Vejledning om ophørsstøtte til jordbrugere

BILAG 1

Regler om hovederhverv

Hovederhvervskravet efter lov om støtte til jordbrugets Strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 11. april 1994.

(Strukturdirektoratets meddelelse af 19. februar 1991 til de særligt sagkyndige efter forbedringsordningen)

For at jordbrug kan anses som hovederhverv kræves, at den, der driver bedriften, anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid i bedriften og opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst fra bedriften.

A. Opgørelse af arbejdstiden

a) Arbejdstiden i bedriften

Arbejdstiden i bedriften opgøres som det antal timer, som jordbrugeren skønsmæssigt selv anvender i bedriften på årsbasis.

Ved opgørelsen af arbejdstiden i bedriften kan, foruden arbejdstid i forbindelse med egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften, medregnes arbejdstid i forbindelse med følgende alternative aktiviteter på bedriften

1) Fremstilling på bedriften af jordbrugsprodukter fra bedriftens produktion (f.eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt)

2) Salg fra bedriften af jordbrugsprodukter fremstillet på bedriften (f.eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt)

3) Fremstilling af kunsthåndværk på bedriften og salg fra bedriften af dette håndværk

4) Reparation af jordbrugsmateriel på bedriften

5) Turistmæssig virksomhed på bedriften

6) Skovbrugsvirksomhed

b) Arbejdstiden uden for bedriften

Arbejdstiden uden for bedriften opgøres på grundlag af løn- og timesedler eller, såfremt sådanne findes, på grundlag af et skøn over det arbejdskraftforbrug, de omhandlede beskæftigelser efter deres karakter har.

Ved opgørelsen af arbejdstiden uden for bedriften skal medregnes alle former for arbejde, der ikke vedrører arbejde på bedriften. Det vil sige, at også arbejde af jordbrugsmæssig karakter for andre jordbrugere, såsom maskinstationsarbejde og landbrugsvikararbejde, og arbejdstid i forbindelse med kreaturhandel og handel med maskiner o.lign. skal medregnes.

Ved opgørelsen af arbejdstiden uden for bedriften ses dog bort fra arbejde, der har karakter af borgerligt ombud, og arbejde i form af tillidshverv, som beror på valg, og som det er naturligt, at jordbrugere påtager sig (bestyrelsesposter i jordbrugets fællesvirksomheder o.lign.). Indkomsten fra disse aktiviteter skal imidlertid som hovedregel medregnes ved opgørelsen af indkomsten uden for bedriften, jf. afsnit B. b).

B. Opgørelse af indkomsten

a) Indkomsten fra bedriften

Ved indkomsten fra bedriften forstås bedriftens driftsoverskud (bruttooverskud) med fradrag af faktisk betalte renter og eventuelle forpagtningsafgifter.

Ved beregningen af faktisk betalte renter fratrækkes eventuelle tilskud til forbedringsplaner og tilskud til udviklingsplaner efter moderniseringsloven, og desuden korrigeres for eventuel dobbeltfinansiering*.

Ved opgørelsen af indkomsten fra bedriften kan, foruden indkomsten fra egentlig jordbrugsvirksomhed, medregnes indkomster fra følgende aktiviteter på bedriften

1) Fremstilling på bedriften af jordbrugsprodukter fra bedriftens produktion (f.eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt)

2) Salg fra bedriften af jordbrugsprodukter fremstillet på bedriften (f.eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt)

3) Fremstilling af kunsthåndværk på bedriften og salg fra bedriften af dette håndværk

4) Reparation af jordbrugsmateriel på bedriften

5) Turistmæssig virksomhed på bedriften

6) Skovbrugsvirksomhed

7) Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder, jf. forbedringslovens kapitel 7a, og tilskud til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktionen jf. forbedringslovens kapitel 7b

Jordbrugeren skal dog opnå mindst 25 pct. af sin samlede indkomst fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften og eventuelle tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder og til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktionen, jf. lovens kapitel 7b. Det vil sige, at jordbrugerens indkomst fra de under 1)-6) nævnte alternative aktiviteter og indkomsten uden for bedriften tilsammen højst må udgøre 75 pct. af den samlede indkomst.

b) Indkomsten uden for bedriften

Ved opgørelsen af indkomsten uden for bedriften skal alle former for indkomster, der ikke hidrører fra bedriften, medregnes. Det vil sige, at foruden lønindkomster (herunder arbejdsløshedsunderstøttelse) skal maskinstationsindkomster, indkomst fra kreaturhandel, handel med maskiner o.lign. medregnes.

Ved opgørelsen af indkomsten uden for bedriften medregnes tillige indkomster, der hidrører fra pensionsydelser, underholdsbidrag, vederlag for udøvelse af borgerligt ombud, vederlag for tillidshverv, som beror på valg, og som det er naturligt, at jordbrugere påtager sig (bestyrelsesposter i jordbrugets fællesvirksomheder o.lign.), renteindtægter og anden kapitalafkast og fra forpagtningsindtægter o.lign. Hvis summen af disse indkomster pr. år udgør mindre end 10 pct. af referenceindkomsten, medregnes de pågældende indkomster dog ikke.

-----------------------------------------------------

*: Ved dobbeltfinansiering forstås den situation, hvor der i forbindelse med en investering optages to lån; typisk et realkreditlån og et pengeinstitutlån. Obligationerne fra realkreditlånet lægges til sikkerhed for pengeinstitutlånet. Renteindtægterne fra obligationerne kan i denne situation modregens i renteindtægterne på realkreditlånet.

KAPITEL 1: HVEM KAN FÅ OPHØRSSTØTTE

Ophørsstøtte kan ydes til jordbrugere, som - alene eller sammen med andre - driver en jordbrugsbedrift og opfylder betingelserne i kapitel 2. Ophørsstøtte kan kun ydes til en ejer eller forpagter pr. bedrift.

Efterlevende ægtefæller kan overtage ophørsstøtten ved at indtræde i støttemodtagerens forpligtelser og rettigheder.

For ansøgere, som ved ægtefællens død har overtaget bedriften, gælder særlige regler for kravet om jordbrug som hovederhverv, se afsnit 2.2.2.

Ansøgere, der sammen med andre driver en eller flere jordbrugsbedrifter, kan opnå ophørsstøtte. Der kan f.eks. være tale om et interessentskab mellem far og søn eller mellem to naboer. Strukturdirektoratet afgør i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt betingelserne for ansøger og overtager er opfyldt.

I bilag 6 findes en vejledning for ansøgere og overtagere, der driver deres bedrift i fællesskab med andre.

BILAG 2

Uddannelseskrav til overtageren

Overtageren skal ifølge § 11 i bekendtgørelsen om ophørsstøtte til jordbrugere opfylde følgende uddannelsskrav

Hvis bedriften overvejende skal anvendes til landbrug, skal overtager have gennemført

1) driftsuddannelsen (Grønt bevis), eller

2) uddannelsen som agronom samt mindst 22 måneders praktik, der kan godkendes efter reglerne for praktik i forbindelse med erhvervelse af »Grønt bevis«, eller

3) uddannelsen som jordbrugstekniker i retningen landbrugstekniker.

Hvis bedriften overvejende skal anvendes til planteskole, frilands- eller væksthusgartneri eller frugt eller bæravl, skal overtager have gennemført

1) uddannelsen som jordbrugstekniker i retningen gartneritekniker eller tilsvarende kursus, eller

2) uddannelsen som hortonom samt mindst 22 måneders praktik, der kan godkendes efter reglerne for praktik i forbindelse med de under nr. 1 nævnte uddannelser.

KAPITEL 2: BETINGELSER FOR ANSØGERE

Til et tilsagn om ophørsstøtte er knyttet betingelser, som ansøgeren skal opfylde i forbindelse med ophøret og i støtteperioden. Ansøgeren skal

- være fyldt 55 år, men ikke 67 år, på ophørstidspunktet (afsnit 2.1),

- have haft jordbrug som hovederhverv i de forudgående 10 år (afsnit 2.2),

- ophøre med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed (afsnit 2.3), og

- senest på ophørstidspunktet overdrage bedriftens arealer til en overtager, der kan godkendes af Strukturdirektoratet (afsnit 2.4),

2.1. Ansøgerens alder

Ansøgeren skal være fyldt 55 år på ophørstidspunktet for at være støtteberettiget. Støtten udbetales, indtil støttemodtageren fylder 67 år.

2.2. Hovederhvervskravet

Ansøgeren skal på ophørstidspunktet have haft jordbrug som hovederhverv i hvert af de forudgående 10 år. Det indebærer, at ansøgeren også skal have jordbrug som hovederhverv i en eventuel afviklingsperiode.

Opgørelsen af jordbrug som hovederhverv sker på årsbasis, bl.a. ud fra det årlige driftsregnskab. Opgørelsen på årsbasis indebærer, at driftsresultatet i afviklingsperioden ikke opgøres særskilt, men indgår i sammenhæng med resultatet af hele regnskabsåret.

Jordbrug som hovederhverv opgøres på grundlag af reglerne i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995 (Strukturloven). Reglerne er fastsat i kapitel 1 i Strukturdirektoratets meddelelse af 19. februar 1991 til de særligt sagkyndige på forbedringsordningen. Se bilag 1.

Kravet om jordbrug som hovederhverv anses for opfyldt, hvis ansøgeren anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid på bedriften og opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst herfra. Ansøgeren skal opnå mindst 25 pct. af sin samlede indkomst ved egentlig jordbrugsvirksomhed, dog bortset fra skovbrugsvirksomhed, på bedriften.

Ved opgørelse af indkomsten anvendes oplysningerne i driftsregnskabet. I tilfælde, hvor et driftsregnskab ikke findes, anvendes skatteregnskabets oplysninger. Bilag 5 indeholder en vejledning om anvendelse af skatteregnskaber som grundlag for opgørelsen af indkomsten.

2.2.1. Muligheder for korrektion af regnskaber

Ved opgørelsen af ansøgerens indkomst er der mulighed for at korrigere regnskabet i enkelte år, når ekstraordinære forhold har bevirket, at indkomstkravet ikke er opfyldt. Ekstraordinære forhold kan f.eks. være brand, sygdom, sygdom i besætningen, høsttab eller indkøringstab i forbindelse med investeringer. De ekstraordinære forhold skal kunne dokumenteres, og Strukturdirektoratet skal godkende korrektionen.

Kravet til arbejdstiden skal være opfyldt i de enkelte år.

Der kan ikke dispenseres fra hovederhvervskravet.

2.2.2. Efterlevende ægtefæller

For ansøgere, som ved ægtefællens død har overtaget bedriften, anses hovederhvervskravet for opfyldt, hvis

- overtagelsen er sket mindst 3 år forud for ophørstidspunktet,

- ansøgeren i en samlet periode på 10 år umiddelbart forud for ophørstidspunktet har erhvervet sin indkomst som medarbejdende ægtefælle på bedriften eller har haft jordbrug som hovederhverv, og

- ansøgeren siden overtagelsen har haft jordbrug som hovederhverv.

Strukturdirektoratet kan efter ansøgning tillade, at reglene finder tilsvarende anvendelse for efterlevende samlevere.

2.2.3. Bedrifter, der drives af selskaber

Hvis bedriften helt eller delvist drives af et selskab, der er etableret med henblik herpå, kræves det, at ansøgeren har en bestemmende indflydelse i selskabet og selv deltager aktivt i driften i et sådant omfang, at hovederhvervskravet kan opfyldes, jf. beskrivelsen ovenfor.

2.3. Ophør med landbrugs- og gartnerivirksomhed

Ophørstidspunktet er det tidspunkt, hvor ansøgeren ophører med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed. Ansøgeren må derefter ikke genoptage nogen form for beskæftigelse inden for den primære landbrugs- og gartneriproduktion.

Det indebærer f.eks., at det ikke er tilladt at tage arbejde som vikar på andres bedrifter eller på en maskinstation, samt at sælge bær, frugt, æg, blomster eller lignende, der er fremstillet på bedriften, såkaldt stalddørssalg. Salg af juletræer og pyntegrønt er gartnerivirksomhed og er derfor ikke tilladt.

Ansøgeren er først ophørt med erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed, når besætningen er afhændet. Hvis der efter ophørstidspunktet holdes dyr, må disse ikke anvendes til erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed.

Støttemodtageren må ikke modtage EU-støtte, hvortil der er knyttet betingelser om, at jordbrugeren skal drive jordbrugsvirksomhed, f.eks. præmieordningen for ammekøer og får.

Ansøgere, som benytter en afviklingsperiode, (de afsnit 2.4.2) i forbindelse med ophøret, må ikke påbegynde ny erhvervsmæssig landbrugs- eller gartnerivirksomhed i afviklingsperioden.

Støttemodtageren kan efter ophøret fortsat være aktiv i andre erhverv.

Strukturdirektoratet træffer afgørelse om, hvorvidt et erhverv falder ind under betegnelsen erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed. I tvivlstilfælde skal der derfor altid rettes henvendelse til Strukturdirektoratet.

