbekendtgørelsen , aromabekendtgørelsen og aromavejledningen .

5.6.2 Kontrol af tilsætningsstofanvendelse

Kontrollen med tilsætningsstofanvendelse foregår mest hensigtsmæssigt i produktionsleddet, hvor det kontrolleres, at der kun opbevares de tilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i de pågældende levnedsmidler. Desuden er receptkontrol en velegnet kontrolform.

Endvidere skal det kontrolleres,

- at der foretages en i forhold til recepten korrekt afvejning af såvel tilsætningsstoffer som levnedsmiddelingredienser

- at opblandingen i det færdige levnedsmiddel er ensartet

- at sammensætning og koncentrationer af den anvendte tilsætningsstofblanding svarer til recepten

- at de anvendte tilsætningsstofblandinger er homogene og af levnedsmiddelkvalitet, dvs. at de overholder Positivlistens krav.

Med hensyn til bakterie- og skimmelkulturer, enzymer og røgaromastoffer skal det ved tilsynet kontrolleres, at der kun findes/anvendes anmeldte og accepterede stoffer, og at disse opfylder kravene i acceptskrivelsen.

Ud fra tilsynet, herunder receptkontrol, kan det vurderes, dels om der foreligger ulovlig anvendelse af tilsætningsstoffer, dels om der foreligger risiko for fejl i produktionen. Dette må danne grundlag for stillingtagen til behovet for at gennemføre en sideløbende analytisk kontrol.

Den analytiske kontrol kan omfatte prøver af såvel råvarer, halvfabrikata som færdigvarer. Undersøgelse af råvarer og halvfabrikata som f.eks. dej eller fars kan være mere hensigtsmæssig end undersøgelse af færdigvaren, hvis et tilsætningsstof kun anvendes hertil.

Kontrollen med tilsætningsstoffer i importerede levnedsmidler bør primært udføres på importørens lager. Det skal her kontrolleres, at virksomheden sikrer sig, at tilsætningsstofanvendelsen opfylder Positivlistens krav.

Se i øvrigt afsnit 3.6.

5.7 Kontrol med næringsstoffer

5.7.1 Kontrol af næringsstoffer, næringsstofpræparater og næringsstoftilsætning

Næringsstoffer, der er vitaminer og mineraler er i henhold til levnedsmiddellovens § 3 tilsætningsstoffer, og er således reguleret af tilsætningsstofbekendtgørelsen . De skal derfor overholde Positivlistens specifikationer for identitet og renhed. Næringsstoffer, der ikke er vitaminer og mineraler, kontrolleres som andre kosttilskud.

Receptkontrollen anvendes til at sandsynliggøre, om tilsætningerne er i overensstemmelse med de givne generelle eller særlige tilladelser, herunder om næringsdeklarationerne stemmer. Kontrollen kan desuden sikre, at der ikke sælges produkter, som ikke er anmeldt eller accepteret af styrelsen.

I acceptskrivelsen for tilsætning af næringsstoffer fastsætter levnedsmiddelstyrelsen nærmere krav til den analytiske kontrol. Virksomheden kan vælge mellem offentlige laboratorier, eller private laboratorier, der er akkrediterede til disse analyser, og udfører dem med de foreskrevne metoder. LKE'en foretager prøveudtagningen hos producent eller importør. Analyseresultaterne fremsendes til levnedsmiddelstyrelsen, der vurderer resultatet og sender et brev til virksomheden med kopi til LKE'en om, hvad der skal følges op på og meldes tilbage til styrelsen. Se i øvrigt afsnit 3.7.

5.7.2 Kontrol af næringsdeklaration

Ved tilsynet kan der ud fra recepten foretages en beregning af det teoretiske næringsstofindhold, som sammenholdes med den anførte næringsdeklaration. Beregningen kan foretages på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data. Levnedsmiddelstyrelsens levnedsmiddeltabeller over næringsstoffer i danske levnedsmidler kan f.eks. anvendes. Ved tilsynet foretages endvidere en kontrol af afvejningsprocedurer samt en kontrol af, at der anvendes de i recepten anførte råvarekvaliteter for at sikre, at recepten følges i produktionen.

Det skal understreges, at den teoretiske beregning er behæftet med en række usikkerheder. Tabeldata kan ikke opfattes som absolutte tal, men som de bedste skøn, og for nogle levnedsmidler er der tale om store variationer i næringsindhold, f.eks. fedtindhold i kødvarer. Kun laboratorieanalyser kan vise det faktiske næringsindhold i et levnedsmiddel.

Ved tilsynet skal det desuden kontrolleres, at næringsdeklarationerne er udført i overensstemmelse med reglerne i næringsdeklarationsbekendtgørelsen . Som hjælp hertil er der udarbejdet checkskemaer, jf. bilag 4. Næringsdeklarationer i øvrigt se afsnit 3.7.

5.8 Kontrol med mikrobiologi og hygiejne

Kontrol med mikrobiologi og hygiejne er bl.a. omtalt i afsnit 3.8 om om mikrobiologi og hygiejne og i afsnit 5.3.3 om produktionshygiejne. Undersøgelser udføres i henhold til mikrobiologicirkulæret .

5.9 Kontrol med forureninger

5.9.1 Metaller

Kontrollen med metaller skal være behovsorienteret. Behov for analyser må vurderes ud fra oplysninger fra tilsynet samt viden om produkterne og forurening af disse. Importerede levnedsmidler undersøges stikprøvevis, idet antallet af analyser må bero på viden om bl.a. levnedsmiddeltype, emballagetype samt importørens indkøbsmønster. Der er givet en nærmere beskrivelse af de vigtigste problemområder i tungmetalvejledningen .

5.9.2 Bekæmpelsesmidler

Den rutinemæssige kemisk analytiske undersøgelse af rester af bekæmpelsesmidler udføres af LST og landsdelslaboratorierne, og resultaterne herfra meddeles LKE'erne. LKE'erne er ansvarlige for at gennemføre mistankekontrol, dvs. kontrollere levnedsmidler, hvor der er mistanke om overtrædelse af anvendelsesbetingelserne for bekæmpelsesmidler, sprøjteuheld, anvendelse af ulovlige midler m.v. Kontrollen kan også være begrundet i afvigende lugt, smag, udseende eller andet, og omfatter også importerede levnedsmidler. Kontrollen omfatter alle levnedsmidler, også produkter omfattet af særlovgivningen. Den omfatter også bekæmpelsesmidler, der ikke er medtaget i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen , og som »kun« er reguleret i henhold til levnedsmiddellovens § 12.

Kontrollen med bekæmpelsesmidler er nærmere beskrevet i bekæmpelsesmiddelvejledningen .

5.10 Kontrol af mærkning

Som hovedregel bør mærkningskontrollen foretages så tæt som muligt på det trin, hvor varerne bliver mærket. Det vil for danske produkter almindeligvis være på produktionsvirksomheden, mens det for importerede levnedsmidler ofte vil være på engroslageret.

Da varepartierne på engroslagre hyppigt kun er oplagret i et kort tidsrum, vil det ikke være sandsynligt, at kontrollen ved et besøg får tilset et repræsentativt udsnit af vareudvalget. I sådanne tilfælde kan enheden anmode eller påbyde lagret om at tilbageholde en enkelt vare af alle varenumre eller af de varenumre enheden ønsker, så det herefter vil være muligt at checke for mærkningsfejl.

I detailvirksomheder uden tilvirkning bør der foregå en kontrol af mærkningen for de produkter, der færdigpakkes og/eller mærkes i detailledet. For øvrige produkter er det hensigten at mærkningskontrollen begrænses til en kontrol med, at der er tale om levnedsmidler, der stammer fra en registreret, godkendt eller autoriseret virksomhed, samt en kontrol med salgsfristers overholdelse.

Som hjælp til brug ved mærkningskontrollen er der udarbejdet checklister, jf. bilag 4. Mærkning i øvrigt se afsnit 3.10.

5.10.1 Kontrol af ingredienslister

I forbindelse med godkendelsen kan det være hensigtsmæssigt at pålægge virksomheder at have en ajourført receptsamling, der tillige indeholder et eksemplar af den anvendte mærkning (emballage).

Ved at sammenholde recept og mærkning kan man skønne, om der ud fra dette er overensstemmelse mellem produktets sammensætning og den angivne ingrediensliste, herunder evt. indhold af tilsætningsstoffer og næringsstoffer. Samtidig kan rigtigheden af næringsdeklaration og anprisninger kontrolleres.

5.10.2 Kontrol af nettovægt

Mærkningsbekendtgørelsens § 24-26 fastsætter regler for mærkning af nettoindhold, og kontrollen følger således principperne for mærkningskontrollen som helhed. Et par forhold vedrørende nettoindhold skal dog fremhæves yderligere.

For færdigpakkede levnedsmidler med et forud fastlagt konstant nettoindhold kan der i forbindelse med vægtangivelsen være anført et »e«. Dette betyder, at mærkningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i e-mærkningsbekendtgørelsen. Enhederne bør sikre sig, at virksomhederne er anmeldt i henhold til e-mærkningsbekendtgørelsen og løbende får foretaget måleteknisk kontrol. I øjeblikket er Veterinærdirektoratet, Fiskeritilsynet og FORCE Institutterne godkendt til at foretage denne kontrol.

LKE'erne har kontrollen med nettovægten, når produkterne ikke er e-mærket. For disse produkter gælder følgende retningslinier

- færdigpakkede levnedsmidler med individuel nettovægt skal mindst indeholde den mængde, der er angivet på emballagen.

- for færdigpakkede levnedsmidler, der sælges med en forud fastsat nettovægt gælder, at et parti i gennemsnit mindst skal indeholde den mængde, som er deklareret på pakningen, samtidig med at de enkelte pakninger kun må være undervægtige indenfor tolerancer, der er angivet i mærkningsvejledningen . Der er i mærknings- vejledningen ikke fastsat, hvor mange prøver der skal udtages af hvert parti, men det anbefales at kontrolveje mindst 10 enheder.

Importerede produkter, der er e-mærkede i oprindelseslandet, kontrolleres lejlighedsvis som nævnt ovenfor. For levnedsmidler i fast form eller lage skal både nettovægt og den drænede vægt kontrolleres. Der henvises til NMKL's metode nr. 55, 1980.

For levnedsmidler, der erfaringsmæssigt taber vægt under lagring, bør det lejlighedsvis undersøges, at den opgivne nettovægt er overholdt på salgstidspunktet, idet nettovægten skal være korrekt ved holdbarhedsfristens udløb.

Nogle levnedsmidler kan, uanset de ikke er færdigpakkede, være mærket med oplysning om nettoindhold. Dette kendes f.eks. for frugt og grønt i åbne kurve. Denne mærkning bør kontrolleres af LKE'erne med henblik på, om der foreligger vildledning, jf. levnedsmiddellovens § 23.

5.11 Kontrol af anprisninger

Anprisninger skal kontrolleres for at sikre, at der ikke er tale om vildledning, og for at sikre lige konkurrencevilkår. En anprisning må f.eks. ikke skabe tvivl om et tilsvarende produkt fra en anden virksomhed.

Når et levnedsmiddel anprises, er det væsentligt ved tilsynet at kontrollere, at producenten eller importøren har dokumentation for rigtigheden af anprisningen. Via receptkontrol kan det ofte vurderes om anprisningen svarer til det angivne i recepten. Samtidigt kan det kontrolleres, at f.eks. en anprist øget næringsværdi ikke skyldes et tilsat næringsstof.

Regler m.m., der skal kontrolleres overholdt, når levnedsmidler anprises er anført i afsnit 3.11.

Som hjælp til kontrollen med ernæringsmæssige anprisninger og anprisninger har Levnedsmiddelstyrelsen udarbejdet checkskemaer, jf. bilag 4.

Ved anprisninger som f.eks. »kosher« og »halal« behøver kontrollen i produktionsvirksomhederne ikke tilse, om de specielle regler for disse produkter overholdes. Enheden skal derimod kontrollere virksomhedens dokumentation for, at produkterne er under specialkontrol.

5.12 Kontrol med levnedsmiddellovens § 12 og § 23

Levnedsmiddellovens § 12 fastsætter, at levnedsmidler må ikke sælges, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at udgøre en sundhedsrisiko eller af anden årsag må anses for at være utjenlige til at fortæres af mennesker. Lovens § 23 fastsætter, at levnedsmidler ikke må sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne.

LKE'en har kontrolansvaret for de levnedsmidler, der produceres, importeres eller engrosoplagres på virksomheder, der er underlagt tilsyn i henhold til levnedsmiddelloven , samt for alle levnedsmidler i detailleddet, uanset om produktion m.v. reguleres i henhold til særlovgivningen. Levnedsmiddelloven danner således et sikkerhedsnet for opståede problemer, og LKE'erne kan kassere eller nedlægge forbud mod salg af levnedsmidler, hvis der er en begrundet mistanke om, at der foreligger sundhedsrisiko m.v. eller vildledning.

6. KONTROL VED UNDERSØGELSE Oversigt 6.1 Indledning 6.2 Planlægning af laboratoriearbejde 6.2.1 Prøveudtagningsfrekvens 6.2.1.1 Danske levnedsmidler 6.2.1.2 Importerede levnedsmidler 6.2.2 Prøvetyper 6.3 Prøveudtagning 6.3.1 Indledning 6.3.2 Prøvestørrelse og prøvetagningsudstyr 6.3.3 Mærkning af prøver 6.3.4 Transport, forsendelse og opbevaring af prøver 6.3.5 Prøver til Levnedsmiddelstyrelsen 6.3.6 Betaling af prøver 6.4 Udførelse af laboratorieundersøgelser 6.4.1 Analysemetoder 6.4.2 Verifikation 6.4.3 Præstationsprøvninger (interkalibreringer) 6.4.4 Rapportering

6. KONTROL VED UNDERSØGELSE

6.1 Indledning

I dette kapitel beskrives de generelle retningslinier for mikrobiologisk og kemisk-analytisk kontrol af levnedsmidler. Kontrollen omfatter alle de opgaver, der er omtalt i de foregående kapitler, f.eks. om deklarerede stoffer er til stede i korrekt mængde, om grænseværdier er overholdt, om der er anvendt ikke-tilladte stoffer eller om levnedsmidlerne i øvrigt indeholder sundhedsmæssigt betænkelige eller af anden grund uønskede stoffer eller mikroorganismer.

For en række områder har Levnedsmiddelstyrelsen udgivet vejledninger om kontrollens udførelse, bl.a. om prøveudtagning, analysemetoder, resultatvurdering, verifikation m.v., som bør følges ved undersøgelse for de pågældende stoffer. I nedenstående vejledninger er der bestemmelser om laboratoriekontrollen

- bekæmpelsesmiddelvejledningen

- kødkvalitetsvejledningen

- tungmetalvejledningen

- vejledningen om materialer og genstande

- figenvejledningen

- mikrobiologicirkulæret

- jordnøddecirkulæret .

6.2 Planlægning af laboratoriearbejde

Det kemiske og mikrobiologiske kontrolarbejde skal være målrettet og behovsorienteret, som beskrevet i afsnit 5.2. Med udgangspunkt i LKE'ernes viden om virksomhederne, oplysningerne i denne vejlednings kapitel 3 og 4 om henholdsvis kontrolopgaverne og de enkelte levnedsmiddelgrupper skal der hvert år udarbejdes en kontrolaktivitetsplan, jf. kontrolcirkulæret og gebyrbekendtgørelsen .

LST giver senest 1. oktober LKE'erne oplysning om kampagner, EU kontrolprojekter og mikrobiologiske screeningsundersøgelser planlagt til det kommende år. Enhederne modtager ligeledes arbejdsprogrammer for landsdelslaboratorierne med landsdelslaboratorieprojekterne for næste år.

I den årlige planlægning for laboratorieundersøgelser skal der tages stilling til eventuel prøveudtagning hos samtlige virksomheder i LKE'ens område. Der skal endvidere tages stilling til prøvetyper og analyseparametre for de udtagne prøver. Nogle prøveudtagninger kan være en del af screeningsundersøgelser, kampagner (lokale, regionale eller centralt tilrettelagte) eller af landsdelslaboratorieprojekter.

Der kan i løbet af året være behov for at ændre prøveudtagningsplanen, hvis der er sket ændringer med virksomheders fremstilling eller salg af levnedsmidler. Ligeledes kan fremkomne analyseresultater, f.eks. konstaterede overskridelser af en grænseværdi, medføre behov for supplerende undersøgelser.

6.2.1 Prøveudtagningsfrekvens

LKE'erne skal ud fra kendskabet til virksomhederne og levnedsmidlerne fastlægge behovet for laboratoriekontrol. I kontrolcirkulæret er der fastsat krav til minimumskontrolaktiviteten.

6.2.1.1 Danske levnedsmidler

For danske levnedsmidler afhænger prøveudtagningsfrekvensen for de enkelte virksomheder og de enkelte levnedsmiddelgrupper bl.a. af følgende forhold

- kendskab til levnedsmidlerne og risikoen for sundhedsmæssige og holdbarhedsmæssige problemer

- anvendelse af tilsætningsstoffer

- varedeklarationer på færdigvarerne

- risiko for fejl og forurening i produktionen

- virksomhedens størrelse

- antal produktioner pr. år.

6.2.1.2 Importerede levnedsmidler og tilsætningsstoffer

For danske levnedsmidler kontrolleres en række af ovenstående forhold ved tilsynet, og behovet for laboratorieanalyser vurderes herudfra. For importerede produkter er de laboratoriemæssige undersøgelser i højere grad bestemmende for kontrollens effektivitet. Fastlæggelse af prøveudtagningsfrekvenser for disse må derfor overvejende ske ud fra følgende oplysninger om levnedsmidlets produktion og oprindelse

- oprindelsesland

- kendskab til levnedsmidlerne, herunder emballering, deres oprindelse og risikoen for sundhedsmæssige og holdbarhedsmæssige problemer

- sandsynlige produktionsprocesser

- levnedsmidlernes mærkning

- oplysninger fra handelsdokumenter

- kendskab til importør og indkøbsmønster

- oplysninger fra Levnedsmiddelstyrelsen, særlovsmyndigheder, presse eller andet.

6.2.2 Prøvetyper

For prøver til laboratorieundersøgelser kan der skelnes mellem stikprøver, mistankeprøver og projektorienterede prøver. For alle 3 prøvetyper kan udtagning omfatte råvarer, halvfabrikata eller færdigvarer, emballage, utensilier, tilsætningsstoffer, bekæmpelsesmidler og rengørings- og desinfektionsmidler, jf. levnedsmiddellovens § 46, stk. 2. De fleste prøver udtages, hvor det vurderes, at der er størst behov for undersøgelse til støtte for tilsynet.

Stikprøver er tilfældige prøver, der udtages jævnt fordelt i forhold til prøveudtagningsplanen. I prøveudtagningsplanen kan det være fastlagt, at der kun udtages en enkelt prøve. Stikprøvekontrol kan opfattes som den løbende kontrol med levnedsmiddellovgivningen. Kun resultater af stikprøver kan anvendes statistisk til beregning af hyppigheden af ulovligheder for et bestemt forhold (fejlprocenter).

Mistankeprøver udtages på grund af mistanke, opstået ved tilsyn eller på grund af forbrugerklager, sygdomstilfælde, oplysninger udefra eller tidligere analyseresultater.

Som nævnt flere steder i kapitel 3 og 4 er mistankekontrollen på en række områder væsentlig, og den bør derfor opprioriteres. Ved mistankekontrollen fokuseres på prøver, der i størst mulig omfang afslører fejl. Resultater af mistankeprøver fejlvægter således et bestemt forhold og kan ikke anvendes i et statistisk materiale, der skal belyse de undersøgte parametres fordeling i almindelige levnedsmidler.

Projektorienterede prøver udtages i forbindelse med projektorienteret kontrol, hvor der fokuseres på en bestemt levnedsmiddelgruppe eller på nogle bestemte kontrolopgaver. Denne kontrolform har en række fordele, hvilket er nærmere omtalt i afsnit 5.2.1. For laboratoriet betyder det en rationel planlægning af mange prøver, hvor analyserne gennemføres i større serier.

Prøver af råvarer og halvfabrikata anvendes i højere grad ved orienterende og/eller vejledende undersøgelser. LKE'erne bør ved tilsyn i produktionsvirksomheder vurdere, om denne kontrol med færre ressourcer kan erstatte færdigvarekontrollen. Det kan f.eks. være mere aktuelt at undersøge råvarer eller halvfabrikata for indhold af tilsætningsstoffer. Ligeledes kan eventuelle forureninger afsløres på et tidligere stadium, hvilket gør det lettere at forhindre videre distribution af varen.

Prøver af salgsklare levnedsmidler udtages såvel i autoriserede virksomheder som i engros- og detailforretninger. Kontrol af salgsklare levnedsmidler er oftest en kontrol med, at bestemte regler er overholdt, og er i de fleste tilfælde den mest aktuelle kontrol.

6.3 Prøveudtagning

6.3.1 Indledning

Prøveudtagningen bør være planlagt i detaljer, inden den finder sted. Prøverne udtages af personer ansat ved LKE'en, og det er vigtigt, at prøveudtageren har den fornødne indsigt og instruktion i prøveudtagning. Prøveudtagning bør normalt ikke ske, uden at der er truffet aftale med laboratoriet. Ved prøveudtagningen bør der være en repræsentant for virksomheden til stede, og det anbefales, at LKE'en afgiver en kvittering for de udtagne prøver.

Den prøve, som analyseres på et laboratorium, er oftest en lille del af en større prøve, og denne er normalt en mindre del af et større parti eller produktion. Den praktiske værdi af et analyseresultat er afhængig af, om prøven repræsenterer partiet, og dette afhænger hovedsagelig af rigtig/repræsentativ prøveudtagning samt eventuelle ændringer i prøvematerialet inden analyse. Fejl, opstået ved forkert prøveudtagning, transport eller prøveforberedelse, har ofte større betydning for analyseresultatet end metodens usikkerhed.

Der kan ikke angives generelle retningslinier for prøveudtagning. Det afhænger bl.a. af levnedsmidlets art, hvilke analyser der skal udføres, samt opbevaringsform for pågældende levnedsmiddel.

Prøveudtagning til mikrobiologiske undersøgelser er beskrevet i bilag 5 i mikrobiologicirkulæret . Der er angivet nærmere retningslinier for prøveudtagning i vejledningerne i afsnit 6.1, ligesom der kan henvises til en række ISO-metoder for prøveudtagning af levnedsmidler.

Virksomheder, der får udtaget prøver til analyse, har ret til samtidig at få udtaget en kontraprøve, som kan anvendes, hvis virksomheden rejser tvivl om LKE'ens analyseresultat. Folderen »Om kontrolprøver og kontraprøver« beskriver vilkårene for anvendelse af kontraprøver. Brug af kontraprøver kan kun ske efter nærmere aftale mellem LKE og virksomhed, og de skal forsegles af LKE'en og opbevares på virksomheden efter LKE'ens anvisninger.

6.3.2 Prøvestørrelse og prøveudtagningsudstyr

Den udtagne prøve skal have en størrelse, der sikrer, at den så vidt muligt er repræsentativ for den pågældende vare. Det er vigtigt, at prøvemængden er så stor, at der kompenseres for variationer i sammensætning og homogenitet af pågældende levnedsmiddel. Prøven skal endvidere være tilstrækkelig stor til de planlagte laboratorieundersøgelser. I nogle retningslinier for kontrol med særlige områder er der givet vejledning om prøvetagning, herunder om prøvemængder. Ved andre undersøgelser kan anbefalinger fra den svenske håndbog i levnedsmiddelkontrol (* 175) bruges som udgangspunkt ved vurdering af passende prøvestørrelse.

Redskaber og beholdere, der anvendes til prøveudtagning, skal være af et materiale, der ikke forurener eller forandrer prøven. Beholdere af glas eller plast samt plastposer kan anbefales. Levnedsmidler, der udtages til metalanalyser, bør ikke udtages i beholdere indeholdende metal.

6.3.3 Mærkning af prøver

Ved prøveudtagningen skal alle prøver tydeligt og entydigt mærkes i overensstemmelse med prøveudtagningsblanket eller følgeseddel. Mærkningen skal være holdbar og være udført, så der ikke kan opstå tvivl om prøvernes identitet.

Samtidig med prøveudtagning udfyldes en prøveudtagningsblanket, hvoraf nedenstående, ikke nødvendigvis alle og eventuelt suppleret med flere, oplysninger fremgår

- prøvens mærkning

- prøveudtagerens navn

- dato og klokkeslæt for prøveudtagning

- analyseparametre

- virksomheden, hvor prøven er udtaget (prøveudtagningssted)

- virksomheden, hvor produktet er fremstillet (oprindelsessted

- producent/importør)- prøvetype eller vareart, evt. suppleret med andre kendetegn til sikker identifikation af prøven

- identifikation af levnedsmiddelpartiet

- fremstillingstidspunkt (hvis muligt) og angivet holdbarhed

- fremstillings-/pakkedato (hvis emballage mangler)

- opbevaringsforhold i virksomheden - herunder temperatur for køle- og frostvarer

- evt. særlige forhold ved prøveudtagningen (f.eks. behandling, opbevaring, udtagningsmåde, udtagningssted i produktionsforløbet)

- årsag til prøveudtagning (stikprøve, mistanke m.m.)

- evt. varedeklaration (hvis emballage mangler)

- dato og klokkeslæt for modtagelse af prøven på laboratoriet

Man kan eventuelt bruge den blanket til prøveudtagning, der benyttes af LST og af landsdelslaboratorierne.

6.3.4 Transport, forsendelse og opbevaring af prøver

Transport og forsendelse af prøver skal ske på en sådan måde, at der ikke sker nogen forurening af prøverne, og at de ikke forandres fysisk eller kemisk. Generelt bør levnedsmidler transporteres og forsendes i lukkede transportbeholdere, og således at de er beskyttede mod sollys. Letfordærvelige levnedsmidler skal hurtigst muligt og helst nedkølet transporteres til laboratoriet, og for dybfrosne levnedsmidler bør det i videst muligt omfang sikres, at der ikke sker en optøning.

Hvis levnedsmidlerne skal opbevares på laboratoriet, inden påbegyndelse af analysearbejdet eller forsendelse til andet laboratorium, bør opbevaring ske på køl eller frost. Opbevaringen bør ske i lukkede beholdere og beskyttet mod sollys. Opbevaringsforholdene bør i øvrigt vurderes i de enkelte tilfælde, idet de vil afhænge af levnedsmiddeltype og analyseparametre.

6.3.5 Prøver til Levnedsmiddelstyrelsen

Prøveudtagninger i forbindelse med landsdelslaboratoriernes og styrelsens udviklingsopgaver eller løbende undersøgelsesprogrammer varetages af LKE'erne, idet det er væsentligt, at prøverne repræsenterer et bredt udsnit af de varer, der udbydes til salg.

Der kan være tale om prøver, der udtages til kontrolanalyser, f.eks. for restindhold af bekæmpelsesmidler, eller der kan være tale om prøver, der udtages til centrale kortlægnings- eller kontrolprojekter. Levnedsmiddelstyrelsen har udarbejdet folderen »Om prøveudtagning af levnedsmidler«, der kan udleveres til virksomheder, hvor der tages prøver. Undersøgelserne er bl.a. grundlag for, at styrelsen kan vejlede LKE'erne om kontrollens udførelse, herunder angivelse af analysemetoder. Der udtages endvidere prøver, der indgår i styrelsens overvågningsprogrammer.

6.3.6 Betaling af prøver

Levnedsmiddellovens § 46, stk. 2 og 3 bestemmer, at tilsynsmyndigheden kan pålægge virksomhederne at afgive prøver uden vederlag. Det kan også pålægges virksomhederne at emballere og forsende prøverne efter nærmere bestemmelser og afholde udgifterne hermed. Bestemmelserne er bl.a. medtaget i keramikbekendtgørelsen , plastbekendtgørelsen , bekendtgørelsen om materialer og genstande , autorisationsbekendtgørelsen , engrosforhandlingsbekendtgørelsen samt detailforhandlingsbekendtgørelsen .

Det skal bemærkes, at reglen i detailforhandlingsbekendtgørelsen adskiller sig noget fra de øvrige bekendtgørelser, idet det er fastsat, at der kan erlægges sædvanlig betaling for prøver, udtaget i forbindelse med en stikprøvekontrol. Ved prøveudtagning i detailleddet vurderer den enkelte LKE, om man ønsker at betale for prøverne eller ej. I andre tilfælde er virksomhederne som ovenfor nævnt forpligtet til at afgive prøverne uden vederlag.

6.4 Udførelse af laboratorieundersøgelser

I direktiv 93/99 om supplerende krav til offentlig kontrol med levnedsmidler er fastlagt, hvilke kvalitetskrav levnedsmiddelkontrollaboratorier fremover skal opfylde for at kunne udføre offentlig levnedsmiddelkontrol. Det kræves her, at laboratorierne lever op til de krav for analyselaboratoriers virksomhed, der er fastlagt i europastandarden EN 45001, samt at de bedømmes i henhold til standarden EN 45002 af et tredjepartsorgan, der selv opfylder kravene i EN 45003. Dette vil i praksis sige, at laboratorierne i fremtiden skal være akkrediterede af DANAK eller tilsvarende akkrediteringsmyndighed til de analyser, der udføres i kontrolmæssigt øjemed. Herudover skal laboratorierne anvende præstationsprøvning.

Direktivet vil blive implementeret i dansk lovgivning inden 1998. Indtil da udføres analysearbejdet efter sædvanlige retningslinier for god laboratoriemæssig praksis (* 176) og efter retningslinier som beskrevet herunder og i de følgende afsnit.

