At-meddelelse nr. 3.02.6, oktober 1995 Kræftrisikable stoffer og materialer

At-meddelelse nr. 3.02.6, oktober 1995 Kræftrisikable stoffer og materialer

Denne At-meddelelse oplyser om arbejdsmiljølovgivningens særlige regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med visse stoffer, materialer og arbejdsprocesser.

Stofferne og materialerne kaldes i det følgende kræftrisikable stoffer og materialer. De findes nærmere angivet i de særlige regler. Det er

- de stoffer, der er opført på et bilag til reglerne. Stofferne er i det væsentlige de samme, som er opført på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, og som findes som bilag til Arbejdstilsynets grænseværdiliste i At-anvisning nr. 3.1.0.2.

- materialer, der indeholder stoffer opført på nævnte bilag, i en her nærmere angivet mindstemængde. Det er som hovedregel 0,1 % af stoffet.

Foruden stofferne og materialerne omfatter reglerne også nogle få arbejdsprocesser, der er angivet i et andet bilag.

Grunden til, at reglerne omfatter disse arbejdsprocesser, er, at det ikke er muligt at udpege, hvilke stoffer eller materialer ved processerne der er årsagen til kræftrisikoen.

Reglerne gælder ikke for arbejde med nærings- og nydelsesmidler, der er færdige til indtagelse, og arbejde med lægemidler, der er gjort klar til indgivelse.

For arbejde med asbest og arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre gælder der andre regler. Med hensyn til disse stoffer henvises til vedledningen i At-meddelelse nr. 3.01.6 og 4.04.10.

De særlige regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen supplerer arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler om stoffer og materialer. Ved arbejde med kræftrisikable stoffer og materialer skal de almindelige regler følges, herunder disses bestemmelser om stoffer og materialer, der kan være farlige for sikkerhed og sundhed (i det følgende kaldet farlige stoffer og materialer).

Med hensyn til de almindelige regler henvises til vejledningen i At-meddelelse nr. 3.02.1, 3.02.2, 3.02.3 og 3.02.5.

I denne At-meddelelse oplyses om de supplerende krav i de særlige regler om arbejde med kræftrisikable stoffer og materialer.

Generelle krav

Disse krav gælder for alle stoffer og materialer opført på bilaget.

De generelle krav er bestemmelserne

- om erstatningsstoffer og -materialer (substitution)

- om arbejdsmetoder, arbejdsværktøj og de arbejdsprocesser, der udføres

- om brugsanvisninger

- om affald

- om recirkulation

- om rygning, spisning og drikning

- om personlige værnemidler

- om unormale driftsforhold og uheld

- om overvågningsanordninger.

Disse skal følges, uanset på hvilken måde stofferne eller materialerne på bilaget anvendes.

Herudover kan der gælde specielle krav. Dette fremgår af bilaget, hvor der ud for det enkelte stof er anført, hvilke specielle krav der skal følges.

Reglerne omfatter som nævnt også enkelte arbejdsprocesser. De er angivet i et andet bilag.

Disse arbejdsprocesser er omfattet af de generelle krav, i det omfang de efter deres indhold kan finde anvendelse.

Det er bestemmelserne

- om arbejdsmetoder, arbejdsværktøj og de arbejdsprocesser, der udføres

- om personlige værnemidler

- om unormale driftsforhold og uheld.

Foruden disse generelle krav skal de specielle krav, der er anført i bilaget ud for den pågældende arbejdsproces, følges.

Erstatningsstoffer og -materialer (substitution)

Ifølge de almindelige regler om stoffer og materialer må farlige stoffer og materialer ikke anvendes, hvis de kan erstattes af ufarlige, mindre farlige eller mindre generende stoffer og materialer.

Reglerne herom skal således følges ved arbejde med de kræftrisikable stoffer og materialer.

Arbejdsgiveren skal herunder sørge for, at stoffet eller materialet anvendes i den form, der giver mindst risiko for kontakt ved arbejdet. Det betyder, at fx brug af et materiale i form af granulat skal foretrækkes frem for brug af materialet i pulverform.

