Legislator Case Law & Legislation
C19951149410 DK

Cirkulæreskrivelse om feriegodtgørelse m.v. til de lægelige medlemmer af de samråd, der er nedsat i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1995 11494 Valid

Cirkulæreskrivelse om feriegodtgørelse m.v. til de lægelige medlemmer af de samråd, der er nedsat i henhold til lov om svangerskabsafbrydelse

Civilretsdirektoratet har konstateret, at der ved udbetaling af honorar m.v. til de lægelige medlemmer af ovennævnte samråd følges forskellig praksis med hensyn til udbetaling af feriegodtgørelse m.v.

Civilretsdirektoratet har i den anledning anmodet Arbejdstilsynets Ferielovkontor om en udtalelse om, hvorvidt de lægelige medlemmer er berettigede til at modtage feriepenge på grundlag af det honorar, de aflønnes med for arbejdet i samrådene.

Ifølge Ferielovkontorets opfattelse er de lægelige medlemmer under deres arbejde i samrådene at karakterisere som lønmodtagere, jfr. ferielovens § 1, og har således nu krav på feriegodtgørelse af det faste årlige honorar, honorar pr. sag og fremmødetillæg.

På denne baggrund skal Civilretsdirektoratet anmode om, at der med virkning for optjeningsåret 1993 og fremefter, d.v.s. fra den 1. januar 1993 udbetales feriegodtgørelse med 12 1/2 procent af honorarer pr. sag og fremmødetillæg samt ferietillæg på 1 procent af det faste honorar.

Således forfaldne beløb bedes opgjort og udbetalt snarest ligesom derved opståede refusionskrav af hensyn til Civilretsdirektoratets budget bedes indsendt hertil inden den 1. oktober 1995.

Civilretsdirektoratet er opmærksom på, at nogle amtskommuner hidtil har udbetalt ferietillæg på 12 1/2 procent også af det faste årlige honorar. I den anledning bemærkes, at der efter Civilretsdirektoratets opfattelse ikke er grundlag for at søge de således for meget udbetalte beløb tilbagebetalt fra samrådslægerne, men det bemærkes, at fremtidige udbetalinger af denne art ikke vil blive refunderet af Civilretsdirektoratet.

Det bedes endvidere oplyst, hvilke beløb der i årene 1991 og 1992 er udbetalt til de lægelige medlemmer i form af vederlag og fremmødetillæg, idet man skal anmode om, at beløbene udspecificeres i de nævnte to kategorier.

Sidstnævnte oplysninger bedes ligeledes indsendt hertil inden den 1. oktober 1995.

Med venlig hilsen

Jørgen Lougart

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →