Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer i statens tjeneste (* 1) (Til samtlige ministerier og styrelser)

Bilag 1

Friliste

for nyoprettede kontorfunktionærstillinger (HK), som anses for klassifice-ret, hvis stillingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det nedenfor anførte.

1. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og erfaring, fx som leder af større skrivestuer, journaler eller arkiver med et varieret sagsområde, eller som leder af et lægesekretariat eller SCL- og SCR-arbejde eller kasse, eller selvstændig sagsbehandling på områder af en vis betydning, der kræver specialviden, eller kvalificeret arbejde som sekretær for institutionschef, kan aflønnes som overassistent uden forelæggelse for Finansministeriet.

2. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant og længere erfaring, fx som leder af større skrivestuer, journaler eller arkiver med et kompliceret sagsområde, eller som leder af omfattende SCL- og SCR-arbejde eller større kasse, eller selvstændig sagsbehandling på betydende områder, der kræver specialviden, kan aflønnes som overassistent med kvalifikationstillæg stort 4.700 kr. årlig (okt. 1984-niveau) uden forelæggelse for Finansministeriet.

3. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af selvstændigt, kvalificeret arbejde, som forudsætter relevant uddannelse og længerevarende erfaring, fx som leder af store skrivestuer, journaler eller arkiver med et stort og kompliceret sagsområde, eller som leder af mere omfattende SCL-og SCR-arbejde eller kasse, eller varetagelse af kvalificeret reviderende arbejde, eller selvstændig sagsbehandling på områder, der kræver en stor specialviden, kan aflønnes som kontorfuldmægtig uden forelæggelse for Finansministeriet.

4. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af selvstændigt, kvalificeret arbejde, som forudsætter en længerevarende uddannelse, be-tydelig erfaring og viden som kontorleder med et større antal underordnede eller leder af større og omfattende SCL- og SCR-ekspeditioner, eller som sagsbehandler på betydningsfulde større områder og med selvstændig kompetence i afgørelser og/eller som leder af andre sagsbehandlere eller ved selvstændig, kritisk og omfattende revision, kan aflønnes som ekspeditionssekretær, afdelingsleder II uden forelæggelse for Finansministeriet.

5. Stillinger, der oprettes med henblik på varetagelse af kvalificeret arbejde, og hvor uddannelse som merkonom er en påkrævet forudsætning for udførelsen af mindst 50 pct. af stillingens arbejdsindhold, aflønnes som overassistent uden forelæggelse for Finansministeriet.

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde § 2. Antagelse § 3. Lønmæssige forudsætninger. Elever § 4. Lønmæssige forudsætninger. Assistenter § 5. Lønmæssige forudsætninger. Korrespondenter § 6. Lønmæssige forudsætninger. Kontorassistenter § 7. Løn § 8. Bevarelse af charge ved stillingsskift § 9. Midlertidig tjeneste i højere stilling § 10. Klassificering af nyoprettede stillinger/ kvalifikationstillæg - uden for pulje § 11. Omklassificering til højere stilling/kvalifikationstillæg - inden for pulje § 12. Arbejdstid mv. § 13. Rejsetid § 14. Pauser § 15. Overarbejde § 16. Konvertering til omsorgsdage § 17. Fridage § 18. Sygdom under ferie § 19. Opsigelsesvarsler § 20. Timelønnede medarbejdere og studerende § 21. Organisationsaftalens varighed

Bilag 1 Friliste

Bilag 2 Arbejdstid/fridage

Bilag 3 Protokollat vedr. klinikassistenter

Generelle bemærkninger

1. Finansministeriet og HK/STAT har den 10. oktober 1995 indgået organisationsaftale for kontorfunktionærer og klinikassistenter mfl. i staten.

Aftalen er optaget som bilag til cirkulæret.

Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 19. maj 1995 (* 2) det samlede overenskomstgrundlag.

2. For overenskomstansat kontorpersonale på Færøerne gælder organisationsaftalens bestemmelser med de afvigelser som følge af, at arbejdstiden fortsat andrager 38 timer pr. uge.

3. Finansministeriet skal intet indvende imod, at organisationsaftalen/fælles-overenskomsten, hvor det er muligt, også anvendes på overenskomstansat kontorpersonale i tilskudsberettigede institutioner. Der henvises til Budgetvejledning 1995, punkt 21.35.

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

4. Til § 2. Antagelse

I tilfælde af ansættelse af KVU-praktikanter (Korte Videregående Uddannelser), skal spørgsmålet om løn- og ansættelsesvilkårene forelægges for Finansministeriet til forhandling med HK/STAT.

5. Til § 3. Elever

Med cirkulære af 10. juli 1991 (APD.nr 64/91) har Finansministeriet ud-sendt vejledning om ansættelses- og uddannelsesforhold for kontorelever i staten.

I cirkulærer af 6. april og 4. oktober 1993 (APD.nr. 25/93 og 75/93) ( 3) har Finansministeriet udsendt en omtale af de vilkår, der gælder ved ansættelse af elever, herunder også i hvilket omfang elevers udgifter til befordring til/fra skole skal godtgøres. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at med virkning fra 3. juli 1995 forhøjes det km-tal, den samlede skolevej mindst skal udgøre for at godtgørelse kan opnås, fra 20 km. til 24 km., ligesom godtgørelsen ved anvendelse af eget transportmiddel forhøjes fra 62 øre til 64 øre pr. kørt km.

6. Til § 10. Klassificering

Med virkning fra 1. oktober 1995 åbnes mulighed for i særlige tilfælde at klassificere en nyoprettet stilling i en lønramme over afdelingsleder I, men højst svarende til lønramme 36.

I konsekvens heraf udgår fra samme tidspunkt det hidtidige stk. 3 om klassificering i ganske særlige tilfælde af en nyoprettet stilling på et skalatrin, der ligger over slutlønnen i afdelingsleder I-lønskalaen.

7. Til § 11. Omklassificering/Genbesættelse/Konvertering

Bestemmelsen i stk. 2 om genanvendelse af ledige stillinger som overassistent og højere er ophævet.

I konsekvens heraf er også Finansministeriets cirkulære af 27. april 1988 (LP nr. 50/88) om konvertering af ledige avancementsstillinger (HK) til tjenestemandsstillinger ophævet.

Endvidere gøres opmærksom på, at bestemmelserne i § 9 i cirkulære af 7. april 1993 (APD nr. 24/93) om lokalløn og chefløn om Tidligere genanvendelsesordninger er bortfaldet, jf. § 16 i aftale af 12. juni 1995 om lokalløn og chefløn, der blev udsendt ved cir. af s.d. (Fmst. nr. 26/95).(* 4)

8. Til § 16. Konvertering til omsorgsdage

Som led i overenskomstforhandlingerne i 1995 blev der i barselsaftalen (* 5) indført ret til 10 omsorgsdage som følge af barsel og adoption for ansatte, der bliver forældre efter den nye aftales ikrafttræden.

I tilknytning hertil blev det samtidig aftalt at åbne mulighed for, at ansatte, herunder også medarbejdere der ikke opfylder betingelserne for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen, kan opspare omsorgsdage ved konvertering af eventuel ikke-afviklet afspadseringsfrihed, der er givet som kompensation for tidligere udført over-/merarbejde eller for arbejde på ubekvemme tidspunkter (»37/2-opsparingsordningen«).

Ordningen er frivillig, således at det er den ansatte, der vælger, om den ikke-afviklede frihed skal honoreres efter de almindelige regler om over-/merarbejdsbetaling eller konverteres til omsorgsdage.

Der kan fastsættes et maksimum for antallet af afspadseringstimer, der kan omdannes til omsorgsdage. Maksimum fastsættes af ansættelsesmyndigheden, dog således at de ansatte som minimum skal

have mulighed for at opspare 10 omsorgsdage. ------------------

Cirkulæret har virkning fra 1. april 1995 . Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 11. oktober 1993 (APD nr. 80/93). (* 6)

Eventuelle tvivlsspørgsmål forventes forelagt for Finansministeriet.

Finansministeriet

Den 1. november 1995

P.M.V.

E.B.

Niels Erik Bisgaard

ORGANISATIONSAFTALE

FOR KONTORFUNKTIONÆRER

I STATENS TJENESTE

Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.

Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer.

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde

Personligt område

1) Kontorelever, måneds- og timelønnede kontorfunktionærer, studerende.

2) Klinikassistentelever, måneds- og timelønnede klinikassistenter.

3) Andre personalegrupper, som der er enighed om at henføre til organisationsaftalen.

Geografisk område

Organisationsaftalen omfatter ikke

1) Post Danmark, DSB, Statsvirksomheden Bornholmstrafikken,

2) kontorfunktionærer, som er udsendt til eller antaget i Grønland.

Bilag 2

Oversigt over visse af de for tjenestemænd gældende regler vedrørende arbejdstid, fridage, natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag samt indgreb i på forhånd fastlagte fridage.

1. Arbejdstid

For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en godkendt tjenestefordeling er udført i tiden kl. 17.00 til 06.00, ydes der 2 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14.00 til 17.00 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00.

Stk. 2. Den således indtjente frihed afvikles ved tildeling af ekstra fridage af den i punkt 2, stk. 8, fastsatte længde.

Stk. 3. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle være udført tjeneste den pågældende dag. Såfremt der ikke var fastsat en bestemt arbejdstid, nedsættes den indtjente frihed med 7,4 timer.

Stk. 4. Regnskabet over indtjent frihed opgøres endeligt en gang årligt for perioden 1. oktober til 30. september. Eventuelle resttimer, som ikke udløser frihed, jf. stk. 1, overføres til den følgende periode.

Stk. 5. Den efter stk. 1 indtjente frihed skal være endeligt afviklet senest 31. marts i det efter den i stk. 4 nævnte opgørelsesperiode nærmest følgende år. Såfremt friheden ikke er afviklet inden nævnte frist, ydes der for tilgodehavende indtjent frihed tjenestemanden et kontant vederlag beregnet efter satserne for overarbejde på udbetalingstidspunktet.

Stk. 6. Når personalet i en del af arbejdstiden må opholde sig på tjenestestedet for at være til rådighed, medregnes kun 3/4 af rådighedstiden som tjeneste. Tilsvarende tjeneste i hjemmet medregnes med 1/3 af tiden.

Stk. 7. De i stk. 6 nævnte bestemmelser kan fraviges, når dette efter rådighedstjenestens karakter må anses for rimeligt.

2. Fridage

Der tilkommer hver tjenestemand 52 fridage årligt.

Stk. 2. I de måneder, hvori der forekommer helligdage uden for søndage, (* 8) forhøjes antallet af fridage tilsvarende for de tjenestemænd, der ikke i for vejen altid har fri på disse dage.

Stk. 3. Mellem den enkelte styrelse og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales en fridagsturnus eller fordeling af fridagene med angivelse af det mindste antal fridage pr. måned eller anden aftalt periode, og således at der i et kvartal skal gives 13 fridage af den i stk. 7 fastsatte længde eller et dertil svarende antal fridage af den i stk. 8 fastsatte længde. Der bør så vidt muligt tildeles tjenestemanden 1 fridag pr. uge, og der må højst være 10 arbejdsdage mellem fridagene. Fridagene skal så vidt muligt lægges på søn- og helligdage.

Stk. 4. I det omfang det er muligt, skal tjenestemændene i løbet af hvert kalenderår, i hvilket de har forrettet tjeneste hele året, have adgang til mindst 30 dages frihed på søn- og helligdage. For tjenestemænd, der an-sættes i løbet af kalenderåret, nedsættes adgangen til helligdagsfrihed i forhold til tjenesten inden for året, således at tallet 30 formindskes med 3 for hver måned, hvori den pågældende ikke har været ansat i staten. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er ydet den fornødne helligdagsfrihed, bortses fra søn- og helligdage, som falder i sygeperioder. For hver 11 sygedage i løbet af kalenderåret nedsættes tallet 30 med 1. Søn- og helligdage, der falder i ferier, betragtes som helligdagsfrihed.

Stk. 5. Ved helligdagsfrihed forstås frihed i mindst 36 timer inden for tidsrummet kl. 17.00 dagen før helligdagen og kl. 8.00 dagen efter helligdagen.

Stk. 6. Såfremt en tjenestemand ikke i løbet af et kalenderår får den ham tilkommende helligdagsfrihed, ydes der ham i det følgende ferieår et antal særlige feriedage, således at der for hver mistet helligdagsfrihed indtil 11 inklusive gives 1/2 feriedag med afrunding opad til hel feriedag og for hver yderligere mistet helligdagsfrihed 1 feriedag.

Stk. 7. De i stk. 1 nævnte fridage skal - bortset fra de nedenfor i stk. 8 nævnte tilfælde - have en længde af mindst 64 timer, dog at de kan betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort fra 56 til 64 timer, såfremt denne fritid omfatter 2 hele kalenderdøgn.

Stk. 8. Inden for tjenesteområder, hvor særlige forhold, som fx tjenestestedernes åbningstid, hensynet til publikumsbetjening eller tjenestens karakter, bevirker, at de i stk. 7 nævnte fridage ikke, eller ikke alle, kan gives en længde som fastsat i stk. 7, skal der i stedet for hver sådan fridag tildeles 2 fridage, der hver skal have en længde af mindst 40 timer. Fridagen kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer, såfremt der heri indgår et helt kalenderdøgn.

Stk. 9. De i stk. 2 nævnte fridage skal have en længde som fastsat ovenfor i stk. 8.

Stk. 10. Såfremt 2 eller flere fridage af den i stk. 7 angivne længde sammenlægges, skal den første opfylde betingelserne i stk. 7, medens de øvrige skal vare 48 timer.

Stk. 11. Såfremt en fridag af den i stk. 7 angivne længde sammenlægges med fridage af den i stk. 8 angivne længde, skal den første opfylde betingelserne i stk. 7, medens de øvrige fridage hver skal vare 24 timer.

Stk. 12. Såfremt 2 eller flere fridage af den i stk. 8 angivne længde sammenlægges, skal de 2 første tilsammen have en længde, som angivet i stk. 7, medens de øvrige skal vare 24 timer.

§ 2. Antagelse

Ved antagelse af medarbejdere bør der først rettes henvendelse til det nærmeste AF-kontor.

Stk. 2. Der bør fortrinsvis søges ansat medarbejdere, som har gennemført den for vedkommende gruppe fastsatte faglige uddannelse.

Stk. 3. Før der sker nyansættelse på deltid, skal det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.

Lønmæssige forudsætninger

Bilag 3

PROTOKOLLAT

Der er under forhandlinger den 24. september 1993 mellem Finansministeriet og HK/STAT vedrørende ansættelsesforholdene for klinikassistentelever, efg-elever og klinikassistenter opnået enighed om følgende

1. For de nævnte medarbejdere, der er ansat ved Tandlægeskolerne under Københavns og Århus' universiteter og de til disse knyttede skoler for klinikassistenter og tandplejere, og hvis arbejde er knyttet til de for nævnte institutioner gældende undervisningsperioder, reduceres de i organisationsaftalen nævnte lønninger, der er baseret på en årlig arbejdstid af 1924 timer, i forhold til den reducerede arbejdstid ved hjælp af en særlig reduktionsbrøk, der fastsættes således

Tælleren fremkommer ved for hvert ferieår at opgøre antallet af undervisningsdage (arbejdsdage) tillagt antallet af feriedage, søgnehelligdage og kutymemæssige fridage, hvorefter det samlede antal dage multipliceres med 7 timer og 24 minutter. Det fremkomne tal sættes i forhold til det samlede antal årlige arbejdstimer på 1924, som udgør nævneren .

2. Det forudsættes, at den konkrete reduktionsbrøk og ændringer heraf, på det under punkt 1 anførte grundlag, aftales mellem HK/STAT og institutionerne.

3. Nærværende protokollat afløser protokollat af 29. juli 1991.

København, den 24. september 1993

HK/STAT Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Hanne Hansen Niels Paludan

§ 3. Elever

For kontor- og klinikassistentelever med en elevtid under 3 år afkortes antallet af lønsatser tilsvarende, således at de sidste satser er gældende.

Stk. 2. Elever, hvis praktikperiode forlænges, uden at det skyldes en de pågældende tilregnelig årsag, aflønnes indtil udgangen af den måned, hvori uddannelsen afsluttes, med følgende procentdele af skalatrin 12 ekskl. dyrtidstillæg: Under 19 år: 90 pct./over 19 år: 95 pct.

Stk. 3. Elever, der fortsætter uden afbrydelse som udlært i samme institution, indplaceres på assistentlønskalaens 2. trin (skalatrin 13) fra den første efter det fyldte 20. år. Oprykning til skalatrin 14 sker 24 måneder efter udlæringsdatoen.

Stk. 4. Hvor undervisning af elever finder sted på handelsskole, ydes der fornøden tjenestefrihed uden lønafkortning. Finder undervisningen sted på frilørdage, ydes tilsvarende tjenestefrihed på en anden af ugens dage. Så-fremt det af vedkommende institution kræves, at eleven skal gennemgå specialkurser, betaler institutionen de dermed forbundne udgifter.

§ 4. Assistenter

Kontorfunktionærer med følgende uddannelser ansættes som assistent

a) Lærlinge- og efguddannelse i kontorfaget,

b) Uddannelse efter Lov om Erhvervsuddannelser af 29. maj 1991

1. i kontorfaget efter Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 15. april 1994 om kontoruddannelsen,

2. som informatikassistent efter Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 28. juni 1991,

c) Korrespondentuddannelse fra handelshøjskolerne (se også § 5),

d) Anerkendt uddannelse som lægesekretær,

e) Andre uddannelser, som er godkendt af OmKOF (Områdeudvalget for kontoruddannelser til den offentlige forvaltning) eller Undervisningsministeriet,

f) Anden egentlig erhvervsfaglig uddannelse end i kontorfaget, når uddannelsen er en nødvendig forudsætning for varetagelse af stillingen.

Stk. 2. Faguddannede klinikassistenter ansættes som assistent.

Stk. 3. For klinikassistentelever og klinikassistenter ved tandlægeskolerne ved Københavns og Aarhus' universiteter samt ved de til disse knyttede skoler for klinikassistenter og tandplejere gælder i øvrigt det som bilag 3 nævnte protokollat.

§ 5. Korrespondenter

Korrespondenter med uddannelse fra handelshøjskolerne, for hvem fremmedsprogligt arbejde udgør en overvejende del af den enkeltes arbejdstid, eller hvor uddannelsen er en nødvendig forudsætning for væsentlige arbejdsopgaver, ansættes som overassistent.

§ 6. Kontorassistenter

Kontorfunktionærer samt klinikassistenter, der er fyldt 18 år, og som er uden elev-/lærlingeuddannelse, ansættes som kontorassistent.

Kontorassistenter og uuddannede klinikassistenter kan oprykkes til aflønning som assistent, når de i 1 år har stået på sluttrin som kontorassistent.

Stk. 2. Kontorfunktionærer samt klinikassistenter uden elev-/lærlingeud-dannelse vil straks fra antagelsen kunne aflønnes med assistentløn, når ansættelsesmyndigheden skønner, at betingelserne herfor er til stede. Den lønmæssige placering sker herefter på det løntrin som assistent, der ligger nærmest over den løn, de ville have fået ved ansættelse som kontorassistent.

I særlige tilfælde kan indplacering ske direkte som assistent efter forhandling mellem institutionen og HK/STAT.

§ 7. Løn

Elever

=============================================================

1. elevår med 42 pct. af skalatrin 12 ekskl. dyrtidstillæg

2. elevår med 50 pct. af skalatrin 12 ekskl. dyrtidstillæg

3. elevår med 55 pct. af skalatrin 12 ekskl. dyrtidstillæg

=============================================================

Herudover ydes et særligt tillæg, der for elever under 18 år udgør 1.449 kr. årligt og for elever over 18 år 2.898 kr. årligt.

Kontorfunktionærer

=====================================================================

Anciennitet år ------------------------------------------------- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 ------------------------------------------------- Skalatrin --------------------------------------------------------------------- Kontorass./ klinikass. 1) 8 8 9 9 11 13 14 15 -------------- Assistent/ Klinikass. 2) 12 13 13 14 15 16 17 17 18 18 19 19 21 3) -------------- Overass. 21 3 21 3 22 22 23 23 25 25 26 -------------- Kontorfuldm. 27 27 29 29 31 31 33 -------------- Afd.leder II/ Beregner/ Eksp.sekr. 32 32 34 34 36 36 38 -------------- Afd.leder I 39 39 41 41 43 =====================================================================

1) Kontorassistenter og ikke-faguddannede klinikassistenter, der er fyldt 18 år, men ikke 19 år, eller som har mindre end 1 års forudgående beskæftigelse ved faget, aflønnes med 95 pct. af skalatrin 6 ekskl. dyrtidstillæg. Er den pågældende fyldt 30 år, kan indplacering dog ikke ske lavere end skalatrin 9 (anc. år 3).

2) Assistenter og faguddannede klinikassistenter, som ikke er fyldt 19 år, aflønnes i tiden indtil udgangen af den måned, hvori denne alder opnås, med 90 pct. af skalatrin 12 ekskl. dyrtidstillæg.

3) Tillæg 1.000 kr. årligt (okt. 1984-niveau).

§ 8. Bevarelse af charge ved stillingsskift

Finansministeriet afgør efter forhandling med HK/STAT om en kontorfunktionær, der er lønnet som overassistent eller højere, eller som oppebærer et kvalifikationstillæg, ved direkte overgang til ansættelse i en anden stilling med lavere charge bevarer den hidtidige charge/kvalifikationstillæg.

§ 9. Midlertidig tjeneste i højere stilling

En assistent, overassistent, kontorfuldmægtig eller ekspeditionssekretær/afdelingsleder, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i en højere stilling under denne organisationsaftale eller i en tjenestemandsstilling, er berettiget til betaling i overensstemmelse med de for tjenestemænd gældende regler, jf. cirkulære af 24. august l979 om aftale om betaling til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling, under forudsætning af at kontorfunktionæren overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.

Tilsvarende gælder for kontorassistenter, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i stillinger som overassistent og højere samt for kontorfunktionærer, der efter anmodning gør midlertidig tjeneste i stillinger under denne organisationsaftale, hvortil er knyttet et kvalifikationstillæg.

§ 10. Klassificering af nyoprettede stillinger/kvalifikationstillæg - uden for pulje

Klassificering som overassistent og højere og/eller med kvalifikationstillæg af nyoprettede kontorfunktionærstillinger er foretaget i det omfang, stil-lingsbetegnelse og funktionsbeskrivelse svarer til det i frilisten (bilag 1) anførte, og der skal derfor ikke indgås aftale herom. Frilisten kan ikke anvendes til omklassificering af bestående stillinger.

Stk. 2. Er den nyoprettede kontorfunktionærstilling som overassistent og højere og/eller med kvalifikationstillæg ikke optaget på friliste, skal der mellem ansættelsesmyndigheden og HK/STAT optages forhandling med henblik på indgåelse af aftale om klassificeringen.

Stk. 3. Såfremt der til en nyoprettet stilling i ganske særlige tilfælde er knyttet ansvar, kompetence og krav om kvalifikationer, der nødvendiggør en aflønning på et skalatrin, der ligger ud over slutlønnen i afdelingsleder I-lønskalaen, forelægges forslag herom for Finansministeriet til endelig afgørelse efter forhandling med HK/STAT. Ved ledighed tilbageføres stillingen til den oprindelige klassificering. Udgiften skal afholdes af lokallønspuljen eller af en central pulje. Dette afsnit udgår pr. 1. okt. 1995 , og afløses af, at

såfremt det til en nyoprettet stilling knyttede indhold er af administrativ, kontormæssig art, og der til stillingen er knyttet ansvar, kompetence og krav om kvalifikationer, som nødvendiggør en aflønning højere end efter afdelingsleder I-skalaen, kan stillingen i særlige tilfælde klassificeres i en lønramme over dette niveau, dog højst svarende til lønramme 36.

Stk. 4. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets cirkulære af 28. Aug. 1995 om klassificering og omklassificering (Fmst. Nr. 23/95). (* 7)

§ 11. Omklassificering til højere stilling/kvalifikationstillæg

- inden for pulje

Oprykning til overassistent og højere eller ydelse af kvalifikationstillæg finder sted efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om lokalløn og chefløn 1995. (* 4)

Stk. 2. Ved oprykning efter §§ 6 og 11 sker indplacering på det skalatrin, der ligger nærmest over den nuværende skalaløn med evt. kvalifikationstillæg, som samtidig bortfalder, jf. dog stk. 1. Såfremt funktionæren i sin hidtidige stilling ved anciennitetstillæg ville have opnået en løn med evt. kvalifikationstillæg, der svarer til eller er højere end lønnen efter indplacering i den højere stilling, opnår den pågældende fra samme tidspunkt nyt anciennitetstillæg.

§ 12. Arbejdstid mv.

De i § 7 omhandlede lønninger er beregnet for fuld arbejdstid, der er 37 timer ugentlig inklusive spisepause af indtil 1/2 times varighed pr. arbejdsdag.

I særlige tilfælde kan den ugentlige arbejdstid, hvis der er enighed mellem institutionen og tillidsrepræsentanten herom, tilrettelægges med varierende tider således, at den over en periode (maksimalt 8 uger) i gennemsnit udgør 37 timer. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelsen fra overenskomstpe-rioden 1987-91 (på 2 timer) opspares til hele fridage til senere afvikling.

Stk. 2. Hvor det er muligt, tilrettelægges arbejdstiden efter lokal forhandling på ugens 5 første hverdage.

Stk. 3. Nedsat arbejdstid kan bevilges, når tjenesten tillader det, og i så fald reduceres lønnen og eventuelt kvalifikationstillæg tilsvarende. Såfremt et andragende om nedsat arbejdstid afslås, skal afslaget efter anmodning begrundes skriftligt. Der henvises i øvrigt til § 2, stk. 3.

Stk. 4. I øvrigt følges tjenestemændenes regler om arbejdsstid, §§ 5, 8, 12, 13, 14 og 15 i aftale af 1. oktober 1990 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel mfl. (APD.nr. 126/90), jf. bilag 2.

§ 13. Rejsetid

Den tid uden for tjenestestedets normale kontortid, som medgår til rejsetid i forbindelse med tjenesterejser, afspadseres.

Såfremt afspadsering ikke har været mulig i den måned, som følger efter den måned, hvori tjenesterejsen har fundet sted, ydes der betaling med 1/1924 af årslønnen pr. time med tillæg af 50 pct.

Rejsetiden opgøres efter de for tjenestemænd gældende regler, ligesom der ydes natpenge samt lørdags- og søndagsgodtgørelse efter de for tjenestemænd gældende regler.

§ 14. Pauser

Kontorfunktionærer har ret til følgende spisepause

under 1/2 arbejdstid ingen spisepause fra 1/2 til 2/3 arbejdstid 15 min. spisepause 2/3 arbejdstid og derover indtil 1/2 times spisepause.

Stk. 2. Ved overarbejde af indtil 2 timers varighed ydes en betalt spisepause på 1/4 time. Varer overarbejdet ud over 2 timer, udvides spisepausen til 1/2 time.

§ 15. Overarbejde

Overarbejde bør så vidt muligt undgås.

Stk. 2. For beordret og kontrollabelt arbejde på tjenestestedet, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte daglige arbejdstid, ydes, når der ikke er tale om forskudttids- eller turnustjeneste, som overtidsbetaling et tillæg til timelønnen, der udgør følgende

For 1., 2. og 3. overtime 50 pct. For 4. og følgende overtime samt for overarbejde på søn- og helligdage 100 pct.

Til deltidsansatte ydes overarbejdsbetaling efter ovenstående bestemmelser, når arbejdet strækker sig ud over normal kontortids ophør.

Overtidsbetaling ydes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på frilørdage beregnes som almindeligt overarbejde.

Stk. 3. Timelønnen beregnes som 1/1924 af den for kontorfunktionæren i henhold til § 7 fastsatte årsløn.

Stk. 4. Der kan ikke ydes overtidsbetaling til afdelingsledere II og højere, til hvem der dog, hvis der pålægges dem overarbejde af større omfang, kan udbetales et passende vederlag, der fastsættes under hensyn til den ansattes lønmæssige placering.

Stk. 5. Såfremt overarbejdet ikke er varslet dagen før, skal der så vidt muligt tages hensyn til ønsker om fritagelse for deltagelse i overarbejdet.

Stk. 6. Såfremt en kontorfunktionær tilkaldes til overarbejde efter at have forladt arbejdspladsen ved normal arbejdstids ophør, og tilkaldet ikke sker

under pålagt rådighedstjeneste, ydes der for tilkaldet 1 timeløn med tillæg af 50 pct.

Ved tjeneste, som udføres efter, at kontorfunktionæren er tilkaldt, og hvor tjenesten ikke er et led i rådighedstjeneste, ydes afspadsering for mindst 3 timer. Såfremt afspadsering ikke har kunnet finde sted, ydes betaling efter stk. 2.

Undtaget fra denne bestemmelse er kontorfunktionærer med løn som afdelingsleder II og højere.

Stk. 7. Overarbejde skal så vidt muligt godtgøres med frihed af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til de i stk. 2 nævnte procentsatser.

§ 16. Konvertering til omsorgsdage

Hvis over-/merarbejde ikke har kunnet afspadseres inden for en lokalt fastsat frist, kan den ansatte i stedet vælge at få den ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for frihed, der er optjent som kompensation for udført tjeneste i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 6.00, jf. bilag 2.

Stk. 3. Sådanne omsorgsdage/-timer registreres sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i forbindelse med barsel og adoption, jf. den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne indgåede aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Omsorgsdagene/-timerne afvikles efter anmodning i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 i nævnte aftale.

Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelsen i stk. 1 og 2 er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med over-/merarbejdsbetaling.

Stk. 5. Den enkelte ansættelsesmyndighed kan fastsætte et maksimum pr. medarbejder for antallet af over-/merarbejdstimer, der kan konverteres til omsorgsdage/-timer. Maksimum kan dog ikke fastsættes lavere end et timetal svarende til i alt 10 omsorgsdage.

§ 17. Fridage

Der tilkommer de efter organisationsaftalen ansatte kontorfunktionærer fridage efter de for tjenestemænd gældende regler, jf. § 12, stk. 4.

Tjeneste på mistede fridage behandles som overtid i henhold til § 15.

For kontorfunktionærer, der udfører tjeneste i fast skiftende turnus, ydes godtgørelse for mistede fridage som for overarbejde på søn- og helligdage.

§ 18. Sygdom under ferie

Suspension og ydelse af erstatningsferie kan finde sted under en kontorfunktionærs sygdom, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, om sygdommen er af længere varighed, om den er af alvorligere karakter, om den hindrer kontorfunktionæren i at benytte tjenestefriheden på rimelig måde som ferie, og om den skyldes tjenstlig tilskadekomst.

§ 19. Opsigelsesvarsler

For kontorfunktionærer samt klinikassistenter gælder, at de ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer det opsigelsesvarsel, der tilkommer dem fra statens side. Længden af opsigelsesvarslet beregnes på grundlag af den tid, i hvilken de umiddelbart forud for afskedigelsestidspunktet har haft uafbrudt ansættelse i statens tjeneste.

Stk. 2. Tilsvarende gælder i forbindelse med opsigelse på grund af sygdom, jf. 120-dages reglen.

Stk. 3. Det forhold, at den i stk. 1 nævnte medarbejder ved direkte overgang til ansættelse i en anden statsinstitution bevarer et oparbejdet opsigelsesvarsel, hindrer ikke det nye ansættelsessted i med den pågældende at indgå sædvanlig kontrakt om, at vedkommende i de første 3 måneder er ansat på prøve, og at opsigelsesvarslet i dette tidsrum er 14 dage fra institutionens side.

§ 20. Timelønnede medarbejdere og studerende

For timelønnede kontorfunktionærer samt klinikassistenter sker den lønmæssige placering som kontorassistent eller assistent efter samme retningslinier som for månedslønnede medarbejdere.

Medarbejdere, der er beskæftiget 15 timer ugentlig og derover, overgår til aflønning på månedsløn senest 3 måneder efter ansættelsen.

Fortsat anvendelse af timeløn ud over de første 3 måneders ansættelse kan dog ske i ganske særlige tilfælde, fx hvor der er tale om uensartet beskæftigelse eller ved en kortvarig forlængelse på indtil 2 måneder af ansættelsesforholdet.

Stk. 2. Studerende, der beskæftiges som kontorfunktionærer, og som er aktive studerende og dokumenterer at være indskrevet ved en højere læreanstalt, aflønnes som kontorassistent, idet den lønmæssige indplacering sker efter samme retningslinier, men med løntrin 5 (skt. 11) som slutløn.

Tidligere beskæftigelse som studerende i staten eller i en kommunes tjeneste samt anden beskæftigelse ved kontorfaget, som den pågældende har haft inden ansættelsen, medregnes som anciennitetsgivende ved fastsættelse af timelønnen.

Studerende, der har læst ved en højere læreanstalt i 2 år og bestået de inden for dette tidsrum forudsatte prøver og eksaminer, får godskrevet 1 års anciennitet.

Til studerende, der har læst ved en højere læreanstalt i 2 år og bestået de forudsatte prøver og eksaminer, kan der ydes et kvalifikationstillæg på 1,63 kr. pr. time (okt. 1984-niveau), såfremt de udfører kvalificeret arbejde i forhold til det arbejde, som studerende i almindelighed udfører.

Aflønning med timeløn som studerende kan længst finde sted indtil 7 år i alt.

Stk. 3. Timelønnen efter stk. 1 - 2 beregnes som 1/1924 af den til den pågældendes alder og anciennitet svarende årsløn. Med hensyn til opnåelse af alderstillæg henvises til fællesoverenskomstens bestemmelser om løn-anciennitet, § 5, pkt. 4.

Stk. 4. Med hensyn til betaling for overarbejde og forskudt arbejde henvises til § 15 samt fællesoverenskomstens bestemmelser herom.

§ 21. Organisationsaftalens varighed

Denne organisationsaftale gælder fra 1. april 1995 og kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1997.

Stk. 2. Enhver regulering - bortset fra alderstillæg - af aflønning stilles i bero fra den 31. marts, da en eventuel opsigelse får virkning, og indtil ny organisationsaftale indgås.

København, den 10. oktober 1995

Finansministeriet

HK/STAT P.M.V.

E.B.

Ove Hygum Karsten Ole Knudsen

Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer i statens tjeneste (* 1)

(Til samtlige ministerier og styrelser)

INDHOLD

CIRKULÆRE

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser

ORGANISATIONSAFTALE