Vejledning til udfyldelse af ansøgning og forbedringsplan efter forbedringsordningen

Bilag

KODELISTE TIL ANSØGNINGENS PKT. H OG INDBERETNINGENS PKT. C.

De enkelte investeringer rubriceres ud fra de koder, som skal anføres i kolonnen »Kode«

De anførte koder har betydning for tilsagnsgivningen og anvendes desuden i statistisk øjemed ved udarbejdelse af statistikker over påtænkte og gennemførte investeringer.

Kodningen skal foretages så præcist som muligt ud fra den efterfølgende oversigt over mulige koder.

Det bemærkes, at investeringer i gruppe I typisk vil indeholde beløb både i kolonnen »Bygninger« og i kolonnen »Inventar/maskiner m.m.«, hvorimod investeringer i gruppe II altid skal anføres i kolonnen »Maskiner/inventar m.m.«

I INVESTERINGER I BYGNINGER OG LIGN. MED TILHØRENDE INVENTAR.

LANDBRUG

01 Bygninger til malkekvæg, f. eks. bindestald, løsdriftsstald, dybstrøelsesstald, malkerum, malkestald. 02 Øvrige kvægstalde. f. eks. kalvestald, ungdyrstald, fedekvægstald, stald til ammekøer. 03 Svinestalde af enhver art. f. eks. farestald, klimastald, fravænningsstald, udleveringsrum, karantænestald. 04 Bygninger til korn- og foderopbevaringsformål. f. eks. lade, silo, ensilagesilo, staklade, lagerrum, plansilo, foderhus. 05 Anlæg til opbevaring af husdyrgødning. f.eks. gylleanlæg, møddingsplads, ajlebeholder. 06 Bygninger til pelsdyrproduktion. f. eks. minkhal, pelsningsrum. 10 Bygninger til fjerkræhold. f. eks. kyllingehus, stald til æglæggende høns, stald til ænder, stald til slagtekyllinger, ægpakkeri. 11 Maskinhuse. GARTNERI: 07 Væksthuse/Drivhuse 08 Kølerum/lagerrum/pakkerum m.v. 09 Varmeforsyningsanlæg. f. eks. kulfyr, gasfyr, oliefyr. ANDET: 12 Andre bygninger, installationer m.v., som ikke hører til en af førnævnte kategorier. 13 Honorar. f. eks. til sagkyndig arkitekt. 14 Vandingsanlæg (faste dele). f. eks. boring, jordledning, el-installation. II INVESTERINGER I MASKINER, REDSKABER, INVENTAR, BESÆTNING M.V. MASKINER/REDSKABER: 61 Traktorer 62 Mejetærsker 63 Vandingsmaskiner, flytbare ledninger, pumper og motorer. 64 Andre maskiner/redskaber. HUSDYR: 71 Malkekøer/kælvekviier over 2 år. 72 Andet kvæg. 73 Svin 74 Pelsdyr til avl 75 Øvrige pelsdyr 76 Andre husdyr PLANTER/TRÆER: 83 Æble- og pæretræer 84 Øvrige frugttræer og -buske 85 Planter til avl 86 Andet ANDET: 87 Dræning/grundforbedring 88 Jordkøb 89 Honorar til sagkyndig m.m. 90 Diverse. 91 Turisme.

KODELISTE TIL ANSØGNINGENS PKT. M.

Ved udfyldelse af pkt. M (arealanvendelse) anvendes de efterfølgende koder, såfremt de fortrykte koder for arealanvendelse ikke er dækkende.

12 Planteskole 13 Frugtplantage 14 Skov 15 Pyntegrønt/juletræer 16 Braklægning 21 Andre dyrkede arealer Bilag OMRÅDE DRIFTSGREN KVÆG: 01 Malkekøer 02 Ammekøer 03 Fededyr/slagtekalve m.m. SVIN: 04 Søer 05 Slagtesvin, herunder polte m.v. ANDRE HUSDYR: 10 Får 11 Geder 12 Pelsdyr 13 Heste 14 Hjorte 15 Kaniner 17 Bistader FJERKRÆ: 18 Høns 19 Slagtekyllinger 20 Ænder, gæs m.m. 21 Aqua kulturer MARKBRUG: 30 Korn 31 Frøafgrøder (oliefrø, græsfrø, bælgsæd m.m.) 32 Handelsroer 33 Kartofler 34 Græs/lucerne m.m. 35 Juletræer/pyntegrønt 36 Braklægning VÆKSTHUS 40 Potteplanter 41 Afskårne blomster 42 Grøntsager 43 Svampeproduktion FRILANDSGARTNERI: 44 Blomster 45 Grøntsager 46 Planteskole FRUGTPLANTAGE: 51 Træfrugt 52 Buskfrugt ANDET: 90 Egen lejeværdi m.m 91 Skovbrug 92 Turisme. Tillæg til ansøgning og forbedringsplan.

ERKLÆRING om forpagtningsforhold i forbindelse med en

forbedringsplan

------------------------------------------------------------------ Forpagtningen omfatter følgende: a) Jord 1) Matr. nr. Komm.ejd.nr. Ha 2) Matr. nr. Komm.ejd.nr. Ha 3) Matr. nr. Komm.ejd.nr. Ha b) Bygninger Der anføres bygningernes beliggenhed og anvendelse. Matr. nr. Komm.ejd.nr. Anvendelse Forpagtningsafgiften udgør kr. pr. år eller værdien af hkg. byg pr. år. Undertegnede ejer og undertegnede forpagter erklærer, at ovenstående oplysninger om forpagtningsforholdet er rigtige. Desuden erklærer undertegnede ejer, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger forhold, der er til hinder for, at forpagteren kan have rådighed over det forpagtede i mindst 12 år fra dags dato at regne. Endelig giver undertegnede ejer ved min underskrift tilsagn om, at jeg, såfremt den nuværende forpagtningskontrakt udløber inden 12 år fra dags dato, vil genforhandle den med forpagteren. Denne fortrinsstilling forudsætter, at forpagteren kan acceptere en forpagtningsafgift, der er normal for jord/bygninger af samme beskaffenhed. Ejers Forpagters navn: navn: Adresse: Adresse: (underskrift) (underskrift) Dato: Dato

Vejledning til udfyldelse af ansøgning og forbedringsplan efter forbedringsordningen

Denne vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet henvender sig specielt til de sagkyndige, der er godkendt til at medvirke ved udarbejdelse af ansøgninger efter forbedringsordningen.

Vejledningen er bygget op som en gennemgang af ansøgningsskemaets enkelte afsnit. Vejledningen forudsætter kendskab til reglerne i lov og bekendtgørelse.

Vejledningen er opbygget som »løsbladsystem«, hvilket medfører, at Strukturdirektoratet vil udsende rettelser/tilføjelser til de enkelte afsnit i vejledningen, når der opstår behov herfor.

Vejledningen kan ikke give svar på alle spørgsmål, men der er mulighed for at ringe eller skrive til Strukturdirektoratet.

Ansøgningsskemaet skal udfyldes fuldstændigt og nøjagtigt.

Skemaet med bilag skal indsendes til Strukturdirektoratet, og samtidig skal der indsendes et eksemplar (genpart eller fotokopi) til den lokale jordbrugskommission til brug ved afsyning af de gennemførte investeringer.

Når Strukturdirektoratet har modtaget ansøgningen, vil ansøgeren straks herefter og senest inden 1 uge modtage en kvittering for modtagelse af ansøgningen. Kvitteringsskrivelsen vil tillige indeholde en tilladelse til at påbegynde investeringerne (igangsætningstilladelse).

Umiddelbart herefter vil Strukturdirektoratet begynde at behandle ansøgningen, og inden 4 uger vil man fremsende en godkendelse af ansøgningen, et afslag på ansøgningen eller stille supplerende spørgsmål til den sagkyndige, der har udarbejdet ansøgningen.

Punkt A. Ansøgers navn, personnummer m.v.

Ansøgeren er den, der foretager investeringerne og søger om tilskud. Dette gælder uanset om ansøger er ejer eller forpagter af jordbrugsbedriften. Hvis ansøger har bortforpagtet bedriften skal pkt. D afkrydses med »nej« og udfyldes med forpagterens navn, adresse m.v.

Både ansøgers personnummer og virksomhedsnummer (SE-nr.) skal oplyses. Dog skal SE-nr. ikke oplyses, hvis ansøger har bortforpagtet bedriften. Hvis ansøger er et ApS eller A/S selskab oplyses kun SE-nr.

Deltager begge ægtefæller i driften af den ene ægtefælles eller begges ejendom, er ansøger kun den ægtefælle, som i overvejende grad driver ejendommen. Det vil sige, at den ægtefælle, som i skattemæssig forstand er betragtet som medhjælpende ægtefælle, ikke kan ansøge om støtte.

Hvis bedriften ejes og drives af 2 (ikke ægtefæller) eller flere personer, skal der udfyldes et skema for hver person med hensyn til punkterne A, B, C, D, (eventuelt E), F og G, medens kun et af skemaerne udfyldes fuldt ud omfattende hele bedriften.

Søges der om det særlige tilskud til yngre jordbrugere, udfyldes skemaet fuldt ud for den, der ansøger herom.

Punkt B. Ejendomme og arealer under bedriften.

Oversigten skal omfatte samtlige ejendomme og arealer, som lovligt drives sammen, herunder ejendomme og arealer, som tilkøbes eller tilforpagtes som led i forbedringsplanen. Dog kan ejendomme og arealer, som agtes afhændet, ikke medregnes. Det samme gælder tilforpagtede ejendomme og arealer, hvor der ikke er sikkerhed for, at forpagteren har rådighed over ejendommene og/eller arealerne i mindst 12 år fra ansøgningstidspunktet. Disse ejendomme eller arealer kan således heller ikke medregnes i nudrift i skemaets forskellige punkter.

Hvis der indgår forpagtede ejendomme eller arealer i en forbedringsplan, skal ejeren (bortforpagteren) medunderskrive ansøgningen. Denne bestemmelse betyder, at en egentlig forpagtningskontrakt for 12 år ikke er absolut påkrævet, men at ejeren ved sin underskrift giver tilsagn om, at ejeren vil genforhandle kontrakten med den hidtidige forpagter ved den nuværende forpagtningskontrakts udløb. For at udnytte denne fortrinsstilling skal forpagteren være villig til at acceptere en forpagtningsafgift, der svarer til, hvad der er normalt på den pågældende egn for jord af samme beskaffenhed.

Hvis forpagtningsforholdet ikke vedrører hele bedriften, men kun tilforpagtede ejendomme eller arealer, kan bortforpagteren i stedet for at underskrive i ansøgningens pkt. T, underskrive blanketten »Erklæring om forpagtningsforhold i forbindelse med en forbedringsplan«. Erklæringen vedlægges ansøgningen.

Til identifikation af ejendomme/arealer under bedriften anføres i pkt. B bl. a. vurderingsnummeret, som består af et 3-cifret kommunenummer og et ejendomsnummer for den enkelte ejendom. Ejendomsnummeret fremgår bl.a. af ejendomsskattebilletten og vurderingsmeddelelsen.

Jordbrugsbedriften skal omfatte mindst een ejendom, der er noteret som landbrug/gartneri i matriklen og dermed undergivet landbrugspligt. Dette gælder dog ikke bedrifter, der i det væsentlige anvendes til gartneri/frugtavl, planteskole, æg- og fjerkræproduktion eller pelsdyravl. (Ved pelsdyr forstås i denne sammenhæng dyr, som avles med henblik på pelsning, f.eks. mink og ræve). Den ejendom, hvorpå produktionen foregår, skal dog være forsynet med en beboelsesbygning, og ejendommen skal drives af beboerne. Der kan således ikke ydes støtte i tilfælde, hvor f.eks. en pelsdyravler har etableret en minkfarm på et lejet eller købt areal, hvis der ikke på arealet er opført en bolig, hvor pelsdyravleren bor.

Hvis bedriften ikke omfatter en ejendom, der er undergivet landbrugspligt, skal oplysninger om ejendommen, herunder oplysninger om ejendommens bolig, anføres i pkt. S.

Punkt C. Ansøgers skattemæssige formue- og indkomstforhold efter seneste selvangivelse.

Oplysningerne skal hidrøre fra den seneste selvangivelse. Hvis der senere er foretaget ændringer i forhold til de selvangivne beløb, anføres de ændrede beløb.

Det regnskabsår, der ligger til grund for den seneste selvangivelse, anføres med måned og år for regnskabsårets begyndelse og slutning.

Aktiver og gæld vedrører ansøgers samlede aktiver og passiver, uanset om disse vedrører bedriften.

Værdien af fast ejendom anføres med den kontante ejendomsværdi inden foretagelse af eventuelt formuenedslag. Ligeledes skal besætning, inventar og beholdninger anføres med værdien inden eventuelle nedslag og nedskrivninger.

Gælden anføres med kontantværdien.

Den skattepligtige formue vil i det omfang, der er foretaget nedslag og nedskrivninger i selvangivelsen, ikke svare til forskellen mellem aktiver og gæld.

Den skattepligtige indkomst skal kun vedrøre ansøger. En eventuel ægtefælles indkomst skal ikke anføres.

Punkt D. Driftsforhold.

Spørgsmålet under pkt. D skal altid besvares, medens de efterfølgende felter i pkt. D kun skal udfyldes, hvis bedriften drives af en anden end ansøger (forpagtningstilfælde).

Punkt E. Ansøgning om det særlige tilskud til yngre jordbrugere.

Dette punkt skal kun udfyldes, hvis der ansøges om det særlige tilskud til yngre jordbrugere, der første gang som ejer eller forpagter driver en jordbrugsbedrift, og hvis følgende betingelser er opfyldt.

Betingelserne for ydelse af det særlige tilskud er følgende

a) Ansøgeren skal være førstegangsetableret på den jordbrugsbedrift, som er omfattet af forbedringsplanen. Ansøgeren er ikke førstegangsetableret, hvis ansøger tidligere har drevet en anden bedrift, uanset om vedkommende har drevet denne som ejer eller forpagter.