Analyserne udføres på de laboratorier, der dækker det pågældende analyseområde ifølge laboratorieplanen, eller på laboratorier udpeget af LST. Inden for særlige områder, f.eks. kontrol med modermælks-erstatninger og kosttilskudspræparater, skal analyserne enten udføres på et offentligt laboratorium (A-laboratorium eller Levnedsmiddelstyrelsens laboratorium) eller på et privat laboratorium, der er akkrediteret af anerkendt akkrediteringsmyndighed til at udføre de pågældende analyser på et kvalitetsniveau svarende til de krav, Levnedsmiddelstyrelsen stiller.

6.4.1 Analysemetoder

Ved mikrobiologiske undersøgelser skal anvendes de metoder, der er beskrevet i bilag 6 i mikrobiologicirkulæret . Efter drøftelse med LST i hvert enkelt tilfælde kan andre ligeværdige metoder dog anvendes.

Ved kemiske undersøgelser er der generelt metodefrihed for de analyser, der gennemføres på LKE'erne.

Direktiv 93/99 om supplerende bestemmelser vedrørende offentlig kontrol med levnedsmidler fastsætter dog følgende krav til kemiske såvel som mikrobiologiske analysemetoder, der anvendes til offentlig kontrol

Analysemetoderne skal om muligt være undersøgt med hensyn til

- specificitet

- rigtighed

- præcisionsværdier: repeterbarhed (i samme laboratorium), reproducerbarhed (i samme laboratorium og i andre laboratorier) og variation

- påvisningsgrænse

- følsomhed

- praktisk anvendelighed og anvendelsesområde.

Præcisionsværdierne skal fastlægges på grundlag af en fællesafprøvning udført i henhold til en internationalt anerkendt protokol for sådanne forsøg (f.eks. »Precision of Test Methods« ISO 5725/1981). Værdierne for repeterbarhed og reproducerbarhed udtrykkes i internationalt anerkendt form (f.eks. med 95% konfidensinterval som fastlagt i ISO-standarden). Resultaterne af fællesafprøvningen skal offentliggøres eller være offentligt tilgængelige.

De fleste metodeforskrifter fra NMKL, AOAC, LST eller andre officielle metoder vil opfylde disse krav.

Der kan rekvireres en oversigt over de kemiske analysemetoder, som landsdelslaboratorierne og LST anvender fra Instituttet for Levnedsmiddelkemi og Ernæring. Her vil man ligeledes ofte kunne vejlede om valg af metode.

Til nogle kontrolopgaver skal der bruges foreskrevne metoder. Det gælder f.eks. mikrobiologiske undersøgelser eller bestemmelse af afgivelse af bly og cadmium fra keramik. Resultatet af en undersøgelse kan også være så afhængigt af den anvendte metodik, at det er nødvendigt at anvende nøjagtig samme metode for at kunne sammenligne resultater. Det gælder f.eks. jodtal og fiberbestemmelse. I disse tilfælde kan den foreskrevne metode ikke fraviges.

Flere regelsæt, f.eks. om specifikationer for tilsætningsstoffer eller vin og spiritus, indeholder henvisning til referencemetoder, der kan anvendes ved tvivl om analyseresultater. Instituttet for Levnedsmiddelkemi og Ernæring kan skaffe disse metoder og vejlede om deres anvendelse.

Ved orienterende undersøgelser eller ved screening af mange prøver kan der vælges hurtige og simple metoder.

6.4.2 Verifikation

Det er i reglen ikke nødvendigt at verificere et analyseresultat, når undersøgelsen er udført som akkrediteret prøvning.

Hvis laboratoriet ikke er akkrediteret til den pågældende analyse, og resultatet skal danne grundlag for tiltalerejsning, anbefales det at få udført en verifikationsanalyse. Verifikation kan endvidere være en støtte ved andre former for sagsopfølgning.

Verifikationsanalyser for LKE'erne udføres af de regionale landsdelslaboratorier eller Levnedsmiddelstyrelsen.

6.4.3 Præstationsprøvninger (interkalibreringer)

Laboratoriet skal deltage i præstationsprøvninger inden for laboratoriets arbejdsområder. LST og DANAK er ved at koordinere krav om præstationsprøvninger for levnedsmiddellaboratorier. Det er endnu ikke afklaret, hvorledes opfølgningen overfor LKE'erne skal tilrettelægges. Dette afventer drøftelser med DANAK og med Sammenslutningen af levnedsmiddelkontrolenheder.

På det kemiske område skal landsdelslaboratorierne deltage i præstationsprøvningsprogrammet FAPAS, det tilbydes af det engelske Ministry of Agriculture, Fisheries and Food (MAFF). Programmet dækker en stor del af levnedsmiddelområdet, og FAPAS udsender i øjeblikket prøver tre gange årligt inden for hver af følgende serier

Næringsstoffer og mineraler, fedtsyrer og alkoholer, tilsætningsstoffer, tungmetaller, aflatoksiner, klorpesticider, fosforpesticider, lægemiddelrester, totalmigration fra plast samt specifik migration fra plast. Programmet udvides stadig med nye emner.

Deltagerne afkræves et mindre gebyr, og der betales kun for de runder, man deltager i. Landsdelslaboratorierne deltager i minimum to runder om året for hver af de levnedsmiddelkemiske områder, hvor der foretages analyser.

6.4.4 Rapportering

For prøver, der stammer fra producenter/importører inden for LKE'ens geografiske område, fremsendes analyseresultat og tilsynsmyndighedens vurdering af dette til pågældende virksomhed. Det skal af vurderingen fremgå, om levnedsmiddellovens bestemmelser, herunder fastsatte grænseværdier er overholdt. Hvis prøven stammer fra virksomheder, der kontrolleres af en anden LKE eller af en særlovsmyndighed, fremsendes analyseresultatet med vurdering til pågældende myndighed, jf. afsnit 3.2.

Ved indkøb af prøver i detailforretninger uden tilvirkning må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om detailforretningen skal have kopi af analyseresultatet.

7. SAGSOPFØLGNING Oversigt 7.1 Indledning 7.2 Midler til opklaring af en sag 7.2.1 Generelt vedrørende sagsbehandling 7.3 Myndighedsudøvelse 7.3.1 Vejledning 7.3.2 Påtale 7.3.3 Påbud og forbud 7.3.4 Beslaglæggelse og tilintetgørelse 7.3.5 Klage over enhedens afgørelse 7.4 Politianmeldelse 7.4.1 Politianmeldelsens indhold 7.4.2 Anke af retsafgørelser m.v. 7.5 Andre midler 7.5.1 Dispensation 7.5.2 Tilbagekaldelse af godkendelse 7.5.3 Forbud mod salg fra registreret virksomhed 7.6 Kommunalbestyrelsens indflydelse 7.7 Forvaltningsretslige regler 7.7.1 Aktindsigt 7.7.2 Undtagelse fra aktindsigt - beskyttelseshensyn 7.7.3 Aktindsigt i videre omfang - meroffentlighedsprincippet 7.7.4 Tidsfrist 7.7.5 Dokumentudlevering 7.7.6 Partshøring

7. SAGSOPFØLGNING

7.1 Indledning

Dette kapitel omhandler nogle generelle forhold og retningslinier vedrørende sagsopfølgning indenfor levnedsmiddellovens område. I henhold til levnedsmiddelloven har kommunerne pligt til at føre kontrol med, at gældende regler overholdes, og i henhold til § 44 træffer kommunalbestyrelsen eller vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed beslutning om, hvad der skal foretages i den enkelte sag.

Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at det er væsentligt, at der konsekvent og i nødvendigt omfang bliver fulgt op på overtrædelse af regler konstateret ved tilsyn og laboratorieundersøgelser. Kontrolindsatsen skal lægges så tæt som muligt på det trin, hvor problemerne er opstået. Ulovligheder observeret i engros- eller i detailleddet påtales her, men videresendes samtidig til den levnedsmiddelkontrolenhed eller særlovsmyndighed, der fører tilsyn med den virksomhed, hvor varen er produceret eller importeret.

7.2 Midler til opklaring af en sag

Oplysningerne, der kræves til opklaring af en sag, indhentes ved tilsyn, undersøgelse eller andre data. LKE'erne har ifølge levnedsmiddellovens § 45 adgang til de lokaler, hvor levnedsmidler behandles og sælges, og der kan ifølge § 46 udtages prøver af levnedsmidler og andet. Lovens § 46 giver endvidere hjemmel til at forlange alle de oplysninger, der har betydning for tilsynets eller kontrollens gennemførelse. Det gælder også oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, hvad enten de findes på papir eller EDB.

En virksomhed må ikke hindre levnedsmiddelkontrollen i at udføre sit arbejde. Hvis LKE'en nægtes adgang til lokaler, nægtes oplysninger, eller på anden vis nægtes mulighed for at gennemføre den nødvendige kontrol og sagsopfølgning, giver lovens § 45 hjemmel til med politibistand at gennemtvinge den fornødne kontrol. Inden der gribes til disse midler, bør LKE'en naturligvis søge at forhandle sig til rette med virksomheden.

7.2.1 Generelt vedrørende sagsbehandling

Det er væsentligt, at alle oplysninger fra tilsyn, mundtlige aftaler, givne vejledninger m.m. bliver noteret i pågældende sag. I henhold til offentlighedsloven har en myndighed pligt til at gøre notat om oplysninger, der modtages mundtligt eller på anden måde, hvis de er med til at skabe klarhed om en sags faktiske omstændigheder.

Laboratorierapporter og tilsynsattester skal ligeledes arkiveres, så de nemt og uden besvær kan findes og sammenholdes med sagen.

Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at tilsynsattester, rapporter, skrivelser m.m. i en sag normalt vil være omfattet af offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om aktindsigt.

7.3 Myndighedsudøvelse

Udgangspunktet for håndhævelse af levnedsmiddellovgivningen er, at det konstateres, at loven eller regler fastsat med hjemmel i loven ikke overholdes. I alle tilfælde vil LKE'en skulle meddele virksomheden, at der er tale om et ulovligt forhold, som - hvis det fortsætter - medfører reaktioner i form af påbud, forbud, beslaglæggelse, destruktion m.v., eller i sidste ende indgivelse af politianmeldelse.

I sit valg af reaktion må LKE'en, ud over den foreliggende overtrædelse eller nærliggende risiko herfor, holde sig levnedsmiddellovgivningens hovedformål for øje: Beskyttelse af forbrugeren mod sundhedsrisiko og beskyttelse af forbrugeren mod vildledning. Samtidigt skal der sikres ensartede vilkår for virksomhederne, da de skal have lige konkurrencevilkår. Kontrollen bør alene anvende de tiltag, som er nødvendige for at sikre at reglerne overholdes. Dette indebærer på den ene side, at reaktionen ikke bør være mere indgribende end nødvendigt. På den anden side skal reaktionen have tilstrækkelig gennemslagskraft så det sikres, at reglerne overholdes.

7.3.1 Vejledning

I langt de fleste tilfælde er vejledning over for virksomhederne den vigtigste og en meget effektiv del af kontrollen. I nogle tilfælde kan der opstå en konflikt mellem LKE'ens funktion som vejleder eller konsulent for virksomhederne og LKE'ens funktion som den myndighed, der skal kontrollere virksomhedernes behandling og salg af levnedsmidler, specielt hvis LKE'en udfører undersøgelser eller konsulentarbejde mod betaling. Enhederne bør også være opmærksom på, at en meget konkret vejledning kan fortolkes som en forhåndsaccept af et bestemt forhold, f.eks. udformning af en deklaration.

7.3.2 Påtale

En påtale er typisk en skriftlig vejledning med en henstilling eller advarsel på en tilsynsrapport. Begrundelsen kan aflæses af påtalens indhold.

Tilsynsattester med påtaler uden begrundelse og uden henvisning til retsregler kan ikke betragtes som afgørelser i henhold til forvaltningsloven, og er derfor ikke umiddelbart forpligtende for virksomheden. Hvis tilsynsattesten benyttes til påbud, skal der være henvist til de regler, der er overtrådt, og der skal være angivet frister for opfyldelse af og for påklage af påbudet, jf. afsnit 7.3.3, så virksomheden er gjort opmærksom på sine rettigheder.

Påtaler kan sædvanligvis anvendes med godt resultat og er herved en meget vigtig del af kontrollen. Såfremt en påtale ikke efterleves, må den følges op af et påbud, forbud eller tilbagekaldelse af tilladelse.

Gentagne henstillinger eller påtale af samme forhold (renholdelse, temperaturer, holdbarhedsdato, mærkning, nettovægt m.m.) kan vise eller opfattes som manglende konsekvens hos myndighederne, og kan få virksomhederne til at tro, at forholdet er mindre væsentligt. For at undgå dette kan kontrollen med fordel trinvis øge myndighedsudøvelsen over vejledning gennem påtale, påbud, påbud om gebyr for ekstraordinær kontrol til indgivelse af politianmeldelse.

7.3.3 Påbud og forbud

Et påbud påbyder en virksomhed at udføre en konkret handling, f.eks. at få rettet en mærkningsfejl eller at få opsat en håndvask.

Et forbud forbyder en virksomhed at udføre en bestemt handling, f.eks. at sælge en vare. Nedlægges der forbud, skal der tages stilling til, om dette bør ledsages af et påbud, f.eks. om at en vare skal trækkes tilbage fra detailleddet.

LKE'en kan påbyde en virksomhed at dokumentere, ændre eller rette op på nogle forhold. Det kan f.eks. være påbud om at ændre produktionsprocedurer, vedligeholdelse, fremskaffe dokumentation for at varepartier overholder nærmere angivne krav eller påbud om at ændre på tilsætningsstofanvendelsen.

Påbud og forbud er afgørelser, der skal meddeles skriftligt til virksomheden. Er afgørelsen meddelt summarisk på en tilsynsattest uden alle nødvendige oplysninger, er det nødvendigt efterfølgende at sende påbudet eller forbudet i et brev med nærmere uddybning og begrundelse.

Samtidig skal der i henhold til levnedsmiddelloven angives en frist, inden for hvilken påbudet skal efterkommes. Fristen for påbudets efterlevelse bør være rimelig, d.v.s. at modtageren skal have reel mulighed for at rette forholdet, med mindre en egentlig vildledning eller sundhedsrisiko foreligger. På den anden side kan en meget lang tidsfrist betragtes som en dispensation. Hvis enheden giver en tidsfrist på flere måneder til at rette op på et ulovligt forhold, kan dette opfattes som lovliggørelse af en overtrædelse, dvs. en dispensation. LKE'erne kan udelukkende dispensere fra reglerne i detailforhandlingsbekendtgørelsens kapitel 3.

Ønskes en forlængelse af den fastsatte frist, og kan eller vil LKE'en ikke give en sådan, kan modtageren klage over afgørelsen eller ansøge om dispensation hos Levnedsmiddelstyrelsen.

Alle afgørelser skal ledsages af klagevejledning.

Udstedelse af påbud/forbud vil typisk kræve ekstra kontrol med virksomheden. Overstiger en virksomheds kontrolbehov herved det i kontrolaktivitetsplanen forudsatte, kan der pålægges virksomheden et gebyr til dækning af de faktiske kontrolomkostninger afholdt i forbindelse med den udøvede ekstrakontrol i henhold til § 9 i gebyrbekendtgørelsen.

Kopi af samtlige påbud og forbud sendes til Levnedsmiddelstyrelsen.

Bilag 6 indeholder en oversigt over elementerne i påbud eller forbud samt eksempler på, hvordan påbud eller forbud kan udformes.

7.3.4 Beslaglæggelse og tilintetgørelse

Efter levnedsmiddellovens § 33 og 35 kan det bestemmes, at levnedsmidler skal beslaglægges eller tilintetgøres. Det kan f.eks. være aktuelt ved levnedsmidler

- der må antages at være sundhedsskadelige

- som er mærket groft vildledende

- som er fejlagtigt mærkede, og hvor den pågældende virksomhed ikke ønsker eller kan lade fejlen rette

- som klart overskrider fastsatte grænseværdier for forureninger.

Beslaglæggelse sker enten ved, at LKE'en tager varen i forvaring eller nedlægger forbud mod videresalg. I sidstnævnte tilfælde skal forbudet ledsages af et påbud om, at varen eller varepartiet opbevares på en sådan måde, at videregivelse til andre ikke kan finde sted. Enheden kan f.eks. markere det beslaglagte parti ved dels at tape rundt om partiet og dels ved at påklæbe iøjnefaldende sedler, af hvilke det fremgår, at partiet er beslaglagt af LKE'en.

Ved beslaglæggelse er det vigtigt nøje at identificere de beslaglagte levnedsmidler. Identifikationen bør mindst omfatte lot mærkning, levnedsmidlets art, mængde og placering i virksomheden.

Påbud og forbud i forbindelse med beslaglæggelse skal altid afgives skriftligt. De kan gives på en tilsynsattest, men skal så hurtigst muligt bekræftes/præciseres i et brev fra LKE'en.

Ofte vil en beslaglæggelse skulle efterfølges af en tilintetgørelse. Også denne kan ske ved LKE'ens foranstaltning, men på den ansvarliges regning. Den sker dog mest praktisk ved udstedelse af et påbud om tilintetgørelse, ledsaget af et påbud om fremlæggelse af dokumentation for, at tilintetgørelse af hele varepartiet har fundet sted. Dokumentationen kan være en kvittering fra destruktionsfirma eller i tilfælde af reeksport udførselspapirer.

Et påbud om tilintetgørelse bør normalt have en frist, der mindst svarer til klagefristen, dvs. 4 uger. I nogle tilfælde kan det dog skønnes uforsvarligt, at tilintetgørelsen skal afvente klagefristens udløb. Ved tilintetgørelse er det særlig vigtigt at tage stilling til, om klagen har opsættende virkning.

Et importeret vareparti, der beslaglægges, kan i øvrigt frigives f.eks. med henblik på reeksport, hvilket dog forudsætter, at varen ikke må antages at være sundhedsskadelig, eller at mangelen kan afhjælpes i udlandet. Når der sker reeksport af levnedsmidler, skal Levnedsmiddelstyrelsen orienteres herom for at kunne videregive information om sådanne levnedsmidler til øvrige EU-lande og de nordiske lande via »Rapid Alert System« og »Nordisk Kontaktnet«.

7.3.5 Klage over enhedens afgørelse

Alle afgørelser skal ledsages af en klagevejledning. I denne anføres, at der kan ske påklage af LKE'ens afgørelse ved indgivelse af skriftlig klage inden 4 uger fra afgørelsens modtagelse, og at klagen stiles til Levnedsmiddelstyrelsen, men indsendes gennem levnedsmiddelkontrolenheden. Formålet med det sidste er bl.a., at enheden får lejlighed til at overveje sagen påny f.eks. på grundlag af nye oplysninger, og eventuelt kan ændre den trufne beslutning. Fastholdes afgørelsen helt eller delvist, videresendes klagen med sagens akter til LST, eventuelt ledsaget af en uddybende indstilling.

Indgivelse af klage har som hovedregel opsættende virkning over for den påklagede afgørelse, dvs. at klageren ikke behøver at efterkomme afgørelsen, mens sagen behandles af Levnedsmiddelstyrelsen.

LKE'en kan dog som nævnt samtidig med meddelelse af et forbud eller påbud bestemme, at dette skal efterkommes uanset eventuel klage. Det forudsætter, at særlige grunde taler herfor, jf. levnedsmiddellovens § 60 stk. 2. Det kan være en egentlig sundhedsrisiko, risiko for grov vildledning, eller en formodning om, at virksomheden bevidst vil udnytte klagemuligheden. Disse afgørelser skal begrundes selvstændigt og kan påklages særskilt.

Når en virksomhed klager over en afgørelse, enheden har truffet, skal Levnedsmiddelstyrelsen træffe afgørelse i sagen. En sådan afgørelse kan være medhjælpende til, at der kommer fælles retningslinier for tolkning af grænsetilfælde og uklare retsregler.

7.4 Politianmeldelse

Beslutning om politianmeldelse træffes af kommunalbestyrelsen eller af LKE'en efter bemyndigelse. For at medvirke til en ensartet sagsopfølgning i forskellige dele af landet, således at en given overtrædelse ikke behandles forskelligt i 2 kommuner er der nedenfor nævnt de sager, som efter styrelsens opfattelse altid bør medføre en politianmeldelse

- tilsidesættelse af forbud eller påbud, jf. levnedsmiddellovens § 63, stk. 1, nr. 5

- grove overtrædelser, f.eks. med opnået eller tilsigtet økonomisk fordel jf. levnedsmiddellovens § 63, stk. 2

- sager med konkret eller latent sundhedsfare, der umiddelbart kan eller antages at kunne tilregnes den, mod hvem anmeldelsen rettes

- gentagelsesovertrædelser inden for et 5-årigt tidsrum regnet fra seneste afgørelse

- visse vildledningssager kan have en sådan art eller grovhed, at politianmeldelse bør være hovedreglen.

Endelig bør uregelmæssigheder med hensyn til anvendelse af visse tilsætningsstoffer og overskridelse af grænseværdier for visse stoffer give anledning til en nøje vurdering af om selv en førstegangsovertrædelse skal politianmeldes.

7.4.1 Politianmeldelsens indhold og sagens gennemførelse

Det er nødvendigt, at den forudgående sagsopfølgning er sket i overensstemmelse med retsreglerne, da anklagemyndigheden ellers sædvanligvis frafalder tiltale.

Alle overtrædelser af levnedsmiddelloven og tilhørende bekendtgørelser forældes i løbet af to år. Forældelsen begynder at løbe fra det øjeblik den ulovlige tilstand er ophørt, selv om overtrædelsen først konstateres på et senere tidspunkt. Forældelsesfristen afbrydes ved politimesterens (anklagemyndighedens) indlevering af anklageskrift til vedkommende ret, eller ved politimesterens bødeforlæg til den sigtede.

Anmeldelsen bør indeholde følgende

- angivelse af, hvilke bestemmelser der anses overtrådt ledsaget af de håndgribelige eller iagttagede bevisligheder

- angivelse af straffebestemmelsen

- belysning af overtrædelsens art og grovhed, herunder de skadevirkninger, den har medført eller eventuelt kunne have medført

- belysning af, om overtrædelsen har eller skønnes at have indbragt en økonomisk gevinst eller besparelse, og om dette har været tilsigtet

- oplysning om der er tale om gentagelsestilfælde.

Når man korresponderer med anklagemyndigheden, er det vigtigt at huske, at for politiet er alle overtrædelser »særlovsovertrædelser«, med mindre der er tale om overtrædelse af straffeloven. LKE'en må i øvrigt være opmærksom på, at overtrædelser inden for levnedsmiddellovgivningen er en sjældenhed i forhold til øvrige sager, som anklagemyndigheden behandler. LKE'en kan anmode om at få den optagne politirapport til gennemsyn og udtalelse med henblik på eventuelle uddybende forklaringer eller rettelser af misforståelser i rapporten.

Hvor der ved en anmeldt overtrædelse ikke er tvivl om skyldsspørgsmålet, kan LKE'en indstille, at sagen afgøres med et bødeforlæg. Hvis der kan henvises til fortilfælde af samme art, der har resulteret i bøde af en bestemt størrelse, og LKE'en finder, at en bøde af tilsvarende størrelse vil være en rimelig sanktion for den nu anmeldte overtrædelse, kan det være en fordel tillige at foreslå dette bødebeløb i indstillingen. Levnedsmiddelstyrelsen vil gerne være behjælpelig i forbindelse med vurdering af bødestørrelsen. LKE'erne bør være opmærksomme på, at bødevedtagelser efter omstændighederne er en for alle implicerede parter mindre belastende fremgangsmåde.

Enheden bør altid anmode om kopi af anklageskrift, bødeforlæg og udskrift af retsbogen efter dom. Husk at sende kopi til LST.

En politianmeldelse kan ud over indbringelse for retten også resultere i, at anklagemyndigheden afgør, at sagen ikke skal forfølges, eller at den på et senere tidspunkt beslutter at frafalde tiltale. Denne administrative afgørelse kan påkæres til statsadvokaten. Fristen er i almindelighed 4 uger. Levnedsmiddelstyrelsen yder gerne hjælp til LKE'erne i disse sager, og det kan være en fordel at have orienteret LST om en verserende overtrædelsessag af større eller mere principiel karakter forud for sagens behandling for retten.

7.4.2 Anke af retsafgørelser m.v.

Politimesteren eller dommeren kan give tiltalte et bødeforlæg, som vanskeligt kan fås prøvet ved en højere instans, hvis det vedtages af tiltalte.

Som andre domme kan domme i levnedsmiddelsager ankes til højere ret, men fristen herfor er kun 14 dage fra dommens afsigelse, og forinden skal Justitsministeriets tilladelse til anke indhentes. LKE'erne kan ikke selvstændigt anke, men kan henstille til anklagemyndigheden, at en sag ankes. Levnedsmiddelstyrelsen yder gerne hjælp til LKE'erne i disse sager, og det kan være en fordel at have orienteret LST om en verserende overtrædelsessag af større eller mere principiel karakter forud for sagens behandling for retten.

LKE'en bør altid rådføre sig med de centrale myndigheder, hvis den finder en afgørelse åbenbar urimelig.

7.5 Andre midler

7.5.1 Dispensation

I forbindelse med et påbud kan LKE'en i nogle tilfælde henvise en virksomhed til at søge dispensation. Det skal fremhæves at LKE'erne kun kan dispensere fra kapitel 3 i detailforhandlingsbekendtgørelsen. Øvrige dispensationsansøgninger skal sendes til Levnedsmiddelstyrelsen, og har ikke opsættende virkning i forhold til LKE'ens afgørelse.

7.5.2 Tilbagekaldelse af godkendelse

I henhold til levnedsmiddellovens § 37, stk. 5 kan en godkendelse helt eller delvist tilbagekaldes. Der kan f.eks. ske en begrænsning i virksomhedens vareudvalg i forhold til det tilladte i godkendelsen, eller der kan foretages en lukning af virksomhedens afdelinger.

Hel eller delvis tilbagekaldelse af en godkendelse kan måske være mere hensigtsmæssig end at nedlægge forbud, f.eks. hvis væsentlige vilkår stillet i forbindelse med godkendelsen ikke opfyldes, eller hvis virksomheden ikke formår at producere under acceptable hygiejniske forhold.

Når en godkendelse helt eller delvist er tilbagekaldt, kan virksomheden indhente fornyet godkendelse efter at have bevist, at problemerne er løst og have indbetalt gebyr for fornyet godkendelse.

7.5.3 Forbud mod salg fra registreret virksomhed

I henhold til levnedsmiddellovens § 37, stk. 6 kan salg fra registrerede virksomheder forbydes. Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen vedrørende tilbagekaldelse af godkendelse og vedrører registrerede virksomheder, fra hvilke det kan forbydes at sælge levnedsmidler, hvis det skønnes nødvendigt ud fra hygiejniske årsager.

7.6 Kommunalbestyrelsers indflydelse på sagsopfølgning

Mange kommunalbestyrelser har bemyndiget levnedsmiddelkontrolenhederne til at varetage alle opgaver i forbindelse med levnedsmiddellovgivningen. Er dette ikke tilfældet og ønsker kommunalbestyrelsen ikke at følge LKE'ens indstilling til sagsopfølgning, skal kommunalbestyrelsen beslutte hvilke sanktioner, der så skal tages i brug for at stoppe ulovligheden. I modsætning til miljølovgivningen giver levnedsmiddellovgivningen ikke kommunalbestyrelserne mulighed for at tage specielle virksomhedshensyn eller tage lokale hensyn til beskæftigelse og lignende.

Ønsker en kommunalbestyrelse en yderligere præcision af sanktionsmulighederne, kan de i denne sammenhæng opfordres til at kontakte levnedsmiddelstyrelsen.

7.7 Forvaltningsretlige regler

En offentlig myndighed skal følge en række regler, som dels sikrer, at myndighedsudøvelsen sker på forsvarlig måde, og dels at borgerne sikres visse rettigheder i forhold til myndighederne.

I forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer) reguleres forholdet mellem myndigheden, og den der er part i en sag. Offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer) indeholder hovedsageligt de almindelige regler for borgernes adgang til aktindsigt i de dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed. Offentlighedsloven regulerer aktindsigtspørgsmål for borgere, der ikke er parter i en sag.

Når en sag behandles, skal LKE'en være opmærksom på, at forvaltningsloven stiller en række krav vedrørende habilitet, vejledning, parters ret til aktindsigt, partshøring, begrundelse, klagevejledning og tavshedspligt.

7.7.1 Aktindsigt

Aktindsigt i medfør af offentlighedsloven gælder enhver, dvs. også personer, der ikke har nogen forbindelse med sagen. Som udgangspunkt stilles kun krav om, at den, der ønsker aktindsigt, skal have kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Det vil sige, at det er tilstrækkeligt, at begæringen om aktindsigt indeholder oplysninger, der muliggør en tilstrækkelig identificering af sagen.

Offentlighedsloven giver derimod ikke adgang til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle sager, der er journaliseret i en bestemt periode. 7.7.2 Undtagelser fra retten til aktindsigt -

beskyttelseshensyn

Undtagelser fra hovedreglen om offentlighedens aktindsigt er opremset i offentlighedsloven § 7, § 10, § 12 og § 13. Heraf fremgår blandt andet, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne arbejdsdokumenter, og heller ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold. Den omstændighed, at det kan være ubehageligt for en virksomhed, at offentligheden får kendskab til, at virksomhedens hygiejniske forhold har foranlediget en reaktion, medfører ikke i sig selv, at oplysningen er undtaget aktindsigt. Tilsynsattester og rapporter er derfor normalt omfattet af aktindsigt.

Undtagelser fra en parts ret til aktindsigt er opremset i forvaltningslovens § 12-15. Disse undtagelser medfører bl.a., at der ikke ret til aktindsigt i tilsynsvejledningen for en autoriseret virksomhed, eller i oplysninger om hvornår og hvilken kontrol, der er planlagt i henhold til kontrolaktivitetsplanen.

7.7.3 Aktindsigt i videre omfang - meroffentlighedsprincippet

Myndighederne kan efter eget skøn, og under overholdelse af reglerne om tavshedspligt, give aktindsigt i videre omfang - det såkaldte meroffentlighedsprincip.

7.7.4 Tidsfrist

En begæring om aktindsigt skal afgøres inden 10 dage efter modtagelsen. Hvis dette ikke sker, skal man sørge for at underrette den begærende om hvorfor der ikke er truffet nogen afgørelse og hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Et afslag på aktindsigt skal under alle omstændigheder ledsages af en begrundelse for afslaget med henvisning til de anvendte retsregler.

7.7.5 Dokumentudlevering

Når en forvaltningsmyndighed giver aktindsigt, er det en god ide at lave en liste over de udleverede dokumenter, som medsendes aktindsigtsvaret. Listen opbevares på sagen til evt. senere anvendelse.

7.7.6 Partshøring

Levnedsmiddelloven indeholder ingen bestemmelser, der pålægger LKE'erne at foretage partshøring inden der gives påbud eller nedlægges forbud. Vurderingen af, om der i et konkret tilfælde skal foretages partshøring, skal derfor foretages efter forvaltningsloven. Hovedreglen findes i § 19, stk. 1, der bestemmer, at der kun er pligt til at foretage partshøring, såfremt parten ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af de oplysninger, der er indgået i sagen, og såfremt oplysningerne ved sagens afgørelse samtidig er til ugunst for parten.

Bestemmelserne i forvaltningsloven fastsætter hvornår en myndighed er forpligtet til at foretage partshøring. Bestemmelserne er imidlertid ikke til hinder for, at der kan gennemføres partshøring i videre omfang.

REGLER M.M. PÅ LEVNEDSMIDDELLOVENS OMRÅDE

(bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger)

Alle bekendtgørelser er med på listen, men den er ikke udtømmende for cirkulærer og vejledninger. Relevante EF-Forordninger er nævnt i bilag 2.

Anprisningsvejledningen

Vejledning om sundhedsanprisninger. Administrationen af levnedsmiddellovens § 28, stk. 2 og 3, juni 1993.

Antibiotikabekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 68 af 25. marts 1957 om anvendelse af antibiotika m.m. i levnedsmidler.

Aromabekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 529 af 19. juni 1992 om aromaer m.m., der må anvendes til levnedsmidler.

Aromavejledningen

Vejledning om aromaer til levnedsmidler, maj 1993

Automatcirkulæret

Cirkulære om detailforhandling af levnedsmidler fra automat af 18. oktober 1974.

Autorisationsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 368 af 27. juni 1974 om autorisation af virksomheder, der tilvirker levnedsmidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 886 af 22. november 1993.

Vejledningen om anmeldelse af bakterie- og skimmelkulturer , september 1983.

Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 152 af 3. marts 1994 om maksimalgrænseværdier for indhold af bekæmpelsesmidler i levnedsmidler.

Pesticidvejledningen

Vejledning om pesticidrester i levnedsmidler samt regler og retningslinier for kontrol hermed, december 1994.

Bestrålingsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1985 om behandling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser med ioniserende stråling.

Celluloseregeneratbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1993 om folie af celluloseregenerater bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler.

Chokoladebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1987 om kakao-, chokolade- og vekaovarer.

Delegationsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 528 af 19. juni 1992 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Levnedsmiddelstyrelsen.

Desinfektionsmiddelvejledningen

Vejledning om godkendelse af desinfektionsmidler, november 1993.

Detailforhandlingsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980 om detailforhandling af levnedsmidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 888 af 22. november 1993.

Bekendtgørelsen om forbud mod betegnelsen egnede for diabetikere

Bekendtgørelse nr. 382 af 22. september 1967 om forbud mod at betegne levneds- eller nydelsesmidler som egnede for diabetikere.

Drogelisten

Vejledning om planter og plantedele i levnedsmidler, april 1995.

Dybfrostbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 384 af 15. juni 1993 om dybfrosne levnedsmidler.

Dybfrostvejledningen

Vejledning om bekendtgørelse om dybfrosne levnedsmidler, juli 1993.

Eksportbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 464 af 27. maj 1994 om kontrol med levnedsmidler m.m. bestemt til eksport.

Ekstraktionsmiddelbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 439 af 7. juni 1991 om ekstraktionsmidler til fremstilling af levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 687 af 24. august 1993.

Engrosforhandlingsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 367 af 27. juni 1974 om salg m.v. en gros af levnedsmidler og tilsætningsstoffer, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 22. november 1993.

Engrosforhandlingscirkulæret

Cirkulære om virksomheder der foretager salg en gros af levnedsmidler af 25. oktober 1974 med senere ændringer.

Enzymvejledningen

Vejledning om anmeldelse af enzymprodukter, august 1982.

Erucasyrebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 52 af 21. januar 1977 om indhold af erucasyre i olier og fedtsyrer.

Ethylenoxidbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 84 af 8. marts 1985 om forbud mod salg m.v. af levnedsmidler og tilsætningsstoffer, der er behandlet med ethylenoxid.

EU-bemyndigelsesloven

Lov nr. 343 om administrationen af De Europæiske Fællesskabers retsakter om levnedsmidler m.m. af 25. maj 1990.

Farvefriholdelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 496 af 26. september 1984 om forbud mod tilsætning af farvestoffer i visse levnedsmidler.

Figenbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 702 af 25. november 1988 om forbud mod import og salg af tørrede figner m.m.

Figenvejledningen

Vejledning om bekendtgørelse om forbud mod import og salg af tørrede figner m.v. Vejledning om kontrol med samme bekendtgørelse. Vejledning nr. 10, juli 1990.

Anordningen om frugtvin og rosinvin

Anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om frugtvin og rosinvin, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 20. februar 1981.

Gebyrbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 930 af 4. november 1993 om gebyrer for autorisation, godkendelse, tilsyn og kontrol m.m. af levnedsmiddel virksomheder.

Gebyrvejledningen

Vejledning om bekendtgørelse om gebyrer for autorisation, godkendelse, tilsyn og kontrol m.m. af levnedsmiddelvirksomheder m.v., januar 1994.

Genteknologiloven

Lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi, senest ændret ved lov nr. 921 af 26. november 1992.

Grønt- og frugtkonservesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 337 af 19. december 1959 om grønt- og frugtkonserves, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991.

Honningbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 343 af 4. juli 1978 om honning.

Jordnøddebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 142 af 2. april 1984 om forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer.

Jordnøddecirkulæret

Cirkulære om kontrol med forbud mod salg af levnedsmidler med indhold af jordnødder eller jordnøddeprodukter, hvori aflatoksin forekommer af juli 1990.

Kaffebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 835 af 9. december 1986 om kaffe- og cikorieekstrakter.

Keramikbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 100 af 19. februar 1986 om keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler.

Keramikvejledningen

Vejledning om bekendtgørelse om keramiske og emaljerede genstande samt glasvarer bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler. Vejledning om kontrol med bekendtgørelse om keramik m.m. Vejledning nr. 9, august 1986.

Kioskcirkulæret

Cirkulære om detailforhandling af levnedsmidler fra kiosk og lign. af 3. februar 1982.

Kontrolcirkulæret

Cirkulære nr. 229 om tilsyn og kontrol med levnedsmiddelvirksomheder m.m. af 23. december 1993.

Kontrolvejledningen

Vejledning om kontrol af levnedsmidler. Vejledning om de lokale tilsynsmyndigheders ansvarsområder og arbejdsopgaver med levnedsmiddelkontrol, april 1995.

Kødkvalitetsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 392 af 26. august 1985 om kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 68 af 30. januar 1987.

Kødkvalitetsvejledningen

Vejledning om bekendtgørelse om kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter. Vejledning om kontrol med kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter. Vejledning nr. 6, september 1985.

Levnedsmiddelloven

Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m., senest ændret ved lov nr. 351 af 9. juni 1993.

Marmeladebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 18 af 16. januar 1990 om marmelade og frugtgele m.v., senest ændret ved bekendtgørelse nr. 164 og 165 af 15. marts 1991.

Bekendtgørelsen om materialer og genstande

Bekendtgørelse nr. 561 af 1. august 1990 om materialer og genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler.

Vejledningen om materialer og genstande i forbindelse med levnedsmidler, marts 1994.

Mikrobiologicirkulæret

Cirkulære om mikrobiologiske undersøgelser af levnedsmidler, september 1994.

Mineralvandsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 463 af 5. september 1984 om naturligt mineralvand.

Modermælkserstatningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 588 af 8. juli 1993 om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn.

Modermælkserstatningsvejledningen

Vejledning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, januar 1995.

Bekendtgørelsen om mærkning af levnedsmidler til danske skibe og fly

Bekendtgørelse nr. 409 af 24. august 1978 om mærkning af levnedsmidler, der som forsyning føres til danske skibe og fly.

Mærkningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991 om mærkning af levnedsmidler.

Mærkningsvejledningen

Vejledning om mærkning af levnedsmidler. Levnedsmiddelstyrelsen, Veterinærdirektoratet og FM VIII, Industritilsynet, juni 1992.

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler, senest ændret ved bek. nr. 1184 af 22. december 1994.

Næringsdeklarationsvejledningen

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler, september 1993.

Næringsstofpræparatbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 460 af 15. september 1978 om næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992.

Vejledningen om næringsstofpræparater og andre kosttilskud. Vejledning nr. 8, juli 1986.

Bekendtgørelsen om overfladebehandling af citrusfrugter og bananer

Bekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1979 om anvendelse af visse stoffer til overfladebehandling af citrusfrugter og bananer.

Paraffinoliebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 1959 om paraffinolie m.v., senest ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 20. februar 1981.

Paranøddebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 555 af 29. november 1974 om forbud mod indførsel af paranødder.

Plastbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 239 af 30. marts 1994 om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler.

Positivlisten

Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler. Oktober 1988.

Information om toksikologisk vurdering af rengørings- og desinfektions- og smøremidler , november 1993.

Saftbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 493 af 28. juni 1990 om frugt- og grøntsagssaft m.m., senest ændret ved bekendtgørelse nr. 275 af 20 april 1994.

Samvirkecirkulæret

Cirkulæreskrivelse angående statslige og kommunale myndigheders samvirke om den lokale kontrol på levnedsmiddelområdet af februar 1983.

Anordningen om spisefedt og spiseolier

Anordning nr. 143 af 12. maj 1916 om hvad der må falholdes under betegnelse af spisefedt og spiseolier, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 20. februar 1981.

Sukkerbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 27 af 20. januar 1977 om visse former for sukker.

Bekendtgørelsen om levnedsmidler til særlig ernæring

Bekendtgørelse nr. 162 af 9. marts 1990 om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring.

Bekendtgørelsen om særlige karakteristika

Bekendtgørelse nr. 951 af 10. december 1993 om landbrugsvarer og levnedsmidler med særlige karakteristika.

Bekendtgørelsen om termoindretninger

Bekendtgørelse nr. 267 af 24. juni 1965 om forbud mod reklamering for termoindretninger til brug ved spædbørnsernæring.

Thiabendazolbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 440 af 22. juni 1989 om ændring af Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler (Thiabendazol).

Tilsætningsstofbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 242 af 17. april 1991 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler, senest ændret ved bek. nr. 1183 af 22. december 1994.

Tilvirkningscirkulæret

Cirkulære om virksomheder, der tilvirker levnedsmidler af 25. oktober 1974.

Transportcirkulæret

Cirkulære om transport af levnedsmidler af 25. oktober 1974.

Tungmetalbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 447 af 5. september 1985 om grænseværdier for indhold af visse metaller i levnedsmidler, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 612 af 16. september 1986.

Tungmetalvejledningen

Vejledning om bekendtgørelse om grænseværdier for indhold af visse metaller i levnedsmidler. Vejledning om kontrol med bekendtgørelse om grænseværdier for indhold af visse metaller i levnedsmidler. Vejledning nr. 7, december 1985.

Vareudvalgscirkulæret

Cirkulære om vareudvalg i levnedsmiddeludsalg af 29. maj 1981.

Bekendtgørelsen om vin og spiritus

Bekendtgørelse nr. 301 af 28. oktober 1959 om vin og spiritus, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 316 af 8. juni 1987.

Ærtebekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 519 af 16. oktober 1978 om betegnelse m.v. af færdigpakkede ærter og færdigpakkede levnedsmidler, hvori ærter udgør en betydende del af varen, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 20. februar 1981.

Kontrol med levnedsmidler

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDLEDNING 1. DET LOVMÆSSIGE GRUNDLAG 1.1 Indledning 1.2 Lovgivning 1.3 Levnedsmiddelloven i relation til særlovene og EU 1.4 Levnedsmiddellovgivningen 2. LEVNEDSMIDDELKONTROL 2.1 Indledning 2.2 Målsætning 2.3 Strategi 3. KONTROLOPGAVERNE Tværgående regler og opgaver for alle levnedsmidler 3.1 Indledning 3.2 Kontrolansvaret 3.3 Gebyrer for levnedsmiddelkontrol 3.4 Behandling og salg af levnedsmidler 3.5 Materialer og genstande i kontakt med levnedsmidler 3.6 Tilsætningsstoffer 3.7 Næringsstoffer 3.8 Mikrobiologi og hygiejne 3.9 Forureninger 3.10 Mærkning af levnedsmidler 3.11 Vildledning og anprisning 3.12 Andre kontrolopgaver 4. KONTROLOPGAVERNE Regler og opgaver for enkelte levnedsmiddelgrupper 4.0 Indledning 4.01 01 Konsummælkprodukter og mælkekonserves 4.02 02 Ost og osteprodukter 4.03 03 Fedtstoffer og fedtstofprodukter 4.04 04 Konsumis 4.05 05 Kød og kødvarer 4.06 06 Fisk og fiskevarer 4.07 07 Æg og ægprodukter 4.08 08 Korn- og stivelsesprodukter 4.09 09 Frugt og grøntsager og produkter heraf 4.10 10 Drikkevarer 4.11 11 Sukker og honning 4.12 12 Kakao, chokolade, vekao, kaffe og te 4.13 13 Sukkervarer (konfektureprodukter) 4.14 14 Kager og andet bagværk 4.15 15 Salater 4.35 35 Kogsalt, eddike, krydderier og andre levnedsmidler 4.39 39 Levnedsmidler bestemt til en særlig ernæring 4.40 40 Kosttilskud 4.49 49 Sammensatte levnedsmidler 5. KONTROL VED TILSYN 5.1 Tilsyn 5.2 Behovsvurdering 5.3 Kontrol med behandling og salg af levnedsmidler 5.4 Kontrolmetoder 5.5 Kontrol med materialer og genstande 5.6 Kontrol med tilsætningsstoffer 5.7 Kontrol med næringsstoffer 5.8 Kontrol med mikrobiologi og hygiejne 5.9 Kontrol med forureninger 5.10 Kontrol med mærkning 5.11 Kontrol med anprisninger og vildledning 5.12 Kontrol med levnedsmiddellovens § 12 og § 23 6. KONTROL VED UNDERSØGELSE 6.1 Indledning 6.2 Planlægning af laboratoriearbejde 6.3 Prøveudtagning 6.4 Udførelse af laboratorieundersøgelser 7. SAGSOPFØLGNING 7.1 Indledning 7.2 Midler til opklaring af en sag 7.3 Myndighedsudøvelse 7.4 Politianmeldelse 7.5 Andre midler 7.6 Kommunalbestyrelsens indflydelse 7.7 Forvaltningsretslige regler Bilag 1 Alfabetisk liste over regler (bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.m.) på levnedsmiddelovens område Bilag 2 Relevante EU-forordninger på Levnedsmiddelstyrelsens område Bilag 3 Emneopdelt liste over tværgående regler m.m. på levnedsmiddellovens område Bilag 4 Checkskemaer til mærkningskontrol Bilag 5 Huskeliste ved godkendelse af virksomheder Bilag 6 Eksempler på påbudsskrivelser REFERENCER STIKORDSREGISTER

FORORD

Generel Kontrolvejledning blev udsendt af Levnedsmiddelstyrelsen i slutningen af 1988 som en »kontrolhåndbog« til brug for levnedsmiddelkontrolenhedernes arbejde med den del af levnedsmiddellovgivningen, der blev administreret af Levnedsmiddelstyrelsen. Levnedsmiddelstyrelsens arbejdsområde blev udvidet væsentligt ved samling af levnedsmiddellovens administration i Levnedsmiddelstyrelsen. Der er derfor behov for en ny udgave af kontrolvejledningen, der giver en samlet oversigt over den kontrol, der skal udføres i henhold til levnedsmiddelloven. Denne vejledning foreligger hermed.

Vejledningen om kontrol af levnedsmidler vil blive ajourført med jævne mellemrum, og gamle udgaver bør kasseres, når der er kommet en revideret udgave.

Vejledningen er fortsat beregnet som en orientering og hjælp til levnedsmiddelkontrolenhederne i det daglige arbejde. Den beskriver de lokale kontrolmyndigheders ansvarsområder og arbejdsopgaver og giver en samlet oversigt om levnedsmiddelkontrol, hvorfor den også vil være af interesse for andre.

Vejledningen skal give levnedsmiddelkontrolenhederne bedre muligheder for at vurdere behovet for kontrol og dermed bidrage ved planlægningen af den kontrol, som enhederne skal udføre. De angivne retningslinier er vejledende.

Levnedsmiddelstyrelsen, april 1995

Ole Kopp Christensen

INDLEDNING

Denne vejledning beskæftiger sig generelt med den del af levnedsmiddelkontrollen, der i medfør af levnedsmiddelloven udøves af de lokale tilsynsmyndigheder: kommunalbestyrelserne eller de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder (i det følgende betegnet LKE'erne). Den omfatter de kontrolområder, der administreres af Levnedsmiddelstyrelsen i henhold til delegationsbekendtgørelsen, bek. nr. 528 af 19. juni 1992 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Levnedsmiddelstyrelsen. Kontrol af levnedsmidler omfattet af særlovgivningen omtales ikke i vejledningen. De regler (love, bekendtgørelser, forordninger, cirkulærer og vejledninger m.m.), der skal kontrolleres, er i teksten omtalt ved et kort kursiveret navn, f.eks. kontrolcirkulæret . Det korrekte navn findes i den alfabetiske oversigt over regler m.m. på levnedsmiddellovens område i bilag 1, eller i oversigten over relevante EF-forordninger inden for Levnedsmiddelstyrelsens område i bilag 2.

I vejledningen beskrives kontrolmyndighedernes ansvarsområder og arbejdsopgaver inden for levnedsmiddelkontrol, der her bruges som betegnelse for de kontrolområder, hvor Levnedsmiddelstyrelsen fungerer som central ansvarlig, rådgivende og koordinerende myndighed og som ankeinstans. Kontrolområderne omfatter behandling og salg af levnedsmidler, dvs. levnedsmidlers sammensætning, beskaffenhed, mærkning og tilvirkning samt deres forhandling, produktion og markedsføring.

Vejledningen er tænkt anvendt som en opslagsbog og indeholder følgende kapitler

1. Det lovmæssige grundlag

2. Levnedsmiddelkontrol

3. Kontrolopgaverne Tværgående regler og opgaver for alle levnedsmidler

4. Kontrolopgaverne Regler og opgaver for enkelte levnedsmiddelgrupper

5. Kontrol ved tilsyn

6. Kontrol ved undersøgelse

7. Sagsopfølgning

De to første kapitler beskriver levnedsmiddelkontrollens grundlag, målsætning og strategi. Kapitel 3 og 4 beskriver det regelsæt, der skal kontrolleres. I kapitel 3 omtales de tværgående, horisontale regler, der gælder for alle levnedsmidler, og i kapitel 4 omtales regler, der kun gælder for enkelte levnedsmiddelgrupper. Kapitel 4 indeholder endvidere oplysning om undersøgelser af de enkelte grupper samt en vurdering af kontrolbehovet. Kapitel 5 og 6 beskriver den praktiske gennemførelse af levnedsmiddelkontrol ved tilsyn og undersøgelse. Der lægges mest vægt på kontrol ved tilsyn, idet Levnedsmiddelstyrelsen vurderer, at tilsyn med virksomhederne er det centrale element i levnedsmiddelkontrollen. Kontrol er en myndighedsopgave, og i kapitel 7 beskrives, hvorledes den lokale tilsynsmyndighed kan følge op på konstaterede overtrædelser af levnedsmiddellovgivningen.

Vejledningen vil blive ajourført efter behov. Det kan derfor forekomme, at oplysningerne ikke er aktuelle i en periode, for eksempel fra udstedelse af en ny bekendtgørelse til udsendelse af en revideret udgave af kontrolvejledningen .

1. DET LOVMÆSSIGE GRUNDLAG Oversigt 1.1 Indledning 1.2 Lovgivning 1.2.1 Lov 1.2.2 Lovbekendtgørelse 1.2.3 Bekendtgørelse og anordning 1.2.4 Cirkulære og cirkulæreskrivelse 1.2.5 Vejledning 1.2.6 EU-forordning 1.2.7 EU-direktiv 1.3 Levnedsmiddelloven i relation til særlovene og EU 1.3.1 Levnedsmiddelloven i relation til særlovgivningen 1.3.2 Levnedsmiddelloven i relation til EU 1.4 Levnedsmiddellovgivningen

1. DET LOVMÆSSIGE GRUNDLAG

1.1 Indledning

Dansk levnedsmiddellovgivning og kontrollen hermed er kompliceret og fordelt på en række myndigheder.

I dette kapitel beskrives systemet og den fastlagte arbejdsdeling myndighederne imellem, og der redegøres for lovgivningens retsvirkninger.

I bilag 1 og 2 findes der oversigter over regler m.m. og forordninger på levnedsmiddellovens område, og i bilag 3 er medtaget en emneopdelt oversigt over den del af levnedsmiddellovgivningen, som gælder tværgående for alle levnedsmidler.

1.2 Lovgivning og retsvirkninger

Levnedsmiddelkontrolenhederne er som alle andre myndigheder en del af den offentlige forvaltning. Som offentlig forvaltning har LKE'erne pligt til at administrere på grundlag af gældende lovgivning på området, herunder levnedsmiddellovgivningen.

Lovgivning er ikke blot love i snæver forstand, men også bekendtgørelser, EF-forordninger, cirkulærer og vejledninger hører med til det materiale, som ligger til grund for administrationen.

Retsvirkningerne af disse regler er forskellige, og de retter rig lod forskellige grupper i samfundet.

1.2.1 Lov

Love vedtages af Folketinget efter en særlig procedure, der indebærer tre behandlinger i Folketinget samt mellemliggende udvalgsarbejde. De underskrives (gives) af dronningen og kontrasigneres af den pågældende fagminister. De offentliggøres i Lovtidende.

Love retter sig til borgerne i bred forstand, dvs. den enkelte borger eller grupper af borgere, f.eks. interessegrupper. Love skal påvirke borgernes adfærd og pålægger pligter og giver rettigheder.

Love kan også rette sig til myndighederne. I disse tilfælde er lovens indhold som regel at fastlægge myndighedens ret og pligt til at foretage bestemte handlinger i forhold til borgerne. Som eksempel kan nævnes levnedsmiddellovens § 44, stk. 1 og 2, der pålægger kommunalbestyrelserne at påse, at loven og regler udstedt i medfør af denne bliver overholdt, samt giver kommunalbestyrelserne mulighed for at lade levnedsmiddelkontrolenheden varetage opgaverne.

Som regel indeholder love straffebestemmelser, dvs. regler om, at man kan blive straffet, hvis ikke man retter sig efter loven. Et eksempel herpå er levnedsmiddellovens kap. 11. Straf forudsætter, at enten en lovregel eller en regel udstedt i medfør af lov er overtrådt (ingen straf uden lovhjemmel).

1.2.2 Lovbekendtgørelse

Når en lov skal ændres, sker det ved fremsættelse af en ændringslov, som vedtages efter samme procedure som nye love. I de fleste tilfælde er det kun på enkelte punkter, loven ændres. Ændringslovene træder i stedet for den oprindelige lovtekst. Er loven ændret mange gange, bliver den uoverskuelig at administrere. Derfor kan man vælge at lave en lovbekendtgørelse, som således er en sammenskrivning af de gældende lovregler. Den ændrer ikke lovteksten. Lovbekendtgørelser udstedes af ministeren, kontrasigneres af en embedsmand og offentliggøres i Lovtidende.

1.2.3 Bekendtgørelse og anordning

Bekendtgørelser og anordninger er generelle retsakter, der har retsvirkninger både for borgerne og forvaltningen. I almindelighed benyttes betegnelsen anordning om retsakter, der hidrører fra kongen (dronningen), mens retsakter fra en minister sædvanligvis benævnes bekendtgørelser.

Hvis retsakter skal undtages fra offentliggørelse i Lovtidende, skal det fastsættes ved en kongelig anordning. Et eksempel herpå er anordning nr. 311 om at fortegnelse over tilsætningsstoffer til levnedsmidler ikke indføres i Lovtidende.

Bekendtgørelser udstedes med hjemmel i love og retter sig ligesom love hovedsagelig til borgerne. Ved de såkaldte bemyndigelsesbestemmelser »giver« Folketinget en minister ret til at udstede regler, som ellers skulle vedtages ved lov af Folketinget (eksempelvis levnedsmiddellovens § 14 om Positivlisten ). Bekendtgørelser kan ikke ændre loven, men udfylder denne. Er der hjemmel i loven til det, kan borgere straffes for overtrædelse af bekendtgørelser, udstedt med hjemmel i loven. Bekendtgørelser udstedes almindeligvis af ministeren, kontrasigneres af en embedsmand og offentliggøres i Lovtidende.

1.2.4 Cirkulære og cirkulæreskrivelse

I modsætning til love og bekendtgørelser retter cirkulærer og cirkulæreskrivelser sig ikke til borgerne, men først og fremmest til myndighederne. De udstedes af en myndighed eller en minister, alt efter emne og målgruppe. Cirkulærer kan f.eks. indeholde forskrifter om, hvorledes en lovgivning skal administreres (eksempelvis kontrolcirkulæret eller samvirkecirkulæret ).

Cirkulærer er bindende for den myndighed, de retter sig til. Borgerne kan ikke forpligtes af et cirkulære, ligesom de ikke kan påberåbe sig rettigheder i henhold til et cirkulære. De kan heller ikke straffes for overtrædelse af et cirkulære. Som nævnt ovenfor kan man kun pålægges straf, hvis der er hjemmel hertil i en lov.

1.2.5 Vejledning

En vejledning indeholder retningslinier, gode råd og anvisninger, som retter sig til borgeren, erhvervsorganisationer eller offentlige myndigheder. Vejledninger udstedes på alle niveauer af administrative myndigheder. Vejledninger har ingen retsvirkning, og borgerne kan ikke straffes for ikke at følge en vejledning. Det er frivilligt, om man vil rette sig efter de råd og anvisninger, der gives, men en ankeinstans vil normalt afgøre klager over afgørelser i overensstemmelse med vejledningen.

1.2.6 EF-forordning

En forordning vedtages af Rådet for den Europæiske Union eller Europa-Kommissionen og forpligter borgere eller myndigheder i EU's medlemslande direkte. Indholdet af forordninger kan være reguleringer af forskellige områder i det omfang, Romtraktaten med tilføjelser hjemler adgang hertil. På levnedsmiddelområdet findes eksempelvis en forordning om vin. Man kan ikke straffes for overtrædelse af en forordning, medmindre der i den nationale lovgivning er indført hjemmel hertil, hvilket er sket ved Folketingets vedtagelse af EU-bemyndigelsesloven . Denne lov bemyndiger bl.a. de danske myndigheder til at håndhæve EF's forordninger på levnedsmiddellovens område.

1.2.7 EF-direktiv

EF-direktiver pålægger de enkelte lande at gennemføre en bestemt retstilstand (lovgivning). De vedtages efter en af fællesskabet fastsat procedure. Landene er forpligtet til at indføje (implementere, transformere) direktivet i den nationale lovgivning, men er frit stillet med hensyn til, om det skal ske i form af en lov, evt. lovændring, eller ved udstedelse af en bekendtgørelse (eksempelvis mærkningsbekendtgørelsen , saftbekendtgørelsen samt bekendtgørelsen om materialer og genstande ). LKE'erne skal ikke administrere efter EFdirektiver. De har først retsvirkning over for myndigheder eller borgere, efter at de er transformeret til dansk ret.

Direktiver indeholder ikke straffebestemmelser, idet dette er et nationalt anliggende. Det er overladt til de enkelte medlemslande ved transformeringen af det pågældende direktiv at fastsætte strafbestemmelser for overtrædelser. Dette kan som nævnt kun ske, hvis der i forvejen er hjemmel hertil, eller en sådan hjemmel tilvejebringes i forbindelse med direktivets transformering til dansk ret.

1.3 Levnedsmiddelloven i relation til særlovene og EU

Levnedsmiddelloven , der henhører under Sundhedsministeriet, er den generelle lov på området. Det betyder, at den altid gælder, medmindre andet er fastsat. Levnedsmiddelloven administreres på lokalt plan af kommunerne, jf. lovens § 44.

1.3.1 Levnedsmiddelloven i relation til særlovgivningen

Særlovgivningen omfatter regler, som er fastsat inden for Landbrugs- og fiskeriministeriets område, og som regulerer fisk og fiskevarer, kød, æg og ægprodukter, samt mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

Særlovene og regler fastsat med hjemmel i disse overlapper ofte regler i levnedsmiddelloven og regler fastsat med hjemmel i levnedsmiddelloven .

Dette er baggrunden for, at der i levnedsmiddellovens § 7 er en bestemmelse, som fastlægger hvilke regler der skal bringes i anvendelse, og dermed også fastlægger de forskellige myndigheders kompetence.

