Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet under krise eller krig

Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet under krise eller krig

Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet under krise eller krig

Beredskabsstyrelsen oktober 1995

FORORD

Disse bestemmelser angiver de overordnede principper for samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet under krise eller krig. Særskilte bestemmelser er udarbejdet for samarbejdet i fredstid.

Bestemmelserne er udarbejdet inden for rammerne af beredskabsloven (lov nr. 1054 af 23. december 1992) og lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (lov nr. 909 af 8. december 1993).

Bestemmelserne erstatter de tidligere udsendte Bestemmelser for samarbejdet mellem civilforsvaret og forsvaret (Civilforsvarsstyrelsen, marts 1979) og direktiv for samarbejdet mellem forsvaret og civilforsvaret (Forsvarskommandodirektiv O.127-2 af september 1979).

Der vil på en række områder ved underlagte myndigheder/enheder være behov for udarbejdelse af uddybende samarbejdsaftaler.

Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet

under krise eller krig

Tillæg: A. Definitioner og supplerende beskrivelser B. Rettelsesskema

Indledning

1. Denne samling af bestemmelser for samarbejdet under krise eller krig mellem forsvaret og redningsberedskabet er udarbejdet i samarbejde mellem Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen. Bestemmelserne fordeles i forsvaret af Forsvarskommandoen og i redningsberedskabet af Beredskabsstyrelsen. Bestemmelserne omfatter

Generelle bestemmelser............................. pkt. 2- 8 Varsling af befolkningen........................... pkt. 9-12 Evakuering og foranstaltninger i tilfælde af flugt........................................... pkt. 13-20 Mørklægning ....................................... pkt. 21-29 Omsorg for syge og sårede.......................... pkt. 30-38 Fordeling af områder og lokaliteter ............... pkt. 39-45 Udpegning og udskrivning af transport midler....... pkt. 46 Transporttjeneste.................................. pkt. 47-52 Trafikkontrol ..................................... pkt. 53-59 Ammunitionsrydning ................................ pkt. 60-63 SICA-beredskabet .................................. pkt. 64-66 Kommunikationstjeneste ............................ pkt. 67-68 Designering ....................................... pkt. 69-71 Ydelse af gensidig støtte ......................... pkt. 72-78

Hvor aktiviteter og samarbejde under krise eller krig kræver planlægning allerede i fredstid, er dette medtaget i disse bestemmelser, og bliver ikke yderligere beskrevet i Beredskabsstyrelsens »Samarbejdet mellem forsvaret og redningsberedskabet i fredstid«.

Generelle bestemmelser 2. Disse bestemmelser gælder for: - Forsvarets myndigheder, herunder hjemmeværnet i den udstrækning dette er aktiveret. - Redningsberedskabets myndigheder, herunder sygehusberedskabet og det statslige lokale redningsberedskab (politiet). Iværksættelse af en række af de beskrevne bestemmelser foretages i overensstemmelse med Totalforsvarets Beredskabsplan. 3. Redningsberedskabet skal kunne virke under alle forhold og må ikke påtage sig løsning af militære opgaver. 4. Samarbejdsaftaler mellem myndigheder i forsvaret og redningsberedskabet i henhold til disse bestemmelser kan indgås på lands-, landsdels- og regionsniveau. Sådanne aftaler skal foreligge som planer eller optages i respektive myndigheders totalforsvarsplaner. Samarbejdsområder kan være brandbekæmpelse, evakuering, nødhjælp etc. 5. Klassificerede planer og dokumenter m.v., der i samarbejdsøjemed udveksles mellem de implicerede myndigheder fra redningsberedskabet og forsvaret, behandles efter de bestemmelser, der gælder for de pågældende myndigheder/enheder, jf. Statsministeriets cirkulære af 1. november 1986: »Cirkulære vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af oplysninger, der er af fælles interesse for NATO-landene, eller hvor der i øvrigt består en offentlig beskyttelseinteresse« og Forsvarskommandobestemmelse 358-1, »Bestemmelser for den militære sikkerhedstjeneste«. 6. Kommandoforhold. Som hovedregel træffer hver myndighed/enhed afgørelse inden for eget kompetenceområde. Ved iværksættelse af samarbejdsopgaver, hvor det er nødvendigt at tillægge den ene af de to myndigheder/enheder beføjelse til at træffe endelig afgørelse inden for den andens kompetenceområde, følges i hvert enkelt tilfælde de nedenfor anførte, særlige regler herfor. 7. Definitioner. For at sikre en ensartet forståelse af de anvendte begreber er der i Tillæg A anført en række definitioner og supplerende beskrivelser. 8. Rettelse af bestemmelserne foretages i henhold til aftale mellem Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen.

Varsling af befolkningen 9. Redningsberedskabet har til opgave at varsle befolkningen mod: - Angreb med fly og missiler, - forurening med kemiske og biologiske kampstoffer, - radioaktivt nedfald og - andre former for krigshandlinger samt følgerne heraf, herunder udslip fra kemiske virksomheder og radioaktivt udslip fra - ikke-detonerede kernevåben, - kernekraftværker, - andre nukleare anlæg (forsknings- og forsøgsreaktorer), - skibsreaktorer, - depoter for nyt og brugt reaktorbrændsel samt - oparbejdningsanlæg for håndtering eller deponering af brugt reaktorbrændsel. Befolkningen varsles primært ved anvendelse af sirener, som med forskellige signaler anviser befolkningen den aktuelt bedste indendørs beskyttelse i bygninger, sikrings- eller beskyttelsesrum. I forbindelse med sirenesignaler vil redningsberedskabet altid udsende information om varslingssituationen, enten som »beredskabsmeddelelser« eller som »information« via Danmarks Radio, Radioavisen, DR TV og TV2.

