NOA-Meddelelse om præcisering af bevilling af uddannelsesorlov. Det er muligt at få uddannelsesorlov til kørelæreruddannelsen.
Statutory Text (1 Articles)
NOA-Meddelelse om præcisering af bevilling af uddannelsesorlov. Det er muligt at få uddannelsesorlov til kørelæreruddannelsen.
Ledige kan alene få bevilget 1 års uddannelsesorlov ad gangen. Hvis der under uddannelsen er indlagt ferie, kan der bevilges orlov i disse perioder, såfremt den orlovssøgende genoptager uddannelsen efter ferieperiodens udløb.
Ledige kan i henhold til § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 269 af 15. april 1994 af lov om orlov få bevilget orlov til uddannelse i op til 2 år inden for den 7 årige ydelsesperiode.
Det skal imidlertid understreges, at der kun kan bevilges orlov i et år ad gangen, jf. § 44, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 526 af 20. juni 1994 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning.
Styrelsen skal tillige bemærke, at såfremt der er indlagt ferie under uddannelse, er det muligt at bevilge uddannelsesorlov i ferieperioden, hvis uddannelsesinstitutioen forudsætter, at den orlovssøgende fortsætter uddannelsen efter ferieperiodens udløb.
Endelig skal styrelsen meddele, at det er muligt at få uddannelsesorlov til kørelæreruddannelsen under forudsætning af, at betingelserne i § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 526 af 20. juni 1994 om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning er opfyldt.