Vejledning om vinterbyggeri

Bilag 1

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde

i vinterperioden

Bilag til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse

nr. 728 af 5. september 1995

Typiske vinterforanstaltninger.

Bilag 1

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 728 af 5. september 1995

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden

§ 1. Bekendtgørelsen med bilag gælder for

a) Ny- om- eller tilbygning på 500 (m2) bruttoetageareal eller mere, herunder bebyggelser, der omfatter en flerhed af bygninger på samlet 500 (m2) bruttoetageareal eller mere. b) Alle indendørs arbejder, uanset bruttoetagearealets størrelse, når etageadskillelse eller tagkonstruktion er udført og er vandtæt. c) Anlægsarbejder med en samlet anlægsudgift på over 4 mio. kr. ekskl. moms bortset fra jord-, grus-, blødbunds-, afvandings- og belægningsarbejder.

Stk. 2. Ved vinterperioden forstås tiden 1. oktober - 30. april.

Stk. 3. Ved vinterforanstaltninger forstås vintervejrligsforanstaltninger i vinterperioden.

Ombygning

Ved ombygning forstås byggearbejder, der har karakter af bygningsændringer (konstruktive ændringer). Renovering og restaurering betragtes således kun som ombygning, hvis de i ikke uvæsentligt omgang omfatter konstruktive ændringer.

Areal

Ved bruttoetageareal forstås det totale etageareal inkl. alle tilbygninger og kælderarealer.

Flere bygninger

Den nævnte »flerhed af bygninger« omfatter kun bygninger, som er beliggende på samme byggeplads.

Omfatter et byggeri flere bygninger på samlet 500 (m2) bruttoetageareal eller mere, betyder det, at byggeriet - i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler - skal udføres eller videreføres i vinterperioden, indtil alle enkeltbygninger er færdiggjorte.

Indendørs arbejder

Bekendtgørelsen er gældende for alle indendørs arbejder uanset størrelse, fordi vinterforanstaltningerne her er nemme og billige, selv ved småhusbyggerier. Det kan nævnes, at de overenskomstmæssige vinterforanstaltninger er gældende for alle byggearbejder, uanset størrelse.

Anlægsarbejder

Ved »anlægsudgift« forstås de samlede håndværksudgifter ved hele udførelsen.

Hvis anlægsarbejdet omfatter flere anlæg, omfattes disse af bekendtgørelsen hvis den samlede anlægsudgift er over 4 mio. kr.

Anlægsarbejder er medtaget, fordi en del af disse kan fortsættes uden væsentlige omkostninger i vinterperioden. Anlægsarbejder i og under terræn, der er vanskelige at gennemføre i vinterperioden, er undtaget, jf. § 1, litra c).

Ombygning af anlægsarbejder er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

For anlægsarbejder, der henhører under Vejdirektoratets område, kan Bygge- og Boligstyrelsen efter drøftelse med Vejdirektoratet afgive en vejledende udtalelse om, i hvilket omfang arbejdet er omfattet af bekendtgørelsen.

Bilag 2

Arbejdsgrundlag til udformning af en vintertilbudsliste

Bilag 2

Arbejdsgrundlag til udformning af en vintertilbudsliste

På side 43 er gengivet bekendtgørelsens bilag »Typiske vinterforanstaltninger« med henvisninger til de enkelte punkters placering i vejledning og arbejdsgrundlag.

I de efterfølgende 6 afsnit er givet forslag til udformningen af tilbudslistens vinterafsnit.

Vinterforanstaltninger kan medføre store omkostninger. Det er derfor formålstjenligt at foretage en projektanalyse inden udbud og om muligt ændre særligt vinterfølsomme materialer og konstruktioner til andre, der har mindre behov for beskyttelse.

Opmærksomheden henledes på

- at man ved brug af dette arbejdsgrundlag skal tage hensyn til den teknologiske udvikling i relation til opførelsesproces og materialevalg,

- at foreløbige byggepladsplaner med nødvendige data for veje, afvanding, kloakering, installationer m.v. er en del af projektmaterialet, som hører til udbudsmaterialet.

- at de anførte forslag skal bearbejdes. Materialet bør ikke bruges kritikløst, men tilpasses den individuelle sag, bl.a. i relation til byggeriets størrelse.

- at der i arbejdsgrundlaget kun gives forslag til hyppigst forekommende »vinterforanstaltninger«.

- at forslagene ikke dækker de typiske vinterforanstaltninger i »Overenskomstmæssige aftaler om vinterbyggeri«, der foreligger for nogle byggefag.

Vintertilbudslisten bør indgå i tilbudene og være medbestemmende for størrelsen af den endelige tilbudssum og det endelige valg af entreprenør.

Se vejledningen side 13.

Ved hovedentrepriser udarbejdes en samlet vintertilbudsliste.

Ved totalentrepriser overgår bygherrens offentligretlige pligter i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser til totalentreprenøren. (Se bekendtgørelsens § 3, stk. 3). Men som nævnt side 8 har bygherren af hensyn til betalingen betydelig interesse i at få fastlagt foranstaltningerne.

Betalingsspørgsmålet mellem bygherre og totalentreprenøren må afklares i aftalegrundlaget mellem disse parter.

En vintertilbudslistes angivelse af mængder kan ifølge sagens natur kun være skønnede mængder. Afregning foretages i henhold til aktuelt udførte mængder på baggrund af de tilbudte enhedspriser.

Hvis en del af en ydelse i en vintertilbudsliste må forventes at ville variere væsentligt i omfang, bør den trækkes ud og anføres som en selvstændig ydelse.

Da mængden af iværksatte vinterforanstaltninger kan komme til at afvige væsentligt fra de skønnede, anbefales det at angive øvre og nedre variationsgrænser, inden for hvilke de opgivne enhedspriser skal gælde. Af hensyn til begge parter bør der være en mulighed for genforhandling af enhedspriser, hvor aktuelle mængder fraviger markant fra det forudsatte.

---------------------------------------------------------------------

I de efterfølgende tekster henviser de unummererede positionsnumre til en aktuel vintertilbudsliste, de vandrette streger til egne valg, og den angivne »enhed« til det fornuftigste valg.

1. Byggepladsforanstaltninger

1a. Afledning af overfladevand fra byggeområdet og for undergrunde

Afledningsrender for vand

Pos.nr. ...

Gravning af afledningsrender for overfladevand i terræn

eller byggegruber m.v. med tværsnitsareal ca. ... (m2).

Inkl. nødvendig vedligeholdelse, pumpesumpe og sandfang.

Vandafledning og dræning af vandlidende bygge- og

anlægsområder bør udføres som en selvstændig

arbejdsopgave forud for selve byggeriets påbegyndelse.

1b. Snerydning, grusning og afisning

Snehegn

Pos.nr. ...

Snehegn, at levere, montere og vedligehold i

perioden ... til ... .

Inkl. fjernelse efter endt brug. lb m

Placering af snehegn bør angives på byggepladsplanen.

Grusningsmateriale

Pos.nr. ...

Grus leveres i tørre, frostfri depoter til

brug ved grusning i perioden ...... til ....... (m3)

Der bør findes depoter af frostfrit grus til brug for

grusning på trafikarealer og arbejdssteder. Placeringer

bør fremgå af byggepladsplanen. Anvendelse af almindelig

vejsalt bør undgås. Det giver anledning til kraftig

rustdannelse og udblomstringer på jernbeton og murværk.

Skal saltning foretages anbefales urinsaltet »urea«,

der ikke er rustfremkaldende.

Snerydning og grusning

Pos.nr. ... Arbejdsløn ved snerydning eller grusning inden for normal arbejdstid timer Pos.nr. ... Arbejdsløn ved snerydning eller grusning uden for normal arbejdstid timer

Da byggepladsens arbejdsgang og tidsplan sjældent tillader forsinkelse inden for den normale arbejdstid på grund af snefald, kan det foreskrives, at der forud, mellem bygherretilsyn og entreprenør, skal være truffet nødvendige aftaler om eventuel snerydning tidligst muligt efter natligt snefald.

Snerydning med traktor

Pos.nr. ... Leje af traktor med kost stilles til rådighed for snerydning på byggepladsen i perioden .... til fast pris .... . Pos.nr. ... Drift inkl. fører inden for normal arbejdstid timer Pos.nr. ... Drift inkl. fører uden for normal arbejdstid timer Bortkørsel af sne Pos.nr. ... Kørsel med min. .... tons lastvogn med tippelad inkl. fører inden for normal arbejdstid timer Pos.nr. ... Samme kørsel inkl. fører uden for normal arbejdstid timer Hvor eventuelle snedepoter kan give smeltevandsproblemer må bortkørsel af sneen foretages. 1c. Belysning for fuld udnyttelse af arbejdstiden Belysningsmaster Pos.nr. ... Levering, opstilling, vedligeholdelse, nedtagning og bortkørsel af de i udbudsmaterialet angivne master og armaturer i perioden ... til ... . Inkl. lyskilder, nødvendigt kabel og tilslutning til de viste eksisterende el-foryningstavler fast pris Al orienteringsbelysning bør udføres under råhus- eller el-entreprisen. Belysningsmasters placering og belysnings effekt bør fremgå af byggepladsplanen. Lyskæder Pos.nr. ... Levering, ophængning, tilslutning og nedtagning af lyskæder med 1 stk. afskærmet lyskilde på .... W pr. .... m som orienteringsbelysning anbragt på væg eller i loft på gange og trapper. Inkl. vedligeholdelse i periode .... til .... . lb m

Af hensyn til sikkerhed og rationel arbejdsudførelse

skal der i alle ikke afspærrede rum udføres

orienteringsbelysning.

Til belysning af gange og trapper anbefales lyskæder.

Kabeltræk bør overvejes allerede i projekteringsfasen.

1d. Beskyttelse af materialer mod nedbør og frost

Foranstaltningerne er delvis overenskomstmæssigt aftalt.

Til- og afdækning af materialer mod nedbør til det

daglige arbejde, er for nogle byggefag indeholdt i en

overenskomstmæssig aftale om vinterbyggeri. Den er derfor

normalt indeholdt i et tilbud for en vinterbyggeopgave.

Til- og afdækning af dagens arbejde er forskelligt

aftalt fra fag til fag, og kan derfor ikke altid

påregnes at være indeholdt i et tilbud.

Se de »Overenskomstmæssige aftaler om vinterbyggeri«.

Til- og afdækning af allerede udførte konstruktioner

mod nedbør og frost er normalt aldrig medregnet i et

tilbud.

Er der behov for en særlig beskyttelse af materialer,

bør muligheden for en hensigtsmæssig oplagring først

søges i råhuset.

For egnede metoder, se især under punkterne

1h, 2d, 6a, 6b og 6e.

1e. Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser

Langvarige frostperioder kan som en følgevirkning

medføre frostbeskadigelse på befæstede arealer, selv

om befæstelsen er opbygget med behørig hensyntagen

til jordbundsforholdene og trafikbelastningen.

Retableringen af vinterbeskadigede arealer kan ikke

afregnes efter enhedspriser. De må derfor udføres i

regning.

1f. Etablering af supplerende interimsveje

Kalkstabilisering

Pos.nr. ... Udførelse af kalkstabilisering med .... kg pulveriseret brændt kalk i .... cm tykkelse. Inkl. alle nødvendige leverancer og biydelser, samt afslutning med .... cm skarpt grus. (m2) Vejledende kalkforbrug er 0,7 kg pr. (m2) for hver cm's tykkelse. Pos.nr. ... Opbrydning og bortskaffelse af kalkstabiliserende arealer efter end brug ca ... (dato). (m2) Pos.nr. ... Dybdepløjning af kalkstabiliserede områder efter endt brug ca ..... (dato). (m2) Filterdug Pos.nr. ... Udlægning af filterdug, type .... og opbygning af ..... cm interimsvej af stabilt grus. Inkl. alle nødvendige leverancer og biydelser. (m2) Pos.nr. ... Fjernelse af grus og filterdug efter endt brug. (m2) For at undgå overraskelse ved udebleven frostperiode skal forholdene omkring etablering af vinterbetinget interimsvej forud være klarlagt, som f.eks.: a) Kalkstabilisering med pulveriseret brændt kalk eller b) traditionel grusvej på underlag af filterdug eller fjernelse af et øvre plørelag udføres mest hensigtsmæssigt i regning. 1g. Frostsikring af vandinstallationer Hvor sikringen ikke er overenskomstmæssigt aftalt, må den behandles særskilt og foreskrives hos den entreprenør, der skal varetage etablering, eventuelt drift (tømning af vandledninger), vedligeholdelse og fjernelse. 1h. Læskærmning og overdækning af arbejdssteder eller totalinddækning Vintertelte Pos.nr. ... Vintertelt .... m x .... m til brug for .... stillet til rådighed på lejebasis på arbejdsstedet i perioden ... til ... . Inkl. opstilling, orienteringsbelysning, evt. underlag, vedligeholdelse, nedtagning og alle transportomkostninger. stk. Inddækning af facadestillads Pos.nr. ... Inddækning af facadestillads til fuld inddækning mod vejrlig udført med gennemskinnelig armeret plastfolie i periode .... til ..... . Inkl. de for arbejdsudførelserne nødvendige oplukkelige åbninger for trafik, materialelevering og ventilation. Inkl. nødvendig ekstra fastgørelse af stillads, vedligeholdelse og bortkørsel af inddækningsmaterialer efter endt brug. (m2) Såfremt en inddækning af et facadestillads medfører en væsentlig ændret arbejdsgang, bør forholdet nærmere angives i udbudsmaterialet og fornøden aftale indgås med entreprenørerne inden byggearbejdets iværksættelse. 2. Vinterforanstaltninger ved jord- og kloakarbejde 2a. Foranstaltninger mod pløredannelser eller frostulemper For egnede metoder, se punkterne 1f, 2b, 2c, 2d, 2e, 2f og 2g. 2b. Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger Vandlænsning Pos.nr. ... Leje af .... mm pumpe henstillet i eget depot på byggepladsen i perioden .... til ...... . Inkl. pumpeslange og evt. nødvendig filteranordning. stk. Pos.nr. ... Drift og vedligeholdelse timer/døgn Pumpning af overfladevand kan blive nødvendig fra lavtliggende eller ujævnt terræn, grøfter, byggegruber, render og kældre. Pumpeaktiviteten skal forbedres før behovet for pumpning opstår. I forbindelse med vandlænsning fra udgravninger anbefales, at bygherren for eksempel foreskriver, at tørholdelse indtil en nærmere beskreven mængde skal være inkluderet. Derudover betales ekstra. Den »nærmere beskrevne mængde« fastsættes f.eks. som antal pumpetimer/døgn med beskreven kapacitet. 2c. Frostsikring af jord, hvor frysning kan medføre skade på udførte konstruktioner For egnede metoder se punkt 2d. 2d. Sikring af tilfyldningsjord mod nedbør og frost Vintermåtter Pos.nr. ... Leje af ..... mm intakte vintermåtter (med k-værdi på max ....) henlagt i beredskab i eget depot på bygge- pladsen i perioden .... til .... . (m2) Udlægning/ophængning af vintermåtter: Pos.nr. ... Overflader fra 0 grader til 45 graders hældning. Inkl. transport, belastning/fastholdelse, genanbringelse i depot, samt supplering af udtjente måtter og bortkørsel af sådanne. (m2) tildækket Pos.nr. ... Overflader større end 45 graders hældning. Inkl. transport, belastning/fastholdelse, genanbringelse i depot, samt supplering af udtjente måtter og bortkørsel af sådanne. Midlertidige flytninger og genanbringelse af vintermåtter pr. gang for at efterfølgende arbejds- operationer på de ellers tildækkede arealer kan udføres. For at undgå leveringsproblemer er det nødvendigt at foreskrive et tilstrækkeligt stort depot af tildækningsmaterialer. Hvor der på en byggeplads er dagligt bygherretilsyn, kan indkøb, deponering, udlægning og fjernelse af vintermåtter administreres som regningsarbejde i henhold til aftalte enhedspriser. Anvendes depotet af tildækningsmaterialet af flere entreprenører, bør det være anført i fællesbetingelsernes vinterafsnit og de nærmere regler for anvendelsen angivet i de særlige betingelser for de enkelte fag. Presenninger Pos.nr. ... Leje af intakte presenninger henlagt i eget depot på byggepladsen i perioden ... til .... . (m2) Udlægning, ophængning af presenninger: Pos.nr. ... Overflader fra 0 grader til 45 graders hældning. Inkl. transport, belastning/fastgørelse og gen- anbringelse i depot, samt supplering af defekte presenninger og bortkørsel af sådanne. (m2) tildækket Pos.nr. ... Overflader større end 0 grader til 45 graders hældning. Inkl. transport, belastning/fastgørelse og genanbringelse i depot, samt supplering afdefekte presenninger og bortkørsel af sådanne. (m2) tildækket Midlertidige flytninger og genanbringelser af presenninger pr. gang for at efterfølgende arbejds- operationer på de eller tildækkede arealer kan udføres: Pos.nr. ... Overflader fra 0 grader til 45 graders hældning. Inkl. belastning og fastgørelse. (m2) tildækket Pos.nr. ... Overflader større end 0 grader til 45 graders hældning. Inkl. transport, belastning og fastgørelse. (m2) tildækket For at undgå leveringsproblemer er det nødvendigt at foreskrive et tilstrækkeligt stort depot af tildæknings- materialer. Hvor der på en byggeplads er dagligt bygherretilsyn, kan indkøb, deponering, udlægning og fjernelse af presenninger administreres som regningsarbejde i henhold til aftalte enhedspriser. Anvendes depotet af tildækningsmaterialet af flere entreprenører, bør det være anført i fællesbetingelsernes vinterafsnit og de nærmere regler for anvendelsen angivet i de særlige betingelser for de enkelte fag. 2e. Udskiftning af uegnet tilbagefyldsjord Total udskiftning af opgravet uegnet råjord Pos.nr. ... Udskiftning til egnet råjord med vandindhold max. ..... pct. Inkl. læsning og bortskaffelse af det tilsvarende volumen uegnet fyld (m3) Pos.nr. ... Udskiftning til grus. Inkl. læsning og bortskaffelse af det tilsvarende volumen uegnet fyld (m3) Delvis udskiftning af opgravet uegnet råjord Pos.nr. ... Tillægspris for sammenblanding under tilfyldningen af tilført og forekommende materiale, idet tilfyldningen udføres vekslende mellem ..... cm forekommende og .... cm tilført grus. Inkl. læsning og bortskaffelse af det tilsvarende volumen uegnet fyld (m3) Udskiftning af frostskorpe Pos.nr. ... Læsning af opbrudt frostskorpe. gravema- skinetimer Pos.nr. ... Bortskaffelse af opbrudt frostskorpe. ton last- vognstimer Pos.nr. ... Levering og indbygning af erstatningsgrus. (m3) 2f. Forbedring af uegnet tilbagefyldsjord ved sammenblanding med kalk eller andre tilførte materialer Jordforbedring med pulveriseret brændt kalk Pos.nr. ... Anstilling af min. .... tons kalkdepot, samt materiel for udspredning og sammenblanding. Inkl. fjernelse efter brug. Fast pris Pos.nr. ... Udspredning og sammenblanding af 5 kg pulveriseret brændt kalk/m2. (m2) Pos.nr. ... Pr. kg pulveriseret brændt kalk/m2 udover 5 kg. kg Forbedring med kalk kan karakteriseres som en lettere form for kalkstabilisering, der er behandlet under pos. 1f. Forbedringen fører ikke til en egentlig kørevej, men kan muliggøre f.eks. trafik med dumpers. Også kompri- meringsmulighederne lader sig afhjælpe med pulveriseret kalk. Se også punkt 2e. 2g. Opbrydning af frostskorpe Opbrydning af frostskorpe Pos.nr. ... Frostskorpe 0-20 cm. (m2) Pos.nr. ... Frostskorpe 21-50 cm. (m2) Pos.nr. ... Frostskorpe 81 cm. (m2) Inkl. alle nødvendige biydelser. Se punkt 2e for eventuel bortkørsel af opbrudt frostskorpe. 2h. Udskiftning af vinterødelagt bund For egnede metoder se punktet 2e. 3.Foranstaltninger ved betonarbejde 3a. Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og tilslagsmaterialer Til- og afdækning af tilslagsmaterialer mod nedbør er en overenskomstmæssig aftale for entreprenørområdet, og er derfor normalt indeholdt i et tilbud. Se de »Overenskomstmæssige aftaler om vinterbyggeri«. For egnede metoder se især under punkterne 1b, 1d, 1h og 2d. 3b. Foranstaltninger mod frostødelæggelse af hærdnende beton og cementmørtel Varm beton Pos.nr. ... Merpris for levering af varm beton. (m3) Varmeisolering af forme Præisolering af forme med .... mm isolationsmateriale, type .... på: Pos.nr. ... Vægform (m2) Pos.nr. ... Dækform (m2) Pos.nr. ... Bjælkeform (m2) Pos.nr. ... Søjleform (m2) For opnåelse af frostsikkerhed vil f.eks.10-20 mm isolering uden på en 19 mm formplade i mange tilfælde være tilstrækkeligt ved alm. anvendte husbygnings- dimensioner i forbindelse med 10-15 grader varm beton. Elektrisk opvarmning med indstøbte modstandstråde Pos.nr. ... Leje af .... kW Bekomat henstillet i eget depot på byggepladsen i perioden .... til .... . Inkl. nødvendigt tilbehør. fast pris Pos.nr. ... Levering og anbringelse af modstandstråd 100 lb m Pos.nr. ... Tilrigning af Bekomat til brug. Inkl. tilslutning og forbrug fa fordelingsledning. gange Pos.nr. ... Drift af Bekomat timer Opvarmning med strålepaneler til gas Pos.nr. ... Installering af .... (m3) gastank. Inkl. fordelingsledninger for opvarmning af konstruktionsdele i perioden .... til .... . fast pris Pos.nr. ... Leje af strålevarmepaneler med effektydelse .... kW i perioden .... til .... . Inkl. tilslutningsmateriel og transport til og fra byggeplads. stk. Pos.nr. ... Opstilling af varmepanel pr. stk. gange Pos.nr. ... Drift af varmepanel pr. time. timer Der anvendes ofte 8 kW paneler. 3c. Foranstaltninger til forebyggelse af skadelige temperaturrevner i hærdnende beton Risikoen for dannelse af temperaturrevner er ikke kun indskrænket til vinterperioden. Det er et forhold af generel karakter, der må behandles særskilt. 3d. Foranstaltninger til frostsikring af betonoverflader Ændring af tilslagsmaterialer Pos.nr. ... Merpris for ændring af stenfraktionen fra bakkemateriale til sømateriale. (m3) beton Pos.nr. ... Merpris for ændring af stenfraktionen fra bakkemateriale til granit. (m3) beton Pos.nr. ... Merpris for ændring af sandfraktionen fra bakkemateriale til sømateriale. (m3) beton Det kan som vinterforanstaltning være nødvendigt med en ændring fra bakkematerialer til sømaterialer eller - for stenfraktionens vedkommende - til granit. Opmærksomheden henledes på, at bakkesand også indeholder porøse kalkkorn, der kan give anledning til springere. 4. Foranstaltninger ved opmuring 4a. Foranstaltninger mod at mursten, murbrokker ikke bliver våde Varme mursten Pos.nr. ... Merpris for levering af opvarmede mursten i små partier på anvendelsesstedet i takt med opmuring. 1000 sten Ved anvendelse af kun lidt eller langsomt sugende mursten, eller ved udførelse af murværk under ekstremt kolde forhold, kan opvarmning af mursten være en mulighed for at kunne fortsætte arbejdet. Materialeoplagspladsen bør derfor være i lukket rum med mulighed for transport og opvarmning. For at udnytte effekten ved opvarmning af mursten er det nødvendigt at levere murstenene på brugsstedet i små partier. Hvor der efter opmuring med opvarmede mursten ønskes en sikring mod frostsprængning, anbefales det hurtigst muligt at varmeisolere det opførte murværk. 4b. Foranstaltninger til temperatursikring af mørtel Vandvarmere Leje og opstilling af vandvarmer med .... som energikilde, kapacitet .... til .... 1/time i perioden .... til .... . stk. Pos.nr. ... Drift og vedligeholdelse dage Varm mørtel til murværk Pos.nr. ... Merpris for levering af varm mørtel i små partier på anvendelsessteder i takt med opmuring. 1000 sten Opvarmningen sker normalt ved anvendelse af varmt vand på max. 80 grader C, som er den af CtO tilladte temperatur i cementholdige mørtler til murværk. Frysepunktssænkende middel Pos.nr. ... Levering og anvendelse af frysepunktssænkende middel type .... ved tilberedning af mørtel til murværk. liter Ifølge Norm for Murværk (DS 414) skal fryse-

punktssænkende midler være godkendte og må

kun anvendes til og med kalkcementmørtel KC 50/50/700

og ikke til murcementmørtler.

Der må daglig træffes beslutninger om behovet for

anvendelsen ud fra givne kriterier og til

temperaturforhold.

4c. Tildækning af nyudført murværk mod regn, sne,

frost og sol

Foranstaltningerne er delvis overenskomstmæssigt

aftalt.

Se punkt 4d.

Tildækning af alle endnu ikke frostsikre færdigmurede

overfalder mod fugt (slagregn) og frost er ikke indeholdt

i den overenskomstmæssige aftale.

For egnede metoder se især under punkterne 1b, 1h, 2d,

4a, 4b, 6a, 6b, 6c og 6e.

4d. Beskyttelse af alle opadvendte murflader mod

nedbør indtil endelige afslutninger er udført

Foranstaltningen er delvis overenskomstmæssigt aftalt.

Den overenskomstmæssige aftale for murerfaget

indeholder en tildækning mod regn og sne på alle

opadvendte murflader, der endnu ikke er færdiggjorte.

Tildækningen er normalt indeholdt i et tilbud for

en vinterbyggeopgave.

Beskyttelse med frost er ikke indeholdt i

den overenskomstmæssige aftale.

Se de »Overenskomstmæssige aftaler om vinterbyggeri«.

5. Foranstaltninger ved tagdækning

5a. Foranstaltninger mod eller fjernelse af sne, rim,

is og vand

Ekstra lag tagpap

Pos.nr. ...

Levering og påklæbning af et lag mineralfilt .... kg/(m2) (m2)

I visse tilfælde kan det, især ved større

byggearbejder, være formålstjenligt at

vintersikre råhuset eller en delvis udført

tagpapdækning. Det kan derfor være tilrådeligt

at indhente enhedspris på levering og påklæbning

af et ekstra lag tagpap, som kan modvirke

nedsivende vand og/eller nedsætte omkostningerne

ved tørring af tag.

Interimistisk kantlukning ved tagpapdækning

Pos.nr. ...

Vandtæt lukning af kanter langs delvis udført

tagdækning med cm brede 3 mm asfaltbitumenstrimler

klæbet på tagunderlaget og tagdækningens overflade.

Inkl. senere fjernelse efter endt brug. lb m

For at undgå indelukning af vand i tagkonstruktioner,

kan beskrivelsen angive, at fuger imellem tagisolerings-

plader gøres vandtætte i takt med udlægningen, samt at

der hver dag ved arbejdets afbrydelse etableres en

vandtæt lukning af »åbne« kanter på de steder, hvor

sne og vand ellers vil kunne trænge ind i

tagkonstruktionen.

Det bør forskrives, at bygherrens tilsyn og

tagentreprenøren i fællesskab søger at finde frem til

en arbejstilrettelæggelse, så »åbne« kanter eventuelt

undgås eller omfanget heraf formindskes.

5b. Tørring af taget

Flammekastere

Pos.nr. ...

Leje af flammekastere, kapacitet .... W/time at stille

til rådighed i eget depot på

byggepladsen i perioden .... til .... .

Inkl. tilhørende fittings, slanger og vedligeholdelse. stk. Pos.nr. ... Anvendelse af flammekastere. Excl. brændstof. timer Pos.nr. ... Forbrug af brændstof. kg/liter Flammekastere anvendes til optøning og tørring af tag, når nedbør (dug, regn, smeltevand, rim eller is) har vanskeliggjort arbejdets videreførelse. Vandsugere Pos.nr. ... Vandsugere, kapacitet .... liter/time at stille til rådighed i eget depot på byggepladsen i perioden .... til .... . Inkl. nødvendigt tilbehør og vedligeholdelse. stk. Pos.nr. ... Anvendelse af vandsugere. Inkl. nødvendig vandafledning til kloak. timer Vandsugere anvendes også på f.eks. etagedæk uden afløb, hvor vandet ikke kan løbe til afløb eller tagrende m.v. 6. Vinterforanstaltninger for videreførelse af indendørs byggearbejder 6a. Interimistisk tætning af etageadskillelser og/eller tagkonstruktion mod vandgennemtrængning, kulde og varmetab Vandtæt lukning af udsparinger og åbninger Pos.nr. ... Indstøbning af udsparingsklodser mindre end 0,25 (m2) i betondæk. Inkl. tilsyn og sikring af stadig vandtæthed, samt senere fjernelse af aftale med tilsyn. stk. Pos.nr. ... Tildækning af åbning større end 0,25 (m2), men mindre end 1 (m2), med vandtæt og sikkerhedsmæssig forsvarlig tildækning udført af .... . Inkl. tilsyn og sikring af stadig vandtæthed, samt senere fjernelse af aftale med tilsyn. stk. Af hensyn til de indvendige arbejders udførelse, økonomien ved opvarmning og udtørring, samt til bibeholdelse af tidligere udført arbejde, må alle huller i etagedæk ved beton støbt på stedet og ved etagedækplader, lukkes mod vandnedsivning og falsk træk i bygningen. Små huller kan lukkes med en form for udsparingsklodser. Store huller må lukkes med en vandtæt og trædefast tildækning. Vandafledende kanter på etagedæk Pos.nr. ... Udførelse af vandafledende kanter af .... langs etagedæk og lignende mod nedsivende vand. Inkl. tilsyn og sikring af stadig vandtæthed samt fjernelse efter endt brug. lb m Vandafledende kanter langs etagedæk m.v. er især nødvendige, hvis der er foretaget en lukning af udsparede huller. Kanterne forebygger tillige gener ved arbejder på facaderne f.eks. murerarbejde, færdigudført facadearbejde, opblødning af terræn omkring bygning, samt vand i kældre. Lukning af vandrette fuger Pos.nr. ... Vandtæt lukning af samling mellem etagedækplader og/ eller mellem tagdækplader ved på brænding af .... cm brede 3 mm asfaltbitumensstrimler. Inkl. tilsyn og sikring af stadig vandtæthed. lb m Af hensyn til indvendigt arbejde på underliggende arbejdsområder må dæksamlinger lukkes for nedsivende vand. En midlertidig lukning kan etableres ved påbrænding af f.eks. 3 mm asfaltbitumensstrimler. Eventuel fjernelse aftales med tilsynet og afregnes efter tidsforbrug. Inddækning om ovenlyskarme Hvor vintervejrliget betinger en hurtig lukning af ovenlyshuller, bør konstruktionen udformes således, at der kan udføres en tidlig montering af ovenlyskarme og foretages en vandtæt inddækning omkring karmene, indtil endelige tagdækning kan udføres. 6b. Bortledning af regn- og smeltevand Midlertidig vandafledning fra etagedæk eller tagkonstruktioner Pos.nr. ... Montering af midlertidig vandafledning i takt med byggeriets fremadskriden. Inkl. vandtæt tilslutning til etagedæk/tagflade og forbindelse til kloak eller lignende i perioden .... til .... . Inkl. vedligeholdelse og fjernelse efter endt brug. lb m Vandafledning fra etagedæk eller tagkonstruktion skal være planlagt, så gener af nedsivende vand undgås. Hvor permanente faldstammer ikke kan anvendes, må der foreskrives en midlertidig metode. 6c. Lukning af facadeåbninger Midlertidig lukning af facadeåbninger Pos.nr. ... Levering og montering af midlertidige faste rammer af træ .... x .... påmonteret armeret plastfolie i perioden .... til .... . Inkl. vedligeholdelse og fjernelse af samme. stk. Pos.nr. ... Levering og montering af midlertidige oplukkelige rammer af træ .... x .... påmonteret armeret plastfolie i perioden .... til .... . Inkl. vedligeholdelse og fjernelse af samme. stk. Midlertidige hoveddøre Levering og montering af midlertidige hoveddøre med selvlukkende dørbeslag i perioden .... til .... . Inkl. vedligeholdelse og fjernelse. stk. Hvor montering af permanente vinduer og døre ikke kan finde sted inden vinterperioden, bør der foreskrives lukning f.eks. med trærammer påsat armeret plastfolie. Langsgående flytning af rammer i takt med montering af vinduer og døre bør overvejes. For at sikre mod fugtskader ved midlertidig lukning og opvarmning af bygningen, skal nogle rammer i et vist omfang være oplukkelige. Hvis permanente vinduer og døre af vintermæssige hensyn monteres på et tidligt tidspunkt for herved udsættes for tilsmudsning eller ødelæggelse (betonslam, mørtelstænk eller lignende), bør der i udbuds- materialet foreskrives beskyttende foranstaltninger. 6d. Lukning af huller, der kan bevirke utilsigtet luftcirkulation i bygningen For egnede metoder se især under punkterne 2d, 6a og 6c. 6e. Opvarmning og ventilation El-kaloriferer Pos.nr. ... Leje af el-kaloriferer, kapacitet .... W/time henstillet i eget depot på byggepladsen i perioden .... til .... . Inkl. nødvendige kabler til tavle. stk. Hvor der er risiko for kondensdannelser eller fedtafsætninger på konstruktioner ved opvarmning med olie- eller gasovne, kan det være en fordel f.eks. at foreskrive el-kaloriferer.. Opstilling og pasning foreslås afregnet efter medgået tid. Varmeovne Pos.nr. ... Leje af termostatstyret varmeovn med som energikilde, kapacitet .... W/time henstillet i eget depot på byggepladsen i perioden .... til .... . Inkl. tilbehør og vedligeholdelse. stk. Opstilling, pasning og flytninger foreslås afregnet medgået tid. Pos.nr. ... Levering af brændstof til opstillet varmeovn. 1/kg Pos.nr. ... Leje af rør ø .... cm til brug for transport af varm luft i bygning. Inkl. evt. tilbehør og vedligeholdelse lb m Hvor det permanente opvarmningsanlæg ikke kan anvendes, bør valg af midlertidig opvarmningsmetode (kaloriferer, olie- eller gasovne m.v.) angives i udbudsmaterialet. Der skal endvidere anvises mulighed fornøden udluftning af frigivet vanddamp fra selve forbrændingen og fra konstruktionerne. Af hensyn til økonomien bør der foreskrives anvendelse af termostatstyrede varmeovne. Ved valg og placering af varmeovne, skal der tages hensyn til, at der ikke forekommer sod/fedtdannelser og for kraftig lokal udtørring. Brændstoftanke Pos.nr. ... Leje, opstilling, nedtagning og fjernelse af liter/ kg brændstoftank i perioden .... til .... . Inkl. alle transportomkostninger, evt. indhegning og vedligeholdelse. Excl. evt. forvarmning eller varmeisolering. stk. 6f. Udtørring af nedbørsfugt Udtørring Pos.nr. ... Leje af termostatstyret ... ovn, kapacitet .... W/time henstillet i eget depot på byggepladsen i perioden .... til .... . Inkl. alt tilbehør og vedligeholdelse. stk. Kondenstørringsovne eller sorptionsaffugtningsovne kan anbefales i mindre rum og i små lukkede rum. Ved mellemstore rum kan udtørringsovnens udtørringsevne forbedres ved etablering af el-kaloriferer eller anden »tør« varmekilde som supplement til udtørringsovnenes egen varmekapacitet. I store rum er traditionel opvarmning med olie eller gasovne at foretrække som følge af deres store varmekapacitet. Opstilling, pasning og flytninger foreslås afregnet efter medgået tid.

§ 2. Arbejder, der ikke er afsluttet inden vinterperioden, skal videreføres i denne med normal arbejdsindsats og således, at vintervejrlig ikke kan volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse. Arbejder, der påbegyndes i vinterperioden, skal på samme måde gennemføres uanset vejrliget.

Stk. 2. Pligten efter stk. 1, der også omfatter detailplanlægning af vinterforanstaltninger, påhviler den enkelte entreprenør.

Stk. 3. Ved entreprenøren forstås i denne bekendtgørelse den eller de entreprenører, der har indgået kontrakt med bygherren.

Arbejdet skal videreføres

§ 2 er den centrale bestemmelse i bekendtgørelsen. Bestemmelsen er udtryk for, at et igangsat bygge- og anlægsarbejde skal videreføres efter de gældende arbejds- og tidsplaner, samt med de aftalte vinterforanstaltninger.

Der er ingen regler om, at et byggeri kun må sættes i gang eller udføres i vinterperioden.

Entreprenørens pligt

Det er entreprenøren, der har pligten til at sørge for at arbejdet videreføres, jf. § 2, stk. 2. Det er også entreprenøren, der har ansvaret for detailplanlægningen af vinterforanstaltningerne, jf. § 3.

Dette er en af de afgørende ændringer i forhold til den tidligere gældende bekendtgørelse.

Entreprenøren skal detailplanlægge og udføre de foranstaltninger, som bygherren fastsætter efter §§ 3 og 4. Gør entreprenøren ikke det, er denne selvstændig ansvarlig og kan eventuelt ifalde strafansvar efter § 7.

Normal arbejdsindsats

Bekendtgørelsen angiver ikke, hvad der forstås ved »normal arbejdsindsats«.

Det kan være en overtrædelse af bestemmelserne, hvis f.eks. bemandingen i vinterperioden er mindre end forudsat i den arbejdsplan, der er forudsat i AB § 9 (med mindre arbejdet standses efter § 5). Formodningen må være den, at der skal være samme ressourceindsats på et byggeri i og uden for vinterperioden (under hensyn til arbejdets karakter), og at f.eks. en formindsket bemanding på byggepladsen specielt i vinterperioden kan være udtryk for overtrædelse af bestemmelserne. Langsom gennemførelse af arbejdet kan anses for en overtrædelse af bekendtgørelsen.

Ikke enhver standsning eller nedtrapning af arbejdet anses imidlertid for en overtrædelse. En snestorm eller styrtregn, som umuliggør arbejdet på byggepladsen således, at folkene sendes hjem eller slet ikke møder op, kan ikke forstås som en standsning af arbejdet i bekendtgørelsens forstand.

Afgrænsningsproblemer må afklares nærmere i praksis.

Bilag 3

Registrering af vinterforanstaltninger

ved brug af dagrapportseddel

1 Generelle bemærkninger

Indledning

Ved Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 78 af 5. september 1995 er reglerne om byggeri i vinterperioden blevet ændret. Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1.11.1995.

Bekendtgørelsen har hjemmel i § 1 i lov om boligbyggeri (lovbekendtgørelse nr. 668 af 4. august 1995). Bekendtgørelsen omfatter alle former for bygge- og anlægsarbejder, dog med visse begrænsninger efter størrelse og byggeudgift. Udendørs restaurerings- og byfornyelsesarbejder er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

Ifølge bekendtgørelsen har entreprenøren pligt til at holde byggeriet i gang i vinterperioden i et nærmere angivet omfang, og bygherren har pligt til at give entreprenøren et grundlag for hans indsats. Undladelser heraf kan straffes med bøde, jf. § 7 i bekendtgørelsen.

Ved vinterperioden forstås tiden 1. oktober 53 30. april.

Denne vejledning indeholder en uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser, samt anvisninger på hvorledes bygherrer, rådgivere og entreprenører kan planlægge og gennemføre byggearbejdet således, at bekendtgørelsens regler overholdes.

Medmindre andet fremgår, dækker »byggeri« både bygge- og anlægsarbejder.

Med »AB« hentydes i det følgende til AB 92 og ABT 93.

Ændringer

Reglerne om byggeri i vinterperioden har hidtil stået i bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981. Denne bekendtgørelse med Byggestyrelsens tilhørende vejledning af juli 1985 ophæves ved den nye bekendtgørelses ikrafttræden, og 1985-vejledningen erstattes af denne vejledning. Endvidere ophæves Byggestyrelsens cirkulære af 1. april 1982 om nye regler om byggeri i vinterperioden.

Baggrunden for de nye regler er et ønske om at effektivisere vinterbyggeordningen.

Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er, at det nu er entreprenøren og ikke bygherren, der har den offentligretlige pligt til at holde byggeriet i gang i vinterperioden.

Desuden er visse anlægsarbejder inddraget under ordningen, og der er gennemført en præcisering af den bestemmelse, der angiver grænsen for, hvor længe byggeriet skal holdes i gang trods vintervejrlig. (»Ulempegrænsen«).

Endelig er bestemmelsen om visse byggepladsarbejder udvidet og præciseret.

Vinterkonsulenttjenesten

Vinterkonsulenttjenesten for bygge- og anlægsvirksomhed kan vejlede om vinterbyggeriets planlægning og gennemførelse. Desuden kan vinterkonsulenttjenesten vejlede, når bygherre og entreprenør ikke kan nå til enighed om planlægning og udførelse.

Henvendelse om konsulentbistand rettes til Vinterkonsulenttjenesten, DTI-Byggeri, Gregersensvej, Postboks 141, 2630 Taastrup, telefon 43 50 41 18, telefax 43 50 41 83.

Overenskomstmæssige aftaler

Inden for nogle byggefag er der indgået overenskomstmæssige aftaler om iværksættelse af vinterforanstaltninger. Disse udgør i praksis kun en ringe del af de foranstaltninger, som er nødvendige for at overholde bekendtgørelsen og som er nævnt i § 1, stk. 3. Bekendtgørelsen omtaler vinterforanstaltninger under et og sondrer ikke mellem de to slags foranstaltninger, men sondringen har betydning for betalingen, jf. nedenfor.

Budgettering

Udgifterne til vinterforanstaltninger bør budgetteres af bygherren sammen med byggeriets øvrige udgifter. Erfaringer viser, at 3 pct. af de samlede håndværkerudgifter kan være tilstrækkelig ved sædvanligt byggeri, der strækker sig over store dele af vinterperioden. Denne sats er ikke ensbetydende med ulempegrænsen efter § 5.

Betaling

Bekendtgørelsen indeholder ingen regler om betaling af vinterforanstaltninger. Det er derfor vigtigt, at det ved aftale mellem bygherre og entreprenør bliver fastlagt, hvorledes betaling skal ske.

Efter bekendtgørelsen har entreprenøren pligt til at holde arbejdet i gang, indtil ulempegrænsen i § 5 er nået. Entreprenøren skal således iværksætte de fornødne udgifter til vinterforanstaltninger og få dækket udgifterne gennem den indgåede aftale herom med bygherren.

Aftalen bør sigte på betaling for de vinterforanstaltninger, som entreprenøren udfører. Det vil herefter være misligholdelse af entrepriseaftalen fra bygherrens side, hvis bygherren ikke betaler disse foranstaltninger.

Når organisationernes standardforbehold er taget, er de overenskomstmæssige ydelser i forbindelse med arbejdets udførelse i vinterperioden, bortset fra snerydning, indeholdt i tilbudet.

Snerydning og øvrige vinterforanstaltninger betales særskilt som ekstraarbejder.

Bygherren kan ikke med hjemmel i bekendtgørelsen standse arbejdet eller nægte at betale for snerydning og ikke overenskomstmæssige vinterforanstaltninger. Medmindre der er særlig aftale, skal bygherren dog ikke betale vinterforanstaltninger ud over ulempegrænsen i § 5. Hvis arbejdet standses med henvisning til § 5, betaler bygherren dog entreprenørens omkostninger ved standsningen efter bestemmelser herom i standardforbehold.

Hvor foranstaltningernes omfang ikke kan fastlægges på forhånd, bør der i udbudsmaterialets vintertilbudsliste forlanges enhedspriser på grundlag af skønnede mængder af den ydelse, der ønskes. (Variable foranstaltninger).

Vintertilbudslisten er optrykt som bilag 2 på side 45.

Vintertilbudslistens enhedspriser ganget med stipulerede mængder (dvs. ikke bindende mængder fastsat af bygherren i udbudsmaterialet) bør være en del af konkurrencegrundlaget.

Variable foranstaltninger iværksættes efter behov af entreprenøren i samarbejde med bygherrens tilsyn, og der afregnes efter enhedspriserne i henhold til den indgåede aftale herom.

Kan ydelsen ikke fastsættes pr. kvadratmeter, kubikmeter eller lignende, kan enhedsprisen fastsættes efter tidsforbruget.

Der bør tages stilling til, om enhedspriser på timelønninger skal indeholde andele af ingeniør- og formandsløn, og der bør fastsættes retningslinier for overarbejde og for søn- og helligdagsarbejde.

Vinterforanstaltninger bør kun undtagelsesvis aftales betalt efter regning.

Byggepladsen

Vinterbekendtgørelsen tager sigte på byggearbejder, dvs. aktiviteter, der finder sted på byggepladsen. Normalt kan byggepladsen afgrænses geografisk uden problemer. Men bekendtgørelsen - og dermed pligten til at sikre mod vintervejrliget - gælder også for aktiviteter, der foregår andet steds, når de har sammenhæng med byggearbejdet. Eksempelvis konstruktioner, som specielt udformes til det pågældende byggeri, og som der arbejdes på uden for byggepladsen.

Materialer uden for byggepladsen

Derimod omfatter bekendtgørelsen ikke materialer i almindelighed, der befinder sig eller transporteres uden for byggepladsen. Foranstaltninger til eventuel vintersikring af sådanne materialer er leverandørens sag, og udgifterne vil normalt at være indeholdt i materialepriserne.

Flytning af aktiviteter

Hvis en entreprenør efter entrepriseaftalen skal udføre et arbejde uden for vinterperioden, men uden at have krav på tidsfristforlængelse henlægger det til denne periode er eventuelle vinterforanstaltninger i forbindelse hermed bygherren uvedkommende.

Ønsker en bygherre at flytte aktiviteter ind i vinterperioden, må denne påregne flere omkostninger til vinterforanstaltninger og eventuel byggepladsindretning.

Det samme gælder, hvis arbejdet på grund af ude fra kommende omstændigheder (f.eks. tidsfristforlængelse efter reglerne i AB) må flyttes til vinterperioden. I sådanne tilfælde kan bygherren altså ikke forlange, at entreprenøren afholder merudgifterne, medmindre dette er aftalt.

Totalentreprise

Når der er tale om totalentreprise, skal bygherren ikke angive omfanget af vinterforanstaltningerne i udbudsmaterialet. Det er totalentreprenørens opgave at budgettere og planlægge vinterbyggeriet, jf. § 3, stk. 3. Når ulempegrænsen i § 5 nås, kan totalentreprenøren standse arbejdet, og bygherren kan afvise yderligere betaling, medmindre parterne har truffet særlige aftaler.

Selv om totalentreprenøren således har bygherrens § 3-forpligtelse, må der på sædvanlig måde træffes aftale om betalingen af vinterforanstaltningerne. Ved totalentreprise vil projektets enkeltheder ikke være fastlagt på udbudstidspunktet, men der kan godt fastlægges elementer i betalingsordningen, f.eks. i form af stipulerede mængder. Bygherren har betydelig interesse i en sådan fastlæggelse. Bygherrens rådgivere vil typisk kunne tage sig af denne opgave.

Forhold til underentreprenører

Entreprenøren må gennem underentrepriseaftalerne forpligte sine underentreprenører til at gennemføre deres entrepriser ved hjælp af de vinterforanstaltninger, som er fastsat ved udbudet i underentreprise. Overholder underentreprenørerne ikke denne pligt, har entreprenøren de sædvanlige civilretlige beføjelser, herunder i sidste instans muligheden for at fratage underentreprenøren arbejdet, dvs. ophæve underentrepriseaftalen.

Det kan eventuelt i underentepriseaftalerne anføres, at entreprenøren betragter svigt på vinterbyggeområdet som misligholdelse.

2 Gennemgang af bekendtgørelsen

Bilag 3

Registrering af vinterforanstaltninger ved brug af dagrapportseddel

Når der ved et byggearbejde foreligger en aftaleseddel eller anden aftale om udførelse af vinterforanstaltninger, registreres og kontrolleres disse bedst ved brug af dagrapportsedler.

Fællesbetingelserne bør angive, at der skal anvendes dagrapportsedler, og de nærmere regler for anvendelsen.

Afregningen af de på dagrapportsedler anførte og kontrollerede metoder og mængder af vinterforanstaltninger sker altid ved en fakturering på basis af aftalesedlen eller anden aftale.

Se det viste eksempel til udformning af en dagrapportseddel.

§ 3. Til brug for entreprenørens prissætning, detailplanlægning og udførelse af arbejdet skal bygherren i udbudsmaterialet angive

a) hvilke og hvor omfattende vinterforanstaltninger, der skønnes nødvendige, for at bestemmelsen i § 2 kan opfyldes

b) hvorledes foranstaltningerne som nævnt i a), der er fælles for flere entrepriser, skal fordeles mellem entreprenørerne.

Stk. 2. Under arbejdets gang skal bygherren supplere angivelserne efter stk. 1, hvis disse viser sig ufuldstændige.

Stk. 3. Gennemføres byggeriet i totalentreprise, påhviler pligten efter stk. 1 og 2 totalentreprenøren.

Bestemmelsen i § 3 er udtryk for, at en væsentlig indsats for vinterbyggeriet bør ske på planlægningsstadiet.

Det er bygherrens pligt at sørge for, at projekt- og udbudsmaterialet er således udformet, at entreprenørens tilbudsgivning og detailplanlægning kan foregå sikkert på grundlag heraf.

Bygherrens opgaver

Bygherrens pligt efter § 3, stk. 1 litra a), vil normalt være opfyldt, hvis udbudsmaterialet indeholder

a) Oplysning om art og omfang af forhold som nævnt i vinterbekendtgørelsens bilag om typiske vinterforanstaltninger, der er aktuelle i det pågældende byggeri.

b) En vintertilbudsliste, der i udfyldt stand indgår som en del af entreprenørens tilbud.

Nogle foranstaltninger kan såvel artsmæssigt som omfangsmæssigt beskrives entydigt. Sådanne foranstaltninger bør ikke foreskrives indeholdt i tilbudet, men angives som en position i vintertilbudslisten. Hvis denne fremgangsmåde ikke følges, vil foranstaltningerne, jf. de branchemæssige standardforbehold, ikke være medregnet i tilbudet.

Om vintertilbudslisten henvises til bilag 2.

Planlægningsgrundlag

Bygherrens angivelser skal give entreprenøren et tilbuds- og planlægningsgrundlag. Det er ikke meningen, at de tekniske foranstaltninger skal være normeret i detaljer eller, at bygherren skal give forskrifter om arbejdets udførelse. Entreprenøren har metodefrihed i det omfang, der ikke findes nærmere tekniske regler.

Planlægningsmøde

Bygherren bør i egen interesse indkalde til et koordinerende vinterplanlægningsmøde, så vidt muligt i god tid forud for vinterperioden.

Ingen projekteringsforskrifter og materialevalg

Bekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser om, at materialer eller konstruktioner, som er særlig følsomme over for vintervejrlig, ikke må anvendes. Men de vinterforanstaltninger, som planlægges, må afpasses efter de valgte materialer og konstruktioner.

Bygherren må således ved valg af bygningsmaterialer og konstruktioner sammenholde disse med de hertil nødvendige vinterforanstaltninger.

I det omfang entreprenøren har frihed til valg af materialer, påhviler opgaven denne.

Entreprenørens ansvar

Da det er entreprenøren, der har pligten til at holde arbejdet i gang i vinterperioden ifølge § 2, stk. 2, er det som udgangspunkt også entreprenøren, der har ansvaret for svigt i vinterforanstaltningerne. Det gælder, med mindre entreprenøren kan påvise, at bygherrens grundlag ikke er i orden.

Entreprenøren har normalt pligt til at orientere bygherren, hvis entreprenøren finder, at arbejdsgrundlaget for planlægning af vinterforanstaltninger ikke er i orden, jf. AB 92 § 15.

Også betydning for betaling

Bygherrens angivelse af vinterforanstaltningerne efter § 3, stk. 1 har også betydning for betalingen af foranstaltningerne. Jo mere præcise angivelserne er, desto bedre kan betalingen fastlægges på forhånd. Der henvises til det indledende afsnit om betaling.

Fordeling mellem entreprenørerne

Som det fremgår af § 3, stk.1 litra b), skal bygherren i udbudsmaterialet angive, hvorledes foranstaltningerne skal fordeles mellem entreprenørerne i det omfang, de er fælles for flere entrepriser. Eventuelt kan bygherren angive, at foranstaltningerne skal være til rådighed for flere entreprenører.

Bygherrens supplerende angivelser

Bygherren skal om nødvendigt supplere sine angivelser undervejs. Årsagen hertil kan være, at bygherrens angivelser har været utilstrækkelige eller, at et unormalt vintervejr giver behov for yderligere angivelser. Om betalingen herfor se side 8.

Totalentreprenøren overtager bygherrens pligt

Hvis byggeriet udføres i totalentreprise, er det som nævnt totalentreprenøren, der har pligten til at angive de nødvendige vinterforanstaltninger og fordelingen af disse og til at supplere angivelserne om nødvendigt, jf. § 3, stk. 3.

I tilfælde, hvor en del af projekteringen udføres af bygherren og en del af totalentreprenøren, og i tilfælde hvor der i udbudsmaterialet fastlægges rammer for totalentreprenørens projektering, kan det kræve nærmere overvejelse at placere ansvaret for overholdelse af § 3.

Som udgangspunkt må det antages, at pligten påhviler den af parterne, der fastlægger den del af projektet, som er vejrligsbetinget. Det er væsentligt, at parterne søger at afklare spørgsmålet inden totalentreprenørens projektering påbegyndes.

Totalentreprenøren kan ikke fravige sin pligt efter bekendtgørelsen ved at tage forbehold.

§ 4. Hvis dele af et byggeri skal gennemføres i vinterperioden, omfatter § 3 også følgende byggepladsydelser, uanset om disse udføres i eller uden for vinterperioden

1) Afvanding af byggepladsens arbejdsområde.

2) Forsyningsledninger, der er nødvendige for arbejdets udførelse.

3) Tilstrækkelige, effektivt befæstede og afvandede færdselsarealer og oplagspladser.

4)Belysning af byggepladsen og dennes trafikarealer.

5)En eventuel inddækning.

Visse byggepladsydelser bør så vidt muligt være færdige inden vinterperioden. Bestemmelsen foreskriver samme pligtfordeling mellem bygherre og entreprenør som ved de egentlige vinterbestemmelser: Bygherren planlægger og fastsætter, hvad der skal ske og entreprenøren detailplanlægger og udfører.

§ 4 dækker f.eks. tilfælde, hvor byggeriet påbegyndes kort tid før den 1. oktober. Bestemmelsen betyder, at den del af de pågældende arbejder, som ikke er udført pr. 1. oktober, efter dette tidspunkt om fornødent skal udføres under iværksættelse af vinterforanstaltninger. Men der skal selvfølgelig ikke gennemføres vinterforanstaltninger for den del, der udføres før 1. oktober.

For at sikre, at arbejdet ikke bliver forsinket, og at vinterforanstaltningerne ikke bliver meget bekostelige, bør bygherren og entreprenøren sørge for byggemodning af grunden tidligst muligt.

Afvanding

Afvandingen af byggeområdet bør foregå som en primær og en sekundær afvanding, der er planlagt og foreskrevet i udbudsmaterialet. Den primære afvanding har til formål at fjerne tilløbende vand fra nabogrunde (vandløbslovens § 6), vand fra lavtliggende byggepladsområder, alle trafikarealer og kommende bygninger. Den sekundære vandafledning, bestemt af arbejdets fremførelse, må anføres som variable ydelser på vintertilbudslisterne for de respektive entrepriser og udføres efter behov ved aftale mellem bygherrens tilsyn og entreprenørerne.

Forsyningsledninger

Stikledninger fra offentlig vej til byggepladsen bør udføres tidligst muligt og helst inden vinterperioden. Fremføring af ledninger og kabler bør ske - nedgravet eller synligt - så vintervejrliget ikke medfører frysning eller ødelæggelse.

Færdselsarealer og oplagspladser

Afvanding af færdselsarealer er normalt en del af den permanente vandafledning, der foregår ved en grøft med tilslutning til en kloak.

I de tilfælde, hvor bygherren i første omgang vil søge at undgå udførelsen af visse trafikarealer f.eks. på bagsiden af nogle bygninger, bør udførelse af supplerende trafikarealer være fastlagt ved enhedspriser eller særpriser på vintertilbudslisten.

Ved vinterbyggeri må der påregnes flere oplagspladser, der er placeret tæt på brugsstederne.

Lys

Arbejdslys, dvs. lys på selve arbejdsstedet, indgår fra gammel tid i de overenskomstmæssige aftaler om vinterbyggeri.

Orienteringslys er et senere tiltag, som ikke er indeholdt i disse aftaler.

Bygherren må - som en del af den overordnede vinterplanlægning - i udbudsmaterialet angive den fornødne orienteringsbelysning på byggepladsen inklusive eventuelle skur- og parkeringsområder samt angive, hvem der skal etablere og vedligeholde disse foranstaltninger.

Inddækning

Hvis bygherren ønsker inddækning, skal dette angives i udbudsmaterialet som nævnt i § 3. Begrebet inddækning omfatter enten totalinddækning i form af et telt over materialeoplag eller arbejdssteder - eller en stilladsinddækning udført med armeret plastfolie, net eller presenninger.

§ 5. Pligten til at videreføre arbejdet efter § 2 kan fraviges, hvis arbejdet trods indsats af vinterforanstaltninger af sædvanlig type i normalt omfang ikke kan holdes i gang.

Standsning af arbejdet

Denne bestemmelse (benævnt »ulempegrænsen«) er udtryk for, at det ikke er samfundsmæssigt rimeligt at holde byggeri i gang, hvis ressourceforbruget på vinterforanstaltninger kommer ud over en vis grænse.

Grænsen i § 5 er ikke fast angivet, men må fastlægges nærmere i praksis. Ved at følge bekendtgørelsens bilag og de yderligere anvisninger, som findes i vejledningen, vil bygherre og entreprenør kunne få kundskab om, hvad der normalt kræves efter § 3. Hvis foranstaltninger ligger ud over, hvad der kan kræves efter § 3 er ulempegrænsen nået.

Er betingelserne i § 5 opfyldt, kan arbejdet standses.

Der kan blive tale om, at arbejdet kan fortsættes i begrænset omfang, dvs. med reduceret indsats. I så fald gælder § 5 kun i det omfang, arbejdet ikke kan holdes i gang.

Det er entreprenøren, der har adgangen til at bruge § 5. Bruges § 5 med rette, er der ikke strafansvar efter § 7.

Men også bygherren kan bruge § 5 i den forstand, at denne kan afvise at betale for yderligere vinterforanstaltninger, når ulempegrænsen er nået.

Entreprenør eller bygherre kan komme ud for, at en retlig prøvelse af strafansvaret eller betalingsspørgsmålet falder anderledes ud end deres vurdering af § 5. Denne standpunktrisiko må parterne leve med.

Det kan være nødvendigt for entreprenøren at få supplerende angivelser fra bygherren som nævnt i § 3, stk. 2. Bygherren kan i så tilfælde ifalde strafansvar, hvis angivelserne ikke fremkommer inden for rimelig tid.

Entreprenøren skal af egen drift genoptage arbejdet, når § 5-betingelserne ikke længere er opfyldt.

Arbejde ud over ulempegrænsen

Bygherre og entreprenør kan aftale, at byggeri skal holdes i gang i videre omfang end efter bekendtgørelsen, f.eks. i tilfælde, hvor bygherren ser sin interesse i at afholde vinterbyggeudgifter, der går ud over de i § 5 nævnte sædvanlige foranstaltninger i normalt omfang. Brud på sådanne aftaler kan ikke sanktioneres efter bekendtgørelsen.

Tidsfristforlængelser

Efter AB § 24 kan vejrliget i visse tilfælde berettige entreprenøren til forlængelse af tidsfrister for arbejdet. Bygherren har en tilsvarende ret efter AB § 26. Efter bekendtgørelsens § 5 kan arbejdet i visse tilfælde enten standses eller videreføres med reduceret indsats.

De to bestemmelser dækker ikke hinanden. Efter AB skal vejrliget have været »usædvanligt« for, at der kan være grundlag for fristforlængelse. Efter bekendtgørelsen er der tale om, at arbejdet kan standses eller kun videreføres med reduceret indsats, hvis en videreførsel kræver foranstaltninger ud over, hvad der er sædvanligt i

art og omfang.

Grænsen ifølge § 5 er således ikke direkte fastsat i bekendtgørelsen og må derfor i tvivlstilfælde afgøres efter en konkret vurdering.

Opgørelse af fristforlængelse efter AB kan specielt i vinterperioden volde problemer. Udbudsmaterialet bør derfor være forsynet med et entydigt og overskueligt grundlag for parternes tidsmæssige risiko for »usædvanligt vejrlig«.

Erfaringerne har vist, at det er vanskeligt i tilbudssituationen at overskue konsekvenserne af et regelsæt, hvor opgørelse af fristforlængelse baseres på de aktuelle meteorologiske observationer, sat i relation til nogle forud fastsatte vejrligskriterier. Hertil kommer, at et sådant system kan være tungt at administrere, og at den tidsfristforlængelse, der måtte blive et resultat heraf, ofte må konstateres at være tilfældig i relation til, hvorledes det konkrete arbejde er blevet påvirket af det aktuelle vejrlig.

Konsekvenserne af, at det f.eks. regner 10 mm i et givet tidsrum, er således meget afhængig af, hvilke aktiviteter der konkret udføres og ikke mindst afhængig af de aktuelle jordbundsforhold. En forlods fastsættelse af konsekvenserne af, at givne vejrparametre overskrides, kan således føre til en mere eller mindre tilfældig fristforlængelse.

Det tilrådes i stedet at anvende et mere konsekvensorienteret system baseret på, at det i udbudsmaterialet angives, hvor mange dage det - under forudsætning af sædvanlige vinterforanstaltninger - kan påregnes at arbejde effektivt. Under arbejdets udførelse registreres, i hvilket omfang arbejdet på den kritiske vej i arbejdsplanen helt eller delvis har ligget stille. Hvis det påregnelige antal effektive arbejdsdage i en måned ikke opnås, ydes der fristforlængelse for den manglende tid.

Antal påregnelige effektive arbejdsdage

En angivelse af påregnelige effektive arbejdsdage ved givne aktiviteter i en given måned må fastsættes ud fra erfaringer. Følgende værdier kan anbefales anvendt direkte i udbudsmaterialet

Antal påregnelige effektive arbejdsdage tillagt lørdage, søndage og søgnehelligdage.

--------------------------------------------------------------------- Aktiviteter Måned J. F. M. A. M. J. J. A. S. O. N. D --------------------------------------------------------------------- Råhusarbejder 26 23 26 27 28 28 29 29 28 27 26 26 --------------------------------------------------------------------- Tagdækning 23 20 23 24 26 25 26 26 25 25 24 24 ---------------------------------------------------------------------

Forenklet løsning

Som en endnu mere enkel løsning kan det anbefales i udbudsmaterialet at angive, at entreprenøren i sit tilbud skal påregne, at arbejdet på den kritiske vej på grund af vejrliget standses eller sinkes 1 arbejdsdag pr. uge i vinterperioden og 1/2 arbejdsdag pr. uge uden for vinterperioden samt, at der ydes fristforlængelse, jf. AB § 24, i det omfang forsinkelsen overstiger disse grænser. Normalt vil det være fuldt tilstrækkeligt at anvende denne forenklede model.

Administrationen på byggepladsen indskrænker sig ved de foreslåede to løsninger til dagligt at registrere, om arbejdet på den kritiske vej som følge af vejrliget helt eller delvis har ligget stille. Dette gøres mest hensigtsmæssigt gennem dagsrapport med efterfølgende stillingtagen på byggemøderne som anført i AB 92 § 19, stk. 3, henholdsvis ABT 93 § 20.

§ 6. Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at bygge- og anlægsarbejder udføres i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

Kommunalbestyrelsens kontrol

Efter § 6 fører kommunalbestyrelsen kontrol med, at byggeriet gennemføres, som fastsat i bekendtgørelsen.

Den kommunale kontrol med anlægsarbejder vil ikke være nødvendig i det omfang andre offentlige myndigheder eller virksomheder forestår arbejdet.

Kommunen udsender til bygherrerne et informationsblad om vinterbyggeordningen med opfordring til at videregive bladet til entreprenøren/entreprenørerne.

Der kan klages til kommunen ved tilsidesættelse af pligten til at holde arbejdet i gang, og kommunen fører stikprøvevis kontrol med vinterbyggereglernes overholdelse.

Klager kan komme fra bygherrer, entreprenører og bygningsarbejdere eller disses organisationer.

Kommunen skal reagere, hvis det - ved stikprøvekontrol eller ved klager - konstateres, at pligten til at holde arbejdet i gang er tilsidesat. Kommunen giver i første omgang et påbud om at gå i gang igen og indgiver senere evt. politianmeldelse.

Kommunen skal hos bygherren kunne få oplyst, hvilke(n) entreprenør(er) der konkret har pligten til at holde byggeriet i gang. Bygherren har efter bekendtgørelsen pligt til at fordele vinterbyggeopgaverne på entreprenørerne.

§ 7. Efter § 94, stk. 3 i lov om boligbyggeri kan bygherren, ved totalentreprise totalentreprenøren, straffes med bøde for overtrædelse af § 3, stk. 1 og stk. 2 og entreprenøren eller totalentreprenøren straffes med bøde for overtrædelse af § 2.

Bødensvar

Hvis overtrædelsen begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan selskabet som sådant pålægges bødeansvar, jf. den nævnte lovbestemmelse.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1995 og gælder for bygge- og anlægsarbejder, der udbydes denne dato eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om byggeri i vinterperioden ophæves.

3 Kommentarer til de tekniske krav i bilaget til bekendtgørelsen

Generelt

Til bilag til bekendtgørelsen (side 43) kan knyttes følgende vejledende bemærkninger

Den generelle byggepladsindretning er en del af bygherrens (totalentreprenørens) planlægning, som skal indgå i udbudsmaterialet.

Den udvidede byggepladsindretning til vinterbyggeri skal også planlægges og fremgå af udbudsmaterialet.

Efter afsluttende acceptforhandlinger forhandles byggepladsindretningen endeligt på plads ved samarbejde om arbejdsplanen mellem bygherre og de udvalgte entreprenører. Dette bør ske inden arbejdet på byggepladsen påbegyndes. (AB 92, § 9).

Metoder og ønsket prisgivning med enhedspriser for særlige tiltag ved vinterbyggepladsens indretning og for vinterforanstaltninger, bør fremgå af en særlig vintertilbudsliste og bør primært iværksættes ved beslutning mellem bygherrens tilsyn og den ansvarlige entreprenør.

En del af de neden for anførte forhold er overenskomstmæssige aftaler, som entreprenører indregner i deres tilbud på vinterbyggeri.

Ansvaret for den endelige planlægning, tilrettelægning og udførelse påhviler entreprenøren i henhold til nærværende bekendtgørelses § 2, stk. 2.

Foranstaltninger ved byggepladsindretning

Ad a. Afledning af overfladevand fra byggeområdet

I vinterperioden er luftens evne til at optage fugtighed fra nedbør stærkt reduceret.

Fugtophobning af nedbørsvand i og på jorden, især på ler- og siltholdige jorde er et stort problem, fordi disse jordarter meget let opblødes ved et forøget vandindhold.

Det er derfor strengt nødvendigt, at nedbørsvand og tilstrømmende overfladevand fra højereliggende arealer og nabogrunde straks bortledes til kloak eller anden godkendt recipient. Dette arbejde er en del af projekterings- og planlægningsarbejdet (byggemodning).

Byggepladsens permanent etablerede færdselsarealer skal være udført med grøfter (eller singelsdræn) for at undgå opblødning af vejarealer og jordunderlag. Disse grøfter/dræn kan være en del af den primære plan for vandafledning (midlertidige byggemodning), som er et særskilt område af byggepladsindretningen.

Al anden afledning og bortpumpning af overfladevand er en vinterforanstaltning.

Ad b. Snerydning, grusning og afisning

Udendørs færdselsarealer, materialeoplagspladser og arbejdssteder på terræn og stilladser skal ryddes for sne, afises og gruses, så byggepladsens transportforhold kan afvikles som forudsat ud fra byggepladsplanlægningen og vintertilbudslisterne.

Et beredskab af mekanisk snerydningsmateriel til rydning af byggepladsveje og materialeoplagspladser bør foretrækkes på næsten alle byggepladser.

Det bør være angivet i udbudsmaterialet, hvilke områder af byggeplads og stilladser den enkelte entreprenør i givet fald skal rydde for sne og gruse mod glatføre.

Det bør være planlagt og aftalt om sne skal bortkøres - og i så fald hvortil.

Placering af eventuelle snedepoter skal fremgå af byggepladsplanlægningen og være lavt placerede med grøfter og vandafledning (pumpning) til kloak.

Fremmøde tidlig morgen for snerydning, samt beredskab af materialer til grusning og materiel til snerydning skal være aftalt, så snerydningen og grusningen på aftalte områder er udført ved normal arbejdstids påbegyndelse.

Problemer med sne bliver mindst mulige, hvis den fjernes straks. Sammentrådt sne er vanskeligere at fjerne og bliver let til is, som er endnu vanskeligere at fjerne.

Tøvand fra sne skal undgås, fordi de ofte pludseligt frigivne mængder let kan anrette voldsomme skader og i givet fald hurtigt blive til farlige isdannelser.

Ad c. Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning

I vinterperioden er det nødvendigt med arbejds- og orienteringslys, så især dagens tidlige og sene arbejdstimer kan udnyttes fuldt ud.

Belysning på arbejdsstedet er en overenskomstmæssig ydelse, som entreprenører for nogle fag har indregnet i deres tilbud, med mindre udbudsmaterialet har angivet, at det er indregnet og leveret af anden entreprenør. I nogle tilfælde må de pågældende entreprenører dog indregne særbelysning til fuld overholdelse af deres overenskomst med arbejdstagere.

Etablering og vedligehold af udendørs orienteringsbelysning (mastebelysning med 25 lux) er altid et forhold, som bygherren skal planlægge og angive i udbudsmaterialet. Pris og vedligehold bør pålægges en enkelt entreprenør.

Tilsvarende skal ske for indendørs belysning.

Da orienterings- og arbejdslys i praksis overlapper hinanden, skal det fremgå af udbudsmaterialet, hvem der etablerer den pågældende belysning på respektive steder f.eks. i skurby, trafikarealer og arbejdssteder.

Ad d. Beskyttelse af materialer mod nedbør og frost

Oplagring af materialer til vinterbyggeri bør såvidt muligt ske indendørs.

Alle udendørs oplagrede materialer skal holdes hævet over terræn og være tildækket mod nedbør. Tildækningen skal bibeholdes indtil fastgørelse/montering i bygværket.

Tildækningen kan være en overenskomstmæssig ydelse, som nogle fag har indregnet i deres tilbud.

Nogle materialer tåler ikke frost eller fugt og må derfor planlægges oplagret i eget rum som en vinterforanstaltning.

Arbejdsplaner bør angive, hvor tidligt en entreprenør kan oplagre materialer, som nødvendigvis må oplagres udendørs på vinterbyggepladsen.

Ad e. Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser

En byggepladsvej kan kun modstå gener af vand og frost, hvis jordunderlag og belægningens overflade udføres med et mindst 5 pct. plant fald til byggepladsvejens grøft (eller singelsdræn).

Byggepladsvejenes projektering og planlægning er en del af byggepladsindretningen. Belægningens tykkelse og art skal tilpasses med behørig hensyntagen til jordbundsforholdene, den forestående trafikbelastning, samt vedligehold ved hyppig fejning af spildjord og snerydning.

Vedligehold og mindre reparationer af lunker og spordannelser i vejenes overflade hører til under den entreprise, som etablerer vejene. De pågældende arbejder skal foregå løbende, så nedsivning af større skader undgås.

Frostfrit/tørt reparations- og vedligeholdsmateriale bør derfor altid udlægges i depoter nær brugsstederne.

Ødelægges veletablerede færdselsarealer af nedbør eller frost, er retableringen en vinterforanstaltning.

Retablering af mangelfuldt udført eller entreprenørødelagte færdselsarealer er bygherren uvedkommende.

Ad f. Etablering af vinterbetingede interimsveje

På en vinterbyggeplads er der ofte brug for kortvarig transport på arealer uden for de dyrt anlagte byggepladsveje og stier.

Det vil derfor være en fornuftig økonomisk disposition at indhente nogle enhedspriser på vintertilbudslisten og udsætte beslutningen om en eventuel yderligere befæstigelse, til der er klarhed over terrænets bæreevne. Konstant frost i nogle dage kan af og til overflødiggøre en befæstelse.

I de tilfælde, hvor befæstelser (inkl. eventuel vandafledning og belysning) bliver nødvendig, udføres de som vinterforanstaltning.

Ad g. Frostsikring af vandinstallationer

Vandinstallationer til vinterbyggebrug skal frostsikres eller være udført med taphaner, så de kan tømmes for vand, når de ikke bruges. Frostsikringen kan ske ved nedgravning, varmeisolering eller/og el-tracing af vandledningerne.

Ad h. Læskærmning eller overdækning af arbejdssteder

Kold vind kan medføre et stort varmetab fra alle overflader på materialer og udført arbejde.

Det er derfor ofte nødvendigt at etablere en læskærmning. En sådan læskærmning er for nogle fag en overenskomstmæssig aftale, som entreprenøren har indregnet i sit tilbud.

I mange tilfælde vil det være påkrævet at udføre en hel inddækning af arbejdssteder med armeret plastfolie, presenninger eller ved at etablere et telt.

Hvis man vil undgå spor efter nedsivende vand ved f.eks. udførelse af indvendige blanke murværksvægge kan det være nødvendigt at etablere en totalinddækning og tilpasse vinterbyggearbejdet hertil. I så fald bør der indhentes en samlet særpris herfor i forbindelse med licitationen.

Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejde

Ad a. Foranstaltninger mod pløredannelser eller frostulemper

Pløre på vandfølsomme jord (kohæsionsjord) kan effektivt forebygges og bekæmpes ved valg af den rette fremgangsmåde for arbejdets udførelse samt ved valg af de rette vinterforanstaltninger.

En første og selvfølgelig forudsætning er en effektiv afledning af såvel nedbørsvand som eventuelt vand, der kommer fra højere liggende naboarealer.

Nedbørsvand skal hurtigt fjernes fra arbejdsområdet, således at det ikke får mulighed for at forringe arbejdsbetingelserne.

På afgravningsområder, transportområder og påfyldningsområder skal det daglige arbejde afsluttes med afglatning og evt. komprimering. Arbejdet skal tilrettelægges, således at afglatningen kan udføres med fald.

Selvom arbejdet tilrettelægges i henhold til ovenstående, vil vandindholdet i jorden uundgåeligt vokse i vinterens løb. Derved vil jordens bæreevne mindskes, samt komprimeringsmulighederne og dermed de fleste indbygningsmuligheder falder bort. (Forbedring af indbygningsjord er behandlet under punkt f).

Hvor jordens bæreevne er nedsat som følge af vandindholdet, er det vigtigt, hvor det er muligt, at anvende materiel med ringe fladetryk. Er en sådan fremgangsmåde ikke mulig eller tilstrækkelig, må fladetrykket på jorden formindskes som vinterforanstaltning ved udlægning af stålplader eller lignende.

Ved fundamentsarbejder bør støbning så vidt muligt foretages umiddelbart efter, at udgravningen er tilendebragt. Kan dette ikke påregnes, kan det være hensigtsmæssigt at foreskrive, at maskinudgravningen afsluttes mindst 10 cm over den færdige bundkote. Den resterende jordmængde fjernes da først, umiddelbart før støbningen foretages.

Frostulemper kan afværges ved isolerende tildækning af arbejdsområdet. Udgifterne til tildækning skal vurderes i relation til meromkostninger, der er forbundet med opgravning og bortskaffelse af frossen jord.

Ad b. Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger

Nedbør, der falder direkte i udgravninger, skal straks fjernes, således at opblødning undgås. Vandansamlinger på fremtidige arbejdsarealer i terræn skal ligeledes fjernes. Det vil derfor være nødvendigt til stadighed at have adgang til pumper.

Ad c. Frostsikring af jord, hvor frysning kan medføre skader på udførte konstruktioner

Konstruktioner (konstruktionsdele), der under udførelse i vinterperioden hviler direkte på frostfarlig jord, skal beskyttes mod den ødelæggelse, der kan forekomme ved frysning og frostudvidelse af jorden. Beskyttelsen sker ved en varmeisolering af jorden udført i et sådant omfang, at der effektivt sikres mod frostnedtrængning.

Beskyttelsen kan eventuelt alene bestå i, at en tilbagefyldning fremskyndes.

Ad d. Sikring af tilfyldningsjord mod nedbør og frost

Opgravet jord, der skal benyttes som tilbagefyld, skal i vinterperioden beskyttes mod nedbør og frost, således at jordens anvendelighed bevares.

Beskyttelsen sker ved at opbygge jorddepotet med kraftig fald på alle overflader. Disse skal udføres afglattede og delvis komprimerede. Toppen bør endvidere helst tildækkes med presenning eller plastfolie. Skal jorden genanvendes i vinterperioden, kan det endvidere komme på tale at foretage en frostsikring.

Ad e. Udskiftning af uegnet tilbagefyldsjord

Ved meget store vandindhold i tilbagefyldsjord kan det være nødvendigt at foretage en totaludskiftning med et egnet materiale - ofte fyldgrus.

Ligeledes vil det være nødvendigt at udskifte frosne jordklumper, idet sådanne ved en indbygning på et senere tidspunkt vil give anledning til ukontrollable sætninger. Frosne jordklumper indeholder altid relativt store mængder vand, hvilket medfører, at sådan jord selv efter optøning i de fleste tilfælde vil være ubrugelig som indbygningsjord.

Jordforbedring eller udskiftning er forbundet med store omkostninger. Det bør derfor overvejes, hvilke komprimeringskrav, der bør stilles. I de tilfælde, hvor sætninger for en periode kan accepteres, vil det ofte være økonomisk fordelagtigt at bekoste retablering af sætningerne fremfor at foretage fornødne foranstaltninger for at undgå sætninger.

Ad f. Forbedring af uegnet tilbagefyldsjord ved sammenblanding med kalk eller andre tilførte materialer

Såfremt tilbagefyldsjord trods foranstaltninger som anført under punkt 2 d er uegnet i relation til den krævede komprimering, kan der evt. foretages en jordforbedring enten ved sammenblanding med pulveriseret brændt kalk eller ved en delvis udskiftning og sammenblanding med mere velegnet (tørt) jordmateriale. Det er afgørende for resultatet af de nævnte metoder til jordforbedring, at der kan foretages en maskinel sammenblanding af den uegnede tilbagefyldsjord og det tilførte materiale.

Effekten ved sammenblanding med brændt kalk beror på, at kalken straks efter udspredningen og sammenblandingen optager en del af jordens vandindhold og læsker. Ved læskningsprocessen udvikles varme, der fremkalder en kraftig fordampning.

For hvert 25-30 cm udlagt jordlag kan der vejledende regnes med et forbrug på min. 5 kg kalk pr. (m2). Det nødvendige forbrug af kalk er afhængigt af jordens faktiske vandindhold, således at der skal bruges mere kalk desto vådere jorden er. Komprimering kan foretages straks efter sammenblandingen.

Ved sammenblanding af tilført jord med mindre vandindhold vil det resulterende vandindhold afhænge af mængden af udskiftet jord. Tilbagfyldsjord og tilført jord bør udlægges lagvis i max. 205325 cm tykke lag.

Ad g. Opbrydning af frostskorpe

Hvor jordisolering ikke er udført, vil der ved frostperioder hurtigt danne frostskorpe, som det vil være nødvendigt at opbryde. Selv om opbrydningen kan ske med det anvendte gravemateriel, medfører frostskorpen nedsat gravekapacitet samt øget slitage på materiellet. Opbrydningen vil derfor medføre en ekstra indsats.

Har frostskorpen opnået en sådan tykkelse, at gravemateriellet ikke er i stand til at opbryde den, kan der foretages en oprivning med ripper, knusning og faldlod eller ved en sprængning.

I en række tilfælde vil det være fordelagtigt at foretage en optøning af frostskorpen. Optøningen kan ske enten med varm luft, el-varmemåtter eller med damp. Hvis der anvendes damp, skal man være opmærksom på, at der vil forekomme store mængder kondensvand. Ved mindre arealer som for eksempel ved rendefundamenter kan optøning foretages med brændt kalk, der bringes til læskning.

Ad h. Forbedring og udskiftning

af vinterødelagt bund

Såfremt der direkte på en råjordsoverflade, der på grund af et for højt vandindhold og ringe bærebæreevne, skal udføres konstruktioner såsom veje, gulve og fundamenter, skal der foretages en forbedring eller udskiftning af den vinterødelagte bund. Foranstaltningernes karakter afhænger af den aktuelle jordart, vandindholdet, arealets størrelse og placering m.v.

Jordforbedring kan bestå i kalkstabilisering på kohæsive jorder eller uden for vinterperioden i en cementstabilisering på friktionsjorder.

Ved udskiftning fjernes den vinterødelagte bund ned til bæredygtig lag og erstattes med egnede materialer.

Forholdene kan også afhjælpes ved at placere en diffusionsåben filterdug mellem jordoverfladen og den ovenpå kommende konstruktion.

Vinterforanstaltninger ved betonarbejde

Ad a. Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og tilslagsmaterialer

Med udsigt til snefald og/eller isslag bør igangværende form- og armeringsarbejde tildækkes for at undgå senere tidskrævende og bekostelig snerydning eller afisning.

Tilslagsmaterialer i åbent depot skal tildækkes for at undgå en uønsket forøgelse af materialernes fugtindhold ved nedbør. I frostperioder kan en isolerende tildækning evt. suppleret med en opvarmning være hensigtsmæssig med henblik på at undgå sammenfrysning af materialerne. Sammenfrosne materialer må ikke anvendes.

Ad b. Foranstaltninger mod frostødelæggelse af hærdnende beton

Det skal sikres, at betonen/mørtlen gennem hærdning har opnået tilstrækkelig styrke, inden den udsættes for frost. Da hastigheden, hvormed hærdeprocessen forløber, er temperaturafhængig og aftagende med faldende temperatur, indebærer ovennævnte krav, at betonen under blanding, transport og efter udstøbning skal sikres mod for hurtig afkøling.

Omfanget af de nødvendige foranstaltninger afhænger af afkølingsforholdene bestemt af lufttemperaturen, vindpåvirkningen, konstruktionens dimensioner og isoleringens omfang samt betonens sammensætning og udstøbningstemperatur.

SBI-anvisning nr. 125, Vinterstøbning af beton, giver vejledning i planlægning og kontrol af betonstøbning under vinterforhold.

Vejledningen er et værktøj til at fastlægge temperaturforløbet i betonen under hærdeforløbet, herunder at planlægge nødvendige foranstaltninger til imødegåelse af frost i den nystøbte betonkonstruktion.

Inden støbearbejdet igangsættes, bør følgende forhold fastlægges under hensyn til tekniske krav, tidsplaner og økonomi

-beton/cementkvalitet -udstøbningstemperatur -formtype -isoleringsforanstaltninger -afformningstidspunkt -efterbehandling Under støbearbejdets udførelse bør følgende kontrolleres, således at påkrævede ændringer i arbejdsforløbet kan foreskrives og gennemføres: -betonkvalitet -udstøbningstemperatur -klimaforudsætninger -isoleringsforanstaltninger Under betonens hærdning bør følgende kontrolleres, således at påkrævede ændringer i arbejdsforløbet kan foreskrives og gennemføres: -isoleringsforanstaltninger -vejrlig -hærdetemperatur -modenhedsudvikling

Entreprenøren skal ved den overordnede tidsplanlægning af betonarbejder i vinterperioden tage udgangspunkt i en normal vinter med temperaturer omkring frysepunktet.

Hvor det uden for vinterperioden er naturligt at gennemføre afforskalling efter 1 døgn, bør det i vinterperioden normalt forudsættes, at afforskalling af vægge, bjælker, søjler, fundamenter m.v. tidligst kan gennemføres efter 2 døgn. Er senere afforskallingstider nødvendige, er afregning af formemateriel som vinterforanstaltning aktuel.

Øvrige vinterforanstaltninger er eksempelvis

-varm beton -isolering -presenning-afdækning -temperaturfølere -varmetråde i støbeskel -luftopvarmning -ændret betonproportionering

Sammenstøbning af betonelementer under vinterforhold er et særligt problem. Volumenet af betonmørtelen, der udstøbes, er lille i forhold til arealet af de begrænsende elementer, der støder op til fugen.Varmeafgivelsen fra den udstøbte beton vil derfor være meget stor med risiko for hurtig afkøling og frostskader i den hærdnende beton.

Relevante foranstaltninger kan derfor være en eller flere af

følgende

-varm betonmørtel -opvarmning af råhus eller dele heraf, inden og under afhærdningen -opvarmning af fugen ved anvendelse af varmetråde -isolering af begrænsende elementer -kuldebeton: betonmørtel tilsat et for betonen uskadeligt frysepunktsænkende tilsætningsmiddel

Ad c. Foranstaltninger til forebyggelse af temperaturrevner i hærdnende beton

I konstruktioner, hvor revner i betonens overflade kan være udgangspunkt for ødelæggende nedbrydningsprocesser, eksempelvis udendørs bærende konstruktioner, kældervægge, vandtætte konstruktioner etc., skal valg af betontype, udstøbningstemperatur, isolering og efterbehandling foretages således, at revnedannelse på grund af temperaturfremkaldte spændinger i den hærdnende beton undgås.

Temperaturrevner i betonkonstruktioner fremkommer, når større temperaturforskelle forekommer i konstruktionerne under hærdeforløbet, dels i den nystøbte konstruktion, dels mellem den nystøbte konstruktion og nabokonstruktioner.

I et givet projektmateriale bør der derfor være taget stilling til om temperaturrevner kan accepteres eller skal imødegås ved temperaturstyring af betonen under afhærdningen.

I Basisbetonbeskrivelsen levnes mulighed for at præcisere kravet om overholdelse af givne temperaturintervaller i den hærdnende beton, samt mellem den hærdnende beton og tilstødende hærdet beton i nabokonstruktioner.

SBI-anvisning nr. 125, Vinterstøbning af beton, er også i denne sammenhæng grundlaget for planlægning, styring og kontrol af hærdeforløbet for opfyldelse af stillede krav. Der henvises generelt til punkt b.

Ad d. Foranstaltninger til sikring af betonoverflader

Kombinationen af væde og frost kan give anledning til skræmmende frostspringere, såfremt betonen indeholder frostfarlige tilslagsmaterialer. Denne risiko er især aktuel i forbindelse med konstruktioner, der efter ibrugtagning er placeret i et indendørs miljø, men under opførelsen udsættes for nedbør og frost. Det er typisk konstruktioner placeret i passiv miljøklasse og eventuelt i moderat miljøklasse. Hvor der stilles særlige krav til den færdige betonoverflade, bør kravene til miljøklasse overvejes skærpet, alternativt bør kravene til tilslagsmaterialerne alene opklassificeres.

Der henvises i øvrigt til Dansk Ingeniørforenings norm for konstruktioner, DS 411, og Basisbetonbeskrivelsen, der beskriver de mulige miljøklasser, herunder differentierede afledte krav til tilslagsmaterialer og cementtyper.

Foranstaltninger ved opmuring

I vinterperioden er det nødvendigt at sikre materialer mod fugt og frost. Det er endvidere nødvendigt at sikre det udførte murværk, så at det afbinder og hærdner tilstrækkelig hurtigt.

En forudsætning for kalkens afhærdning er, at vandindholdet efter opsugning hurtigt er nede under ca. 7 vægtprocent.

Ad a. Sikring af, at mursten, murblokke og lignende er tørre, evt. opvarmede ved anvendelsen.

Mursten, blokke o. lign. (fremover benævnt »mursten«) skal være tørre ved anvendelsen. Mursten bør derfor være tørre ved modtagelse fra leverandør, og holdes tørre under oplagring. Udendørs opbevarede mursten skal opbevares hævet over terræn og holdes tildækket mod nedbør. Store temperatursvingninger på plastemballerede mursten medfører kondensdannelse under plastemballagen. Murstenene bør derfor beskyttes mod især solskin. De må derfor holdes tildækket til brugsøjeblikket.

Anvendes mursten med lavere sugeevne, forringes mulighederne for færdiggørelse af murværket. For at sikre en hurtig vandoptagelse, vandfordampning, afbinding og hærdning bør svagt vandsugende mursten forvarmes.

Ad b. Foranstaltninger til temperatursikring af mørtel.

Vådmørtel til opmuring skal leveres og holdes frostfri. Ved leveringen skal mørtlen indeholde mindst muligt vand for ved tilberedningen at kunne tilsættes mest muligt varmt vand. Tørmørtel og murecementmørtel skal holdes tør indtil tilberedningen. Indendørs oplagring af alle mørtelprodukter i frostfri lokaler er at foretrække, da man derved opnår en høj varmegrad i produkterne.

Ved opmuringsarbejde i frostvejr eller i perioder med udsigt til frostvejr bør stærkt cementholdige muremørtler tilsættes varmt vand ved tilberedningen, og opbevares således, at muremørtelens temperatur i henmuringsøjeblikket er mindst 9 53C.

Ved anvendelse af mørtel KC 50/50/700 og cementfattige muremørteler i frostvejr eller i perioder med udsigt til frostvejr kan der anvendes ethanol (denatureret sprit), som er generelt godkendt i DS 414. Tilsætningen må ikke overskride det tilladte, da mørtelen i så fald ødelægges.

De godkendte produkters frysepunktssænkende virkning er forholdsvis lille, idet de kun har effekt ved mørteltemperatur ned til ca. 3 graderC.

For at undgå for hurtig luftafkøling eller frostpåvirkning af muremørtelen, bør den tilføres brugsstedet i små portioner i takt med anvendelsen.

Mørtelbaljer bør holdes tildækket mod det store varmetab ved vindpåvirkning.

Ad c. Tildækning af nyudført murværk mod regn, sne og frost.

Hvis nedbørsvand løber ned ad endnu ikke hærdet murværk, kan det medføre udvaskning af bindemiddel fra muremørtelen og derved medføre en misfarvning af overfladen, som måske ikke kan rengøres igen. Ved indtrængende frost vil der tillige være risiko for frostsprængning af vandmættet murværk.

Ved standsning af opmuringsarbejde skal alle vandrette flader tildækkes mod eventuelt kommende nedbør, fordi den kan nedsætte mørtelbindingen til det øverste skifte ved murerarbejdets genoptagelse.

Vand, som vil trænge ned fra især etageadskillelser, er tillige stærkt forurenende og skal derfor undgås ved forebyggende vinterforanstaltninger.

Ad d. Beskyttelse af alle opadvendte murflader indtil endelige afslutninger er udført.

Murværk uden murafslutninger, som f.eks. vinduesåbninger uden sålbænke eller murværk udført til rejsehøjde, skal holdes tildækket, indtil de endelige afslutninger er udført. Hvor der for at opnå en hurtig afbinding og hærdning af muremørtelen er anvendt opvarmede materialer, bør der i frostvejr eller ved udsigt hertil udføres en tildækning af de udførte murflader med et tætsluttende, varmeisolerende materiale.

Foranstaltninger ved tagdækning

Et underlag med vandansamlinger eller isdannelser virker stærkt hæmmende på et tagarbejdes påbegyndelse. Der må derfor i tide udføres fornøden tildækning, vandafledning og snerydning, således at tagarbejdet kan påbegyndes med færrest mulige gener af vejrliget.

De økonomiske omkostninger ved tagpaptagets udførelse i vinterperioder bliver mindst mulige, hvis underlaget ikke, eller kun i ringe grad er i stand til at suge vand til sig.

I takt med tagfladers færdiggørelse må der foretages en endelig inddækning af taggennemføringer, tagrender og tagnedløb, således at nedbørsvand hurtigst muligt kan bortledes. Hvis det permanente vandafledningssystem endnu ikke er etableret, må der etableres midlertidige afløb til kloak.

I vinterperioden kan det undertiden være hensigtsmæssigt at dække taget med en kraftigere eller et ekstra lag underpap.

Ad a. Foranstaltninger mod eller fjernelse af vand, is og sne

For at undgå, at vandansamlinger fra daglig nedbør fryser til is og hermed gør tagarbejdet vanskeligere, bør fjernes straks ved bortledning eller ved anvendelse af vandsuger eller lignende.

Isdannelser kan fjernes ved borthugning og udtørring med flammekaster eller andet. Sne bør straks fjernes, da den ellers meget let kan omdannes til vand eller is, hvilket giver større vanskeligheder for tagarbejdet. Ved udførelse af varmeisolerende lag i takt med tagdækningsarbejdet bør det forhindres, at nedbør løber ind i den allerede udlagte isolering.

Ad b. Tørring af taget

For at begrænse omfanget af udtørring på tagflader bør tagpapdækning udføres og færdiggøres på mindre arealer ad gangen. Har tildækning af tagflader ikke kunnet udføres med tilstrækkelig effekt, skal tagfladen udtørres i takt med arbejdsudførelsen. Udtørringen foretages normalt ved brug af flammekaster. Udtørringsarbejdet lettes betydeligt, hvis der allerede i god tid inden vinterperioden udføres et vandafvisende lag tagpap eller lignende på tagunderlaget.

Foranstaltninger ved indendørs byggearbejde

Ad a. Midlertidig tætning af etageadskillelser og/eller tagkonstruktion mod vandgennemsivning, kulde og varmetab

For at undgå ændringer i arbejds- og tidsplaner på et sent tidspunkt ved byggeprocessen er det vigtigt at have planlagt og udført tætning og lukning af råhuset mod vind, kulde og fugt. Herved undgås en væsentlig afkøling af bygningskonstruktioner, og omkostninger til rationel opvarmning bliver mindre.

Alle udsparinger og huller i etage-, tagdæk- og tagelementer bør planlægges lukket og være lukkede af leverandør før levering til byggeplads.

Alle huller til gennemgående trappe-, elevator-, affalds-, rør- og ventilationsskakter m.fl. skal forsynes med vand- og vindtætte lukninger mod nedbør og opstigende varm luft.

Da det trods indsatte vinterforanstaltninger ofte kan være vanskeligt at gennemføre visse udendørs arbejder på grund af det akutte vejrlig, kan det være formålstjenligt at have planlagt og tilrettelagt nogle indendørs aflastningsarbejder. Sådanne kan påbegyndes, så snart den første etageadskillelse er udført og tæt.

Ad b. Bortledning af regn- og smeltevand

I takt med lukning af etageadskillelser og tagdæk skal regn- og smeltevand opfangets og bortledes til kloak. I modsat fald kan vandansamlinger let fryse til is og være til stor gene for arbejdsudførelse eller forårsage frostsprængninger af konstruktioner.

Det kan ofte være en fordel at foreskrive etablering af de permanente faldstammer etage for etage og tilslutte vandafledningen hertil.

Ad c. Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser og tagdæk

Sne er let at fjerne straks efter snefald. Fjernes den ikke, kan den let blive til is, der er sværere at fjerne. Smelter den, kan tøvandet trænge ned på etager, genere færdiggørelsesarbejder og resultere i øgede omkostninger til fjernelse af vand fra kældre og kanaler og udtørring af nedbørsvand fra ellers rimeligt tørre bygningskonstruktioner.

Ad d. Lukning af facadeåbninger

For at undgå gennemtræk, gener af nedbør og varmetab fra opstigende varm luft, skal alle facadeåbninger og andre både store og små åbninger i råhuset lukkes i takt med opførelsen. Herved kan indendørsarbejder påbegyndes rettidigt, og formindske omkostninger til dyr opvarmning og udtørring.

Er det for risikabelt at indsætte de permanente vinduer og døre på et tidligt tidspunkt, kan lukning planlægges udført med f.eks. trærammer med plast i vinduesåbninger og midlertidige (genbrugs-)døre. Døre bør være selvlukkende.

Visse af vinduerne bør kunne åbnes af hensyn til materialetransport og nødvendig ventilation.

Lukning af råhuset inden vinterperioden vil som regel udskyde tidspunktet for start af opvarmning og mindske behovet for udtørring. Lukning vil samtidig forøge mulighederne for udførelse af facadearbejde på læsiden af bygninger.

Ad e. Indendørs orienterings- og arbejdsbelysning

Al indendørs arbejdsbelysning som supplement til dagslys er en overenskomstmæssig aftale hos nogle fag.

Indendørs orienteringsbelysning er en vinterforanstaltning på steder, hvor dagslyset er utilstrækkeligt.

Belysning af rum uden dagslys er ikke en vinterforanstaltning.

Ad f. Opvarmning og ventilation

Opvarmning bør planlægges udført, så lufttemperaturen på disse enkelte arbejdssteder er afpasset til arbejdsopgaverne.

Ved grovere indendørs arbejde er der som regel kun behov for ca. +5 graders opvarmning.

Færdiggørelsesarbejder kræver mere varme.

Opvarmning må ikke forveksles med begrebet »udtørring af byggefugt«, der ikke er en vinterforanstaltning, men en del af den egentlige byggeproces.

Hvor varme kan etableres fra et permanent opvarmningssystem f.eks. et eksisterende centralvarmesystem eller fjernvarme, bør det planlægges anvendt.

Er der behov for midlertidig opvarmning, kan det etableres med varmekanoner, og vinterbrændstof fra en centralt placeret brændstoftank, så forsyning og drift gøres nem.

Varmtvands- og el-baserede varmluftsaggregater bruges mest som supplement til udtørring på grund af deres mindre og dyrere varmeeffekt.

Ad g. Udtørring af nedbørsfugt

På steder, hvor det ikke har været muligt at undgå opsuget vand fra nedbør i bygningskonstruktioner, udtørres det som en vinterforanstaltning.

Ventilation er en del af enhver udtørring, med mindre der er tale om kondenstørring, som kun kan benyttes i lukkede rum.

Undlades ventilation er der risiko for større kondensansamlinger på kolde bygningsdele.

Hvor udtørring af nedbørsfugt ikke kan adskilles fra egentlig udtørring af byggefugt (konstruktionsfugt), bør der foretages en administrativ afgørelse om omkostningernes opdeling, betaling og placering i byggeregnskabet.

Vejledning om vinterbyggeri

Vejledning om vinterbyggeri

Bygge- og Boligstyrelsen

Oktober 1995

Indholdsfortegnelse

1 Generelle bemærkninger

Indledning

Ændringer

Vinterkonsulenttjenesten

Overenskomstmæssige aftaler

Budgettering

Betaling

Byggepladsen

Materialer uden for byggepladsen

Flytning af aktiviteter

Totalentreprise

Forholdet til underentreprenører

2 Gennemgang af bekendtgørelsen

Ombygning

Areal

Flere bygninger

Indendørs arbejder

Anlægsarbejder

Arbejdet skal videreføres

Entreprenørens pligt

Normal arbejdsindsats

Bygherrens opgaver

Planlægningsgrundlag

Planlægningsmøde

Ingen projekteringsforskrifter og materialevalg

Entreprenørens ansvar

Også betydning for betaling

Fordeling mellem entreprenørerne

Bygherrens supplerende angivelser

Totalentreprenøren overtager bygherrens pligt

Afvanding

Forsyningsledninger

Færdselsarealer og oplagspladser

Lys

Inddækning

Standsning af arbejdet

Arbejde ud over ulempegrænsen

Tidsfristforlængelser

Antal påregnelige effektive arbejdsdage

Forenklet løsning

Kommunalbestyrelsens kontrol

Bødeansvar

3 Kommentarer til de tekniske krav i bilaget til bekendtgørelsen

Generelt

Foranstaltninger ved byggepladsindretning

Ad a. Afledning af overfladevand fra byggeområdet Ad b. Snerydning, grusning og afisning Ad c. Udendørs orienterings- og arbejdsbelysning Ad d. Beskyttelse af materialer mod nedbør og frost Ad e. Retablering af vinterbeskadigede færdselsarealer og materialeoplagspladser Ad f. Etablering af vinterbetingede interimsveje Ad g. Frostsikring af vandinstallationer Ad h. Læskærmning eller overdækning af arbejdssteder Foranstaltninger ved jord- og kloakarbejde Ad a. Foranstaltninger mod pløredannelser eller frostulemper Ad b. Fjernelse af nedbør fra terræn og udgravninger Ad c. Frostsikring af jord, hvor frysning kan medføre skader på udførte konstruktioner Ad d. Sikring af tilfyldningsjord mod nedbør og frost Ad e. Udskiftning af uegnet tilbagefyldsjord Ad f. Forbedring af uegnet tilbagefyldsjord ved sammenblanding med kalk eller andre tilførte materialer Ad g. Opbrydning af frostskorpe Ad h. Forbedring og udskiftning af vinterødelagt bund Vinterforanstaltninger ved betonarbejde Ad a. Foranstaltninger mod sne og is på form, armering og tilslagsmaterialer Ad b. Foranstaltninger mod frostødelæggelse af hærdnende beton Ad c. Foranstaltninger til forebyggelse af temperaturrevner i hærdnende beton Ad d. Foranstaltninger til sikring af betonoverflader Foranstaltninger ved opmuring Ad. a. Sikring af, at mursten, murblokke og lignende er tørre, evt. opvarmede ved anvendelsen. Ad. b. Foranstaltninger til temperatursikring af mørtel. Ad. c. Tildækning af nyudført murværk mod regn, sne og frost. Ad. d. Beskyttelse af alle opadvendte murflader indtil endelige afslutninger er udført Foranstaltninger ved tagdækning Ad a. Foranstaltninger mod eller fjernelse af vand, is og sne Ad b. Tørring af taget Foranstaltninger ved indendørs byggearbejde Ad a. Midlertidig tætning af etageadskillelser og/eller tagkonstruktion mod vandgennemsivning, kulde og varmetab Ad b. Bortledning af regn- og smeltevand Ad c. Snerydning på ikke færdiggjorte etageadskillelser og tagdæk Ad d. Lukning af facadeåbninger Ad e. Indendørs orienterings- og arbejdsbelysning Ad f. Opvarmning og ventilation Ad g. Udtørring af nedbørsfugt

Ingen