Vejledning til bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov

§ 12, stk. 3, indebærer, at et medlem, der modtager løn under en uddannelse, skal have modregnet lønindtægten i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.

For at undgå, at medlemmer på orlov og medlemmer, der deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, samtidig opnår den formueforøgelse, som følger af at de, som selvbyggere eller medbyggere deltager i opførsel eller ombygning af eget hus i et omfang der overstiger, hvad der kan sammenlignes med almindeligt vedligeholdelses- eller reparationsarbejde, afskærer reglen i § 12, stk. 4, disse medlemmer fra at modtage orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse mens byggeriet står på.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder på dagpengeområdet, jf. bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene. Der gælder samme betingelser for at genoptage udbetalingen af orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse, som efter nævnte bekendtgørelse gælder for at genoptage dagpengeudbetalingen.

Til § 13

Uddannelsesgodtgørelse

Under en periode med uddannelsesgodtgørelse skal feriegodtgørelse eller løn modtaget under afholdt ferie modregnes i uddannelsesgodtgørelsen, jf. § 13, stk. 1.

Modregningen sker uge for uge. Hvis vederlaget for afholdt ferie i en uge ikke modregnes fuldt ud i uddannelsesgodtgørelsen for ugen, overføres beløbet ikke til den efterfølgende uge.

Orlovsydelse

Ved afholdelse af optjent ferie udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie, jf. lov om orlov.

Reglen betyder, at afholdelse af ferie optjent ved beskæftigelse i optjeningsåret, jf. lov om ferie, afbryder orlovsperioden i den periode ferien varer.

Medlemmet har derfor ikke ret til orlovsydelse for ferieperioden.

Ved beregning af orlovsydelsen skal arbejdsløshedskassen i disse tilfælde belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov (ferieperioden), jf. § 13, stk. 2.

Eksempel

Et medlem på sabbatorlov holder i en uge 3 optjente feriedage med feriegodtgørelse.

Ved beregning af orlovsydelsen for ugen, skal feriegodtgørelsen ikke modregnes. Derimod skal arbejdsløshedskassen ved opgørelsen af orlovsydelsen belægge hver feriedag med 7,4 timer, således at medlemmet kun modtager orlovsydelse for 2 dage i en uge.

Endvidere skal arbejdsløshedskassen være opmærksom på, at de 3 feriedage forlænger den resterende orlovsperiode.

Til § 16

Den arbejdsgiver, fra hvilken medlemmet holder orlov, har i henhold til § 16, adgang til at supplere orlovsydelsen, uden at dette supplement medfører modregning. Man skal imidlertid skelne imellem den situation, hvor den pågældende modtager et beløb, der skal supplere orlovsydelsen, og den situation hvor medlemmet under orloven rent faktisk arbejder et antal timer hos arbejdsgiveren.

I den sidste situation skal der ske modregning i orlovsydelsen.

Der er endvidere i § 16 i bekendtgørelsen om orlov til uddannelse, sabbat og børnepasning åbnet mulighed for, at det regionale arbejdsmarkedsråd kan udbetale et supplerende beløb. Dette beløb skal ikke medføre modregning i orlovsydelsen. Det samme gør sig gældende for de beløb, som kommunerne i henhold til § 69 i lov om social bistand kan udbetale som supplement til orlovsydelsen ved børnepasning.

Til §§ 17-20

Etableringsydelse

Et medlem, der modtager etableringsydelse, er ikke omfattet af de almindelige regler om udbetaling af dagpenge, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

Et medlem, som modtager etableringsydelse, har pr. 1. januar 1996 adgang til fradragsfrit at tjene 28.300 kr. årligt i 2 1/2 år. Det betyder, at medlemmet i den sidste 26-ugers periode fradragsfrit kan tjene 14.150 kr.

Selv om et medlem, der fuldt ud har udnyttet retten til fradragsfri indtjening, forlader ordningen, inden der er gået 2 1/2 år, skal der ikke ske en regulering af det fradragsfri beløb. Der kan derfor ikke blive tale om tilbagebetaling i disse tilfælde.

