Betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelsen af ægteskabsbetingelser og tolkebistand i forbindelse med vielsen.
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1, stk. 3.
Bestemmelsen henviser til ægteskabslovens § 13, stk. 3, og indeholder ingen ændringer. Bestemmelsen er indsat for at have bestemmelserne om betaling i forbindelse med prøvelsen af ægteskabsbetingelserne samlet på »et sted.
§ 1, stk. 4.
Kommunen og statsamtet må i den enkelte sag vurdere, om en oversættelse af de fremlagte dokumenter er nødvendig for prøvelsen.
Udgiften afholdes af parterne, og prøvelsesmyndigheden og statsamtet kan bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen, før der foretages videre i sagen. Hvis parterne selv lader dokumenterne oversætte ved en autoriseret translatør, er der selvsagt ikke behov for sikkerhedsstillelse.
Bestemmelsen gælder, uanset om parterne har bopæl i Danmark, men omfatter ikke dokumenter, som er affattet på et nordisk sprog.
§ 1, stk. 5.
Kommunen og statsamtet kan tilkalde tolk, hvis tolkebistand er nødvendig. Er det muligt at gennemføre sagsbehandlingen i statsamtet eller kommunen på betryggende måde ved hjælp af et fremmed sprog, f.eks. engelsk, vil det naturligvis ikke være nødvendigt at tilkalde tolk.
Hvis der kan være tvivl om, hvorvidt en af parterne er udsat for et utilbørligt pres med hensyn til indgåelse af ægteskabet eller ikke fuldt ud forstår situationen, bør kommunen med bistand af en tolk under en samtale med parterne - hver for sig - sikre, at de begge ønsker at indgå ægteskabet.
Udgiften til tolkebistand afholdes af parterne, hvis ingen af dem har bopæl her i landet. Der kan ligesom ved oversættelser kræves sikkerhedsstillelse for betalingen, før der foretages videre i sagen.
Har en af parterne bopæl her i landet, kan parret ikke afkræves betaling for tolkebistand, uanset at parret ikke taler eller forstår dansk. Det samme gælder ifølge forarbejderne til bestemmelsen asylansøgere, der opholder sig her i landet under behandlingen af deres ansøgning om asyl. I disse tilfælde må udgiften til tolkebistand ved den mundtlige kontakt med parterne som hidtil afholdes af myndighederne.
§ 18, stk. 4.
Bestemmelsen er indsat for at præcisere, at kommunen kan anmode en part om dokumentation for, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Hvis en kommune er i besiddelse af modstridende oplysninger om en parts civilstand, kan der f.eks. være behov for at få dokumenteret, at den pågældende ikke tidligere er gift.
Kommunen vil naturligvis også kunne kræve dokumentation for en parts identitet, hvis der opstår tvivl herom.
§§ 30 og 34.
Under vielsen kan borgmesteren tilkalde en tolk, hvis en af parterne ikke forstår dansk, og borgmesteren anser det for nødvendigt med tolkebistand, for at vielsen kan gennemføres på betryggende vis.
Med hensyn til udgifterne ved tolkebistanden gælder det samme som ved tolkebistand under prøvelsen.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 1995 og anvendes, hvis begæring om prøvelse indgives efter dens ikrafttræden.
Bekendtgørelsen, som har nr. 662 af 1. august 1995, er optrykt i Lovtidende den 11. august 1995, hæfte 126, og vedlægges i kopi af det seneste korrekturtryk. Civilretsdirektoratet vil senere udsende et særtryk af bekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Gitte Cordes
Betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelsen af ægteskabsbetingelser og tolkebistand i forbindelse med vielsen.
Skrivelse til samtlige kommuner, statsamter og Københavns Overpræsidium, samt Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.
Ægteskabsloven er ved lov nr. 387 af 14. juni 1995 blevet ændret, således at det nu er muligt at opkræve betaling hos et brudepar med bopæl i udlandet, hvis det er nødvendigt, at der medvirker tolk i forbindelse med vielsen eller under prøvelsen af ægteskabsbetingelserne. Der er endvidere indsat en regel om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelsen.
Ændringerne er sket, for at udgifter til prøvelse og vielse ikke skal belaste det offentlige i urimeligt omfang.
Civilretsdirektoratet har udstedt en ny bekendtgørelse om ægteskabs indgåelse, hvor de nærmere regler for betaling for prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse er fastsat i § 1, stk. 3 - 5, § 30 og § 34.
Civilretsdirektoratet har endvidere i bekendtgørelsens § 18, stk. 4, præciseret, at kommunen kan pålægge en part, som ikke har bopæl her i landet, at fremvise dokumentation fra det land, hvor den pågældende er statsborger, eller hvor den pågældende har bopæl, hvis det ikke uden en sådan dokumentation kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt.
De øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen svarer til de gældende regler i bekendtgørelse nr 563 af 24. juni 1992 om ægteskabs indgåelse, med de ændringer, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 667 af 28. juli 1992 og bekendtgørelse nr. 1218 af 28. december 1992. Bekendtgørelse nr. 563 af 24. juni 1992 ophæves samtidig.