Cirkulære vedrørende udgifter og udlæg til forsorgsforanstaltninger (* 1) (Til kriminalforsorgens anstalter, pensioner og afdelinger).
Statutory Text (5 Articles)
§ 1. Udgifter til forsorgsforanstaltninger indgår i den rammebevilling, der udmeldes ved hvert finansårs begyndelse til de enkelte tjenestesteder efter regler fastsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
§ 2. Tjenestestedets leder kan bevilge afholdelse af udgifter og udlæg til forsorgsforanstaltninger efter nedenstående retningslinier
a) Der kan ydes økonomisk hjælp til klienter til forsorgsmæssige formål, der ikke henhører under de sociale myndigheder.
b) Der kan endvidere foretages udlæg for kriminalforsorgens klienter til nødvendige udgifter, som de sociale myndigheder eller kriminalforsorgen ikke er forpligtet til at afholde, men hvor særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske grunde taler for behandlingens eller foranstaltningens iværksættelse, herunder særligt ikke-akut tandlægebehandling og anskaffelse af briller.
Hvis der foretages udlæg for klienter til nødvendige udgifter, som de sociale myndigheder eller kriminalforsorgen ikke er forpligtet til at afholde, skal tjenestestedet indgå en skriftlig aftale med klienten om tilbagebetaling af det udlagte beløb.
c) Udlæg til formål, der endeligt skal afholdes af de sociale myndigheder, må kun foretages efter forudgående indhentet godkendelse fra de sociale myndigheder. I disse tilfælde skal der sikres refusion.
d) I tilfælde, hvor de sociale myndigheder afslår at yde bistand, og afgørelsen er eller vil blive anket, kan tjenestestedet, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, foretage udlæg. De sociale myndigheder skal i så fald gøres bekendt med udlægget til klienten.
§ 3. Cirkulæret træder i kraft d.d. Samtidig ophæves cirkulære af 14. december 1994 vedrørende anvendelsen af bevillingen på forsorgsforanstaltningskontoen.
E.B.
Fritjof Stern Nielsen
Cirkulære vedrørende udgifter og udlæg til forsorgsforanstaltninger (* 1) (Til kriminalforsorgens anstalter, pensioner og afdelinger).
(* 1)Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling (KC C-7-5)