Ved opgørelsen af det fradragsfri beløb på 28.300 kr. (14.150 kr.) indgår indtægter fra lønarbejde (§ 18, stk. 1) skattepligtige indtægter der modtages fra borgerlige ombud, offentlige og private hverv (§ 18, stk. 2) selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (§ 19), og anvendte timer som selvbygger eller medbygger ved opførelse eller ombygning af eget hus (§ 20, stk. 2).

Da indtjeningen ved selvstændig bibeskæftigelse eller byggeri på kort sigt kan være svært at gøre op, tager man ved opgørelsen af den fradragsfri indtjening udgangspunkt i det antal timer, som medlemmet rent faktisk har anvendt på bibeskæftigelsen eller byggeriet. Antallet af arbejdstimer multipliceres med den gældende omregningssats. Det beløb, der fremkommer herved, indgår i opgørelsen af det fradragsfri beløb.

Det skal i den forbindelse i øvrigt understreges, at den eneste form for selvstændig virksomhed, som ikke indgår i opgørelsen af det fradragsfri beløb, og som heller ikke medfører modregning i etableringsydelsen, er den virksomhed, hvortil etableringsydelsen er bevilget.

Hvis det bliver nødvendigt at anvende § 18, stk. 4, skal der ske en regulering, når indtægten kendes.

Et medlem på etableringsydelsen kan som selvbygger eller medbygger, medvirke ved opførelsen af eget hus mv. (§ 20, stk. 1). Som ved selvstændig bibeskæftigelse anvendes det faktiske antal timer, medlemmet har benyttet. Timetallet multipliceres med den gældende omregningssats. Det beregnede beløb indgår ved opgørelsen af den fradragsfri indtjening. Når det fradragsfri beløb er optjent, vil der, såfremt medlemmet ikke kan anses for ophørt som selvbygger eller medbygger, ikke længere kunne udbetales etableringsydelse.

Til § 21

Fra det tidspunkt, hvor indtægterne fra andet arbejde overstiger det fradragsfri beløb, skal indtægten medføre modregning i etableringsydelsen.

Ved afgørelse af, om der er tale om arbejde i virksomheden, således at indtjeningen ikke skal indgå i det fradragsfri beløb, og der ikke skal ske modregning, er aflønningsformen som hovedregel afgørende.

Udføres arbejdet som led i den selvstændige virksomhed, og sker der momspligtig fakturering gennem virksomheden, f.eks. på konsulentbasis, skal der ikke ske modregning.

Derimod foretages modregning i etableringsydelsen, når arbejdet udføres som lønmodtager.

For at finde frem til den uge, hvori indtjeningen overskrider det fradragsfri beløb, opsummeres indtjeningen uge for uge i hver 52-ugers periode. Når man på denne måde har fundet frem til den relevante uge, foretages der modregning i etableringsydelsen.

Modregning skal ske ved lønindtægter (§ 21, stk. 1), ved andre indtægter, der ville medføre fradrag på dagpengeområdet (§ 21, stk. 2) og ved udøvelsen af selvstændig bibeskæftigelse (§ 21, stk. 3).

Tilskud efter lov om tilskud til iværksættere modregnes ikke i etableringsydelsen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. december 1995

Eje Juul Jakobsen

/ Jan Strøbæk

Vejledning til bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov

Efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er der mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om blandt andet jobtræning, individuel jobtræning eller uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Der er adgang til disse ordninger både i dagpengeperioden og i aktivperioden.

Medlemmer, der i aktivperioden deltager i tilbud, er i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2, omfattet af en indkomstgaranti. Det skal i den forbindelse understreges, at kun medlemmer, der i aktivperioden deltager i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, er omfattet af indkomstgarantien.

Det betyder, at et medlem, der selv finder beskæftigelse på nedsat tid, skal have udbetalt dagpenge med den individuelt fastsatte dagpengesats.

Et medlem, der deltager i jobtræning jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 b, stk. 2 er ligeledes omfattet af indkomstgarantien.

For medlemmer, der deltager i uddannelsestilbud jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 b, stk. 1, afhænger ydelsen af uddannelsesvalget. Denne kan f.eks. være SU, uddannelsesgodtgørelse til unge eller elevløn.

