Legislator Case Law & Legislation
C19950397532 DK

NOA-Meddelelse om børnepasningsorlov

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1995 3975 Historic

NOA-Meddelelse om børnepasningsorlov

Tilbagekaldelse af børnepasningsorlov såfremt orlovspersonen opholder sig i udlandet uden barnet i orlovsperioden.

Styrelsen er blevet bekendt med nogle tilfælde, hvor orlovspersonen under børnepasningsorlov har opholdt sig i en periode i udlandet uden det barn, der holdes orlov til.

I den anledning skal styrelsen bemærke, at det fremgår af § 19, stk. 1, 1. punkt i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1178 af 27. december 1994 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning, at forældre kan få orlov til at passe egne børn i alderen 0-8 år i sammenhængende periode på mindst 13 uger og højst 52 uger.

Ud fra en formålsfortolkning af reglerne om børnepasningsorlov er det styrelsens opfattelse, at orlovspersonen under børnepasningsorloven ikke kan opholde sig i udlandet i en længere periode uden barnet.

Styrelsen skal imidlertid henlede opmærksomheden på, at afgørelsen i hvert enkelt tilfælde må bero på en konkret vurdering.

Såfremt regionerne må få forelagt lignende sager, skal regionerne således tage stilling til, hvorvidt orloven skal tilbagekaldes i medfør af § 47 i orlovsbekendtgørelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →