Legislator Case Law & Legislation
C19951151160 DK

Vejledning om behandling af sager om disciplinærstraf m.v. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Vejledning 1995 11511 Historic

§ 8, stk. 2, i forvaltningsloven indeholder visse begrænsninger med hensyn til den indsattes ret til bisidder. Således vil en indsat ikke kunne lade sig bistå af andre, hvis dennes interesse heri findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. F.eks. vil hensynet til orden og sikkerhed efter en helt konkret vurdering kunne føre til, at en bisidder afvises, hvis denne er ganske uegnet til at varetage partens interesser eller måske direkte vil kunne skade denne.

6. Partshøring.

Der må ikke træffes afgørelse, før den indsatte har lejlighed til at udtale sig, jf. forvaltningslovens § 19. Heri ligger et krav om, at den indsatte skal præsenteres for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er til ugunst for ham og i øvrigt af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Det kan ske ved oplæsning eller udlevering af indberetningen og øvrige fremlagte bilag.

7. Aktindsigt.

Med de undtagelser, der er angivet i forvaltningslovens kapitel 4 - navnlig § 15 - har den indsatte som part i sagen ret til aktindsigt i alle sagens dokumenter, jf. forvaltningslovens § 10.

Det fremgår af forvaltningslovens § 15, stk. 1, at en parts adgang til aktindsigt efter en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde kan begrænses, når afgørende hensyn til parten selv eller andre private eller offentlige interesser taler imod, at parten gøres bekendt med oplysningerne. Herunder falder blandt andet forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.

Foreligger disse hensyn kun for en del af dokumentet, er det kun denne del, der kan undtages fra den indsattes adgang til aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 15, stk. 2.

Hvis den indsatte under sagens behandling anmoder om aktindsigt og denne begæring efter forvaltningsloven skal imødekommes, skal sagens afgørelse udsættes, indtil den indsatte har haft lejlighed til at gennemlæse dokumenterne, jf. forvaltningslovens § 11.

8. Vidne.

Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens funktionærer, jf. § 9, stk. 3, i disciplinærcirkulæret (§ 8, stk. 3).

Alle personalemedlemmer kan fungere som vidne under forhøret af den indsatte. Den, der har foretaget indberetning om det disciplinære forhold, eller andre, der har været involveret i forholdet, må dog ikke fungere som vidne. Er der ikke andre personalemedlemmer til stede, bør forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført, eller særlige omstændigheder taler imod en udsættelse.

I tilfælde af efterfølgende uoverensstemmelse om afviklingen af forhør, vil vidnet kunne medvirke til en afklaring af uoverensstemmelsen.

9. Notatpligt.

Kravene til indholdet af det notat, der skal udfærdiges om disciplinærsagens gennemførelse, er angivet i disciplinærcirkulærets § 8, stk. 3, og § 9, stk. 4 (§ 7, stk. 3, og § 8, stk. 4). Notatet skal indeholde en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningslovens § 24. Herudover gælder en pligt til at notere andre faktiske oplysninger, der har betydning for sagens behandling, jf. offentlighedslovens § 6. Formålet med disse regler er at sikre muligheden for at efterprøve afgørelsens indholdsmæssige holdbarhed og de formelle reglers overholdelse. Det er derfor vigtigt, at notatet indeholder oplysninger om

- De faktiske omstændigheder, der er tillagt betydning for afgørelsen, herunder en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer.

- Hvad der er anset for bevist og ikke bevist.

- Hvad der i forbindelse med denne bevisdømmelse er lagt vægt på.

- Hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt - med angivelse af loven, bekendtgørelsen eller cirkulæret, samt ved præcis angivelse af §, stk., litra eller nr. etc. I sager vedrørende indtagelse af euforiserende stoffer vil en henvisning til lov om euforiserende stoffer uden henvisning til bilaget til bekendtgørelse om euforiserende stoffer være tilstrækkelig, idet det ikke i alle tilfælde er muligt at fastslå arten af indtagne stoffer.

- Præcis angivelse af hjemlen for den reaktion (straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov, bekendtgørelse, cirkulære, §, stk., litra eller nr. etc.).

- Baggrunden for en eventuel fravigelse af sædvanlig praksis med hensyn til strafudmåling.

- Hvad der er vejledt om, jr. pkt. 4.

- Eventuelle yderligere oplysninger af væsentlig betydning for sagens behandling og afgørelse. Det kan f.eks. være oplysning om, at forhør er afholdt på et andet sprog end dansk og hvem, der i givet fald har fungeret om tolk, varigheden af en eventuel forudgående forhørscelleanbringelse etc.

