NOA-meddelelse om §142 i aktivbekendtgørelsen.

NOA-meddelelse om §142 i aktivbekendtgørelsen.

Når en ledig i delperiode 2 har fast tilbagevendende perioder med ordinær beskæftigelse af varierende omfang, er det mest hensigtsmæssigt at give den ledige tilbud om uddannelse fremfor jobtræning

Ved ændringen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik pr. 1. april 1995 er der indført en ret og pligt til tilbud i op til fuld tid i delperiode 2.

Denne ret og pligt har man ikke fundet hensigtsmæssig at opretholde, når den ledige selv skaffer sig ordinær beskæftigelse af et vist omfang. Således er det i aktivbekendtgørelsens § 142 a bestemt, at retten og pligten til tilbud skal nedsættes, når den ledige har ordinær beskæftigelse. Begrundelsen herfor er, at den ledige herved får en reel mulighed for at have ordinær beskæftigelse ved siden af tilbud. Hertil kommmer, at der ikke er grund til at aktivere den ledige på fuld tid, når den ledige selv har skaffet sig arbejde.

Forudsætningen for nedsættelsen af tilbuddet har været, at den ordinære beskæftigelse på forhånd er fastlagt, således at den ledige pr. uge/måned har det samme antal timer.

Dette er imidlertid ikke tilfældet, når den ordinære beskæftigelse består af vikararbejde eller andet arbejde af varierende omfang. Her kan omfanget af den ordinære beskæftigelse dels

variere meget, dels være uforudsigeligt.

Når den ordinære beskæftigelse er af varierende omfang, vanskeliggøres nedsættelsen af arbejdstiden i jobtræningstilbuddet.

Den del af den ordinære beskæftigelse, der ikke er forudsigelig, kan ikke indgå i beregningen af den nedsatte arbejdstid i tilbuddet.

Når arbejdstiden i jobtræningstilbuddet ikke kan nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den ordinære beskæftigelse, er der ikke »plads« til den ordinære beskæftigelse, medmindre denne ligger uden for normal arbejdstid.

Den ordinære beskæftigelse må i disse tilfælde vige for jobtræningstilbuddet. En ledig kan således ikke udeblive fra arbejdet i jobtræning med den begrundelse, at den ledige har påtaget sig ordinær beskæftigelse. Dette følger af såvel ansættelsesretlige regler som af rådighedsreglerne.

Med respekt for Arbejdsmarkedsrådenes prioriteringer af arbejdsmarkedsindsatsen er det styrelsens holdning, at såfremt den lediges ansættelsesforhold i den ordinære beskæftigelse medfører mere eller mindre fast tilbagevendende perioder med (ekstra) arbejde af variabelt omfang, kan aktivering i form af tilbud om uddannelse bedst supplere ordinær beskæftigelse af varierende omfang.