10. Redningsberedskabet beslutter og iværksætter varsling (meddeler beskyttelsesanvisninger) af befolkningen og meddeler, når beskyttelsen kan forlades. Varslingsordre kan udsendes centralt, regionalt eller lokalt. Varsling iværksættes fra redningsberedskabets lokale kommandocentraler eller anden lokalitet, hvor varslingspersonel er placeret og modtager varslingsgrundlag. På CENTRALT NIVEAU iværksættes varsling fra Beredskabsstyrelsens Landskommando og fra redningsberedskabets varslingscentre ved luftforsvaret. På REGIONALT NIVEAU iværksættes varsling fra de regionale kommandocentraler i beredskabsregionerne I - VII. På LOKALT NIVEAU iværksættes varsling fra lokale kommandocentraler.

11. Den truede del af befolkningen skal kunne varsles mod alle former for krigshandlinger.

12. Ansvarsfordeling. Redningsberedskabet har ansvaret for, så præcist som muligt (kun aktuelle områder), at varsle befolkningen mod alle former for krigshandlinger samt følgerne heraf. På lokalt niveau er politimesteren ansvarlig for at varsle befolkningen. Med henblik på løsning af ovennævnte opgave har forsvaret ansvaret for at tilvejebringe et aktuelt varslingsgrundlag for redningsberedskabet. Der skal foreligge aftaler mellem forsvaret og redningsberedskabet om, at forsvarets myndigheder, f.eks. hovedkvarterer, Kontrol- og Varslingsgruppen, flyvestationer, flådestationer, vejrtjenester, og andre stationære anlæg, gennem aftalte rapporteringsveje og procedurer, tilvejebringer et aktuelt varslingsgrundlag for redningsberedskabet. Der skal foreligge aftaler mellem forsvaret og redningsberedskabet om, at mobile enheder gennem aftalte rapporteringsveje og procedurer i muligt omfang tilvejebringer et aktuelt varslingsgrundlag for redningsberedskabet.

Evakuering og foranstaltninger i tilfælde af flugt

13. Hvis evakuering besluttes, har redningsberedskabet til opgave at flytte større eller mindre dele af befolkningen fra evakueringsområdet til indkvarteringsområdet.

14. Hvor flugt måtte forekomme, er opgaven at bringe flygtningestrømmen under kontrol, således at den får karakter af evakuering.

15. Evakueringens formål er primært at begrænse tab af menneskeliv ved at evakuere hele eller dele af befolkningen fra truede eller skaderamte områder. Evakueringen kan i særlige tilfælde også foretages for at give de militære myndigheder større operationsfrihed.

16. Evakuering hører under politimesteren (i det storkøbenhavnske område Politidirektøren) som myndighed i redningsberedskabet. Det kommunale redningsberedskab organiserer modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte.

17. Den almindelige evakueringsplanlægning omfatter udpegning af - evakueringsområder, - indkvarteringsområder og - evakueringsveje.

18. Ved Genevekonventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af civilpersoner i krigstid er der hjemlet adgang til at oprette særlige hospitals- og sikkerhedszoner samt lokaliteter til beskyttelse af særlige kategorier af evakuerede.

19. Ansvarsfordeling. Politimesteren, der varetager det statslige lokale redningsberedskab, planlægger, iværksætter og gennemfører evakueringer. Forsvaret giver vedkommende myndighed i rednings- beredskabet de nødvendige oplysninger om udstrækningen af et operationsområde eller af områder, hvor redningsberedskabet vil være forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphand- linger, og yder i muligt omfang støtte til evakueringens gennemførelse.

20. Kommandoforhold. a. Ordre til evakuering. (1) I et operationsområde eller i et område, hvor redningsberedskabet er forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphandlinger, har enhver militær chef den fulde kompetence til at træffe afgørelse i alle anliggender om iværksættelse af lokal- og nærevakuering. Beslutningen om lokal- og nærevakuering tilgår beredskabsregionschefen via den militære regionschef. Anmodning fra beredskabsregionschefen om lokal- og nærevakuering formidles via den militære regionschef. Enhver politimester kan forhandle direkte med nærmeste militære chef om lokal- og nærevakuering og beordre denne iværksat uden først at forelægge spørgsmålet for beredskabsregionschefen. Den øverste militære chef i et operationsområde eller et område, hvor redningsberedskabet er forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphandlinger, beordrer eller giver tilladelse til fjernevakuering. Ordre om, eller tilladelse til, fjernevakuering tilgår beredskabsregionschefen via militærregionens chef. En politimester, der ønsker at iværksætte fjernevakuering, forelægger spørgsmålet for vedkommende beredskabsregionschef, som indhenter tilladelse gennem militærregionen. (2) Uden for et operationsområde eller i et område, hvor redningsberedskabet ikke er forhindret i at virke. Spørgsmålet om ordre til evakueringens iværksættelse lægges op til afgørelse hos den højeste af redningsberedskabets myndigheder, det er muligt at komme i forbindelse med. Så vidt det er muligt, indhenter redningsberedskabet regeringens godkendelse af beslutningen. Enhver militær chef kan dog, når militære grunde nødvendiggør dette, hos politimesteren forlange evakuering af lokaliteter og begrænsede områder. (3) Evakuering af Storkøbenhavn. Regeringens godkendelse skal altid indhentes før evakuering iværksættes. b. Evakueringens gennemførelse. Militærregionschefen giver oplysning om de veje og områder, der af militære grunde ikke kan benyttes til evakueringsformål. Chefen for Østre Landkommando, Chefen for Jyske Division, militærregionschefer, brigadechefer, chefer for militærdistrikter samt flådestationschefer, chefer for marinedistrikter og flyvestationschefer kan træffe bestemmelse om, at lokaliteter inden for det samlede evakueringsområde evakueres totalt (dvs. også for forblivere). Flådestationschefer og marinedistriktschefer kan træffe bestemmelse om evakuering af lokaliteter, der er udpeget til brug ved ind- og udskibning. Vigtigere afgørelser forelægges den højeste myndighed, det er muligt at komme i forbindelse med. Denne indhenter om fornødent regeringens godkendelse.

MØRKLÆGNING

21. Generelt. Disse bestemmelser omfatter kun belysning på land og den almindelige belysning på skibe, der befinder sig i havn, eller er under ind- eller udsejling.

22. Mørklægningens formål er at vanskeliggøre angribende enheders muligheder for at orientere sig og at mindske mulighederne for at angribe bestemte mål.

23. Mørklægningen bygger på et princip om ændring eller udviskning af karakteristiske lysmønstre ved slukning, neddæmpning eller afskærmning af lyskilder, som kan anvendes til orientering.

24. Planlagte mørklægningsforanstaltninger inden for henholdsvis redningsberedskabets og forsvarets ansvarsområde koordineres.

25. Ansvarsfordeling. Regeringen træffer beslutning om, at mørklægning skal iværksættes, dog betragtes ordre om mobilisering og kamphandlinger i landet automatisk som ordre til iværksættelse. Regeringen træffer beslutning om ophør af mørklægning.

26. Mørklægning af militære etablissementer, installationer og enheder planlægges af forsvaret. Når beslutning om mørklægning er truffet, beordrer forsvaret denne iværksat for de nævnte militære områder.

27. Mørklægning uden for de i pkt. 26 nævnte områder planlægges af redningsberedskabet. Når beslutning om mørklægning er truffet, beordrer redningsberedskabet denne iværksat for disse områder.

28. I et operationsområde kan den militære chef beordre mørklægning iværksat, uanset de foran anførte bestemmelser.

29. Tilsyn. Forsvaret fører tilsyn med mørklægningsforanstaltninger på militære etablissementer og ved forsvarets enheder. Politiet fører tilsyn med mørklægningsforanstaltninger uden for militære etablissementer. Militærpoliti og militære patruljer kan påtale overtrædelser af mørklægningsbestemmelserne uden for militære etablissementer, når politiets medvirken ikke er mulig.

Omsorg for syge og sårede

30. Generelt. Omsorg for syge og sårede omfatter opsamling på skadestedet, ydelse af førstehjælp, lægefaglig førstebehandling, endelig og rehabiliterende behandling samt transport i forbindelse hermed.

31. Der skelnes i almindelighed ikke mellem civile og militære syge og sårede. Omsorg for disse to kategorier syge og sårede reguleres alene af ansvarsfordelingen mellem redningsberedskabet og forsvaret, idet redningsberedskabet principielt ikke løser opgaver i forbindelse med omsorg for syge og sårede i områder, hvor der foregår landmilitære kamphandlinger.

32. Opsamling på skadestedet og ydelse af førstehjælp varetages i redningsberedskabet af det regionale og kommunale redningsberedskab og i forsvaret af sanitetstjenesten, som desuden yder lægelig førstebehandling og primær kirurgisk behandling. Endelig og rehabiliterende behandling ydes af redningsberedskabet (sygehusberedskabet).

33. Transport af syge og sårede varetages i redningsberedskabet af ambulancetjenesten og i forsvaret af sanitetsenheder og sanitetsled, herunder ambulanceenheder, sygetog og evakuationsfly. Redningsberedskabet yder støtte til forsvaret ved transport af syge og sårede til sygehuse.

34. Indlæggelse af syge og sårede på civile sygehuse gennemføres på grundlag af følgende principper: a. Beredskabsregionen meddeler, på hvilke sygehuse indlæggelse af syge og sårede skal finde sted, og hvor overførsel fra tog/fly til ambulance skal foregå. b. Indlæggelse på sygehuse i to eller flere beredskabsregioner koordineres af Beredskabsstyrelsens Landsdelskommando. c. Oplysninger vedrørende indlæggelse/udskrivning af syge og sårede udveksles på de respektive niveauer, dvs. mellem redningsberedskabslandsdelsniveau og Hærens Operative Kommando, henholdsvis Østre Landkommando, og mellem redningsberedskabsregionsniveau og det militære regionsniveau.

35. Ansvarsfordeling. a. Forsvaret er i et operationsområde eller i et område, hvor redningsberedskabet er forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphandlinger, ansvarlig for opsamling af syge og sårede samt ydelse af førstehjælp. Udfører redningsberedskabet indsats i et operationsområde eller i et område, hvor der foregår landmilitære kamphandlinger, kan redningsberedskabet bistå med opsamling af syge og sårede samt ydelse af førstehjælp i den del af området, hvor indsatsen gennemføres. Redningsberedskabet er i de områder uden for et operationsområde, hvor det ikke er forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphandlinger, ansvarlig for opsamling af syge og sårede samt ydelse af førstehjælp. b. Forsvaret er i et operationsområde eller i et område, hvor redningsberedskabet er forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphandlinger, ansvarlig for transport (evakuation) af syge og sårede. Forsvaret er tillige ansvarlig for den videre transport af militære syge og sårede fra disse områder til indlæggelsessygehuse. Redningsberedskabet er i de områder uden for et operationsområde, hvor det ikke er forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphandlinger, ansvarlig for den øvrige transport af syge og sårede, herunder også for transport fra udladestation til indlæggelsessygehus. c. Redningsberedskabet foretager fordelingen af syge og sårede til indlæggelsessygehusene, jf. pkt. 34.

36. Gensidig støtte. Forsvaret og redningsberedskabet yder i mulig omfang gensidig støtte ved transport af syge og sårede.

37. Kommandoforhold. Den myndighed, der er ansvarlig for gennemførelse af transporterne, jf. pkt. 35.b, forestår anvendelsen af de hertil indsatte enheder.

38. Blodforsyningstjenesten. På grundlag af typespecificeret rekvisition af blod fra indsatte feltlazaretter til erstatning for forbrugt blod, og efter vurdering af det forventede forbrug i de nærmest følgende 72 timer, rekvirerer forsvaret den skønnede mængde blod ved Beredskabsstyrelsens Landsdelskommando. I nødstilfælde, og efter forhandling mellem ovennævnte parter, kan der reserveres beholdninger fra oplagte blodforsyninger ved blodbankerne til senere, umiddelbar anvendelse. I akutte situationer kan militærregionerne rekvirere blod direkte fra beredskabsregionerne.

Fordeling af områder og lokaliteter

39. Fordeling af områder og lokaliteter koordineres mellem forsvaret og redningsberedskabet.

40. Myndigheder inden for forsvaret og redningsberedskabet skal allerede i fredstid have opgjort deres behov for områder og lokaliteter og undersøgt de pågældende områders og lokaliteters anvendelighed til formålet.

41. Behovet for områder og lokaliteter skal herefter meddeles til den regionale myndighed inden for henholdsvis forsvaret og redningsberedskabet, hvorunder den pågældende lokalitet geografisk henhører.

42. Anvendelse af områder og lokaliteter koordineres på regionalt plan mellem de implicerede totalforsvarsmyndigheder.

43. Registreringen af den foretagne udpegning (fordeling) af områder og lokaliteter skal for alle myndigheder være udført i fredstid af den beredskabsregion, inden for hvis område de er beliggende.

44. Ved koordineringen har sygehusberedskabets udpegning af bygninger til sygehusbrug første prioritet.

45. Hvor der ikke er sket koordinering mellem forsvarets og redningsberedskabets regionale myndigheder ved udpegning af kantonnementsområder, anvendes følgende regler: a. Hvor enheder fra enten forsvaret eller redningsberedskabet skal indkvarteres i et kantonnementsområde, der allerede er belagt med styrker fra den anden myndighed, skal den sidst ankomne chef søge kontakt med den stedlige chef for kantonnementsområdet, hvorefter disse i forening med indkvarteringsmyndigheden (kommunalbestyrelsen) gennemfører den samlede indkvartering. b. Hvor enheder fra forsvaret og redningsberedskabet indkvarteres i samme kantonnementsområde, løses evt. fælles problemer vedrørende f.eks. sikringstjeneste, trafikregulering, mørklægning, beredskab, orden, forplejning og benyttelse af sanitetsinstallationer ved indbyrdes aftale mellem de pågældende chefer. c. Vedkommende militærregion og beredskabsregion kan aftale, at den ene chef bemyndiges til at træffe afgørelse på begges vegne ved akut opståede problemer af fælles interesse.

Udpegning og udskrivning af transportmidler

46. Bestemmelser om udpegning og udskrivning af befordringsmidler til det militære forsvar og redningsberedskabet findes i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 23. oktober 1992 og har til formål til stadighed at tilsikre muligheden for tilvejebringelse af det nødvendige antal befordringsmidler til forsvaret og redningsberedskabet. Udpegningen af køretøjer foretages af motorudskrivningstjenesten ved Hærens Materielkommando, der ligeledes fordeler de udpegede køretøjer. Der er i fredstid alene tale om udpegning af tunge køretøjer og specialkøretøjer, idet udpegning af personbiler og motorcykler først finder sted under krise eller krig. Militærregionerne forbereder at kunne varetage opgaven. Udpegning af flydende materiel til forsvaret og redningsberedskabet foretages under krise eller krig af Skibsfartsnævnet via Søværnets Operative Kommando. Udpegning af luftfartøjer til forsvaret og redningsberedskabet foretages af Flyvertaktisk Kommando efter forhandling med Beredskabsstyrelsen. Ejere af udpegede befordringsmidler gøres bekendt med udpegningen. Udskrivning af befordringsmidler finder alene sted under krise eller krig samt ved mønstringer og øvelser af særlig karakter. Indkaldelsen foretages af de enkelte myndigheder ved forsvaret og redningsberedskabet. Fritagelse for at stille befordringsmidler til rådighed er givet visse personer samt særlige myndigheder og institutioner.

Transporttjeneste

47. Generelt. Forsvarets og redningsberedskabets transporttjenester koordineres i det omfang, det er hensigtsmæssigt, og yder hinanden gensidig støtte, f.eks. ved transportbehov til syge og sårede, jf. pkt. 36.

48. Såvel forsvaret som redningsberedskabet kan påregne at skulle søge støtte ved totalforsvarets civile transportmyndigheder til dækning af behov, der overstiger egen kapacitet. Denne støtte søges opnået på det lavest mulige niveau.

49. Landtransport. a. Landevejstransport. Såvel forsvaret som redningsberedskabet supplerer ved beredskabsforøgelse deres beholdninger af køretøjer ved udskrivning. Forsvaret og redningsberedskabet kan herudover søge støtte ved civilregionernes vogngrupper til dækning af landevejstransportbehov, der overstiger egen kapacitet, og som ikke dækkes ved lokal, frivillig overenskomst eller ved leje af civile transportmidler. Civilregionerne (regionstransportcheferne) vil ligeledes kunne yde støtte ved behov for entreprenørmateriel. Hvor der herunder måtte opstå problemer om fortrinsret, afgøres disse i totalforsvarsregi på det lavest mulige niveau. b. Jernbanetransport. Såvel forsvaret som redningsberedskabet kan søge støtte ved De Danske Statsbaner (DSB), efter omstændighederne ved henvendelse til lokale statsbanemyndigheder eller til vedkommende civilregions transportsektion, evt. den civile landsdelsadministrations transportråd. Forsvaret har udgivet særlige bestemmelser for militære jernbanetransporter. Hvor der måtte opstå problemer om fortrinsret til jernbanetransportkapacitet, afgøres disse i totalforsvarsregi på det lavest mulige niveau. c. Rørledningstransport. Forsvaret udfører transport af flydende brændstoffer ved hjælp af den danske del af Northern European Pipeline System. Transportstøtte til redningsberedskabet fra dette system vil undtagelsesvis kunne finde sted efter forhandling mellem forsvarets og redningsberedskabets centrale myndigheder.

50. Søtransport. Hvor opståede søtransportbehov ikke kan dækkes med skibe, der allerede er stillet til rådighed, kan såvel forsvaret som redningsberedskabet søge støtte ved Skibsfartsnævnet og/eller Fiskerinævnet, efter omstændighederne ved henvendelse til nævnenes lokale repræsentanter, evt. den civile landsdelsadministrations transportråd. For så vidt angår fordeling af havnekapacitet, evt. i forbindelse med lastning/losning af eksplosivstoffer og ammunition, vil den civile landsdelsadministration og civilregionen (regionstransportchefen) i samarbejde med Søværnets Operative Kommando deltage i udpegning og fordeling af kapaciteten. Hvor der måtte opstå problemer om fortrinsret til søtransportkapacitet, afgøres disse i totalforsvarsregi på det lavest mulige niveau. Redningsberedskabet kan indhente sagkyndig støtte ved henvendelse til lokale sømilitære myndigheder eller, hvor sådanne ikke findes, gennem vedkommende militærregion.

51. Lufttransport. Hvor opståede lufttransportbehov ikke kan dækkes med fly, der allerede er stillet til rådighed, kan såvel forsvaret som redningsberedskabet søge støtte ved Lufttransportnævnet, efter omstændighederne ved henvendelse til vedkommende civilregion. Har civilregionen ikke fornøden ekspertise, henvises til højere niveau. Hvor der måtte opstå problemer om fortrinsret til civil lufttransportkapacitet, afgøres prioriteringen af Lufttransportnævnet. Forsvaret prioriterer egne transporter baseret på tildelt civil lufttransportstøtte, også når det gælder udskrevne fly fra koncessionerede selskaber. Redningsberedskabet kan indhente lufttransportkyndig støtte ved henvendelse til lokale enheder af flyvevåbnet eller, hvor sådanne ikke findes, gennem vedkommende militærregion eller regionstransportchefen, der medvirker ved anvendelse m.v. af civile lufthavne i regionen.

52. Lagre af driv- og smøremidler (Petrol, Oil and Lubricants (POL)). Der er til beredskabsformål oplagret benzin og dieselolie i depoter på Sjælland. Beholdningerne administreres af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Flyvematerielkommandoen. POL-divisionen under Flyvematerielkommandoen varetager driften: og friskningen af disse beholdninger.

Trafikkontrol

53. Generelt. Forsvarets og redningsberedskabets udnyttelse af trafiknettet koordineres, og der ydes gensidig støtte. Benyttelse af det overordnede vejnet skal tilrettelægges efter konsultation med regionstransportchefen.

54. Af militære hensyn undergives trafikken på nogle trafikruter visse efter forholdene fastsatte restriktioner. Disse ruter benævnes militært kontrollerede trafikruter. Restriktioner på militært kontrollerede trafikruter fastsættes af de militære kommandomyndigheder. Trafikkontrollen på de militært kontrollerede trafikruter omfatter udpegning og eventuel afmærkning af ruter, kontrol med trafik samt overvågning af dens gennemførelse med eventuel indskriden og omrutning efter behov. I trafikkontrollen indgår færdselsregulering.

55. Landevejstrafik. Militær kontrol med landevejstrafik udøves - i et operationsområde af de militære enheder inden for deres ansvarsområder, - uden for et operationsområde af Hærens Operative Kommando, der opretter trafikkontorer og etablerer trafikkontrolposter på kontrollerede ruter. Redningsberedskabet kan indhente oplysning om, hvilke trafikruter der kontrolleres militært, og hvem der udøver kontrollen, ved henvendelse til - nærmeste militære myndighed på afdelings- (bataljons-) eller højere niveau for så vidt angår operationsområder, eller - nærmeste militærregion (på den sjællandske øgruppe Østre Landkommando) uden for operationsområder. Redningsberedskabets anvendelse af militært kontrollerede trafikruter skal ske i overensstemmelse med direktiver og ordre fra den militære myndighed, der har iværksat kontrollen.

56. Jernbanetrafik. Kontrol med jernbanetrafik udøves af DSB.

57. Rørledningstrafik. Kontrol med rørledningstrafik udøves af POL-divisionen under Flyvematerielkommandoen.

58. Skibstrafik. Rutekontrol med skibstrafik udøves af Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Skibsfartsnævnet. Destinationsbestemmelse træffes af Skibsfartsnævnet i samarbejde med Trafikministeriet/Vestre Transportadministration. De nødvendige instrukser for sejladsen med skibe, der sejler for redningsberedskabet, indhentes dels gennem Skibsfartsnævnets lokale repræsentanter, dels gennem de lokale, sømilitære myndigheder eller havnemyndigheder. Hvor situationen måtte umuliggøre dette, kan støtte søges gennem vedkommende militærregion, for havnenes vedkommende regionstransportchefen.

59. Lufttrafik. Kontrol med lufttrafik udøves af Flyvertaktisk Kommando. De nødvendige instrukser for flyvning med luftfartøjer, der flyver for redningsberedskabet, indhentes gennem de lokale luftfartsmyndigheder. Hvor situationen måtte umuliggøre dette, kan støtte søges ved lokale enheder af flyvevåbnet eller, hvor sådanne ikke findes, gennem vedkommende militærregion.

Ammunitionsrydning

60. Generelt. Ammunitionsrydningstjenesten på landjorden omfatter rekognoscering for enhver form for ueksploderet, konventionel, kemisk og biologisk ammunition samt Improvised Explosive Devices (IED), iværksættelse af beskyttelsesforanstaltninger samt egentlig rydning.

61. Principper og organisation. Ammunitionsrydningstjenesten udføres af rekognoscerings- og rydningsenheder, opstillet af henholdsvis forsvaret og redningsberedskabet. Forsvarets enheder opstilles af ingeniørregimenter, militærregioner, samt flåde- og flyvestationer. Redningsberedskabets enheder opstilles af Beredskabskorpsets kolonner.

62. Ansvarsfordeling. I et operationsområde eller i et område, hvor redningsberedskabet er forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphandlinger, samt i øvrigt hvor det udelukkende er af militær betydning, påhviler det forsvaret at udføre ammunitionsrydning. Søværnets Operative Kommando har ansvaret for ammunitionsrydning af ilanddrevne genstande på kyststrækninger og i havne, og opgaven skal primært udføres af Søværnets Minørtjeneste. Udfører redningsberedskabet indsats i et operationsområde eller i et område, hvor der foregår landmilitære kamphandlinger, skal redningsberedskabets styrker om muligt støtte forsvaret ved løsning af rekognoscerings- og rydningsopgaver i tilslutning til redningsberedskabets indsats. Uden for et operationsområde eller i et område, hvor redningsberedskabet ikke er forhindret i at virke på grund af landmilitære kamphandlinger, påhviler det redningsberedskabet at udføre ammunitionsrydning. Forsvaret skal om muligt støtte redningsberedskabet ved løsning af rekognoscerings- og rydningsopgaver.

63. Kommandoforhold. Hvor forsvaret eller redningsberedskabet yder støtte til den anden part, gælder de almindelige regler for kommandoforholdet ved ydelse af gensidig støtte.

SICA-beredskabet

64. Formål. SICA-beredskabet har til formål at tilvejebringe den dokumentation, som totalforsvaret har brug for i tilfælde af, at kemiske våben tages i anvendelse. SICA betyder »Sampling and Identification of Chemical Warfare Agents«, og procedurer m.v. fremgår af AEP 10, »NATO Handbook for Sampling and Identification of Chemical Warfare Agents«, samt Forsvarskommandopublikation 00.127-1, »Bestemmelser for ABC-rapportering«.

65. Principper og organisation. SICA-beredskabet er oprettet som et totalforsvarsberedskab med et antal regionalt placerede, civile laboratorier til at forestå identifikationsarbejdet under ledelse af Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium.

66. Ansvarsfordeling. Det påhviler forsvaret at koordinere indsamlingen af prøver og transporten af disse til nærmeste regionale laboratorium for analyse. Det påhviler redningsberedskabet at formidle laboratoriernes analyseresultater via aftalte rapporteringsveje.

Kommunikationstjeneste

67. Forsvarets og redningsberedskabets udnyttelse af telekommunikationsnettet varetages af National Long Lines Agency (NALLA). Der henvises i øvrigt til kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 98 af 20. februar 1991 om teleberedskab.

68. Spørgsmål i forbindelse med etablering af kommunikationsforbindelser mellem forsvarets og redningsberedskabets samarbejdende myndigheder forhandles mellem forsvarets og redningsberedskabets centrale myndigheder, der udgiver de fornødne direktiver.

Designering

69. Forsvarets og redningsberedskabets virke under krise eller krig er i stor udstrækning baseret på mobilisering af hjemsendt værnepligtigt personel. Personellets mødepligt fremgår af den enkeltes soldater-, orlogs- eller tjenestebog. Det kan forekomme, at en person med mødepligt ved forsvaret eller redningsberedskabet er ansat i en civil funktion, der er af væsentlig betydning for det samlede totalforsvar. De planlægningsansvarlige myndigheder, f.eks. ministerier og kommuner, kan derfor indsende ansøgning til Beredskabsstyrelsen om fritagelse for mødepligt for de pågældende. Afgørelse om fritagelse for mødepligt afgøres i samarbejde mellem forsvaret og redningsberedskabet, og vil altid komme an på en konkret vurdering i den enkelte sag.

70. Personel, der indtager nøglefunktioner ved forsvaret eller redningsberedskabet i en mobiliseringssituation, kan kun i særlige tilfælde fritages for mødepligt. Personel, der har indgået rådighedskontrakt med f.eks. forsvaret, kan ikke fritages for deres kontraktlige forpligtelser, og dette personel kan derfor ikke fritages for mødepligt. I helt specielle situationer kan dette princip dog fraviges.

71. Hvis en person fritages for mødepligt, udstedes der et bevis for fritagelsen. Fritagelsen bortfalder, hvis forudsætningerne herfor bortfalder, f.eks. hvis den pågældende forlader den civile stilling, der lå til grund for fritagelsen. Beviset for fritagelse benævnes »designeringsbevis«, og i daglig tale benævnes hele proceduren »designering«.

Ydelse af gensidig støtte

72. Forsvaret kan under krise eller krig, under hensyn til løsning af egne opgaver, yde støtte til løsning af redningsberedskabets opgaver. Redningsberedskabet kan ligeledes under krise eller krig yde støtte til løsning af redningsberedskabsmæssige opgaver inden for forsvaret.

73. Anmodning om militær støtte rettes til militærregionen.

74. Anmodning om redningsberedskabsmæssig støtte rettes til beredskabsregionen.

75. Anmodning om støtte skal så nøje som muligt præcisere opgaverne, idet den ønskede støttes omfang og karakter så vidt muligt angives. Anmodningen skal imødekommes i det omfang, det er muligt og med så effektive midler, som situationen muliggør.

76. Den afgivende myndighed vil på et hvilket som helst tidspunkt kunne tilbagekalde den afgivne styrke, hvis egne forhold gør det nødvendigt. Afgivne styrker stilles til rådighed for den modtagende myndighed, idet kommandoen over disse styrker fortsat udøves af egne befalingsmænd.

77. Ved ydelse af støtte ændres intet ved de almindelige regler for ansvarsfordeling, der gælder for løsning af den pågældende opgavetype.

78. I forbindelse med ydelse af støtte skal der drages omsorg for, at de internationale regler for afmærkning af redningsberedskabet ikke kompromitteres. Tillæg A Samarbejdet mellem forsvaret og rednings beredskabet under krise eller krig

Definitioner og supplerende beskrivelser

Ambulancetjeneste (redningsberedskabet)

En under redningsberedskabet organiseret landsomfattende ambulancetjeneste, der mobiliseres under krise eller krig og varetager

- Ambulancetransport af civile syge og sårede fra venteplads til indlæggelsessygehus.

- Ambulancetransport af militære syge og sårede fra en lokalitet (udladestation) uden for et operationsområde til indlæggelsessygehuse eller militære infirmerier.

- Ambulancetransport af syge og sårede fra en sygehusenhed/infirmeri til en anden.

Beredskabsmeddelelse

Ved en beredskabsmeddelelse forstås en meddelelse af beredskabsmæssig betydning, der angår en akut situation af livstruende karakter for et større antal mennesker.

