Legislator Case Law & Legislation
C19951205010 DK

Cirkulæreskrivelse om gruppelivsordning for tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og for tjenenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og visse overenskomstansatte

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1995 12050 Historic

Cirkulæreskrivelse om gruppelivsordning for tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og for tjenenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og visse overenskomstansatte

I. Generelt

I denne cirkulæreskrivelse er beskrevet indholdet af gruppelivsordningerne for henholdsvis tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og for tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og visse overenskomstansatte på folkekirkens område.

Begge ordninger, der administreres af Forenende Gruppeliv (FG) er indholdsmæssigt forskellige og beskrives derfor nedenfor i hvert sit afsnit.

Gruppelivsordningerne blev etableret på folkekirkens område ved Kirkeministeriets cirkulære af 18. november 1991 om ændring af visse kirkefunktionærers lønninger m.v., afsnit IV.

Som led i overenskomstforliget mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er der med virkning fra 1. oktober 1995 aftalt en forhøjelse af bidragene til gruppelivsordningerne. Det er desuden aftalt, at der med virkning fra 1. oktober 1995 også i ordningen for tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og visse overenskomstansatte er en dækning til børn under 21 år.

For tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer er der med virkning fra 1. oktober 1995 aftalt en forhøjelse af bidraget fra 29,60 kr. til 44,54 kr. pr. måned. Forsikringssummen udgør fra 1. oktober 1995 200.000 kr. indtil det 54. år. Fra det fyldte 55. år nedtrappes forsikringssummen.

For tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionrer og visse overenskomstansatte er der med virkning fra 1. oktober 1995 aftalt forhøjelse af bidraget fra 19,03 kr. til 36,92 kr. pr. måned. Forsikringssummen udgør fra 1. oktober 1995 200.000 kr. og med virkning fra 1. oktober 1995 er forsikringen udvidet med en forsikringssum pr. barn under 21 år på 15.000 kr.

Desuden er elevern under STK's område (gartnerelever og kontorelever) blevet omfattet af ordningen i afsnit III i denne cirkulæreskrivelse.

Menighedsrådene skal sørge for at indbetale præmierne til Forenede Gruppeliv, og ved dødsfald at anmelde dette til Forenede Gruppeliv med angivelse af gruppelivsordningens nummer. Samtidig vedlægges kopi af sidste lønoversigt.

Menighedsrådene kan til brug ved indbetalingen af gruppelivspræmien få tilsendt girokort fra Forenede Gruppeliv, Strandboulevarden 122, 2100 København Ø, tlf. nr. 31 18 40 11.

Indbetaling af præmier og gruppelivsdækningen ophører ved den ansattes fyldte 67. år.

Opmærksomheden henledes på, at skift fra en gruppelivsordning til en anden medfører, at der, hvis der er en begunstigelseserklæring, skal udfyldes en ny begunstigelseserklæring.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at gruppelivspræmien indgår i den skattepligtige løn, som feriegodtgørelse skal beregnes af.

II. Gruppelivsordning for tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer.

Gruppelivsordningens indhold

Forsikringssummen udbetales ved tjenestemandens død, hvis dødsfaldet indtræffer inden udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 67 år. Summen udbetales til tjenestemandens nærmeste pårørende, med mindre andet er aftalt og udgør (pr. 1. juli 1994) til og med 30. september 1995 følgende beløb afhængig af tjenestemandens alder ved dødsfaldet

Fyldt alder under 53 år kr. 150.000 Fyldt alder 53 år kr. 150.000 - - 54 år kr. 150.000 - - 55 år kr. 138.000 - - 56 år kr. 126.000 - - 57 år kr. 114.000 - - 58 år kr. 102.000 - - 59 år kr. 90.000 - - 60 år kr. 78.000 - - 61 år kr. 66.000 - - 62 år kr. 54.000 - - 63 år kr. 42.000 - - 64 år kr. 30.000 - - 65 år kr. 30.000 - - 66 år kr. 30.000 - - 67 år kr. 0 Til børn under 21 år udbetales 15.000 kr. (pr. 1. juli 1994) til hvert barn. Fra 1. oktober 1995 udgør forsikringssummen følgende beløb afhængig af tjenestemandens alder ved dødsfaldet: Fyldt alder under 53 år kr. 200.000 Fyldt alder 53 år kr. 200.000 - - 54 år kr. 200.000 - - 55 år kr. 184.000 - - 56 år kr. 168.000 - - 57 år kr. 152.000 - - 58 år kr. 136.000 - - 59 år kr. 120.000 - - 60 år kr. 104.000 - - 61 år kr. 88.000 - - 62 år kr. 72.000 - - 63 år kr. 56.000 - - 64 år kr. 40.000 - - 65 år kr. 40.000 - - 66 år kr. 40.000 - - 67 år kr. 0

Til børn under 21 år udbetales 15.000 kr. (pr. 1. oktober 1995) til hvert barn.

Børnesummer til umyndige fællesbørn, som har ophold i afdødes hjem hos dennes ægtefælle, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder summen det pågældende barn.

Efterlades ingen ægtefælle, børn eller børnebørn, særligt begunstiget, testaments- eller legal arving, sker udbetalingen til »gruppelivsforsikringens bonusreguleringskonto«, medmindre andet er aftalt mellem tjenestemanden og Forenede Gruppeliv.

Gruppelivspræmie

Menighedsrådene indbetaler samtidig med lønanvisningen for den pågældende måned en præmie på kr. 29,60 til Forenede Gruppeliv for hver person.

Fra 1. oktober 1995 indbetales en præmie på 44,54 kr. pr. måned.

Øvrige oplysninger

Gruppelivsdækningen er virksom fra ansættelsen.

Gruppelivsdækningen gælder uden præmieindbetaling i de situationer, hvor der bevilges tjenestefrihed uden løn til uddannelse og børnepasning i henhold til bekendtgørelse nr. 1201 af 27. december 1993 om lov om orlov.

Forsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fratræder sin ansættelse eller senest ved udgangen af den måned, hvori den ansatte fylder 67 år.

Gruppelivsdækningen og indbetaling til gruppeliv ophører ved overgang til rådighedsløn/ventepenge.

III. Gruppelivsordning for tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og visse overenskomstansatte.

Ordningen omfatter de ansatte, der ikke er dækket af anden gruppelivsordning i en forsikringsmæssig pensionsordning som led i ansættelsesforholdet (STK-pension og CO-II-pension).

Følgende omfattes af ordningen

1) Tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og visse overenskomstansatte, der på grund af karenstid eller for lav alder endnu ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af en pensionsordning i henhold til Kirkeministeriets cirkulære af 24. august 1990 om etablering af pensionsordning for visse grupper af ikke-pensionssikret personale i folkekirken (STK-pension).

Gruppelivsordningen ophører, når de pågældende ansatte bliver omfattet af STK-pensionsordningen, f.eks. efter udstået karenstid.

2) Tjenestemandslignende ansatte organister og organistassistenter, kordegne, kirkegårdsledere og assistenter under CO II's (statstjenestemændenes Centralorganisations II's) forhandlingsområde.

Det er uden betydning, om den ansatte er omfattet af en pensionsordning i henhold til Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 24. juni 1991 om pensionsordning for tjenestemandslignende ansatte i folkekirken under Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II).

3) Elever under STK's område (gartnerelever og kontorelever) er omfattet af denne ordning.

Gruppelivsordningens indhold

Forsikringssummen, der udbetales ved den ansattes død før udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 67 år, udgør indtil 30. september 1995 150.000 kr.

Fra den 1. oktober 1995 udgør forsikringssummen 200.000 kr.

Til børn under 21 år udbetales 15.000 kr. (pr. 1. oktober 1995) til hvert barn.

Børnesummer for umyndige fællesbørn, som har ophold i afdødes hjem hos dennes ægtefælle, udbetales til ægtefællen. I andre tilfælde tilfalder summen det pågældende barn.

Forsikringssummen udbetales til nærmeste pårørende. Hvis den ansatte ikke efterlader sig ægtefælle eller børn (under 21 år) kan anden udbetalingsbestemmelse aftales mellem den ansatte og Forenede Gruppeliv.

Gruppelivsordningen hindrer ikke, at den ansatte inden for gældende regler begunstiger sine børn frem for ægtefællen eller begunstiger ægtefællen frem for børn over 21 år.

Efterlades ingen ægtefælle, børn eller børnebørn, særligt begunstiget, testaments- eller legal arving, sker udbetaling til »gruppelivsforsikringens bonusreguleringskonto«, medmindre andet er aftalt mellem gruppemedlemmet og Forenede Gruppeliv.

Gruppelivspræmien

Menighedsrådene indbetaler gruppelivspræmien på 19,03 kr. om måneden til Forenede Gruppeliv i forbindelse med lønudbetalingen for den pågældende måned.

Fra den 1. oktober 1995 indbetales en præmie på 36,92 kr. pr. måned.

Regulering af eventuelt for meget indbetalte beløb kan ske ved modregning i de fremtidige præmiebeløb. Hvis der ikke bliver dækning, kan særlig opgørelse sendes til forenede Gruppeliv, der herefter anviser beløbet.

Øvrige oplysninger

Gruppelivsdækningen gælder uden præmiebetaling i de situationer, hvor der bevilges tjenestefrihed uden løn til uddannelse og børnepasning i henhold til bekendtgørelse nr. 1201 af 27. december 1993 af lov om orlov.

Under lovligt fravær på grund af tjenestefrihed gælder dækningen efter gruppelivsordningen uden præmiebetaling de første 6 måneder af en orlovsperiode. Endvidere gælder dækningen efter gruppelivsordningen uden præmiebetaling ved fravær på grund af tjenestefrihed til militærtjeneste. I begge tilfælde har det dog kun gyldighed, hvis den pågældende ikke i perioden er omfattet af anden gruppelivsordning etableret af Finansministeriet eller (amts)kommunerne.

Forsikringen ophører ved udgangen af den måned, hvori pågældende fratræder sin ansættelse eller senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 67 år, eller hvor den ansatte, f.eks. på grund af udstået karenstid omfattes af en pensionsordning med gruppeliv.

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 20. januar 1995 om gruppelivsordning for tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og for tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer og visse overenskomstansatte ophæves hermed.

Kirkeministeriet, den 23. juni 1995.

P.M.V.

E.B.

Steffen Brunes / Merete C. Kjær

Kontorchef Fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →