Legislator Case Law & Legislation
C19950394209 DK

Cirkulære om indberetning til den månedlige/kvartalsvise produktionsstatistik over AFs indsats i gennemførelsen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1995 3942 Historic

Cirkulære om indberetning til den månedlige/kvartalsvise produktionsstatistik over AFs indsats i gennemførelsen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov

Dette cirkulære indeholder retningslinier for AFs indberetning til produktionsstatistikker over arbejdsformidlingens aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 434 om en aktiv arbbejdsmarkedspolitik af 30. juni 1993 og lov nr. 435 af 30. juni 1993 om orlov, med senere ændringer.

Produktionsstatistikkens indhold.

Indholdet i og metoder for opgørelse af produktionsstatistikken er revideret i forhold til tidligere udsendt Af-cirkulære 10/94 af 28. november 1994 samt den i juni 1995 udsendte »Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende justering af produktionsstatistikken«, hvor bl.a. konsekvenserne af de senest gennemførte ændringer af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (lov nr. 1085 af 27. december 1994) er integreret i produktionsstatistikkerne.

Styrelsen har på denne baggrund foretaget ændringer i definitioner og opgærelsesgrundlaget for indberetningen til produktionsstatistikken på følgende *-markerede områder

AFs ordinære virksomhed

- Ordinære ordrer

- Virksomhedsbesøg

Kontakt med de arbejds- og uddannelsessøgende

- Åbne tilbud

Individuelle samtaler

- Kollektive arrangementer*

Individuelle handlingsplaner

- Individuelle handlingsplaner*

Aktivering

- Vejledning *

- Jobtræning *

- Særlig tilrettelagt jobtræning*

- Individuel jobtræning*

- Etableringsydelse (ETY) *

- Uddannelse *

- Fravalg af tilbud *

Orlov og rotation

- Uddannelsesorlov og rotation

- Sabbatorlov og rotation

- Børnepasningsorlov og rotation

- Bevilgede jobrotationsprojekter med AF-/RAR-midler *

- Påbegyndte jobrotationsprojekter via AF *

- Uddannelsesordninger og jobrotationsordninger iøvrigt

Opmærksomheden henledes på, at afløbsaktiviteten i henhold til ATB-lovgivningen ikke længere vil indgå i produktionsstatistikkerne.

Opgørelsesgrundlag og krav til registrering.

Definition, indsamlingsform og tællingskriterier for hvert enkelt tal i produktionsstatistikkerne fremgår af Bilag 1.

Der er ved fastlæggelse af disse retningslinier lagt vægt på, at der i videst muligt omfang sker en edb-baseret indberetning.

Dette stiller store krav dels til brugen af AF-Match og dels til regionernes datadisciplin. I den sammenhæng skal regionerne være særligt opmærksomme på, at de oplysninger (koder m.v.), der er grundlaget for indberetninger til produktionsstatistikkerne, registreres systematisk og løbende i AF-Match.

Det er afgørende for anvendelsen af produktionsstatistikken, at eventuelle registreringsmæssige efterslæbsproblemer minimeres mest muligt. Styrelsen skal derfor - på baggrund af erfaringerne med indberetning til produktionsstatistikkerne i 1994 og 1995 - indskærpe, at regionerne fortsat er specielt opmærksomme på de registreringsmæsige krav i relation til opgørelse af antallet af påbegyndte i (tilgangen til) aktivitetsordninger. En minimering af efterslæbet i opgørelsen af tilgangen forudsætter, at en aktivitets status for IHP'en ændres fra »planlagt« til »iværksat« på aktivitetens faktiske startdato.

Indførelsen af kontaktkoden 0-25 (annulering af tidligere indberetning), som A-kassen indberetter til AF når beskæftigelseskravet er opfyldt, betyder, at allerede registrerede oplysninger ikke må slettes fra AF-Match, men at de derimod skal arkiveres, så de fortsat kan indgå i de statistiske opgørelser.

For at sikre en korrekt opgørelse af de lediges delperiodeplacering i produktionsstatistikkerne er det afgørende at fastholde en høj datadisciplin i AF-Match. Det betyder bl.a., at der ved manuel opdatering af oplysninger om delperiodeplaceringen skal ske en sammenhængende ajourføring både af 0-kontaktkoden og »delperiode-feltet« i skærmbillede A.25.11.

Indberetningsprocedurer vedr. den kvartalsvise produktionsstatistik.

