NOA-Meddelelse om fortolkning af § 67, 1 nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1178 af 27. december 1994 og den tekniske opdeling af ansøgningsblanketter til retmæssig aftalemæssig orlov til børnepasning.
Statutory Text (1 Articles)
NOA-Meddelelse om fortolkning af § 67, 1 nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1178 af 27. december 1994 og den tekniske opdeling af ansøgningsblanketter til retmæssig aftalemæssig orlov til børnepasning.
Det er tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, der er det afgørende i vurderingen af, hvilket regelsæt der finder anvendelse. Den tekniske opdeling af ansøgninger til hhv. retmæssig og aftalemæssig orlov til børnepasning er alene begrundet ud fra statistiske hensyn.
Styrelsen har fået forelagt en konkret sag, hvor en person samtidig indgiver ansøgning til både retmæssig og aftalemæssig børnepasningsorlov på ialt 52 uger. Som en følge af AF's opdeling af ansøgningsskemaerne i to har AF udfærdiget to bevillinger til personen.
På denne baggrund fortolker A-kassen overgangsreglerne således, at den anden bevilling, som påbegyndes efter de i § 67 fastsatte frister, er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1178 af 27. december 1994, således at orlovspersonen kun får udbetalt 70% af dagpengesatsen, og ikke af reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 526 af 20. juni 1994 jf. § 67, stk. 1, nr. 4, hvorefter 80% bliver udbetalt.
Det er styrelsens opfattelse, at bestemmelsen i § 67, stk. 1, nr. 4 skal fortolkes således, at ansøgninger, der er indgivet inden de i bestemmelsen fastsatte frister, skal betragtes som en samlet ansøgning selvom der er tale om to seperate ansøgningsskemaer.
Det har således ikke været hensigten, at en samlet ansøgning om børnepasningsorlov på 52 uger, skulle kunne blive behandlet efter forskellige regelsæt.