Ansøgeren kan betragtes som førstegangsetableret, hvis den ejendom, som ansøger tidligere har drevet, i det væsentligste kun har tjent som bolig.

b) Betingelserne for at yde det almindelige tilskud til forbedringsplaner efter bekendtgørelsens kapitel 2 skal være opfyldt. Det vil sige, at det særlige tilskud kun kan bevilges, hvis der samtidig bevilges tilskud til en forbedringsplan.

c) Ansøgningen skal indsendes før ansøger er fyldt 40 år. Dispensation fra denne bestemmelse vil normalt ikke kunne forventes.

d) Ansøgningen skal indsendes inden 5 år efter overtagelse af jordbrugsbedriften. Overtagelsesdatoen er den i slutseddel eller skøde anførte overtagelsesdato, fra hvilken ejendommen henligger for købers regning og risiko. Ved forpagtning af jordbrugsbedrifter er overtagelsesdatoen den i forpagtningskontrakten anførte. Dispensation fra 5 års fristen vil normalt ikke kunne forventes.

Der kan endvidere ansøges om et særligt tilskud ved indsendelse af forbedringsplan nr. 2, hvis betingelserne for at opnå tilskud også er opfyldt på dette tidspunkt.

e) Det særlige tilskud beregnes i forhold til det beløb, hvoraf det almindelige tilskud til forbedringsplanen beregnes.

Hvis to eller flere jordbrugere i fællesskab driver en bedrift, og alle opfylder de almindelige betingelser for at få tilskud, men kun den ene opfylder betingelserne for at modtage det særlige tilskud, kan denne person modtage et særligt tilskud beregnet i forhold til anparten af bedriften. Det er dog en forudsætning, at anparten af bedriften udgør halvdelen eller derover, og andelen i driften mindst svarer til anparten. Hvis f. eks. en far og en søn i fællesskab driver en bedrift, der ejes i lige sameje, vil sønnen ved en samlet investering på 800.000 kr. kunne modtage et særligt tilskud beregnet i forhold til 400.000 kr.

En yngre jordbruger, der ejer halvdelen af en bedrift og har forpagtet den anden halvdel, og således driver hele bedriften, kan få tilskud i forhold til hele investeringen.

f) Det særlige tilskud, der ydes som et engangstilskud, vil blive udbetalt samtidig med første udbetaling af det almindelige tilskud til forbedringsplanen. Tilskuddet beregnes som 25 pct. af den kapitaliserede værdi af det almindelige tilskud.

Punkt F. Anden offentlig støtte.

Pkt. F udfyldes kun, hvis ansøger har fået støtte eller tilsagn om støtte til investeringer, hvortil der er bevilget tilskud inden for de seneste 6 år.

Oplysninger skal desuden kun gives om investeringer på bedriften, hvortil der er ydet støtte efter andre ordninger end forbedringsordningen. Som eksempler kan nævnes: Tilskud efter loven om støtte til miljøforbedrende investeringer på mindre landbrug m.v. og mål 5b tilskud.

Den tilskudsberettigede investering anføres med det beløb, hvortil der er ydet tilskud. Hvis der f. eks. til en investering på 700.000 kr. kun er ydet tilskud i forhold til 500.000 kr., anføres 500.000 kr.

Den del af den samlede tilskudsberettigede investering, der vedrører investeringer i bygninger og installationer, som er afskrivningsberettigede efter §§ 18 og 19 i loven om skattemæssige afskrivninger m.v. skal oplyses. Endvidere skal investeringer i grundforbedring og miljøforbedrende investeringer oplyses. Årsagen hertil er, at disse investeringer ikke fragår ved beregningen af det maksimale beløb, hvortil der kan ydes tilskud efter forbedringsordningen inden for en periode på 6 år.

Ved miljøforbedrende investeringer forstås investeringer, som efter deres art er tilskudsberettigede efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Punkt G. Oplysninger om den, der driver bedriften.

Spørgsmålene i dette punkt omhandler den, der driver jordbrugsbedriften som ejer eller forpagter, jf. pkt. D.

Hovederhverv. For at have jordbrug som hovederhverv kræves, at den, der driver bedriften, anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid i bedriften, og opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst fra bedriften. Mindst 25 pct. af den samlede indkomst skal dog komme fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften. Betingelsen om jordbrug som hovederhverv skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet og i hele tilskudsperioden.

De nærmere regler om hovederhvervskravet fremgår af den særskilte vejledning herom.

Hvis brugeren på ansøgningstidspunktet har beskæftigelse og/eller indkomst uden for bedriften, skal beskæftigelsens art oplyses, samt arbejdstimer og indkomst, uanset karakteren af beskæftigelsen og indkomsten. Desuden skal anføres den del af indkomsten fra bedriften, der vedrører landboturisme, skovbrug m.v., jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 2 - 7, Antallet af arbejdstimer og indkomst uden for bedriften skal beregnes pr. år. Hvis der på ansøgningstidspunktet sker ændringer i beskæftigelsen, f. eks. at arbejdet uden for bedriften ophører eller begrænses, skal der nærmere oplyses herom.

Faglig uddannelse. Kravene til jordbrugerens faglige uddannelse er fastsat i bekendtgørelsens § 10 og er afhængig af bedriftens hovedproduktionsområde.

Øverste ja/nej rubrik

Anvendes bedriften til landbrug (herunder pelsdyravl), gartneri, planteskole eller frugtavl, og har jordbrugeren gennemgået det for det pågældende produktionsområde fastsatte uddannelsesforløb, jf. § 10, stk. 1, nr. 1 - 3, kan afkrydsning ske i den øverste ja-rubrik.

Nederste ja/nej rubrik

Anvendes bedriften til andre formål end landbrug, gartneri, planteskole eller frugtavl, eller hvis jordbrugeren ikke har gennemgået det fastsatte uddannelsesforløb, jf. § 10, stk. 1, nr. 1 - 3, skal det oplyses, hvorvidt jordbrugeren i 4 år inden for de senest 10 år har gennemgået en praktisk og/eller teoretisk uddannelse inden for bedriftens hovedproduktionsområde. Der skal vedlægges nærmere oplysninger om uddannelsesforløbet med angivelse af arbejdssteder, ansættelsesperioder og angivelse af beskæftigelsens art.

Jordbrugere født før 1958, som i 4 år inden for de seneste 10 år har gennemgået en praktisk og/eller teoretisk uddannelse inden for bedriftens hovedproduktionsområde opfylder uddannelseskravet, hvis den sagkyndige skønner, at den pågældende er i besiddelse af tilstrækkelige faglige kvalifikationer til gennemførelse af forbedringsplanen.

I andre tilfælde afgør Strukturdirektoratet konkret, om den pågældendes faglige kvalifikationer er tilstrækkelige.

Regnskabsføring. Det skal oplyses, om den, der driver bedriften på ansøgningstidspunktet, fører driftsregnskab i henhold til § 11 i bekendtgørelsen. Det er ikke er en betingelse, at der føres driftsregnskab på ansøgningstidspunktet,

men driftsregnskab skal føres fra planens iværksættelse og i hele tilskudsperioden.

Punkt H. Oplysninger om de påtænkte investeringer.

Gennemføres forbedringsplanen uden at være etapeopdelt anføres samtlige investeringer under »Etape 1«.

Hvis forbedringsplanen derimod gennemføres i 2 etaper opdeles investeringerne på »Etape 1« og »Etape 2«. Hvis der er 2 etaper udfyldes desuden sidste linie »Samlet investeringsudgift i denne ansøgning«. En etape skal omfatte en tilskudsberettiget udgift på mindst 50.000 kr. for at opnå tilskud.

Der skal anføres alle de investeringer, der påtænkes gennemført inden planens afslutning, uanset om investeringen er tilskudsberettiget eller ej.

I rubrikken »Kode« anføres et kodenummer for hver enkelt investering, jf. den efterfølgende kodeliste.

Under »Investeringsart« anføres den planlagte investering. Hvis der er tale om en bygning, der også indeholder inventar, skal inventaret også anføres. Investeringen kan anføres i samme linie, men investeringsudgiften skal opdeles på »Bygninger« og »Inventar/maskiner«. Hvis det er nødvendigt for beskrivelsen af investeringen, kan investeringen i bygning anføres i en linie, og inventarinvesteringen i en anden linie.

Under »Invest. udgifter« anføres den samlede investeringsudgift inkl. en ikke tilskudsberettiget del af investeringen. I rubrikken »heraf tilskudsb.« anføres kun den tilskudsberettigede investeringsudgift, som deles op på »Bygninger« og »Inventar/maskiner«, hvis investeringen både omfatter bygningsinvesteringer og inventar.

I kolonnen »Bygninger« anføres investeringer i bygninger og installationer, der er afskrivningsberettigede efter §§ 18 og 19 i afskrivningsloven, medens inventardelen, maskiner, besætning og andre investeringer anføres under »Inventar/maskiner«.

Beløbene under »Heraf tilskudsb.« er således summen af beløbene under »Bygninger« og »Inventar«

Rubrikken, der omhandler kapacitetsudvidende investeringer i svinesektoren skal altid udfyldes, hvis planen omfatter sådanne investeringer, selv om disse investeringer ikke er tilskudsberettigede.

Rubrikkerne, der omhandler kapacitetsudvidende investeringer i malkekvægsektoren skal ligeledes altid udfyldes, uanset om investeringen er tilskudsberettiget eller ej.

Investeringsudgifter, der ikke er tilskudsberettigede.

Nedenfor omtales de investeringer, der ikke er tilskudsberettigede, samt de investeringer, der kun er tilskudsberettigede i visse situationer.

Investeringer, hvortil der ydes tilskud efter anden lov.

En investering kan ikke både støttes efter forbedringsordningen og anden lovgivning. Dette gælder selv om hele investeringsudgiften ikke indgår i tilskudsgrundlaget efter anden lov. En investering, der beløber sig til 100.000 kr., og som opnår tilskud efter anden lovgivning på grundlag af et tilskudsgrundlag på 80.000 kr., kan således ikke opnå tilskud efter forbedringsordningen beregnet på grundlag af de resterende 20.000 kr.

Investeringer i beboelsesbygninger og andre investeringer, der anvendes privat.

Der kan ikke ydes tilskud til investeringer vedrørende beboelsesbygninger. Dette gælder dog ikke, hvis bygninger på bedriften skal anvendes til turister i forbindelse med landboturisme på bedriften.

Andre investeringer, der skal anvendes privat kan heller ikke opnå tilskud. Hvis en investering både skal anvendes i bedriften og privat, skal der foretages en fordeling af investeringsudgiften i forhold til anvendelsen, således at kun den driftsmæssige del af udgiften anføres som tilskudsberettiget. Som eksempler på en sådan investering kan nævnes investeringer i halmfyr og andre varmekilder, varebil, samt investeringer til landboturisme, som både anvendes privat og til turister.

Hele investeringsudgiften anføres under »Invest.udgifter«, medens beløbet under »Heraf tilskudsb.« er fratrukket den private del.

Investeringer, der foretages efter brand og lignende på ejendommen.

Hvis der søges tilskud til investeringer, der foretages efter en brand, storm eller lignende, kan der kun ydes tilskud til den del af investeringsudgiften, der overstiger erstatningssummen. Hele investeringsudgiften anføres under »Invest. udgifter«, medens beløbet under »Heraf tilskudsb« reduceres med erstatningssummen.

Investeringer i vandingsanlæg .

Tilskud til vandingsanlæg kan ydes inden for gartneri, frugtavl og planteskoleproduktion, herunder frilandsgartneri, på en landbrugsejendom. Ved frilandsgartneri forstås kun egentlig gartneriproduktion som f. eks. grøntsagsproduktion og ikke kartoffeldyrkning.

Inden for landbrugsproduktion kan tilskud kun ydes til vandingsmaskiner, flytbare vandingsledninger, motorer og pumper. Tilskud kan således ikke ydes til investeringer i faste anlæg som boring, ledning og el-installation.

For at opnå tilskud til vandingsanlæg skal det senest i forbindelse med indberetning af den færdige investering dokumenteres, at der foreligger endelig tilladelse til vandindvinding i mindst 10 år for den nødvendige vandmængde.

Værdien af eget arbejde .

Værdien af eget arbejde er ikke tilskudsberettiget. Det samme gælder løn til bedriftens ansatte, der deltager i et byggeri.

Miljøforbedrende investeringer i opbevaring af husdyrgødning .

Tilskud til investeringer i opbevaring af husdyrgødning (miljøforbedrende investeringer) kan ikke ydes, hvis fristen for opfyldelse af lovgivningens krav om opbevaring af husdyrgødning er overskredet. Det vil sige, at der ikke kan ydes tilskud til at lovliggøre de miljømæssige opbevaringsforhold på bedriften. Tilskud til miljøforbedrende investeringer ydes således kun i tilfælde, hvor reglerne om tilstrækkelig opbevaringskapacitet er opfyldt på ansøgningstidspunktet.

Der kan ikke ydes tilskud til miljøinvesteringer, hvis der i forbindelse med investeringerne sker en forøgelse af produktionskapaciteten inden for svinesektoren.

Der kan dog ydes tilskud til etablering af en eventuel overkapacitet til opbevaring. Den tilskudsberettigede del af investeringen beregnes efter følgende formel

KEI - TK KEI - KFI

KEI svarer til opbevaringskapaciteten efter investeringens gennemførelse. TK svarer til den tilstrækkelige opbevaringskapacitet og KFI svarer til opbevaringskapaciteten inden investeringen som videreføres efter investeringen.

Hvis der søges om tilskud til overkapacitet vedlægges »Erklæring om tilstrækkelig kapacitet«, underskrevet af planteavlskonsulenten.

Hvis der på en ejendom med svin søges tilskud til overkapaciteten er tilskuddet betinget af, at ansøgeren forpligter sig til i 2 år fra investeringens gennemførelse at opretholde samme forholdsmæssige overkapacitet.

Besætningsudvidelse .

Der kan kun ydes tilskud til investeringer i stambesætning og ikke i salgsbesætninger som fedekalve og lignende.

Tilskud kan ikke ydes til køb af svinebesætning, uanset om der er tale om stam- eller salgsbesætning.

Investeringer i svinesektoren .

Tilskud til investeringer i svinesektoren kan ikke ydes til investeringer, der medfører en større produktionskapacitet.

Kapaciteten måles i slagtesvinepladser og ved omregningen fra pladser til søer til slagtesvinepladser anvendes faktoren 6,5.

Tilskud til investeringer i svinesektoren er desuden betinget af, at mindst 35 pct. af det foder, som svinene forbruger, ved forbedringsplanens afslutning kan avles på bedriften. Ved beregningen af foderforbruget er det svinenes samlede foderforbrug (ikke kun kornforbruget) målt i foderenheder, der er afgørende. Det er ikke nødvendigt, at foderet faktisk avles på bedriften, men bedriftens areal skal have en sådan størrelse og bonitet, at det nødvendige foder vil kunne avles på bedriften.

Ved investeringer i svinesektoren forstås investeringer i staldbygninger samt investeringer i tekniske anlæg og inventar, der installeres i staldbygninger. Investeringer uden for svinestalden, som f. eks. foderopbevaringsrum, medregnes således ikke til investeringer i svinesektoren.

Tilskud til investeringer i svinesektoren kan ydes, hvis bedriftens samlede antal pladser til svin ikke forøges fra nudrift til efter investering.

Tilskud kan desuden ydes selv om bedriftens samlede antal pladser forøges, hvis en svinestald ombygges til samme antal pladser eller svinestalden tages ud af brug/nedrives. Det er i denne situation en betingelse, at stalden i nudrift og den ombyggede eller nye stald anvendes til samme art svin (slagtesvin, goldsøer, gylte m.m.).

I alle situationer, hvor en svinestald tages ud af brug i forbindelse med investeringer i ny stald, er det en betingelse for tilskud, at den gamle svinestald ikke vil blive anvendt til svin i tilskudsperioden.

Ved opgørelsen af antal stipladser i nudrift kan der som udgangspunkt kun medregnes de stipladser, som faktisk benyttes på ansøgningstidspunktet. Hvis stipladser ikke benyttes på ansøgningstidspunktet pga. sygdom eller pga., at ejendommen netop er overtaget, kan stipladserne dog medregnes, hvis den pågældende stald er fuldt funktionsdygtig, uden at der foretages investeringer.

I de tilfælde, hvor der søges om tilskud til en investering i svinesektoren skal følgende oplysninger/tegninger medsendes ansøgningen

1) En nærmere beskrivelse af investeringerne i svinesektoren.

2) Detaljerede tegninger af staldindretning før og efter investering.

3) Art og antal af pladser til svin i de enkelte stalde før og efter investering.

4) Antal årssøer og antal producerede slagtesvin på bedriften i de seneste 3 år, samt statustal for de pågældende år. Eventuelle afvigelser fra nudrift skal forklares.

Investeringer i malkekvægsektoren .

Ydelse af tilskud til investeringer i malkekvægsektoren er afhængig af, om antallet af heltidsbeskæftigede på bedriften efter planens afslutning er over eller under 1,6.

Hvis antallet af heltidsbeskæftigede på bedriften efter planens afslutning højst vil udgøre 1,6, svarende til 2880 timer, er ydelse af tilskud til investeringer i malkekvægsektoren betinget af, at investeringen højst bringer antallet af årskøer op på 50 pr. heltidsbeskæftiget efter planens afslutning, dvs. højest 80 årskøer ved 1,6 heltidsbeskæftiget.

Hvis antallet af heltidsbeskæftigede på bedriften efter planens afslutning overstiger 1,6, er ydelse af tilskud til investeringer i malkekvægsektoren betinget af, at antallet af årskøer højst forøges med 15 pct.

Reglerne om investeringer i malkekvægsektoren er prohibitive. Det vil sige, at der ikke kan ydes tilskud til nogen del af investeringen i malkekvægsektoren, hvis grænserne overskrides. Reglerne gælder både for investeringer i følge planen, og for investeringer, der foretages uden for planen, men inden planens afslutning. Hvis landmanden f. eks. for egen regning gennemfører yderligere investeringer i malkekvægsektoren inden planens afslutning, og hvis dette medfører, at grænserne overskrides, vil tilskuddet til investeringerne i malkekvægsektoren bortfalde.

Ved investeringsudgifter i malkekvægsektoren forstås udgifter til de bygninger, der er direkte knyttet til mælkeproduktionen, udgifter til tekniske anlæg og inventar, der installeres i sådanne bygninger, samt udgifter til køb af malkekøer og kvier (opdræt) på 2 år eller derover.

Som eksempler på investeringer i malkekvægsektoren kan nævnes malkekvægstalde, malkestalde, malkerum, rørmalkningsanlæg, mælkekøletanke, ventilationsanlæg og de indvendige dele af udmugnings- eller gylleanlæg, der placeres i malkekvægstalden.

Investeringer vedrørende oksekødsektoren .

Tilskud til investeringer vedrørende oksekødsektoren kan kun ydes, hvis kødkvægtætheden på bedriften ved planens afslutning ikke overstiger 2 storkreaturer pr. ha af det samlede foderareal, der anvendes til foder til dette kvæg. Hvis bedriftens totale dyrehold (både kødkvæg og malkekvæg) ikke overstiger 15 storkreaturer, udgør loftet dog 3 storkreaturer pr. ha.

Ved kødkvæg forstås ammekøer inkl. opdræt, kalve fra denne besætning til opfedning samt indkøbte fedekalve, tyre m.v. til opfedning, mens malkekøer eller kalve og tyre fra ejendommens malkekvægbesætning til opfedning ikke er omfattet af begrebet.

Ved investeringer vedrørende oksekødsektoren forstås investeringer, der er knyttet til kødkvæget. Det vil f. eks. sige stalde til kødkvæg, bygninger til opbevaring af foder til kødkvæget, bygninger og inventar til forarbejdning af foder til kødkvæget, fodervogne og husdyrgødningsopbevaringsanlæg til kødkvæget samt indkøb af ammekøer. Derimod er investeringer til andre besætningstyper eller til markbruget ikke omfattet af begrebet.

Storkreaturer er et teknisk begreb, og ved beregningen af antal storkreaturer anvendes samme omregning som i andre forbindelser

Kvæg over 2 år 1,0 storkreatur Kvæg mellem 6 mdr. og 2 år: 0,6 storkreatur.

Ved foderareal til kødkvæg forstås arealer, hvorpå der dyrkes følgende afgrøder

1) Foderrodfrugter, som f. eks. roer.

2) Græs og grøntfoder, herunder korn og industriplanter, som grønthøstes og/eller anvendes umodent til foder.

Som foderareal kan ikke medregnes græsgange, som kun anvendes periodisk, og græsgange, som ikke er gødet, opdyrket, tilsået eller drænet.

Ved beregningen af foderarealet kan kun medregnes det foderareal, hvorpå der dyrkes foder, der rent faktisk anvendes som foder til kødkvæg på bedriften.

