At-anvisning nr. 1.1.0.1, november 1995, erstatter december 1991 Akustik i arbejdsrum

At-anvisning nr. 1.1.0.1, november 1995, erstatter december 1991 Akustik i arbejdsrum

Indledning

I medfør af arbejdsmiljøloven, § 43 kan arbejdsministeren fastsætte regler om arbejdsstedets indretning, herunder om indretning af betydning for akustiske forhold.

Der henvises særligt til reglerne i bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen, bekendtgørelse nr. 1163 af 16. decmber 1992 om faste arbejdssteders indretning og bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse.

Efter disse regler skal de akustiske forhold være tilfredsstillende.

Denne anvisning oplyser om, hvorledes akustiske forhold i et arbejdsrum vurderes, og hvilke forhold Arbejdstilsynet lægger vægt på, når det vurderes, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Som en generel vejledning er anført de efterklangstider og de absorptionsarealer, som Arbejdstilsynet vil opfatte som tilfredsstillende for de respektive lokaletyper, når i øvrigt normale forhold gør sig gældende. Desuden oplyses om foranstaltninger, der kan træffes til forbedring af akustikken.

1. Akustik

I et arbejdsrum vil det normalt være en fordel, at rummets overflader dæmper (absorberer) støj mest muligt. Herved undgås, at støjen reflekteres tilbage i rummet. En undtagelse herfra er dog undervisningsrum o.l., hvor en alt for kraftig dæmpning gør det svært at »tale rummet op«.

Hvis lydrefleksionerne i et arbejdsrum ikke dæmpes tilstrækkeligt, medfører det en række ugunstige virkninger, akustikken bliver dårlig. Først og fremmest vil det generelle støjniveau stige, og støjen fra en given støjkilde vil påvirke personer, der opholder sig i lokalet, selv i stor afstand af støjkilden. Herudover vil nytten af støjafskærmende foranstaltninger nedsættes. Rummet vil føles ubehageligt at opholde sig i, og det vil være vanskeligere at opfatte lydsignaler o.l., fx samtale på nogen afstand.

Om de akustiske forhold i et rum er tilfredsstillende, vil ofte kunne afgøres ved en vurdering på stedet. I tvivlstilfælde vil det være nødvendigt at foretage en måling eller beregning.

2. Måling og beregning

2.1 Efterklangstid

Et rums akustik beskrives normalt ved dets efterklangstid. Efterklangstiden er udtryk for, hvor hurtigt en lyd vil »dø ud« i rummet. Det angives med det antal sekunder, der forløber, før et lydtryksniveau er faldet 60 decibel.

2.2 Ækvivalent absorptionsareal

Det ækvivalente absorptionsareal er et udtryk for rummets samlede lydabsorptionsmængde. Det findes ved at gange de lydabsorberende fladers areal med deres absorptionskoeffcient og derefter sammenlægge resultaterne for samtlige flader. Absorptionskoefficienten udtrykker, hvor stor en del af den indfaldende lydenergi, som fladen absorberer. Oplysning om et lydabsorberende materiales absorptionskoefficient kan gives af leverandører og forhandlere.

Fastlæggelsen af mindre rums ækvivalente absorptionsaral kan foretages ud fra en efterklangsmåling. I så fald anvendes en omregningsformel (ofte Sabines formel) til beregningen. For større rum giver Sabines formel ikke altid valide beregningsresultater, idet forudsætningen om diffust lydfelt ofte ikke kan opfyldes. For rum over 1000 (m3) anbefales det derfor at beregne det ækvivalente absorptionsareal ud fra rumoverfladernes absorptionskoefficienter, eller anvende andre måle-/beregningsmetoder, der ikke bygger på Sabines formel.

3. Krav til akustiske forhold

3.1 Bygningsmyndighedernes krav

Bygningsreglement 1995 samt tidligere reglementer indeholder bestemmelser med krav til de akustiske forhold i daginstitutioner, undervisningsrum m.v., herunder svømmehaller. Bestemmelserne indeholder grænseværdier for efterklangstid eller ækvivalent absorptionsareal. Grænseværdierne nævnt i Bygningsreglement 1995 er optaget i skemaet bagest i denne anvisning.

3.2 Arbejdstilsynets krav

Arbejdstilsynet vurderer de akustiske forhold i arbejdsrum efter de retningslinier, der er angivet nedenfor i 3.2.1 - 3.2.4. Efter retningslinierne vil vurderingen bero på typen af arbejdsrum, og efterklangstiden eller det ækvivalente absorptionsareal bestemmes for rummet som det benyttes, med inventar, maskiner, udstyr m.v.

Retningslinierne er baseret på dels bygningsreglementets grænseværdier (se skemaet bagest) dels de værdier i øvrigt, der er angivet i skemaet.

Retningsliniernes værdier er minimumsværdier, således at en dæmpning ud over det anførte normalt vil forbedre forholdene yderligere.

3.2.1 Daginstitutioner, undervisningsrum m.v.

De grænseværdier, der er fastsat i bygningsreglementernes bestemmelser, jf. 3.1, kræves overholdt.

For rum i bygninger opført før disse bestemmelsers ikrafttræden betragtes de anførte værdier som vejledende, idet mindre afvigelser accepteres. Eksempelvis anses det for forsvarligt, at efterklangstiden for ældre daginstitutioner kun reguleres ved frekvenser på 500 Hz og derover.

3.2.2 Kontorer m.v.

For kontorer, laboratorier, butikker og telefonomstillinger m.v. bør skemaets værdier overholdes.

For receptioner, udgangskasser i supermarkeder o.l., som kun udgør en begrænset del af et større rum, bør kravene som minimum være opfyldt lokalt for selve arbejdsområdet.

3.2.3 Produktionslokaler m.v.

For produktionslokaler, værksteder, storkøkkener m.v. bør skemaets værdier overholdes, hvis

- støjbelastningen af de beskæftigede personer overstiger 80 dB(A)

- eller det målte eller evt. beregnede lydtrykniveau på arbejdspladser i nogen afstand fra lydkilderne overstiger 80 dB(A) (se fodnote)

- eller de ansatte udsættes for en støjbelastning, der er unødig, og som det vil være teknisk rimeligt at nedbringe ved rumakustiske foranstaltninger.

3.2.4 Særlige forhold

Særlige forhold kan begrunde større krav til rummets akustiske forhold, end værdierne angivet i 3.2.1 - 3.2.3. Det vil således være aktuelt, hvor der er et særligt behov for at opfatte lyde, herunder forståelse af tale. Dette kan for eksempel være tilfældet i værksteder på tekniske skoler samt i kontrol/overvågningsrum.

I meget store haller, hvor lofthøjden er over ca. 10 m og bredden er større end ca. 25 m, kan overskridelser af de retningslinier, der er angivet i 3.2.3 og i skemaet accepteres, hvis de akustiske forhold i øvrigt anses for tilfredsstillende. Dokumentation herfor kan foreligge i form af resultater af beregninger af de akustiske forhold i den pågældende hal udført af særlig sagkyndig.

4. Foranstaltninger til forbedring af akustikken

Akustikken kan forbedres ved anbringelse af lydabsorberende materialer i lokalet, fx på loft, vægge eller som fritstående skærme.

Det absorberende materiale behøver ikke nødvendigvis at dække hele lofts- eller vægfladen, ofte vil en dækning på 50 eller 75% af fladen, jævnt fordelt, give et acceptabelt resultat.

Ved særligt støjende maskiner o.l. er det ofte en god idee at gøre noget særligt ud af støjdæmpningen på loftet over eller på væggen bag maskinen.

Ved placering af lydabsorberende materialer på vægge skal man være opmærksom på eventuel risiko for særligt slid eller ødelæggelse af materialerne på de nederste dele af væggene. I givet fald kan passende beklædning monteres, fx hulplader.

---------------------------------------------------------------------

Lydtrykniveauet bør her måles som middelværdi over en 5-10 minutters periode.

I haller med store parallelle vægflader vil det oftest være nødvendigt at forsyne disse med lydabsorberende materiale for at undgå en ubehagelig ekkovirkning.

Desuden vil det i store haller være en fordel at anbringe en del af lydabsorptionen nede i højde med støjkilderne, fx i form af lydabsorberende skærmvægge, som vægbeklædning, eller som nedhængte sektioner over særligt støjende områder. I haller, der er over 5-6 m høje, bør en væsentlig del, og mindst 15-20 %, af lydabsorptionen således anbringes lavt.

Såfremt støjen indeholder kraftig, dyb lyd, kan det være nødvendigt med særlige foranstaltninger, fx opsætning af lavfrekvensabsorbenter.

5. Valg af lydabsorberende materialer

Som lydabsorbenter anvendes i reglen mineraluld, skumplast med åbne porer, træbeton el. lign. materialer med en porøs struktur. Til specielle formål kan det være nødvendigt at anvende andre typer absorbenter, fx membranabsorbenter til lavfrekvent absorption.

Man må være opmærksom på, at lydbafler nedhængt fra loftet giver ringe lydabsorption ved lave frekvenser. Det samme gælder for absorbenter, der monteres direkte mod loft eller vægge. Et sammenhængende, nedhængt loft eller absorbenter, der anbringes foran en væg, giver derimod god lavfrekvensabsorption.

Ved valg af materialer skal man være opmærksom på, at der kan være funktionskrav ud over de rent lydmæssige, fx krav vedrørende hygiejne, holdbarhed, drys, indeklima, brandfare m.v. For eksempel kan brandrisiko opstå, hvor absorbenten kan opsuge olie eller andre brandbare væsker.

Specielt hvad angår de særlige krav til rengøring i nærings- og nydelsesmiddelindustrien kan oplyses, at der i dag findes absorbenter, der kan rengøres, således at veterinærmyndighedernes krav herom kan opfyldes. Man skal dog ikke vælge absorbenter med en tættere overflade end nødvendigt af hensyn til rengøringen, da lydabsorbtionen ved de høje frekvenser hermed nedsættes. Hvilket materiale og hvilken tæthed der kan anvendes, afhænger af risikoen for tilsmudsning. Det anbefales at tage kontakt med veterinærmyndigheden, inden lydabsorberende materiale sættes op. Man kan her få en vurdering af det påtænkte materiale og om ophængning og placering, således at senere problemer undgås.

H. Elo Petersen

Vejledende gennemsnitsværdier af efterklangstider og ækvivalente absorptionsarealer for heloktaver i frekvensområdet 125-2000 Hz. Arbejdstilsynet vil opfatte værdierne som tilfredsstillende under normale forhold. I reglen vil dæmpning herudover forbedre forholdene yderligere.

--------------------------------------------------------------------- Lokaletype Efterklangstid Ækvivalent absorp- Maksimal afvigelse i sek. tionsareal A, fra den anbefalede Maksimal gen- mindste gennem- værdi i noget nemsnitsværdi i snitsværdi i frekvensinterval i frekvens- frekvensområdet området 125-2000 Hz 125-2000 Hz --------------------------------------------------------------------- Kontorer m.v. --------------------------------------------------------------------- Enkeltpersons- Ingen værdi - kontor --------------------------------------------------------------------- Flerepersoners- A bør være mindst - 0,2 x gulv- kontorer 0,8 x gulvarealet arealet ved mindre end 125 og 250 Hz 300 (m3) - 0,1 ved øv. frek. --------------------------------------------------------------------- Flerepersoners- 0,9 x gulvaralet do. kontorer større end 300 (m3) --------------------------------------------------------------------- Produktionslokaler m.v. --------------------------------------------------------------------- Under 200 (m3) 0,8 + 0,2 s --------------------------------------------------------------------- 1.000 (m3) 1,3 + 0,2 s --------------------------------------------------------------------- Mellem 200 (m3) Der udregnes en + 0,2 s og 1.000 (m3) forholdsmæssig værdi --------------------------------------------------------------------- Over 1.000 (m3) A bør være mindst - 0,1 x gulv- 0,6 x gulvarealet arealet Do., hvor lofts- A bør være mindst - 0,2 x gulv- højden over- 0,7 x gulvarealet arealet ved stiger 5 m 125 og 250 Hz - 0,1 ved øv. frek. --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Grænseværdier indeholdt i Bygningsreglement 1995 Maksimal afvi- gelse fra gen- nemsnitsværdien i noget frekvens- interval --------------------------------------------------------------------- Daginstitutioner 0,6 --------------------------------------------------------------------- Undervisningsrum m.v. --------------------------------------------------------------------- Klasserum for sær- 0,6 +/- 0,2 s undervisning --------------------------------------------------------------------- Klasserum - 0,9 +/- 0,2 s ikke sang og musik --------------------------------------------------------------------- Gymnastiksale 1,6 +/- 0,3 s mindre end 3.500 (m3) --------------------------------------------------------------------- Svømmehaller 2,0 +/- 0,3 s under 1.500 (m3) til undervisnings- brug --------------------------------------------------------------------- Undervisningsområder A skal være +/- 0,2 x gulv- mindst 0,9 x arealet gulvarealet ---------------------------------------------------------------------

Note

For kontorer og produktionslokaler m.v. er anført en højeste gennemsnitsværdi af efterklangstiden eller et mindste ækvivalent absorptionsareal. For at sikre, at tilstrækkelig lydabsorption er til stede i alle frekvensintervaller, bør afvigelsen fra den anbefalede gennemsnitsværdi ikke overstige de angivne værdier i noget frekvensinterval.

Hvis der ikke forekommer væsentlig lavfrekvent støj, kan man for produktionslokaler m.v. se bort fra værdien i frekvensområdet omkring 125 Hz.

Ingen