Vejledning om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme.

§ 1. Et aktieselskab eller et anpartsselskab, der erhverver en landbrugsejendom efter bestemmelsen i lovens § 20, stk. 1, skal i forbindelse med tinglysning af adkomst på ejendommen, jf. stk. 2, give oplysning om

1) selskabets samlede aktie- eller anpartskapital,

2) selskabets deltagerkreds, herunder om selskabet alene omfatter en enkelt deltager, en familiekreds som nævnt i lovens § 18a, stk. 1, nr. 1, eller en kreds af andre deltagere.

3) navn, stilling og adresse for den deltager, der opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, (»landmanden i selskabet«), og oplysning om vedkommendes andel af kapitalen og stemmerne i selskabet,

4) navn, stilling og adresse for alle øvrige deltagere i selskabet, der besidder aktier eller anparter, der udgør over 10 pct. af kapitalen eller repræsenterer over 10 pct. af stemmerne i selskabet og oplysninger om hver enkelt af disse deltageres andel af kapitalen og stemmerne i selskabet, og

5) ejendommens areal, salgspris og tidspunktet for erhvervelsen.

Stk. 2. Oplysningerne skal gives på et særligt skema (»selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom«), der sendes til kommunen sammen med adkomstdokumentet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også ved omdannelse af selskabet til et andet selskab eller ved fusion af selskabet med andet selskab. Hvis omdannelsen af selskabet ikke medfører tinglysning af ny adkomst på ejendommen, skal oplysningerne sendes til Jordbrugsdirektoratet*) inden 4 uger efter den nævnte ændring af selskabet.

§ 2. Selskabet skal sende indberetning til Jordbrugsdirektoratet*) ved enhver ændring af ejerforholdene, der medfører, at den deltager, der hidtil har opfyldt landbrugslovens erhvervelsesbetingelser og kravet om stemmeflertal i selskabet m.m., ikke længere opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1. Indberetningen skal indsendes inden 4 uger efter den nævnte ændring.

Stk. 2. Ved indberetningen skal det ved erklæring dokumenteres, at selskabet opfylder kravet om, at en deltager, der opfylder landbrugslovens erhvervelsesbetingelser, har stemmeflertal i selskabet og ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen. Der skal desuden gives oplysning om den deltager, der herefter opfylder de nævnte erhvervelsesbetingelser, jf. lovens § 20, stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også ved ændringer af regler om kapitalklasser og om stemmeret i selskabets vedtægter og ved ændringer af aktie- eller anpartskapital.

Stk. 4. Indberetningen skal ske på det i § 1, stk. 2, nævnte skema, og der skal gives oplysning om alle de under § 1, stk. 1, nr. 1-5, omhandlede forhold på tidspunktet for indberetningen.

§ 3. Selskabet skal efter anmodning fra Jordbrugsdirektoratet*) gebyrfrit sende ajourførte oplysninger til direktoratet om alle de under § 1, stk. 1, nr. 1-5, omhandlede forhold.

Stk. 2. Selskabet skal endvidere efter anmodning fra Jordbrugsdirektoratet*) gebyrfrit indsende

1) kopi af stiftelsesoverenskomst eller stiftelsesdokument,

2) kopi af ajourførte og daterede vedtægter,

3) kopi af aktiebogen elle anpartshaverfortegnelsen med oplysning om ændringer af selskabets kapital og oplysning om noteringen af selskabets aktier eller anparter på navn,

4) kopi af aktionæroverenskomster elle anpartshaveroverenskomster, og

5) kopi af direktørkontrakt og/eller andre aftaler mellem den deltager, der opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, og de øvrige deltagere i selskabet.

Stk. 3. Oplysning efter stk. 1, skal ske på det i § 1, stk. 2, nævnte skema. Oplysninger efter stk. 1 og 2 skal indsendes inden 4 uger efter anmodningen.

§ 4. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i §§ 1-3, jf. § 33, stk. 4 og 5, i landbrugsloven.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 550 af 15. august 1989 om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven ophæves.

*) Nu Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri

---------------------------------------------------------------------

Uddrag af cirkulære om lov om landbrugsejendomme

(Cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995)

§ 20. Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve og forblive ejer af en landbrugsejendom, der er beliggende i landzone, hvis aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet og mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen, ejes af en deltager, der

1) indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne, eller

2) opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, jf. §§ 16, 17, 17a og 18, dog således at et eventuelt krav om egen drift overgår på selskabet.

Stk. 2. For aktieselskabers vedkommende skal alle aktier noteres på navn.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler for oplysnings- og indberetningspligt med henblik på kontrol og registrering m.v. i forbindelse med aktie- og anpartsselskabers erhvervelse og besiddelse af landbrugsejendomme.

---------------------------------------------------------------------

Bekendtgørelse om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven

(Bekendtgørelse nr. 773 af 24. august 1994)

I medfør af § 20, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994 (landbrugsloven) fastsættes

§ 84. Bestemmelserne i lovens § 20 omhandler de situationer, hvor et selskab kan erhverve og forblive ejer af en hel landbrugsejendom i landzone uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal selskabet afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et særligt skema i forbindelse med erhvervelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatter også aktie- og anpartsselskaber i andre lande inden for Det Europæiske Fællesskab eller lande, som har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. § 50, stk. 2**). Det er en forudsætning, at selskaberne er registreret med en filial i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Kravet om stemmeflertal i selskabet skal i hele selskabets ejertid opfyldes af en person, der opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2 (landmanden i selskabet). Kravet kan ikke opfyldes af to eller flere personer i fællesskab eller af et selskab.

