Praksis med hensyn til henlæggelse af faderskabssager uden at faderskabet er fastslået.

Praksis med hensyn til henlæggelse af faderskabssager uden at faderskabet er fastslået.

Skrivelse til samtlige amter, statsamter samt Københavns overpræsidium.

Vestre Landsret afsagde den 15. december 1994 kendelse om genoptagelse af en faderskabssag i medfør af retsplejeloven § 456 r, stk.4. Under sagen havde moderens tidligere samlever nedlagt påstand om genoptagelse med henblik på at kunne anerkende faderskabet. Faderskabssagen var oprindeligt blevet hævet ved byretten, uden at faderskabet var fastslået, idet barnet var blevet adopteret af moderens nuværende ægtefælle.

Kendelsen er trykt i UfR 1995.249.

Civilretsdirektoratet finder, at kendelsen giver anledning til at foretage en justering af praksis med hensyn til henlæggelse af faderskabssager uden at faderskabet er fastslået.

Som bekendt fastsætter adoptionscirkulærets § 20, at en adoptionssag som hovedregel ikke sættes i bero på en faderskabssag. Adoptionssagen sættes dog i bero, hvis det er muligt, at moderens nuværende eller tidligere ægtefælle kan være faderen, eller hvis det er sandsynligt, at en mand vil anlægge sag for at få overført forældremyndigheden.

Efter Civilretsdirektoratets opfattelse bør landsrettens kendelse føre til, at adoptionssagen også sættes i bero, hvis adoptionsmyndighederne er bekendt med, at der er en mand, der ønsker at blive anerkendt som fader, hvis den pågældende efter de regler, der gælder for behandling af faderskabssager, har mulighed derfor.

Adoptionsmyndighederne må i disse tilfælde rette henvendelse til den myndighed, der behandler faderskabssagen, og der søge oplyst, om den pågældende mand har mulighed for at blive anerkendt som fader.

En faderskabssag bør således ikke sættes i bero på en adoptionssag, hvis der er en mand, der kræver at blive anerkendt som fader, og den pågældende efter de regler, der gælder for behandling af faderskabssager, har mulighed derfor.

Med venlig hilsen

Jonna Waage

Ingen