10. Protokol.

Kravet om en "særlig protokol", jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 2, og disciplinærcirkulærets § 8, stk. 3, og § 9, stk. 4, (§ 37, stk. 2, og § 7, stk. 3 og § 8, stk. 4) kan opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsætning af, at der sker fortløbende paginering. Hvis en side ikke udfyldes helt, bør det markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.

Notater i protokollen skal skrives på maskine eller med læsbar håndskrift.

Dato for indberetning og øvrige dokumenter, der fremlægges til protokollen, skal tydeligt fremgå af protokollen.

Det skal fremgå af protokollen, om den indsatte har godkendt gengivelsen af sin forklaring. Hvis den indsatte ikke kan eller vil godkende gengivelsen af sin forklaring og angiver en grund hertil, bør den også fremgå af protokollen.

Endvidere skal det med angivelse af titel og navn fremgå, hvem der har udarbejdet indberetningen, og hvem der har fungeret som vidne under forhør. Protokollen skal underskrives af forhørslederen.

Indholdet af protokollen søges affattet således, at det kan godkendes af vidnet. Vidnets godkendelse bør fremgå af protokollen eventuelt ved dennes underskrift.

11. Andre reaktioner end disciplinærstraf.

For så vidt angår strafafsonere bør det overvejes, om indsattes forhold bør give anledning til andre reaktioner end disciplinærstraf, f.eks. enrumsanbringelse, udgangskarantæne, overførsel til anden anstalt m.v. Hvis der træffes sådanne andre foranstaltninger, må anvendelse af disciplinærstraf kun finde sted i det omfang, afgørende hensyn til opretholdelse af orden og sikkerhed i institutionen kræver det, jf. disciplinærcirkulærets § 5. Anvendelse af andre foranstaltninger sker efter de herom gældende regler, men de ovenfor nævnte krav til sagens behandling (sagsoplysning, partshøring m.v.) gælder fortsat. Det skal fremgå af protokollen, hvis der er truffet bestemmelse om andre reaktioner end disciplinærstraf.

Hvis der er foretaget politianmeldelse, skal den indsatte orienteres om det. Der gøres notat herom i journalen eller i forhørsprotokollen.

12. Konfiskation og erstatning.

Reglerne om konfiskation af de indsattes effekter findes i straffelovens § 47, stk. 3, og fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 37 og for så vidt angår varetægtsarrestanter i bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993 om udenretlig vedtagelse af konfiskation.

Reglerne om erstatning i anledning af de indsattes skadevoldelse findes i fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 38, der henviser til de almindelige erstatningsregler. Det fremgår af disse regler, at indsatte kun er erstatningsansvarlige, såfremt skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det er som udgangspunkt skadelidte (Kriminalforsorgen), der har bevisbyrden for, at den indsatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, dog således at Kriminalforsorgen efter omstændighederne må kunne kræve af den indsatte, at han sandsynliggør, at han ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Afgørelsen af om der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, beror på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder.

Konfiskation og erstatning kan anvendes samtidig med disciplinærstraf.

De ovenfor nævnte krav til sagsbehandlingen gælder også ved behandlingen af sager om konfiskation og erstatning, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 1, og § 38, stk. 3. De i disciplinærcirkulæret beskrevne procedurer m.v. skal derfor også følges i sådanne sager. Mindre sager om konfiskation og erstatning kan afgøres efter § 8 i cirkulæret, medmindre den indsatte ønsker at udtale sig i sagen, jf. § 8, stk. 2. Til kategorien mindre sager om konfiskation og erstatning hører sager omhandlende genstande til en værdi af 500 kr. eller derunder. Øvrige sager omhandlende værdier over dette maximum afgøres efter § 9 i cirkulæret, der foreskriver afholdelse af forhør.

Konfiskation hos varetægtsarrestanter sker som udgangspunkt ved, at arrestanten administrativt vedtager konfiskation af de genstande, som er omfattet af bekendtgørelsen om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Såfremt arrestanten nægter at vedtage konfiskation, må genstandene overdrages til politiet til behandling i medfør af retsplejelovens almindelige regler om beslaglæggelse m.v.

Er der tale om genstande, som ikke er omfattet af bekendtgørelsen, men som ikke er tilladt i henhold til reglerne om de indsattes effekter m.v. (f.eks. alkohol), er der ikke hjemmel til at konfiskere hos varetægtsarrestanter. I det omfang sådanne effekter er ulovligt indført, erhvervede eller tilvirkede i institutionen, må genstandene henlægges på depot indtil løsladelsen.

13. Klagevejledning.

Den indsatte skal vejledes om adgangen til at klage til direktoratet over sagens behandling og afgørelse, jf. forvaltningslovens § 25. Den indsatte bør opfordres til at indsende eventuelle klager til direktoratet gennem anstalten, jf. cirkulære af 10. september 1975 om ekspedition af ansøgninger, klager og andre skriftlige henvendelser fra indsatte.

Vejledning 1995 11511 Historic

Vejledning om behandling af sager om disciplinærstraf m.v. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene (* 1)

Denne vejledning henvender sig især til de medarbejdere i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, som deltager i behandlingen af sager om disciplinærstraf, konfiskation eller erstatning.

Vejledningen indeholder en beskrivelse af fremgangsmåden samt de betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med behandlingen af sager om disciplinærstraf m.v.

1. Retsgrundlag.

Reglerne om disciplinærstraf m.v. findes i § 47 i straffeloven, §§ 33-38 i bekendtgørelse af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf (fuldbyrdelsesbekendtgørelsen), §§ 33-38 i bekendtgørelsen af 21. juni 1973 om behandling af personer, der anbringes i forvaring og cirkulære af 10. marts 1976 om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og disciplinærsagers gennemførelse (disciplinærcirkulæret).

Reglerne om disciplinærstraf m.v. for så vidt angår varetægtsarrestanter findes i §§ 35-38 i bekendtgørelse af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel (varetægtsbekendtgørelsen) og i cirkulære af 13. september 1978 om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for varetægtsarrestanter og om disciplinærsagers gennemførelse. I det følgende er de i parentes anførte paragraffer henvisning til regler gældende for varetægtsarrestanter.

Herudover gælder forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. I den forbindelse henvises til Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning om forvaltningsloven og offentlighedsloven for Kriminalforsorgens personale, som findes i Kriminalforsorgens cirkulæresamling.

2. Oplysning af sagen.

Der må ikke træffes afgørelse før sagen er tilstrækkeligt oplyst, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 1 (varetægtsbekendtgørelsens § 37, stk. 1). Den, der udøver disciplinærmyndigheden, har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en forsvarlig afgørelse, jf. disciplinærcirkulærets § 7, stk. 1 (§ 6, stk. 1). Forhørslederen afgør således, om disciplinærsagen kan gennemføres på grundlag af den foreliggende indberetning, eller om det af hensyn til klarlæggelse af sagen omstændigheder er påkrævet at indhente yderligere indberetninger eller foretage afhøringer af personale eller indsatte.

3. Fremgangsmåde.

Reglerne om anvendelse af bødeforelæg findes i disciplinærcirkulærets § 8 ( § 7).

Meddelelse af advarsel, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2 (§ 38, stk. 2), kan ske under samme betingelser.

Reglerne om afholdelse af forhør findes i disciplinærcirkulærets § 9 (§ 8). Forhør skal bidrage til sagens oplysning samt sikre den indsatte adgang til partshøring. Den, der har foretaget indberetning om det disciplinære forhold eller på anden måde har været involveret i forholdet, må ikke være forhørsleder. Er det ikke muligt at finde en stedfortræder, bør forhøret udsættes, medmindre den indsatte ønsker forhøret gennemført, eller særlige omstændigheder taler imod udsættelse.

4. Vejledning.

Ved et forhørs begyndelse skal den indsatte orienteres om sine rettigheder i forbindelse med sagens behandling, herunder

- Retten til på ethvert tidspunkt af sagens behandling at lade sig bistå af andre, jf. forvaltningslovens § 8, stk. 1, med de begrænsninger der følger af samme bestemmelses stk. 2, se punkt 5.

- Retten til aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for forhøret, se punkt 7.

- Retten til at udtale sig i sagen inden der træffes afgørelse og at dette ikke medfører nogen pligt for den indsatte til at udtale sig.

- Retten til ikke at godkende forhørslederens referat af sin forklaring.

- Retten til efter anmodning at få udleveret kopi af notatet om disciplinærsagen, jr. disciplinærcirkulærets § 11 (§ 10).

5. Bisidder.

En indsat, der er part i en disciplinærsag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig bistå af andre, jf. § 8, stk. 1, i forvaltningsloven. Da det er af betydning for afgørelsen af en disciplinærsag, at parten medvirker personligt, kan en indsat ikke lade sig repræsentere af andre under forhør. Krav om personlig medvirken, vil dog ikke være til hinder for, at en bisidder vil kunne være til stede.

Vejledning 1995 11511 Historic

(* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (K-4-6)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →