DK
Vejledning om forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje for børn
Table of Provisions (61)
Statutory Text (61 Articles)
BILAG 1
Uddrag af bistandslovens kapitel 16: Om dagtilbud til børn og forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje for børn
§ 1
Kommunes mål med og rammer for børnenes ophold i dagtilbud efter bistandsloven fremgår af kommunalbestyrelsesbeslutning (evt. af dato ) , jf. bilag.
institutionens navn s formål er i overensstemmelse hermed at være dagtilbud for børn i alderen til år.
evt.: Formålet er endvidere
§ 1
Den selvejende institutions navn er .
Institutionen har hjemsted i Kommune.
Institutionen er tilsluttet foreningen .
§ 1
Den selvejende institutions navn er .
Institutionen har hjemsted i Kommune.
Institutionen er tilsluttet foreningen .
§ 1
Institutionens formål er at være dagtilbud for børn i alderen til år.
Formålet er endvidere se § 2 og 3 i institutionsbestyrelsens vedtægt .
BILAG 2
FORSLAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNAL DAGINSTITUTION
Der henvises endvidere til kapitel 11.
STYRELSESVEDTÆGT FOR
X-INSTITUTION I Y-KOMMUNE
§ 2
Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af institutionen inden for de mål og rammer som kommunalbestyrelsen har fastsat. Forældrebestyrelsen består af antal repræsentanter valgt af og blandt forældre til børn i institutionen samt 2 repræsentanter valgt af og blandt de fastansatte medarbejdere i institutionen. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har/har ikke stemmeret.
Ud over bestyrelsens medlemmer vælges der antal suppleanter for forældrerepræsentanterne og antal suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen ophører.
§ 2
Institutionen drives i henhold til bistandslovens § 69, stk. 3.
Kommunes mål med og rammer for børnenes ophold i dagtilbud efter bistandsloven fremgår af kommunalbestyrelsesbeslutning (evt. af dato ), jf. bilag.
institutionenens navn s formål er i overensstemmelse hermed at være dagtilbud for børn i alderen til år.
§ 2
Institutionen drives i henhold til bistandslovens § 69, stk. 3.
Kommunes mål med og rammer for børnenes ophold i dagtilbud efter bistandsloven fremgår af kommunalbestyrelsesbeslutning (evt. af dato ), jf. bilag.
institutionens navn s formål er i overensstemmelse hermed at være dagtilbud for børn i alderen til år.
Til varetagelse af forældrenes indflydelse jf. bistandslovens § 69 a, stk. 7, nedsættes der en forældrebestyrelse, jf. tillæg til denne vedtægt.
§ 2
Det er forældrebestyrelsens opgave at fastlægge principper for institutionens virksomhed, for anvendelse af en budgetramme samt at foretage indstilling til institutionsbestyrelsen ved ansættelse af personale. Forældrebestyrelsen udøver sin kompetence inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, jf. bilag, og det af institutionsbestyrelsen fastsatte formål med institutionen.
Bestyrelsen består af i alt antal medlemmer.
antal medlemmer vælges af og blandt institutionens forældre.
antal medlemmer vælges af og blandt de fastansatte medarbejdere i institutionen.
Medarbejderrepræsentanterne har / har ikke stemmeret.
Udover bestyrelsens medlemmer vælges der antal suppleanter for forældrerepræsentanterne og antal suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen ophører.
BILAG 3
Der henvises endvidere til kapitel 8.4 og 11.
FORSLAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR SELVEJENDE DAGINSTITUTION
DEN EN-STRENGEDE MODEL: EN BESTYRELSE
STYRELSESVEDTÆGT FOR
X-INSTITUTION I Y-KOMMUNE
§ 3
Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal. Valget indkaldes af den siddende bestyrelse. I lige år vælges antal forældrerepræsentanter og i ulige år vælges antal forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted. (Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer.)
Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen. Personalemødet afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal, dog skal medarbejderrepræsentanterne være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges (fx) en medarbejderrepræsentant i lige år og en medarbejderrepræsentant i ulige år. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanter. Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge de er valgt, d.v.s. i forhold til antallet af stemmer.
§ 3
Institutionens formål er endvidere - med respekt for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, jf. § 2 - at .
Institutionens formue er henlagt til institutionens formål.
§ 3
Institutionens formål er endvidere - med respekt for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, jf. § 2 - at .
Institutionens formue er henlagt til institutionens formål.
§ 3
Forældrerepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal.
I lige år vælges antal forældrerepræsentanter og i ulige år vælges antal forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted. (Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer).
Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen. Personalemødet afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal, dog skal medarbejderrepræsentanterne være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges (fx) en medarbejderrepræsentant i lige år og en medarbejderrepræsentant i ulige år. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanter. Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer.
Evt.: forening / organisation / menighedsråd vælger antal repræsentanter til bestyrelsen. Medlemmerne vælges for en 4- årig periode.
BILAG 4
Der henvises endvidere til kapitel 8.4 og 11.
FORSLAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR SELVEJENDE DAGINSTITUTION
DEN TO-STRENGEDE MODEL: INSTITUTIONSBESTYRELSE OG FORÆLDREBESTYRELSE
STYRELSESVEDTÆGT FOR INSTITUTIONSBESTYRELSEN I
X-INSTITUTION I Y-KOMMUNE
§ 4
Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen / kan hver forældre med valgret afgive en stemme . Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog kommunalbestyrelsens godkendelse.
Fastansatte medarbejdere i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.
Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, d.v.s. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.
§ 4
Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der varetager den daglige ledelse og drift af institutionen.
Bestyrelsen består af i alt antal medlemmer.
antal medlemmer vælges af og blandt institutionens forældre.
antal medlemmer vælges / udpeges af forening / organisation / menighedsråd e.l. .
antal medlemmer vælges af og blandt de fastansatte medarbejdere i institutionen / repræsentanter for medarbejderne deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret .
Medarbejderrepræsentanterne har / har ikke stemmeret i sager vedrørende .
Udover bestyrelsens medlemmer vælges der antal suppleanter for forældrerepræsentanterne og antal suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen ophører.
§ 4
Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, og en leder, der varetager den daglige ledelse og drift af institutionen.
Bestyrelsen består af i alt antal medlemmer.
antal medlemmer vælges / udpeges af forening / organisation / menighedsråd eller lign. . Bestyrelsens medlemmer vælges for en 4-årig periode.
§ 4
Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen / kan hver forældre med valgret afgive en stemme . Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog kommunalbestyrelsens godkendelse.
Fastansatte medarbejdere i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.
Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, d.v.s. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.
BILAG 5
FORSLAG TIL BUDGET
BUDGET FOR X-INSTITUTION ................... * U 3.909.000 * I 1.223.000 1. Løn-pulje....................................... * U 3.616.000 22 Institutionspersonale........................ * U 3.616.000 11 Normeret personale....................... * U 3.360.000 1 Pædagogisk personale.................. U 3.048.000 3 Køkken-/rengøringspersonale........... U 312.000 13 Vikarer.................................. * U 256.000 1 Pædagogisk personale.................. U 237.000 3 Køkken-/rengøringspersonale........... U 19.000 3. Andet - pulje................................... * U 266.000 28 Fast ejendom................................. * U 36.000 13 Vedligeholdelse.......................... * U 20.000 1 Bygningsvedligeholdelse.............. * U 20.000 30 Daglig drift......................... U 20.000 21 Skatter, afgifter og forsikringer.... U 16.000 31 Inventar, forplejning, beskæftigelses- materialer m.v.......................... U 204.000 38 Rengøringsartikler m.v. ..................... * U 16.000 3 Rengøringsartikler og vindues- polering............................... U 16.000 58 Administration .............................. * U 10.000 3 Kontorhold ............................... U 10.000 8. Udenfor institutionens pulje ................... * U 27.000 * I 1.223.000 41 Diverse driftsudgifter ...................... * U 27.000 30 Opvarmning .............................. U 21.000 32 El, gas, vand ........................... U 6.000 92 Forældrebetaling, incl. tilskud ......... * I 1.223.000 11 Indbetaling fra forældre ............ I 919.000 13 Fripladser .......................... I 82.000 15 Kommunalt tilskud og søskenderabat I 222.000
§ 5
Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvist fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde.
En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til kommunalbestyrelsen eller har modtaget sin opsigelse fra kommunalbestyrelsen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen.
§ 5
Forældrerepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal.
I lige år vælges antal forældrerepræsentanter og i ulige år vælges antal forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted. (Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer).
Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen. Personalemødet afholdes (fx) inden udgangen af oktober kvartal, dog skal medarbejderrepræsentanterne være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges (fx) en medarbejderrepræsentant i lige år og en medarbejderrepræsentant i ulige år. Valgperioden påbegyndes samtidig med de nyvalgte forældrerepræsentanter. Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer.
forening / organisation / menighedsråd vælger antal repræsentanter til bestyrelsen. Medlemmerne vælges for en 4-årig periode.
§ 5
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
§ 5
Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvist fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg, såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde.
En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til bestyrelsen eller har modtaget sin opsigelse fra bestyrelsen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen.
§ 6
Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. evt.: Institutionens leder indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted inden 8 dage efter valget af forældrerepræsentanter til bestyrelsen.
§ 6
Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen / kan hver forældre med valgret afgive en stemme . Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog kommunalbestyrelsens godkendelse.
Fastansatte medarbejdere i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.
Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, d.v.s. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.
§ 6
Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål, og de regler der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.
Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.
Indgåelse og ophævelse af overenskomsten mellem institutionen og Kommune samt indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning af den samlede bestyrelse.
Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for institutionens drift ved overenskomst mellem bestyrelsen og Kommune, jf. bistandslovens § 69.
§ 6
Formanden og næstformanden vælges af og blandt forældrerepræsentanterne i forældrebestyrelsen.
§ 7
Kommunalbestyrelsen har fastsat en standardforretningsorden, som bestyrelsen kan følge. Bestyrelsen kan fastsætte en anden forretningsorden efter indhentet godkendelse hos kommunalbestyrelsen.
§ 7
Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvist fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde.
En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse til bestyrelsen eller har modtaget sin opsigelse fra bestyrelsen. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen.
§ 7
Bestyrelsen afholder mindst antal møder årligt. Formanden indkalder til og leder møderne.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, er til stede.
Bestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig flertalsbeslutning (medmindre andet er bestemt). I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Lederen deltager i bestyrelsens møder som bestyrelsens sekretær / sagsbehandler.
I bestyrelsens møder deltager endvidere repræsentanter fra forældrebestyrelsen / repræsentanter for medarbejderne , jf. § 2.
Bestyrelsen beslutter, om der skal indkaldes relevante personer til møderne.
§ 7
Forældrebestyrelsen udarbejder i samarbejde med lederen institutionens virksomhedsplan.
Virksomhedsplanen skal/kan indeholde følgende punkter
* Overordnede pædagogiske mål
* Pædagogiske principper
* Handlingsplan for udmøntningen af de pædagogiske principper
* Mål og handlingsplan for forældresamarbejdet
* Principper for anvendelse af den afsatte budgetramme .
Forældrebestyrelsen fastsætter virksomhedsplanens afsnit vedrørende
etc.
Forældrebestyrelsen orienteres om virksomhedsplanens punkter vedrørende
etc.
Forældrebestyrelsen har endvidere kompetence på følgende områder
etc.
Forældrebestyrelsen træffer beslutning om principper for anvendelse af det af kommunalbestyrelsen udmeldte årlige rammebeløb. Rammebeløbet omfatter
etc.
Der kan overføres budgetmidler vedr.: .
Virksomhedsplanen udarbejdes i december / januar måned og gælder for et år ad gangen.
§ 8
Bestyrelsen udarbejder i samarbejde med lederen institutionens virksomhedsplan.
Virksomhedsplanen skal/kan indeholde følgende punkter
* Overordnede pædagogiske mål
* Pædagogiske principper
* Handlingsplan for udmøntningen af de pædagogiske principper
* Mål og handlingsplan for forældresamarbejdet
* Principper for anvendelse af den afsatte budgetramme.
Bestyrelsen fastsætter virksomhedsplanens afsnit vedrørende
etc.
Bestyrelsen orienteres om virksomhedsplanens punkter vedrørende
etc.
Forældrebestyrelsen har endvidere kompetence på følgende områder
etc.
Forældrebestyrelsen træffer beslutning om principper for anvendelse af det af kommunalbestyrelsen udmeldte årlige rammebeløb. Rammebeløbet omfatter
etc.
Der kan overføres budgetmidler vedr.: .
Virksomhedsplanen udarbejdes i december / januar måned og gælder for et år ad gangen.
§ 8
Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand (evt.: blandt forældre / organisation).
§ 8
Til at forpligte institutionen retligt over for trediemand kræves underskrift af den samlede bestyrelse / bestyrelsens formand og i dennes varige forfald, næstformand sammen med et andet bestyrelsesmedlem eller med institutionens leder .
§ 8
Forældrebestyrelsen afholder mindst antal møder årligt. Formanden indkalder til og leder møderne.
Forældrebestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, er til stede.
Forældrebestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Lederen deltager i bestyrelsens møder som bestyrelsens sekretær / sagsbehandler.
§ 9
Der kan kun træffes beslutninger og handles på forældrebestyrelsens vegne i møder.
§ 9
Bestyrelsen udarbejder i samarbejde med lederen institutionens virksomhedsplan.
Virksomhedsplanen skal/kan indeholde følgende punkter
* Overordnede pædagogiske mål
* Pædagogiske principper
* Handlingsplan for udmøntningen af de pædagogiske principper
* Mål og handlingsplan for forældresamarbejdet
* Principper for anvendelse af den afsatte budgetramme.
Bestyrelsen fastsætter virksomhedsplanens afsnit vedrørende
etc.
Bestyrelsen orienteres om virksomhedsplanens punkter vedrørende
etc.
Der kan overføres budgetmidler vedr.
Virksomhedsplanen udarbejdes i december / januar måned og gælder for et år ad gangen.
§ 9
Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af Kommunes godkendte budget.
Ansættelse og afskedigelse af lederen kan kun ske efter Kommunes forudgående godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillinger tage forbehold herom.
§ 9
Der kan kun træffes beslutninger og handles på forældrebestyrelsens vegne i møder.
§ 10
Forældrebestyrelsen kan beslutte at afholde et møde eller en del deraf for lukkede døre.
Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne.
§ 10
Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål, og de regler der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.
Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning.
Indgåelse og ophævelse af overenskomsten mellem institutionen og Kommune samt indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning af antal / den samlede bestyrelse .
Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for institutionens drift ved overenskomst mellem bestyrelsen og Kommune, jf. bistandslovens § 69.
§ 10
Institutionen hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens gældsforpligtelser.
Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige ansvarsregler.
Ved institutionens nedlæggelse skal dens formue med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse af Kommune anvendes til et tilsvarende socialt formål.
§ 10
Forældrebestyrelsen kan beslutte at afholde et møde eller en del deraf for lukkede døre.
Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne.
§ 11
Denne vedtægt er godkendt af Kommune.
Ændring kan kun foretages af kommunalbestyrelsen efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelse og kommunalbestyrelse er enige herom.
Vedtaget på bestyrelsesmødet den 19 .
Vedtægterne træder i kraft pr. 19 .
Bestyrelsens formand / Institutionens leder
Der skal tages stilling til indholdet i .
§ 11
Bestyrelsen afholder mindst antal møder årligt. Formanden indkalder til og leder møderne.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden, er til stede.
Bestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig flertalsbeslutning (medmindre andet er bestemt). I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Afgørelse vedrørende ansættelse af leder / ændring af institutionens formål / (andet) kræver tilslutning af mindst antal medlemmer / hele bestyrelsen .
Lederen deltager i bestyrelsens møder som bestyrelsens sekretær / sagsbehandler.
§ 11
Ændringer af vedtægterne kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og godkendelse af Kommune.
Vedtaget på bestyrelsesmødet den 19 .
Vedtægterne træder i kraft pr. 19 .
Det tilføjes, at der i henhold til § 69, stk. 3, i lov om social bistand er indgået driftsoverenskomst med virkning fra den 19 med kommunalbestyrelsen i Kommune.
Bestyrelsens formand / Institutionens leder
Der skal tages stilling til indholdet i .
------- o 0 o --------
TILLÆG TIL VEDTÆGT AF 19 FOR
institutionens navn
VEDTÆGT FOR FORÆLDREBESTYRELSEN
§ 11
Denne vedtægt er godkendt af Kommune som tillæg til vedtægt af 19 for institutionsbestyrelsen.
Ændring kan kun foretages af institutionsbestyrelsen efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelsen. Evt. ændring skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Institutionsbestyrelsen kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelse og institutionsbestyrelse er enige herom.
Vedtaget på bestyrelsesmødet den 19 .
Vedtægterne træder i kraft pr. 19 .
Bestyrelsens formand / Institutionens leder
Der skal tages stilling til indholdet i .
§ 12
Til at forpligte institutionen retligt over for trediemand kræves underskrift af den samlede bestyrelse eller af bestyrelsens formand og i dennes varige forfald, næstformand sammen med et andet bestyrelsesmedlem eller med institutionens leder.
§ 13
Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af Kommunes godkendte budget.
Ansættelse og afskedigelse af lederen kan kun ske efter Kommunes forudgående godkendelse. Institutionen må ved opslag af stillinger tage forbehold herom.
§ 14
Institutionen hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens gældsforpligtelser.
Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige ansvarsregler.
Ved institutionens nedlæggelse skal dens formue med tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse af Kommune anvendes til et tilsvarende socialt formål.
§ 15
Ændringer af vedtægterne kræver tilslutning af antal/alle bestyrelsens medlemmer og godkendelse af Kommune.
Vedtaget på bestyrelsesmødet den 19 .
Vedtægterne træder i kraft pr. 19 .
Det tilføjes, at der i henhold til § 69, stk. 3, i lov om social bistand er indgået driftsoverenskomst med virkning fra den 19 med kommunalbestyrelsen i Kommune.
Bestyrelsens formand / Institutionens leder
Der skal tages stilling til indholdet i .
§ 69. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige
antal pladser dagtilbud til børn, jf. dog § 95 a.
Stk. 2. Tilbud om ophold i daginstitution og kommunal dagpleje
er sammen med pasningsordninger efter § 70 et led i kommunens
samlede generelle og forebyggende tilbud til børn, og ordningerne
skal i samarbejde med forældrene og børnene skabe rammer, der
fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed.
Stk. 3. Daginstitutioner for børn og unge kan oprettes og drives af
en eller flere kommuner eller som private institutioner, med
hvilke kommunalbestyrelsen indgår overenskomst. Private
institutioner skal være selvejende, hvis der er plads til mindst
6 børn.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan formidle anbringelse af børn i
dagpleje i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige
miljø, der forud er godkendt af kommunalbestyrelsen til dette
formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5 børn.
Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagplejerens egne børn
under 3 år kan indgå i det antal børn, dagplejeren modtager
betaling for. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 69 a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
kommunens daginstitutioner og fastsætter mål og rammer for
daginstitutionernes virksomhed.
Stk. 2. Ved kommunale daginstitutioner for børn oprettes en
bestyrelse
med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i daginstitutionen
skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter principper for
daginstitutionens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme
for hver enkelt daginstitution inden for de af
kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer. Forældrebestyrelsen
har indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse med
ansættelse af personale i daginstitutionen.
Stk. 4. Daginstitutionens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for
daginstitutionens virksomhed over for forældrebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen.
Stk 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere
beslutningskompetence vedrørende daginstitutioner til
forældrebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af
bestemmelserne i denne lovs §§ 71-73 om tilsyn, beslutning om
optagelse, tildeling af fripladser og forældrebetaling, samt de
beføjelser, der følger af den kommunale bevillings- og
arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af de
kommunale daginstitutioner.
Stk. 7. Ved alle selvejende daginstitutioner for børn, jf. § 69, stk.
3,
skal
der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre
med repræsentation for institutionens medarbejdere. Dette gælder dog
ikke i tilfælde, hvor den selvejende institutions bestyrelse består
af
et flertal af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions
bestyrelse
udarbejder efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en
vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 8. I daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse,
jf.
stk. 7, fastlægges det i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter
principper for institutionens virksomhed, for anvendelse af en
budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i forbindelse
med ansættelse af personale i institutionen. Forældrebestyrelsen
udøver
sin virksomhed inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og
rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.
Stk. 9. Daginstitutionens leder har den administrative og pædagogiske
ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
virksomhed over for en forældrebestyrelse og den selvejende
institutions bestyrelse.
(§69 b - supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse
til børnepasning)
§ 69 c. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for den
kommunale dagpleje og fastsætter mål og rammer for dagplejens
virksomhed.
Stk. 2. Ved den kommunale dagpleje for børn oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne
i dagplejen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunal-
bestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne skal have
stemmeret.
Stk. 3. Forældrebestyrelsen fastsætter overordnede principper for
dagplejens virksomhed og for anvendelsen af en budgetramme for
dagplejen
inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer.
Stk. 4. Dagplejelederen har den administrative og pædagogiske
ledelse af dagplejen og er ansvarlig for dagplejens virksomhed
over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere
beslutningskompetence vedrørende dagpleje til forældrebestyrelsen
bortset fra de beføjelser, der følger af bestemmelserne i denne
lovs §§ 69, 71, 72 og 73 om godkendelse af dagplejehjem, tilsyn,
beslutning om optagelse, tildeling af fripladser og
forældrebetaling samt de beføjelser, der følger af den kommunale
bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 6. Ved etablering af en forældrebestyrelse efter stk. 2
fastsætter kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra
forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af den kommunale
dagpleje.
(§ 70. Private pasningsordninger - puljeordninger)
§ 71. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene i dagtilbuddene
i kommunen.
Stk. 2. Amtsrådet yder vejledning og kan foretage undersøgelser i
forbindelse med spørgsmål om driften af daginstitutioner i
amtskommunen.
§ 72. Bestemmelse om optagelse i et dagtilbud træffes af
kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
pasningsordninger etableret efter § 70 ikke er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. En kommune kan hverken permanent eller midlertidigt udmelde
et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre
bliver ledige.
§ 73. Børnenes forældre betaler for opholdet med et beløb, der
svarer til 30 pct. af udgifterne ved ophold i dagtilbuddet,
bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og
vedligeholdelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betalingen skal beregnes på
grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution
eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af
daginstitutioner af samme type i kommunen, dog beregnes
betalingen for ophold i ordninger efter § 70 på grundlag af
udgifterne ved driften af den enkelte ordning.
Stk. 3. For den kommunale dagpleje beregnes betalingen på grundlag
af de gennemsnitlige udgifter ved opholdet i den kommunale
dagpleje.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen
efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske
nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til
forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for
ophold i dagtilbud. Der kan endvidere fastsættes en lavere
betaling for særlige grupper af dagtilbud.
Stk. 5. Særlige indtægter for dagtilbuddene anvendes til nedsættelse
af forældrenes betaling.
Stk. 6. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad gangen på
grundlag af dagtilbuddenes budgetter.
Vejledning om forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt i kommunal dagpleje for børn
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord 1. Principper for forældrebestyrelser 2. Forholdet kommunalbestyrelse/forældrebestyrelse/leder 3. Hvem er omfattet af reglerne om forældrebestyrelser? 3.1 Kommunale daginstitutioner 3.2 Selvejende daginstitutioner 3.3 Kommunal dagpleje 3.4 Klubtilbud 3.5 Kombinerede dag- og klubtilbud 3.6 Puljeordninger 3.7 Skolefritidsordninger og kombination af skolefritidsordning og dagtilbud efter bistandsloven 3.8 Særlige daginstitutioner 4. Kommunalbestyrelsens opgaver 4.1 Fastsættelse af mål og rammer 4.2 Tilsyn 4.3 Optagelse af børn 4.4 Fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser 4.5 Ansættelse og afskedigelse af personale 4.6 Rammebevilling 4.7 Bevillings- og arbejdsgiverkompetence 4.8 Budgettering 4.9 Styrelsesvedtægt 4.9.1 Kommunale dagtilbud 4.9.2 Selvejende daginstitutioner 5. Forældrebestyrelsen / formelle regler 5.1 Sammensætning 5.2 Valg af forældrerepræsentanter 5.3 Valg af medarbejderrepræsentanter 5.4 Forretningsorden / møder 5.5 Offentlighed 5.6 Tavshedspligt 5.7 Borgerligt ombud, udbetaling af diæter 6. Forældrebestyrelsens opgaver 6.1 Minimumskompetencen 6.1.1 Principper for daginstitutionens virksomhed 6.1.2 Principperne for anvendelsen af en budgetramme 6.1.3 Indstillingsretten 6.2 Maksimumskompetencen 6.3 Konsekvenser af delegation af kompetence 6.4 Virksomhedsplaner 7. Lederens opgaver / ansvar 8. Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner 8.1 Kommunalbestyrelsens opgaver 8.2 Principper for forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner 8.3 Modeller for etablering af forældreindflydelse 8.3.1 Den en-strengede model: En bestyrelse 8.3.2 Den to-strengede model: Institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse 8.4 Vedtægten 9. Særligt om den kommunale dagpleje 9.1 Kommunalbestyrelsens opgaver 9.2 Formelle regler 9.3 Forældrebestyrelsens opgaver 9.3.1 Minimumskompetencen 9.3.2 Maksimumskompetencen 9.4 Lederens opgaver/ansvar 9.5 Virksomhedsplaner 10. Kombination daginstitution / dagpleje eller kombination mellem to institutioner - fælles bestyrelser 11. Styrelsesvedtægt 11.1 Vedtagelse og ændring 11.2 Formkrav 11.3 Indhold 12. Klagemuligheder BILAG 1. Uddrag af bistandslovens kapitel 16 2. Forslag til styrelsesvedtægt for kommunal daginstitution 3. Forslag til styrelsesvedtægt for selvejende daginstitution - den en- strengede model 4. Forslag til styrelsesvedtægt for selvejende daginstitution - den to- strengede model 5. Forslag til budget
FORORD
Ved lov nr. 433 af 14. juni 1995 om ændring af lov om social bistand er bestemmelserne om forældrebestyrelser i dagtilbud for børn efter bistandsloven ændret.
Efter de nye bestemmelser skal der oprettes forældrebestyrelser i både kommunale og selvejende daginstitutioner og i den kommunale dagpleje. Desuden er bestemmelserne om medarbejderrepræsentation i forældrebestyrelser ændret, således at de er blevet mere fleksible.
De nye bestemmelser træder i kraft pr. 1. januar 1996. Fra dette tidspunkt skal de selvejende daginstitutioner og den kommunale dagpleje styres efter de nye bestemmelser.
Denne vejledning erstatter Socialministeriets vejledning nr. 9 af 1. september 1992 om Forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn. Den beskriver de nye bestemmelser om forældrebestyrelser og er tillige en ajourføring af den tidligere vejledning.
Vejledningen er udarbejdet af Socialministeriet og Kommunernes Landsforening. Den retter sig mod alle, der skal arbejde med forældrebestyrelserne, d.v.s. både kommunalpolitikere, forvaltningspersonale, forældre samt institutions- og dagplejeledere og medarbejdere. Vejledningen skal oplyse om formålet med lovgivningen og om de muligheder, den giver for tilrettelæggelsen af bestyrelsesarbejdet i daginstitutioner og dagpleje.
Vejledningen kan i sagens natur ikke være udtømmende, men det er håbet, at den kan fungere som arbejdsredskab i forbindelse med forældrebestyrelsernes etablering og virksomhed.
KOMMUNERNES LANDSFORENING SOCIALMINISTERIET
1. PRINCIPPER FOR FORÆLDREBESTYRELSER
I maj 1991 blev der indgået en politisk aftale om forbedring af børnefamiliernes vilkår - den såkaldte »børnepakke«.
I børnepakken blev det aftalt, at der skulle indføres en reform i styrelsen af daginstitutioner, som sikrer forældre en reel indflydelse på den enkelte daginstitutions drift. Denne indflydelse skulle sikres ved, at der oprettes bestyrelser med et flertal af forældrerepræsentanter.
Rammelov
Aftalen i børnepakken blev udmøntet i en ændring af bistandsloven, som med virkning fra 1. januar 1993 fastlagde regler om forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje for børn. Med ændringen af bistandsloven pr. 1. januar 1996 er bestemmelserne udvidet til at omfatte de selvejende daginstitutioner, og det er blevet obligatorisk for kommunerne at oprette forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje. Desuden er bestemmelserne om medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelserne blevet mere fleksible.
Loven er en rammelov, der forudsætter en lokal tilrettelæggelse af forældrebestyrelsernes virksomhed. Loven lægger hermed op til lokale løsninger samtidig med, at forældrene sikres en reel indflydelse på deres børns dagtilbud.
For de kommunale dagtilbud er det således op til hver enkelt kommunalbestyrelse at beslutte forældrebestyrelsernes sammensætning, beføjelser etc., inden for de grænser loven fastlægger og hermed sætte det lokale fingeraftryk på udmøntningen af børnepakken.
Det er intentionen med reglerne, at kommunalbestyrelsen lægger størst mulig kompetence ud til forældrebestyrelserne.
For de selvejende daginstitutioner er det den enkelte institutions bestyrelse, der gennem vedtægterne fastlægger, hvordan forældreindflydelsen sikres inden for lovens rammer. Vedtægterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som hermed står inde for, at vedtægterne er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser på området.
2. FORHOLDET KOMMUNALBESTYRELSE / FORÆLDREBESTYRELSE / LEDER
Reglerne om forældrebestyrelser i de kommunale dagtilbud opererer med en tredeling af styrelsen. De tre parter - kommunalbestyrelsen, forældrebestyrelsen og lederen - udgør tilsammen den helhed, der skal træffe beslutninger vedrørende dagtilbudsområdet.
I de selvejende daginstitutioner kan kravet om forældreindflydelse opfyldes på forskellig måde. Alt efter hvilken model man vælger, kan der være tre eller fire parter i styrelsen af institutionen (se kapitel 8). I de selvejende daginstitutioner har institutionsbestyrelsen en stor del af den kompetence, som for de kommunale dagtilbud ligger hos kommunalbestyrelsen.
Loven tager sit udgangspunkt i, at brugerindflydelsen bedst udvikles i en dialog mellem de forskellige niveauer. I det enkelte dagtilbud er det således af stor betydning, at tilrettelæggelsen af forældrebestyrelsernes arbejde foregår i tæt samarbejde mellem bestyrelsen og lederen. For at decentraliseringen skal lykkes, må kommunalbestyrelsen - og i de selvejende daginstitutioner institutionsbestyrelsen - gøre sig klart, hvilken handlefrihed man vil give den enkelte forældrebestyrelse. Det vil være hensigtsmæssigt, at de rammer, forældrebestyrelserne har at arbejde indenfor, er beskrevet i styrelsesvedtægten, således at de kan indgå som arbejdsredskab for de forskellige parter og hermed kan være med til at afværge, at der opstår usikkerhed om kompetencefordelingen.
Den indbyrdes relation mellem parterne i ledelsen af kommunale dagtilbud kan beskrives således
KOMMUNALBESTYRELSEN
Overordnet ansvar
Fastsætter mål og rammer
Fører tilsyn
Beslutter visitation
Forældrebetaling
FORÆLDREBESTYRELSEN LEDEREN
Handler inden for mål og rammer Træffer enkeltbeslutninger
Fastlægger principper Har den daglige pædagogiske og
for virksomheden administrative ledelse
Fastlægger principper Garant mod ulovlige beslutninger
for en budgetramme
Indstiller ansættelse Udmønter budgettet
af personale*)
*) Gælder ikke for dagplejen
Erfaringerne viser, at der kan opstå tvivl om kompetencefordelingen og om hvem, der har det afgørende ord, når man befinder sig i fælleszonen mellem de forskellige parters indflydelsesområder. Mange konflikter vil kunne undgås, hvis man fra starten får defineret, hvilke kompetenceområder der varetages af henholdsvis kommunalbestyrelse, forældrebestyrelse og institutionsledere og får sat klare grænser for, hvad de enkelte ikke skal tage sig af.
Forældrebestyrelserne skal i deres arbejde være opmærksomme på og respektere »Bestemmelser om samarbejde og samarbejdsudvalg i kommuner, som er medlem af Kommunernes Landsforening«.
Det er ikke tanken, at forældreindflydelsen efter indførelse af forældrebestyrelser skal være forbeholdt dette forum. Det er vigtigt at opretholde den dialog mellem forældregruppen og personalet, som hidtil har kendetegnet dagtilbuddene, og som er foregået gennem forældremøder, stuemøder etc.
De foreløbige erfaringer fra den periode, hvor bestemmelserne om forældrebestyrelserne har virket, peger på et behov for at sikre samarbejde og bedre information mellem forældrebestyrelsen og de øvrige forældre og medarbejdere.
3. HVEM ER OMFATTET AF REGLERNE OM FORÆLDREBESTYRELSER?
3.1 Kommunale daginstitutioner
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at etablere forældrebestyrelser i alle kommunale daginstitutioner, som har kontrolleret fremmøde af børnene, d.v.s. tilbud, der løser et behov for pasning af børn (§ 69 a, stk. 2).
Udgangspunktet er, at der ved hver selvstændige institution skal oprettes en forældrebestyrelse.
Når en ny institution starter, bør kommunalbestyrelsen sikre, at valg til forældrebestyrelsen sker så hurtigt som muligt.
3.2 Selvejende daginstitutioner
Selvejende daginstitutioner med overenskomst med en kommune efter § 69, stk. 3, er forpligtet til at etablere en forældrebestyrelse. Der er ikke nogen forpligtelse til at etablere forældrebestyrelse, hvis der i institutionsbestyrelsen er flertal af valgte forældre, og dette fremgår af vedtægten, (§ 69 a, stk. 7).
Forpligtelsen omfatter daginstitutioner med kontrolleret fremmøde af børnene. Bestemmelserne gælder således ikke for private daginstitutioner med plads til mindre end 6 børn, som ikke er organiseret som selvejende institutioner (§ 69, stk. 3, 2. pkt.).
3.3 Kommunal dagpleje
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at etablere en eller flere forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje (§69 c, stk. 2).
3.4 Klubtilbud
Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud uden kontrolleret fremmøde er ikke omfattet af forpligtelsen til at etablere forældrebestyrelser. Baggrunden er, at disse tilbud retter sig mod større børn og unge, som i højere grad selv skal kunne sætte præg på indholdet i tilbuddene.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende reglerne om forældrebestyrelser for klubberne eller for nogen af dem.
Der henvises i øvrigt til Socialministeriets vejledning af 13. juni 1995 om Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter bistandsloven.
3.5 Kombinerede dag- og klubtilbud
I et dagtilbud, der både omfatter tilbud med kontrolleret fremmøde og et klubtilbud for de større børn, er det op til kommunalbestyrelsen/institutionsbestyrelsen at beslutte, hvorvidt man vil
- etablere en fælles bestyrelse for hele institutionen
- udskille en særlig klubafdeling uden forældrebestyrelse for de større børn eller
- etablere to bestyrelser: en for dagtilbudsafdelingen og en for klubafdelingen.
Uanset hvilken af modellerne man vælger, skal der udarbejdes retningslinier, der sikrer børnene i klubafdelingen indflydelse i tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen / institutionsbestyrelsen skal ved fastlæggelse af strukturen tage stilling til valgbarheden i disse tilfælde, d.v.s. hvem der er valgbare i institutionens forskellige afdelingers bestyrelser.
3.6 Puljeordninger
Puljeordninger, der er oprettet efter bistandslovens § 70, er ikke omfattet af forpligtelsen til at oprette forældrebestyrelser. Baggrunden for dette er, at puljeordninger i vidt omfang udspringer af et forældreinitiativ og styres af forældrene i puljeordningen.
Puljeordninger kan imidlertid også oprettes fx i tilknytning til en virksomhed og på initiativ af denne. I forbindelse med sådanne puljeordninger opfordres kommunalbestyrelsen til at sørge for, at aftalen indeholder bestemmelser, der sikrer forældrene indflydelse på puljeordningens virksomhed.
3.7 Skolefritidsordninger og kombination af skolefritidsordning og dagtilbud efter bistandsloven
Skolefritidsordninger, der er oprettet i henhold til folkeskoleloven, er ikke omfattet af loven. Ved institutioner, der fungerer som en kombination af en skolefritidsordning og et dagtilbud efter bistandslovens § 69, skal der etableres en forældrebestyrelse for den del, der er oprettet efter § 69, medmindre det er en klubafdeling.
3.8 Særlige daginstitutioner
Særlige daginstitutioner, der er oprettet efter bistandslovens § 95 a, er ikke omfattet af bestemmelserne om forældrebestyrelser. Der er dog intet til hinder for, at amtsrådet beslutter at oprette forældrebestyrelser efter de samme regler, som gælder for dagtilbud efter § 69.
4. KOMMUNALBESTYRELSENS OPGAVER
Kommunalbestyrelsen har efter bestemmelserne om forældrebestyrelser opgaver, den skal varetage, ligesom der er fastsat grænser for, hvad kommunalbestyrelsen kan delegere til en forældrebestyrelse.
4.1 Fastsættelse af mål og rammer
Bistandsloven præciserer,
at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for dagtilbud oprettet efter bistandsloven (§ 69 a, stk. 1), og
at kommunalbestyrelsen for dagtilbuddene skal fastsætte mål og rammer, som forældrebestyrelserne skal udøve sin virksomhed indenfor. Bestemmelsen omfatter både kommunale og selvejende daginstitutioner og den kommunale dagpleje.
Forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at fastlægge mål og rammer betyder, at kommunalbestyrelsen fra 1. januar 1993 ikke længere har skullet detailstyre, men i højere grad foretage mål- og rammestyring. Kommunalbestyrelsen skal hermed tage stilling til, hvilket overordnet formål dagtilbudsopholdet skal have for børnene i den tid, de er i dagtilbuddet, som led i kommunens politik på børne- og ungeområdet.
Mål og rammer er et meget væsentligt udgangspunkt for forældrebestyrelsernes arbejde.
Erfaringerne viser, at det er vigtigt, at de kommunale målsætninger er kendte for forældrebestyrelserne. Temadrøftelser i et bredere forum - mellem politikere, forvaltningsledere, forældrebestyrelser etc. - kan medvirke til en større indsigt i og opbakning til den kommunale målsætning på området.
4.2 Tilsyn
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med forholdene i dagtilbuddene i kommunen (§ 71).
4.3 Optagelse af børn
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om optagelse (visitation) af børn i dagtilbud (§ 72).
4.4 Fastsættelse af forældrebetalingen og tildeling af fripladser
Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at tildele fripladser og fastsætte forældrebetalingen (§ 73). Se kapitel 4.8 om budgettering.
4.5 Ansættelse og afskedigelse af personale
Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at ansætte og afskedige personalet i kommunale dagtilbud. I selvejende daginstitutioner er det institutionsbestyrelsen, der har denne kompetence. Forældrebestyrelsen i daginstitutioner har indstillingsret vedrørende ansættelse af personale, men skal ikke inddrages i afskedigelsessager, se kapitel 6. Der er særlige regler for dagplejen, se kapitel 9.
Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af forældrebestyrelsens indstilling - hverken når det gælder ansættelse eller afskedigelse af personalet.
Kommunalbestyrelsen kan som arbejdsgiver ikke delegere den endelige ansættelses- og afskedigelseskompetence til forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan derimod som led i den almindelige delegationsadgang inden for den kommunale forvaltning delegere denne kompetence til lederen af en kommunal daginstitution.
4.6 Rammebevilling
Kommunalbestyrelsen er efter loven forpligtet til at yde en del af budgettet for kommunens daginstitutioner og dagpleje som et rammebeløb. Denne ramme skal som minimum omfatte de børnerelaterede konti som fx udgifter til inventar, beskæftigelsesmaterialer, udflugter, forplejning og diverse udgifter vedrørende børnene. Budgetbeløb vedrørende lønudgifter, udgifter til vedligeholdelse (herunder driftsudgifter vedrørende de bygningsmæssige forhold), udgifter til kontorhold og udgifter til kursusvirksomhed for personalet skal ikke nødvendigvis delegeres til forældrebestyrelsen, men kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere disse områder helt eller delvist til forældrebestyrelsen. I kapitel 6 er minimums- og maksimumsrammen nærmere beskrevet.
Kommunalbestyrelsen skal nærmere præcisere, hvilke budgetposter der er omfattet af rammebeløbet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere præcisere på hvilke områder og i hvilket omfang, der kan foretages overførsler af budgetmidler fra et konto-område til et andet.
Kommunalbestyrelsen kan - under iagttagelse af retningslinierne i »Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner« - give mulighed for overførsel af over- og underskud fra et budgetår til et andet.
Kommunalbestyrelsen skal ikke nødvendigvis delegere ens budgetrammer til alle forældrebestyrelser i kommunen. Nogle forældrebestyrelser i kommunen kan fx få tillagt et rammebeløb, som svarer til lovens minimumsbestemmelser, mens andre institutioner kan få tillagt fuld dispositionsfrihed over hele institutionens budget.
En sådan differentieret løsning vil hensigtsmæssigt kunne anvendes i de situationer, hvor der er behov for en gradvis delegering af kompetence i takt med de enkelte forældrebestyrelsers egne ønsker og behov.
4.7 Bevillings- og arbejdsgiverkompetence
Kommunalbestyrelsen har den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence for kommunale dagtilbud.