Stk. 4. Kravet om, at den person, der har stemmeflertal i selskabet (landmanden i selskabet), skal eje mindst 10 pct. af selskabskapitalen, skal for så vidt angår selskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i 1989-loven, opfyldes, når stemmeflertallet i selskabet efter den 1. september 1994 overgår til en anden person, der skal opfylde betingelserne i lovens §§ 16, 17, 17a eller 18.

Stk. 5. Kravet om fast bopæl skal opfyldes af den person, der har stemmeflertal i selskabet, i mindst 8 år efter selskabets erhvervelse af ejendommen. Hvis den pågældende person har lovlig adkomst på ejendommen, gælder 8 års reglen dog fra tidspunktet for den personlige erhvervelse.

Stk. 6. Når stemmeflertallet i selskabet overgår til en anden person, skal denne opfylde betingelserne i lovens §§ 16, 17, 17a eller 18, afhængigt af, om den nye deltager er i familie med den tidligere deltager, har fået stemmeflertal i forbindelse med arv eller har opnået dispensation efter lovens § 18, herunder for så vidt angår reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. Den pågældende skal opfylde bopælskravet i mindst 8 år.

Stk. 7. Med hensyn til kravet om egen drift gælder tilsvarende regler vedrørende opfyldelse af 8 års-perioden som i stk. 5 og 6. Kravet påhviler dog selskabet, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2.

Stk. 8. Deltagerne i selskabet kan indgå aktionæroverenskomster, anpartsoverenskomster og andre aftaler i det omfang, de ikke strider mod lovgivningen, herunder de hensyn, der ligger bag landbrugslovens § 20, eller selskabets vedtægter. Det er en betingelse,

1) at landmanden i selskabet ejer aktier eller anparter, som umiddelbart i kraft af den stemmeret, der er tillagt de pågældende aktier eller anparter, repæsenterer flertallet af stemmerne i selskabet,

2) at landmanden i selskabet i kraft af sin stemmeflerhed træffer beslutning om de for ejendommens drift nødvendige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter,

3) at selskabet ikke kan tegnes uden om landmanden i selskabet for så vidt angår dispositioner, der angår den daglige drift af ejendommen,

4) at landmanden i selskabet i selskaber, hvor der er nedsat en bestyrelse eller en direktion, skal være medlem såvel af bestyrelsen, som af direktionen, og

5) at landmanden i selskabet i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til overtagelse af aktier eller anparter skal være sikret et varsel på mindst 6 måneder.

Stk. 9. Ved anvendelse af lovens regler om samdrift, forpagtning, udstykning, sammenlægning og erhvervelse af mere end een landbrugsejendom, betragtes en landbrugsejendom, der ejes af et selskab i medfør af lovens § 20, på linie med en landbrugsejendom, der ejes personligt af den person, der besidder stemmeflertallet, jf. lovens § 18 a, stk. 5.

Stk. 10. Opfylder den person, der besidder stemmeflertallet i selskabet, ikke betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, for at selskabet kan erhverve en landbrugsejendom, kan der eventuelt meddeles dispensation efter lovens §§ 17, 17a eller 18, hvorefter selskabet kan erhverve ejendommen efter reglerne i lovens § 20, jf. også cirkulærets § 89.

Stk. 11. Opfylder et selskab, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme efter lovens § 20, ikke længere betingelserne i lovens § 20, stk. 1 og 2, for at forblive ejer, f.eks. fordi stemmeflertallet i selskabet overgår til en anden person, der ikke opfylder betingelserne i lovens §§ 16-18, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, skal selskabet inden 6 måneder efter den nævnte ændring afhænde ejendommen. I situationer, hvor den pågældende landmand i selskabet vil blive ejer eller medejer af 2 eller flere landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 70 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens § 18, stk. 6-8.

Stk. 12. I medfør af lovens § 20, stk. 3, er ved bekendtgørelse nr. 773 af 24. august 1994 om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven fastsat regler, hvorefter selskaber har pligt til at indsende nærmere angivne oplysninger til Strukturdirektoratet som dokumentation for, at betingelserne i § 20 til enhver tid er opfyldt.

---------------------------------------------------------------------

VEJLDNING OM BEGREBER, DER ER BRUGT I SKEMAET

Fradragsarealer

Ved beregningen af arealer af en landbrugsejendom kan der ske fradrag af skovarealer, der er pålagt fredsskovpligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende, jf. lovens § 13, stk. 6, og § 16, stk. 4.

Fradragsreglen har især betydning ved erhvervelse af en landbrugsejendom, der overstiger arealgrænsen på 30 ha, og ved supplering af en ejendom og erhvervelse af »ejendom nr. 2 og 3«, hvorved den pågældende ejer, dennes ægtefælle og børn under 18 år vil komme til at eje mere end 70 ha, excl. fradragsarealer.

Fradrag af de nævnte arealer kan kun ske, hvis skemaet attesteres af jordbrugskommissionen eller af en praktiserende landinspektør.

Der kan ikke ske fradrag af arealer, der nok er udyrkbare, men som udgør en naturlig bestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. læbælter, hegn, diger, markveje, grøfter, vandhuller, bebyggede arealer, gårdsplads og have. Der kan heller ikke ske fradrag af vedvarende græsningsarealer eller af arealer, der midlertidig er ude af drift, f.eks. på grund af råstofindvinding, eller fordi der er indgået aftale om udtagning af jorderne (braklægning og natrupleje m.m.).

Medejer

En person anses som medejer af en landbrugsejendom, hvis den pågældende alene eller sammen med sin ægtefælle eller børn under 18 år ejer

1) en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom,

2) en anpart på 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, jf. lovens § 21, eller

3) aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. lovens § 20, stk. 1. Ved et § 20-selskab anses de øvrige investorer i selskabet således ikke som medejer, uanset om deres aktier eller anparter repræsenterer 1/5 eller derover af kapitalen i selskabet.

Fast bopæl

Ved »fast bopæl« forstås, at den pågældende har fast og varigt ophold på ejendommen og overnatter på denne, medmindre særlige, forbigående omstændigheder foreligger. Den pågældende skal samtidig være tilmeldt kommunens folkeregister som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand, jf. § 2, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person faktisk bor på ejendommen, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om den pågældende normalt overnatter på ejendommen, om familien bor på ejendommen, om den pågældende har alt bohave på ejendommen, og om der føres normal husholdning.

Kravet om fast bopæl i lovens §§ 16-17a skal opfyldes af en erhverver i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder. Bopælskravet kan opfyldes ved fast bopæl på en anden landbrugsejendom, som ejeren eller dennes ægtefælle ejer. Efter udløbet af 8-års fristen, kan bopælspligten på ejendommen opfyldes af den, der som forpagter driver ejendommen eller som bestyrer varetager ejendommens drift for ejerens eller forpagterens regning.

Kravet om fast bopæl skal normalt opfyldes fra den beboelsesbygning, der er omfattet af reglerne i lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2. Bopælskravet kan endvidere opfyldes fra en særskilt beliggende beboelsesbygning på ejendommen, hvis beboelsen ligger inden for en vejafstand på 2 km fra den ovenfor nævnte beboelsesbygning.

Der henvises til §§ 2 og 3 i bkg. nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven. Se også § 84, stk. 5, i cirkulæret (optrykt på side 5).

Uddannelseskrav

Ved erhvervelse af en landbrugsejendom i fri handel stilles der krav om en landbrugsmæssig uddannelse, hvis ejendommens areal overstiger 30 ha. Ved beregningen af ejendommens areal kan dog fradrages fredskovsarealer og udyrkbare arealer. Se om »fradragsareal« ovenfor.

Uddannelseskravet er opfyldt, når den pågældende har det »grønne bevis« eller en anden godkendt uddannelse. De nærmere betingelser for opfyldelse af uddannelseskravet fremgår af skema til uddannelsesattest .

Skemaet kan fås hos kommunen, jordbrugskommissionen eller Strukturdirektoratet. På skemaet skal erhververen afgive erklæring om, hvilke betingelser, der er opfyldt, og erhververen skal forevise dokumentation for jordbrugskommissionen. Når uddannelseskravet er opfyldt, attesterer jordbrugskommissionen uddannelsesattesten, der skal medfølge erklæringsskemaet til kommunen.

Uddannelseskravet skal ikke opfyldes ved

- erhvervelse af en landbrugsejendom under 30 ha, herunder også ejendomme over 30 ha, der efter fradrag af fredskovsarealer og udyrkbare arealer ikke overstiger 30 ha,

- erhvervelse af »ejendom nr. 2 eller 3«, hvis ejendommenes areal tilsammen ikke overstiger 30 ha (eksklusive fradragsarealer),

- erhvervelse fra ægtefælle ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, ved deling af fællesbo eller ved arv,

- erhvervelse ved familiehandel.

Der henvises til § 1 i bkg. nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v.

Selv drive ejendommen

Ved dette krav anvendes også udtrykket »egen drift«.

Kravet indebærer, at ejeren på erhvervsmæssig måde skal drive ejendommen med henblik på en jordbrugsmæssig udnyttelse, der tilsigter at forrente den investerede kapital og skaffe et driftsmæssigt overskud. Ejendommens jorder må ikke bortforpagtes, og den skal drives for ejerens regning, således at denne er økonomisk ansvarlig for driften.

Kravet om egen drift skal opfyldes i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder.

Der henvises til § 4 i bkg. nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. Se også § 84, stk. 7, i cirkulæret (optrykt på side 5).

Vejafstand

Afstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den ejendom, hvor ejeren eller »landmanden i selskabet« bor, til hver enkelt jordlod af de andre landbrugsejendomme. Der ses bort fra vedvarende græsningsarealer, fredskovsarealer og arealer helt uden dyrkningsværdi.

Kravet i lovens § 16, stk. 3, nr. 4, om, at den erhvervede ejendoms jorder skal ligge inden for en vejafstand på 10 km fra den ejendom, hvor ejeren bor, regnet som anført i lovens § 9, stk. 1, nr. 1, indebærer, at ejendommene til enhver tid skal kunne drives sammen efter reglerne i lovens § 9, stk. 1, medmindre der kan meddeles dispensation efter cirkulærets § 66.

Antal landbrugsejendomme

Ved beregning af antal landbrugsejendomme kan der efter § 17b i landbrugsloven ses bort fra ejendomme, hvor der i tingbogen er foretaget notering om

- »Frikøbte ejendomme« (lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme) og

- »Familieejendomme« (lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme).