Hvis der efter forbedringsplanens gennemførelse på et areal skal dyrkes foder, der både anvendes til kødkvæg og til andre dyr (f. eks. malkekøer), skal foderarealet til bedriftens kødkvæg beregnes forholdsmæssigt efter følgende formel

a x b F = c , hvor F = foderareal til ansøgers kødkvæg a = ansøgers kødkvæg omregnet til storkreaturer b = samlet foderareal c = samlet antal storkreaturer. For at kravet om højst to storkreaturer pr. foderareal er opfyldt skal a:f 2 =

Hvis der på et areal skal dyrkes foder, der både anvendes til ansøgers kødkvæg og til andre landmænds dyr, eller hvis en del af det dyrkede foder sælges, skal foderarealet til bedriftens kødkvæg ligeledes beregnes forholdsmæssigt.

Investeringer vedrørende æg- og fjerkræsektoren .

Der kan som hovedregel ikke ydes tilskud til investeringer inden for æg- og fjerkræsektoren. Tilskud til investeringer til beskyttelse af miljøet og til investeringer til forbedring af de hygiejniske vilkår for besætningen og dyrenes velfærd kan dog ydes under forudsætning af, at der ikke sker en forøgelse af produktionskapaciteten. Som et eksempel på en tilskudsberettiget investering kan nævnes ændring i en stald, der medfører, at hønsene får bedre plads (dyrevelfærd), uden at antallet af høns forøges. Andre investeringer, som f. eks. investeringer i foderopbevaringsrum, er derimod ikke tilskudsberettigede, selv om de foretages i forbindelse med investeringer vedrørende miljøet, hygiejnevilkårene eller dyrevelfærdet.

For at kunne sige, at produktionskapaciteten ikke forøges, skal der være tale om samme slags fjerkræ før og efter investering (f. eks. æglæggende høner). Hvis investeringen medfører, at produktionen ændres fra f.eks. høner til kyllinger, kan der ikke ydes tilskud til investeringerne i miljø, dyrevelfærd eller hygiejne.

Investeringer inden for skovbrugssektoren .

Der kan ikke ydes tilskud til investeringer inden for skovbrugsvirksomhed.

Tilskud til investeringer i forbindelse med dyrkning af gran, der anvendes til juletræer og pyntegrønt, kan dog ydes efter forbedringsloven (indkøb af planter er ikke tilskudsberettiget).

Investeringer i forbindelse med frugt .

Støtte kan ydes til indkøb af frugttræer og frugtbuske. Støtte kan dog ikke ydes til indkøb af æble- og pæretræer i forbindelse med oprettelse eller udvidelse af plantager.

Desuden kan støtte ikke ydes til andre investeringer, der foretages med henblik på oprettelse eller udvidelse af æble- og pæreplantager. Derimod kan støtte ydes til investeringer, herunder indkøb af træer, i forbindelse med fornyelse af æble- og pæreplantager.

Ændringer af investeringerne i en godkendt forbedringsplan .

Det er vigtigt, at de planlagte investeringer nøje vurderes, idet der som hovedregel ikke kan foretages ændringer af godkendte investeringer.

Ændringer, som under visse betingelser vil kunne godkendes, kan opdeles i 2 hovedgrupper

a) Investeringer til samme formål uden ændringer i den planlagte produktion. Som eksempler herpå kan nævnes ændringer fra en investering i opbevaring af husdyrgødning til en investering i en anden form for opbevaringsanlæg: ændringer fra en investering i opbevaring af foder til investering i en anden form for opbevaringsanlæg: ændringer fra en investering i forarbejdning af foder til en anden form for forarbejdningsanlæg. Desuden vil ændringer fra en form for stald til en anden form for stald, f. eks. fra bindestald til løsdriftstald, kunne godkendes, hvis den forudsatte besætningsstørrelse ikke ændres.

b) Ændrede investeringer som følge af ønske om ændringer i den planlagte produktion. Hvis produktionen ønskes ændret som følge af særlige forhold (f. eks. brand, sygdom eller faldende afsætningspriser), vil ændrede investeringsplaner i forbindelse hermed kunne godkendes.

Det er en generel forudsætning for at få godkendt ændrede investeringer, at følgende betingelser opfyldes

1) Den ændrede investering må ikke være påbegyndt før ansøgning herom er godkendt.

2) Den ændrede investering skal være tilskudsberettiget efter de regler, der gælder på tidspunktet for ansøgningen om den ændrede investering.

3) De investeringer, der er foretaget før ansøgningen om ændringen af planens investeringer, skal fortsat anvendes til det forudsatte formål.

4) Større ændringer kan ikke godkendes i det sidste år af planens løbetid, idet planens mål skal nås inden for planens løbetid.

5) Alle øvrige betingelser med hensyn til forbedringsplanen skal opfyldes efter ændring af planens investeringer.

6) Der kan ikke i forbindelse med en ændret investering ydes tilskud til et større beløb end det, der er meddelt forhåndstilsagn om.

Punkt I. Tidsplan for forbedringsplan/investering .

Det skal anføres, hvornår forbedringsplanen afsluttes. Det understreges, at en plan normalt ikke kan afsluttes samtidig med investeringernes afslutning, idet der må regnes med en indkøringsperiode. Tidspunktet for planens afslutning må anslås under hensyn til karakteren og omfanget af investeringerne, men planen skal afsluttes senest 6 år efter, at ansøgningen er imødekommet (meddelelse af forhåndstilsagn), eller der er givet tilladelse til at begynde investeringerne(igangsætningstilladelse).Denne frist er ufravigelig.

Tidspunkterne for investeringernes påbegyndelse og afslutning skal angives så nøjagtigt som muligt. Hvis planen gennemføres i 2 etaper, må etape 2 først påbegyndes i det år, der er angivet i planen, og først når der er meddelt særskilt forhåndstilsagn til etapen. Ved en etape forstås en selvstændig investering. En stald kan således ikke opføres delvist og derefter indberettes i etaper, hvorimod f. eks. en stald og en lade kan gennemføres i hver sin etape.

Punkt J. Finansiering af investeringerne .

Oplysningerne i pkt. J skal gives på grundlag af den finansieringsplan, der forudsættes at være udarbejdet inden indsendelse af ansøgning om tilskud, herunder på grundlag af lånetilbud.

Beløbene skal angives som kontantprovenu, og ved lån skal den effektive rente angives.

Summen af beløbene skal svare til den samlede investeringsudgift i pkt. H.

Ved finansiering med »Egne midler« samt »Andet« skal der gives oplysning om arten.

Punkt K. Oplysninger vedr. investeringerne .

Hvis der søges om tilskud til investeringer i svinesektoren skal det oplyses, om 35 pct.'s reglen er opfyldt, og desuden skal antallet af pladser til svin oplyses.

Hvis planen omfatter investeringer i malkekvægsektoren, der medfører en kapacitetsudvidelse, skal der foreligge et tilsagn om tildeling af en basisandel (mælkekvote), der muliggør den forudsatte produktion og indtjening i planen. En kopi af tilsagn om tildeling af basisandel skal vedlægges ansøgningen.