For så vidt angår tilfælde, hvor et medlem i aktivperioden deltager i tilbud efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2 eller deltager i jobtræning efter § 52 b og d, og har anden (arbejds)indtægt, henvises til vejledningsteksten til § 2, stk. 2.

Ved lov om orlov er der åbnet mulighed for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan vælge at tage orlov til uddannelse, børnepasning eller sabbat.

Orlovsperioden kan placeres i enten dagpengeperioden eller aktivperioden, eller delvis i hver delperiode.

Til § 1

Jobtræning og individuel jobtræning i dagpengeperioden

Ledige medlemmer, som i dagpengeperioden deltager i jobtræning eller individuel jobtræning på nedsat tid, skal have foretaget fradrag i deres dagpenge efter de almindelige fradragsregler i henhold til bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Det betyder, at fradraget skal foretages på baggrund af det antal timer, som medlemmet deltager i jobtræning eller den individuelle jobtræning.

At almindelige fradragsregler finder anvendelse, betyder endvidere, at medlemmer, der som selvbyggere eller medbyggere deltager i opførelsen af eget hus mv., som andre ledige er afskåret fra at modtage dagpenge. De nærmere regler, f.eks. om hvornår retten til dagpenge genindtræder, fremgår af bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Hvis arbejdstiden for jobtræningen eller den individuelle jobtræning ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer, beregnes arbejdstiden ved hjælp af den gældende omregningssats.

Til § 1, stk. 2

Jobtræning og individuel jobtræning betragtes ikke som arbejde i forhold til § 60 og § 73, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Endvidere gælder mindsteudbetalingsreglerne ikke ved jobtræning og individuel jobtræning, idet det herved sikres, at medlemmet ikke økonomisk stilles ringere ved deltagelse i disse ordninger end ved fuld ledighed.

Hvis et medlem derimod sideløbende med f.eks. jobtræningen har almindeligt lønarbejde på nedsat tid, vil denne beskæftigelse og dermed ugerne være omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge, jf. § 60 og § 73, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Medlemmer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, er i øvrigt omfattet af de almindelige dagpengeregler, medmindre andet er fastslået. Medlemmerne vil derfor eksempelvis være omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer, ligesom medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at have krav på supplerende dagpenge.

Kravet om rådighed indebærer, at et medlem, som i dagpengeperioden deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, skal have frigørelsesattest, hvis medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel.

Til § 2, stk. 1

Indkomstgaranti under jobtræning og individuel jobtræning i aktivperioden

I aktivperioden er medlemmer, som deltager i tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2, omfattet af en indkomstgaranti.

Det betyder, at indtægten fra f.eks. jobtræning skal suppleres således, at medlemmet mindst modtager et beløb, der svarer til højeste dagpengesats.

Til § 2, stk. 2

Jobtræning og individuel jobtræning i aktivperioden betragtes ikke som arbejde i forhold til § 60 og § 73, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven, og jobtræning er derfor ikke omfattet af reglerne om tidsbegrænsningen.

Til § 2, stk. 3

Fradrag for arbejde og indtægt i aktivperioden

Hvis et medlem, der f.eks. deltager i jobtræning har lønindtægt fra andet arbejde eller indtægter, der efter de gældende regler medfører fradrag i dagpengene, betyder indkomstgarantien, at disse indtægter skal modregnes krone for krone i det supplerende beløb, der kan udbetales i henhold til § 2, stk. 1.

Eksempel

Et medlem deltager i et jobtræningsforløb 20 timer ugentligt. Medlemmets indtægt er 1.460 kr. Medlemmet modtager herudover en egenpension svarende til 547 kr. pr. uge.

Indkomstgarantien betyder, at medlemmet som udgangspunkt er berettiget til et supplerende beløb på 2.615 kr. - 1.460 kr. = 1.155 kr.

Dette supplerende beløb skal imidlertid reduceres med pensionen, således at medlemmet i alt får udbetalt 1.155 kr. - 547 kr. = 608 kr.

Medlemmer i aktivperioden, der som selvbyggere eller medbyggere deltager i opførelsen af eget hus mv., er som andre ledige afskåret fra at modtage dagpenge. De nærmere regler, f.eks. om hvornår retten til dagpenge genindtræder, fremgår af bekendtgørelse nr. 966 af 1. december 1994 om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene.

Til § 2, stk. 4

Selvstændig bibeskæftigelse i aktivperioden

Hvis medlemmet har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, skal medlemmet på dagpengekortet oplyse antallet af faktiske timer herved.

Da det ikke over en kortere periode er muligt at opgøre indtægten ved en selvstændig virksomhed, sker modregningen ved, at antallet af faktiske arbejdstimer multipliceres med den gældende omregningssats.

Eksempel

Et medlem er i jobtræning 20 timer ugentligt og tjener herved 1.460 kr. Herudover driver medlemmet en enkeltmandsvirksomhed, der udfører forskellige mindre tolkeopgaver. På dagpengekortet oplyser medlemmet, at pågældende bruger 8 timer ugentligt.

Medlemmet er som udgangspunkt berettiget til at få udbetalt et supplerende beløb på 2.615 kr. - 1.460 kr. = 1.155 kr.

Der skal imidlertid ske modregning i det supplerende beløb for 8 x 118,18 kr = 945 kr. Det betyder, at medlemmet får udbetalt 1.155 kr. - 945 kr. = 210 kr.

Til § 2, stk. 5

Når medlemmet ikke kender indtægten på det tidspunkt, hvor dagpengekortet skal udfyldes, multipliceres antallet af oplyste timer med omregningssatsen. Det herved beregnede beløb modregnes krone for krone i det supplerende dagpengebeløb.

Når indtægten på et senere tidspunkt er kendt, skal der finde en regulering sted.

Til § 3

Arbejdsmarkedsbidraget

Ved beregningen af fradraget fratrækker man et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget. Ved modregning, jf. § 2, stk. 1, skal indbetalt arbejdsmarkedsbidrag derfor heller ikke indgå. Udtrykket, indbetalt arbejdsmarkedsbidrag , skal præcisere, at der kun skal reduceres for arbejdsmarkedsbidrag i beløb, hvoraf der skal indbetales bidrag.

Til § 4

I aktivperioden modtager medlemmet dagpenge ligesom i dagpengeperioden. Medlemmet er derfor omfattet af de almindelige dagpengeregler, medmindre andet er fastsat.

Indkomstgarantien indebærer imidlertid, at medlemmer, der i aktivperioden deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, ikke er omfattet af mindsteudbetalingsreglerne.

Belægning af dagpengekortets betydning for indkomstgarantien

At medlemmet i aktivperioden er omfattet af de almindelige dagpengeregler indebærer bl.a., at medlemmet også er omfattet af belægningsreglerne i §§ 7-11 i direktoratets bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge. Disse regler betyder bl.a., at dagpengekortet skal belægges, hvis medlemmet ikke er til rådighed.

Da indkomstgarantien kun omfatter perioder, hvor medlemmet i øvrigt er berettiget til at modtage dagpenge, er der i § 4 fastsat nærmere regler for, hvilken betydning belægning af dagpengekortet får for indkomstgarantien.

Konsekvensen af § 4 er, at arbejdsløshedskassen ved opgørelsen af, om medlemmet er berettiget til at få udbetalt et supplerende dagpengebeløb, skal lade de belagte timer indgå i opgørelsen. Hver time indgår for fuldtidsforsikrede med en værdi, der svarer til 1/37 af højeste dagpenge for en uge.

For deltidsforsikrede indgår en belagt time med en værdi, beregnet på baggrund af det gennemsnitlige ugentlige timeantal forud for ledighedens indtræden. I de situationer, hvor der for en deltidsforsikret ikke foreligger en periode der har opfyldt betingelserne for beregning af dagpenge, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fastsættes til 15 timer.

Hvis medlemmet modtager kontant dækning for de dage, hvor der er sket belægning, f.eks. sygedagpenge eller arbejdsgivergodtgørelse, medfører denne indtægt ikke samtidig fradrag i det supplerende dagpengebeløb.

Eksempel

Et medlem, som deltager i jobtræning 30 timer ugentligt, er syg om mandagen. Dagpengekortet skal derfor belægges med 7,4 timer. Endvidere vælger medlemmet at holde fri for egen regning om torsdagen i samme uge.

Medlemmet er beskæftiget 18 timer a 81 kr. = 1.458 kr.

Ved opgørelsen af, om medlemmet er berettiget til at få udbetalt et supplerende beløb, skal arbejdsløshedskassen medtage værdien af de 2 belagte dage (2 x 7,4 x 2.615 : 37) = 1.046 kr.

Da højeste dagpenge er 2.615 kr., vil medlemmet være berettiget til at få udbetalt 2.615 kr. - (1.458 + 1.046) = 111 kr.

Til § 5

Medlemmet er i aktivperioden også omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer. Der gør sig imidlertid nogle særlige forhold gældende, dels fordi det som følge af indkomstgarantien alene er det supplerende beløb, der kan være genstand for modregning, dels fordi der i perioden ikke foretages fradrag efter de almindelige regler, men i stedet finder en modregning sted.

Dette betyder, at antallet af timer, hvor medlemmet er beskæftiget i enten jobtræning eller individuel jobtræning, ikke indgår ved opgørelsen af, om der skal overføres overskydende timer.

I stk. 2 er det angivet, at arbejdsløshedskassen, hvis den lønindtægt, der knytter sig til de overskydende timer, ikke er kendt, skal multiplicere de overskydende timer med omregningssatsen.

Denne fremgangsmåde kan også bruges, hvis medlemmet tidligere har optjent overskydende timer, som ikke umiddelbart er forbrugt, og hvor arbejdsløshedskassen, da timerne/lønindtægten senere skal medføre fradrag, ikke kender lønindtægten.

Til §§ 6-9

Jobtræning for unge under 25 år.

Unge under 25 år, som deltager i jobtræning i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 52b, stk. 2, er også omfattet af en indkomstgaranti.

Det betyder, at indtægten fra jobtræning på samme måde som f.eks jobtræning i aktivperioden skal suppleres således, at medlemmet mindst modtager et beløb, der svarer til højeste dagpenge.

Vedrørende fradrag for anden arbejdsindtægt med videre henvises til vejledningsteksten til §§ 2-5.

Til §§ 10-11

Uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse

Medlemmer, som deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller modtager orlovsydelse, er ikke omfattet af dagpengereglerne. Der kan derfor ikke stilles krav om, at disse medlemmer indhenter en frigørelsesattest, hvis de arbejder på nedsat tid i et arbejdsforhold, som er omfattet af et opsigelsesvarsel.

Medlemmerne er heller ikke omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer, reglerne om supplerende dagpenge mv.

For så vidt angår de generelle krav til medlemmets rådighed under tilbud og orlov henvises til direktoratets bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Fradragsreglerne gælder både hvor uddannelsesgodtgørelsen er ydet til personer over og under 25 år.

Dette betyder blandt andet, at personer, der i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 52b, stk. 1 deltager i et uddannelsestilbud med uddannelsesgodtgørelse også er omfattet af bekendtgørelsens reglerne.

Fradrag i uddannelsesgodtgørelsen og orlovsydelsen

Hvis medlemmet sideløbende med uddannelsen eller under orlov har arbejdsindtægter, fradrages beløbet herfra direkte i uddannelsesgodtgørelsen/orlovsydelsen ved modregning krone for krone.

For medlemmer, der sideløbende med uddannelsen eller under orlov driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, sker fradraget ved at multiplicere antal arbejdstimer med den gældende omregningssats, jf. § 11, stk. 3.

Udgangspunktet for modregning i uddannelsesgodtgørelsen og orlovsydelsen er, at modregning skal ske uge for uge.

Det skal imidlertid understreges, at der kun skal ske modregning, i den udstrækning et medlem har haft indtægter i selve uddannelses-/orlovsperioden.

I de tilfælde, hvor der afholdes f.eks. orlov i hele kalenderuger, er modregning enkel, idet eventuelle indtægter skal modregnes fuldt ud i den ugentlige orlovsydelse.

Samme fremgangsmåde kan imidlertid ikke anvendes, når perioden med orlovs/uddannelsesgodtgørelse afsluttes midt i en uge, eller hvis perioden samlet udgør mindre end en uge.

Modregning skal i disse tilfælde alene foretages for den indtægt, der kan henføres til orlovsperioden.

Ved beregning af orlovsydelsen skal arbejdsløshedskassen i disse tilfælde belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov.

Eksempel 1

Et beskæftiget medlem bevilges orlov til sabbat med start torsdag i en uge. Medlemmet har på ugens 3 første dage været i arbejde. Den pågældende har ikke været beskæftiget torsdag og fredag.

Ved beregning af orlovsydelsen for ugen, skal indtægten fra mandag-onsdag ikke modregnes. Derimod skal arbejdsløshedskassen ved opgørelse af orlovsydelsen foretage en belægning for (7,4 timer) af mandag, tirsdag og onsdag.

Eksempel 2

Som ovenfor i eksempel 1, dog således at medlemmet har haft 2 timers selvstændig bibeskæftigelse om fredagen.

Selvstændig bibeskæftigelse medfører fradrag efter reglen i § 11, stk. 3. Det vil sige, at der skal modregnes.

2 x 118,18 (omregningssatsen pr. 2. januar 1996) = kr. 236.

Orlovsydelsen udgør herefter, 2 (dage) x 366,00 (70% af dagpengesatsen pr. 2. januar 1996) - 236 (fradraget for selvstændig bibeskæftigelse) = kr. 496. I de tilfælde, hvor et medlem, der kun er på orlov en del af en uge, samtidig modtager faste vederlag eller pension, skal arbejdsløshedskassen anvende en særlig fremgangsmåde ved opgørelsen af, hvor stort et beløb der skal modregnes i orlovsydelsen.

I disse tilfælde kan arbejdsløshedskassen ikke nøjes med at omregne pensionen/det faste vederlag til en gennemsnitlig ugentlig indtægt. Den gennemsnitlige ugentlige indtægt skal omregnes til en daglig indtægt (1/5 af det ugentlige beløb). Et medlem, der er på sabbatorlov 2 dage i en uge skal derefter have modregnet 2/5 af det ugentlige pensionsbeløb/det faste vederlag i orlovsydelsen.

Til § 12

Fradrag for andre indtægter, som f.eks. pensioner, vederlag for borgerlige ombud, offentlige og private hverv, som medfører fradrag i henhold til § 58 i arbejdsløshedsforsikringsloven, sker ligeledes ved at modregne indtægten i uddannelsesgodtgørelsen/orlovsydelsen.

Hvis et medlem i en uge har både indtægter fra arbejde og andre indtægter, skal fradraget ske efter de anførte principper. Nedenfor er givet eksempel herpå.

Eksempel

Et medlem arbejder sideløbende med uddannelsen 10 timer ugentligt og tjener herved 750 kr.

Herudover modtager medlemmet en løbende pension, som medlemmets tidligere arbejdsgiver har bidraget til. Beløbet fra pensionen udgør pr. uge 350 kr.

Medlemmets dagpengesats er beregnet svarende til højeste dagpengesats på 523 kr. (2. januar 1996). Dagpenge pr. uge udgør således 523 kr. x 5 = 2615 kr.

Fradraget for arbejdsindtægten sker ved modregning, krone for krone : 2615 kr. - 750 kr. = 1865 kr.

Fradraget for indtægten sker ligeledes ved modregning. Uddannelsesgodtgørelsen udgør herefter

1865 kr. - 350 kr. = 1515 kr.

De almindelige regler om belægning af dagpengekort finder ikke anvendelse for medlemmer, der modtager orlovsydelse eller uddannelsesgodtgørelse, idet disse medlemmer ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt omfang.

Ved udbetaling af G-dage, hvor der på dagpengeområdet sker en belægning, er der knyttet en indtægt til belægningsårsagen.

I § 12, stk. 2, er det fastslået, at der i sådanne tilfælde skal ske modregning i orlovsydelsen/ uddannelsesgodtgørelsen.

Ingen