Med udgangspunkt i levnedsmiddellovens § 7 søges denne afgrænsningsproblematik beskrevet nærmere i det følgende.

(* 1) HACCP brugervejledning.

FLAIR Samordnet aktion nr. 7, Sequal, Paris 1994.

(* 2) Fabech, Bente og John Chr. Larsen: Røgning af levnedsmidler.

Kortlægning af anvendte metoder i Danmark.

Publikation nr. 135, LST, november 1986.

(* 3) Fabech, Bente, Jørn Gry, Johanna Haraldstottir, John Chr. Larsen og Martin Vahl: Tilberedning af levnedsmidler. Redegørelse Publikation nr. 137, LST, december 1986.

(* 4) Sørensen, Annemarie: Mad og mikrobølgeovne - rapport fra en arbejdsgruppe.

Publikation nr. 158, LST, januar 1988.

(* 5) Direkte tørring af levnedsmidler med naturgas. Vurdering af direkte tørring contra indirekte tørring.

Publikation nr. 188, LST, april 1990.

(* 6) Fabech, Bente, Jette Jakobsen, Bent Mikkelsen, Preben Aagaard Nielsen, Jens Højslev Petersen og Jørgen Schlundt: Mikrobølgeovne - ernæring, mikrobiologi og andre sundhedsmæssige aspekter.

Publikation nr. 217, LST, maj 1993.

(* 7) Eriksen, Helle, Bente Fabech, Christina Galliano, Bodil Lund Jacobsen, Lone Lillemark, Bent Egberg Mikkelsen og Preben Aagaard Nielsen: Nyere pakketeknikker - vurdering af sundhedsmæssige aspekter.

Publikation nr. 219, LST, august 1993.

(* 8) Kunststoffe im Lebensmittelverkehr. Empfehlungen des Bundesgesundheitsamtes. (Textsamlung auf Grund der Bekanntmachungen des Bundesgesundheitsamtes. Carl Heymanns Verlag.

(* 9) Levnedsmiddeltabeller 1989.

LST, Storkøkkencentret, februar 1989.

(* 10) Saxholt, Erling, Bent Egberg Mikkelsen, Ina Clausen og Anders Møller: Levnedsmiddeltabel til brug ved næringsdeklaration.

LST, maj 1994.

(* 11) Compendium of methods for the microbiological examination of foods. Third edition. Edited by Carl Vandetzant, Don F. Splittstoesser.

American Public Health Association, 1992.

(* 12) Modern Food Microbiology. Fourth edition. James M. Jay.

Van Nostrand Reinhold, 1992.

(* 13) Listeria, Listeriosis, and Food Safety. Elliot T. Ryser, Elmer H. Marth.

Marcel Dekker, Inc. 1991.

(* 14) Microbiology of Marine Food Products. D.R. Ward, R.H. Cameron.

Van Nostrand Reinhold, 1991.

(* 15) Basic Food Microbiology. Second edition. G.J. Banwart.

Van Nostrand Reinhold, 1989.

(* 16) Jepsen, Aage og Niels Skovgaard: Levnedsmiddelmikrobiologi og hygiejne.

A/S Carl Fr. Mortensen, København, 1975.

(* 17) Levnedsmiddelbårne sygdomme 1993.

Rapport, LST, 3. kontor, juni 1994.

(* 18) Overvågningssystem for levnedsmidler. Næringsstoffer og forureninger 1983-1987.

Publikation nr. 187, LST, marts 1990.

(* 19) Green, Milter og Lone Lillemark: Pesticidrester i danske levnedsmidler 1990 og 1991.

Publikation nr. 220, LST, december 1993.

(* 20) Green, Milter og Lone Lillemark: Pesticidrester i danske levnedsmidler 1992.

Publikation nr. 222, LST, december 1993.

(* 21) Green, Milter og Lone Lillemark: Pesticidrester i danske levnedsmidler 1993.

Publikation nr. 228, LST, december 1994.

(* 22) Overvågningssystem for næringsstoffer. Mejeriprodukter.

Publikation nr. 151, LST, oktober 1987.

(* 23) Skotte Jacobsen, Jytte og Torben Leth: Overvågningssystem for næringsstoffer 1988-1992. Mejeriprodukter, 2. runde.

Rapport CLA 92004, LST og Aalborg LL, 1992.

(* 24) Jensen, Finn og Hanne Werner: Nitrat og nitrit i mælk og mejeriprodukter.

Bilag til 226. beretning (37. årsberetning 1976-77), Statens Forsøgsmejeri, Hillerød, 1977, 18-28.

(* 25) Mikkelsen, U.S.: Undersøgelser af nitratindholdet i mælk og konsummælkeprodukter.

Dansk Vt.tidsskr. 63(10), 1980, 389-394.

(* 26) Petersen, Jens Højslev, Birgitte F. Christensen og Annie Foverskov: DEHP i konsummælk. Analyse og vurdering af restindhold af malkeslangeblødgøreren DEHP.

Rapport F 91006, LST, april 1991.

(* 27) Pesticidrester i danske levnedsmidler 1982-83.

Publikation nr. 107, LST, maj 1985.

(* 28) Bataglia, R.: Ethyl carbamate (urethane) in alcoholic beverages and foods: A review.

Food additives and contaminants, 1990 4, 477-496.

(* 29) Berg, Torsten, Gitte Rasmussen og Inger Thorup: Mykotoksiner i danske levnedsmidler.

Publikation nr. 225, LST, august 1994.

(* 30) Mælk og andre mejeriprodukter vurderet ud fra et helhedssyn.

Publikation nr. 223, LST, marts 1994.

(* 31) Guldborg, Merethe og Ib Krogh Larsen: Propionsyre i levnedsmidler.

Projekt 871303 (ikke publiceret). LST og Københavns landelslaboratorium, 1987.

(* 32) Tilsætningsstoffer og salt i ost.

Projekt 881202 (ikke publiceret). LST og Esbjerg landsdelslaboratorium, 1989.

(* 33) Natamycin på ost til det danske hjemmemarked.

Publikation nr. 90, LST, maj 1984.

(* 34) Natamycin på importeret ost.

Nyt fra Levnedsmiddelstyrelsen, nr. 1, 1988

(* 35) Petersen, Jens Højslev, Ebbe T. Naamansen og Lisbeth Lund

Om blød PVC-emballage til mad. Problemstilling, kontrol og analyse.

Rapport F 91017, LST, oktober 1991.

(* 36) Petersen, Jens Højslev, Ebbe Naamansen og Preben Aagaard Nielsen: PVC cling film in contact with cheese: Health aspects related to global migration and apecific migration of DEHA.

Food Additives and Contaminants, 1994, og Rapport ILF 1994.3, LST og Odense LL, 1994.

(* 37) Carlsen, Bodil og Anton Wienberg: Biogene aminer i ost.

Rapport A 88002. LST og Odense landsdelslaboratorium, 1988.

(* 38) Larsen, Ib Krog og Inge Meyland: Dressinger. Indhold af næringsstoffer og tilsætningsstoffer.

Rapport CLA 92.002, LST og København LL, juli 1992.

(* 39) Centrallaboratoriet. Landsdelslaboratorierne. Årsberetning 1988. Publikation nr. 183, LST, juli 1989.

(* 40) Rapport over projekt 881302, Københavns landsdelslaboratorium og LST.

Ikke publiceret.

(* 41) Intern rapport for projekt 894505.

(* 42) Fedtsyremønster i margarine.

Rapport ILE 1994.3, LST og Århus LL, 1994.

(* 43) Fedtindhold i pommes frites fra grillbar.

Rapport ILE 1994.8, LST og Aalborg LL, 1994.

(* 44) Pestidicrester i danske levnedsmidler 1986 og 1987.

Publikation nr. 177, LST, februar 1989.

(* 45) Pesticidrester i danske levnedsmidler 1988 og 1989.

Publikation nr. 208, LST, november 1991.

(* 46) Toxic oil syndrome. Mass food poisoning in Spain.

WHO, marts 1983.

(* 47) Pestana, A.: Programa del CSIS para el estudio del sindrome toxico.

Consejo superior de investigaciones cientificas, Madrid, 1983.

(* 48) Larsen, Ib Krog, Karen Gram Jensen og Inge Meyland: Propylenglycol- og estere. Metodeudvikling og indhold i levnedsmidler.

Rapport CLS 1992.7, LST og Københavns LL, december 1992.

(* 49) Slik og is. Næringsstoffer og tilsætningsstoffer.

Publikation nr. 203, LST, april 1991.

(* 50) Larsen, Ib Krog, Pia Knuthsen og Inge Meyland: Pålægsvarer.

Rapport CLA 1992.5, LST og Københavns LL, december 1992.

(* 51) Overvågningssystem for næringsstoffer. Kød.

Publikation nr. 173, LST, januar 1989.

(* 52) Overvågningsprogrammet for kød. 2. runde.

Rapport ILE 1994.9, LST og Århus LL, 1994.

(* 53) Jacobsen, J.S. og Torben Leth: A-vitamin i lever.

Rapport ILE, LST 1993.

(* 54) Jacobsen, J.S. og J. Jakobsen: Leverprodukter.

Rapport ILE 1993.9, LST, 1993.

(* 55) Højgård, Arne, Grethe Andersson og Erling Pedersen: 1985

Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i svinelever og svinenyrer.

Rapport F 87006, LST, september 1987.

(* 56) Rasmussen, Lis, Erling Pedersen og Bodil Madsen: 1987

Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i svinelever og svinenyre.

Rapport F 88017, LST, november 1988.

(* 57) Rasmussen, Lis og Erik Huusfeldt Larsen: 1988: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel og krom i lever og nyrer fra kalve og okser samt fjerkrælever.

Rapport F 89010, LST, september 1989.

(* 58) Rasmussen, Lis og Gitte Alsing Pedersen: 1989: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom og selen i kød fra får, lam og svin.

Rapport F 90008, LST, juli 1990.

(* 59) Mortensen, Gerda Krog og Annette Petersen: 1990: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom og selen i indmad.

Rapport F 91020, LST, oktober 1991.

(* 60) Pedersen, Gitte Alsing og Gerda Krog Mortensen: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom og selen i kød fra kalv, okse og fjerkræ.

Rapport CL-B 1992.6, LST, juni 1992.

(* 61) Pedersen, Henrik Søgaard, Karen B. Meyer og Kevin Jørgensen

Ochratoksin A i fjerkrækød.

Rapport ILF 1994.4, LST, marts 1994.

(* 62) Jørgensen, Kevin: Ochratoksin A i svinekød.

Rapport ILF, LST, december 1994.

(* 63) Gry, J., N.J.D. Rasmussen, W.K. Jensen, I.G. Brandt og B. Fabech: Undersøgelser over nitrits betydning for kommercielt fremstillede kødvarer på det danske marked.

De Samvirkende Danske Andelsslagteriers Fælleskontrol, København og LST, januar 1983.

(* 64) Nitrates, nitrites and N-nitroso compounds.

Vår Foda 33 (suppl. 2) 1981.

(* 65) Petersen, Annette: N-Nitrosodibutylamine and other Volatile Nitrosamines in Cured Meat Packaged in rubber Nettings.

Journal of Food Science, 58(1) 1993, 47-48.

(* 66) Petersen, Annette: Indholdet af flygtige nitrosaminer i dansk produceret nitritbehandlet kød, 1992-1993.

Rapport ILF 1994.13, LST, oktober 1994.

(* 67) Toth, L. og W. Blaas: Der Gehalt gegrillter Fleischerzeugnisse an cancerogenen Kohlenwasserstoffen.

Fleischwirtschaft 53, 1983, 1456-1459.

(* 68) Jensen, K.G.: Determination of ethylene oxide residues in processed food products by gas-liquid chromatography after derivatization.

Z.Lebensm.Unters.Forsch. 1988, 187, 535-40.

(* 69) Naamansen, Ebbe og Jens Højslev Petersen: Blød PVC og kødvarer: Afsmitning af blødgøreren di-(2-ethylhexyl)adipat (DEHA).

Rapport ILF 1994.12, LST og Odense LL, august 1994.

(* 70) Centrallaboratoriet. Landsdelslaboratorierne. Årsberetning 1987.

Publikation nr. 162, LST, juni 1988.

(* 71) Guldborg, Merethe, Bodil Carlsen og Grethe Andersson: Kødprodukter. Kvalitetsparametre (analytiske grænser).

Rapport A 8801, LST, 1988.

(* 72) Konserveringsstoffer i fiskevarer.

Projekt 881602 (ikke publiceret). LST og Århus landsdelslaboratorium, 1988.

(* 73) Nielsen, H. og Pia Knuthsen: Fiskeprodukter.

Rapport ILE 1993.1, LST og Københavns LL, 1993.

(* 74) Overvågningssystem for næringsstoffer. Fisk og fiskeprodukter.

Publikation nr. 179, LST, marts 1989.

(* 75) Overvågningsprogrammet for næringsstoffer. Fisk og fiskeprodukter. 2. runde.

Rapport ILE 1994.2, LST og Aalborg LL, 1994.

(* 76) Kystfisk. Indhold af cadmium, bly, kobber, zink, kviksølv, arsen og selen.

Publikation nr. 127, LST, juni 1986.

(* 77) Mortensen, Gerda Krog og Gitte Alsing Petersen: 1988: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i fisk.

Rapport F 89008, LST, maj 1989.

(* 78) Ferskvandsfisk. Indhold af sporelementer, PCB og chlorholdige pesticider.

Publikation nr. 138, LST, december 1986.

(* 79) Lykke, Sven Erik: Uorganiske forureninger i konsumfisk fra danske hovedfarvande.

LL-rapport 840503, Aalborg Landsdelslaboratorium, maj 1982.

(* 80) Forureninger i fisk fra Øresund 1993: Kviksølv i torsk og skrubber.

Rapport ILF 1994.10, LST, august 1994.

(* 81) Tungmetaller i konsumfisk fra Storebælt 1993. Kviksølv, cadmium, bly, nikkel, krom, arsen og selen i torsk og skrubber.

Rapport ILF 1994.11, LST, august 1994.

(* 82) Forureninger i konsumfisk fra farvandene ommkring Harboøre Tange.

Rapport F 88016, F 89011 og F91016, LST, 1988, 1989 og 1991.

(* 83) Kviksølv i fisk fra Øresund.

Rapport F 88018, F 91016 og ILF 1994.10, LST, 1988, 1991 og 1994.

(* 84) Ribe Amtskommune: Kviksølvrapport. Grindsted-Varde Å, 1985.

Ribe Amtsråd, januar 1985.

(* 85) Mortensen, Gerda Krog og Gitte Alsing Pedersen: Kviksølv i ål fra Grindsted-Varde Å, 1990.

Rapport F 91013, LST, september 1991.

(* 86) Forureninger i fisk fra farvande omkring Harboøre Tange.

Rapport ILF 1993.8, LST, november 1993.

(* 87) Jongen, W.M., J.M. Cardinaals, P.M. Bos og P. Hagel: Genotoxicity testing of arsenobetaine, the predominant form of arsenic in marine fishery products.

Food Chrm. Toxicol., 23(7), 1985, 669-673.

(* 88) Jorhem, L. og Stuart Slorach: Less lead and tin in canned foods.

Vår Foda 43 (6), 312-6, 1991.

(* 89) Mortensen, Gerda Krog og Gitte Alsing Pedersen: 1988: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i fisk.

Rapport F 89008, LST, maj 1989.

(* 90) Orbæk, K.: Undersøgelser af indhold af chlorpesticider og PCB i torskelevertran.

Rapport F 89009, LST, oktober 1989.

(* 91) Dioxiner i danske levnedsmidler.

Publikation nr. 170, LST, oktober 1988.

(* 92) Rappe, C., R. Andersson, P.-A. Berquist, C. Brohede, M. Hansen, L.-O. Kjeller, G. Lindstrom, S. Marklund, M. Nygren, S.E. Swanson, M. Tysklind og K. Wiberg: Overview on environmental fate of chlorinated dioxins and dibenzofurans. Sources, levels and isomeric pattern in various matrices.

Chemosphere, 16(8-9) 1987, 1603-1618.

(* 93) Lauridsen, M. Green og Arne Højgaard: Sulfamerazin i dambrugsørred.

Rapport 840604, LST og Århus landsdelslaboratorium, 1985.

(* 94) Klein, E. & M. Edelhauser: Bestimmung von Malachitgrun-Ruckstanden in Speisefischen.

Dtsch.Lebensm.Rdsch., 894(3), 1988, 77-79.

(* 95) Hanusardottir, M., A. Erenbjerg og A. Poulsen: Bestemmelse af totalindholdet af flygtige kvælstofforbindelser (TVN).

Dansk Vet.tidssk. 68(10 1985, 547-553.

(* 96) Bjergskov, Thyra, Jacob larsen, Øjvind Moestrup, Helene Munk Sørensen og Palle Krogh: Toksiske og potentielt toksiske alger i danske farvande: Kontrolforanstaltninger, Taxonomi, Økologi og Toksikologi.

Fiskeriministeriets Industritilsyn, september 1990.

(* 97) Fisk som levnedsmiddel vurderet ud fra et helhedssyn.

Publikation nr. 150, LST, august 1987.

(* 98) Lykke, Sven-Erik, Grethe Andersson og Erik Huusfelt Larsen: 1985:cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i æg.

Rapport F 87004, LST, august 1987.

(* 99) Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, chrom og selen i æg.

Rapport ILF 1993.13, LST og Aalborg LL, 1993.

(* 100) Overvågningssystem for næringsstoffer. Brød og cerealier.

Publikation nr. 141, LST, april 1987.

(* 101) Jacobsen, Jytte Skotte og Torben Leth: Overvågningssystem for næringsstoffer. Brød og cerealier. 2. runde.

Publikation nr. 210, LST, april 1992.

(* 102) Meyland, Inge: Importeret rugbrød. Indhold af energigivende bestanddele, kostfiber og mineraler.

Rapport A 86001, LST, maj 1986.

(* 103) Jensen, Karen Gram: Methylbromid som postharvest-fumigeringsmiddel. Om anvendelse og restindhold.

Rapport F 86012, LST, november 1986.

(* 104) Hansen, Hans Nikolaj og Allan Andersen: 1983: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i kornprodukter.

Rapport F 85002, LST, januar 1985.

(* 105) Lykke, Sven-Erik, Grethe Andersson og Erling Pedersen: 1984: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i kornprodukter.

Rapport F 87015, LST, september 1987.

(* 106) Lykke, Sven-Erik, Grethe Andersson og Erling Pedersen: 1985: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i kornprodukter.

Rapport F 87016, LST, september 1987.

(* 107) Bjerre, Gerda Krog og Erik Huusfeldt Larsen: 1986: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i kornprodukter.

Rapport F 88005, LST, februar 1988.

(* 108) Bjerre, Gerda Krog og Erling Pedersen: 1987: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i kornprodukter.

Rapport F 88006, LST, februar 1988.

(* 109) Naamansen, Ebbe og Erik Huusfeldt Larsen: 1988: Cadmium, bly, nikkel, krom og selen i kornprodukter.

Rapport F 89006, LST, maj 1989.

(* 110) Meyer, Karen B. og Kevin Jørgensen: Ochratoksin A i korn.

Rapport ILF 1994.9, LST, august 1994.

(* 111) Mycotoxins. Food Surveillance Paper No. 18.

Ministry of Agriculture, Fisheries and Food, London, 1987.

(* 112) Rasmussen, Gitte: Meldrøjer i korn, oversigt.

Rapport F 91011, LST, september 1991.

(* 113) Rasmussen, Gitte: Meldrøjealkaloider i mel og kerner.

Rapport F 91012, LST, september 1991.

(* 114) Aflatoksin B1, B2, G1 og G2 i majs, ris, hirse, boghvede, linser og bønner m.m. 1987 og 1988.

Publikation nr. 200, LST, december 1990.

(* 115) Larsson, Bonny: Polycyclic aromatic hydrocarbons in Swedish foods.

Statens Livsmedelsverk, Uppsala, 1986.

(* 116) Brød og andre kornprodukter vurderet ud fra et helhedssyn.

Publikation nr. 163, LST, juni 1988.

(* 117) Kornprodukter. Sporelementer, pesticider, næringsstoffer, tilsætningsstoffer, nitrit og nitrat, ochratoxin A og meldrøjer.

Publikation nr. 93, LST, august 1984.

(* 118) Helsekostforretningers varesortiment. Delrapport 2. Laboratorieundersøgelser og konklusioner.

Publikation nr. 111, LST, oktober 1985.

(* 119) Svovldioxid i levnedsmidler.

Publikation nr. 174, LST, januar 1989.

(* 120) Overvågningssystem for næringsstoffer. Frugt og grøntsager.

Publikation nr. 153, LST, oktober 1987.

(* 121) Overvågningssystem for næringsstoffer. Frugt og grøntsager. 2. runde.

Publikation nr. 197, LST, oktober 1990.

(* 122) Økologiske produkter. Forureninger og næringsstoffer.

Rapport ILF 1993, 6, LST og Odense LL, 1993.

(* 123) Kartoffelhalvfabrikata.

Rapport CLA 92.003, LST, 1992.

(* 124) Centrallaboratoriet. Landsdelslaboratorierne. Årsberetning 1986.

Publikation nr. 149, LST, august 1987.

(* 125) Naamansen, Ebbe og Erik Huusfeldt Larsen: 1986: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i danske grøntsager.

Rapport F 88015, LST, 1988.

(* 126) Petersen, Jan og Gitte Alsing Pedersen: 1989: Cadmium, bly, chrom, nikkel og selen i danske samt i importerede grøntsager.

Rapport F 90013, LST, september 1990.

(* 127) Lund, Lisbeth, Grethe Andersson og Erik Huusfeldt Larsen

1984: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i importerede grøntsager.

Rapport F 87013, LST, september 1987.

(* 128) Bjerre, Gerda Krog og Erling Pedersen: 1986: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i importerede grøntsager.

Rapport F 88010, LST, marts 1988.

(* 129) Rasmussen, Lis, Grethe Andersson og Erik Huusfeldt Larsen: 1985: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i dansk frugt.

Rapport F 87003, LST, maj 1987.

(* 130) Lykke, Sven-Erik, Grethe Andersson og Erik H. Larsen: 1985: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i importeret frugt.

Rapport F 87001, LST, august 1987.

(* 131) Petersen, Annette, Jytte Christensen, Mette Boesgård og Jan Petersen: 1990: Cadmium, bly, nikkel og selen i dansk samt importeret frugt.

Rapport F 91015, LST, september 1991.

(* 132) Lykke, Sven-Erik, Grethe Andersson og Erling Pedersen: 1985: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i kartofler.

Rapport F 87005, LST, september 1987.

(* 133) Bjerre, Gerda Krog og Erling Pedersen: 1986: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i kartofler.

Rapport F 88009, LST, marts 1988.

(* 134) Bjerre, Gerda Krog og Erik Huusfeldt Larsen: 1987: Cadmium, bly, kviksølv, nikkel, krom, arsen og selen i kartofler.

Rapport F 88013, LST, maj 1988.

(* 135) Mortensen, Gerda Krog og Gitte Alsing Pedersen: 1989: Cadmium, bly, nikkel og selen i kartofler.

Rapport F 90009, LST, juli 1990.

(* 136) Larsen, Erik Huusfeldt: Tungmetaller i grøntsager dyrket i København.

Nyt fra Levnedsmiddelstyrelsen, nr. 2, 1986, 16-18.

(* 137) Sporelementer i spiselige svampe.

Publikation nr. 68, LST, september 1982.

(* 138) Sporelementer i bønner, frø og kerner.

Rapport ILF 1994.1, LST og Aalborg LL, 1994.

(* 139) Bly og cadmium i udvalgte frø og kerner.

Rapport ILF 1994.2, LST og Aalborg LL, 1994.

(* 140) Klein, H. og P. Weigart: Schwermetalle in Leinsamen.

Bundesgesundhbl. 30(11), 1987, 391-395.

(* 141) Lykke, Sven-Erik, Grethe Andersson og Erik Huusfeldt Larsen: 1984: Nitrat i friske grøntsager.

Rapport F 87014, LST, september 1987.

(* 142) Lykke, Sven-Erik, Grethe Andersson og Erik Huusfeldt larsen: 1985: Nitrat i friske grøntsager.

Rapport F 87007, LST, september 1987.

(* 143) Bjerre, Gerda Krog og Erling Pedersen: 1986: Nitrat i friske grøntsager.

Rapport F 87018, LST, oktober 1987.

(* 144) Bjerre, Gerda Krog og Erik Huusfeldt Larsen: 1987: Nitrat i friske grøntsager.

Rapport F 88011, LST, marts 1988.

(* 145) Mortensen, Gerda Krog og Erik H. Larsen: 1988: Nitrat i friske grøntsager.

Rapport F 89004, LST, maj 1989.

(* 146) Rasmussen, Gitte: Patulin i æbleprodukter.

Rapport F 90004, LST, juni 1990.

(* 147) Mattsson, Per, Tord Møller og Alef Thoren: Aflatoxiner i notter och karnor.

Vår Foda 37(1), 1985, 2-6.

(* 148) Rasmussen, Gitte: Aflatoksin i figner 1988.

Rapport F 88019, LST, december 1988.

(* 149) Rasmussen, Gitte og Erling Pedersen: Experience with aflatoxins in figs in Denmark.

Rapport F 89001, LST, marts 1989.

(* 150) Åkerstrand, Kerstin og Tord Møller: Kvalitetskontroll av torkade fiknon.

Vår Foda 1989; 41(7-8), 308-317.

(* 151) Petersen, Jens Højslev og Tove Skands: Atmosfærisk nedfald af chlorerede hydrocarboner på vegetabiler.

Rapport F 8700, LST, februar 1987.

(* 152) Sorquist, Sven: Naturliga gifter och antinutritionella amnen i livsmedel.

Vår Foda 40(Suppl. 1), 1988, 1-40.

(* 153) Solanin i kartofler.

Ikke publiceret.

(* 154) Frugt og grøntsager vurderet ud fra et helhedssyn.

Publikation nr. 196, LST, september 1990.

(* 155) Berg, Torsten, Merethe Guldborg og M. Green Lauridsen

Overfladebehandling af frugt og grønt.

Råd og Resultater, nr. 1, 1988. 19-20.

(* 156) Pedersen, Jonna: Appelsinkvaliteten i detailhandelen er ikke, som kunderne ønsker den.

Levnedsmiddelbladet 26(3), 1988, 9-10.

(* 157) Guldborg, Merethe og Ib Krog Larsen: Aspartam og andre tilsætningsstoffer i drikkevarer.

Projekt 841303 (ikke publiceret), LST og Københavns landsdelslaboratorium, 1984.

(* 158) Aspartam. Redegørelse.

Publikation nr. 144, LST, juni 1987.

(* 159) Rimpel, R., M. Bruchmann og R. Neinass: Zur Problematik der Nitrat- und Nitritkontamination bei enzymatisch produziertem Mohrensaft.

Lebensmittelindustrie 28(6), 1981, 263-269.

(* 160) Osterdahl, Bengt-Goran: Flyktiga N-nitrosaminer i ol och andra alkoholhaltiga drycker.

Vår Foda 35(5), 1983, 221-230.

(* 161) Bjerre, Gerda Krog og Erik Huusfeldt Larsen: 1987: Cadmium, bly, nikkel, krom, arsen og selen i drikkevarer.

Rapport F 88014, LST, maj 1988.

(* 162) Pedersen, Gitte Alsing et al.: Report on lead in food.

Rapport udarbejdet til EU, LST, februar 1992.

(* 163) Sorbitol i vin.

LKE Information 3 (3), 1990, 10.

(* 164) Wienberg, Anton, Søren Stoltze, Marianne Myrup og Inge Meyland: Kontrol af vin og spiritus.

Rapport ILE 1994.14, LST og Odense LL, november 1994.

(* 165) Honning. Varestandard og uønskede stoffer.

Publikation nr. 142, LST, april 1987.

(* 166) Indhold af naturligt forekommende benzoesyre i diverse levnedsmidler.

Rapport A 90001, LST, januar 1990.

(* 167) Sporelementer i slikprodukter, kaffe, te og kakao.

Publikation nr. 192, LST, juni 1990.

(* 168) Vaz, Reggie, Eva Ch. Sandberg og Bonny Larsson: Migration av glykoler från cellofanforpackningar til livsmedel.

Vår Foda 38(2), 1986, 148-153.

(* 169) Hansen, Kirsten og Pia Knuthsen: Flødeskumskager.

Rapport CLA 1992.8, LST og Århus LL, december 1992.

(* 170) Centrallaboratoriet. Landsdelslaboratorierne. Årsberetning 1986.

Publikation nr. 149, LST, august 1987.

(* 171) Kortlægningsundersøgelse af importerede krydderier for bestråling ved anvendelse kombineret DEFTA/PCA metode.

Rapport ILA 1993.2, LST og Odense LL, 1993.

(* 172) Søndergård, Helge og Edith Jensen: Tilsætningsstoffer i positivlistegruppe 39.2 (næringsstofpræparater) og 39.9 (andre levnedsmidler bestemt til særlig ernæring).

Projekt nr. 871202 (ikke publiceret), LST og Esbjerg landsdelslaboratorium, 1987.

(* 173) Jensen, Bente Elsborg: Kontrolkampagne, helsekost.

LST, august 1987.

(* 174) Færdige middagsretter. Næringsstoffer, tilsætningsstoffer, spormetaller.

Publikation nr. 115, LST, november 1985.

(* 175) Livsmedelskontrol. Handbok for livsmedelslaboratorier. Del 1. Livsmedelsverket, Uppsala, 1984.

(* 176) GLP-principper for kemiska livsmedelslaboratorier. NMKL rrapport nr. 8.

Nordisk Ministerråd publ. 1990:48 (EK-LKIVS 1990).