Hvis arbejdsgiveren vurderer, at et kræftrisikabelt stof eller materiale ikke kan erstattes af et, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende, kræver de særlige regler, at hans begrundelse herfor til sikkerhedsorganisationen skal gives skriftligt. Er virksomheden uden sikkerhedsorganisation, skal den skriftlige begrundelse gives til de ansatte eller deres repræsentanter.

Kravet om skriftlig begrundelse gælder for alle kræftrisikable stoffer og materialer, der er i brug på virksomheden. Det gælder således også kræftrisikable stoffer og materialer, der er taget i brug, før de særlige regler om kræftrisikable stoffer og materialer trådte i kraft.

Arbejdsmetoder, arbejdsværktøj og -processer

Når der arbejdes med et farligt stof eller materiale, skal der træffes foranstaltninger, så påvirkninger undgås eller nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyn til den tekniske udvikling. At-meddelelse nr. 3.02.5 indeholder en almindelig vejledning om, hvorledes dette kan opfyldes.

De særlige regler om arbejde med kræftrisikable stoffer og materialer foreskriver, at der skal anvendes arbejdsmetoder, arbejdsværktøj og -processer, som udelukker eller begrænser forureningen så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Det gælder også for de arbejdsprocesser, der er opført på det særlige bilag.

Det betyder, at der fx ved blanding og omhældning af kemikalier så vidt muligt skal anvendes systemer, der automatisk doserer og blander, således at manuel håndtering undgås.

Brugsanvisninger

Farlige stoffer og materialer skal fra leverandørens side være forsynet med en brugsanvisning.

Arbejdsgiveren skal udarbejde en brugsanvisning til de ansatte, der arbejder med et sådant stof eller materiale.

Formålet med arbejdsgivernes brugsanvisning er blandt andet, at de ansatte skal kende de farer, der er forbundet med den konkrete brug af et farligt stof eller materiale, og især vide, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at undgå disse farer.

Oplysning om de almindelige regler om arbejdsgiverbrugsanvisninger findes i At-meddelelse nr. 3.02.2.

Arbejdsgiverbrugsanvisninger vedrørende kræftrisikable stoffer og materialer skal udarbejdes efter disse regler, og det kræves i de særlige regler, at arbejdsgiveren i brugsanvisningen skal oplyse, at stoffet eller materialet kan udgøre en kræftrisiko. Desuden skal navnet på stoffet eller materialet oplyses i brugsanvisningen, og det skal ske med samme navn, som er anvendt i opregningen i bilaget til de særlige regler.

Affald

Håndtering og bortskaffelse af affald, der indeholder kræftrisikable stoffer og materialer, skal planlægges og tilrettelægges, så unødig påvirkning undgås. Oplysning om de generelle regler findes i At-meddelelse nr. 3.0.2.5.

Affald fra stofferne og materialerne skal opbevares, samles og bortskaffes i egnede lukkede beholdere. Hvis dette ikke er praktisk muligt, skal opbevaringen ske på anden betryggende måde. Store mængder byggeaffald kan fx dækkes med en presenning.

Affaldsbeholderen eller presenningen skal være mærket med en etiket med følgende odlyd

»Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko«.

Recirkulation

Hvis forurening fra kræftrisikable stoffer eller materialer fjernes ved udsugning, må den udsugede luft ikke føres tilbage til arbejdsstedet eller til andre lokaler (recirkuleres).

Arbejdstilsynets meddelelse nr. 1.01.8 om ventilation på faste arbejdspladser oplyser om kravene til ventilation, herunder om udsugning fra forurenende processer, og vejleder om, hvordan kravene kan opfyldes.

Rygning, spisning og drikning

I arbejdslokaler eller andre arbejdsområder, hvor der er risiko for forurening fra kræftrisikable stoffer og materialer, må der ikke ryges, spises eller drikkes. Der må heller ikke opbevares tobak, madvarer eller drikkevarer.

Risikoen kan være, at stoffet eller materialet forurener madvarerne m.v., således at det optages i organismen.

Hvis der ikke må ryges, spises eller drikkes i arbejdslokalet eller i andre arbejdsområder, skal arbejdsgiveren oplyse om det i brugsanvisningen.

Personlige værnemidler

Hvis et arbejde ikke på anden måde kan udføres forsvarligt, skal arbejdsgiveren sørge for egnede personlige værnemidler, herunder særlig beklædning, til de ansatte, og at værnemidlerne benyttes under arbejdet.

Efter reglerne om arbejde med kræftrisikable stoffer og materialer skal også arbejdsgiveren selv og selvstændige uden ansatte benytte personlige værnemidler.

Det gælder også for de arbejdsprocesser, der er opført på det særlige bilag.

Særlig beklædning og andre værnemidler må ikke bæres under spisepauser og skal opbevares adskilt fra andet tøj.

Når særlig beklædning eller andre personlige værnemidler skal til destruktion eller skal rengøres, skal det opbevares og bortskaffes i lukket emballage og mærket med en etiket med ordlyden: »Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko.«

Rengøring af særlig beklædning og personlige værnemidler skal foregå særskilt med egnet udstyr.

Det betyder, at sådan beklædning ikke må vaskes sammen med andet vasketøj. Det må gerne vaskes i samme maskine - bare ikke samtidigt.

Unormale driftsforhold og uheld

Hvis der opstår unormale driftsforhold eller uheld, som kan medføre en øget risiko for påvirkning fra kræftrisikable stoffer eller materialer, skal de ansatte underrettes herom.

Så længe der er en øget risiko, må kun de personer, der er nødvendige for at genoprette forholdene, være til stede på arbejdsstedet. Risikoen for dem skal begrænses til det strengt nødvendige og må ikke være konstant for den enkelte medarbejder. Det kan fx betyde, at der må fastsættes tidsbegrænsninger for den enkeltes beskæftigelse under genopretningen af forholdene.

Det gælder også for de arbejdsprocesser, der er opført på det særlige bilag.

Tekniske anlæg og ventilationssystemer, der anvendes ved arbejde med stofferne og materialerne, skal være indrettet, så de afslører og alarmerer ved unormale driftsforhold og uheld. Der skal i tilknytning til overvågningen være udarbejdet en instruktion om, hvilke forholdsregler der skal følges ved sådanne unormale forhold og uheld.

Særlige krav

For nogle af de kræftrisikable stoffer, materialer og arbejdsprocesser, der er opført på bilagene, gælder der særlige krav. Det fremgår af det bilag til reglerne, hvor de kræftrisikable stoffer er opført. Her er der ud for det enkelte stof anført de særlige krav, der gælder for arbejde med stoffet. Hvis der ikke er anført særlige krav, gælder kun de almindelige regler. Sidst i At-meddelelsen er vist eksempler fra bilaget.

De særlige krav kan gå ud på

Etablering af følgende særlige foranstaltninger på arbejdsstedet og i forbindelse med arbejdets udførelse

- Lukkede anlæg, fuldstændig fjernelse af forureningen og anvendelse af personlige værnemidler.

- Advarsels- og sikkerhedsskiltning på arbejdspladsen.

- Adskillelse af arbejdspladsen fra andre arbejdspladser.

- Adskilte omklædningsrum for gangtøj og arbejdstøj.

- Måleprogrammer.

- Liste over udsatte arbejdere.

- Arbejdsmedicinske undersøgelser.

- Mærkning af emballagen på arbejdspladsen.

- Særlig instruktion.

- Særlig uddannelse.

Anvendelsesbegrænsninger, krav om godkendelse, anmeldelse m.v. af følgende art

- Forbud imod fremstilling og anvendelse.

- Forbud mod arbejde i den ansattes hjem.

- Forhåndsgodkendelse af fremstilling og anvendelse.

- Anmeldelse til Arbejdstilsynet af arbejdsgange, arbejdsmetoder m.v.

- Anmeldelse af uheld.

- Anmeldelse til direktøren for Arbejdstilsynet.

Særlig vurdering af risikoen vd arbejdet

Kravet om særlig vurdering af risikoen ved arbejdet med et bestemt stof, materiale eller arbejdsproces består i, at arbejdsgiveren skal fastlægge arten, graden og varigheden af påvirkningen herfra. Denne fastlæggelse og vurdering skal indgå i den almindelige vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på virksomheden, se At-meddelelse nr. 4.00.1. På grundlag heraf skal arbejdsgiveren selvstændigt vurdere, forinden arbejdet iværksættes, om nedennævnte foranstaltninger er nødvendige. Det betyder, at arbejdsgiveren i givet fald skal træffe disse foranstaltninger, selvom der ud for stoffet i bilaget ikke er angivet noget særligt krav om sådanne foranstaltninger. Disse kan bestå i

- lukkede anlæg

- advarsels- og sikkerhedsskiltning, herunder skiltning om rygeforbud

- effektiv adskillelse af arbejdspladser fra andre arbejdspladser

- særlige bade- og omklædningsfaciliteter

- måleprogrammer i forbindelse md kontrol med arbejdsmiljøet

- udarbejdelse af lister over ansatte, der vurderes at kunne være eller har været udsat for risiko ved arbejdet med de kræftrisikable stoffer, materialer eller arbejdsprocesser.

Eksempler på fastlæggelse af særlige krav efter bilagene om stoffer og materialer og om arbejdsprocesser

I det følgende er vist 2 eksempler på anvendelse af bilaget om stoffer og materialer og 1 eksempel på anvendelse af bilaget om arbejdsprocesser.

Bilaget om stoffer og materialer indeholder en udtømmende, alfabetisk liste over de stoffer, som reglerne gælder for. Stofferne er oplistet ved navn i bilagets kolonne 2. De er desuden betegnet ved et nummer ifølge et kemisk identifikationssystem. Dette identifikationsnummer er anført i forreste kolonne.

Bilaget angiver endvidere, i kolonne 3, i hvilket omfang materialer, der indeholder et stof opført i kolonne 2, er omfattet af reglerne. Indgår stoffet i et materiale med den i kolonne 3 angivne procent eller mere, er materialet omfattet af reglerne.

Ved arbejde med stoffer, opført i kolonne 2, og materialer, der ifølge kolonne 3 omfattes af reglerne, gælder altid de generelle krav, som er omtalt ovenfor.

Hvis der tillige gælder et eller flere særlige krav, er dette fastsat i kolonne 4 (særlige bestemmelser). Kravet er angivet med nummeret på den paragraf i reglerne, hvor det pågældende særlige krav er beskrevet.

Angivelserne af særlige krav i kolonne 4 skal sammenholdes med kolonne 5, der ofte indeholder nærmere præciseringer, afgrænsninger og uddybninger af de særlige krav.

Der er nedenfor vist 2 eksempler, med forklaring på, hvordan de fem kolonner i bilaget om stoffer og materialer anvendes. Det er bilagets fastsættelse vedrørende stofferne chloroform og krystallinsk siliciumdioxid.

Desuden er vist 1 eksempel med forklaring på, hvordan kolonnerne i bilaget om arbejdsprocesser anvendes. Det er vedrørende arbejdsprocessen om arbejde, som indebærer udsættelse for træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid.

I kolonne 3 er angivet 0,1%. Dette betyder, at materialer, der indeholder 0,1% eller mere chloroform, er omfattet af reglerne.

I kolonne 4 er angivet de særlige bestemmelser, der skal følges, og i kolonne 5 er de områder, hvor disse særlige krav gælder, nærmere afgrænset og præciseret.

Af kolonne 4 sammenholdt med kolonne 5 følger

Hvis stoffet, chloroform, indgår som opløsningsmiddel i et materiale i en koncentration på 0,1% eller mere, må anvendelse af dette materiale (kolonne 5) ikke finde sted uden godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet. Dette er angivet med §§ 29-32, der beskriver dette særlige krav.

Ved anden anvendelse af stoffet chloroform, eller materialer med indhold heraf på 0,1% eller mere, skelnes mellem industriel brug og laboratoriearbejde (kolonne 5).

For industriel brug indeholder kolonne 4 følgende krav

- Stoffet eller materialet skal anvendes i lukkede systemer eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, fjernes fuldstændigt fra udviklingsstedet. Er dette heller ikke muligt, skal der anvendes egnede personlige værnemidler (§ 17).

--------------------------------------------------------------------- CAS.nr. Stof Procent- Særlige Uddybende indhold i bestem- bemærkninger og materialer melser begrænsninger --------------------------------------------------------------------- 67-66-3 Chloroform 0,1 §§ 29-32 Anvendelse af materialer, hvor stoffet indgår som opløsningsmiddel Industriel brug § 17, § 18 stk. 2, § 24, § 25, § 34, § 35 Laboratoriearbejde § 17 ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 1. Chloroform

- Arbejdspladsen, hvor der arbejdes med stoffet eller materialet, skal være afgrænset fra andre arbejdspladser og være mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning (§ 18, stk. 2).