2.4. Overdragelse af bedriftens arealer

2.4.1. Hvordan overdrages arealerne?

Ansøgeren skal senest på ophørstidspunktet overdrage bedriftens arealer til en overtager, der opfylder betingelserne for at blive godkendt som overtager. Disse betingelser beskrives i kapitel 3. Arealerne kan endvidere sælges til Strukturdirektoratet, Den Sønderjyske Jordfond, eller en anden opkøbsinstitution, der er godkendt af Strukturdirektoratet.

Hvis en nabo til ansøgeren ønsker at gøre sin fortrinsstilling efter reglerne i landbrugsloven gældende, skal naboen - for at opfylde landbrugslovens regler om fortrinsstilling - kunne godkendes som overtager efter lov om ophørsstøtte. herved undgås, at landbrugslovens regler om fortrinsstiling virker hindrende for overdragelse under ophørsordningen.

Ønsker ansøgeren at afhænde bedriftens arealer, kan dette ske ved almindeligt salg, ved jordfordeling eller som led i en almindelig udveksling af jordlodder, jf. afsnit 3.2.3.

Det vil ofte være lettere at overdrage arealerne ved jordfordeling end i en almindelig handel. Udvidelseskravet er i jordfordelingssager opfyldt, hvis de bedrifter, som modtager frigjort areal, tilsammen udvides med mindst 10 ha. Desuden er det muligt at flytte forpligtelserne fra de frigjorte arealer til andre arealer, som indgår i jordfordelingen. for en nærmere beskrivelse af reglerne for jordfordeling henvises til Strukturdirektoratets vejledning »Jordfordeling og ophørsstøtte«, september 1995.

Ansøgeren skal overdrage bedriftens arealer til anvendelse inden for jordbrug. Hvis dette ikke er muligt, kan arealerne overdrages til anvendelse uden for landbrug og gartneri, se nedenfor kapitel 3.

2.4.2. Afviklingsperiode

Overdragelsen kan ske i løbet af en afviklingsperiode. Ansøgeren fastsætter selv længden af perioden, som dog højst kan være 6 måneder. Afviklingsperioden er perioden fra det tidspunkt, hvor ansøgeren påbegynder overdragelsen af bedriftens arealer og indtil ophørstidspunktet. Hvis ansøgeren afvikler sine aktiviteter over en periode, er ophørstidspunktet det tidspunkt, hvor ansøgeren ophører med den sidste erhvervsmæssige landbrugs- eller gartneriaktivitet.

Eksempel 1: en ansøger bortforpagter den 1. januar sine landbrugsarealer til en overtager, der kan godkendes af Strukturdirektoratet. Desuden har han en svinebesætning, som først er helt afhændet den 1. april samme år. Ansøgeren benytter således en afviklingsperiode på 3 måneder til at afvikle sin bedrift, og hans ophørstidspunkt er d. 1. april.

Eksempel 2: en ansøger ejer 2 ejendomme, A og B, og driver selv begge ejendomme jordbrugsmæssigt. Der findes en overtager til hver ejendom, således at ejendom A kan sælges 1. januar, og ejendom B kan sælges 1. marts samme år. Ansøgeren sælger ejendommene henholdsvis 1. januar og 1. marts, i begge tilfælde til overtagere, som kan godkendes af Strukturdirektoratet. Samtidig med overdragelsen af ejendom B afhænder ansøgeren sin besætning. Ansøgeren har dermed en afviklingsperiode på 2 måneder (1. januar til 1. marts), og ophørstidspunktet er 1. marts.

2.4.3. Hvad skal overdrages?

Alle bedriftens arealer skal overdrages senest på ophørstidspunktet.

Vælger ansøgeren at benytte en afviklingsperiode, omfatter bedriftens arealer de arealer, som ansøgeren driver ved afviklingsperiodens start. Alle arealer, som overdrages i afviklingsperioden, skal derfor overdrages til overtagere, som kan godkendes af Strukturdirektoratet (dog ikke nødvendigvis tilforpagtede arealer, jf. afsnit 2.4.4).

Mose, vådområde, eng og lignende hører til bedriftens areal og skal overdrages sammen med det frigjorte areal.

Se i øvrigt definitionen af bedriftens arealer s. 5.

Ansøgeren kan beholde skovarealer, da disse ikke indgår i bedriftens arealer. Skov omfatter fredskovspligtige arealer og arealer, der er bevokset med træarter, som kan udvikle en sluttet skov af højstammede træer.

Ansøgeren kan endvidere beholde rådighed over bygningslodden, som omfatter bygninger, have, gårdsplads, adgangsvej, m.v., samt over et areal på indtil 10 pct. af bedriftens areal, dog højst 1 ha. Arealet må ikke anvendes til erhvervsmæssig landbrugs- eller gartneriproduktion.

2.4.4. Overdragelse af tilforpagtede arealer

Tilforpagtede arealer, hvor forpagtningskontrakten udløber ved ophøret, kan indgå i de frigjorte arealer, hvis ansøgeren ønsker at medregne dem ved beregningen af ophørsstøtten. Sådanne arealer pålægges de samme forpligtelser som andre arealer, der frigøres ved ophøret.

Hvis ejeren af de tilforpagtede arealer ikke kan godkendes som overtager eller ikke ønsker at være overtager efter lov om ophørsstøtte, men er villig til at overdrage sit areal, skal køberen eller forpagteren af arealet godkendes efter de almindelige betingelser for overtagere, jf. kapitel 3. Arealerne skal drives videre af overtageren umiddelbart efter udløbet af ansøgerens forpagtningskontrakt.

BILAG 3

Normtimer til brug ved opgørelse af arbejdsindsatsbehovet

Malkekøer, timer/årsko (inkl. opdræt, ekskl. grovfoderdyrkning)

----------------------------------------------------------- Gennemsnit 10-24 24-35 35-44 44-59 60- køer køer køer køer køer ----------------------------------------------------------- Slagtekalve, timer pr. år (ekskl. grovfoderdyrkning): 13 Ammekøer, timer pr. år (ekskl. grovfoderdyrkning): 26 Søer, timer/årsso ----------------------------------------------------------- Gennemsnit 5-24 25-49 50-74 75-99 100- søer søer søer søer søer ----------------------------------------------------------- 23 30 27 24 21 19 ----------------------------------------------------------- Slagtesvin, timer/prod. slagtesvin pr. år ----------------------------------------------------------- Gennemsnit 20-290 300-599 600-999 1000-1499 1500- 1,1 1,6 1,3 1,2 0,9 0,7 ----------------------------------------------------------- Afgrøder, timer/ha ----------------------------------------------------------- Gennem- 5,9 10-19 20-9 30-59 60- snit ha ha ha ha ha ----------------------------------------------------------- Korn/raps/ græs/frø m.v. 21 26 24 22 20 18 Foderroer 81 100 93 85 77 69 Handelsroer/ kartofler 54 80 74 68 62 56 -----------------------------------------------------------

Braklagte arealer, timer/ha/år: 5

KAPITEL 3: BETINGELSER FOR OVERTAGERE

Bedriftens arealer skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden, - dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet - være overdraget til en eller flere overtagere, der kan godkendes af Strukturdirektoratet.

I afsnit 3.1 gennemgås betingelserne for de forskellige typer overtagere. I afsnit 3.2 gennemgår overtagers muligheder for at overdrage arealer i perioden efter overtagelsen.

3.1. Betingelser for overtagere

Der kan overdrages til følgende typer overtagere

- overtagere, der anvender de frigjorte arealer inden for jordbrug (afsnit 3.1.1),

- Strukturdirektoratet, Den Sønderjyske jordfond eller en anden opkøbsinstitution, der er godkendt af Strukturdirektoratet (afsnit 3.1.2), eller

- overtagere, der anvender de frigjorte arealer uden for landbrug og gartneri (afsnit 3.1.3).

3.1.1. Overtagere inden for jordbrug

Overtageren skal være en jordbruger, der

- opfylder de uddannelseskrav, der er fastsat i § 11 i bekendtgørelsen om ophørsstøtte til jordbrugere (afsnit 3.1.1.1),

- ikke er ansøgerens ægtefælle eller samlever,

- forpligter sig til at have jordbrug som hovederhverv på den bedrift, der omfatter de frigjorte arealer, i 5 år fra overtagelsen (afsnit 3.1.1.2), og

- dyrker de frigjorte arealer jordbrugsmæssigt samt miljømæssigt forsvarligt fra overtagelsen og i hele støtteperioden, dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet (afsnit 3.1.1.3).

Overtagerens bedrift skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden

- være udvidet med mindst 10 ha (afsnit 3.1.1.4), og

- have en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en årlig arbejdsindsats på mindst en årsarbejdsenhed (afsnit 3.1.1.5).

3.1.1.1. Uddannelseskravet

Overtageren skal opfylde de krav til faglig uddannelse, som er fastsat i § 11 i bekendtgørelsen om ophørsstøtte til jordbrugere. Afhængigt af, om bedriften anvendes til landbrug eller gartneri, skal overtageren som hovedregel enten have »Grønt Bevis« eller en tilsvarende uddannelse inden for gartneri. Se bilag 2 for en nærmere beskrivelser af uddannelseskravene.

Uddannelseskravet anses for opfyldt, jf. bilag 2, hvis overtageren har gennemgået en tilsvarende uddannelse i et af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes øvrige medlemslande.

For overtagere født før 1958 anses uddannelseskravet endvidere for opfyldt, hvis det godtgøres, at overtager er i besiddelse af tilstrækkelige faglige kvalifikationer. Det er et krav, at overtager har gennemgået en praktisk eller teoretisk uddannelse inden for landbrug eller gartneri i en periode på mindst 4 år inden for de seneste 10 år.

Strukturdirektoratet kan dispensere fra ovenstående uddannelseskrav. Dispensation gives med udgangspunkt i følgende retningslinier

Der lægges vægt på

- om overtageren har overstået en overvejende del af den godkendelsesberettigede uddannelse, og

- om der foreligger særlige omstændigheder, som har bevirket, at uddannelsen ikke er blevet færdiggjort.

Jordbrugere, som har drevet selvstændig jordbrugsvirksomhed i mindst 10 år, kan få dispensation, hvis de kan dokumentere jordbrugsmæssige kvalifikationer, der kan sidestilles med de kvalifikationer, som opnås ved at gennemføre en af de godkendelsesberettigede uddannelser.

Hvis overtageren ikke opfylder uddannelseskravene i bekendtgørelsens § 11, skal der indsendes en ansøgning om dispensation fra kravet til overtagers uddannelse.

3.1.1.2. Hovederhvervskravet

Overtageren skal forpligte sig til at have jordbrug som hovederhverv på den bedrift, der omfatter de frigjorte arealer, i 5 år fra overtagelsen. Jordbrug som hovederhverv for overtager defineres som for ansøger. Opfyldelsen af hovederhvervskravet opgøres derfor som beskrevet i afsnit 2.2.

Også ved opgørelsen af overtagers indkomst er der mulighed for at korrigere regnskaber i enkelte år, når ekstraordinære forhold har bevirket, at indkomstkravet ikke er opfyldt.

Kravet til arbejdstiden skal være opfyldt i de enkelte år.

3.1.1.3. Jordbrugsmæssig samt miljømæssigt forsvarlig dyrkning

Overtager skal dyrke de frigjorte arealer jordbrugsmæssigt samt miljømæssigt forsvarligt.

At arealerne skal dyrkes jordbrugsmæssigt betyder, at de skal anvendes i overensstemmelse med reglerne i landbrugsloven. Arealerne skal anvendes til landbrug, skovbrug, skovtilplantning, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsmæssig virksomhed.

Både overtagere inden for jordbrug og overtagere uden for landbrug og gartneri kan anvende de frigjorte arealer til skovbrug, se endvidere afsnit 3.1.3.

At arealerne skal dyrkes miljømæssigt forsvarligt indebærer, at overtageren ved dyrkningen bl.a. skal overholde reglerne efter miljøbeskyttelsesloven, landbrugsloven og lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget.

3.1.1.4. Udvidelse af overtagerens bedrift

Overtagerens bedrift skal fra overtagelsen og i hele støtteperioden være udvidet med mindst 10 ha. Denne udvidelse kan enten ske ved,

- at overtagerens egen bedrift udvides med mindst 10 ha frigjort areal, eller

- at ansøgerens bedrift overtages og udvides med mindst 10 ha. Udvidelsen kan ske ved køb eller forpagtning af jordbrugsarealer.

I tilfælde, hvor det samlede frigjorte areal fra ansøgerens bedrift er mindre end 10 ha, anses kravet om udvidelse for opfyldt, hvis overtagerens bedrift udvides med hele det frigjorte areal og med i alt mindst 5 ha.

I tilfælde, hvor det samlede frigjorte areal overstiger 10 ha, og ansøger ønsker at overdrage til flere forskellige overtagere, skal ansøger overdrage det frigjorte areal i enheder af 10 ha eller derover pr. overtager, for at de kan opfylde udvidelseskravene.

Eksempel 1: Det frigjorte areal er 17 ha. Det er ikke muligt at dele det frigjorte areal op i flere enheder på 10 ha eller derover. Arealet kan derfor kun overdrages til en overtager.

Eksempel 2: Det frigjorte areal er 21 ha. Arealet kan deles op i to enheder på 10 ha eller derover. Det kan derfor overdrages til maksimalt to overtagere.

I jordfordelingssager anses kravet om arealudvidelse for opfyldt, hvis de bedrifter, der ved jordfordelingen suppleres med frigjorte arealer, tilsammen udvides med mindst 10 ha.

3.1.1.5. Den årlige arbejdsindsats på bedriften

Fra overtagelsen og i hele støtteperioden skal overtagerens bedrift have en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en årlig arbejdsindsats af overtager på mindst en årsarbejdsenhed. I 1995 udgør en arbejdsenhed 1665 timer.

Ved opgørelsen af bedriftens arbejdsindsatsbehov beregnes arbejdsindsatsen for bedriftens enkelte driftsgrene på grundlag af normtimetal. Ved opgørelsen af arbejdsindsatsen kan alene medregnes arbejde, der udføres på bedriften af overtager. Normtimetallene er angivet i bilag 3.

Strukturdirektoratet kan efter ansøgning tillade afvigelser fra normtimetallet. En sådan tilladelse kan gives til jordbrugere, hvor bedriftens mekaniseringsgrad afviger væsentligt i forhold til det sædvanlige for bedrifter af den pågældende type og størrelse, og hvor anvendelse af normtimetallene derfor vil give et misvisende indtryk af arbejdsindsatsen.

Hvis driften af ejendommen helt eller delvist forestås af et selskab, der er etableret med henblik herpå, skal overtager for at opfylde kravet til produktionens størrelse have bestemmende indflydelse i selskabet og selv deltage aktivt i driften i et omfang, der svarer til de ovenstående krav til overtagere.

3.1.2. Salg til strukturdirektoratet, Den Sønderjyske Jordfond eller en af Strukturdirektoratet godkendt opkøbsinstitution

Frigjorte arealer kan - inden for de givne bevillingsmæssige rammer - sælges til Strukturdirektoratet eller til en opkøbsinstitution, der er godkendt af Strukturdirektoratet. Den Sønderjyske Jordfond er godkendt som opkøbsinstitution.

Strukturdirektoratets køb af frigjorte arealer har primært til formål at løse fastlåste situationer omkring overtager, og derved sikre, at også ansøgere, som ikke er i stand til at finde en overtager inden for jordbrug, kan tildeles ophørsstøtte.

Som eksempel vil Strukturdirektoratet kunne købe de frigjorte arealer, hvis en overtager inden for jordbrug efter ophøret ikke kan opfylde betingelerne for overtager, og hvis der ikke kan findes en ny godkendelsesberettiget overtager inden for jordbrug.

3.1.3. Overtagere, der anvender de frigjorte arealer uden for landbrug og gartneri

Frigjorte arealer, der ikke kan overdrages til en overtager inden for jordbrug, skal overdrages til anvendelse uden for landbrug og gartneri.

Ansøgeren skal i den forbindelse godtgøre, at det ikke er muligt at finde en overtager, herunder en opkøbsberettiget institution, der ønsker at anvende de frigjorte arealer inden for jordbrug. Beskrivelse af dokumentationskravene findes i kapitel 5.

Overtagere uden for landbrug og gartneri skal i hele støtteperioden anvende de frigjorte arealer således, at hensynet til miljø og natur tilgodeses. Arealerne må ikke anvendes til landbrugs- og gartnerimæssige formål.

De frigjorte arealer skal anvendes i forhold til reglerne i kapitlerne 3 og 7 i lov om planlægning.

De frigjorte arealer kan efter overtagelsen tilplantes med skov eller udlægges som naturområde, til rekreative formål eller lignende.

Skovtilplantning er ikke omfattet af landbrugs- og gartnerimæssige formål. Overtager kan således tilplante de frigjorte arealer med skov og fremover drive skoven. Skovbrug er omfattet af landbrugslovens regler om jordbrugsmæssig udnyttelse. Tilplantning af de frigjorte arealer kræver derfor ikke ophævelse af landbrugspligten.

Anvendelse af frigjorte arealer som naturområder, til rekreative formål eller lignende kan f.eks. være anvendelse til jagt og fiskeri eller udlægning til naturgrund.

Der kan ikke ske ophævelse af landbrugspligten i videre omfang end efter gældende lovgivning. Hvis den planlagte anvendelse af de frigjorte arealer kræver ophævelse af landbrugspligten, træffer Jordbrugskommissionen afgørelse om ophævelse af landbrugspligten i medfør af reglerne i landbrugsloven.

3.2. Overdragelse af arealer efter overtagelsen

Efter overtagelsen kan arealer med forpligtelser i henhold til lov om ophørsstøtte videreoverdrages til en ny overtager, der kan godkendes af Strukturdirektoratet. Overtagere, som overvejer videreoverdragelse, skal kontakte Strukturdirektoratet, inden der indgås aftale om overdragelsen. Arealerne kan

- sælges eller bortforpagtes (afsnit 3.2.1),

- indgå i en jordfordeling (afsnit 3.2.2) eller

- indgå i en almindelig udveksling af jordlodder (afsnit 3.2.3).

Endvidere kan overtageren overdrage bygningslodden fra støttemodtagerens bedrift med op til 1 ha af bedriftens arealer til en ikke godkendelsesberettiget overtager. Det er en forudsætning, at det frigjorte areal ikke som følge af overdragelsen bliver mindre end 24 ha. Se endvidere afsnit 3.3.

3.2.1. videreoverdragelse ved salg eller forpagtning

En overtager, som er godkendt af Strukturdirektoratet, kan på et hvilket som helst tidspunkt i forpligtelsesperioden overdrage hele eller dele af sin bedrift.

Overtager kan vælge at sælge eller bortforpagte

- hele sin bedrift,

- hele eller dele af arealerne pålagt forpligtelser,

- hele eller dele af sin oprindelige bedrifts arealer, eller

- dele af arealerne pålagt forpligteler og dele af sin oprindelige bedrifts arealer.

Indgår der i overdragelsen arealer pålagt forpligtelser efter lov om ophørsstøtte, er det altid en forudsætning, at den nye overtager vil kunne opnå Strukturdirektoratets godkendelse. Enhver ny overtager skal derfor opfylde betingelserne i afsnit 3.1.

Det skal bemærkes, at også nye overtagere skal opfylde et udvidelseskrav. Afhængigt af videreoverdragelsens karakter vil der dog kunne forekomme tilfælde, hvor den nye overtagers bedrift ikke skal udvides yderligere. Dette gælder i de situationer, hvor den nye overtager indtræder i den første overtagers rettigheder og forpligtelser. Der skal da skelnes mellem, om den første overtager har købt eller forpagtet støttemodtagers bedrift.

Er overtager ejer af arealer pålagt forpligtelser, kan disse efterfølgende overdrages, når blot den på ejendommen tinglyste deklaration respekteres. Der skal inden overdragelsen sendes indberetning til Strukturdirektoratet med henblik på godkendelse af den nye overtager.

Har overtager forpagtet de pågældende arealer, skal den tinglyste deklaration tilsvarende respekteres. Imidlertid kræves der ved forpagtning af bedriftens arealer en forpagtningskontrakt, som er tinglyst og gensidigt uopsigelig i hele støtteperioden, dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet. For at sikre overtager muligheden for videreoverdragelse til en ny overtager, kan der i forpagtningskontrakten aftales en afståelsesret. En sådan afståelsesret skal som minimum have følgende indhold

Afståelsesretten kan kun benyttes, hvis der findes en overtager, der

- indtræder fuldstændigt i overtagerens forpligtelser efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere,

- kan godkendes af Strukturdirektoratet og støttemodtageren på det nye overtagelsestidspunkt (støtttemodtager kan kun nægte godkendelse, hvis den nye overtager er økonomisk usolid, eller hvis de faglige kvalifikationer ikke er i orden o.lign.

Betingelserne om forpagtningskontraktens løbetid, uopsigelighed og tinglysning skal fortsat opfyldes. Endvidere skal Strukturdirektoratet, inden afståelsesretten benyttes, have modtaget ny indberetning med henblik på godkendelse af den nye overtager.

I situationer, hvor overtager ikke overdrager sin samlede bedrift til den nye overtager, skal man være opmærksom på, om udvidelseskravet er opfyldt. Se eksemplerne nedenfor.

Til illustration af overtagers muligheder for at overdrage bedriftens arealer efter overtagelsen er angivet 5 eksempler. Det er i eksemplerne forudsat, at overtageren har overtaget mindst 10 ha frigjort areal fra støttemodtagerens bedrift.

Eksempel 1: En overtager ønsker i forpligtelsesperioden at sælge hele sin bedrift. En ny godkendelsesberettiget jordbruger, der ikke i forvejen ejer eller forpagter en bedrift, er villig til at indtræde i den oprindelige overtagers rettigheder og forpligtelser. Da den oprindelige overtager på tidspunktet for overtagelsen af støttemodtagers bedrift har opfyldt udvidelseskravet, skal bedriften ikke udvides yderligere.

Eksempel 2: En overtager, som har udvidet sin bedrift med et areal fra en ansøgers bedrift, ønsker i forpligtelsesperioden at overdrage hele eller dele af det frigjorte areal til en eller flere godkendelsesberettigede overtagere. Det er da en betingelse, at det frigjorte areal videreoverdrages i enheder af mindst 10 ha. Ønsker den oprindelige overtager at beholde en del af det frigjorte areal, skal denne del være på mindst 10 ha, for at overtageren fortsat kan opfylde udvidelseskravet.

Eksempel 3: En overtager, som har udvidet sin bedrift med støttemodtagers bedrift, ønsker i forpligtelsesperioden at videreoverdrage støttemodtagers bedrift til sin søn, der ikke i forvejen driver en bedrift. Støttemodtagers bedrift skal derfor udskilles fra resten af overtagers bedrift. Herved opfattes støttemodtagers bedrift påny som en selvstændig bedrift, og sønnen, der opfylder betingelserne for godkendelse som overtager, skal fra overtagelsestidspunktet udvide støttemodtagers bedrift med mindst 10 ha landbrugsjord, jf. afsnit 3.1.1. Efter overdragelsen skal faderen ikke længere opfylde betingelserne for overtagere.

Eksempel 4: En jordbruger ejer 20 ha og overtager desuden 25 ha frigjort areal under ophørsordningen. En bedriftsstørrelse på 30 ha i hele forpligtelsesperioden er tilstrækkelig til, at han opfylder udvidelseskravet. I forpligtelsesperioden overdrager han 10 ha af sin oprindelige bedrift og 15 ha frigjort areal til sin nabo, der godkendes som overtager. Naboen opfylder udvidelseskravet i kraft af sin overtagelse af mindst 10 ha frigjort areal. Den oprindelige overtager har overdraget 25 ha af sin samlede bedrift på 45 ha. han har derefter kun 20 ha tilbage, heraf 10 ha frigjort areal, og opfylder ikke længere udvidelseskravet. For fortsat at opfylde udvidelseskravet skal overtageren samtidig med overdragelsen af de øvrige arealer udvide sin bedrift med 10 ha.

Eksempel 5: en overtager ønsker i forpligtelsesperioden at overdrage en del af sin oprindelige bedrift. Da overtagerens oprindelige bedrift ikke er pålagt forpligtelser, kan overdragelsen ske til en køber eller forpagter, der ikke er godkendelsesberettiget. Da overtagers bedrift i hele støtteperioden skal være udvidet med mindst 10 ha, skal overtager sikre, at hans bedrift (inkl. støttemodtagers bedrift) efter overdragelsen fortsat er mindst 10 ha større end den oprindelige bedrift.

3.2.2. Videreoverdragelse ved jordfordeling

Frigjorte arealer kan efter ophøret afhændes ved en jordfordeling i henhold til

- lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994

- bekendtgørelse nr. 78 af 1. februar 1995 om gennemførelse af jordfordeling

- bekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 1995 om jordbrugskommissionernes behandling af sager efter jordfordelingsloven

Ved afhændelse af frigjorte arealer i en jordfordeling kan forpligtelsen på de frigjorte arealer overføres til et areal af mindst samme størrelse på en eller flere bedrifter, der indgår i jordfordelingen.

Det er fortsat en betingelse, at en ny overtager inden for jordfordelingen kan godkendes af Strukturdirektoratet, herunder at den pågældende overtager påtager sig de forpligtelser, der følger af loven.

Kravet om arealudvidelse i forbindelse med videreoverdragelse af frigjorte arealer i en jordfordeling er de samme som udvidelseskravet for arealer, der frigøres i en jordfordeling i forbindelse med støttemodtagers ophør. Således anses kravet om arealudvidelse for opfyldt, hvis de bedrifter, der ved jordfordelingen suppleres med frigjorte arealer, tilsammen udvides med mindst 10 ha.

3.2.3. Almindelig udveksling af jordlodder

De frigjorte arealer kan indgå i en almindelig udveksling af jordlodder. Her tænkes for eksempel på overtagers køb og salg af arealer eller magsskifte. Ved udvekslingen kan forpligtelsen på de frigjorte arealer, der indgår i udvekslingen, overføres til arealer af tilsvarende størrelse på overtagers bedrift.

Eksempel 1: To naboer, hvoraf den ene er overtager af frigjorte arealer, ønsker at foretage en udveksling af jordlodder med henblik på at forbedre de to ejendommes arronderingsmæssige forhold. Hvis den anden nabo er godkendelsesberettiget som overtager af frigjorte arealer, og han i øvrigt er indtsillet på at påtage sig de forpligtelser, der følger af lov om ophørssstøtte, vil udvekslingen af jordlodder kunne finde sted efter retningslinierne i afsnit 3.2.1 om videreoverdragelse.

Eksempel 2: Er den anden nabo ikke indstillet på at opfylde forpligtelserne, eller kan han ikke godkendes som overtager, kan frigjorte arealer alligevel overføres til den anden nabo. Det er imidlertid en betingelse, at forpligtelserne på de frigjorte arealer overføres til et areal af tilsvarende størrelse på overtagers bedrift. Overtagers oprindelige bedrift skal efter udvekslingen fortsat være udvidet med mindst 10 ha.

Eksempel 3: En overtager har oprindeligt udvidet sin bedrift med 10 ha frigjort areal og ønsker nu at skille sig af med 5 ha heraf, fordi arealet ligger uhensigtsmæssigt for ham. Der overdrages 2 ha til jordbruger A og 3 ha til jordbruger B. Ingen af de to kan godkendes som overtager. Fra A modtager overtageren 6 ha. Overtageren overfører forpligtelserne fra de frigjorte arealer til 5 ha på sin oprindelige bedrift, således at deklarationen stadig omfatter 10 ha frigjort areal. Da overtageren har modtaget 6 ha og kun afgivet 5 ha, opfylder han stadig udvidelseskravet.

Fælles for de tre eksemplarer gælder, at der inden udvekslingen skal indsendes ny indberetning til Strukturdirektoratet.

3.3. Overdragelse af støtttemodtagers bygningslov

En overtager, som har købt hele støttemodtagers jordbrugsbedrift med henblik på udvidelse af sin egen bedrift, kan overdrage støttemodtagers bygningslod med op til 1 ha af bedriftens arealer. Ved denne type overdragelse er der ikke krav om, at køberen eller forpagteren godkendes som overtager efter ophørsordningen.

Overtager kan dog kun overdrage bygningslodden sammen med et areal på op til 1 ha, hvis det frigjorte areal fra støttemodtagers bedrift herefter er mindst 24 ha.

Det skyldes, at det areal, der er overdraget, ikke længere er frigjort areal, og at der derfor ikke beregnes ophørsstøtte af arealet. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at støttemodtageren ikke efter ophøret oplever en reduktion af ophørsstøtten.

Overdragelse af støttemodtagers bygningslod uden tilhørende areal kan frit ske til en køber eller forpagter, der ikke kan godkendes af Strukturdirektoratet.

Overdragelsen kan enten ske i tilknytning til ophøret eller i løbet af støtteperioden. Det er en betingelse for frasalg, at der kan opnås tilladelse til frastykning m.v. efter den øvrige lovgivning.

BILAG 4

Reduktion af ophørsstøtten til jordbrugere som følge af deltagelse i EU's mælkeophørsordninger

I henhold til bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995, § 22, stk. 4, om ophørsstøtte til jordbrugere skal der ske reduktion i ophørsstøtten til jordbrugere, der får eller har fået støtte til ophør med mælkeproduktion efter en af følgende EU-mælkeophørsordninger

A) Støtte til ophør med mælkeproduktion i henhold til bekendtgørelse nr. 902 af 17. december 1991 (5-årig ordning).

B) Støtte til ophør med mælkeproduktion i henhold til bekendtgørelse nr. 873 af 17. november 1993 (1-årig ordning).

Reduktionen sker efter følgende principper

1) Ingen reduktion

Hvis perioden mellem datoen for ophør med mælkeproduktion og datoen for ophør som jordbruger overstiger 5 år, foretages der ingen reduktion.

2) Fuld reduktion

Hvis perioden mellem datoen for ophør med mælkeproduktion og datoen for ophør som jordbruger er mindre end 12 måneder, reduceres ophørsstøtten med et beløb, der svarer til støtten til ophør med mælkeproduktion.

3) Delvis reduktion

Hvis perioden mellem datoen for ophør med mælkeproduktion og datoen for ophør som jordbruger overstiger 1 år, men er mindre end 5 år, foretages der reduktion i ophørsstøtten som følger

--------------------------------------------------------------- Perioden mellem datoen for Procent af støtten til ophør med mælkeproduktion og ophør med mælkeproduktion, datoen for ophør som jord- som ophørsstøtten reduce- bruger res med --------------------------------------------------------------- Mindre end 1 år 100 % 1 år og derover men mindre end 2 år 80 % 2 år og derover men mindre end 3 år 60 % 3 år og derover men mindre end 4 år 40 % 4 år og derover 20 % ---------------------------------------------------------------

Støttemodtagere, der får udbetalt støtte til ophør med mælkeproduktion løbende (månedsvis) og ophørsstøtte, får udbetalt den fulde støtte til ophør med mælkeproduktion. Ophørsstøtten for jordbrugere reduceres med et beløb svarende til den angivne procent af støtten til ophør med mælkeproduktion. Se eksempel 1.

Hvis støtten til ophør med mælkeproduktion er udbetalt som et engangsbeløb, omregnes dette beløb til 60 månedlige rater ved division med 60. Reduktionen i ophørsstøtten sker på grundlag af det således »beregnede« månedlige beløb og i øvrigt efter samme principper som ovenfor. Se eksempel 2.

I det sidste år, hvor støtten til ophør med mælkeproduktion udbetales, bliver reduktionen i ophørsstøtten fordelt over hele året, uanset hvor længe støttemodtageren får udbetalt støtten til ophør med mælkeproduktion, jf. eksempel 1.

Eksempel 1

En jordbruger har fået tilsagn om støtte til ophør med mælkeproduktion og er ophørt med mælkeproduktion den 1. april 1992. Støtten udbetales med 10.000 kr. pr. måned i 5 år. Jordbrugeren har endvidere fået tilsagn om ophørsstøtte på 93.480 kr. og er ophørt som jordbruger den 1. juni 1994. Ophørsstøtten udbetales i 10 år.

Udregning: Først udregnes det beløb, hvormed ophørsstøtten skal reduceres i den resterende periode for udbetaling af støtten til ophør med mælkeproduktion. Den 1. juni 1994 er der udbetalt støtte 2 år og 2 måneder. Ophørsstøtten skal således reduceres med 60 % af støtten til ophør med mælkeproduktion, svarende til 6.000 kr. pr. måned. Ophørsstøtten udgør herefter pr. måned: 7.790 kr. - 6.000 kr. = 1.790 kr.

Støttemodtageren får udbetalt støtten til ophør med mælkeproduktion til og med marts 1997. I 1997 skal ophørsstøtten derfor reduceres med 18.000 kr. (3 6000). Denne reduktion fordeles over hele året, således at den månedlige ophørsstøtte i 1997 bliver: (93.480 - 18.000) / 12 = 6.290 kr. Efter 1997 stiger ophørsstøtten til det fulde beløb på 7.790 kr. pr. måned.

Eksempel 2

En jordbruger har fået tilsagn om støtte til ophør med mælkeproduktion og er ophørt med mælkeproduktion den 1. april 1992. Støtten er udbetalt som et engangsbeløb på 100.000 kr. Jordbrugeren har endvidere fået tilsagn om ophørsstøtte på 93.480 kr., og er ophørt som jordbruger den 1. juni 1994. Ophørsstøtten udbetales i 10 år.

Engangsbeløbet svarer til et beregnet månedligt beløb på 1.667 kr. (100.000/60). Idet perioden mellem ophør med mælkeproduktion og ophør som jordbruger er 2 år og 2 måneder, skal ophørsstøtten reduceres med 60 procent af det beregnede månedlige beløb svarende til 1.000 kr. pr. måned. Ophørsstøtten udgør herefter pr. måned: 7.790 kr. - 1.000 kr. = 6.790 kr.

I 1997 foretages reduktion i ophørsstøtten som beskrevet i eksempel 1. Det vil sige, at den månedlige udbetaling af ophørsstøtte bliver på 7.540 kr. i hele 1997. Derefter stiger ophørsstøtten til det fulde beløb på 7.790 kr. pr. måned.

KAPITEL 4: BEREGNING AF OPHØRSSTØTTEN

4.1. Støttens omfang

Ophørsstøtten består af en årlig godtgørelse pr. bedrift samt en årlig præmie pr. ha frigjort areal. I 1995 udgør godtgørelsen 37.392 kr. og præmien pr. ha 2.337 kr. Der kan maksimalt ydes en ophørsstøtte, der svarer til et frigjort areal på 24 ha. I 1995 udgør den maksimale årlige godtgørelse således 93.480 kr. Strukturdirektoratet kan på grundlag af landbrugsomregningskursen den 1. januar forhøje ophørsstøtten med virkning fra samme dato. Ændring af landbrugsomregningskursen medfører ikke nedsættelse af ophørsstøtten.

Ophørsstøtten kan udbetales i 10 år, dog kun indtil støttemodtageren fylder 67 år. Støtten udbetales i mere end 10 år, hvis ansøgeren ikke er fyldt 57 år på ophørstidspunktet. Når støtteperioden er længere end 10 år, vil den samlede støtte for en 10-års periode blive fordelt over alle årene i lige store årlige beløb.

For at frigjort areal kan indgå i støtteberegningen, skal ansøgeren have drevet arealet eller et areal af tilsvarende størrelse siden 1. januar 1993.

Tilforpagtede arealer kan indgå i støtteberegningen i det omfang, de pålægges forpligteler som frigjorte arealer, jf. afsnit 2.4.4.

4.2. Reduktion i ophørsstøtten ved anden indkomst

Modtagere af ophørsstøtte kan have anden indkomst end ophørsstøtten, men sådanne kan - afhængigt af indkomsternes art og omfang - medføre reduktion i ophørsstøtten.

Det årlige tilsagns størrelse er beregnet på baggrund af det frigjorte areal og støttemodtagers alder på ophørstidspunktet. Tilsagnets størrelse er derfor upåvirket af støttemodtagers indkomstforhold og fastholdes i hele støtteperioden - også selvom støttemodtagers øvrige indkomster for en kortere eller længere periode medfører, at der ikke udbetales ophørsstøtte. I sådanne tilfælde vil tilsagnet bestå, og udbetaling af ophørsstøtten vil først blive påbegyndt, når Strukturdirektoratet har modtaget oplysninger om, at støttemodtagers indkomstforhold er ændret.

Indtægter fra private pensionsordninger, forpagtningsindtægter, formueafkast og -forskydninger samt nationalt finansierede mælkeophørsordninger (KS-ordningen) medfører ikke reduktion i ophørsstøtten.

Som kapitalindtægt medregnes indtægt ved udlejning af jagtrettigheder samt udlejning af boliger, fritidshuse, driftsbygninger, maskiner m.v., medmindre der til udlejningen er knyttet servicevirksomhed.

Reduktionen i ophørsstøtten foregår efter tre metoder

- Reduktion som følge af arbejdsindkomst og sygedagpenge (delvis reduktion)

- Reduktion som følge af anden indkomst fra det offenltige (fuld reduktion)

- Reduktion som følge af arbejdsindkomst, sygedagpenge og anden indkomst fra det offentlige (kombineret reduktion)

4.2.1. Delvis reduktion

Hvis støttemodtageren har arbejdsindkomst fra andet erhverv eller modtager dagpenge ved sygdom, og disse indkomster sammen med ophørsstøtten overstiger den maksimale dagpengesats, reduceres ophørsstøtten. Reduktionen udgør det beløb, hvormed de nævnte indtægtskilder tilsammen overstiger den maksimale dagpengesats (pr. 1. januar 1995 132.860 kr. om året).

Eksempel: Støttemodtager får den maksimale ophørsstøtte på 93.480 kr. årligt og har derudover en årlig arbejdsindkomst på 50.000 kr.

Maksimal ophørsstøtte 93.480 kr. Arbejdsindkomst 50.000 kr. ---------- Samlet indkomst 143.480 kr. Da dette beløb overstiger den maksimale dagpengesats med 143.480 kr. - 132.860 kr. = 10.620 kr., reduceres ophørsstøtten med 10.620 kr. Maksimal ophørsstøtte 93.480 kr. Reduktion 10.620 kr. ---------- Reduceret ophørsstøtte 82.860 kr. Arbejdsindkomst 50.000 kr. ---------- Samlet indkomst efter reduktionen 132.860 kr.

Støttemodtageren vil som følge af sin arbejdsindkomst få udbetalt 82.860 kr. årligt i ophørsstøtte.

4.2.2. Fuld reduktion

Hvis støttemodtageren har anden indkomst fra det offentlige end arbejdsindkomst, dagpenge ved sygdom eller kontanthjælp, reduceres ophørsstøtten med et beløb, der svarer til denne indkomst. Som anden indkomst fra det offentlige anses efterløn, delefterløn, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge ved fødsel, overgangsydelser, førtidspension inklusiv invaliditetstillæg, delpension, revalideringsydelse, orlovsydelser, etableringsydelse, statens uddannelsesstøtte og lignende.

Eksempel: Støttemodtageren får den maksimale ophørsstøtte på 93.480 kr. årligt og har derudover indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge på 25.000 kr. årligt. Ophørsstøtten reduceres da med 25.000 kr. til 68.480 kr., således at den reducerede ophørsstøtte og arbejdsløshedsdagpenge tilsammen giver en indtægt på 93.480 kr. svarende til maksimal ophørsstøtte.

Som anden indkomst fra det offentlige betragtes endvidere støtte til ophør med mælkeproduktion samt godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion efter en af følgende to EU-mælkeophørsordninger

- støtte til ophør med mælkeproduktion i henhold til bekentgørelse nr. 902 af 17. december 1991 (5-årig ordning)

- støtte til ophør med mælkeproduktion i henhold til bekendtgørelse nr. 873 af 17. november 1993 (1-årig ordning)

Principperne for reduktion af ophørsstøtte ved deltagelse i ordningerne fremgår af bilag 4.

4.2.3. Kombineret reduktion

Hvis støttemodtageren ud over ophørsstøtten har både anden indkomst fra det offentlige og arbejdsindkomst, benyttes begge reduktionsprincipper som vist på s. 33

Eksempel

Maksimal ophørsstøtte 93.480 kr. Arbejdsindkomst 50.000 kr. Arbejdsløshedsdagpenge 25.000 kr. ---------- Samlet indkomst 168.480 kr.

Ophørsstøtten og arbejdsindkomsten giver som i eksempler under a) en indkomst på 143.480 kr., hvilket medfører en reduktion i ophørsstøtten på 10.620 kr. Den reducerede ophørsstøtte bliver da på 82.860 kr. Herefter reduceres ophørsstøtten med yderligere 25.000 kr. til 57.860 kr., da der modtages arbejdsløshedsdagpenge.

Den samlede indkomst vil efter reduktionerne svare til den maksimale dagpengesats

Reduceret ophørsstøtte 57.860 kr. Arbejdsindkomst 50.000 kr. Arbejdsløshedsdagpenge 25.000 kr. ---------- Samlet indkomst 132.860 kr.

Hvis der undervejs i støtteperioden sker ændringer i støttemodtagerens indkomstforhold, som påvirker støtteberegningen væsentligt, skal ændringerne indberettes til Strukturdirektoratet. Se i øvrigt afsnit 5.3.2 om regulering af ophørsstøtten.

I det første støtteår sker der reduktion på grundlag af støttemodtagers forventede indkomst fra ophørstidspunktet og frem til årsskiftet. Derfor skal ansøgerens forventede indkomst i denne periode fremgå af indberetningsskemaets punkt B, oplysninger om ansøgerens indkomstforhold. I det sidste støtteår reduceres der for indkomsten fra årets begyndelse frem til støtteperiodens afslutning.

BILAG 5

Korrektion af skatteregnskab til driftsregnskab

INDLEDNING

I ophørsordningen skal hovederhvervskravet være opfyldt for hvert af de seneste 10 år. Som en del af hovederhvervskravet indgår en vurdering af det landbrugsmæssige resultet i forhold til den øvrige indkomst.

Det landbrugsmæssige resultat skal som udgangspunkt opgøres i driftsregnskabet.

I en række tilfælde vil der ikke foreligge driftsregnskab for ansøger. I nogle tilfælde er der kun driftsregnskaber for nogle år i perioden. For de år, hvor der ikke foreligger driftsregnskab, kan et korrigeret skatteregnskab anvendes i stedet.

HOVEDPRINCIPPER FOR KORREKTION

Korrektionen skal som udgangspunkt ske på en betryggende måde ud fra generelle principper om opgørelse af driftsregnskaber.

Da der ikke er en entydig praksis vedrørende de driftsmæssige opgørelsesregler (bl.a. vil de driftsmæssige afskrivningsprocenter kunne variere fra regnskab til regnskab), kan der dog ikke laves en entydig definition af korrektion fra et skatteregnskab til et driftsregnskab.

Korrektion fra skatteregnskab til et driftsregnskab må derfor foretages bedst muligt på basis af de foreliggende oplysninger i skatteregnskabet samt eventuelt supplerende oplysninger.

Korrektion bør foretages, således at man bedst muligt når til det resultat, som man ville have opgjort, hvis der havde foreligget et driftsregnskab for det pågældende år.

Det bør kun kræves, at der foretages korrektion i den udstrækning, det er nødvendigt for på betryggende måde at afgøre, om hovederhvervskravet er opfyldt i de enkelte år i 10 års perioden.

Hvis der i 10 års perioden foreligger driftsregnskaber for nogle af årene, skal korrektionen tilpasses, således at de korrigerede skatteregnskaber bedst muligt »hænger sammen« med driftsregnskaberne for de år, for hvilke der foreligger driftsregnskaber.

Det bør også bemærkes, at der ved opgørelsen af driftsregnskabet kan være individuelle hensyn, som bevirker, at man ville fravige de generelle regler. Dette vil derfor også forekomme, når der skal ske korrektion fra skatteregnskabet til driftsregnskabet.

Kun resultatet skal korrigeres, derfor behøver man ikke at foretage korrektion af formue.

SPECIELLE KORREKTIONER I DE ENKELTE POSTER

Korrektion fra skatteregnskab til driftsregnskab.

Korrektion bør normalt omfatte korrektion for

- tilbageførsel af overførsel til medarbejdende ægtefælle samt evt. løn udbetalt til ægtefællen for arbejde i virksomhed

- tilbageførsel af nedskrivninger på besætning og beholdninger

- de skattemæssige maskinafskrivninger herunder også fradrag for småinventar korrigeres til driftsmæssige afskrivninger.

- de skattemæssige bygningsafskrivninger herunder straksafskrivning korrigeres til driftsmæssige afskrivninger

- de skattemæssige bygningsafskrivninger herunder straksafskrivning korrigeres til driftsmæssige afskrivninger

- investeringsfonds tilbageføres. Investeringer i maskiner og bygninger, der er forlods afskrevet, tillægges de driftsmæssige investeringer, og medfører dermed forøgede driftsmæssige afskrivninger i det pågældende og følgende år.

Der kan i den konkrete situation være behov for andre korrektioner. Dette gælder fx. ved væsentlige beholdningsforskydninger bl.a. i foder- og jordbeholdninger.

I en del tilfælde vil det dog på grund af manglende oplysninger være vanskeligt at foretage disse korrektioner. Det henstilles derfor, at man giver lov til at foretage disse korrektioner, men at det ikke kræves, at der foretages andre korrektioner. Hvis man foretager anden korrektion, skal korrektionen selvfølgelig hænge sammen fra år til år.

Korrektion vedrørende renter

Ifølge bilag 1, punkt B vedrørende opgørelsen af indkomsten for hovederhvervskravet skal man ved opgørelse af det landbrugsmæssige resultat fratrække de faktisk betalte renteudgifter, nedsat med evt. tilskud, ligesom der kan korrigeres for eventuel dobbeltfinansiering.

Denne opgørelse afviger fra den generelle driftsmæssige opgørelse. Derfor må skatteregnskaber og i nogen udstrækning også driftsregnskaber korrigeres i overensstemmelse med de opgørelsesregler, der er anført i bilag 1, punkt B.

Den fordeling af renteudgifter og renteindtægter, der fx. er foretaget i virksomhedsordningen, kan derfor ikke umiddelbart anvendes ved opgørelsen af det driftsmæssige resultat fra landbruget.

I bilag 1 er det i øvrigt anført, hvorledes opgørelsen af virksomhedens resultat udregnes. Man medregner herunder forfaldne og betalte renteudgifter. I skatteregnskaberne anvendes i nogle tilfælde et renteperiodiseringsprincip. Det kræves, at man korrigerer til forfaldsprincippet.

Øvrige korrektioner

Sygedagpenge, der udbetales til erstatning af anden erhvervsindkomst end lønindkomst, medregnes i driftsregnskabet til diverse landbrugsindtægter og medregnes i skatteregnskabet i erhvervsoverskuddet før renter. Derfor skal der ikke korrigeres herfor ved korrektion fra et skatteregnskab til et driftsregnskab. Ved opgørelsen af hovederhvervskravet skal der dog ske korrektion vedrørende sygedagpenge, jf. bilag 1 om reglerne om hovederhverv, da sygedagpenge medregnes som indkomst uden for bedriften ved opgørelse af hovederhvervskravet. Denne korrektion gælder i så fald både skatte- og driftsregnskabet.

Der kan også i driftsregnskaberne være behov for at foretage korrektioner.

Ud over ovennævnte korrektioner skal der også foretages korrektion som følge af adskillelse imellem landbrugsvirksomhed og anden virksomhed, jf. punkt B i bilag 1.

Disse korrektioner skal både gennemføres i driftsregnskabet og i det korrigerede skatteregnskab.

BEMÆRKNINGER

Hvis der er foretaget korrektion af skatteregnskabet til driftsregnskabet, skal den særligt sagkyndige vedlægge ansøgningsmaterialet en undeskrevet erklæring, der indeholder oplysninger om, at korrektionen er sket ud fra ovenstående principper.

KAPITEL 5: ANSØGNINGSPROCEDURE OG UDBETALING

5.1. Ansøgningsprocedure

Ansøgningsmaterialet består af et ansøgningsskema og et indberetningsskema med tilhørende dokumentation. Skemaerne fås hos Strukturdirektoratet og de særlige sagkyndige, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning m.v. efter strukturloven. Ansøgningsmaterialet skal sendes til Strukturdirektoratet.

5.1.1. Ansøgning

Ansøgningen skal udfærdiges med bistand af en særligt sagkyndig, som også skal attestere ansøgningen. Liste over de særligt sagkyndige er vedlagt ansøgningsmaterialet.

Der kan søges om ophørsstøtte indtil d. 31. december 1998

ANSØGNINGEN SKAL INDSENDES INDEN OPHØRSTIDSPUNKTET.

Ansøgningsproceduren er tilrettelagt således, at ansøgeren kan få et tilsagn om ophørsstøtte, inden der disponeres med bindende virkning over bedriftens arealer. Det er hensigten, at ansøgeren efter at have fået tilsagn skal have tid til at tilrettelægge overdragelsen af bedriftens arealer, herunder tilvejebringe den nødvendige dokumentation.

For at sikre dette skal ansøgningen indsendes så tidligt som muligt, dog tidligst 6 måneder før afviklingsperioden starter. I jordfordelingssager kan ansøgningsskemaet tidligst indsendes 15 måneder før afviklingsperioden starter.

Hvis ansøgningen imødekommes, meddeler Strukturdirektoratet ansøgeren et tilsagn. Tilsagnet indeholder bestemte vilkår, som ansøgeren skal opfylde, inden udbetaling kan finde sted.

5.1.2. Indberetning

Ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af vilkårene ved at indsende et udfyldt indberetningsskema og dokumentation (se afsnit 5.2). På baggrund af indberetningen træffer Strukturdirektoratet afgørelse om udbetaling af støtte.

Indberetningsskema samt dokumentation skal være modtaget af Strukturdirektoratet senest 3 måneder efter ophørstidspunktet. Hvis denne frist ikke overholdes, bortfalder tilsagnet.

Indberetningsskemaet skal også udfyldes i samarbejde med og attesteres af en særligt sagkyndig. Endvidere skal overtageren af bedriftens arealer på indberetningsskemaet erklære, at vedkommende er bekendt med lovens og bekendtgørelsens betingelser.

5.1.3. Generelt

Det er mest hensigtsmæssigt for planlægningen af ophøret at indsende ansøgningsskema og indberetningsskema hver for sig, da det giver ansøgeren mulighed for tidligt i planlægningen af få afklaret, om der kan gives tilsagn.

Skemaerne kan dog indsendes samlet, hvis alt materiale, inkl. tinglyste dokumenter og øvrig dokumentation, foreligger allerede på ansøgningstidspunktet. Det skal bemærkes, at ansøgningsskemaet i alle tilfælde skal indsendes INDEN OPHØRSTIDSPUNKTET.

Strukturdirektoratet tilstræber at tilsende ansøgeren en kvitteringsskrivelse senest 1 uge efter modtagelsen af ansøgningsskemaet eller det samlede ansøgningsmateriale. Det tilstræbes senest 4 uger efter kvittteringsskrivelsens udsendelse at tilsende ansøgeren en skrivelse, som indeholder en afgørelse eller eventuelt en anmodning om supplerende oplysninger.

Tilsagn afhænger altid af, om den fornødne bevilling er til stede på det tidspunkt, hvor Strukturdirektoratet behandler ansøgningen. Hvis bevillingen er opbrugt, får ansøgeren afslag på ansøgningen. Der er dog mulighed for at få ansøgningen overført til efterfølgende finansår. Bevillingsmæssigt behandles alle ansøgninger i den rækkefølge, de modtages i Strukturdirektoratet.

Strukturdirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

5.2. Dokumentation

Sammen med indberetningsskemaet skal indsendes dokumentation for overdragelsen, deklaration på bedriftens arealer og som hovedregel dokumentation for overtagerens uddannelse.

5.2.1. Typer af dokumentation Der skal indsendes

* Dokumentation for overtagerens uddannelse

* Original tinglyst deklaration

* Dokumentation for overdragelsen, som kan være

- tinglyst skøde (betinget eller endeligt),

- tinglyst forpagtningskontrakt,

- tinglyst jordfordelingskendelse,

- aftale om opsigelse af tilforpagtede arealer, eller

- salgsaftale med en opkøbsinstitution, f.eks. Den Sønderjyske Jordfond, eller Strukturdirektoratet.

Overtagerens uddannelse dokumenteres med en kopi af overtagerens grønne bevis eller andre relevante eksamensbeviser. Det skal understreges, at en godkendelse fra Jordbrugskommissionen af overtagerens uddannelse ikke er tilstrækkelig dokumentation, da en sådan godkendelse ikke i sig selv indebærer, at overtageren kan godkendes efter ophørsordningen.

For overtagere født før 1958 kræves der ikke dokumentation, men en beskrivelse i indberetningsskemaet af den praktiske erfaring med jordbrugsdrift.

Overtagere, som har uddannelse fra andre EØS-lande, skal vedlægge kopi af eksamensbeviser derfra.

Hvis der søges om dispensation fra uddannelseskravet, jf. afsnit 3.1.1.1, skal der sammen med dokumentation for eventuelle kurser indsendes en beskrivelse af overtagerens praktiske og teoretiske baggrund og oplysning om årsagen til, at overtageren ikke har den relevante uddannelse.

Som deklaration på bedriftens arealer skal anvendes Strukturdirektoratets standarddeklaration (vedlagt som bilag 7). Deklarationen indeholder oplysning om, at ejendommen(e) er pålagt de forpligtelser, der følger af lov om ophørsstøtte til jordbrugere. Den originale deklaration sendes til Strukturdirektoratet.

Kravene til dokumentation for overdragelsen afhænger af, hvordan ansøgeren vælger at overdrage sin bedrift. Dette kan ske ved salg, bortforpagtning, jordfordeling, almindelig udveksling af jordlodder eller opsigelse af tilforpagtede arealer, jf. kapitel 2. Strukturdirektoratet skal have en kopi af de relevante overdragelsesdokumenter.

I tilfælde, hvor de frigjorte arealer overdrages til anvendelse uden for landbrug og gartneri, kræves dokumentation for, at overdragelser til anvendelse inden for jordbrug ikke er mulig. Det kan f.eks. være kopi af kvitteringer for annoncering eller kopi af aftale med ejendomsmægler. Det er en betingelse, at der har været annonceret på normale handelsvilkår.

5.2.2. Forpligtelsesperioder

Ved udformningen af deklaration og forpagtningskontrakt skal man være opmærksom på, at der er regler for forpligtelsernes varighed.

Forpligtelsesperioden begynder på tidspunktet for overdragelsen af et givet areal.

Forpligtelsesperioden kan aldrig være mindre end 5 år, uanset støtteperiodens længde.

De 5 år regnes fra ophørstidspunktet, da bedriftens arealer i hele støtteperioden, dog mindst 5 år fra ophørstidspunktet, skal være overdraget til en overtager, der er godkendt af Strukturdirektoratet.

Eksempel: En ansøger bortforpagter sin bedrift 1. januar 1996 og har ophørstidspunkt 1. marts 1996. Efter 3 år fylder ansøgeren 67, og støtteperioden slutter. Forpagtningen begynder 1. janaur 1996 og må tidligst slutte 5 år efter ophørstidspunktet, d.v.s. 1. marts 2001.

Hvis støtteperioden er 5 år eller længere, kan forpligtelsesperioden tidligst slutte ved afslutningen af støtteperioden, d.v.s. på det tidspunkt, hvor støttemodtageren fylder 67 år.

5.2.3. Tinglysning

Skøder, forpagtningskontrakter, jordfordelingskendelser og deklarationer skal være tinglyst, når de modtages af Strukturdirektoratet. Dette er en betingelse for udbetalingen af ophørsstøtten.

For alle andre dokumenter end jordfordelingskendelser påhviler det ansøgeren at sørge for tinglysningen. Betalingen af afgifter i forbindelse med tinglysning, rykning, aflysning o.lign. påhviler også ansøgeren.

Skøder og forpagtningskontrakter: Det kan være en fordel at gøre skøde eller forpagtningskontrakt betinget af, at ansøgeren får tilsagn om ophørsstøtte.

Jordfordelingskendelser: Jordfordelingskontoret sørger for, at kendelsen tinglyses. Overtageren af bedriftens arealer vil ikke altid være kendt af ansøgeren, da forpligtelserne på de frigjorte arealer i jordfordelingssager kan flyttes. Det anbefales at kontakte planlæggeren af jordfordelingen for at sikre, at forpligtelserne på bedriftens arealer flyttes til en overtager, som kan godkendes af Strukturdirektoratet.

Deklaration: Ved salg af bedriftens arealer skal ansøgeren sikre, at deklarationen bliver tinglyst. Det er ikke givet, at køberen, når salgsaftalen indgås, er informeret om tinglysningskravet. Derfor anbefales det, at tinglysningen sker inden salget. I modsat fald risikerer ansøgeren, at overtageren efter købet nægter at lade deklarationen tinglyse.

Hvis deklarationen ikke tinglyses inden salget, er det ansøgerens ansvar at sikre det fornødne aftalemæssige grundlag for, at deklarationen kan blive tinglyst efter salget. Dette kan f.eks. ske ved (i slutsedlen eller i et betinget skøde) at betinge handelen af, at deklarationen tinglyses efter overtagelsen.

5.2.3.1. Deklarationens rykning

Efter deklarationens tinglysning kan der opstå behov for at lade deklarationen rykke for ny låneoptagelse. Deklarationen kan rykke for realkredit- og banklån.

Strukturdirektoratet har udarbejdet en ny standarddeklaration, som indeholder en rykningsklausul. Det betyder, at deklarationen rykker for realkredit- og banklån uden Strukturdirektoratets rykningserklæring.

Hvis der er anvendt en deklaration uden rykningsklausul, og deklarationen skal rykke, sker dette ved en anmodning til Strukturdirektoratet om at påtegne sin rykningserklæring på den originale deklaration. Direktoratet sender herefter deklarationen til den, der har anmodet om rykningserklæringen, med henblik på fornyet tinglysning.

Opstår der tvivl om, hvilke lån deklarationen kan rykke for, rettes henvendelse til Strukturdirektoratet.

5.2.3.2. Aflysning af deklarationen

Aflysning af deklarationer vil normalt kun forekomme efter udløbet af den forpligtelsesperiode, der er angivet på deklarationen. Strukturdirektoratet kan dog i visse situationer efter anmodning begære deklarationen aflyst.

Hvis støtteperioden uforudset ophører mindre end 5 år efter ophørstidspunktet (f.eks. ved dødsfald eller bortfald af tilsagn), vil Strukturdirektoratet tidligst efter 5 år fra ophørstidspunktet begære deklarationen aflyst.

En aflysning inden 5 år efter ophørstidspunktet kan kun forekomme, hvis Strukturdirektoratet, inden udbetalingen af støtte er påbegyndt, får meddelelse om, at ansøgeren ønsker at trække sig ud af ophørsordningen.

5.3. Udbetaling og regulering

5.3.1. Udbetaling

Strukturdirektoratet udbetaler ophørsstøtten. Udbetalingen sker månedligt bagud til støttemodtagerens konto i et pengeinstitut.

Hvis ophørstidspunktet er den første i en måned, udbetales ophørsstøtten med virkning fra dette tidspunkt. Hvis ophørstidspunktet ligger i perioden fra den anden til den 31. i en måned, udbetales ophørsstøtten, med virkning fra den første i måneden efter ophørstidspunktet.

Ophørsstøtten vil blive overført til støttemodtagerens konto den sidste hverdag i en måned.

Hvis der ikke er givet tilsagn, eller betingelserne for tilsagnet ikke er opfyldt på ophørstidspunktet, vil den første udbetaling blive overført, efter at alle betingelser for tilsagnet er opfyldt, dog altid på den sidste hverdag i en måned. Den første udbetaling vil omfatte alle månedlige udbetalinger fra ophørstidspunktet og til det faktiske udbetalingstidspunkt.

Støttemodtageren får ved årsskiftet brev med en opgørelse over det seneste års udbetaling af ophørsstøtte. Beløbet indberettes til Told- og Skattestyrelsen.

Den sidste udbetaling af ophørsstøtte vil ske på den sidste hverdag i den måned, hvor støttemodtageren fylder 67 år.

5.3.2. Regulering af ophørsstøtten

Hvis støttemodtagerens indkomst i løbet af støtteperioden ændres væsentligt i forhold til den indkomst, som blev lagt til grund ved beregningen af ophørsstøtten, skal støttemodtageren indberette ændringen til Strukturdirektoratet. Udbetalingen vil derefter blive reguleret efter de principper, som beskrives i kapitel 4.

Ændringerne kan indberettes på et særligt skema, som fås hos Strukturdirektoratet.

På baggrund af den registrerede indkomstændring reguleres den udbetalte støtte op eller ned. Støttemodtageren får meddelelse om reguleringen og tidspunktet for første udbetaling af det ændrede støttebeløb.

Strukturdirektoratet anvender altid de senest indberettede indkomster som grundlag for reguleringen af ophørsstøtten, og disse fastholdes ved årsskiftet. Ved ændringer i den forventede årlige indkomst er det derfor vigtigt at underrette Strukturdirektoratet.

Hvis støttemodtageren efter årets afslutning konstaterer, at der er indberttet en forventet indkomst, som afviger væsentligt fra den faktiske indkomst for det netop afsluttede år, kan der opstå behov for at regulere med virkning for det afsluttede år. Støttemodtageren skal indberette ændringen til Strukturdirektoratet.

Er forskellen mellem den støtte, der er beregnet på grundlag af de korrekte indkomstoplysninger, og den faktisk udbetalte støtte større end 5 procent af tilsagnet om ophørsstøtte, vil reguleringen blive foretaget straks efter indberetningen af den korrekte indkomst. Reguleringer med beløb på mindre end 5 procent af tilsagnet foretages i forbindelse med årsreguleringen i august, jf. nedenfor.

Støttemodtagerens indkomstoplysninger kontrolleres en gang årligt på grundlag af skattevæsenets oplysninger, hvorefter udbetalingen af ophørsstøtte om nødvendigt reguleres. Inden reguleringen vil støttemodtageren få brev om, hvilke indkomstoplysninger Strukturdirektoratet har. Støttemodtageren får mulighed for inden en bestemt frist at gøre indsigelse mod oplysningerne.

Hvis der er udbetalt for megen støtte i et støtteår, vil der blive modregnet i ophørsstøtten i de efterfølgende måneder. Hvis der er udbetalt for lidt, tillægges hele støttemodtagerens tilgodehavende den næste månedlige udbetaling.

5.4. Dødsfald

Hvis støttemodageren dør i støtteperioden, kan en efterlevende ægtefælle eller samlever efter ansøgning overtage ophørsstøtten ved at indtræde i støttemodtagerens forpligtelser og rettigheder. For samleveres vedkommende vil Strukturdirektoratet efter en konkret vurdering afgøre, om vedkommende kan ligestilles med en ægtefælle. Retten til at overtage ophørsstøtten bortfalder, hvis den efterlevende ægtefælle ikke ansøger Strukturdirektoratet om overtagelsen af ophørsstøtten, inden tre måneder efter støttemodtagerens død.

Støtteudbetaling til efterlevende ægtefælle eller samlever kan først påbegyndes, når Strukturdirektoratet har modtaget ansøgning og oplysninger om indkomstforhold fra ægtefællen eller samleveren.

Støtten udbetales i en periode, der svarer til den resterende del af den oprindelige støtteperiode, dog kun indtil den efterlevende ægtefælle eller samlever fylder 67.

BILAG 6

Driftsfællesskaber og ophørsordningen for jordbrugere

1. INDLEDNING

I ophørsordningen for jordbrugere er bestemmelserne for så vidt angår størrelsesmæssige forhold for ansøgers henholdsvis overtagers bedrift fastsat for individuelt drevne bedrifter.

Jordbrugere, hvis bedrift drives sammen med en eller flere andre jordbrugere i et fællesskab, har dog også mulighed for at få ophørsstøtte. Endvidere er der mulighed for, at en overtager kan opfylde de størrelsesmæssige krav til bedriften, selvom den drives sammen med en eller flere andre jordbrugere.

I begge tilfælde kan Strukturdirektoratet efter ansøgning fravige bestemmelserne for individuelt drevne bedrifter. Det bemærkes, at både ansøger/støttemodtager og overtager som personer skal opfylde de samme bestemmeler som for individuelt drevne bedrifter. Betingelserne for personerne er de samme uanset driftsformen for deres jordbrugsbedrifter.

Anmodning om fravigelse skal for så vidt angår ansøger indsendes samtidig med ansøgning om ophørsstøtte. For overtager skal anmodning indsendes sammen med indberetningen. Der skal i begge tilfælde vedlægges dokumentation for de forhold, der i overensstemmelse med nedenstående retningslinier er nødvendige for Strukturdirektoratets behandling af anmodningen.