Mindst 3 år før det fyldte 67. år

Kravet forudsætter, at den tidligere ejer eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på ejendommen i en sammenhængende periode på mindst 3 år umiddelbart før arvefaldet (§ 17, stk. 2) eller overdragelsen (§ 17a, stk. 1).

Hvis den tidligere ejer har erhvervet ejendommen ved dispensation, skal eventuelle vilkår for tilladelsen være opfyldt.

en anpart i en landbrugsejendom

Herved forstås en ideel anpart af ejendommen. Der er således ikke tale om et bestemt afgrænset areal.

En del (parcel) af en landbrugsejendom

Erhvervelse af en del af en landbrugsejendom kræver, at der sker udstykning el. lign. af ejendommen. Udstykning kræver medvirken af en landinspektør, som indhenter de nødvendige tilladelser, bl.a. med hensyn til landbrugslovens bestemmelser i forbindelse med udstykningssagens udarbejdelse.

Vejledning om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme.

Erhvervelsesreglerne i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994).

1. REGLERNE I HOVEDTRÆK

Efter reglerne i landbrugslovens § 20, der er optrykt på side 4 i denne vejledning, kan et aktieselskab eller et anpartsselskab frit erhverve en landbrugsejendom, hvis en deltager i selskabet opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, herunder bopælskravet m.v., og den pågældende deltager ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet og mindst udgør 10% af selskabskapitalen.

I denne vejledning gøres rede for reglerne i landbrugsloven og for de betingelser, der kræves opfyldt, for at et selskab kan få tinglyst adkomst på en landbrugsejendom.

Vejledningen har nøje sammenhæng med et særligt erklæringsskema , der skal udfyldes af selskabet og påtegnes af kommunen, inden skødet på ejendommen kan tinglyses.

Skemaet indeholder en oversigt over reglerne i § 20 i landbrugsloven om sådanne selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og de betingelser, der skal opfyldes i forbindelse med erhvervelsen.

Til skemaet hører et skema til uddannelsesattest, der som hovedregel skal anvendes ved erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor arealgrænsen på 30 ha overskrides.

De nævnte skemaer kan, sammen med denne vejledning, fås hos

- kommunen (ejendomsskattekontoret)

- jordbrugskommissionen, eller

- Strukturdirektoratet (Sankt Annæ Plads 19, 1250 København K, telefon 33 63 73 00)

Oplysning om jordbrugskommissionernes adresse m.v. kan fås hos Strukturdirektoratet.

Hvis erhvervsbetingelserne alle er opfyldt, skal erklæringsskemaet i udfyldt og underskrevet stand sendes til kommunen sammen med skødet, hvorefter kommunen påtegner skødet, så det kan tinglyses. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i pkt. 6 og 7 i denne vejledning.

I forbindelse med erhvervelsen skal selskabet give en række oplysninger om selskabets kapital og deltagerkreds, herunder såvel den deltager, der opfylder landbrugslovens erhvervsbetingelser, »landmanden i selskabet«, som øvrige deltagere i selskabet. Oplysningerne skal gives på erklæringsskemaet.

Der kan henvises til § 1 i Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme og til § 1 i bekendtgørelse nr. 773 af samme dato om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven. Sidstnævnte bekendtgørelse er optrykt på side 5.

Reglerne vedr. selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme er nærmere beskrevet i § 84 i landbrugslovcirkulæret (cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995), der er optrykt på side 5 i denne vejledning.

Hvis »landmanden i selskabet« ikke umiddelbart opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, kan der søges om tilladelse hos jordbrugskommissionen i det pågældende amt til, at vedkommende vil kunne erhverve ejendommen og dermed til at indtræde som »landmanden i selskabet«. Se § 84, stk. 10, i cirkulæret. Også i denne situation skal der afgives erklæring på erklæringsskemaet, jf. afsnit 8 i denne vejledning.

Efter selskabets erhvervelse af en landbrugsejendom stilles »landmanden i selskabet« i relation til landbrugslovens regler fuldt ud, som om den pågældende var personlig ejer af ejendommen, idet han som »landmanden i selskabet« betragtes som medejer af den pågældende landbrugsejendom. Ved enhver udskiftning af »landmanden i selskabet« skal der gives indberetning til Strukturdirektoratet, jf. afsnit 2. Hvis den nye landmand ikke umiddelbart opfylder landbrugslovens erhvervsbetingelser, skal der først søges om tilladelse hos jordbrugskommissionen. Se § 84, stk. 10 og 11 i cirkulæret.

Særlige forhold vedr. aftaler mellem deltagerne i selskabet

Cirkulærets § 84, stk. 8, indeholder en række betingelser for indholdet af aftaler, der indgås mellem deltagerne i selskabet.

Deltagerne i selskabet kan indgå aktionæroverenskomster, anpartshaveroverenskomster og andre aftaler i det omfang, de ikke strider mod lovgivningen, herunder de hensyn, der ligger bag landbrugslovens § 20, eller mod selskabets vedtægter. Denne aftalefrihed gælder også for bestemmelser, som regulerer forholdet mellem parterne.

Cirkulæret fastsætter følgende betingelser for, at en aktionæroverenskomst eller lignende aftale ikke strider mod landbrugsloven

1. »Landmanden i selskabet« skal eje aktier eller anparter, som umiddelbart i kraft af den stemmeret, der er tillagt de pågældende aktier eller anparter, repræsenterer flertallet af stemmerne.

Flertallet kan eventuelt fremkomme ved en forskydning af stemmevægten. Det må derimod ikke fremkomme som resultat af særlige aftaler mellem aktionærerne eller anpartshaverne, f.eks. om stemmeretsbegrænsning.

2. »Landmanden i selskabet« skal i kraft af sin stemmeflerhed træffe beslutninger om de nødvendige dispositioner for ejendommens drift, herunder om nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter.

Dette indebærer bl.a., at det vil være i strid med lovens § 20 at aftale, at alle beslutninger på generalforsamlingen vedrørende den daglige drift skal træffes med kvalificeret flertal, således at landmandens stemmer ikke alene giver flertal.

3. Selskabet må ikke kunne tegnes uden om »landmanden i selskabet« for så vidt angår dispositioner, der angår den daglige drift.

Der er derimod ikke noget til hinder for at aftale, at mere vidtrækkende beslutninger om virksomhedens fremtid, udlodning og anvendelse af overskud m.v. kun kan træffes med kvalificeret flertal.

Der er heller ikke noget til hinder for, at der kan indgås aftale om, at tegningsretten tilkommer »landmanden i selskabet« (direktøren) i forening med et eller flere bestyrelsesmedlemmer, forudsat at det ikke indskrænker landmandens ret til at træffe sædvanlige dispositioner vedrørende den daglige drift.

4. »Landmanden i selskabet« skal være medlem af en eventuel bestyrelse og/eller direktion.

En bestyrelse må således ikke kunne overtage den daglige driftsledelse uden om landmanden.

Der kan ikke stilles krav om, at landmanden skal besidde flertallet af pladserne i bestyrelsen, for så vidt selskabskonstruktionen ikke i øvrigt frembyder fare for, at landmandens indflydelse i selskabet reduceres i forhold til, hvad loven forudsætter.

5. »Landmanden i selskabet« skal i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til overtagelse af aktier eller anparter være sikret et varsel på mindst 6 måneder.

Det gælder både, når indløsningsbestemmelsen findes i vedtægterne, og når den findes i en aktionær- eller anpartshaveroverenskomster.

---------------------------------------------------------------------

2. SELSKABERS INDBERETNINGSPLIGT

Ved enhver ændring af ejerforholdene eller ændring af selskabet, der medfører, at den deltager, der hidtil har opfyldt landbrugslovens erhvervelsesbetingelser og kravet om stemmeflertal i selskabet, ikke længere opfylder disse betingelser, skal selskabet indsende ajourførte oplysninger om alle forhold, der er anført på fornævnte skema, til Strukturdirektoratet. Reglerne herom fremgår af § 2 i bekendtgørelsen om selskabers indberetningspligt, der er optrykt på side 5. Indberetningen skal indsendes inden 4 uger efter ændringen i selskabet.

Det er en forudsætning for, at selskabet kan opretholde lovlig adkomst på ejendommen, at selskabet ved erklæring dokumenterer, at en anden deltager i selskabet opfylder landbrugslovens erhvervelsesbetingelser eller har fået tilladelse fra jordbrugskommissionen til at kunne erhverve ejendommen og dermed til at indtræde som »landmanden i selskabet«. Det er endvidere en betingelse, at vedkommende opfylder kravet om stemmeflertal i selskabet og ejerskab af mindst 10% af selskabskapitalen, dvs. opfylder betingelserne for at være »landmanden i selskabet«. I modsat fald skal selskabet afhænde ejendommen.

Når der indtræder en ny person som »landmanden i selskabet«, skal vedkommende, som nævnt, opfylde betingelserne for personlig erhvervelse af den eller de landbrugsejendomme, som selskabet ejer. Hvis selskabet ejer 2 eller flere landbrugsejendomme, og det samlede areal overstiger 70 ha, skal det derfor undersøges, om der er naboer, der ønsker at gøre en fortrinsstilling gældende efter reglerne i lovens § 18, stk. 6-8. Dette skal ske, forinden der kan ske indberetning. Hvis der konstateres en fortrinsstilling, kan der eventuelt blive tale om, at selskabet skal afhænde arealer fra en af de i forvejen ejede landbrugsejendomme.

Selskabet skal til enhver tid efter anmodning fra Strukturdirektoratet indsende ajourførte oplysninger om alle forhold, der er angivet på fornævnte skema, jf. § 3 i bekendtgørelsen om selskabers indberetningspligt.

Indberetning efter §§ 2 og 3 skal ske på det samme skema, der anvendes i forbindelse med selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom.

Hvis selskabet overtræder bestemmelserne om selskabers indberetningspligt og undlader at indsende indberetning til Strukturdirektoratet inden den fastsatte frist, kan selskabet straffes, jf. bekendtgørelsens § 4.

---------------------------------------------------------------------

3. SKEMAETS OPBYGNING

Skemaet er udformet således, at der skal udfyldes et skema for hver landbrugsejendom, som selskabet erhverver.

Hvor der i skemaet er et »*» ved et begreb, betyder det, at begrebet er nærmere forklaret på side 6 i denne vejledning.

Der skal altid gives en række generelle oplysninger om ejendommen og erhververen (selskabet), samt om »landmanden i selskabet«.