- Arbejdsgiveren skal sørge for, at emballagen er forsynet med en etiket med følgende tekst: »Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko« (§ 24). Etiketten skal være udformet, som det er illustreret i bilaget til reglerne.

- Arbejdet må kun udføres af personer, der har fået vejledning om sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer og foranstaltninger i forbindelse med arbejdet. Instruktionen skal foretages enten af virksomhedens bedriftssundhedstjeneste eller af personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, som er godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet (§ 25).

- Arbejdsgange, arbejdsmetoder mv. skal anmeldes skriftligt til Arbejdstilsynet i det amt, hvor arbejdet agtes påbegyndt eller foregår (§ 34).

- Ethvert uheld, der kan medføre risiko for, at personer udsættes for sundhedsfare ved påvirkninger fra chloroform, skal meddeles til den stedlige arbejdstilsynskreds (§ 35).

For stoffets eller materialets anvendelse ved laboratoriearbejde indeholder kolonne 4 følgende krav

Anvendelse af stoffet eller materialet skal ske i lukkede systemer eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, fjernes fuldstændigt fra udviklingsstedet. Er dette heller ikke muligt, skal der anvendes egnede personlige værnemidler (§ 17).

Det typiske eksempel på et lukket system ved laboratoriearbejde er en handskeboks.

Stinkskabe, sikkerhedskabinetter og lignende er ikke lukkede systemer. Det kan dog være muligt at opnå, at der kun frigives spormængder ud af stinkskabet. I så fald kan det accepteres, at stinkskabet erstatter et egentligt lukket system ved arbejde med chloroform.

Frigivelsen af chloroform ud af stinkskabet vil både afhænge af stinkskabets effektivitet og af afdampningen af chloroform i stinkskabet.

Stinkskabets effektivitet kan vurderes ved hjælp af en sporgasanalyse. Afdampningen af chloroform i stinkskabet vil afhænge af arbejdets udførelse og arbejdets art og varighed.

Der må derfor for hver enkelt arbejdsopgave foretages en konkret vurdering af, om stinkskabet er tilstrækkeligt effektivt i forhold til det arbejde, der skal udføres.

Både ved brug af lukkede systemer fx i form af handskeboks og ved eventuel brug af stinkskab skal man overholde de almindelige krav i reglerne til tekniske anlæg og ventilationssystemer.

--------------------------------------------------------------------- CAS.nr. Stof Procent- Særlige Uddybende indhold i bestem- bemærkninger og materialer melser begrænsninger --------------------------------------------------------------------- Krystallinsk 2,0 Respirabelt silicium- krystallinsk dioxid, siliciumdioxid herunder og støvende bl.a. materialer med indhold heraf er omfattet --------------------------------------------------------------------- 14464-46-1 Cristobalit 2,0 --------------------------------------------------------------------- 14808-60-7 a-Kvarts 2,0 --------------------------------------------------------------------- 15468-32-3 Tridymit 2,0 --------------------------------------------------------------------- 1317-95-9 Tripoli 2,0 --------------------------------------------------------------------- ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 2. Krystallinsk siliciumdioxid

I kolonne 1 er der ikke angivet et identifikationsnummer ud for krystallinsk siliciumdioxid. Dette skyldes, at krystallinsk siliciumdioxid i virkeligheden findes i forskellige former - fx kvarts og cristobalit - med hvert deres identifikationsnummer. De mest almindelige former er nævnt i kolonne 2.

I kolonne 3 er angivet 2%. Det betyder, at et materiale skal indeholde 2% eller mere krystallinsk siliciumdioxid, for at materialet er omfattet af reglerne. Kolonne 4 er tom. Det betyder, at der ikke gælder særlige bestemmelser for krystallinsk siliciumdioxid. Det er kun reglernes generelle krav, der skal følges.

Krystallinsk siliciumdioxid i form af kvarts findes i en række naturligt forekommende materialer som sand, grus og mange sten, og i de mange produkter, der fremstilles heraf, som fx teglsten og kvartsmel. Man regner imidlertid med, at krystallinsk siliciumdioxid kun udgør en risiko for lungekræft efter indånding. Det vil sige, at det kun er støvformigt krystallinsk siliciumdioxid md en partikelstørrelse, der er respirabel (diameter under 5 mikrometer), som anses for at kunne udgøre en fare.

Reglerne gælder derfor ikke for alle materialer, der indeholder 2% eller mere krystallinsk siliciumdioxid. Det fremgår af kolonne 5, at reglerne kun gælder respirabelt krystallinsk siliciumdioxid og støvende materiale med indhold heraf.

Det betyder for eksempel, at reglerne ikke gælder for strandsand, idet dette indeholder mindre end 2% respirabelt krystallinsk siliciumdioxid. For bakkesands vedkommende vil det afhænge af materialets renhed, om reglerne gælder. Det skyldes, at der i grusgrave kan forekomme jordarter, der i modsætning til selve sandet kan indeholde mere end 2% respirabelt krystallinsk siliciumdioxid.

Selv hvis bakkesandet indeholder 2% eller mere respirabelt krystallinsk siliciumdioxid, gælder reglerne kun, hvis materialet er støvende. Det betyder, at reglerne ikke gælder, hvis bakkesandet kan holdes fugtigt, sådan at der ikke opstår støv. Af samme grund gælder reglerne ikke for fx teglsten, rør, fliser, betonelementer, granit, da disse materialer ikke i sig selv er støvende.

Kvartsstøv forekommer ofte på byggepladser. Når der bores, hugges, slibes, skæres eller på anden måde sker en bearbejdning af byggematerialer som fx beton, mørtel, letbeton, mursten, cementbølgeplader, tegl, granit o.l., udvikles der støv.

Dette arbejde er ikke omfattet af de særlige regler om stoffer og materialer, men af arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler. Efter disse skal unødig påvirkning fra stoffer og materialer undgås, og der skal derfor træffes foranstaltninger til at nedsætte udviklingen af støv under arbejdet.

Det kan bl.a. gøres ved, at arbejdet planlægges således, at der anvendes de mindst støvende arbejdsmetoder, at der afsættes tid til jævnlig rengøring, at arbejdsprocesserne ændres, fx ved sprængning i stedet for nedhugning, eller klipning i stedet for skæring, at der etableres lokalafsugning vd arbejde med slående og skærende værktøjer, og at der foretages vanding i det omfang, det er muligt, når støvet ikke kan suges bort.

Eksempel 3. Arbejde som indebærer udsættelse for træstøv i høje koncentrationer igennem længere tid.

Bilaget indeholder en udtømmende alfabetisk liste over de arbejdsprocesser, reglerne gælder for.

En af disse processer er arbejde, som indebærer udsættelse for træstøv i høje koncentrationer igennem længere tid.

For denne arbejdsproces er der ikke fastsat særlige bestemmelser. Det betyder, at kun de generelle regler om forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejdsprocessen og arbejdsmiljølovgivningen i øvrigt gælder for dette arbejde.

--------------------------------------------------------------------- Processer Særlige Uddybende bestemmelser bemærkninger og begrænsninger --------------------------------------------------------------------- Arbejde som indebærer udsættelse for træstøv i høje koncentrationer gennem længere tid ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 3.

Træstøv har en række sundhedsskadelige virkninger, og der skal efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler og herunder reglerne om arbejdsstedets indretning etableres procesventilation på steder, hvor der udvikles træstøv. Den udsugede luft fra procesventilation må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, dvs. der må ikke ske recirkulation af luften til lokaler. Derimod må den udsugede procesluft gerne recirkuleres til lukkede anlæg, hvor det er sikret, at den tilbageførte luft ikke afgives til lokaler. Ved almen ventilation, hvor ventilationen ikke har til formål at nedsætte påvirkningen fra træstøvet, men at tilføre arbejdslokalet frisk luft, kan recirkulation af den udsugede luft dog accepteres, selvom den indeholder mindre mængder træstøv.

H. Elo Petersen

---------------------------------------------------------------------

BAGGRUND

- Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v.

- Bekendtgørelse om stoffer og materialer.

- Bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

---------------------------------------------------------------------

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.

---------------------------------------------------------------------

I At-meddelelse 0.01.1 findes en fortegnelse over gældende

At-meddelelser.