2. RETNINGSLINIER

Retningslinierne for Strukturdirektoratets fravigelse af bestemmelserne i ophørsordningen for jordbrugere for så vidt angår de tilfælde, hvor ansøger henholdsvis overtager indgår i et fællesskab, der drives af to eller flere jordbrugere, opdeles som retningslinier for

A. Ansøgers bedrift

B. Overtagers bedrift

2. A. ANSØGERS BEDRIFT

Ansøgeren skal senest på ophørstidspunktet overdrage hele bedriftens areal, jf. afsnit 2.4.3. i Vejledning om ophørsstøtte til jordbrugere.

Strukturdirektoratet kan dog efter ansøgning tillade, at denne regel fraviges i de tilfælde, hvor bedriften drives af to eller flere personer i fællesskab således, at kun den del af bedriftens areal, der efter følgende retningslinier tillægges ansøger, skal overdrages på ophørstidspunktet.

For ansøgers bedrift er der to hovedtilfælde

a. Fællesskabet er opstået på en bedrift.

b. Fællesskabet er opstået ved samdrift af flere bedrifter.

2. A. a. Fællesskabet er opstået på en bedrift.

Arealet, der i ophørssammenhæng betragtes som ansøgers »bedrift«, er lig med den andel af arealerne til fællesskabets bedrift, der svarer til ansøgers kontraktmæssigt fastsatte andel af fællesskabet. Er en ansøgers kontraktmæssigt fastsatte andel af fællesskabet 55 procent, betragtes ansøgers »bedrift« som 55 pct. af arealet til fællesskabets bedrift. Det forudsættes, at opgørelsen foretages separat for arealer, der kan indgå som frigjorte arealer, og andre arealer (skov, udyrkede arealer m.v.).

2.A. b. Fællesskabet er opstået ved samdrift af flere bedrifter.

Hvis fællesskabet reelt er opstået ved samdrift af flere individuelt drevne bedrifter, fastsættes det areal, der betragtes som ansøgers bedrift, som værende lig med det areal, der inden etablering af samdriften tilhørte ansøgers individuelt drevne bedrift. Det vil sige, at fællesskabet i ophørssammenhæng påny afgrænses som flere selvstændige bedrifter.

2. B. OVERTAGERS BEDRIFT

Bedriftens arealer er almindeligvis forudsat at skulle overtages til samdrift med en jordbrugsbedrift, der drives individuelt, jf. lovens § 4.

Strukturdirektoratet kan dog efter ansøgning og en konkret vurdering tillade, at frigjorte arealer overtages til samdrift med en jordbrugsbedrift, der drives af 2 eller flere personer i fællesskab, jf. bekendtgørelsens § 14, efter følgende retningslinier.

For overtagers bedrift er der to hovedtilfælde

a. De frigjorte arealer indgår efter ophørstidspunktet fortsat i det fællesskab, som ansøger forlader på ophørstidspunktet.

b. De frigjorte arealer indgår efter ophørstidspunktet i et fællesskab, som ansøger inden ophørstidspunktet ikke er deltager i.

2. B. a. De frigjorte arealer indgår efter ophørstidspunktet fortsat

i det fællesskab, som ansøger forlader på ophørstidspunktet.

Hvis de frigjorte arealer efter ophørstidspunktet fortsat indgår i det fællesskab, som ansøger forlader på ophørstidspunktet, skal følgende udvidelsesmæssige betingeler for overtagers bedrift være opfyldt ved overtagelse af frigjorte arealer

1. Indtræder overtager på ophørstidspunktet som ny i fællesskabet, d.v.s. overtager ansøgers andel af fællesskabet, skal bedriftens samlede areal udvides med mindst 10 ha på ophørstidspunktet.

2. Er overtager allerede inden ophørstidspunktet deltager i fællesskabet, d.v.s. det samlede antal erhvervsaktive på bedriften reduceres med 1 på ophørstidspunktet, gælder følgende betingelser

- Det samlede areal til fællesskabets bedrift skal udvides med mindst 10 ha pr. overtager på ophørstidspunktet, hvis fællesskabet er etableret efter 30. juni 1992 og ikke er opstået ved samdrift af flere individuelt drevne bedrifter.

- I andre tilfælde må fællesskabets samlede areal ikke reduceres.

Det gælder for begge situationer, at der efter overtagelsen og i hele støtteperioden skal være en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en årlig arbejdsindsats af hver overtager på mindst en årsarbejdsenhed uden at omfanget af de øvrige tilbageværende jordbrugeres arbejdsindsats i fællesskabet reduceres i forhold til niveauet umiddelbart før ophørstidspunktet.

Endvidere gælder for begge situationer, at der i støtteperioden ikke må ske en forøgelse af antallet af erhvervsaktive på bedriften, medmindre det samlede areal forøges. Arealet skal i så fald forøges svarende til en arbejdsindsats på mindst en årsarbejdsenhed pr. ny erhvervsaktiv.

2. B. b. De frigjorte arealer indgår efter ophørstidspunktet i et fællesskab, som ansøger inden ophørstidspunktet ikke er deltager i.

Hvis de frigjorte arealer efter ophørstidspunktet indgår i et fællesskab, som ansøger ikke inden ophørstidspunktet er deltager i, skal det samlede areal til fællesskabets bedrift udvides med mindst 10 ha pr. overtager, de frigjorte arealer medregnet. Endvidere skal der på fællesskabets bedrift være en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en årlig arbejdsindsats af hver overtager på mindst en årsarbejdsenhed.

3. GLIDENDE GENERATIONSSKIFTE, EKSEMPEL

3. A. Den fælles bedrift er opstået ved sønnens køb af en andel af faderens bedrift (afsnit 2.A.a)

Et glidende generationsskifte for en sådan bedrift kan afsluttes ved, at faderen ophører med jordbrugsvirksomhed og får ophørsstøtte. Sønnen fortsætter som ene ejer og driver hele bedriften selv.

Den fælles bedrift er kontraktmæssigt opdelt med 25 procent til faderen og 75 procent til sønnen. Den består af 100 ha, hvoraf 85 ha er arealer, der opfylder kravene til frigjorte arealer. Faderen (ansøgeren) har således et areal på 21,25 ha, der kan overdrages som frigjort areal.

Ved ophøret udvides sønnens (overtagerens) andel af bedriften med faderens andel på 21,25 ha. Det bemærkes, at sønnens bedrift efter ophørstidspunktet er en individuelt dreven jordbrugsbedrift. Der er således ikke behov for fravigelse af de almindelige bestemmeler for så vidt angår overtager.

3. B. Den fælles bedrift er opstået ved samdrift af 2 bedrifter (afsnit 2.A.b)

Den fælles bedrift er opstået ved samdrift af faderens (ansøgers) bedrift på 20 ha og sønnens (overtagers) bedrift på 50 ha. I ophørssammenhæng opdeles bedriften igen i de 2 bedrifter, der hver for sig arealmæssigt betragtes som selvstændige. Sønnens overtagelse følger de almindelige regler, jf. 3. A.

4. OVERDRAGELSE TIL ET FÆLLESSKAB, EKSEMPEL

Når en ansøger om ophørsstøtte overdrager til et fællesskab, vil den typiske situation være, at de frigjorte arealer efter ophørstidspunktet indgår i et fællesskab, som ansøger inden ophørstidspunktet ikke er deltager i, jf. afsnit 2.B.b.

Overtageren kan f.eks. være deltager i en bedrift, som drives i fællesskab af far og søn. Kravet til udvidelse er da, at det samlede areal til fællesskabets bedrift skal udvides med mindst 10 ha pr. overtager. Hvis både far og søn ønsker at være overtager, skal bedriftens areal derfor udvides med mindst 20 ha.

Hvis kun sønnen ønsker at være overtager, kræves der en udvidelse på mindst 10 ha. Tilsvarende er antallet af overtagere bestemmende for kravet til den samlede årlige arbejdsindsats i fællesskabet.

KAPITEL 6: MANGLENDE OPFYLDELSE AF BETINGELSER

I situationer, hvor betingelserne for tilsagnet om ophørsstøtte ikke længere opfyldes, har overtagere og støttemodtagere visse forpligtelser.

Det gælder for både overtagere og støttemodtagere, at de straks skal underrette Strukturdirektoratet, når betingelserne ikke længere opfyldes.

6.1. Støttemodtagerens forpligtelser

Støttemodtagere har i hele støtteperioden pligt til at underrette Strukturdirektoratet

- hvis betingelsen om ophør med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed ikke længere er opfyldt, eller

- hvis betingelsen om, at bedriftens arealer i hele støtteperioden skal være overdraget til en overtager, der er godkendt af Strukturdirektoratet, ikke længere er opfyldt.

Sidstnævnte bestemmelse forudsætter dog ikke en aktiv kontrol af overtageren fra støttemodtagerens side, og den omfatter alene de tilfælde, hvor støttemodtageren bliver bekendt med, at den, der ejer/forpagter bedriftens arealer, ikke er godkendt af Strukturdirektoratet.

Hvis bedriftens arealer er bortforpagtet, og forpagtningsforholdet bringes til ophør på grund af overtagers manglende opfyldelse af betingelserne for overtagere, skal støttemodtager straks orientere Strukturdirektoratet. Strukturdirektoratet fastsætter herefter en frist for, hvornår arealet skal være overdraget til en ny overtager, der kan godkendes af Strukturdirektoratet. Støttemodtageren mister ikke sin støtte i fristperioden.

Undlader støttemodtager at oplyse de nævnte ændringer eller at overholde en frist, der er fastsat af Strukturdirektoratet, kan Strukturdirektoratet bestemme, at ophørsstøtten bortfalder, og eventuelt at den støtte, som er udbetalt, helt eller delvist skal tilbagebetales. Se i øvrigt kapitel 7 om støttens bortfald og tilbagebetaling.

De nævnte overtrædelser kan endvidere medføre bødestraf, jf. kapitel 8.

6.2. Overtagerens forpligtelser

Overtagere, som ikke længere opfylder de betingelser, der er beskrevet i kapitel 3, har følgende forpligtelser

- Hvis overtageren ejer de frigjorte arealer, skal disse inden 3 måneder overdrages til en overtager, der er godkendt af Strukturdirektoratet.

-- Hvis overtageren forpagter de frigjorte arealer, skal forpagtningsforholdet inden 3 måneder bringes til ophør.

3 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor overtageren ikke længere opfylder betingelserne.

Hvis overtageren ikke overholder fristen, kan Strukturdirektoratet meddele påbud om, at forpligtelserne skal være overholdt inden 1 måned. I særlige tilfælde kan denne frist forlænges. Manglende efterkommelse af Strukturdirektoratet påbud kan medføre bødestraf, jf. kapitel 8.

BILAG 7

DEKLARATION Anmelder: Ejerlav: Navn: Matr.nr.: Adresse: Adresse: Tlf.nr.: Undertegnede ......................., der er ejer af ovennævnte ejendom pålægger herved den til enhver tid værende ejer de forpligtelser, der følger af § 9 i lov nr. 1106 af 22. december 1993 om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995. Efter lovens § 2, stk. 2 skal bedriftens arealer i hele støtteperioden dog i mindst 5 år fra ophørstidspunktet være afhændet eller bortforpagtet til en overtager, der kan godkendes af landbrugs- og fiskeriministeren. Ophørstidspunktet er den ............... Bedriftens areal udgør.............. ha. Forpligtelserne påhviler arealet i perioden fra den ............... til den ......... . Nærværende deklaration begæres herved tinglyst. De med tinglysningen forbundne omkostninger afholdes af undertegnede. Med hensyn til de byrder, pantehæftelser og servitutter, der påhviler ejendommen, henvises til ejendommens blad i tingbogen. Deklarationen respekterer til enhver tid uden særlig påtegning lån fra kreditforeninger, sparekasser og banker, samt lån ydet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Påtaleberettiget er Strukturdirektoratet, der også kan begære nærværende deklaration aflyst. Dato................. Underskrift......................... A Afhændelse til Strukturdirektoratet s. 10,19 Afhændelse til opkøbsinstitution s. 10,19 Aflysning af deklaration s. 40 Afslag s. 36 Afståelsesret s. 22,23 Afviklingsperiode s. 5,10,11,12 Ammekøer s. 10 Anden indkomst fra bedriften se Bilag 1 Anden indkomst fra det offentlige s. 30,31,32 Ansøgning s. 3,34,35,36 Ansøgningsfrist s. 34,35 Ansøgningsprocedure s. 34 Arbejdsindkomst s. 30,31,32,33 Arbejdsløshedsdagpenge s. 31,32,33 Arbejdstid s. 8, Bilag 1 B Bedriften s. 4 Bedriftens arealer s. 4,5,10,11,12,23,27 Besætning s. 9,11,12 Betingelser for ansøger s. 7 Betingelser for overtager s. 14 Bygningslod s. 4,13,21,27,28 Bødestraf s. 45 C D Dagpenge s. 30-33 Deklaration s. 22,37-40 Delefterløn s. 31 Dispensation s. 8,15,16,37 Dobbeltfinansiering se Bilag 1 Dokumentation s. 8,16,35,36,37 Driftsfællesskaber s. 6, Bilag 6 Driftsregnskab s. 7,8, Bilag 1 og 5 Dødsfald s. 43 E Efterlevende ægtefælle s. 6,8,43 Efterløn s. 31 Eng s. 5,12 Erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed s. 5,9,10,13,44,46,47 Etableringsydelse s. 31 EU-støtteordninger s. 10 F Formueafkast- og forskydninger s. 30 Forpagtningsindtægter s. 30 Forpagtningskontrakt s. 13,22,23,36,38,39 Forpligtelsesperiode s. 38 Fortrinsstilling s. 10 Frigjort areal s. 5,16,17,27,29 Fritidshuse s. 30 Frugtplantage s. 4,16 Får s. 10 Førtidspension s. 31 G Gartneri s. 9,15,16,20 Grønt bevis s. 15,36 Gårdsplads s. 4,13 H Have s. 4,13 Heste s. 9,10 Hovederhverv ansøger s. 7,8, Bilag 1 Hovederhverv overtager s. 14,16 Høsttab s. 8 I I/S selskab s. 6 Indberetning s. 22,23,27,33-36,41,42 Indkomstændring s. 42 Indkøringstab s. 8 Invaliditetsydelse s. 31 J Jagtrettigheder s. 30 Juletræer s. 9 Jordbrugsbedrift s. 4 Jordbruger s. 4,6,14 Jordbrugsmæssigt s. 16 Jordfordeling s. 11,18,25,34 Jordfordelingskendelse s. 36,38,39 K Kapitalindkomst s. 30, Bilag 1 Kontanthjælp s. 31 Kontrol s. 42,47 Korrektion af regnskab s. 8 KS-mælkeophørsstøtte s. 30,32 Kvitteringsskrivelse s. 35 L Landbrugspligt s. 20 Lejeindtægt s. 30, Bilag 1 Løbetid (forpagtningsk. og dekl.) s. 23 M Mageskifte s. 26 Maskinstation s. 9, Bilag 1 Medarbejdende ægtefælle s. 9 Mose s. 5,12 Mælkeophør s. 30,32, Bilag 4 N Naturområder s. 20 Normtimetal s. 18 Nåleskov s. 4,9 O Ophørstidspunkt s. 5,9,10,11,38 Opkøbsinstitution s. s. 10,19 Oplysningspligt s. 47,48 Opsigelse af tilforpagtede areal s. 13 Orlovsydelse s. 31 Overførselsindkomster s. 30,31,32 Overgangsydelse s. 31 Overtager s. 4,27,45,47,48 Overtrædelse s. 45,49 P Planteskole s. 4,16 Private pensionsordninger s. 30 R Reduktion s. 29-33 Rekreative formål s. 20 Renteindtægter s. 5, Bilag 1 Renteudgifter s. 5, Bilag 1 Revalideringsydelse s. 31 S Salg af bygningslod s. 21,27 Samlevers rettigheder s. 9,14,43 Skat s. 41 Skatteregnskab s. 8, Bilag 5 Skov s. 4,12,20 Skovtilplantning s. 17,20 Skøde s. 38,39 Stalddørssalg s. 9 Straffebestemmelser s. 48 Støttemodtager s. 4,6,47 Støttens omfang s. 29 Støtteperiode s. 7,29,30,33,38 Sygdom s. 8,30,31 Sygedagpenge s. 30 Sygdom i besætning s. 8,30 Særligt sagkyndig s. 34,35 Sønderjydske Jordfond s. 10,14,19,36 T Tilforpagtning s. 5,13,29,37 Tilsagn s. 7,30,34,35,36 Tinglysning s. 38 Tinglysningsafgift s. 39 Told- og Skattestyrelsen s. 41 U Udbetaling s. 29,30,34,35,41,42,43 Uddannelsesattest s. 36,37 Uddannelseskrav s. 15,37, Bilag 2 Uddannelsesstøtte s. 31 Udveksling af jordlodder s. 4,21,26,27 Udvidelseskravet s. 11,17,22,23,24,25,26,27 Uopsigelighed s. 22 V Videreoverdragelse s. 21-26 Vådområder s. 5,12 Æ Ægtefælles rettigheder s. 8,43 Å Årsopgørelse s. 41 Årsregulering s. 42

KAPITEL 7: STØTTENS BORTFALD OG TILBAGEBETALING

Ophørsstøtten kan bortfalde, og den udbetalte støtte kan helt eller delvist kræves tilbagebetalt med tillæg af renter, hvis

- støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

- støttemodtageren ikke overholder betingelsen om ophør med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed, eller

- bedriftens arealer ikke i hele støtteperioden er overdraget til en overtager, der er godkendt af Strukturdirektoratet.

Ophørsstøtten vil ikke bortfalde eller skulle tilbagebetales, hvis de frigjorte arealer, der er afhændet til en overtager, som en følge af kreditorforfølgning overdrages til en ejer, der ikke er godkendt af Strukturdirektoratet.

Støtten vil heller ikke bortfalde eller blive krævet tilbagebetalt, hvis de frigjorte arealer bliver eksproprieret.

KAPITEL 8: KONTROL Der vil blive gennemført kontrol af støttemodtagere og overtagere. Kontrollen kan udøves på bedrifter, der omfatter frigjorte arealer efter lov om ophørsstøtte, samt på støttemodtagernes ejendomme. Om nødvendigt kan politiet bistå ved gennemførelsen af kontrollen.

Ved kontrollen har ejendommens og bedrifternes indehavere eller forpagtere og de, som er beskæftiget på bedrifterne, pligt til at yde kontrolpersonalet den nødvendige vejledning. Regnskaber, forretningsbøger m.m. skal udleveres, hvis kontrolpersonalet anmoder om det.

Strukturdirektoratet kan til brug for kontrollen indhente de fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne.

8.1. Oplysningspligt

Støttemodtageren skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring til Strukturdirektoratet om, hvorvidt følgende betingelser fortsat opfyldes

- betingelsen om ophør med al erhvervsmæssig landbrugs og gartnerivirksomhed, og

- betingelsen om, at bedriftens arealer i hele støtteperioden skal være overdraget til en overtager, der er godkendt af Strukturdirektoratet.

Overtageren skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt nedennævnte opfyldes.

For overtagere inden for jordbrug omfatter oplysningspligten

- de uddannelseskrav, der er fastsat i bekendtgørelsen om ophørsstøtte, § 11,

- kravet om jordbrug som hovederhverv i 5 år fra overtagelsen på den bedrift, der omfatter de frigjorte arealer,

- kravene til udvidelse af bedriften og til størrelsen af bedriftens jordbrugsmæssige produktion, og

- kravet om jordbrugsmæssigt samt miljømæssigt forsvarlig dyrkning af de frigjorte arealer i hele støtteperioden, dog mindst 5 år fra ophørstidspunktet.

For overtagere uden for landbrug og gartneri omfatter oplysningspligten kravet om, at arealerne i hele støtteperioden skal anvendes således, at hensynet til miljø og natur tilgodeses, og om, at arealerne ikke må anvendes til landbrugs- eller gartnerimæssige formål.

8.2. Straffebestemmelser

Den, der til brug for afgørelser i forbindelse med ophørsstøtte giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.

Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give, straffes med bøde. Det samme gælder den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Derudover straffes der med bøde i følgende situationer

- ved overtrædelse af lovens § 8, stk. 3, om overtagers pligt i de tilfælde, hvor betingelserne for overtager ikke længere opfyldes,

- ved manglende efterkommelse af Strukturdirektoratets påbud om inden en bestemt tidsfrist at opfylde betingelserne i lovens § 8, stk. 3, jf. § 8, stk. 4,

- ved manglende efterkommelse af en af Strukturdirektoratet fastsat frist, jf. lovens § 8, stk. 5 (efter denne bestemmelse fastsætter Strukturdirektoratet en frist til at overdrage frigjorte arealer, hvor forpagtningsforholdet er bragt til ophør, til en anden godkendelsesberettiget overtager), og

- ved overtrædelse af lovens § 17, stk. 4, om vejledningspligt og pligt til at udlevere dokumentation i forbindelse med kontrol.

Hvis en overtrædelse er begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

-------------------------------------------

ADRESSER

Strukturdirektoratet

Sankt Annæ Plads 19

1250 København K

Den Sønderjyske Jordfond

Allegade 24 Postboks 109

6270 Tønder

Landboorganisationernes faglige Landsudvalg

Udkærsvej 15

8200 Århus N

Vejledning om ophørsstøtte til jordbrugere

Landbrugs- og Fiskerimisteriet

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri

VEJLEDNING

om ophørsstøtte til jordbrugere

oktober 1995

Sankt Annæ Plads 19

12150 København K

Tlf: 33 63 73 00

Fax: 33 63 73 33

Giro: 600-0355

INDHOLD

Indledning og definitioner s. 3 Kapitel 1. Hvem kan få ophørsstøtte s. 6 Kapitel 2. Betingelser for ansøgere s. 7 Kapitel 3. Betingelser for overtagere s. 14 Kapitel 4. Beregning af ophørsstøtten s. 29 Kapitel 5. Ansøgningsprocedure og udbetaling s. 34 Kapitel 6. Manglende opfyldelse af betingelser s. 44 Kapitel 7. Støttens bortfald og tilbagebetaling s. 46 Kapitel 8. Kontrol s. 47 Adresser s. 49 Bilag 1. Regler om hovederhverv Bilag 2. Uddannelseskrav til overtager Bilag 3. Normtimeoversigt Bilag 4. Reduktion ved deltagelse i EU-mælkeophørsordning Bilag 5. Skatteregnskab om grundlag for indkomstopgørelsen Bilag 6. Driftsfællesregnskaber og ophørsordnigen Bilag 7. Standarddeklaration Stikordsregister

INDLEDNING

Ophørsordningen er rettet mod jordbrugere, der er fyldt 55, men ikke 67 år, og som ønsker at forlade erhvervet. Formålet med ordningen er at forbedre strukturen og bæredygtigheden i jordbruget. Dette opnås ved at sikre en indkomst indtil pensionsalderen for de ophørende jordbrugere, forudsat at deres bedrifter overdrages til jordbrugere, som opfylder bestemte betingelser.

Reglerne om ophørsstøtte findes i

- Rådsforordning nr. 2079/92 af 30. juni 1992 om en fællesskabsordning med støtte til førtidspensionering i landbruget

- Lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995

- Bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere

Ordningen er trådt i kraft d. 1. august 1994.

Ordningen administreres af Strukturdirektoratet.

Ansøgning om ophørsstøtte skal være indgivet til Strukturdirektoratet og senest den 31. december 1998.

Ansøgningen indgives til

Strukturdirektoratet, Toldbodgade 29, 1253 København K. Telefonnr. 33 63 73 00, faxnr. 33 63 73 33.

Ansøgningsmateriale og yderligere oplysninger kan fås hos Strukturdirektoratet.

DEFINITIONER

Ansøger: Person, der har ansøgt om ophørsstøtte, og som Strukturdirektoratet endnu ikke har meddelt tilsagn eller afslag.

Støttemodtager: Person, der modtager ophørsstøtte i henhold til lov om ophørsstøtte til jordbrugere.

Overtager inden for jordbrug: Person, der overtager bedriftens arealer med henblik på at anvende arealerne til jordbrug, og som kan godkendes af Strukturdirektoratet som overtager i henhold til lov om ophørsstøtte til jordbrugere.

Overtager uden for landbrug og gartneri: Person, der overtager bedriftens arealer med henblik på at anvende arealerne uden for landbrug og gartneri, og som kan godkendes af Strukturdirektoratet som overtager i henhold til lov om ophørsstøtte til jordbrugere.

Overdragelse af arealer: Salg, bortforpagtning, afhændelse ved jordfordeling eller ved udveksling af jordlodder.

Jordbrugsbedrift: Bedrift, der anvendes til landbrug eller gartneri, herunder frugtplantage og planteskole, og som omfatter mindst en ejendom. Bedriften omfatter alle ejendomme og arealer, der lovligt drives sammen. Bedrifter, der kun anvendes til skovbrug, er ikke omfattet.

Bedriftens arealer: Jordbrugsbedriftens arealer, dog ikke bygningslodden og skov. Bygningslodden omfatter bygninger, have, gårdsplads, adgangsvej m.v. Skov omfatter fredskovspligtige arealer og arealer, der er bevokset med træarter, der kan udvikle en sluttet skov af højstammede træer. Mose, vådområde, eng og lignende indgår i bedriftens arealer.

Frigjorte arealer: Bedriftens arealer, som ansøger anvender til landbrugs- eller gartnerivirksomhed, og som overdrages ved ophøret. Tilforpagtede arealer, der opsiges, eller hvor forpagtningskontrakten udløber ved ophøret, kan indgå i de frigjorte arealer.

Afviklingsperiode: Perioden fra ansøgeren påbegynder overdragelsen af bedriftens arealer og indtil ophørstidspunktet. Ansøgeren fastsætter selv længden af afviklingsperioden, som dog højst kan være 6 måneder.

Ophørstidspunktet: Det tidspunkt, hvor ansøgeren ophører med al erhvervsmæssig landbrugs- og gartnerivirksomhed. Hvis ansøgeren benytter en afviklingsperiode, er ophørstidspunktet det tidspunkt, hvor den sidste erhvervsmæssige landbrugs- eller gartneriaktivitet ophører.