Skemaets afsnit 1

I afsnit 1 skal ejendommens matrikelbetegnelse anføres i overensstemmelse med registreringen i matriklen, tingbogen eller kommunens ejendomsregister. Ejendommens areal fremgår af disse registre. Der skal også gives oplysning om ejendommens areal, salgsprisen, handelstidspunkt m.m.

Skemaets afsnit 2

I afsnit 2 skal der gives oplysning om selskabets registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og om selskabets navn og adresse m.v.

Selskabets samlede aktie- eller anpartskapital skal oplyses. Endvidere skal det oplyses, om selskabet er

- et enkeltmandsejet selskab,

- et familieselskab, dvs. et selskab, hvis deltagere er ægtefæller, søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linie, som nævnt i lovens § 18a, stk. 1, nr. 1, eller

- et andet selskab, dvs. et selskab, som omfatter en kreds af andre deltagere (fremmede investorer).

Det bemærkes, at bestemmelserne i lovens § 20 alene omfatter aktie- og anpartsselskaber.

Kravet om, at selskabet skal være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indebærer, at et selskab, der er under stiftelse, ikke kan få tinglyst endelig adkomst på en landbrugsejendom. Kommunen kan først påtegne skødet om, at betingelserne i landbrugslovens § 20 er opfyldt, når selskabet er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Et selskab, der er under stiftelse kan dog - uden skødepåtegning fra kommunen - få tinglyst skødet foreløbigt med frist til at indhente skødepåtegning hos kommunen om, at betingelserne i landbrugsloven er opfyldt.

Skemaet afsnit 3

I afsnit 3 skal der gives oplysning om den deltager i selskabet, der opfylder landbrugslovens erhvervelsesbetingelser, »landmanden i selskabet«. Den pågældende skal på grundlag af sin del af kapitalen i selskabet (mindst 10 %) have stemmeflertal alene. Dette krav kan således ikke opfyldes af to eller flere deltagere i selskabet i fællesskab, f.eks. far og søn.

Skemaets afsnit 4

I afsnit 4 skal det oplyses, om »landmanden i selskabet«, dennes ægtefælle eller børn under 18 år i forvejen er ejere eller medejere af anden landbrugsejendom, herunder

- landbrugsejendomme, der er under sammenlægning, men hvor sammenlægningen endnu ikke er registreret i matrikel og tingbog.

- landbrugsejendomme, der er ved at blive solgt, men hvor der ikke er truffet aftale om salg, og

- landbrugsejendomme, der ligger i byzone eller i godkendt sommer- husområde i henhold til lov om planlægning.

Jordbrugsbedrifter i udlandet skal også medregnes.

Det følger af reglerne for personers erhvervelse af landbrugsejendomme i lovens §§ 16-18, at et selskab i almindelighed højst kan erhverve tre landbrugsejendomme, idet »landmanden i selskabet« omfattes af disse bestemmelser. Der gælder dog visse undtagelser ved arv m.v., jf. nedenfor (vedr. skemaets afsnit 5 og 6).

Se om begrebet »medejer« på side 6 i denne vejledning.

---------------------------------------------------------------------

4. ERHVERVSELSSITUATIONER

Bestemmelserne i lovens § 20, stk. 1, omhandler to forskellige erhvervelsessituationer

- situationer, hvor »landmanden i selskabet« indtil selskabets erhvervelse af ejendommen har haft lovlig adkomst på denne. Se bemærkninger nedenfor til skemaets afsnit 5.

- Situationer, hvor »landmanden i selskabet« opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, men hvor selskabet erhverver en landbrugsejendom, som »landmanden i selskabet« ikke i forvejen er ejer af. Se bemærkninger nedenfor til skemaets afsnit 6.

Der skal kun udfyldes det afsnit i skemaet, der svarer til erhvervelsen, dvs. enten afsnit 5 eller afsnit 6 .

Skemaets afsnit 5

Dette afsnit i skemaet skal besvares, hvis »lanmanden i selskabet« har haft lovlig adkomst på ejendommen indtil overdragelsen til selskabet. Ved en samtidig overdragelse af flere ejendomme til selskabet skal der udfyldes et skema for hver ejendom. Der skal gives oplysning om, hvornår »landmanden i selskabet« har fået tinglyst endeligt skøde på ejendommen.

Skemaets afsnit 6

Dette afsnit i skemaet skal besvares, hvis »landmanden i selskabet« ikke i forvejen er ejer af den ejendom, der erhverves af selskabet. »Landmanden i selskabet« skal da opfylde betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, og der skal afgives en erklæring, der er afhængig af, om »landmanden i selskabet« ville kunne erhverve ejendommen i fri handel (afsnit 6.1 eller 6.2), ved arv (afsnit 6.3) eller i familiehandel (afsnit 6.4).

Hvis »landmanden i selskabet« skal opfylde betingelserne ved almindelig fri handel (ejendom nr. 1 , skal afsnit 6.1, pkt. 1-4, altid besvares, uanset ejendommens størrelse.

Hvis ejendommen er over 30 ha, skal afsnit 6.1, pkt. 5 og 6, også besvares. Kravet om egen drift påhviler dog selskabet. Der skal desuden vedlægges en uddannelsesattest, der er attesteret af jordbrugskommissionen. Se om uddannelseskravene på side 6 i denne vejledning.

Ved beregning af ejendommens areal kan fradrages fredskovarealer og helt udyrkbare arealer. Kravet om uddannelse og egen drift (pkt. 5 og 6) bortfalder således, hvis ejendommen efter fradrag af disse arealer ikke overstiger 30 ha.

Fradragsarealer skal anføres i skemaets afsnit 10, der skal attesteres af jordbrugskommissionen eller af en praktiserende landinspektør.

Se i øvrigt om fradragsarealer på side 6 i denne vejledning.

Hvis »landmanden i selskabet« skal opfylde betingelserne ved almindelig fri handel, ejendom nr. 2 eller 3 , skal afsnit 6.2, pkt. 1-6, altid besvares, uanset ejendommens størrelse.

Hvis de to eller tre ejendommes areal tilsammen overstiger 30 ha, eksklusive fradragsarealer, skal afsnit 6.2, pkt. 8 og 9, også besvares. Der skal desuden vedlægges en attesteret uddannelsesattest.

Hvis »landmanden i selskabet« har arvet ejendommen, skal der afgives erklæring i afsnit 6.3, pkt. 1-4.

Hvis »landmanden i selskabet« kunne erhverve ejendommen ved familiehandel , skal der afgives erklæring i afsnit 6.4, pkt. 1-6.

Hvis »landmanden i selskabet« ikke opfylder fornævnte betingelser for at kunne erhverve ejendommen ved fri handel, arv eller familiehandel (afsnit 6.1-6.4) og ikke har haft lovlig adkomst på ejendommen (afsnit 5), kan selskabet erhverve ejendommen, hvis den pågældende deltager har opnået tilladelse efter lovens §§ 17, 17a eller 18 fra jordbrugskommissionen til at kunne erhveve ejendommen og dermed til at indtræde som »landmanden i selskabet«.

Hvis de to eller tre ejendommes areal tilsammen overstiger 70 ha, eksklusive fradragsarealer, kræver det tilladelse efter landbrugsloven at indtræde som »landmand i selskabet«, og der skal indsendes ansøgning til jordbrugskommissionen, da det skal undersøges, om der er nabolandmænd, der ønsker at gøre en fortrinsstilling gældende. Se om ansøgninger i pkt. 8 i denne vejledning.

Hvis der opnås tilladelse, skal skemaets afsnit 6.5 besvares, og der skal vedlægges kopi af tilladelsen efter landbrugsloven, jf. afsnit 8 i denne vejledning.

---------------------------------------------------------------------

5. SUPPLERENDE OPLYSNINGER, PÅTEGNINGER M.V.

Skemaets afsnit 7

I dette afsnit skal der gives oplysning om alle ihændehavere af aktier eller anparter i selskabet, der besidder aktier elle anparter, der udgør over 10% af kapitalen eller repræsenterer over 10% af stemmerne i selskabet, herunder navn, stilling og adresse samt oplysning om hver enkelt deltagers andel af kapitalen og af stemmerne i selskabet.

For aktieselskabers vedkommende skal alle aktier være noteret på navn, jf. § 20, stk. 2, i landbrugsloven. Det samme gælder for anpartsselskaber, jf. § 15 i anpartsselskabsloven.

Oplysninger om de nævnte forhold skal gives på tidspunktet for erhvervelsen. Ved senere indberetninger skal der gives ajourførte oplysninger på tidspunktet for indberetningen.

Skemaets afsnit 8

I dette afsnit kan anføres supplerende oplysninger, der ikke har kunnet gives i skemaets afsnit 1-7. Det gælder navnlig oplysninger, der ikke har kunnet anføres i afsnit 4-7. Oplysningerne kan eventuelt gives på et særligt bilag, hvis der ikke er tilstrækkelig plads i skemaet.

Skemaets afsnit 9

Der kan afgives erklæring ved køb af en landbrugsejendom, der er under udstykning, hvis en praktiserende landinspektør kan afgive attest om ejendommens fremtidige areal, jf. afsnit 7 i denne vejledning.

Skemaets afsnit 10

I dette afsnit skal anføres fradragsarealer, hvis arealet overstiger 30 ha (skemaets afsnit 6.1 og 6.2), og erhvervelsen kan gennemføres uden opfyldelse af landbrugslovens uddannelseskrav og ansøgning om dispensation, dvs. overskridelse af arealgrænsen på 30 ha.

Det samme gælder, hvis arealet overstiger 70 ha (skemaets afsnit 6.2), og erhvervelsen kan gennemføres uden ansøgning om dispensation, herunder undersøgelse af, om ejere af nærliggende landbrugsejendomme ønsker suppleringsjord, dvs. uden overskridelse af arealgrænsen på 70 ha.

Fradragsarealernes størrelse og karakter skal oplyses, og det skal fremgå af erklæringen, at ejendommen efter fradrag af arealerne ikke overstiger den pågældende arealgrænse (30 ha eller 70 ha).

Skemaets afsnit 11

Dette afsnit er forbeholdt til påtegning fra kommunen.

---------------------------------------------------------------------

6. FREMGANGSMÅDEN, HVIS LANDBRUGSLOVENS ERHVERVELSESBETINGELSER ALLE ER ELLER VIL BLIVE OPFYLDT

Hvis selskabet opfylder lovens erhvervelsesbetingelser (dvs. at alle relevante rubrikker besvares bekræftende), fremsendes skemaet i udfyldt og underskrevet stand til kommunen sammen med adkomstdokumentet, når det sendes til vurderingspåtegning.

Skemaet skal være vedlagt uddannelsesattest eller forsynet med attestation om fradragsarealer i de tilfælde, hvor dette fremgår af skemaet (afsnit 6.1 og 6.2). Ved fremsendelse til kommunen skal der være vedlagt kopi af skema og uddannelsesattest.

Kommunen påser, at skemaet er korrekt udfyldt og vedlagt uddannelsesattest, hvor dette er nødvendigt.

Hvis skemaet er udfyldt i overensstemmelse med denne vejledning, påtegner kommunen adkomstdokumentet om, at selskabet har afgivet erklæring om opfyldelse af landbrugslovens erhvervelsesbetingelser. Denne påtegning sker normalt samtidig med vurderingspåtegningen.

Når adkomstdokumentet er forsynet med de nævnte påtegninger fra kommunen, kan det fremsendes til tinglysning, jf. Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Kommunen indsender erklæringsskema og tilhørende uddannelsesattest til Strukturdirektoratet, medens kommunen beholder kopierne heraf til brug ved efterfølgende tilsynsopgaver efter landbrugsloven.

---------------------------------------------------------------------

7. TINGLYSNING AF ADKOMST PÅ EN LANDBRUGSEJENDOM, DER ER UNDER UDSTYKNING M.V.

Erhvervelse af en del (et areal) af en landbrugsejendom forudsætter, at der gennemføres en matrikulær ændring af ejendommen ved udstykning, arealoverførsel m.m.

Ved overførsel af en del af en landbrugsejendom til en anden landbrugsejendom skal ejeren i forbindelse med arealoverførslen afgive erklæring efter reglerne i § 13 i landbrugsloven om, at lovens erhvervelsesbetingelser er opfyldt. Der skal derfor i denne situation ikke afgives anden erklæring om opfyldelse af lovens erhvervelsesbetingelser.

For så vidt angår forholdet til landbrugslovens erhvervelsesregler er der ved udstykning m.v. tale om to forskellige situationer

1) Erhvervelse af et delareal, hvor landbrugspligten ophæves ved udstykning m.v., eller hvor arealet overføres til en anden landbrugsejendom (arealoverførsel). I disse situationer skal der ikke afgives erklæring om opfyldelse af landbrugslovens erhvervsbetingelser på fornævnte erklæringsskema i forbindelse med tinglysning af adkomst.

2) Erhvervelse af en restejendom (med landbrugspligt) som fremkommer i forbindelse med, at en del af ejendommens jorder afhændes til anden side, f.eks. ved arealoverførsel. I disse situationer skal det ved tinglysning af skøde på restejendommen dokumenteres, at landbrugslovens erhvervsregler er opfyldt.

Erklæringen om erhvervelse af en landbrugsejendom kan som udganspunkt først udfyldes af erhververen og påtegnes af kommunen efter , at de matrikulære forandringer som følge af udstykning m.m. er registreret i matriklen.

Hvis en erhverver imidlertid ønsker at få et skøde på restejendommen indført i tingbogen, inden de matrikulære forandringer som følge af udstykning m.v. er registreret i matriklen, kan erhververen dog udfylde erklæringsskemaet og få det påtegnet i kommunen, hvis en praktiserende landinspektør afgiver attestation om restejendommens fremtidige aral i afsnit 9 i skemaet. Skødet kan derefter indføres foreløbigt i tingbogen.

---------------------------------------------------------------------

8. ANSØGNING EFTER LANDBRUGSLOVEN

Hvis »landmanden i selskabet« ikke opfylder alle de personlige erhvervelsesbetingelser (dvs. at ikke alle relevante rubrikker besvares bekræftende), kan erhvervelsen kun ske, hvis jordbrugskommissionen kan meddele tilladelse til, at den pågældende personligt ville kunne erhverve ejendommen og dermed til at indtræde som »landmand i selskabet«. Jordbrugskommissionen kan derimod ikke meddele tilladelse til, at selskabet kan erhverve ejendommen, da landbrugslovens § 20 ikke indholder en hjemmel til at meddele dispensation i særlige situationer. Lovens § 20 indeholder således ikke mulighed for at dispensere fra de betingelser, selskabet skal opfylde, f.eks. med hensyn til stemmefordeling m.v. Jordbrugskommissionen kan derfor alene vurdere, om den person, der skal være »landmanden i selskabet«, vil kunne få tilladelse til personligt at erhverve den pågældende ejendom.

Der kan f.eks. være tale om, at den pågældende ikke opfylder lovens uddannelseskrav fuldt ud. Det kan også være en situation, hvor arealgrænsen på 70 ha bliver overskredet, og hvor det derfor skal undersøges, om der er naboer, der ønsker at gøre en fortrinsstilling gældende. Dette gælder også ved udskiftning af »landmanden i selskabet«, jf. vejledningens afsnit 2.

Hvis jordbrugskommissionen i disse situationer meddeler en personlig tilladelse til erhvervelsen, skal ansøgeren vedlægge denne tilladelse, når erklæringsskemaet sendes til kommunen.

Vedrørende fremgangsmåden ved ansøgning henvises til Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse om ansøgninger i henhold til landbrugsloven (bekendtgørelse nr. 772 af 24. august 1994).

---------------------------------------------------------------------

Uddrag af lov om landbrugsejendomme

(lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994)