Beredskabsmeddelelser foranlediges udsendt af

- Indenrigsministeriet/Beredskabsstyrelsen

- Miljø- og Energiministeriet/Miljøstyrelsen

- Forsvarsministeriet/Forsvarskommandoen

- Justitsministeriet/Rigspolitichefen/politimestrene og Politidirektøren i København

- Udenrigsministeriet/Udenrigsministeriets Informationssekretariat (UM-info).

Beredskabsmeddelelser udsendes således

- Beredskabsmeddelelsen udsendes til offentligheden af Danmarks Radio på P1, P2, P3 og RDS, samt TV i sendetiden.

Beredskabsmeddelelsen sendes tillige ud over Kalundborg mellembølge (1062 Khz) i sendetiden. TV 2 udsender ligeledes beredskabsmeddelelsen umiddelbart i sendetiden.

- Radioavisen, Danmarks Radio-TV, TV 2 og tekst-TV (både DR-TV og TV 2) gengiver beredskabsmeddelelsen ordret og så hurtigt som muligt.

- Beredskabsmeddelelsen genudsendes.

Ref.: Aftale af 23. juni 1995 mellem Beredskabsstyrelsen, Danmarks Radio og TV 2 om fremgangsmåden ved udsendelse af beredskabsmeddelelser (alarmeringsaftalen), jf. Kommunikationsministeren, Generaldirektoratet for P & T's bekendtgørelse nr. 717 af 28. oktober 1991 om Danmarks Radios og TV 2's forpligtigelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning (Beredskabsmeddelelser).

Beredskabsområde (forsvaret)

Terrænområde, hvori en enhed er i beredskab (dvs. kan gøres disponibel til anvendelse efter omstændighederne eller til løsning af en forud angivet opgave). Se i øvrigt også under kantonnementsområde.

(Redningsberedskabet anvender betegnelsen »udrykningsstation« (beredskabsstilling) for et område, hvor redningsberedskabets styrker placeres under beredskabsforhold.)

Beredskabsregion

Det i beredskabsloven anførte begreb »redningsregion« er i disse samarbejdsbestemmelser betegnet »beredskabsregion«. Beredskabsregionerne er sammenfaldende med militærregionerne.

Biologiske kampstoffer

Ved biologiske kampstoffer forstås levende mikroorganismer eller disse organismers giftige produkter (toksiner), der anvendes som våben med den hensigt at fremkalde sygdom eller død hos mennesker, husdyr eller planter.

Brug af biologiske våben er forbudt i h.t. Genevekonventionen af 1925, og i 1972 blev fremstilling og lagring af biologiske våben ligeledes forbudt.

Evakuation (forsvaret)

Evakuation omfatter al opsamling og transport af syge og sårede.

Evakuationsfly (forsvaret)

Evakuationsfly er fly til transport af syge og sårede over større afstande.

Evakuering

Enhver myndighedsbestemt og myndighedskontrolleret flytning af befolkningen fra dens opholdssted.

Evakueringsbegrebet omfatter tillige flytning af institutioner, materiel, lagre m.v.

Lokalevakuering er en evakuering, der gennemføres inden for egen kommune, både hvad angår evakueringen og indkvarteringen.

Nærevakuering er en evakuering, hvor de evakuerede flyttes til et område i en anden kommune, men inden for egen politikreds.

Fjernevakuering er en evakuering, hvor de evakuerede flyttes til en anden politikreds, hvor indkvartering finder sted.

Evakueringsområde

Ethvert område, hvorfra evakuering iværksættes eller påtænkes iværksat.

Evakueringsvej

Enhver vej, sti eller lignende, jernbane-, skibs- eller flyrute, ad hvilken evakuering foregår eller forventes at skulle foregå.

Feltlazaret (forsvaret)

Militær sanitetsenhed, hvis primære opgave er at modtage syge og sårede med henblik på at kunne udføre kirurgisk behandling.

Fjernevakuering

Se »Evakuering«.

Flugt

En ukontrolleret bevægelse af befolkningen bort fra dens opholdsted som følge af stedfundne eller forventede krigshandlinger.

Forblivere

Personer, der i forbindelse med en evakuering skal forblive i evakueringsområdet med henblik på varetagelse af livsvigtige funktioner.

Forplejningsberedskab (redningsberedskabet)

Forplejningsberedskab er det beredskab, der etableres ved de kommunale redningsberedskaber med henblik på bespisning af evakuerede og andre nødstedte, indsatsstyrker og eventuelle forblivere.

Beredskabet er i et stort antal kommuner sammenlagt med det kommunale redningsberedskabs indkvarteringsberedskab.

Førstehjælp

Førstehjælp er den hjælp, der ydes en tilskadekommen før egentlig lægelig behandling.

Hospitals- og sikkerhedszoner (-lokalitet)

Et i fredstid eller efter fjendtlighedernes begyndelse oprettet område, hvor sårede, syge, gamle og svagelige personer, børn under 15 år, gravide kvinder samt mødre til børn under 7 år kan beskyttes mod krigens virkninger. Se nærmere I Genevekonvention af 12. august 1949 vedrørende beskyttelse af ofre i væbnede konflikter til forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnede styrker i felten, artikel 23, og IV Genevekonvention om beskyttelse af civile personer i krigstid, artikel 14, samt tillæg I til begge konventioner om udkast til overenskomst om hospitals- og sikkerhedszoner og -lokaliteter.

Improvised Explosive Devices (IED)

Hjemmelavede bomber og lignende til lureminering og terrorhandlinger.

Indkvarteringsområde

Et område, hvor evakuerede og andre nødstedte indkvarteres.

Indkvarteringsberedskab (redningsberedskabet)

Indkvarteringsberedskabet er det beredskab, der etableres ved de kommunale redningsberedskaber med det formål at kunne varetage indkvarteringen af evakuerede og andre nødstedte.

Beredskabet er i et stort antal kommuner sammenlagt med det kommunale redningsberedskabs forplejningsberedskab.

Information

Se »Beredskabsmeddelelse«.

