Cirkulære om elevaftale indenfor en række håndværksfag (* 1)
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
§ 1. Aftalens område § 2. Løn § 3. ATP § 4. Lønudbetaling § 5. Pension § 6. Gruppelivsordning § 7. Befordringsgodtgørelse § 8. Refusion af udgifter i forbindelse med skoleophold § 9. Overarbejde § 10. Adgang til akkord § 11. Barsel, adoption og omsorgsdage § 12. Sygdom § 13. Prøvetid § 14. Overgang til beskæftigelse som udlært ved samme institution § 15. Ikrafttræden og opsigelse
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Finansministeriet har med en række håndværkerorganisationer indgået vedlagte aftale, om aflønning af elever inden for en række håndværksfag.
Elevforhold er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 271 af 15. april 1994 om erhvervsuddannelser.
Denne aftale gælder for elever inden for de medunderskrivende håndvær- kerorganisationers fagområder og omfatter samtlige statsinstitutioner mv., hvor der etableres elevforhold.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 2. Løn
Lønningerne til elever fremgår af Finansministeriets lønoversigter.
Der er enighed mellem organisationsaftalens parter om, at elever skal indplaceres på 2. løntrin, når de ansættes efter at have afsluttet 2. skoleperiode.
Til § 7. Befordringsgodtgørelse
Befordringsgodtgørelsen udgør 62 øre pr. kørt km. i eget transportmiddel over 20 km. Med virkning fra den 3. juli 1995 ændres befordringsgodt-gørelsen til 64 øre pr. kørt km. i eget transportmiddel over 24 km.
Til § 9. Overarbejde
Der er mellem organisationsaftalens parter enighed om, at tillægget på 50 pct. som hidtil ydes for overarbejde, som har fundet sted de 3 første klokketimer efter normal arbejdstids ophør, medens der for overarbejde udført i tiden herefter ydes tillæg på 100 pct.
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 1995. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 14. april 1994 (APD. nr. 40/94).
Finansministeriet
Den 1. november 1995
P.M.V.
E.B.
Christian Christensen
AFTALE OM
AFLØNNING AF ELEVER INDEN FOR EN RÆKKE HÅNDVÆRKERFAG.
§ 1. Aftalens område
Denne aftale er gældende, hvor der i statslige institutioner mv. etableres elevforhold, med henblik på uddannelse som håndværker, inden for de medunderskrevne håndværkerorganisationers fagområder.
De på institutionen gældende aftaler og overenskomster om løn- og ansættelsesforhold for håndværkere finder tillige anvendelse for elever med de undtagelser, som følger af denne aftale.
§ 2. Løn
Elever aflønnes med følgende procentsatser af den for tjenestemænd på skalatrin 15 gældende løn, bortset fra dyrtidstillæg
1. Uddannelsesår: 24 pct. 2. Uddannelsesår: 35 pct. 3. Uddannelsesår: 47 pct. 4. Uddannelsesår: 58 pct. 5. Uddannelsesår: 69 pct.
Stk. 2. Til lønnen ydes et dyrtidstillæg, der for fuldtidsbeskæftigede over 18 år udgør 28.080 kr. årlig og for fuldtidsbeskæftigede under 18 år udgør 14.040 kr. årlig.
Stk. 3. Til elever ydes med oprindelig hjemmel i lov nr. 532 af 28. de- cember 1979 om ændring af dyrtidsregulering mv. et særligt tillæg, der for elever under 18 år udgør 1.449 kr. årlig og for elever over 18 år 2.898 kr. årlig.
§ 3. ATP
Elever er omfattet af ATP.
§ 4. Lønudbetaling
Elever aflønnes månedsvis bagud.
§ 5. Pension
Elever er omfattet af § 6, Pension, i fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel. (* 2)
§ 6. Gruppelivsordning
Elever er omfattet af gruppelivsordningen for overenskomstansatte pr. 1. april 1995.
§ 7. Befordringsgodtgørelse
Til elever ydes der befordringsgodtgørelse til og fra skole efter de til enhver tid gældende retningslinier beskrevet i Finansministeriets cirkulære om vilkår i forbindelse med ansættelse af elever. (* 3)
§ 8. Refusion af udgifter i forbindelse med skoleophold
Elever kan med virkning fra 1. april 1996 få godtgjort udgifter i forbindelse med ophold på erhvervsskoler jf. § 38 pkt. 11 i fælles-overenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel. (* 2)
§ 9. Overarbejde
Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.
Stk. 2. Elever over 18 år kan undtagelsesvis deltage i overarbejde.
Stk. 3. Hvis elever i henhold til stk. 2 deltager i overarbejde, betales dette med timeløn, jfr. § 2, med følgende tillæg
1) På hverdage de første 3 klokketimer efter normal arbejdstids ophør 50 pct, de følgende timer 100 pct.
2) På søn- og helligdage 100 pct.
Afspadsering af overarbejde følger de for udlærte håndværkere ved den pågældende institution gældende regler.
§ 10. Adgang til akkord
Hos DSB og i Forsvaret, hvor elever hidtil har haft adgang til at arbejde i akkord, bevares denne adgang i det hidtidige omfang.
Hvis der på andre institutioner er eller måtte blive etableret adgang for udlærte håndværkere til at arbejde i akkord, kan der optages forhandlin-ger om, hvorvidt elever på disse institutioner skal have adgang til at arbejde i akkord.
§ 11. Barsel, adoption og omsorgsdage
Elever er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og Centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage. (* 4)
§ 12. Sygdom
Elever får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten.
§ 13. Prøvetid
Prøvetiden er 3 måneder fra begyndelsesdagen.
§ 14. Overgang til beskæftigelse som udlært ved samme institution
Hvis der mellem institutionen og den enkelte elev er enighed om, at den pågældende umiddelbart overgår til beskæftigelse som udlært inden for fagområdet efter elevtiden, videreføres optjent anciennitet, bortset fra lønanciennitet.
§ 15. Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen har virkning fra 1. april 1995 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1997.
København, den 7. september 1995.
Dansk El-Forbund Finansministeriet
Bjarne Larsson P.M.V.
E.B.
Dansk Metalarbejderforbund Carsten Holm
Erland Christiansen
Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark
Knud Jensen
Blik- og Rørarbejderforbundet
Kurt H. Jakobsen
Malerforbundet i Danmark
Mogens Pedersen
Cirkulære om elevaftale indenfor en række håndværksfag (* 1)
INDHOLD
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 2. Løn
Til § 7. Befordringsgodtgørelse
Til § 9. Overarbejde
AFTALE