»Basisandel« svarer til den samlede basisandel efter tildeling af supplerende/yderligere basisandel, og basisandel skal mindst være af samme størrelse som »Samlet mælkeydelse efter investering«. »Pct. mælk« anføres med den fedtprocent, som er anført i mælketilsagnet. »Antal årskøer« skal udfyldes med det antal årskøer, som basisandelen giver mulighed for at have på bedriften, og skal svare til antallet af årskøer efter investeringen.

Hvis der søges om tilskud til en investering til opbevaring af husdyrgødning (miljøinvesteringer) skal det oplyses, om kravene om tilstrækkelig kapacitet er opfyldt ved forbedringsplanens begyndelse, det vil sige inden investeringerne foretages, idet tilskud ikke kan ydes til lovliggørelse af miljøforholdene på bedriften.

Det er en betingelse for at få godkendt en forbedringsplan, at kravene i miljølovgivningen om udbringning, udnyttelse og opbevaring af husdyrgødning er opfyldt ved forbedringsplanens afslutning og senest på det tidspunkt, der følger af miljølovgivningen. Hvis opfyldelse af disse krav forudsætter investeringer, skal disse investeringer medtages i forbedringsplanen, uanset om investeringerne er tilskudsberettigede eller ej.

Punkt L. Arbejdskraftbehov.

Arbejdskraftbehovet på bedriften er det behov for arbejdskraft, der efter bedriftens karakter er nødvendigt. Det faktisk anvendte arbejdsforbrug på bedriften er derfor ikke afgørende. Ved beregningen af arbejdskraftbehovet kan som udgangspunkt anvendes de timesatser, der er anført for de enkelte produktionsgrene i »Håndbog for Driftsplanlægning«, idet der dog skal tages hensyn til højere eller lavere mekaniseringsgrad på bedriften. Anvendes timesatser, der afviger væsentligt fra normtimesatserne i »Håndbog for Driftsplanlægning«, skal dette nærmere begrundes.

Efter investeringen skal arbejdskraftbehovet mindst udgøre 900 timer årligt, dog skal behovet udgøre mindst 1400 timer årligt ved godkendelse af plan nr. 2 eller senere planer.

Punkt M. Arealanvendelse .

Den angivne arealanvendelse skal svare til den arealanvendelse, der er forudsat ved beregningerne af arbejdsindkomsten fra bedriften i pkt. P og Q. Arealer, der anvendes til andre produktioner end de trykte i pkt. M, anføres i de tomme felter, og der anføres det relevante kodenummer, jf. bilag.

Punkt N. Kapitalgrundlag .

Kapitalværdierne i nudrift skal udtrykke de driftsmæssige handelsværdier, således som disse fastsættes ved udarbejdelse af driftsregnskaber.

Værdien af ejendommen (summen af driftsbygninger, jord og beboelse) kan ikke ansættes til en værdi, der er lavere end den værdi, der er fastsat ved den seneste offentlige vurdering.

Værdien af besætning kan ikke direkte ansættes til værdien i seneste status, idet værdien skal ansættes for bedriftens gennemsnitlige årsbesætning.

Beholdninger ansættes til en anslået handelsværdi af normalbeholdningerne, svarende til de gennemsnitlige beholdninger i løbet af et år.

Kapitalværdierne efter investering anføres som handelsværdierne i nudrift med tillæg af samtlige investeringer, og ikke kun de tilskudsberettigede investeringer.

Med hensyn til værdien af besætning bemærkes, at værdien skal ansættes for det antal dyr, der forudsættes at være på bedriften efter investeringen, og værdien kan således ikke ansættes som værdien i nudrift med tillæg af indkøbte dyr, men skal tillige tillægges værdien af eget tillæg og besætning.

Brugers gældsforpligtelser i nudrift i pkt. N. anføres med kontantværdien. Der ses bort fra gæld, der er tinglyst i ejendomme, der ikke er omfattet af planen, og gæld vedrørende anden erhvervsvirksomhed. Brugers gældsforpligtelse efter investering fastsættes som gældsforpligtelser i nudrift med tillæg af fremmedkapital (både egentlige lån og f. eks. forhøjelse af kassekredit) til finansiering af samtlige investeringer.

Faktisk betalte renter i nudrift skal angives pr. år, hvilket får betydning, hvis der er stiftet gæld i løbet af et regnskabsår. Faktisk betalte renter efter investering skal anføres som renter i nudrift med tillæg af renter af fremmedkapital (herunder forhøjelse af kassekredit) til finansiering af investeringerne og med fradrag af det forventede årlige tilskud efter forbedringsordningen.

Forrentningen af egenkapitalen er fastsat til 3,5 pct. både i nudrift og efter investering.

Ved beregningen af standardafskrivninger skal de anvendte afskrivningsprocenter ligge inden for følgende intervaller, med mindre der foreligger specielle forhold

Bygninger: 2 - 4 pct.

Maskiner og inventar: 10 - 15 pct.

Grundforbedring: 4 - 12 pct.

Væksthuse: 3 - 9 pct.

Hvis andre procenter anvendes, skal nærmere redegørelse anføres i pkt. S.

Der skal afskrives med samme procentsats før og efter investering, med mindre det ud fra de planlagte investeringer kan begrundes at ændre herpå.

Punkt O. Kapacitetsomkostninger m.v .

Kapacitetsomkostninger i nudrift ansættes til de årlige normale omkostninger. Kapacitetsomkostningerne i det seneste regnskabsår kan således kun som udgangspunkt lægges til grund, idet der skal korrigeres for unormale forhold i regnskabsåret. Kapacitetsomkostninger efter investering angives under hensyn til de ændringer, som forbedringsplanen medfører.

Punkt P. Beregning af arbejdsindkomst fra bedriften på ansøgningstidspunktet: .

Der skal foretages en beregning af bruttoudbytte, stykomkostninger og dækningsbidrag for de enkelte driftsgrene (hver enkelt produktion) ved bedriften på ansøgningstidspunktet.

Beregninger skal foretages på årsbasis og på grundlag af seneste regnskaber. Der skal dog foretages korrektioner for unormale forhold som f. eks. tørke, sygdom i besætningen eller midlertidig uudnyttet produktionskapacitet. Beregningerne skal foretages på med udgangspunkt i normaltal for priser og omkostninger samt normale produktionsforhold, idet der tages hensyn til ansøgers forhold og bedriftens produktionsbetingelser.

Ved beregningen af arbejdsindkomsten fra bedriften skal indgå indkomst fra egentlig jordbrugsvirksomhed (herunder lejeværdi af egen bolig og værdi af forbrug af egne produkter) og indkomst fra de i bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nævnte aktiviteter på bedriften

1) Fremstilling på bedriften af jordbrugsprodukter fra bedriftens produktion og salg fra bedriften af disse jordbrugsprodukter. Der skal være tale om fremstilling og salg af jordbrugsprodukter fra bedriftens egen produktion, og ikke fra f. eks. indkøbt produktion.

2) Fremstilling af kunsthåndværk på bedriften, og salg fra bedriften af dette håndværk.

