Legislator Case Law & Legislation
C19951202054 DK

Skrivelse vedrørende cirkulære om arbejdstøj til kirketjenere.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1995 12020 Historic

Skrivelse vedrørende cirkulære om arbejdstøj til kirketjenere.

(Til menighedsrådene)

På given foranledning er ministeriet blevet opmærksom på, at forståelsen af § 3, stk. 3 og 4 i ministeriets cirkulære af 27. januar 1995 om arbejdstøj til kirketjenere har forvoldt vanskeligheder, når bestemmelserne skal anvendes på en kirketjener, der er ansat før cirkulærets ikrafttræden.

I anledning heraf skal man meddele, at for så vidt angår kirketjenere, der er ansat før cirkulærets ikrafttræden, kan der straks ske udlevering af tøj, såfremt kirketjeneren og menighedsrådet skønner det nødvendigt. Tøjet skal i så fald »afdrages« over følgende måneder med den aktuelle takst, det vil for tiden sige 60 kr. pr. måned, jf. cirkulærets § 3, stk. 3, 1. pkt., dog 125 kr. pr. måned såfremt kirketjeneren skal bære mørkt tøj under udførelse af kirketjeneste, jf. cirkulærets § 3, stk. 4.

Ny udlevering af tøj kan herefter først finde sted efter yderligere 1/2 år, det vil sige 1 år efter den første udlevering, i overensstemmelse med ordlyden i cirkulærets § 3, stk. 3, 2. pkt.

Såfremt der udleveres tøj til kirketjeneren efter retningslinierne i denne skrivelse, kan der maksimalt udleveres tøj inden for en udgiftsramme svarende til 6 måneders optjening, jf. cirkulærets § 3, stk. 3 eller 4, for tiden 360 kr., dog 750 kr. såfremt kirketjeneren skal bære mørkt tøj under udførelse af kirketjeneste. Der kan ikke udleveres tøj indenfor en udgiftsramme, der vil overstige tiden for den pågældende kirketjeners ansættelse.

Ministeriet skal i forbindelse hermed erindre om cirkulærets § 3, stk. 5, 2. pkt., hvorefter udgiftsrammen for en deltidsbeskæftiget kirketjener nedsættes tilsvarende.

P.M.V.

E.B.

Steffen Brunes / Rasmus Paaske Larsen fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →