Legislator Case Law & Legislation
C19950338060 DK

At-meddelelse nr. 1.01.7, september 1995, erstatter maj 1988 Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1995 3380 Historic

At-meddelelse nr. 1.01.7, september 1995, erstatter maj 1988 Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder

Denne At-meddelelse oplyser om krav til temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder.

Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at der i arbejdstiden skal være en passende temperatur for de beskæftigede i arbejdsrummet. Hvad der er passende temperatur afhænger af, hvilke arbejdsmetoder der anvendes, og hvilke fysiske anstrengelser der er i forbindelse med arbejdet.

Der må ikke være generende temperaturforskelle i arbejdsrummet, dvs. at varmen skal fordeles jævnt i arbejdsrummet.

Ud fra denne bestemmelse stilles efter Arbejdstilsynets praksis følgende krav

Mindste temperaturer

Generelt er udgangspunktet, at temperaturen ved

- Stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse ikke bør komme under 18 grader C.

- Arbejde med begrænset legemlig anstrengelse ikke bør komme under 15 grader C.

- Arbejde med stærk legemlig anstrengelse ikke bør komme under 10 grader C, opnået senest en time efter arbejdstids begyndelse.

Lavere temperaturer i kortere perioder kan accepteres under ekstraordinære forhold såsom uforudset og pludselig opstået lav udendørstemperatur eller ugunstige vindforhold.

For visse virksomhedstyper gælder en praksis, der bygger på særlige temperaturbestemmelser i nu ophævede, ældre regler. Det drejer sig om følgende

Særlige forhold kan bevirke, at afvigelser fra mindstetemperaturkravene accepteres.

Mindstetemperatur i grader C ------------------------------ Stille- Arbejde Arbejde siddende med be- med stærk og stil- grænset legemlig lestå- legemlig anstrengelse ende anstren- arbejde gelse samt arbejde med let legemlig anstren- gelse Virksomhedstyper Bemærkninger --------------------------------------------------------------------- Jern- og metalindustri 18 14-14 10 Senest 1 time efter arbejdstids begyndelse I store haller til- lades lokal opvarmning af arbejds- pladser (fx strålevarme). --------------------------------------------------------------------- Støberier 18(10) 10 10 Senest 1 time efter arbejdstids begyndelse --------------------------------------------------------------------- Akkumulatorfabrikker 18(15) - - --------------------------------------------------------------------- Bogbinderier, papir- 18; 16*) 15 15 I store rum vare, kartonnage m.v. tillades lokal opvarm- ning af ar- bejdspladser (fx stråle- varme). --------------------------------------------------------------------- Bogtrykkerier m.v. 18(15) 15 15 --------------------------------------------------------------------- Stentrykkerier og 18(15) 15 15 reproanstalter --------------------------------------------------------------------- Træindustri, 18 15 *) 15*) Senest 1 time korkvarefabrikker efter ar- bejdstids begyndelse i store rum tillades lokal opvarm- ning af arbejdsplads. *) Ned til 12 grader C tillades, hvis hensyn til materi- alerne kræver det. --------------------------------------------------------------------- Savværkshaller - 10 10 Senest 1 time efter ar- bejdstids begyndelse. --------------------------------------------------------------------- Frisør og 16 - - Normalt højst skønhedspleje 25 grader C. --------------------------------------------------------------------- Lervarefabrikker 18(15) --------------------------------------------------------------------- Porcelæns- og 18 15 15 I store rum fajancefabrikker tillades lokal opvarm- ning af arbejds- pladserne (fx strålevarme). --------------------------------------------------------------------- Tekstilfabrikker m.v. 18; 16*) 15 15 --------------------------------------------------------------------- Tovværksfabrikker 18; 16*) 15 15 --------------------------------------------------------------------- Sækkefabrikker 18(15) 15 15 Bortset fra rum der alene benyttes til sorterings- rum. --------------------------------------------------------------------- Tobaksfabrikker 18; 16*) 15 15 --------------------------------------------------------------------- Vaskerier, farverier 18(15) 15 15 Senest 1 time efter ar- b4ejdstids begyndelse. --------------------------------------------------------------------- Skotøjsfabrikker 18(15) 15 15 ---------------------------------------------------------------------

I parantes er angivet temperatur, der var fastsat i de nu ophævede regulativer, der havde hjemmel i fabriksloven fra 1913. Lovgrundlaget blev ændret med arbejdsbeskyttelsesloven af 1954. Som konsekvens heraf kræver Arbejdstilsynet 18 grader C i arbejdsrum med stillesiddende eller stillestående arbejde.

Temperaturer markeret med *) angiver mindstetemperatur i den første time af arbejdstiden.

Dette kan fx være tilfældet i store arbejdsrum (haller) med få arbejdspladser, hvor rumopvarmning vil være urimelig bekostelig, og i tilfælde hvor produktionens art eventuelt kræver en lavere rumtemperatur. Der skal i så fald være en lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser i rummet. Hvis det ikke er muligt at etablere lokalopvarmning af de enkelte arbejdspladser, fx i de tilfælde hvor den ansatte bevæger sig i arbejdsrummet, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af den ansatte. Dette kan være egnet særligt arbejdstøj (termotøj).

Hvor andre myndigheder har fastsat lavere temperaturer, fx i de tilfælde hvor Veterinærdirektoratet har stillet særlige krav til temperaturen, accepterer Arbejdstilsynet, at temperaturen i arbejdsrummene nedsættes til den højeste temperatur, der er tilladt af disse myndigheder.

Lavere temperaturer vil dog kun blive accepteret for den del af arbejdet, der ikke kan udføres under normale temperaturforhold. Som eksempel kan nævnes, at ispinde skal opbevares i frostrum, mens pakkearbejdet kan foregå under normale temperaturforhold.

Temperaturreguleringen skal ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig træk eller kuldestråling.

For eksempel må køling af rumluften ikke ske ved indblæsning af stærkt nedkølet luft, idet det vil give trækgener. Rumluften kan i stedet nedkøles ved hjælp af kølerør indlagt i rummet eller posekøling.

Nedkøling i produktionen eller af produkter skal ske på en måde, så de ansatte ikke udsættes for kuldestråling.

Hvor det er muligt, skal arbejdspladserne i arbejdsrummet termisk isoleres fra nedkølingsprocessen.

Som eksempel kan pladefryserne i fiskeindustrien afskærmes mod arbejdspladserne med isoleringsmateriale.

Højeste temperaturer

Generelt bør temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på 20-22 grader C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 grader C.

Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være.

Det kan for eksempel skyldes belysning, varmeafgivende maskiner eller solindfald.

Der skal i disse tilfælde træffes passende foranstaltninger, så temperaturen nedbringes.

Arbejde i varme omgivelser

Herved forstås arbejdssituationer i mere end 25 grader C ved stillesiddende arbejde.

Under særlige klimaforhold, fx hedebølge, må det accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25 grader C i rummet, men det kan da være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der sikrer de ansatte bedst muligt mod ubehag og sundhedsfare.

Arbejdstilsynets praksis ved hedebølge er

Ved 40-60 % relativ luftfugtighed skal de ansatte have passende pauser, hvis lufttemperaturen er over 35 grader C for stillesiddende arbejde og 32 grader C for fysisk arbejde.

Ved højere luftfugtighed skal der gives pauser ved lavere temperaturer end de overfor angivne.

Pauser skal gives i lokaler/udendørs, hvor temperaturen er lavere end i det lokale, som personen skal have pause fra.

Påklædningen bør være let. Hvis den ansatte skal bære uniform e.l., som er varm, kan det medføre, at pauserne skal forlænges.

Særlige produktionsforhold kan medføre en stigning i temperaturen på grund af kraftig varmestråling, fx fra varmeovne på støberier. De ansatte skal beskyttes mod strålevarme med egnede foranstaltninger.

Det kan for eksempel være

- indkapsling af maskinen/ovnen

- afskærmning/isolering af arbejdsprocessen fra arbejdspladsen

- tilførsel af kølet luft til arbejdspladsen.

Hvis det ikke er muligt at afskærme eller indkapsle arbejdsprocessen, skal påvirkningen fra varmestrålingen nedsættes på anden måde, fx ved brug af egnede personlige værnemidler og tidsbegrænsning af påvirkningen, fx ved jobrotation/pauser og ophold i køligere rum.

At tage andre forholdsregler kan være særlig vigtigt under høje temperaturforhold.

Det er særlig vigtigt, at der er adgang til rigeligt frisk drikkevand.

Der skal endvidere tages hensyn til risikogrupper (gravide, ældre, hjerte/lungesyge). Det kan være påkrævet, at de gives pauser af længere varighed eller eventuelt slet ikke udsættes for høje temperaturer. Ved tvivlstilfælde kan en læge rådspørges.

Ved symptomer på varmeudmattelse (svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser, hovedpine) skal personen straks hjælpes til køligere omgivelser og gives rigeligt at drikke.

Hvis en person besvimer/falder om, skal der tilkaldes ambulance, idet det kan være hedeslag, som skal behandles akut.

Arbejde i ekstremt varme omgivelser

Herved forstås arbejde i situationer med en varmebelastning svarende til tropisk klima, dvs. med temperaturer over legemstemperaturen (37 grader C). Sådanne forhold forekommer sjældent her i landet, men kan optræde under særlige klima- og produktionsforhold.

Ud over de allerede nævnte forholdsregler for arbejde i varme omgivelser skal der træffes følgende foranstaltninger for arbejdet under ekstremt varme forhold

- Det skal sikres, at hvileperioderne/pauserne holdes i kølige omgivelser, således at de ansattes legemstemperatur ikke er konstant stigende.

- Det skal sikres, at beklædningen er let, løstsiddende tøj, helst af bomuld. Hovedet skal dækkes, hvis man er udsat for strålevarme på hovedet.

- Det bør overvejes, om den ansatte må arbejde alene, idet varmen kan medføre risiko for den pågældende.

Der henvises til At-meddelelse nr. 4.04.19 om førstehjælp.

Fugtighed

Fugtighed, damp eller em, der opstår i arbejdsrummene, skal så vidt muligt fjernes. Dette gælder dog ikke, hvis det er nødvendigt at have en høj fugtighed i arbejdsrummet af hensyn til produktionen, som for eksempel i nogle drivhuse.

Lempelse

Kravet om en passende temperatur i arbejdsrummene kræves ikke fuldt ud opfyldt for arbejdsrum, hvor der kun lejlighedsvis eller ganske kortvarigt udføres arbejdsopgaver.

Sådanne arbejdsrum kan for eksempel være

- ingeniørgange

- teknikrum

- depotrum, hvor der kun finder indlægning og udtagning af va- rer sted

- arkivrum, hvor der kun finder indlægning og udtagning af va- rer sted

- redskabsrum

- lagerrum, hvor der kun finder indlægning og udtagning af va- rer sted.

Kravet kan kun fraviges i det omfang, det efter forholdene og arbejdets karakter er rimeligt og forsvarligt.

H. Elo Petersen

---------------------------------------------------------------------

BAGGRUND

- Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning

- Bekendtgørelse om brugen af personlige værnemidler

- Bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler

- Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

---------------------------------------------------------------------

Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr. 0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love, bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.

Vejledning 1995 3380 Historic

I At-meddelelse 0.01.1 findes en fortegnelse over gældende

At-meddelelser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →