At-meddelelse nr. 1.01.9, november 1995, erstatter september 1987 Indeklima

At-meddelelse nr. 1.01.9, november 1995, erstatter september 1987 Indeklima

Denne At-meddelelse giver en oversigt over de hyppigste årsager til indeklimagener og anviser mulige løsninger.

Indeklimagener

Indeklimagener kan blandt andet vise sig ved, at mange ansatte klager over træk, kulde, for meget varme, dårlig belysning, tør luft, hovedpine, unaturlig træthed osv.

Desuden kan der forekomme symptomer spændende fra irritation af øjne og slimhiner til uspecifikke overfølsomhedsreaktioner, kvalme og svimmelhed.

Symptomerne kan variere fra lette gener til så svære symptomer hos de enkelte, at de siger deres arbejde op.

Det er typisk for indeklimagener og symptomer, at man sjældent kan pege på en enkelt årsag, men at problemerne oftest skyldes en kombination af flere faktorer.

Indeklimaproblemet er internationalt anerkendt, bl.a. af verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Dårligt indeklima kan skyldes bygningsmæssige, driftsmæssige eller vedligeholdelsesmæssige mangler. En udbedring af manglerne medfører, at symptomerne hos de ansatte forsvinder. Imidlertid er det ikke altid, at der er nogen umiddelbart synlig eller målelig afvigelse fra forholdene i en bygning, hvor de ansatte har massive symptomer, til forholdene i lignende bygninger, hvor de ansatte ikke har symptomer.

Det er vigtigt at tage forhold, der har betydning for indeklimaet i betragtning ved planlægningen af nybyggeri, ombygning og renovering.

Der henvises i øvrigt til At-meddelelse nr. 1.01.2 om planlægning af faste arbejdssteder.

Forhold, der har betydning for indeklimaet

Temperatur og træk

Temperatur og påklædning skal afpasses efter den fysiske aktivitet.

En temperatur på 20-24 grader C anses for passende ved let fysisk aktivitet (fx i skoler, daginstitutioner og kontorer). Luftkvaliteten opleves dog ofte som bedst ved en temperatur på 21-22 grader C.

Temperaturændringer på mere end 4 grader C over en arbejdsdag i et opholdsrum føles ofte ubehagelig, og temperaturforskellen målt ved gulvet og i hovedhøjde bør være mindre end 4 grader C.

Det er derfor af stor betydning, at opvarmningssystemet kan reguleres inden for relativt snævre grænser.

Ud over for høje temperaturer har varmestråling mod hovedet stor betydning. Loftvarme og kraftig glødelampebelysning kan være en mulig årsag til problemer.

Det er også af betydning, at lokalerne om sommeren ikke bliver overopvarmet på grund af for stort solindfald gennem vinduerne, for dårlig isolation eller ringe ventilation af loftrum, specielt i bygninger med fladt tag.

Dårligt isolerede vægge, gulve og vinduer giver om vinteren ofte kuldenedfald eller kuldestråling, der føles som træk. Utætte døre og vinduer giver ofte trækgener, især i forbindelse med ventilationsanlæg.

Se At-meddelelse nr. 1.01.7 om temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder og At-meddelelse nr. 1.01.3 om arbejdsrum på faste arbejdssteder.

Afgasninger

Bygningsmaterialer kan afgive mange forskellige stoffer, fx formaldehyd og visse organiske opløsningsmidler, der har slimhindeirriterende effekt, når de forekommer i tilstrækkelig høje koncentrationer. Disse problemer er dog størst i nybyggeri og i dårligt ventilerede lokaler, fordi afgasningen fra byggematerialer og inventar aftager med tiden.

Der bør vælges inventar og indretning, der har så lav afgivelse af stoffer til rumluften som muligt.

Indholdet af formaldehyd i luften skal være under 0,15 mg pr. (m3) luft.

Arbejde i rum med laserprintere og fotokopimaskiner kan give anledning til hovedpine og slimhindeirritation. Disse maskiner bør derfor normalt placeres i særskilte lokaler, helst med god mekanisk ventilation.

Små laserprintere (bordmodel) med lav anvendelsesgrad kan undtagelsesvis installeres i et lokale med faste arbejdspladser. Der bør vælges en laserprinter som ikke danner ozon. Lokalet skal være godt ventileret, og printeren skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne.

Mellemstore laserprintere og fotokopimaskiner bør placeres i et lokale uden faste arbejdspladser. Lokalet skal være velventileret. Printes der større mængder, bør der etableres udsugning til det fri fra maskinernes udblæsning.

Store laserprintere bør betragtes som industrimaskiner.

Ventilation

Luften i et lokale kan forurenes ved afgasning fra byggematerialer, inventar og arbejdsprocesser, afgivelse af lugt, kuldioxid og sved fra mennesker, samt rygning.

For at opnå et behageligt og sundt indeklima er det nødvendigt, at den forurenede luft udskiftes med frisk luft. Der skal derfor sikres et luftskifte, som er tilstrækkeligt til at sikre en tilfredsstillende luftkvalitet. Størrelsen af luftfornyelsen angives ofte som luftskiftet, dvs. det antal gange, lokalets luft udskiftes pr. time. Luftfornyelsen kan ske ved enten naturlig eller mekanisk ventilation.

I almindelige arbejdslokaler uden forurenende arbejdsprocesser er ventilation gennem sprækker ved vinduer og døre samt ved åbning af døre og vinduer ofte tilstrækkeligt.

For at spare udgifter til opvarmning og mindske trækgener foretages ofte tætning af døre og vinduer. Herved mindskes luftskiftet, og man må derfor udlufte ofte.

Mennesket ændrer sammensætningen af den omgivende luft ved at forbruge ilt og afgive kuldioxid og sved. Derfor afhænger behovet for luftskiftet i et lokale af antallet af personer i lokalet. I nogle tilfælde vil mekanisk ventilation være nødvendig.

Til vurdering af ventilationens effektivitet kan anvendes luftens indhold af kuldioxid (CO2), som ikke bør være større end 0,1% CO2. Hvis det overstiger 0,2% CO2 i mere end korte perioder, anses ventilationen for at være utilstrækkelig, og luftskiftet må øges eller antallet af personer formindskes.

En overskridelse af grænsen på 0,2% CO2 vil normalt kun ske i meget tætte bygninger med mange personer, fx børneinstitutioner og skoler.I børneinstitutioner bør der være en ventilation, der giver et luftskifte på mindst 2 gange i timen.

I øvrigt henvises til At-meddelelse nr. 1.01.8 om ventilation.

Tobaksrygning

Passiv rygning (ikke-rygere der udsættes for røg fra rygere, normalt i samme lokale) er et indeklimaproblem. Røgen er irriterende for øjne og luftveje. Nogle personer er mere følsomme over for tobaksrøg end andre, og personer med astma kan få udløst egentlige anfald. Desuden er lugten af tobaksrøg ubehagelig og kan sætte sig i tøj, hår m.m. Kortvarige ophold i lokaler, hvor der ryges, eller begrænset omfang af rygning i forhold til rummets størrelse (fx en enkelt ryger i et stort velventileret lokale) giver normalt ikke problemer.

For at sikre en rimelig luftkvalitet i lokaler, hvor der ryges mere permanent, er det nødvendigt med et luftskifte, der er 2-3 gange større, end hvis der ikke ryges. Selv en sådan øgning af ventilationen beskytter ikke altid mod lugtgener. Andre mulige foranstaltninger kan være aftale eller beslutning om rygeforbud eller adskillelse af rygere og ikke-rygere.

I spise- og hvilerum skal der træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikke-rygere mod gener fra tobaksrøg. Der henvises til At-meddelelse nr. 1.01.11 om velfærdsforanstaltninger.

Efter lov nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende, er det som hovedregel ikke tilladt at ryge på statslige arbejdspladser, hvor mere end een er beskæftiget. Loven kræver desuden, at der skal være fastsat bestemmelser om røgfri miljøer på kommunale og amtskommunale arbejdspladser m.m.

Støv og mikroorganismer

Luften i bygninger indeholder altid en større eller mindre mængde partikler. Organisk støv og mikroorganismer kan give anledning til irritation og allergiske symptomer fra øjne, næse og lunger. Organisk støv kan bestå af hudskæl, pollen, svampesporer og kan fx stamme fra mennesker, hunde, katte, planter og mikroorganismer. Andre former for støv, fx papirstøv, kan give anledning til irritationssymptomer, men sjældent allergi.

Det er vigtigt, at støvet fjernes ved en effektiv rengøring. Rengøringsmetode og hyppighed må afpasses efter lokalernes indretning, overfladernes beskaffenhed samt brugen af lokalerne.

De fleste støvproblemer er på steder med tæppebelægninger, og det har vist sig, at forbedret rengøring, eventuelt i forbindelse med fjernelse af tæpperne, har forbedret forholdene.

Fugtige forhold giver gode vækstbetingelser for mikroorganismer. Fugtige forhold findes typisk ved sivende vandskader og kuldebroer. Mikroorganismer kan fx være skimmelsvampe på træ- og murværk og bakterier eller andre mikroorganismer i tæpper og lignende. Fugtige forhold bør således så vidt muligt undgås.

Dette kan gøres ved i princippet at følge de samme fremgangsmåder som ved hindring af udbredelse af hussvamp og råd, nemlig

1) at udbedre opståede fugtskader, og

2) at eliminere fugtkilden

Udbedring af opståede skader indebærer fx at udskifte angrebet træ- og murværk m.v. Eliminering af fugtkilden kan bl.a. indebære at gennemtørre tilbageværende træværk m.v. grundigt og at fjerne årsagen til, at skaden opstod.

Desuden kan der forekomme mikrobiel vækst i ventilationsanlæg og luftbefugtningsanlæg. Også her kan der peges på forbedret rengøring som løsning og på større gennemstrømning af frisk vand i befugtningsanlæg.

Der henvises i øvrigt til At-meddelelse nr. 1.01.10 om rengøring på faste arbejdssteder.

Luftfugtighed

Luftfugtigheden giver normalt ikke gener, hvis den relative fugtighed ligger inden for området 25-60 %. Mikrosvampe og husstøvmider lever dog bedst ved høj fugtighed. Den relative fugtighed bør derfor i vinterperioden holdes under 40-45 %. Fornemmelsen af tør luft skyldes oftest for høje temperaturer, støv eller kemiske stoffer i luften.

Normalt er det ikke nødvendigt at befugte luften. Hvis det af særlige årsager er nødvendigt at fugte luften, bør der vælges et befugtningsanlæg, som ikke giver risiko for vækst af mikroorganismer.

Statisk elektricitet

Det afhænger af kombinationen af påklædning, skosåler og gulvbelægninger, om personer bliver opladet på grund af statisk elektricitet. Hvis en af delene er isolerende, kan der opstå betydelig opladning af den enkelte person (op til flere tusinde volt). Dette kan give anledning til ganske ubehagelige og mærkbare stød. De fleste typer sko kan give store spændinger, og problemet løses derfor lettest ved ændringer af gulvbelægningens isoleringsevne.

Dette kan udføres ved en jævnlig behandling af gulvet med et antistatisk middel, der virker ved, at der på belægningens overflade dannes et meget tyndt lag, der suger vanddamp til sig fra luften. Ladningen vil da kunne ledes bort i dette lag.

For faste belægningers vedkommende (linoleum, vinyl, asfalt, træ, beton m.v.) kan behandlingen foretages ved afvaskning af gulvet med en opløsning af det antistatiske middel. Behandlingen må normalt foretages ved hver vask af gulvet. Ved tekstile belægninger påføres antistatmidlet ved påsprøjtning. Denne behandling kan, hvis den er rigtigt udført, virke i 2-3 måneder.

Disse behandlinger kan dog i nogle tilfælde give problemer med den fugt som overfladerne tilføres.

Endelig skal det anføres, at både faste og tekstile belægninger kan fås antistatiske, hvilket må anbefales ved nyanskaffelser.

Belysning

Uhensigtsmæssig belysning kan give øjenirritation, træthed og hovedpine. Der kan fx være tale om blænding fra dagslys, dårlige belysningsanlæg eller skærmterminalarbejde med forkert belysning.

Dansk Standard 700 angiver vejledende retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. Hvis disse retningslinier er fulgt, er der normalt ikke gener. Ændringer af belysningen, slitage og manglende rengøring kan dog medføre uheldige og generende påvirkninger.

Slitage kan medføre, at lysstofrør begynder at flimre. Dette flimmer kan være årsag til forøget træthed.

Endelig medfører almindelig tilsmudsning, at lysudbyttet ofte nedsættes med 30-50 %. Det er derfor nødvendigt, at rengøringen også omfatter lyskilder og armaturer.

Der henvises i øvrigt til At-meddelelse nr. 1.01.6 om kunstig belysning på faste arbejdssteder.

Lyd

Dårlige lyd- og akustikforhold kan give anledning til træthed og hovedpine. For at opnå et godt indeklima er det derfor nødvendigt, at også lydforholdene er gode.

Det er derfor af betydning, at rummet er passende lyddæmpet, og at det ikke belastes af støj og vibrationer fra naborum eller udefra. Endvidere kan enkelte støjende arbejdsprocesser virke meget generende for andre, fx i forbindelse med terminalarbejde.

En god akustik har også betydning for indeklimaet.

Der henvises i øvrigt til At-anvisning 1.1.0.1 om akustik i arbejdsrum.

Indeklimaundersøgelser

Hvis ikke indeklimagenerne kan løses i afdelingen, må sikkerhedsorganisationen gennemgå arbejdspladsen og komme med forslag til forbedring af indeklimaet.

Sikkerhedsorganisationen kan i forbindelse med gennemgangen af arbejdspladsen foretage visse simple undersøgelser, fx måling af temperaturen.

Til hjælp for sikkerhedsorganisationens undersøgelser har Arbejdstilsynet udarbejdet spørgeskemaer til kortlægning af bygningsmæssige forhold og indeklimagener. Sikkerhedsorganisationen kan få skemaerne med vejledning hos Arbejdstilsynet.

Hvis sikkerhedsorganisationen herefter ikke kan give forslag til løsningen og få dem accepteret af ledelse og bevilgende myndigheder, bør man inddrage sagkyndige udefra, fx rådgivende ingeniørfirmaer og Teknologisk Institut. Man kan også henvende sig til Arbejdstilsynet. H. Elo Petersen

---------------------------------------------------------------------

BAGGRUND

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

- Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

---------------------------------------------------------------------

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.

---------------------------------------------------------------------

I At-meddelelse 0.01.1 findes en fortegnelse over gældende

At-meddelelser.