Kantonnementsområde

Et område, hvori enheder fra forsvaret eller redningsberedskabet underbringes under tag uden for egne etablissementer.

Se også »Beredskabsområde«.

Kemiske kampstoffer

Ved kemiske kampstoffer (C-kampstoffer) eller krigsgas forstås stoffer, der er fremstillet med henblik på krigsmæssig anvendelse i den hensigt at påføre en modstander tab eller nedsætte hans kampkraft ved hjælp af stoffernes tabsgivende eller inaktiverende virkning.

Lokalevakuering

Se »Evakuering«.

Militært kontrolleret trafikrute (forsvaret)

En militært kontrolleret trafikrute er en rute, hvor trafikken er undergivet visse efter forholdende fastsatte restriktioner.

Restriktionerne fastsættes af den kommandomyndighed, under hvis ressort trafikkontrollen henhører, og medfører begrænsninger af såvel militære som civile brugeres anvendelse af trafiknettet.

Mobilisering

Ved mobilisering forstås den handling, der bringer hele eller dele af totalforsvaret op på fuld krigsstyrke ved indkaldelse af hjemsendt personel, udskrivning af materiel etc..

Mobilisering forudsætter normalt en regeringsbeslutning, dog anses et angreb på landet som en ordre til militær mobilisering, jf. Kgl. Forholdsordre.

National Long Lines Agency (NALLA)

Et koordinerende organ, der i krigstid prioriterer anvendelsen af det offentlige telenet. I NALLA indgår repræsentanter for forsvaret, redningsberedskabet og civile myndigheder.

Northern European Pipeline System (NEPS)

Det af NATO etablerede rørledningssystem til transport af flydende brændstoffer.

Nærevakuering

Se »Evakuering«.

Operationsområde (forsvaret)

En del af landterritoriet, hvis afgrænsning angives af den militære regionschef i overensstemmelse med igangværende eller planlagt kamp. Etableringen af et sådant område giver den militære chef såvel udvidede beføjelser som forøgede forpligtelser over for det civile samfund i området.

Petrol, Oil and Lubricants (POL)-divisionen (forsvaret)

Enhed under Flyvematerielkommandoen til distribution og kontrol med driv- og smøremidler.

Radioaktivt nedfald

Ved radioaktivt nedfald forstås nedfald af forurenede partikler, der efter en kernevåbeneksplosion eller andet radioaktivt udslip føres med vinden og efterhånden falder til jorden.

De radioaktive partikler føres i medvindsretningen over større eller mindre afstande, og kan foruden fra kernevåbeneksplosioner, stamme fra ulykker på kernekraftværker, andre nukleare anlæg (forsknings- og forsøgsreaktorer) og skibsreaktorer, depoter for og transport af nyt og brugt brændsel til disse, samt oparbejdningsanlæg for håndtering eller deponering af brugt reaktorbrændsel.

Den radioaktive forurening er bl.a. afhængig af det anvendte kernevåbens størrelse og eksplosionshøjde og/eller mængden og arten af radioaktivt materiale i det skaderamte objekt.

Sanitetsenhed (forsvaret)

En enhed i forsvaret, der har til opgave at behandle syge og sårede og/eller transportere disse til bagved liggende sanitetsinstallationer.

Sanitetsinstallation (forsvaret)

En indsat sanitetsenhed, der sorterer, behandler og klargør syge og sårede til videre transport, samt i begrænset omfang underbringer og plejer dem.

Sanitetstjeneste (forsvaret)

Sanitetstjeneste er den logistiske virksomhed, der omfatter forebyggelse af sygdomme og skader samt behandling og evakuation af syge og sårede.

Sikringstjeneste

Ved sikringstjeneste forstås den overvågnings- og vagttjeneste, der etableres til beskyttelse af et område eller en lokalitet.

Sygehus

Endeligt behandlingssted for syge, sårede og tilskadekomne, såfremt disse ikke er endeligt behandlet inden.

Se også »Hospitals- og sikkerhedszoner«.

Sygehusberedskab

Sygehusberedskabet er en del af sundhedsberedskabet og omfatter beredskabet i det samlede sygehusvæsen, dvs. i amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab samt på de statslige og private sygehuse, med henblik, på at der under krigsforhold og under større katastrofer i fredstid kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller behandlingssteder uden for sygehusene.

Under krise eller krig indgår sygehusberedskabet i redningsberedskabet, jf. beredskabslovens § 1, stk. 2. Dette indebærer, at sygehusberedskabet i sådanne situationer vil være undergivet redningsberedskabets ledelse.

Sygetog

Sygetog er tog, der er opstillet, herunder særligt afmærket, til indsættelse til transport af syge og sårede over større afstande.

Totalforsvar

Den samlede og koordinerede indsats på alle områder med henblik på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer til at forebygge krig, at forsvare landet samt at opretholde et organiseret og fungerende samfund, herunder beskytte befolkningens liv og ejendom.

Trafikkontrol

Ved trafikkontrol forstås tilrettelæggelse af og kontrol med grupper af køretøjers og visse særligt store eller tunge køretøjers bevægelse ad vejnettet med det formål at fremme styrkernes bevægelighed og udnytte det til rådighed værende vejnet mest effektivt.

Trafiknet

Trafiknet betegner det samlede system af trafikruter og omfatter således udpegede veje, færgestrækninger, jernbanelinier, rørledninger samt sø- og luftforbindelser.

Trafikrute

Se »Militært kontrolleret trafikrute«.

Transporttjeneste

Transporttjeneste er den logistiske virksomhed, der omfatter udnyttelsen af militære og civile ressourcer til gennemførelse af transporter.

Varsling

Redningsberedskabets varsling af befolkningen i tilfælde af umiddelbar fare for angreb med fly og missiler, ved radioaktivt nedfald, angreb med kemiske og biologiske kampstoffer eller andre former for krigshandlinger.

Når faren er overstået, udsender redningsberedskabet signalet: »FAREN ER FORBI - BESKYTTELSEN KAN FORLADES«.