At-meddelelse nr. 1.01.6, november 1995 Kunstig belysning på faste arbejdssteder

At-meddelelse nr. 1.01.6, november 1995 Kunstig belysning på faste arbejdssteder

Denne At-meddelelse oplyser om, hvilke krav Arbejdstilsynet stiller til kunstig belysning på faste arbejdssteder. Herunder beskrives de krav der skal opfyldes, for at arbejdet og færdslen kan foregå forsvarligt. Der gives vejledende retningslinier om forhold, der har betydning for en god belysning. Endelig vejledes der om nødbelysning.

Normalt skal der være dagslys i og udsynsmulighed fra arbejdsrum.

Se At-meddelelse 1.01.3 om arbejdsrum på faste arbejdssteder.

Følgende krav til den kunstige belysning skal være opfyldt

Belysningen skal være udformet, så arbejdet og færdslen kan foregå forsvarligt.

Dette indebærer krav til, hvor lyset kan tændes, hvor meget lys der skal være i rummet og på arbejdspladsen, hvilken kvalitet og fordeling lyset skal have.

Det indebærer ligeledes krav til, at belysningen ikke må blænde, give generende reflekser eller generende varme.

Arbejdsprocessen og belysningen

Ved beskrivelserne i denne meddelelse er der lagt til grund, at arbejdsopgaven er givet. Imidlertid er det vigtigt at være opmærksom på, at der i mange tilfælde kan opnås større forbedring af synsforholdene ved ændringer i opgaven (fx mere kontrast i papir/skrift) end ved en ændring af belysningen.

Rumbelysning

I et arbejdsrum skal der være tilstrækkelig almen belysning til, at færdslen kan foregå forsvarligt. Hvis det er nødvendigt med lys, for at færdes sikkert, skal der være kontakter ved de normalt anvendte indgange.

Belysningsstyrke

Det, der har betydning, er det lys, vi ser, altså hvor lyst arbejdsobjektet er (det vi ser på), og hvor stor forskellen er til baggrunden. (luminans og luminansforskelle) Det er imidlertid vanskeligt at måle, og derfor anvender man som regel belysningsstyrken (styrken af det lys, som falder på arbejdsobjektet) som mål for, om der er nok lys. Krav i lovgivning og normer og standarder er som regel også angivet som belysningsstyrker. Belysningsstyrken måles i lux.

I DS 700 (Dansk Standard 700, Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler) findes talværdier for de fleste arbejdsopgaver. Belysningsstyrkerne er her angivet som værdier, der skal være til stede i hele anlæggets levetid.

Belysningsstyrkerne skal være til stede på arbejdsobjektet. Det kan opnås ved almenbelysning (rumbelysning) alene, særbelysning alene, dagslys alene eller ved en kombination af disse. Ofte vil en kombination af almenbelysning og særbelysning være hensigtsmæssig.

Ved de fleste typer arbejde ligger værdierne på 200 eller 500 lux, mens der kræves 1000 eller 1500 lux ved mere krævende arbejdsopgaver.

Som eksempler fra DS 700 på typiske værdier kan nævnes

--------------------------------------------------- Gange og trapper 50 lux --------------------------------------------------- Kassepladser i banker 500 lux --------------------------------------------------- Bedømmelse af farveprøver 1.500 lux --------------------------------------------------- Trykformkorrektion i grafisk industri 1000 lux --------------------------------------------------- Svejsning 200 lux --------------------------------------------------- Kontorarbejde, vedvarende læsning 500 lux --------------------------------------------------- Biblioteksreoler (på bogryggene) 200 lux. ---------------------------------------------------

De angivne værdier er beregnet for personer med normalt syn. Det kan være nødvendigt med højere belysningsstyrker, hvis der fx beskæftiges ældre.

Lysfordeling

Da blikket naturligt rettes mod de lyseste områder, bør lyset koncentreres på arbejdsobjekter uden skarpe overgange til omgivelserne.

Lysets retning og »hårdhed« spiller en meget stor rolle for opfattelsen af form og karakter. En jævnt fordelt, diffus belysning får genstande til at virke udflydende og formløse. En hård, rettet belysning tegner derimod skarpe skygger og fremhæver form og struktur stærkt.

I almindelighed vil en mellemting mellem det hårde rettede lys og det bløde diffuse lys være at foretrække. Visse arbejdsopgaver stiller særlige krav, fx hvis arbejdet består i at vurdere overfladestrukturer. Dette skal der tages hensyn til ved valg af belysning.

En passende lysfordeling kan blandt andet opnås ved at anvende så lyse lofter som muligt. Vejledende værdier kan findes i DS 700.

Blænding og reflekser

Blænding kan gøre det svært at se det, man arbejder med. I nogle tilfælde kan man blive blændet uden at være opmærksom på det.

Man skelner mellem synsnedsættende blænding, der direkte forringer øjets evne til at opfatte, og ubehagsblænding, der umiddelbart føles ubehagelig. Ubehagsblænding kan give anledning til træthed og hovedpine og medføre forkerte arbejdsstillinger. Blændingstal for ubehagsblænding fra almenbelysningsanlæg kan beregnes og bruges af fagmanden til vurdering ved projektering. Begge blændingsformer skal undgås.

Blænding reduceres ved lyse lokaler, afskærmende armaturer, der også belyser loftet, og ingen armaturer umiddelbart foran eller over arbejdspladsen.

Reflekser og spejlinger kan have samme virkninger som direkte blænding. Desuden kan spejlinger

i arbejdsobjektet gøre det umuligt at se ordentligt, idet lystætheden (luminansen) af spejlingen kan være så stor, at det ikke er muligt at se forskel på lyse og mørke områder i arbejdsobjektet (fx spejlinger i blankt papir eller i en dataskærm).

Spejling reduceres ved at vælge matte overflader på borde, reoler m.m., placere armaturer rigtigt i forhold til arbejdsobjekter og bruge mat papir og antirefleksbehandlede dataskærme.

Skærmterminaler bliver mindre følsomme for reflekser, ved at man vælger opsætning med lys baggrund og mørke bogstaver, men er stadig lige så følsomme som blankt papir. Så ved placering af skærme og ved valg af belysning skal der udvises særlig omhu.

Ved indretning af kontrolrum for procesindustri o.l. hvor der anvendes mørke skærme med farvemarkeringer, gør særlige forhold sig gældende. Det kan være nødvendigt at anvende armaturer med meget lav lystæthed (luminans) eller indirekte belysning.

Se At-anvisning nr. 4.0.1.1 om arbejde ved skærmterminaler, og At-meddelelse nr. 4.04.4 vejledning om arbejde ved skærmterminaler.

Belysningsfarver

Lyset har i sig selv en farve. De rødlige farver (aftensol) betegnes normalt som »varme«, mens de mere blålige (middagssol) betegnes »kolde«. Hvad der foretrækkes er til dels en smagssag. Glødelamper har normalt »varme« farver, mens lysstofrør og andre udladningslamper kan fås med den farve, man ønsker.

Af større betydning er lysets evne til at gengive farver korrekt. For at kunne beskrive denne anvendes et indeks Ra, der angives på en skala fra 0-100, hvor 100 er det bedste, der kan opnås. De fleste moderne lysstofrør har Ra=82-85, men kan fås op til ca. 95. Glødelamper har Ra=100. Af hensyn til en naturlig gengivelse af hud m.m. bør der normalt ikke anvendes lyskilder med Ra mindre end 80, hvor mennesker opholder sig permanent. Ved belysning af store arealer og krav om store lysudbytter (meget lys pr. Watt) kan det dog være nødvendigt at gå længere ned. Ved arbejdsopgaver der indebærer farvebedømmelse, kan det være nødvendigt med Ra-indeks nær 100.

Farvegengivelsen skal altid mindst være af en kvalitet, så sikkerhedsfarver kan genkendes.

Øvrige forhold

Varme

Kunstig belysning afgiver varme. Dette kan i nogle tilfælde medvirke til generende varme i lokalerne. Det kan især være tilfældet, når der er tale om anlæg med glødelamper. Forholdet bør altid vurderes ved projektering og i tvivlstilfælde beregnes (se At-meddelelse nr. 1.01.9 om indeklima). Man kan regne med, at al den energi, der bruges i belysningen, tilføres lokalet som varme.