Det fremgår af opgørelsesgrundlaget for den kvartalsvise produktionsstatistik i bilag 1, at indberetning af oplysninger stort set vil være baseret på centrale edb-udtræk fra AF-Match, A-virk og Uddannelsesdatabasen. En del af indberetningen vil dog, jf. vedlagte bilag 1, fortsat skulle foretages manuelt på følgende områder

- Besøgende i AFs Åbne tilbud,

- Bevilgede jobrotationsprojekter med AF-/RAR-midler

I forhold til det tidligere AF-cirkulære er de eneste ændringer af de manuelle opgørelse foretaget på området for »Bevilgede jobrotationsprojekter med AF-/RAR-midler«, hvor der fra 1. kvartal 1996 skal foretage indberetning af flere oplysninger om de offentlige og private virksomheder, der deltager i jobrotationsprojekter, herunder erstatningsarbejdskraften.

Indberetningen skal foretages via 2 skemaer, jf. bilag 2, der erstatter tidligere halvårlige opgørelser af »uddannelse og rotationsordninger iøvrigt«. Skema 1 opgør antallet af private og offentlige jobrotationsprojekter fordelt på beskæftigede og ledige. Skema 2 opgør antallet af deltagere i private- og offentlige jobrotationsprojekter fordelt på beskæftigede og ledige.

Skemaerne til den manuelle indberetning for 1995 skal indberettes kvartalsvist, jf. bilag 2.

Som noget nye vil en del af indberetningen vedr. jobrotation indberettes som »Påbegyndte i jobrotationsordning via AF« fra 1. januar 1996. Opgørelser vil følgeligt blive baseret på oplysninger, som AF-regionerne skal registrere i AF-Match. Det drejer sig om beskæftigede, der i henhold til § 88a får støtte til deltagelse i uddannelse som led i jobrotation, og om personer, der er på uddannelsesorlov som led i jobrotation. Det kræver, at AF-regionerne anvender de koder, som er oprettet på dette område, jf. AF-Match Info-brev nr. 240, herunder at der foretages særlig markering i A-Virk af de virksomheder, som deltager i jobrotationsprojekter.

Edb-udtræk fra Af-Match til den kvartalsvise produktionsstatistik foretages centralt og sendes i skematisk form til høring/godkendelse i regionerne. Skemaerne returneres til AMS med en kvittering og eventuelle korrektioner. Det skal bemærkes, at små og ubetydelige forskelle ikke skal korrigeres. Regionerne skal derimod være opmærksomme på korrektion/justering af større afvigelser mellem regionens egne opgørelser og de udsendte edb-udtræk. Disse forskelle kan skyldes særlige administrative forhold i regionerne. I forbindelse med regionernes godkendelse og eventuelle korrektion bedes der taget højde for forhold af denne karakter.

Efterfølgende vil styrelsen gennem supplerende landsdækkende edb-kørsler forestå endelig ajourføring af indberetningen for hvert enkelt kvartal. Det vil ske 2 måneder efter kvartalets afslutning, dvs. primo marts, juni, oktober og december.

Datamaterialet i AF-Match benyttes endvidere til den kvartalsvist opgjorte ordrestatistik,. der er en opgørelse af nyanmeldte samt ubesatte jobs hos AF, fordelt på AF-regioner og brancher.

De centrale udtræk fra AF-Match bliver foretaget den 1. mandag efter kvartalets afslutning og herefter udsendt til AF-regionerne. AF-regionernes validerede tal med kvittering/godkendelse samt de manuelle indberetningsskemaer skal være Arbejdsmarkedsstyrelsen i hænde ca. en uge efter regionens modtagelse.

Tidsfrister for indberetningen fremgår af bilag 2.

Indberetningsprocedurer vedr. den månedlige produktionsstatistik.

Den månedlige produktionsstatistik vil ligesom den kvartalsvise være baseret på centrale edb-udtræk fra AF-Match, A-Virk og Uddannelsesdatabasen. Der indgår ingen manuelle indberetninger i den månedlige opgørelse, som til gengæld indeholder bestandsopgørelser over de forskellige aktiviteter. Tallene i de månedlige opgørelser revideres 3 måneder bagud i forbindelse med udarbejdelsen af den kvartalsvise produktionsstatistik.

Dette cirkulære erstatter tidligere udsendte AF-cirkulære nr. 10/94 af 28. november 1994 ang. indberetning til den kvartalsvise produktionsstatistik over AFs indsats i gennemførelsen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

P.S.V.

E.B.

Carsten Schultz Rene Høyer Jørgensen

kontorchef fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →