Vejledning om indeholdelse i løn m.v. for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det offentlige.

Vejledning om indeholdelse i løn m.v. for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det offentlige.

(Til politiet, anklagemyndigheden, domstolene samt Kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne).

I tilslutning til § 52, stk. 4-7 i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 30. oktober 1992 som ændret senest ved lov nr. 1100 af 21. december 1994 og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 1995 fastsættes følgende retningslinier

For hvilke krav kan der ske indeholdelse?

Indeholdelse kan ske for bødedomme, uden - og indenretlige bødevedtagelser, idømte eller vedtagne konfiskationsbeløb samt pålagte eller vedtagne sagsomkostninger.

Indeholdelse kan også anvendes ved inddrivelse af bøder, konfiskationer og sagsomkostninger, der er pålagt i Grønland og Færøerne samt i Finland, Island, Norge og Sverige.

For bøder og konfiskationer, der er pålagt i lande, der har tilsluttet sig konventionen om international straffuldbyrdelse, jf. lov nr. 323 af 4. juni 1986 (en række europæiske lande samt USA og Canada) gælder, at fuldbyrdelse ved indeholdelse kun kan ske, hvis der opnås domfældtes vedtagelse af bøden eller konfiskationen overfor en dansk politimester (politidirektøren) eller der opnås dom ved en dansk domstol. Afgørelser om sagsomkostninger, truffet i lande, som er omfattet af konventionen, kan ikke fuldbyrdes i Danmark.

Indeholdelse kan ikke anvendes ved tvangsbøder, som inddrives efter reglerne i ikrafttrædelseslovens § 17. Indeholdelse kan heller ikke ske for erstatningskrav, herunder regreskrav fra Erstatningsnævnet.

Hvornår kan der foretages indeholdelse?

Reagerer skyldneren ikke på politimesterens (politidirektørens) skrivelser om at betale gælden, kan politimesteren (politidirektøren) beslutte, at der skal foretages indeholdelse i den pågældendes løn m.v. Indeholdelse kan foretages sideløbende med udpantning, eller uden at udpantning foretages. Politimesteren (politidirektøren) kan selv dekretere indeholdelse, medens udpantning som hidtil sker ved fogeden. Valg af inddrivelsesform træffes lokalt efter en konkret vurdering.

Indeholdelse kan ske, uanset hvor skyldneren eller den indeholdelsespligtige bor. Oversendelse af sager til anden politikreds kan derfor undgås, når indeholdelsespålæg vælges.

For så vidt angår afsoning af bødeforvandlingsstraf henvises til afsnit IV i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning fra 1983 i behandlingen af sager om benådning og udsættelse af strafffuldbyrdelse m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt skyldneren undlader at udfylde og aflevere det økonomiske skema (P 153 A), kan dette eventuelt anses som udtryk for, at skyldneren ikke vil samarbejde, således at afsoning af bødeforvandlingsstraf bør overvejes.

Opmærksomheden henledes endvidere på bekendtgørelsens §§ 7 og 8, hvorefter skyldneren kan straffes med bøde, såfremt han undlader at give oplysninger om sine økonomiske forhold.

I hvilke indtægter kan der foretages indeholdelse?

Indeholdelse kan foretages i løn, provision og andet arbejdsvederlag, samt enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. og i A-indkomst, der hidrører fra udbyttet af partsfiskeri.

Såfremt skyldnerens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skyldneren oppebærer på den indeholdelsespligtiges vegne, skal den indeholdelsespligtige foretage de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at pålægget om indeholdelse kan overholdes.

Indeholdelse kan også ske i løn, der er forfalden, men endnu ikke udbetalt ved den indeholdelsespligtiges modtagelse af pålægget.

Der kan ske indeholdelse i feriegodtgørelse. Anvendes feriekort eller lignende skal indeholdelsen ske, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren. Anvendes ferie-girosystemet skal indeholdelsen ske, når arbejdsgiveren indbetaler til ferie-giro.

Indeholdelse skal også ske, selvom arbejdstageren er fratrådt.

For så vidt særlige hensyn efter politimesterens (politidirektørens) skøn ikke taler derimod kan der endvidere foretages indeholdelse i ventepenge, pensioner og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser.

Indeholdelse kan således foretages i sociale pensioner, invaliditetstillæg, revalideringshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge ved sygdom og orlov samt i efterløn.

Der kan ikke foretages indeholdelse i pension, der ydes på baggrund af en forsikringsaftale eller i personskadeerstatning, ligesom der som udgangspunkt ikke kan ske indeholdelse i stipendier, der udbetales efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Der kan som udgangspunkt ikke foretages indeholdelse i kontanthjælp. Har den pågældende imidlertid efter en konkret vurdering betalingsevne og foreligger der sikre oplysninger om, at der overlades skyldneren det nødvendige til hans og familiens underhold, kan der foretages indeholdelse.

Indeholdelse kan ikke finde sted i indtægter, der hidrører fra skyldnerens selvstændige, personligt drevne erhvervsvirksomhed.

Ovenstående beskrivelse af indtægtstyper, der ikke er udtømmende, er foretaget på baggrund af kildeskattelovens regler og med udgangspunkt i den af told- og skattemyndighederne fulgte praksis.

Beskrivelsen af indtægtstyper vil løbende blive revideret.

Hvem er indeholdelsespligtige?

Indeholdelsespligtige er arbejdsgivere og andre personer, selskaber, myndigheder m.v., der udbetaler ydelser, i hvilke der kan foretages indeholdelse, jf. ovenfor.

Oplysninger om arbejdsgiver og indtægtsforhold bør primært indhentes fra skyldneren ved udsendelse af økonomiskema (P 153 A) sammen med 2. rykker (edb-blanket KL 09 og 11).

Oplysninger om skyldnerens arbejdsgiver m.v. kan endvidere indhentes skriftligt eller telefonisk fra den lokale skatteforvaltning, jf. edb-blanket nr. L 102/RPC.

Størrelsen af det indeholdte.

Indeholdelsen kan højst udgøre 20 procent af lønudbetalingen m.v., efter at der er sket fradrag af A-skat efter kildeskattelovens §§ 46 og 49, samt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Ved enhver beslutning om indeholdelse skal det sikres, at skyldneren har de nødvendige midler til eget og familiens underhold (trangsbeneficiet). Ved beslutning om indeholdelse i løn m.v. med mere end 15 procent samt ved enhver indeholdelse i overførselsindkomster skal politimesteren (politidirektøren) have sikre oplysninger om, at skyldneren har de nødvendige midler.

Skyldnerens udfyldelse af økonomiskemaet (blanket P 153 A) sker under strafansvar (straffelovens § 163). Oplysningerne heri må derfor antages at være sikre. Ved indeholdelse med 15 procent eller mindre vil oplysningerne om skyldnerens indtægtsforhold ligeledes kunne fremgå af forskudsopgørelsen eller den seneste årsopgørelse.

Trangsbeneficiet.

Trangsbeneficiet er normalt tilgodeset, såfremt skyldneren efter betaling af basale leveomkostninger har ca. 2.500 kr. til rådighed for hver voksen, der forsørges, og 1.000 kr. for hvert mindreårigt hjemmeboende barn. Til de basale leveomkostninger må normalt medregnes: boligudgifter, varme, el, gas, transport, radio- og TV-licens, underholdsbidrag, standardforsikringer og udgifter til leje eller afdrag på udstyr, der er omfattet af retsplejelovens § 509 (f.eks. komfur og køleskab). Privat gæld bør derimod som udgangspunkt ikke betragtes som basale leveomkostninger. For de opregnede udgifter og andre udgiftsposter må der dog foretages en konkret bedømmelse.

Forholdet mellem indeholdelsespålæg meddelt af flere myndigheder.

Indeholdelse for bødekrav m.v. sker efter indeholdelse for skatte- og afgiftskrav og krav på underholdsbidrag. Fortrinsretten vedrører kun fremtidige lønkrav m.v. og således ikke allerede forfaldne lønkrav m.v., i hvilke der er foretaget indeholdelse til politiet.

I forhold til andre krav er det afgørende, hvornår indeholdelse er besluttet. Den indeholdelsespligtige skal således først indeholde for det krav med hensyn til hvilket, der først er truffet beslutning om indeholdelse.

Når et bedre prioriteret krav er fyldestgjort, træder pligten til at indeholde til fordel for politiet automatisk i funktion påny, men det vil være praktisk at gøre den indeholdelsespligtige opmærksom herpå, når indeholdelse til fordel for politiet indstilles til fordel for et bedre prioriteret krav.

Skyldnerens frigørelse.

Skyldneren er frigjort overfor politiet ved arbejdsgiverens indeholdelse i det omfang, det indeholdte beløb dækker politiets krav. Bødekontorerne bør derfor være opmærksomme på, inden der dekreteres afsoning af en bøde, hvor lønindeholdelse har været forsøgt, at den indeholdelsespligtige eventuelt ikke har afregnet indeholdte beløb til politiet. Skyldneren vil i givet fald kunne dokumentere, at indeholdelse er sket, ved forevisning af dokumentation i form af en lønseddel eller lignende, hvoraf fremgår at indeholdelse har fundet sted.

Den indeholdelsespligtiges frigørelse.

Den indeholdelsespligtige er frigjort for sin pligt til at indeholde og indbetale, når skyldneren har indbetalt det skyldige beløb eller afsonet en bøde.

Forældes kravet mod skyldneren, bortfalder samtidig den indeholdelsespligtiges pligt til at indeholde.

Erstatningskrav mod den indeholdelsespligtige.

Foretager den indeholdelsespligtige ikke indeholdelse i overensstemmelse med pålægget, eller afregner han ikke de indeholdte beløb, er han efter bekendtgørelsens § 5 erstatningspligtig over for politiet. Dette erstatningskrav er underkastet en 5-årig forældelse efter 1908-loven og kan således gennemtvinges, selvom politiets krav mod skyldneren i mellemtiden måtte være forældet.

Erstatningskravet kan inddrives ved udpantning jf. bekendtgørelsens § 6. Den indeholdelsespligtige kan endvidere straffes efter bekendtgørelsens § 8.

Fra hvilket tidspunkt gælder et indeholdelsespålæg?

Et indeholdelsespålæg gælder for den førstkommende udbetaling efter pålæggets meddelelse. Hvis anvisningen sker elektronisk, vil det imidlertid være naturligt at give den indeholdelsespligtige udsættelse med indeholdelsen, hvis lønanvisningen m.v. for den førstkommende lønperiode af tekniske grunde allerede er sket ved pålæggets meddelelse.

Fremgangsmåden, hvis der indgives klage.

Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 2 kan politimesterens (politidirektørens) pålæg om indeholdelse påklages til Justitsministeriet. En klage har ikke opsættende virkning.

En klage kan vedrøre det forhold, at pålæg overhovedet er meddelt, men også at pålægget er meddelt med et for stort beløb.

En klage vil derfor eventuelt kunne forstås som en anmodning om eftergivelse, henstand eller nedsættelse af det beløb, hvorved der sker indeholdelse. Sådanne klager eller ansøgninger behandles efter de almindelige regler i Justitsministeriets cirkulære af 26. juni 1975 om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v.

Påklages politimesterens (politidirektørens) afgørelse i en sag, der må anses som en ansøgning om eftergivelse, henstand eller nedsættelse af de indeholdte beløb til Justitsministeriet, skal der - uanset § 17 i Justitsministeriets nævnte cirkulære - ikke rettes henvendelse til arbejdsgiveren med anmodning om suspension af indeholdelsespålægget.

Da klager/ansøgninger som udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning, skal de til gengæld behandles hurtigst muligt, helst inden for en måned fra klagens/ansøgningens indgivelse. Hvis det skønnes, at behandlingen af sagen hos politiet og/eller i Justitsministeriet vil vare længere end en måned, bør det overvejes at tillægge klagen/ansøgningen opsættende virkning. Klagen/ansøgningen kan også af andre grunde tillægges opsættende virkning, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.

Såfremt klagen/ansøgningen tillægges opsættende virkning, underrettes skyldneren og den indeholdelsespligtige snarest muligt herom.

Ingen