Flimmer

Udsendelsen af lys fra udladningslamper (lysstofrør, sparelamper) svinger i takt med vekselstrømmen, det vil normalt sige med en hyppighed (frekvens) på 50 eller 100 gange i sekundet (Hertz). Dette kan i nogle tilfælde resultere i flimmer, som kan udgøre en risiko (bevægelige maskindele kan se ud til at stå stille eller bevæge sig med en anden hastighed, end de virkelig gør) og kan genere. Flimmer kan undgås ved at koble rørene til forskellige faser i el-nettet eller ved specielt forkoblingsudstyr. Specielt skal nævnes højfrekvensspoler eller elektronisk forkoblingsudstyr, der øger frekvensen til 25.000-50.000 Hertz og samtidig give andre fordele (mulighed for lysdæmpning m.m.).

UV-stråling

Lyskilderne kan udsende ultraviolet (UV) stråling, der kan give øjenskader og hudskader.

Lyskilder til almindelige belysningsformål udsender ikke UV-stråling i nævneværdigt omfang, blandt andet fordi glas tilbageholder næsten al UV-stråling. På grund af halogenglødelampers meget høje temperatur er de udført af en speciel glastype (kvartsglas), der tillader passage af UV-stråling. Ved langvarigt arbejde i høje belysningsstyrker fra disse lyskilder skal der træffes foranstaltninger, der sikrer mod øjen- og hudskader, fx armaturer med frontglas af almindeligt glas.

Udendørs belysning

Også for udendørs arbejdssteder skal belysningen være af en sådan beskaffenhed, at arbejdet og færdslen kan foregå forsvarligt.

- I det omfang færdslen sker som almindelig trafik på gader, veje og stier, kan belysningskravene til vejbelysning anvendes, fx kan de anvendes ved adgangen til virksomheden.

- For al anden færdsel må der foretages en konkret vurdering af den risiko, der er på stedet, set i forhold til det arbejde og den færdsel, der skal foregå. I almindelighed vil belysningsstyrkerne ligge mellem kravene til vejbelysning og kravene til indendørs belysning. Hvis der foregår arbejde, der kan sammenlignes med indendørs arbejde, kan kravene hertil anvendes i det omfang, forholdene gør det muligt.

I et vist omfang kan CIE Publikation no. 68 »Guide to the lighting of exterior working areas« give vejledning ved projektering.

Vedligeholdelse og rengøring

Lyskilder afgiver mindre lys med tiden. Når armaturer og overflader bliver snavsede, vil de reflektere mindre lys. Det er derfor væsentligt, at belysningsanlæg vedligeholdes og rengøres regelmæssigt.

Ved projekteringen af større anlæg er der forudsat rengøring og vedligehold med passende intervaller. Disse forudsætninger bør tages i betragtning ved udarbejdelse af vedligeholdelses- og rengøringsplaner for at sikre, at de stadig er opfyldt. Nedslidte lystofrør kan have en tilbøjelighed til at flimre.

Nødbelysning

I visse tilfælde skal der etableres nødbelysning i flugtveje og i arbejdsrum. Dette gælder især, hvis der kan opstå situationer, der kræver hurtig evakuering af mange personer, eller, hvis det er særligt farligt at opholde sig i et arbejdsrum, hvis belysningen svigter. Nødbelysningen skal normalt indrettes efter bygningsreglementets krav til nødbelysning.

Se At-meddelelse nr. 1.01.4 Udgangsforhold.

Andre myndigheder, fx Beredskabsstyrelsen, kan endvidere stille krav til nødbelysning, alarmsystemer m.m. i særlige brandfarlige virksomheder, som kræver godkendelse hos Beredskabsstyrelsen.

Efter Arbejdstilsynets praksis vil arbejdsmiljølovgivningens krav til flugtveje og nødbelysning i brandfarlige virksomheder normalt anses for opfyldt, når Beredskabsstyrelsens krav er opfyldt.

Installation

Elektriske installationer til belysningsanlæg skal udføres efter stærkstrømsreglementet.

Mere information

Mere information kan hentes i

Dansk Standard 700

Retningslinier for kunstig belys-

ning i arbejdslokaler

(Dansk Standardiseringsråd)

Serien: God og Energirigtig belys-

ning (Energistyrelsen)

Skolebelysning (1992)

Kontorbelysning (1995)

Industribelysning (1995)

Godt lys på arbejdspladsen (1982)

Guide to the lighting of exterior working areas: CIE Publication No. 68, 1986.

H. Elo Petersen

---------------------------------------------------------------------

BAGGRUND

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

---------------------------------------------------------------------

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.

---------------------------------------------------------------------

I At-meddelelse 0.01.1 findes en fortegnelse over gældende

At-meddelelser.