3) Reparation af jordbrugsmateriel på bedriften. Der er tale om reparation af andre jordbrugeres maskiner og inventar.

4) Turistmæssig virksomhed på bedriften, som f. eks. bondegårdsferie og lignende.

5) Skovbrugsvirksomhed på bedriften.

Man kan således ikke medregne indkomster fra maskinstationsvirksomhed, grusgravning m.v.

Indkomster fra skovbrugsvirksomhed skal som nævnt indgå i beregningen af arbejdsindkomsten fra bedriften, men der kan ikke ydes tilskud til investeringer inden for skovbrugsvirksomhed efter forbedringsordningen. Tilskud til investeringer i forbindelse med dyrkning af gran, der anvendes til juletræer og pyntegrønt, kan dog ydes efter forbedringsordningen (indkøb af planter er ikke tilskudsberettiget).

Egentlig jordbrugsvirksomhed omfatter også forskellige nicheproduktioner på en landbrugsejendom, så som f. eks. kaninavl, regnormeproduktion, snegleproduktion, hjorteavl og hestestutteri. Derimod omfatter egentlig jordbrugsvirksomhed ikke rideskole, hestepension, dyrehospital og andre virksomheder, der efter landbrugsloven ikke er tale om en jordbrugsmæssig virksomhed.

Med hensyn til akvakulturer (f. eks. dambrug og åleopdræt) skal det understreges, at tilskud til investeringer inden for disse sektorer kun kan ydes efter forbedringsordningen, hvis de investeringsudgifter, der efter deres art er tilskudsberettigede, højst udgør 180.000 ECU, svarende til ca. 1,3 mill. kr. Hvis de tilskudsberettigede investeringsudgifter overstiger dette beløb, er ansøger henvist til at søge støtte efter anden lovgivning.

Arbejdsindkomsten pr. heltidsbeskæftiget , der beregnes ved at dividere antallet af heltidsbeskæftigede » 1800 timer op i arbejdsindkomsten fra bedriften, skal være lavere end den referenceindkomst, der er fastsat på ansøgningstidspunktet.

Punkt Q. Beregning af arbejdsindkomst fra bedriften efter forbedringsplanens gennemførelse .

Ved beregningen af bruttoudbytte, stykomkostninger og dækningsbidrag skal der anvendes samme pris- og omkostningsniveau som i nudrift i pkt. P. Ændringer i beregningen af dækningsbidrag pr. enhed i forhold til nudrift må kun foretages, hvis gennemførelsen af investeringerne kan betinge dette. Der kan f. eks. være tale om større dækningsbidrag som følge af ny foderteknik og dermed mindre foderforbrug eller om større dækningsbidrag fra marken som følge af vandingsanlæg.

Spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsindkomsten pr. heltidsbeskæftiget efter planens gennemførelse er mindst 10 pct. større end på ansøgningstidspunktet skal altid besvares.

Hvis stigningen i arbejdsindkomsten pr. heltidsbeskæftiget udgør mindre end 10 pct., må der nærmere redegøres for, om planens investeringer er nødvendig for at opretholde indkomsten på det nuværende niveau (mindst 50 pct. af referenceindkomsten). For at investeringerne kan anses for nødvendige for at opretholde indkomsten, er det ikke tilstrækkeligt, at investeringerne er nødvendige. Det skal konkret godtgøres, at de enkelte investeringer er hensigtsmæssige.

Der vil typisk være tale om udskiftningsinvesteriner/reinvesteringer eller investeringer, der er nødvendiggjort af krav fra det offentlige.

Punkt R. Beregning af ansøgers økonomiske behov for støtte på ansøgningstidspunktet .

Ansøgeren, det vil sige den, der foretager investeringerne, skal have et rimeligt økonomisk behov for støtte. For at undersøge dette spørgsmål foretages beregningen i punkt R. Hvis slutresultatet af beregningen er nul eller et negativt beløb, er betingelsen om økonomisk behov opfyldt.

Hvis slutresultatet af beregningen er positivt, vil Strukturdirektoratet reducerer de tilskudsberettigede investeringsudgifter i skemaets pkt. H med det positive beløb, inden tilskuddet beregnes. Dvs., at hvis det positive beløb er lig med eller overstiger de tilskudsberettigede investeringsudgifter, kan der ikke ydes tilskud.

Bedriftens handelsværdi i nudrift er opgjort i pkt. N og halvdelen heraf anføres i pkt. R.1.

Andre aktiver i pkt. R.2 skal omfatte samtlige aktiver, der ikke er medregnet under pkt. N. Det vil sige værdien af anden fast ejendom end jordbrugsbedriften, værdipapirer, udestående fordringer og kontant beholdning og andre aktiver fra skemaets pkt. C.

I alt gæld på ansøgningstidspunktet i pkt. R.3 svarer til i alt gæld ifølge seneste selvangivelse i pkt. C.

Hvis der i tidsrummet fra seneste skattemæssige status til ansøgningstidspunktet, er sket væsentlige ændringer i formueforholdene, eller ændringerne er af betydning for, om økonomisk behov foreligger, skal der korrigeres herfor, og vedlægges en redegørelse for ændringerne.

Driftskapitalen fastsættes til 20 pct. af bruttoudbyttet fra bedriften efter planens gennemførelse. Bruttoudbyttet fra bedriften er det samlede bruttoudbytte som anført i pkt. Q.

Fradraget på kr. 200.000 pr. heltidsbeskæftiget efter planens gennemførelse beregnes på grundlag af antallet af heltidsbeskæftigede i pkt. L efter investering.

Slutresultatet i pkt. R angives med + eller -.

Hvis flere personer ansøger om tilskud til investeringer på bedriften, skal oplysningerne i pkt. R omfatte summen af ansøgernes aktiver og gæld og iøvrigt vedrøre hele bedriften. Det er således en samlet vurdering af ansøgernes økonomiske behov, der foretages.

Hvis bedriften er bortforpagtet, og det er forpagteren, der foretager investeringen, skal pkt. R.1 udfyldes med 50 pct. af værdien af forpagterens besætning og maskiner og inventar m.m. I forpagtningstilfælde, hvor det er ejeren, der foretager investeringen, skal pkt. R.4 ikke udfyldes.

Punkt S. Særlige bemærkninger .

I dette punkt anføres alle oplysninger, der skønnes nødvendige til bedømmelse af forbedringsplanen. Hvis pladsforhold gør det nødvendigt, kan bilag vedlægges.

Punkt T. Ansøgers underskrift .

Ansøger skal altid underskrive ansøgningen. Hvis bedriften eller dele heraf er forpagtet, skal både ejer og forpagter underskrive ansøgningen. Hvis der kun er tale om tilforpagtninger, kan bortforpagteren dog i stedet for underskrive blanketten »Erklæring om forpagtningsforhold i forbindelse med en forbedringsplan«, jf. pkt. B.

Punkt U. Den sagkyndiges erklæring .

Kun ansøgninger og forbedringsplaner, der udarbejdes med bistand af og attesteres af en af de af Strukturdirektoratet udpegede sagkyndige, vil blive behandlet.