Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet i fredstid

Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet i fredstid

FORORD

Disse bestemmelser angiver de overordnede principper for samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet i fredstid. Særskilte bestemmelser er udarbejdet for samarbejdet under krise eller krig.

Bestemmelserne omfatter ikke Beredskabsstyrelsens aftale med Forsvarskommandoen vedrørende personel til regeringsanlæggene.

Bestemmelserne er udarbejdet inden for rammerne af beredskabsloven (lov nr. 1054 af 23. december 1992) og lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (lov nr. 909 af 8. december 1993).

Der kan på en række områder ved underlagte myndigheder/enheder være behov for udarbejdelse af uddybende samarbejdsaftaler. SAMARBEJDET MELLEM FORSVARET OG REDNINGSBEREDSKABET I FREDSTID

Tillæg: Rettelsesskema

INDLEDNING

1. Denne samling af bestemmelser for samarbejdet i fredstid mellem forsvaret og redningsberedskabet er udarbejdet i samarbejde mellem Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen. Bestemmelserne fordeles i forsvaret af Forsvarskommandoen og i redningsberedskabet af Beredskabsstyrelsen.

Bestemmelserne omfatter: Generelle bestemmelser pkt. 2- 7 Personel og uddannelse m.v. pkt. 8-13 Logistik pkt. 14-16 Atomberedskab pkt. 17-20 Kemisk og biologisk beredskab pkt. 21-22 Øvelsesvirksomhed pkt. 23-25 Ydelse af gensidig hjælp pkt. 26-32 Internationale operationer pkt. 33-36

Hvor behov for samarbejde inden for ikke nærmere definerede områder skønnes nødvendigt, følges praksis for almindelig sagsbehandling. Forhold vedrørende planlægningen allerede i fredstid for samarbejdet under krise eller krig er beskrevet i Beredskabsstyrelsens »Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet under krise eller krig«, og behandles ikke i disse bestemmelser.

GENERELLE BESTEMMELSER

2. Disse bestemmelser gælder for: - Forsvarets myndigheder, herunder hjemmeværnet i den udstrækning personel herfra deltager i aktiviteter omfattet af disse bestemmelser. - Redningsberedskabets myndigheder.

3. Samarbejdsaftaler mellem myndigheder/enheder i forsvaret og redningsberedskabet i henhold til disse bestemmelser kan principielt indgås på alle niveauer. Samarbejdsområder kan være brandbekæmpelse, evakuering, nødhjælp m.fl. Aftalerne skal normalt foreligge i skriftlig form på de enkelte aftaleområder, og skal opbevares ved de respektive samarbejdende myndigheder.

4. Klassificerede dokumenter m.v., der i arbejdsøjemed udveksles mellem de implicerede myndigheder fra forsvaret og redningsberedskabet, behandles efter de bestemmelser, der gælder for de pågældende myndigheder/enheder, jf. Statsministeriets cirkulære af 1. november 1986: »Cirkulære vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger, der er af fælles interesse for NATO-landene, eller hvor der i øvrigt består en offentlig beskyttelsesinteresse« og Forsvarskommandobestemmelse 358-1, »Bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste«.

5. Kommandoforhold. Som hovedregel træffer hver myndighed/enhed afgørelse inden for eget kompetenceområde. Ved iværksættelse af samarbejdsopgaver, hvor det er nødvendigt at tillægge den ene af de to myndigheder/enheder beføjelser til at træffe endelig afgørelse inden for den andens kompetenceområde, følges i hvert enkelt tilfælde de nedenfor anførte, særlige regler herfor.

6. Mødevirksomhed. Der afholdes normalt en gang årligt et kontaktmøde mellem Beredskabsstyrelsen og Forsvarskommandoen, hvor emner af fælles interesse kan drøftes, og hvor udveksling af information kan foregå. Herudover afholdes der efter behov planlægningsmøder mellem forsvarets tre operative kommandoer og øvrige totalforsvars-myndigheder.

7. Rettelse af bestemmelserne foretages i henhold til aftale mellem Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen.

PERSONEL OG UDDANNELSE M.V.

8. Personel. a. Forbindelsesofficer ved Hærens Ingeniør- og ABC- skole (HIAS). Beredskabsstyrelsens forbindelsesofficer til HIAS virker som forbindelsesofficer mellem HIAS og redningsberedskabets myndigheder. Den pågældende varetager bl.a. redningsberedskabsmæssig sagsbehandling og undervisning på skolen. Ref.: Forsvarskommandodirektiv O.24.8/OP 2-4862 af 13. oktober 1971. b. Værnepligtsområdet. Forsvarets Værnepligt og Rekruttering (FVR) er udpeget til på forsvarsministerens vegne at fordele udskrevne værnepligtige til forsvaret og redningsberedskabet i medfør af værnepligtslovens § 22. Samarbejdet med FVR omfatter en række praktiske forhold om rekvirering af værnepligtige, samt udveksling af sessionernes bedømmelseskort i forbindelse med konstabelansættelser og overførsler af værnepligtige mellem de værnepligtsadministrerende myndigheder. Som et led i samarbejdet foregår der herudover en løbende og gensidig udveksling af faglige synspunkter om værnepligtsspørgsmål. Ref.: Værnepligtslovens § 22 med tilhørende bekendtgørelser. c. Forsvarets Center for Lederskab (FCL) . FCL yder støtte til Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole i forbindelse med udvælgelse af elever til faste befalingsmandsklasser. Endvidere forestår FCL afvikling af skriftlige prøver ved Beredskabscentrene i forbindelse med udvælgelse af elever til Beredskabskorpsets delingsførerklasser. Beredskabsstyrelsen betaler på grundlag af registrerede ydelser. Ref.: Samarbejdet er reguleret i en betalingsaftale mellem FCL og Beredskabsstyrelsen. d. Rekrutprøver . FCL bistår Beredskabsstyrelsen i forbindelse med afholdelse af rekrutprøver for det statslige redningsberedskabs værnepligtige (»MPT-prøver«). Ref.: Støtten ydes i henhold til aftale mellem FCL og Beredskabsstyrelsen.

9. Uddannelse. a. Totalforsvarskurser. Der skelnes mellem Regionalt Totalforsvarskursus (FAK 012) og Landsdækkende Totalforsvarskursus (FAK 013). FAK 012 henvender sig til officerer af linien, officerer af reserven, befalingsmænd fra redningsberedskabet og sagsbehandlere i det civile beredskab og fra politiet. Kursus tilrettelægges af Forsvarsakademiet, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitichefen i fællesskab, og har til formål at ajourføre og udbygge kursusdeltagernes viden på det regionale område, samt at give kursusdeltagerne lejlighed til at studere samarbejdsaspekter i totalforsvaret. FAK 013 henvender sig til beslutningstagere ved totalforsvarets centrale myndigheder. Kursus tilrettelægges af Forsvarsakademiet, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitichefen i fællesskab, og har til formål at orientere om totalforsvarets struktur og arbejdsformer, samt at orientere om totalforsvarsplanlægningens status. Ref.: Forsvarskommandovejledning PSU.180-2. b. Uddannelse ved Hærens Ingeniør- og ABC-skole (HIAS). I henhold til aftale mellem Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen kan eleverne på de faste befalingsmandsklasser på Beredskabskorpsets Befalingsmandsskole deltage i alle relevante kurser på HIAS. Ref.: Forsvarskommandodirektiv O.24.8/OP2-4862 af 13. november 1971. c. Anvendelse af kursusinstitutioner. Personel fra forsvaret og redningsberedskabet kan optages på kurser og uddannelser ved den anden myndigheds skoler og uddannelsesinstitutioner. Deltagelse i kurser og uddannelser aftales mellem de respektive myndigheder i hvert enkelt tilfælde, ligesom eventuel betaling eller kursusafgift også fastlægges på forhånd i hvert enkelt tilfælde. Deltagelse i kurser og uddannelser vil normalt finde sted på, men er ikke begrænset til, følgende skoler og uddannelsesinstitutioner: (1) Uddannelser på Forsvarsakademiet (FAK): - Videreuddannelsestrin II (VUT II) - Værnsfælles Generelt Kursus (VGK) (2) Kurser på Hjemmeværnsskolen (HJS) (3) Kurser på Hærens Ingeniør- og ABC-skole (HIAS) (4) Kurser på Forsvarets Forvaltningsskole (FOFS) (5) Kurser ved Forsvarets Center for Lederskab (FCL) (6) Kurser på Hærens Materiel- og Færdselsskole (HMFS) (7) Kurser på Forsvarets Gymnastikskole (FGS) (8) Kurser på Hærens Signalskole (HSS) (9) Kurser på Beredskabsstyrelsens Højskole (BRHS) (10) Kurser på Beredskabsstyrelsens Brandskole (BRSB) (11) Kurser på Beredskabsstyrelsens tekniske Skole (BRTS) (12) Kurser på Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole (BRBS) d. Forsvarets Brevskole. Beredskabsstyrelsen og myndigheder i redningsberedskabet kan tilmelde personel til Forsvarets Brevskole. Beredskabsstyrelsen og myndigheder i redningsberedskabet betaler til Forsvarets Brevskole på grundlag af registrerede tilmeldinger. Ref.: Civilforsvarsstyrelsens skrivelse af 20. februar 1992 til Forsvarets Brevskole.

10. Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV). Der er indgået aftale mellem Forsvarsministeriet og Indenrigsministeriet om, at dele af FOV's virksomhed udstrækkes til også at omfatte Beredskabskorpset. Dette medfører, at Indenrigsministeriet udpeger en repræsentant til Folk og Værn udvalget. Ref.: Kundgørelse for Forsvaret B. 2-6, § 9 (Cirkulære om Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste).

11. Samarbejdet med FOV omfatter socialrådgivningsvirksomhed i relation til værnepligtigt og ansat personel i Beredskabskorpset, ligesom korpsets personel kan søge hjælp eller tilskud m.v. fra Forsvarets Velfærdsfond. Samarbejdet vedrørende socialrådgivning er reguleret i en betalingsaftale, hvorefter Beredskabsstyrelsen erlægger betaling til FOV på grundlag af registrerede ydelser. Ref.: Kundgørelse for Forsvaret B. 2-6 (Cirkulære om Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste).

12. Forsvarets Pædagogiske Råd. Efter aftale mellem Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen stilles en plads som observatør til rådighed for redningsberedskabet. Ref.: Kundgørelse for Forsvaret B. 2-4 (Cirkulære om Forsvarets Pædagogiske Råd).

13. Totalforsvarsudstillinger tilrettelægges i samarbejde mellem totalforsvarsmyndighederne. FOV varetager koordineringsopgaven og fungerer som sekretariat. Ref.: FOV skrivelse af 25. februar 1991 til informationschefen i Civilforsvarsstyrelsen og i Civilforsvarsforbundet (»Notat vedrørende fremtidigt samarbejde (CFS, CFF og FOV) omkring totalforsvarsudstillinger.«).

LOGISTIK

14. Fællesindkøb. Det statslige redningsberedskab og forsvaret har adgang til at udnytte rammeaftaler om indkøb, uanset om de er indgået af Beredskabsstyrelsen, hærens, søværnets eller flyvevåbnets materielkommandoer. Ref.: Ordningen beror på praksis og er ikke formaliseret.

15. Gensidigt lån af materiel. Der findes ikke formaliserede aftaler på området, men aftaler indgås i den konkrete situation.

16. Forsvarets Bygningstjeneste (FBT) foretager bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesarbejder på det statslige redningsberedskabs ejendomme, anlæg og lokaler. Endvidere yder bygningstjenesten konsultativ bistand ved Beredskabsstyrelsens ejendomsforvaltning. Ref.: Rammeaftale af 14. januar 1992 mellem Civilforsvarsstyrelsen og Forsvarets Bygningstjeneste vedrørende FBT's varetagelse af Civilforsvarsstyrelsens bygge- og anlægsarbejder, vedligeholdelse af bygninger og anlæg samt drift af REGAN ØST og REGAN VEST.

ATOMBEREDSKAB

17. Beredskabsstyrelsen leder atomberedskabet. Beredskabets organisation er i første række opbygget omkring redningsberedskabet og politiet med støtte fra forsvaret. Endvidere indgår en række faglige myndigheder og organisationer. Operativt og administrativt ledes og koordineres det samlede beredskabs indsats af den centrale beredskabsledelse under forsæde af Beredskabsstyrelsen. Forsvaret er repræsenteret i den centrale beredskabsledelse, normalt ved Forsvarskommandoen.

18. Forsvaret deltager i det daglige atomberedskab og i overvågningen med Søværnets Operative Kommandos farvandsovervågning vedrørende gennemsejling af danske farvande med atomdrevne eller atombevæbnede skibe samt søtransporter af brugt reaktorbrændsel, og kan foranledige optagelse af vandprøver på anmodning fra Beredskabsstyrelsen. Endvidere deltager forsvaret i fremskaffelse og vurdering af oplysninger om uheld med satelliter med atomkraftkilde.

19. Søværnets Operative Kommando formidler i beredskabssituationer meddelelser og advarsler til skibsfarten gennem kystradiostationerne, og varetager eventuelle opgaver vedrørende særlig regulering af skibstrafikken i farvandene omkring Danmark.

20. Forsvaret deltager i måleberedskabet med flybårne målinger med helikoptere fra SAR-beredskabet, der har helikoptere i døgnberedskab og med specielt udrustede helikoptere fra Hærens Flyvetjeneste. Ref.: Plan for det landsdækkende atomberedskab, Civilforsvarsstyrelsen 1992.

KEMISK OG BIOLOGISK BEREDSKAB

21. Gasberedskab Bornholm. Bornholms Marinedistrikt har ansvaret for gasberedskabet på Bornholm. Gasberedskabet er et 24-timers beredskab, der har til formål at bortskaffe ammunition indeholdende kemiske kampstoffer samt rense fiskekuttere m.v., der er forurenet med kemiske kampstoffer.

22. Det daglige beredskab varetages af Bornholms Marinedistrikts minører (uskadeliggørelse af selve ammunitionen) samt Beredskabscenter Bornholm og Bornholms Værn. De to sidstnævnte varetager selve rensningen i henhold til en vagtturnus, der aftales parterne imellem. Ref.: Forsvarskommandoens skrivelse OD.063.0/ODA2-05353 af 9. april 1991 med bilag.

ØVELSESVIRKSOMHED

23. Generelt. Der skelnes mellem totalforsvarsøvelser, planlagt og gennemført som en national del af NATO's krisestyringsøvelser (CMX), og nationale landsdelstotalforsvarsøvelser (TOTAL) samt mindre øvelser med fagteknisk indhold.

24. Krisestyringsøvelsernes overordnede planlægning finder sted i Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE) og nationalt ved Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitichefen, bistået af respektive ministerier og styrelser. Øvelserne har til formål at øve og samarbejde totalforsvarets øverste myndigheder set i relation til konsultationsprocessen med NATO. Øvelserne kan nationalt medinddrage lavere niveauer i varieret omfang.

25. Den overordnede planlægning af totalforsvarsøvelser på landsdelsniveau finder sted ved Hærens Operative Kommando, Østre Landkommando, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitichefen bistået af respektive regioner. Øvelserne har til formål at øve og samarbejde totalforsvarets landdelsniveauer med tilhørende regionale totalforsvarsmyndigheder, for det civile beredskabs vedkommende dog også med dele af centraladministrationen. Øvelserne kan medinddrage lavere niveauer i varieret omfang. Ref.: Respektive øvelsesdirektiver.

YDELSE AF GENSIDIG HJÆLP

26. Forsvaret kan i fredstid yde militær hjælp (almindelig hjælp og katastrofehjælp) til løsning af redningsberedskabets opgaver. Redningsberedskabet kan ligeledes i fredstid yde hjælp til løsning af redningsberedskabsmæssige opgaver inden for forsvaret.

27. Anmodning om militær hjælp rettes til nærmeste militære myndighed.

28. Anmodning om hjælp fra redningsberedskabet rettes til beredskabscentret eller anden myndighed fra det statslige redningsberedskab i den pågældende region.

29. Ved anmodning om hjælp præciseres dennes karakter og omfang med henblik på den rette sammensætning af hjælpen. Anmodningen skal imødekommes med så effektive midler, som situationen i øvrigt muliggør.

30. Den afgivende myndighed vil på et hvilket som helst tidspunkt kunne tilbagekalde den afgivne styrke, hvis egne forhold nødvendiggør det.

31. Ved ydelse af støtte ændres intet ved de almindelige regler for ansvarsfordeling, der er gældende for løsning af den pågældende opgave.

32. Afgivne styrker stilles til rådighed for den modtagende myndighed, idet kommandoen over disse styrker fortsat udøves af egne befalingsmænd. Ref.: Forsvarskommandobestemmelse 153-1.

INTERNATIONALE OPERATIONER

33. Forsvaret og redningsberedskabet kan i samarbejde indgå i løsningen af internationale humanitære opgaver. En sådan deltagelse vil normalt foregå på mandat af De Forenede Nationer (FN) eller Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), og med NATO eller EU som »entreprenør«. Dog kan humanitære operationer i bilateralt regi ikke udelukkes.

34. Deltagelse i internationale operationer besluttes i hvert enkelt tilfælde af regeringen. Foruden forsvaret og redningsberedskabet kan andre offentlige myndigheder og private hjælpeorganisationer blive inddraget. Planlægning vil foregå i nært samarbejde mellem berørte ministerier, styrelser og private hjælpeorganisationer samt i nær koordination med relevante internationale organer og samarbejdspartnere.

35. Udførelsen af internationale humanitære operationer vil normalt blive varetaget af relevante internationale organer, og kommandoforhold og koordinationsbestemmelser blive fastlagt i hvert enkelt tilfælde ud fra den givne situation. Der er således ikke faste retningslinier for samarbejdet på dette område, men for at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne er det hensigtsmæssigt, at der sker en snæver koordination imellem berørte myndigheder og organisationer, herunder ikke mindst mellem forsvaret og redningsberedskabet. Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet i forbindelse med internationale humanitære operationer aftales derfor i hvert enkelt tilfælde. Det kan dreje sig om transportstøtte, udlån af materiel og personel, uddannelse af personel, briefinger og orienteringer, midlertidig underbringelse, læge- og sanitetsstøtte m.v. Når samarbejdet aftales, skal de almindeligt gældende regler for materieludlån, økonomisk kompensation etc. følges i videst muligt omfang, subsidiært aftales i hvert enkelt tilfælde.

36. Udover hvad der i planlægningsfasen og under operationens udførelse aftales om gensidig støtte, kan der i det aktuelle operationsområde blive behov for et hurtigt etableret praktisk samarbejde, også i situationer, hvor forsvaret og redningsberedskabet ikke indgår i samme operation eller ikke er underlagt samme kommandomyndighed. I sådanne situationer aftaler de respektive chefer indholdet af den gensidige støtte under hensyntagen til de pålagte opgaver, de til rådighed værende ressourcer, relationerne til øvrige internationale samarbejdspartnere og situationen i øvrigt.

Redningsberedskabet og det civile beredskab samt forsvaret.