Arbejdsgiverkompetencen medfører bl.a., at kommunalbestyrelsen har forpligtelsen til at forhandle med personalets faglige organisationer, hvor dette er påkrævet i henhold til overenskomster o.l.
Arbejdsgiverkompetencen kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen. Ved delegation af lønbudgettet med mulighed for at kunne overflytte budgetbeløb mellem lønkonti og andre konti må kommunalbestyrelsen således være opmærksom på evt. begrænsninger i overenskomster, aftaler e.l., der er indgået som arbejdsgiver for personalet.
4.8 Budgettering
Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere kompetencen til at fastsætte forældrebetalingen til forældrebestyrelsen.
For ophold i dagtilbud efter § 69 fastsætter kommunalbestyrelsen forældrebetalingen for et regnskabsår ad gangen på baggrund af dagtilbuddenes budgetter (§ 73, stk. 6). Da ejendomsudgifter ikke indgår i grundlaget for beregning af forældrebetalingen, skal kommunalbestyrelsen således sikre, at der ved budgetlægningen særskilt budgetteres med et beløb til ejendomsudgifter.
Det skal bemærkes, at selvom en forældrebestyrelse enten forud for budgetåret eller i løbet af dette beslutter at bruge mere eller mindre til ejendomsudgifter end budgetteret, så vil dette ikke kunne påvirke forældrebetalingen. Det er alene kommunalbestyrelsens fastsatte budget, der kan lægges til grund for beregning af forældrebetalingen.
Af hensyn til gennemsigtigheden i budgetterne m.v. anbefales det, at kommunalbestyrelsen fortsat budgetterer med en vis detaljeringsgrad. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der i såvel budgettet som i de månedlige regnskabsrapporter også anføres forældrebestyrelsens samlede disponible rammebeløb. Ved flere »poser penge« bør summen af hver »pose penge« ligeledes fremgå.
Bilag 5 viser et eksempel på en sådan budgetopdeling.
Der henvises i øvrigt til Indenrigsministeriets regler og retningslinier om kontering.
4.9 Styrelsesvedtægt
4.9.1 Kommunale dagtilbud
Kommunalbestyrelsen fastsætter - efter indhentet udtalelse fra den enkelte forældrebestyrelse - en vedtægt for styrelsen af de kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje (§ 69 a, stk. 6, og § 69 c, stk. 6).
Styrelsesvedtægten skal ikke nødvendigvis være ens for alle institutioner i kommunen eller for alle institutioner af samme kategori.
I forbindelse med fastsættelse af styrelsesvedtægter må der tages hensyn til kontinuiteten i bestyrelsen, ligesom der må tages højde for, om det er fx en vuggestue eller en 0-6 års institution med mindre hyppig udskiftning blandt forældre og børn.
Vedtægten for dagplejen må tilsvarende fastsættes under hensyn til dagplejens størrelse, organisering og eventuelle opdeling med flere forældrebestyrelser.
Når kommunalbestyrelsen har udarbejdet eller ændret en styrelsesvedtægt, skal denne fremsendes til udtalelse hos forældrebestyrelsen, før den endeligt kan vedtages af kommunalbestyrelsen.
Se endvidere kapitel 11 om styrelsesvedtægten.
4.9.2 Selvejende daginstitutioner
I selvejende daginstitutioner udarbejder den selvejende daginstitutions bestyrelse en vedtægt for den enkelte institution. Vedtægten udarbejdes efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Vedtægter for selvejende daginstitutioner er nærmere omtalt i kapitel 8 og 11.
5. FORÆLDREBESTYRELSEN / FORMELLE REGLER
I dette kapitel gennemgås de generelle bestemmelser om forældrebestyrelser. I det omfang der er særlige bestemmelser for selvejende daginstitutioner, fremgår disse af kapitel 8 og for den kommunale dagpleje af kapitel 9.
5.1 Sammensætning
Kommunalbestyrelsen fastlægger antallet af forældre- og medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud (§ 69 a, stk. 2, og § 69 c, stk. 2). Bestyrelsen kan herudover have andre medlemmer, jf. nedenfor. Af hensyn til eventuelle afstemninger bør den samlede forældrebestyrelse have et ulige antal medlemmer.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et kommunalbestyrelsesmedlem deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. En sådan udpegning bør dog kun ske i det omfang, forældrebestyrelsen anmoder om det.
Forældrevalgte repræsentanter
Der skal være et flertal af forældre i bestyrelsen. Der behøver ikke at være lige mange bestyrelsesmedlemmer i alle forældrebestyrelser i kommunen. Antallet af medlemmer bør afspejle dagtilbuddenes størrelse. Der bør som maksimum være 7 forældrevalgte medlemmer i bestyrelsen.
I de daginstitutioner, som er normeret til at modtage en særlig gruppe børn med fysiske og / eller psykiske handicap, bør denne gruppes forældre være repræsenteret i bestyrelsen for at tilgodese disse børn og familiers særlige behov. Kommunerne opfordres derfor til at tage hensyn hertil ved udarbejdelse af styrelsesvedtægten for en sådan institution.
Medarbejderrepræsentation
Ud over de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer skal medarbejderne være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Bestemmelsen om medarbejderrepræsentation er ændret med virkning pr. 1. januar 1996. Efter de hidtidige bestemmelser skulle der uanset dagtilbuddets størrelse vælges to - hverken mere eller mindre - medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. Efter den nye formulering er medarbejderrepræsentation fortsat obligatorisk. Det er forudsat, at det fortsat vil være det normale, at der indgår to medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen. Der er imidlertid åbnet mulighed for, at der kan være flere medarbejderrepræsentanter i meget store dagtilbud, og man kan nøjes med en repræsentant i meget små dagtilbud. Denne opblødning af bestemmelserne om medarbejderrepræsentation sigter således på, at der kan tages hensyn til de meget store forskelle, der er fra institution til institution, herunder også fx atypiske institutioner med filialer eller satellitter tilknyttet.
Medarbejderrepræsentanter vælges uanset den ændrede formulering af bestemmelserne af og blandt medarbejderne i dagtilbuddet. Lederen betragtes ikke i denne sammenhæng som medarbejder og kan derfor hverken vælges eller deltage i valget af medarbejderrepræsentanter.
Souschefen vil som udgangspunkt indgå i ledelsen af institutionen. Dette følger af den såkaldte souschefreform, som blev indført ved overenskomstfornyelsen i 1993. Denne lagde op til en udvidelse af ledelsen af daginstitutionerne, således at souschefer kan indgå som en del af ledelsen og hermed i varetagelse af ledelsesopgaver. Der er således både mulighed og formodning for, at souschefer tillægges hel eller delvis selvstændig varetagelse af ledelsesopgaver på linie med lederen. Dette indebærer, at souschefens stilling kan være omfattet af § 69 a, stk. 4, og dermed også at kommunalbestyrelsen både efter en konkret vurdering og generelt kan beslutte, at souschefer i kommunale daginstitutioner på grund af ledelsesopgaver ikke kan vælges som medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser.
Andre repræsentanter
Kommunalbestyrelsen kan af egen drift eller efter anmodning fra den enkelte forældrebestyrelse beslutte, at der skal sidde andre end forældre og medarbejdere i bestyrelsen. Det er ikke i loven fastlagt, hvem disse »andre« kan eller skal være, blot kan det ikke være institutionens leder på grund af dennes særlige rolle. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for, at et særligt tæt samarbejde i et lokalområde, fx med dagplejen eller med en forening, kan afspejle sig i forældrebestyrelsens sammensætning.
5.2 Valg af forældrerepræsentanter
Forældrerepræsentanterne vælges af og blandt forældre til børn i det pågældende dagtilbud. Det bør af styrelsesvedtægten fremgå
- hvornår valget finder sted,
- hvornår valgperioden påbegyndes og varigheden heraf,
- om nogle forældre vælges i lige år og andre i ulige år,
- hvor længe et forældrevalgt bestyrelsesmedlem kan fortsætte i bestyrelsen efter barnets udmeldelse af den pågældende institution,
- antallet af suppleanter og hvorvidt disse skal være personlige eller ej,
- hvordan antallet af stemmeberettigede opgøres, fx om hvert barn udløser to stemmer eller andet.
Ved forældre forstås de personer, der på valgets tidspunkt har del i forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i dagtilbuddet.
Kommunalbestyrelsen kan tillægge personer, der har den faktiske omsorg for barnet, valgret og valgbarhed som forældre. Herved forstås fx
- personer, som har et barn boende hos sig i døgnpleje efter lov om social bistand,
- personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaveren og barnet (det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden over barnet ikke ved aftale er delt mellem forældrene),
- ugifte fædre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet.
Der kan ikke tildeles valgret til 3 eller 4 personer på grundlag af samme barn.
5.3 Valg af medarbejderrepræsentanter
Valg af medarbejdernes repræsentanter i forældrebestyrelsen foretages af og blandt medarbejderne i institutionen. Ved medarbejdere forstås i denne sammenhæng alle fastansatte medarbejdere i dagtilbuddet bortset fra lederen. Se kapitel 5.1 om souschefens stilling i relation til valg til forældrebestyrelsen.
Spørgsmålet om antallet af medarbejderrepræsentanter er beskrevet i kapitel 5.1.
Det bør af styrelsesvedtægten fremgå
- hvornår valget finder sted,
- hvornår valgperioden påbegyndes, og hvor længe den løber,
- om fx en medarbejderrepræsentant vælges i lige år og en anden i ulige år,
- hvor mange suppleanter der skal vælges, og om disse er personlige suppleanter eller ej,
- om medarbejderrepræsentanterne har stemmeret eller ej.
Hvis en medarbejderrepræsentants ansættelsesforhold ophører, udtræder den pågældende medarbejder af bestyrelsen senest ved ansættelsesforholdets ophør. Der kan imidlertid være situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at indsætte suppleanten i bestyrelsen allerede fra det tidspunkt, den pågældende medarbejder har afleveret eller modtaget sin opsigelse. I så fald bør dette fremgå af styrelsesvedtægten.
5.4 Forretningsorden / møder
Ud over styrelsesvedtægten bør der udarbejdes en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. Forældrebestyrelsen kan udarbejde forretningsorden, eller vejledende forslag hertil kan udarbejdes af kommunalbestyrelsen. En forretningsorden skal medvirke til at skabe klarhed over, hvordan bestyrelsen skal forholde sig i udøvelsen af sin virksomhed.
Forretningsordenen kan fx klargøre følgende
- procedure for indkaldelse til bestyrelsesmøder og med hvilket varsel, der skal indkaldes,
- kan der stemmes ved fuldmagt eller kræver afstemning deltagelse i møderne,
- skal der afholdes et minimum af møder årligt, eller er det efter behov,
- hvornår er bestyrelsen beslutningsdygtig,
- afstemningsprocedure,
- hvordan bestyrelsen konstituerer sig,
- om der skrives referat eller beslutningsprotokol af bestyrelsens møder, og om disse i givet fald er tilgængelige for andre end bestyrelsen og lederen,
- om bestyrelsens møder eller dele heraf afholdes for lukkede døre eller ej.
5.5 Offentlighed
Som udgangspunkt er det forældrebestyrelsens opgave at fastlægge retningslinier for dagtilbuddets virksomhed og for anvendelse af en budgetramme og ikke at behandle enkeltsager. Da disse retningslinier i høj grad har interesse for alle forældrene i institutionen, må det være et tilsvarende udgangspunkt, at man tilrettelægger en stor åbenhed omkring forældrebestyrelsens arbejde og de referater, der afspejler forældrebestyrelsens møder og beslutninger.
Den enkelte forældrebestyrelse tager stilling til, på hvilken måde forældre og medarbejdere i dagtilbuddet sikres høj grad af information om bestyrelsens arbejde.
Mødereferater af forældrebestyrelsernes møder er som udgangspunkt interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7. Det gælder dog ikke, hvis referaterne er videregivet fra forældrebestyrelsen til udenforstående. Det gælder heller ikke, hvis referaterne omfattes af offentlighedslovens § 8, fx fordi de alene gengiver indholdet af forældrenes endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse. I det omfang, der af referaterne fremgår personlige oplysninger, er disse ikke underlagt offentlighed, jf. offentlighedslovens § 12.
5.6 Tavshedspligt
Forældrebestyrelserne er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt.
Efter forvaltningslovens § 27 har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, når der er tale om oplysninger, der efter loven er betegnet som fortrolige, eller det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningerne for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Der kan fx være tale om enkeltpersoners interesse i, at oplysninger om deres personlige, herunder økonomiske forhold, beskyttes.
Forældre og personale i såvel kommunale som selvejende daginstitutioner samt i den kommunale dagplejen er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Tavshedspligten gælder med hensyn til fortrolige oplysninger, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til »Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældre - gennemgang af reglerne om tavshedspligt.« Udgivet af Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet, 1995.
Brud på tavshedspligten er strafbart, jf. straffelovens § 152.
5.7 Borgerligt ombud, udbetaling af diæter
Det er ikke et borgerligt ombud at sidde i en forældrebestyrelse i dagtilbud. Reglerne om valg til forældrebestyrelserne følger heller ikke reglerne for kommunale valg. Der er således ikke nogen forpligtelse til at lade sig stille op til en forældrebestyrelse eller regler om, at man ikke kan trække sig ud af bestyrelsen igen. Kommunalbestyrelsen eller den selvejende daginstitutions bestyrelse kan heller ikke fastsætte sådanne regler i styrelsesvedtægten.
Reglerne om forældrebestyrelser rummer ikke hjemmel til at udbetale diæter til medlemmerne af forældrebestyrelsen eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Den kommunale styrelseslov giver heller ikke hjemmel for kommunalbestyrelsen til at fastsætte diæter for deltagelse i en forældrebestyrelses møder.
For medarbejderrepræsentanter kan spørgsmålet om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste e.l. være aftalt ved overenskomst. 6. FORÆLDREBESTYRELSENS OPGAVER
Forældrebestyrelserne skal efter loven tillægges en selvstændig kompetence. Denne minimumskompetence er fastlagt i § 69 a, stk. 3 for de kommunale daginstitutioner, i § 69 a, stk. 8 for de selvejende daginstitutioner og i § 69 c, stk. 3, for den kommunale dagpleje.
Kommunalbestyrelsen kan herudover helt eller delvist delegere yderligere beslutningskompetence vedrørende det enkelte kommunale dagtilbud til forældrebestyrelserne. Grænserne for, hvilken kompetence forældrebestyrelserne kan tillægges, er fastlagt i henholdsvis § 69 a, stk. 5 (kommunale daginstitutioner) og § 69 c, stk. 5 (kommunal dagpleje).
I det omfang der er særlige bestemmelser for selvejende daginstitutioner, fremgår disse af kapitel 8.
6.1 Minimumskompetencen
Minimumskompetencen i dagplejen er beskrevet i kapitel 9.
Forældrebestyrelserne skal have indflydelse på følgende områder
* Principperne for daginstitutionens virksomhed
* Principperne for anvendelsen af en budgetramme
* Indstillingsret til kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale.
6.1.1. Principperne for daginstitutionens virksomhed
Forældrebestyrelserne skal have indflydelse på principperne for daginstitutionens virksomhed. Forældrebestyrelsen er hermed med til at fastlægge institutionens målsætning.
Et princip kan i denne forbindelse defineres som en ramme, der giver mulighed for forskellige handlinger.
Følgende eksempler giver et fingerpeg om, hvilke områder forældrebestyrelsen skal fastlægge retningslinier for
* Principper for de pædagogiske aktiviteter i institutionen.
Principperne skal respektere såvel institutionens som kommunens målsætning.
Fx: Institutionen skal tilbyde børnene aktiviteter, som fortrinsvis kan foregå udendørs, og som fremmer en bevidsthed om at passe på naturen.
Eller børnene skal tilbydes aktiviteter, som styrker deres motoriske udvikling, fx svømning, boldleg eller andre sportslege.
Eller der skal lægges vægt på at udvikle børnenes kreative sider, fx gennem maling, tegning, musik m.v.
* Principper for de pædagogiske metoder, som anvendes i institutionen.
Fx: Personalet skal tage udgangspunkt i børnenes behov og ønsker.
Eller personalet skal så vidt muligt og under hensyn til børnenes alder inddrage dem i planlægningen.
* Principper for samarbejde mellem daginstitutionen og samtlige forældre.
Fx: Hvordan tilrettelægges forældresamarbejdet bedst, ønsker man forældremøder med oplæg fra andre faglige grupper (sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog etc.).
Hvordan skal forældremøderne tilrettelægges?
* Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed.
* Samarbejde med andre.
Kan der i fællesskab med andre institutioner skabes nogle bedre rammer og flere aktiviteter for børnene, eller kan dette ske sammen med lokalområdets foreninger m.v. i øvrigt?
Hvilke muligheder er der for at »åbne« institutionen - enten for at andre kan bruge den, eller for at institutionen bruger »omverdenen«?
* Normer for forplejning, inventar og rengøring.
Hvis børnene får kost i institutionen, skal den så være fx grøn eller økologisk - og skal de selv medbringe frugt?
Hvilke typer legetøj skal der til, for at de pædagogiske principper kan opfyldes?
* Forældrenes egen medvirken i daginstitutionens hverdag.
Er der i forældregruppen nogle ressourcer, man kan bruge i hverdagen? Hvilke krav og ønsker har man til en sådan deltagelse?
* Personalets sammensætning.
Hvilke forskellige kvalifikationer ønsker man, personalet skal have til at kunne fremme de pædagogiske principper og til at kunne gennemføre retningslinierne for aktiviteterne?
Ovennævnte eksempler er ikke en udtømmende opremsning af, hvad forældrebestyrelserne skal have indflydelse på, men angiver hvilken type retningslinier, forældrebestyrelsen skal fastlægge.
Forældrebestyrelsens opgave er at fastlægge retningslinierne - ikke at træffe de daglige konkrete beslutninger, der udmønter principperne. Retningslinierne skal holde sig inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte mål og rammer. Der henvises i øvrigt til kapitel 7 om lederens opgaver.
6.1.2. Principperne for anvendelsen af en budgetramme
Kommunalbestyrelsen forpligtes med reglerne om forældrebestyrelser til at give en del af budgettet for hvert enkelt dagtilbud som en økonomisk ramme (en pose penge).
Budgetrammen skal som minimum indeholde det beløb, som dagtilbuddene har som »rådighedsbeløb« eller »øvrige driftsudgifter« udover lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger. Det indebærer, at forældrebestyrelsen skal vedtage principperne for anvendelsen af de beløb, der vedrører fx forplejning, legetøj, materialer, inventar, koloni og diverse udgifter, der har med børn at gøre.
Konkret betyder det, at forældrebestyrelsen efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af budgettet skal godkende en fordeling af det tildelte rammebeløb. Lederen udarbejder - efter bestyrelsens anvisninger - et forslag, der angiver fordelingen og prioriteringen af de enkelte poster inden for den tildelte ramme. Fordelingen skal godkendes af forældrebestyrelsen.
Forældrebestyrelsen kan ligeledes blive inddraget i en budgetopfølgning, som fx kan foregå kvartalsvis.
Konkrete beslutninger om anvendelsen af budgettet hører ikke under forældrebestyrelsens kompetence. Det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens retningslinier ud i den konkrete budgetanvendelse.
6.1.3. Indstillingsretten
Forældrebestyrelsen har efter loven en indstillingsret over for kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen. Retten omfatter alt fastansat personale i institutionen inkl. lederen. Indstillingsretten betyder, at forældrebestyrelsen, hvis den ønsker det, over for kommunalbestyrelsen konkret kan pege på en person med de kvalifikationer, man lægger vægt på ved de pædagogiske principper.
Ved tilrettelæggelsen af arbejdsgangen i forbindelse med ansættelse af personale, må man sikre, at forældrebestyrelsen rent faktisk får mulighed for at kunne foretage indstillingen, i det omfang den ønsker det, samtidig med at der sikres en rimelig smidig ansættelsesprocedure.
Det betyder, at tilrettelæggelsen kan ske på flere måder, fx
* en eller flere repræsentanter fra forældrebestyrelsen kan deltage i ansættelsessamtaler i institutionen
* ansættelsessamtaler sker både i institutionen og i forældrebestyrelsen
* institutionen forestår første ansættelsessamtale, hvorefter forældrebestyrelsen gennemfører samtaler med en mindre del af ansøgerfeltet
* forældrebestyrelsen overlader det udtrykkeligt til lederen og institutionen at gennemføre samtaler og foretage indstillingen til kommunalbestyrelsen.
Der er således ikke nogen pligt til at foretage en indstilling fra forældrebestyrelsens side. Der kan også forekomme situationer, hvor forældrebestyrelse, leder og personale peger på forskellige ansøgere.
Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge forældrebestyrelsens indstilling. Kompetencen til at foretage ansættelse (og afskedigelse) er hos kommunalbestyrelsen og kan ikke delegeres til forældrebestyrelsen, se kapitel 4.
Forældrebestyrelsen skal ikke inddrages i afskedigelsessager, men vil altid af egen drift kunne tage spørgsmål om afskedigelse op.
6.2 Maksimumskompetencen
Udover den kompetence, som forældrebestyrelserne efter loven skal tillægges, er der et råderum, hvor kommunalbestyrelsen kan tillægge forældrebestyrelserne hel eller delvis kompetence. Grænsen for, hvilken kompetence forældrebestyrelserne kan tillægges, er fastlagt i § 69 a, stk. 5 (kommunale daginstitutioner), og § 69 c, stk. 5 (den kommunale dagpleje), der angiver hvilke beføjelser, der fortsat skal ligge hos kommunalbestyrelsen. Se kapitel 4 om kommunalbestyrelsens opgaver.
Ved delegation til forældrebestyrelserne må kommunalbestyrelsen (og i selvejende daginstitutioner institutionsbestyrelsen) være opmærksom på bindinger i anden lovgivning, overenskomster m.m., som sætter grænser for eller påvirker delegationsadgangen.
Forældrebestyrelserne skal ikke have indsigt i enkeltpersoners private forhold.
Råderummet omfatter både spørgsmål vedrørende økonomi, personale og administration. Der kan fx være tale om følgende
* Rådighed over alle konti vedrørende daginstitutionen - d.v.s. løn, kurser, vikar, bygningsvedligeholdelse, øvrige udgifter som el, gas, vand og varme.
* Dispositionsfrihed inden for den tildelte ramme, herunder overførsel fra fx løn til drift og frihed i forhold til overførsel til næste budgetår af overskud / underskud (under hensyntagen til reglerne i Budget- og regnskabssystem for Kommuner og Amtskommuner).
* Administrative opgaver, fx lønudbetaling, opkrævning af forældrebetaling, bogføring m.v.
Denne delegation giver fx mulighed for, at forældrebestyrelsen træffer beslutning om, hvordan et eventuelt administrationsbeløb kan anvendes i forbindelse med opkrævning af forældrebetaling, d.v.s. om man ønsker at lade et pengeinstitut, giro e.l. foretage opkrævningen. Det giver ikke forældrebestyrelsen ret til indsigt i familiers private forhold om fx familiers økonomiske eller pædagogiske friplads. Kommunalbestyrelsen skal i sin delegation være opmærksom på dette forhold. Det betyder, at man ikke kan tillægge forældrebestyrelsen som sådan ret til selv at foretage opkrævningen.
* Fastlæggelse af den daglige åbningstid inden for de af kommunalbestyrelsen fastlagte rammer. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan give en forældrebestyrelse kompetence til at tilpasse den daglige åbningstid til det behov, der er i den konkrete institution. Fastlæggelsen skal ske inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen selv ville kunne træffe beslutning om og med respekt for aftaler om fx arbejdstid, kommunalbestyrelsen har indgået som arbejdsgiver.
Kommunalbestyrelsen skal således i forbindelse med delegationen være opmærksom på, hvilke rammer den giver for forældrebestyrelsens kompetence, herunder at det fortsat er kommunalbestyrelsens ansvar at leve op til den samlede forpligtelse efter § 69.
Eksempel vedrørende ferielukning. Forældrebestyrelsen kan tillægges kompetence til at fastlægge en ferielukning for institutionen. Kommunalbestyrelsen skal også her være opmærksom på rammerne for forældrebestyrelsens beslutning herom, idet kommunalbestyrelsen fortsat er forpligtet til at tilbyde plads til de børn, der har behov for pasning ved en ferielukning. Der er intet til hinder for, at flere institutioner sammen kan tilrettelægge en smidig afvikling af ferieperioden, hvor fx en af institutionerne i et lokalområde holder åbent.
6.3 Konsekvenser af delegation af kompetence
Generelt gælder det, at det af en delegation med fornøden klarhed og bestemthed må fremgå, hvilke beføjelser der overlades, og hvem de overlades til. Den person eller det organ, der delegeres til, må have de fornødne kvalifikationer og ressourcer, ligesom den, der delegerer, må udøve en vis kontrol og tilsyn med udøvelsen af de delegerede beføjelser. Der er desuden adgang til at udstede instrukser (vejlede) om udøvelsen af de delegerede beføjelser.
Når forældrebestyrelsen får tillagt en kompetence ved delegation, betyder det, at den handler på kommunalbestyrelsens vegne. Kommunalbestyrelsen kan, hvis den ønsker at gribe ind over for den måde, forældrebestyrelsen handler på, helt eller delvist tilbagekalde delegationen med virkning for fremtiden. Kommunalbestyrelsen kan omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i lighed med mulighederne for at omgøre egne beslutninger.
Der er forskel på, om en kommunalbestyrelse delegerer til en forældrebestyrelse eller til en institutionsleder. Institutionslederen i kommunale daginstitutioner er en del af den kommunale forvaltning og dermed direkte undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse. Det er forældrebestyrelsen ikke. Forældrebestyrelserne er således ikke forpligtet til at påtage sig kompetence udover den lovbestemte minimumskompetence.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med fastlæggelsen af mål og rammer for daginstitutionerne tage stilling til, hvilken kompetence man vil overlade til forældrebestyrelserne.
Det er tidligere nævnt, at det er intentionen med lovgivningen om forældrebestyrelser, at kommunalbestyrelsen lægger størst mulig kompetence ud til forældrebestyrelserne i de kommunale dagtilbud, samt at forældre med børn i selvejende daginstitutioner sikres tilsvarende mulighed for indflydelse. Fastlæggelse af den kompetence, forældrebestyrelserne skal have, bør finde sted i dialog og samarbejde mellem kommunalbestyrelsen / institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen for at undgå tvivl om, hvad delegationen indebærer.
Erfaringer fra flere undersøgelser af forældrebestyrelsernes arbejde viser, at der generelt er stor interesse i forældrebestyrelserne for at påtage sig yderligere kompetence.
Omfanget af delegationen skal fremgå af styrelsesvedtægten - eller af tillæg til styrelsesvedtægten - for daginstitutionerne. Kommunalbestyrelsen kan godt tillægge forskellig kompetence til de enkelte dagtilbud i kommunen. Hvis en forældrebestyrelse ikke ønsker at modtage yderligere kompetence, må styrelsesvedtægten tilpasses i overensstemmelse hermed.
Kommunalbestyrelsen bør ikke i almindelighed gribe ind over for forældrebestyrelsens dispositioner, men må tage spørgsmålet op over for forældrebestyrelsen, hvis den handler i strid med de overordnede rammer og målsætninger, indgåede aftaler m.v.
Forældrebestyrelsen kan, uanset hvilken kompetence den er tillagt, udtale sig om og tage ethvert spørgsmål op over for kommunalbestyrelsen.
Der gælder samme princip for delegationen efter § 69 a, stk. 5 og § 69 c, stk. 5, som for forældrebestyrelsens opgaver i øvrigt, nemlig at der er tale om fastlæggelse af retningslinier - ikke daglige beslutninger og beslutninger i konkrete enkeltsager.
6.4 Virksomhedsplaner
Det kan være hensigtsmæssigt, at oplæg eller indstilling vedrørende de pædagogiske principper udarbejdes af lederen af dagtilbuddet - eller i hvert fald i tæt samarbejde med denne - og herefter udmøntes i en virksomhedsplan i samarbejde mellem lederen, medarbejdere og forældrebestyrelsen.
Forældrebestyrelsens beslutninger kan herved synliggøres og indgå i en sammenhæng med hele dagtilbuddets virksomhed.
Virksomhedsplanen kan omfatte de fastlagte rammer for dagtilbuddet fra alle tre parter i ledelsen af dagtilbuddet
* Kommunalbestyrelsens mål og rammer for kommunens dagtilbud
* Forældrebestyrelsens beslutninger om pædagogiske principper og anvendelse af budgetramme
* Lederens omsætning af principperne til en pædagogisk handleplan.
Samtidig kan virksomhedsplanen være et godt informationsredskab i dialogen og samarbejdet med de øvrige forældre og medarbejdere. Det er vigtigt, at forældrebestyrelsen ikke bliver et isoleret organ i dagtilbuddets hverdag. Forældrebestyrelsen skal ikke erstatte det almindelige samarbejde med forældre og børn, som er forudsat i § 69, stk. 2, men supplere dette.
Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke formål, man ønsker at virksomhedsplanen skal opfylde
* Den kan bruges som dagtilbuddets interne styringsredskab, således at målsætninger, aktiviteter og handleplaner m.v. er kendte og tilgængelige.
* Den kan bruges til at informere bredere eksternt i forhold til forældre og andre om dagtilbuddets målsætninger og aktiviteter.
* Den kan bruges som tilbagemelding til det politiske niveau om dagtilbuddets målsætning, fastlagte principper, aktiviteter og anvendelse af budgetrammen.
Virksomhedsplanen kan samtidig bruges i forbindelse med evaluering af dagtilbuddets virksomhed. Der vil typisk være behov for at tage en virksomhedsplan op en gang om året for at vurdere
* om man nåede de mål, man havde sat sig,
* om det var de rigtige metoder, der blev taget i brug,
* om der er brug for at justere mål og metoder etc.
Virksomhedsplanen bliver hermed også et godt udgangspunkt for videreudvikling af dagtilbuddet.
En virksomhedsplan kan udarbejdes på mange måder og med forskelligt indhold. Der er ikke formkrav til en virksomhedsplan, med mindre man i kommunen ønsker at stille sådanne krav.
Man skal være opmærksom på, at virksomhedsplanerne kan indeholde elementer, som hører under forældrebestyrelsens kompetence (fx principper for dagtilbuddets virksomhed) og elementer, som hører under lederens/medarbejdernes kompetence (konkrete aktiviteter, handleplaner og metoder). Udarbejdelse af planens forskellige dele (på forskellige niveauer) må derfor ske med inddragelse af de forskellige parter og i respekt for de enkelte parters kompetence efter loven.
En virksomhedsplanen kan således være et arbejdsredskab, som kan medvirke til at sammenføje og konkretisere de forskellige elementer omkring forældrebestyrelsens arbejde.
7. LEDERENS OPGAVER / ANSVAR
I kommunale daginstitutioner har lederen den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens virksomhed over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
I de selvejende daginstitutioner er lederen ansvarlig over for den selvejende institutions bestyrelse. Når ledelsen opdeles i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse, er lederen ansvarlig for daginstitutionens virksomhed over for begge bestyrelser.
Dette kapitel beskriver forholdene i kommunale daginstitutioner. I det omfang der gør sig særlige forhold gældende for selvejende daginstitutioner og den kommunale dagpleje, er dette beskrevet i henholdsvis kapitel 8 og 9.
Beslutninger, der vedrører den pædagogiske tilrettelæggelse af arbejdet i hverdagen, træffes af lederen af daginstitutionen, ligesom det er lederens ansvar at føre forældrebestyrelsens beslutninger ud i praksis. Lederen har således det administrative og pædagogiske ansvar for daginstitutionens virke og forestår den daglige drift af institutionen. Det er samtidig lederens opgave at iværksætte de fremadrettede processer vedrørende mål, prioritering etc. i samspil med forældrebestyrelsen i udviklingen af daginstitutionen.
Når forældrebestyrelsen har truffet beslutninger om principperne for de pædagogiske aktiviteter, herunder hvilke typer af aktiviteter der skal prioriteres, og de hermed afledte følger for anvendelsen af budgettet, hører de konkrete indkøb og beslutninger om budgettets anvendelse under den daglige drift og er institutionslederens ansvar.
Institutionslederen er kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant, hvorfor institutionslederen har ansvaret for den daglige personaleledelse.
Placeringen af den enkelte medarbejders arbejdstid henhører under lederens ansvars- og kompetenceområde. En forældrebestyrelses beslutninger om fx forældresamarbejdet eller samarbejde imellem flere daginstitutioner og samarbejde med lokalområdet, må derfor ske i tæt samarbejde med lederen, som har ansvaret for at placere og tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid, så forældrebestyrelsens retningslinier kan føres ud i livet.
Lederen forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens »sekretær« eller sagsbehandler og som sådan at deltage i forældrebestyrelsens møder. Med sekretær / sagsbehandlerfunktionen menes der, at det er lederens ansvar at forberede sagerne og forelægge spørgsmål for bestyrelsen, herunder at punkterne er belyst på en sådan måde, at bestyrelsen har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning på det foreliggende grundlag. Det vil endvidere være naturligt, at dagsordenen udarbejdes af forældrebestyrelsesformanden i samarbejde med lederen, og at lederen forestår udsendelse af dagsorden og referat. Derimod er der intet til hinder for, at det er et medlem af bestyrelsen og ikke lederen, der tager referat af bestyrelsens møder.
Den kommunalt ansatte leder er undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse og skal som sådan handle i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisninger. Da lederen er kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant, medfører det, at lederen til enhver tid har ansvaret for driften af institutionen og for de indmeldte børn i institutionen.
Lederen står som garant for, at der ikke udføres ulovlige beslutninger i daginstitutionen. Heri ligger, at lederen skal sige fra over for forældrebestyrelsen og underrette kommunalbestyrelsen om direkte ulovligheder. Hvis forældrebestyrelsen træffer en beslutning, som går ud over minimumskompetencen, og som efter lederens opfattelse er i direkte strid med lovgivningen, de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, gældende overenskomster e.l. (fx pålægger lederen at overskride budgettet), bør lederen orientere forældrebestyrelsen om sin opfattelse og undlade at udføre bestyrelsens beslutning.
Hvis forældrebestyrelsen ikke er enig med lederen, kan bestyrelsen eller lederen rejse spørgsmålet over for kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at institutionslederen har vurderet forkert, må den give lederen pålæg om at udføre forældrebestyrelsens beslutning.
Der vil endvidere kunne opstå den situation, hvor lederen vurderer, at en beslutning er lovlig, men hvor der i bestyrelsen rejses tvivl om lovligheden af beslutningen. Et sådant tvivlsspørgsmål vil kunne rejses overfor kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at bestyrelsens beslutning er klart ulovlig, må den give institutionslederen pålæg om at undlade at udføre forældrebestyrelsens beslutning. Se endvidere kapitel 12 om klagemuligheder.8. FORÆLDREBESTYRELSER I SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER
Selvejende daginstitutioner var ikke omfattet af reglerne om forældrebestyrelser efter bistandslovens § 69 a, stk. 1 - 6, der trådte i kraft den 1. januar 1993.
Selvejende institutioner organiseres med en institutionsbestyrelse, som har folkevalgte repræsentanter, men ikke nødvendigvis forældreflertal. I mange bestyrelser er typisk repræsentanter for en forening, organisation e.l., der har deltaget aktivt i institutionens etablering.
Selvejende daginstitutioner adskiller sig fra kommunale daginstitutioner ved, at de drives på grundlag af en fundats eller vedtægt, der fastlægger styrelsen af institutionen i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom. Herunder kan det indgå, at institutionen drives ud fra et bestemt idegrundlag / livssyn. Der skal indgås en driftsoverenskomst mellem den selvejende institutions bestyrelse og den kommune, institutionen er beliggende i (§ 69, stk. 3).
Bestyrelsesrepræsentanter i selvejende daginstitutioner har en videre kompetence end forældrebestyrelsesmedlemmer i kommunale daginstitutioner. De har således både arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar, herunder dispositionsret over institutionens formue. Organisationen / foreningen ejer i mange tilfælde de lokaler, som institutionen er beliggende i.
Fra 1. januar 1996 skal der være en bestyrelse med et flertal af valgte forældre i selvejende daginstitutioner, der drives efter bistandslovens § 69, stk. 3. Det betyder, at der skal etableres en forældrebestyrelse, medmindre den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.
Reglerne for forældreindflydelse i selvejende daginstitutioner fremgår af bistandslovens § 69 a, stk. 7 - 9. Der er tale om rammebestemmelser, der giver mulighed for at udforme vedtægterne under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte selvejende daginstitution.
Med reglerne sker der ingen ændring af de selvejende daginstitutioners status i relation til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Selvejende daginstitutioner, som har driftsoverenskomst med en kommune, henregnes til den offentlige forvaltning efter forvaltningslovens § 1. En selvejende daginstitution betragtes derimod efter almindelige forvaltningsmæssige regler som en selvstændig forvaltningsmyndighed. Det vil sige, at selvejende daginstitutioner uanset den tætte tilknytning til kommunen ikke regnes for at være en del af den kommunale forvaltning. Selvejende daginstitutioner er således selvstændige forvaltningsmyndigheder efter forvaltningslovens § 28 (vedr. spørgsmålet om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed).
Dette kapitel beskriver de områder, hvor bestemmelserne om forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner adskiller sig fra de kommunale institutioner.
8.1 Kommunalbestyrelsens opgaver
Kommunalbestyrelsen indgår driftsoverenskomst med bestyrelsen for selvejende daginstitutioner. Driftsoverenskomsten skal bl.a. indeholde bestemmelse om, at institutionen står til rådighed for det offentlige, og at kommunen betaler institutionens driftsomkostninger. Kommunalbestyrelsen skal som bevillingsmyndighed godkende institutionens budget og regnskab.
Kommunalbestyrelsen skal desuden godkende institutionens vedtægt. Kommunalbestyrelsens opgave i denne forbindelse er at sikre, at vedtægten er i overensstemmelse med kommunens målsætning for dagtilbudsområdet og med gældende lovgivning.
Kommunalbestyrelsen har hjemmel i bistandslovens § 9, stk. 2, til at overlade beføjelser (delegere kompetence) til den selvejende daginstitutions bestyrelse, i det omfang beføjelserne er knyttet til administrationen og driften af institutionen.
8.2 Principperne for forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner
Reglerne om forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner bygger på en respekt for de særlige forhold, der gennem årene har været tradition for i danske selvejende daginstitutioner. I selvejende daginstitutioner har der ofte været et stærkt folkeligt engagement, der udspringer af en særlig livsholdning eller et værdigrundlag.
Styrelsen af de selvejende daginstitutioner er derfor afbalanceret mellem det frivillige engagement og de aktuelle forældre i institutionen, således at der fortsat er en vigtig rolle at udfylde som frivillig organisation, der driver en selvejende daginstitution, og at et flertal af forældre på lige fod med forældre i kommunale institutioner kan fastsætte principper for institutionens virksomhed.
Forældrene sikres med de nye regler indflydelse på forholdene i den enkelte selvejende daginstitution, hvor deres barn/børn har ophold, på tilsvarende måde som i kommunale daginstitutioner. Der skal således i hver selvstændige daginstitution være en bestyrelse med et flertal af valgte forældre. En bestyrelseskonstruktion, der indskrænker forældrenes indflydelse i den enkelte institution, forudsætter, at dette er et udtalt ønske blandt forældrene. Der er hermed en parallel til det, der gælder for kommunale institutioner (se kapitel 10 om fællesbestyrelser).
8.3 Modeller for etablering af forældreindflydelse
Der er fastsat 2 modeller for, hvordan forældrene sikres en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældrene har i kommunale institutioner, på en måde der samtidig sikrer respekt for de frivillige organisationers livsholdning / idegrundlag i de selvejende daginstitutioner.
8.3.1 Den en-strengede model: En bestyrelse
Den indbyrdes relation mellem parterne i ledelsen af den en- strengede model kan beskrives således
KOMMUNALBESTYRELSEN
Overordnet ansvar
Fastsætter mål og rammer
Indgår driftsoverenskomst og godkender vedtægter
Fører tilsyn
Beslutter visitation
Forældrebetaling
DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTIONS
BESTYRELSE
Har den overordnede ledelse
Økonomisk ansvar
Fastsætter formål og idegrundlag inden for
kommunalbestyrelsens overordnede mål
Udarbejder vedtægter
Arbejdsgiverkompetence, ejendom og formue
LEDEREN
Har den daglige pædagogiske og
administrative ledelse
Træffer enkeltbeslutninger
Udmønter budgettet
Denne model indebærer, at der er en bestyrelse for hele institutionen. Forældrene skal efter vedtægten have flertal i denne bestyrelse og være medlemmer af bestyrelsen på lige fod med de øvrige medlemmer (se nedenfor om kompetence).
Sammensætning
Den selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre. Forældrene vælges af og blandt forældre til børn i institutionen.
Der er ikke i øvrigt lovgivningsmæssige krav til, hvordan bestyrelsen skal være sammensat. Der kan således være andre medlemmer af bestyrelsen end forældre og organisationsrepræsentanter. Der kan ikke ændres ved kravet om, at forældrene skal have flertal i bestyrelsen.
Hvis der ikke er flertal af forældre i bestyrelsen, skal der etableres en særskilt forældrebestyrelse, jf. nedenfor om den to- strengede model.
For så vidt angår medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen er der særlige forhold, der gør sig gældende i den selvejende institutions bestyrelse. Her tænkes på den videre kompetence i form af arbejdsgiveransvar og det økonomiske ansvar for bestyrelsesmedlemmerne.
Der er ikke nogen ret eller pligt for medarbejderne til at være medlem af bestyrelsen. På samme måde som i kommunale institutioner er det imidlertid vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne involveres i udarbejdelsen af bl.a. de principper, der har betydning for det pædagogiske arbejde i daginstitutionen.
På denne baggrund er det en forudsætning for valget af denne model, at lederen og repræsentanter for medarbejderne deltager i den selvejende daginstitutions bestyrelses møder.
Hvis medarbejderne ikke er medlemmer af bestyrelsen, må der tages stilling til, hvordan medarbejderne på anden måde inddrages i bestyrelsens arbejde, herunder for at sikre medarbejdernes deltagelse i fastlæggelsen af de pædagogiske principper for virksomheden.
Det vil være hensigtsmæssigt, at tilrettelæggelsen af den form, hvorunder medarbejderne inddrages i bestyrelsernes arbejde, herunder beslutning om, hvorvidt de skal være medlemmer af bestyrelsen, sker i dialog mellem medarbejderne og institutionsbestyrelsen. Herved kan begge parters ønsker tilgodeses i videst muligt omfang.
Spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderrepræsentanterne er medlemmer af den selvejende institutions bestyrelse, fastlægges i vedtægten for institutionen. Det samme gør spørgsmålet om medarbejdernes stemmeret i bestyrelsen.
Kompetence
Ved denne model får forældreflertallet som udgangspunkt del i hele kompetencen i den selvejende institutions bestyrelse, d.v.s. også arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar.
Det kan eventuelt gennem vedtægten fastlægges, at visse spørgsmål kræver enighed eller kvalificeret flertal i bestyrelsen.
Kvalificeret flertal står i modsætning til almindeligt flertal. Ved kvalificeret flertal forstås, at der i bestyrelsen fx skal være 7 ud af 9 medlemmer, der stemmer for en sag, for at den er vedtaget - hvor der ved almindeligt flertal blot kræves 5 ud af 9 medlemmers tilslutning.
Krav om kvalificeret flertal eller enighed om visse spørgsmål skal være fastsat i vedtægten, hvis man i bestyrelsen ønsker at kunne gøre brug af dette middel, ligesom det skal fremgå, hvilket antal medlemmer - evt. hvilke bestemte medlemmer, der udgør det kvalificerede flertal.
Kvalificeret flertal eller enighed kan fx være fastsat i spørgsmål vedrørende
* institutionens overordnede idegrundlag / livssyn,
* institutionens formueforhold,
* ansættelse og afskedigelse af leder / personale,
* vedtægtsændringer.
Med en sådan bestemmelse kan der helt eller delvis sikres en mindretalsbeskyttelse til organisationen / foreningen i spørgsmål, der typisk må anses for at være grundlæggende for institutionen.
Der kan ikke i vedtægten fastlægges krav om enighed eller kvalificeret flertal for så vidt angår beslutninger vedrørende
* principperne for daginstitutionens virksomhed,
* principperne for anvendelse af en budgetramme.
Disse spørgsmål hører under forældrebestyrelsernes minimumskompetence og kan ikke gennem vedtægterne fratages forældreflertallet. Hermed sikres det, at forældre med børn i selvejende institutioner får en indflydelse, der som minimum svarer til den, forældre med børn i kommunale institutioner, som minimum er sikret.
For en nærmere præcisering af denne minimumskompetence henvises til kapitel 6.
8.3.2 Den to-strengede model: Institutionsbestyrelse og forældrebestyrelse
Hvis institutionsbestyrelsen ikke ønsker, der skal være flertal af valgte forældre i institutionsbestyrelsen, skal styrelsen af den selvejende institution deles op i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse. Der bliver hermed 2 bestyrelser i institutionen - med hver sin kompetence.
Ved valg af denne model vil institutionsbestyrelsen have stort set samme kompetence, som de nuværende bestyrelser i selvejende institutioner har, men kompetencen skal på nogle områder deles med en forældrebestyrelse, som får samme kompetence og sammensætning, som forældrebestyrelser i kommunale institutioner har.
Den indbyrdes relation mellem parterne i ledelsen af den to- strengede model kan beskrives således
KOMMUNALBESTYRELSEN
Overordnet ansvar
Fastsætter mål og rammer
Indgår driftsoverenskomst og godkender vedtægter
Fører tilsyn
Beslutter visitation
Forældrebetaling
DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTIONS
BESTYRELSE
Har den overordnede ledelse
Økonomisk ansvar
Fastsætter formål og idegrundlag inden for
kommunalbestyrelsens overordnede mål
Udarbejder vedtægter
Arbejdsgiverkompetence,ejendom og formue
FORÆLDREBESTYRELSEN LEDEREN
Handler inden for kommunalbestyrelsensTræffer enkeltbeslutninger
mål og rammer og institutionens
formål og idegrundlag
Fastlægger principper Har den daglige pædagogiske og
for virksomheden administrative ledelse
Fastlægger principper for Udmønter budgettet
en budgetramme
Indstiller ansættelse af personale
Sammensætning
Forældrebestyrelsen skal som udgangspunkt være sammensat på samme måde, som i kommunale institutioner. Det betyder, at der i denne forældrebestyrelse skal være
* flertal af valgte forældre og
* repræsentanter for medarbejderne.
Der kan også være andre medlemmer af forældrebestyrelsen, men der kan ikke ændres ved kravet om, at der skal være et flertal af forældre.
Hvis flere selvejende institutioner har en fælles bestyrelse, skal der som udgangspunkt være en forældrebestyrelse i den enkelte institution. Der kan dog efter samme retningslinier som i kommunale institutioner være fælles forældrebestyrelser, se kapitel 10. Bestyrelsen bør kunne dokumentere, at etablering af eventuel fællesbestyrelse er i overensstemmelse med et bredt forældreønske.
Institutionsbestyrelsen stilles der ikke lovgivningsmæssige krav til sammensætningen af. Der er således ikke sket nogen ændring af lovgivningen på dette punkt.
Der er ikke med bestemmelserne om forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner tiltænkt nogen reduktion i medarbejdernes indflydelse i den selvejende daginstitutions bestyrelse eller i deres muligheder for efter hidtil gældende praksis at deltage i institutionsbestyrelsens møder.
Det er institutionsbestyrelsen, der gennem vedtægten fastlægger sammensætningen af henholdsvis forældrebestyrelse og institutionsbestyrelse.
Kompetence
Ved denne model, med 2 adskilte bestyrelser, er det vigtigt, at kompetencen mellem de to organer er så skarpt adskilt som muligt.
Udgangspunktet for fordelingen af kompetencen er, at forældrebestyrelsen som minimum har samme kompetence, som forældrebestyrelserne i kommunale institutioner.
Forældrebestyrelsen skal således som minimum have indflydelse på
* Principperne for daginstitutionens virksomhed
* Principperne for anvendelse af en budgetramme
* Indstillingsret til institutionsbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.
For den nærmere afgrænsning af disse principper henvises til kapitel 6.1.
Institutionsbestyrelsen kan uden særlig hjemmel delegere yderligere kompetence til forældrebestyrelsen. Delegation kan kun ske i det omfang, kompetencen ligger hos institutionsbestyrelsen og ikke kommunalbestyrelsen (se kapitel 6).
Institutionsbestyrelsen har de samme beføjelser, som den selvejende institutions bestyrelse normalt har, bortset fra den kompetence, som ligger hos forældrebestyrelsen.
Institutionsbestyrelsen har således den overordnede kompetence vedrørende institutionen. Den fastlægger herunder institutionens formål og idegrundlag, som forældrebestyrelsen skal fastlægge principperne inden for rammerne af. Institutionsbestyrelsen har endvidere arbejdsgiverkompetencen og det økonomiske ansvar for institutionen.
Forældrebestyrelsen udøver sin kompetence inden for de af institutionsbestyrelsen fastlagte rammer.
Lederen træffer administrative dispositioner inden for bestyrelsens beslutninger og forestår den daglige drift. Lederen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af institutionens drift herunder det pædagogiske arbejde under hensyn til de principper, der besluttes af en forældrebestyrelse og under hensyn til institutionens formål og ídegrundlag.
Lederen er ansvarlig over for både institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Til sammenligning er lederen i kommunale daginstitutioner ansvarlig over for kommunalbestyrelsen og forældrebestyrelsen.
Et eksempel på kompetencefordeling i fx en menighedsinstitution kan beskrives således i den to- strengede model
Institutionsbestyrelsen fastlægger institutionens formål, fx at den drives ud fra en kristen etik og næstekærlighed og bygger på Folkekirkens idegrundlag.
Forældrebestyrelsen fastlægger inden for dette værdigrundlag principperne for institutionens virksomhed, fx hvordan fremmes næstekærligheden, principper for samarbejdet med kirken, for det pædagogiske arbejde og for budgettet.
Lederen af institutionen fastlægger hvilke konkrete handlinger, der udmønter forældrebestyrelsens principper, fx deltagelse i forskellige gudstjenester, hvordan man i dagligdagen hjælper hinanden og hvilke eventyr / historier, der læses for at fremme de pædagogiske principper.
Ved valget af den to-strengede model må institutionsbestyrelsen være opmærksom på, at der skal være »plads« til et yderligere organ i styrelsen af institutionen med deraf følgende større mulighed for konflikt om kompetenceafgrænsningen med de forskellige parter. Disse konflikter kan formentlig i nogen grad begrænses i det omfang det fra starten defineres, hvilke »kerneområder« der varetages af henholdsvis institutionsbestyrelsen og forældrebestyrelsen. Fortsat dialog mellem de 2 bestyrelser vil være en afgørende forudsætning for, at denne model bliver en succes.
Der er intet til hinder for, at der er personsammenfald fx af forældrerepræsentanter i henholdsvis forældrebestyrelsen og institutionsbestyrelsen, d.v.s. at samme repræsentant sidder i begge bestyrelser.
8.4 Vedtægten
Det påhviler den selvejende institutions bestyrelse at sørge for, at vedtægten for institutionen ændres i overensstemmelse med ovenstående. Det er den enkelte institutions bestyrelse, der fastlægger, hvilken model man ønsker.
Det følger således, at vedtægten som minimum skal indeholde bestemmelse om følgende
* Hvorvidt der skal være forældreflertal i institutionsbestyrelsen, eller man vil opdele bestyrelsen i en institutionsbestyrelse og en forældrebestyrelse
* Hvordan sammensætningen skal være, (herunder skal der tages stilling til medarbejderrepræsentanter i institutionsbestyrelsen)
* Skal medarbejderne have stemmeret?
* Skal der stilles krav om kvalificeret flertal i visse spørgsmål og med hvor mange stemmers overvægt?
* Kræver visse spørgsmål enighed i bestyrelsen?
Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen som fortsat grundlag for driftsoverenskomst med den pågældende institution. Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at vedtægten er i overensstemmelse med reglerne på området, herunder at vedtægten sikrer forældrene den i lovgivningen fastsatte indflydelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke pålægge den selvejende institution at vælge en bestemt af de to bestyrelsesmodeller.
Institutionsbestyrelsen indhenter udtalelse fra forældrebestyrelsen (når den to-strengede model vælges) om vedtægten / ændringer i vedtægten.
Første gang institutionsbestyrelsen indhenter udtalelse om en styrelsesvedtægt for en forældrebestyrelse, d.v.s. på et tidspunkt hvor der ikke endnu er etableret en forældrebestyrelse, kan det være et siddende forældreråd eller andet forældreforum, der afgiver udtalelse.
9. SÆRLIGT OM DEN KOMMUNALE DAGPLEJE
Pr. 1 januar 1996 har kommunalbestyrelsen nu også pligt til at oprette forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje (§ 69 c, stk. 2). Før denne dato var kommunalbestyrelsen alene forpligtet til at oprette forældrebestyrelse ved den kommunale dagpleje, når mere end halvdelen af forældre til børn i dagplejen anmodede om det.
Den kommunale dagpleje adskiller sig væsentligt fra daginstitutionsområdet ved at være opdelt i mange små enheder i form af de enkelte dagplejehjem, som hver især kan udforme det konkrete, pædagogiske arbejde i forhold til det enkelte barn i tæt samarbejde med forældrene i det enkelte hjem. Forældrebestyrelser i dagplejen har derfor alene indflydelse på de beslutninger, der vedrører de overordnede principper for dagplejens virksomhed.
Forældrebestyrelser i den kommunale dagpleje må som følge heraf have en anden udformning end på daginstitutionsområdet. Dette kapitel beskriver de områder, hvor bestemmelserne om forældrebestyrelser i dagplejen adskiller sig fra daginstitutionsområdet. På øvrige områder gælder samme regler og vilkår som for forældrebestyrelser ved kommunale institutioner.
9.1 Kommunalbestyrelsens opgaver
Kommunalbestyrelsens opgaver i forhold til forældrebestyrelser, som er beskrevet i kapitel 4, gælder også for den kommunale dagpleje.
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at vælge, om man ønsker at etablere en forældrebestyrelse for hele kommunen, eller om man vil etablere flere forældrebestyrelser, der fx opdeles efter en geografisk distriktsopdeling i kommunen.
Kommunalbestyrelsen skal yde en del af budgettet for dagplejen som et rammebeløb. Hvis kommunen vælger at opdele dagplejen i flere forældrebestyrelser, er det en forudsætning, at rammebeløbet opdeles således, at hver forældrebestyrelser får sit eget budget.
Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere kompetencen til at godkende dagplejehjem til forældrebestyrelsen og heller ikke give forældrebestyrelsen indstillingsret i forbindelse med ansættelse / afskedigelse af dagplejere.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en styrelsesvedtægt for dagplejen.
9.2 Formelle regler
Kommunalbestyrelsen fastlægger antallet af medlemmer i forældrebestyrelsen. Der skal være et flertal af forældre i bestyrelsen. Desuden skal medarbejderne i dagplejen være repræsenteret i bestyrelsen. Som udgangspunkt vælges to medarbejderrepræsentanter, men kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal vælges flere eller færre medarbejderrepræsentanter under hensyn til dagplejens størrelse og struktur. Kommunalbestyrelsen fastlægger, om medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.
Medarbejderrepræsentanter vælges af og blandt medarbejdere i dagplejen. Ved medarbejdere forstås fastansatte dagplejere og dagplejepædagoger, bortset fra dagplejelederen.
Der kan også vælges »andre« repræsentanter til forældrebestyrelsen (se kapitel 5.1).
Undersøgelser af forældrebestyrelsernes arbejde har vist, at der i nogle kommuner har været problemer med at få valgt det nødvendige antal forældre til bestyrelserne. I sådanne situationer må kommunalbestyrelsen gennem information og dialog med forældrekredsen søge at finde årsagen til den manglende interesse blandt forældrene. Såfremt der stadig ikke er udsigt til at kunne få sammensat en bestyrelse ved et nyt opstillingsmøde, er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at afholde nyt opstillingsmøde, før der er gået 12 måneder.
9.3 Forældrebestyrelsens opgaver
Minimumskompetencen for forældrebestyrelser i dagplejen er fastsat i § 69 c, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan herudover helt eller delvis delegere yderligere kompetence efter § 69 c, stk. 5.
9.3.1. Minimumskompetencen
Forældrebestyrelsen skal have indflydelse på følgende områder
* De overordnede principper for dagplejens virksomhed.
* Principper for anvendelse af en budgetramme.
Forældrebestyrelsen i dagplejen har således ikke indflydelse på de forhold i det enkelte dagplejehjem eller i de enkelte dagplejeforhold, som er et typisk anliggende mellem det enkelte forældrepar og dagplejeren. Disse forhold beror fortsat på en dialog mellem den enkelte dagplejer og familien.
Overordnede principper for dagplejens virksomhed
Med de overordnede principper menes de retningslinier, der omfatter alle dagplejehjem. Gennem de overordnede retningslinier fastlægges et fælles udgangspunkt for arbejdet i dagplejen. Retningslinierne omfatter fx
- hvad lægges der vægt på i samarbejdet mellem forældre og dagpleje
- tilrettelæggelse af legestuevirksomhed og fælles arrangementer
- hvilke typer aktiviteter skal prioriteres
- retningslinier for gæstedagpleje
- generel information til og fra forældre
- samarbejde med daginstitutioner og med lokalområdet.
Som eksempler på opgaver, som falder uden for forældrebestyrelsens kompetence, men som hører under den enkelte dagplejers tilrettelæggelse af det daglige arbejde, kan nævnes
- indholdet af konkrete aktiviteter i dagplejehjemmet
- dagsrytmen
- arbejdet ud fra forældrenes konkrete ønsker
- arbejdet ud fra det enkelte barns individuelle behov.
Principper for anvendelse af en budgetramme
Forældrebestyrelsen skal fastlægge principper for anvendelsen af den børnerelaterede del af budgettet, som dagplejen har til rådighed, d.v.s. budgettet til bleer, udflugter, beskæftigelsesmaterialer, udstyr etc.
9.3.2 Maksimumskompetencen
Kommunalbestyrelsen kan vælge at delegere en videre kompetence til forældrebestyrelsen end den lovpligtige kompetence. Grænsen for, hvilken kompetence kommunalbestyrelsen kan tillægge forældrebestyrelsen, er fastlagt i § 69 c, stk. 5.
Som eksempler på, hvad kommunalbestyrelsen kan delegere, kan nævnes
- indstillingsret i forbindelse med ansættelse af lederen og evt. andre tilsynsførende ved den kommunale dagpleje
- fuld dispositionsfrihed over hele den kommunale dagplejes budget, herunder løn m.v.
Den fulde dispositionsret over budgettet vil imidlertid ofte være begrænset af, at lønudgifter i den kommunale dagpleje alt overvejende følger børnenormeringen. Hvis en kommunalbestyrelse ønsker at tillægge en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje fuld dispositionsfrihed over hele budgettet, vil det derfor som oftest være nødvendigt at fastsætte visse krav, som fx at børnenormeringen skal overholdes set som et gennemsnit for hele budgettet.
9.4 Lederens opgaver / ansvar
Dagplejelederens ansvar og opgaver i relation til forældrebestyrelserne svarer til ansvar og opgaver for institutionsledere (se kapitel 7). Dagplejelederen er således ansvarlig både over for forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen vedrørende dagplejens virksomhed.
Hvis en kommunalbestyrelse beslutter at oprette flere forældrebestyrelser for den kommunale dagpleje, kan dagplejepædagoger varetage dagplejelederens opgaver i forhold til bestyrelserne på vegne af denne.
Dagplejelederens ansvar over for bestyrelsen er således
- at iværksætte de fremadrettede processer vedrørende udarbejdelse af principper og prioriteringer i et aktivt samspil med bestyrelsen
- at sikre at de af forældrebestyrelsen trufne beslutninger vedrørende prioriteringer og budget føres ud i praksis
- at fungere som sekretær/sagsbehandler i møderne d.v.s. forberede og forelægge spørgsmål overfor bestyrelsen
- at sikre den nødvendige information og dialog om forældrebestyrelsens arbejde dels i forhold til forældrekredsen og dels i forhold til medarbejderne.
9.5 Virksomhedsplaner
På samme måde som for daginstitutioner kan virksomhedsplaner være et nyttigt redskab som udgangspunkt for information, dialog, udvikling m.v. Se kapitel 6.4.
10. KOMBINATION DAGINSTITUTION/DAGPLEJE ELLER KOMBINATION MELLEM TO INSTITUTIONER - FÆLLES BESTYRELSE
Da nogle kommuner har en struktur, hvor den kommunale dagpleje er tilknyttet en eller flere institutioner, vil der kunne forekomme et behov for at etablere en fælles bestyrelse for en institution og den kommunale dagpleje eller en afgrænset del af den kommunale dagpleje.
Reglerne om forældrebestyrelser er fastsat i en rammelov, der giver muligheder for at tilpasse forældrebestyrelserne til de lokale forhold i kommunen. Loven forhindrer derfor ikke, at forældrebestyrelserne i en kommune afspejler en dagtilbudsstruktur, hvor daginstitution og dagpleje er tæt knyttet sammen. Der er således mulighed for at oprette en fælles bestyrelse eller et tæt samarbejde mellem to bestyrelser. Hvis der oprettes en fælles bestyrelse for en daginstitution og dagplejen, må bestyrelsen dog i sit arbejde tage udgangspunkt i, at der er forskel på de spørgsmål, som bestyrelsen kan tage stilling til i henholdsvis daginstitutioner og kommunal dagpleje. Forhold i de enkelte dagplejehjem, godkendelse af dagplejehjem og ansættelse af dagplejere, kan således aldrig blive et anliggende for forældrebestyrelsen - heller ikke for en fælles forældrebestyrelse mellem daginstitution og dagpleje.
Der vil endvidere kunne forekomme situationer, hvor det skønnes hensigtsmæssigt at oprette en fælles bestyrelse for to eller flere daginstitutioner. Det gælder fx i de situationer, hvor flere selvstændige institutioner med hver sin leder er beliggende i samme bygning - fx en vuggestue og en børnehave - og hvor der er en tæt forbindelse mellem de to institutioner ved fx automatisk overflytning fra den ene institution til den anden.
Oprettelse af en fælles bestyrelse for to eller flere daginstitutioner forudsætter, at det er et klart forældreønske. Kommunalbestyrelsen kan således ikke alene beslutte en fælles bestyrelse uden at sikre, at det også er et udpræget ønske fra forældreside. Dette skyldes, at loven om forældrebestyrelser giver forældrene en ret til oprettelse af en forældrebestyrelse ved hver enkelt kommunale og selvejende daginstitution, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og den selvejende daginstitutions bestyrelse har en pligt til at opfylde. Oprettelse af en fælles bestyrelse må således ikke stille forældrene ringere, end hvis der havde været tale om to selvstændige bestyrelser.
Ved udarbejdelsen af styrelsesvedtægten for en fælles bestyrelse må det sikres, at der formuleres mulighed for en deling i selvstændige bestyrelser, hvis det ønskes.
11. STYRELSESVEDTÆGT
Ved den enkelte kommunale og selvejende daginstitution og ved den kommunale dagpleje skal regler for styrelsen fremgå af en styrelsesvedtægt.
11.1 Vedtagelse og ændring
Kommunalbestyrelsen / den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder forslag til styrelsesvedtægt for henholdsvis kommunale og selvejende dagtilbud. Forud for den endelige vedtagelse af styrelsesvedtægten, skal denne fremsendes til forældrebestyrelsen til udtalelse.
Når der oprettes en ny institution, skal der ligeledes udarbejdes en styrelsesvedtægt. I en sådan situation, vil der imidlertid hverken være et forældreråd eller en bestyrelse, som kan udtale sig før en endelig vedtagelse af styrelsesvedtægten.
Kommunalbestyrelsen / institutionsbestyrelsen må sikre, at også forældrebestyrelser for nyoprettede institutioner får mulighed for at udtale sig vedrørende styrelsesvedtægten for den pågældende institution. Dette kan fx sikres ved følgende fremgangsmåde
Kommunalbestyrelsen/institutionsbestyrelsen udarbejder en midlertidig styrelsesvedtægt. Hvis der i kommunen eksisterer et tværgående organ for forældresamarbejdet, vil dette organ fx kunne høres omkring den midlertidige styrelsesvedtægt. Når der herefter er valgt en forældrebestyrelse ved en nyoprettet institution, bør denne have lejlighed til at udtale sig, før den endelige styrelsesvedtægt for institutionen vedtages.
En foreløbig styrelsesvedtægt ved en nyoprettet institution bør give fleksible muligheder for en hurtig ændring. Det kan således være hensigtsmæssigt, hvis den foreløbige styrelsesvedtægt inden en vis frist skal godkendes af forældrebestyrelsen.
Når der oprettes forældrebestyrelse ved den kommunale dagpleje, og der ikke forinden er et forældreråd for dagplejen, må forældreindflydelsen også sikres forud for endelig vedtagelse af dagplejens styrelsesvedtægt.
11.2 Formkrav
Der er ingen specielle formkrav til en styrelsesvedtægt. En sådan kan udformes efter de lokale behov og ønsker. Der er dog visse krav til indholdet af styrelsesvedtægten, jf. næste afsnit.
11.3 Indhold
Loven i sig selv stiller ingen direkte krav til indholdet i en styrelsesvedtægt. Det vil imidlertid ikke være muligt at sikre tilstrækkelig klarhed omkring en forældrebestyrelses virke, hvis ikke styrelsesvedtægten indeholder visse elementer.
Kommunalbestyrelserne / institutionsbestyrelserne opfordres til nøje at vurdere egne behov for udformningen af styrelsesvedtægter. Som bilag til denne vejledning er optrykt forslag til styrelsesvedtægt for kommunale og selvejende daginstitutioner. Der er alene tale om forslag til styrelsesvedtægt, idet det, der vil være hensigtsmæssigt for den ene institution eller kommune, ikke nødvendigvis vil være hensigtsmæssigt for andre.
Nedenfor er anført eksempler på hvad en styrelsesvedtægt kan indeholde.
- Kommunens fastsættelse af mål for det / de pågældende dagtilbud. Ved selvejende daginstitutioner tillige institutionens formål/idegrundlag m.v.
- Rammer for institutionens/dagplejens virksomhed, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
- Budgetrammens omfang og om der er tale om en eller flere »poser penge« (fx en ramme til løn og en anden ramme til øvrige udgifter).
- I hvilket omfang bestyrelsen kan disponere over ekstraordinære ikke-budgetterede indtægter.
- Arbejdsgangen i forbindelse med indstillingsretten vedrørende personalet. Ved den kommunale dagpleje bør det af styrelsesvedtægten fremgå, om forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelse af lederen og evt. øvrige tilsynsførende ved den kommunale dagpleje.
- Omfanget af og afgrænsningen af forældrebestyrelsens kompetence herunder omfanget af og rammerne for delegation.
- Forældrebestyrelsens størrelse: antallet af forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter samt eventuelle andre medlemmer af bestyrelsen.
- Hvem der er omfattet af valgret og valgbarhed.
- Inden for hvilken periode valg til bestyrelsen finder sted.
- Valgperiodens start og varighed, herunder om nogle bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år og andre i ulige år.
- Beslutningsprocedure.
- Hvordan konstitueringen finder sted - vælges formanden fx direkte på forældremødet, eller konstituerer bestyrelsen sig selv, og skal der vælges en næstformand.
- Hvor mange suppleanter skal der vælges, og er disse i givet fald personlige eller ej. Dette gælder såvel forældrerepræsentanter som medarbejderrepræsentanter og eventuelt øvrige bestyrelsesmedlemmer.
- Evt. godkendelse af forretningsorden.
- Bestemmelser om hvornår en forældre skal udtræde af bestyrelsen, hvis barnet forlader institutionen, og hvornår en medarbejderrepræsentant skal udtræde af bestyrelsen i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør.
- I hvilket omfang der er mulighed for overflytning mellem flere »poser penge« og/eller overflytning af over- /underskud fra et budgetår til et andet.
- Har bestyrelsen mulighed for selv at fastlægge i hvilket regi opkrævningen af forældrebetalingen skal finde sted?
- Afstemningsprocedure ved valg af forældrebestyrelse.
- Har medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen stemmeret eller ej?
- Evt. bindinger eller begrænsninger som følge af forhandlinger vedrørende rammer for overførsel mellem lønkonti og andre konti bør fremgå - enten ved at forhandlingsresultatet nævnes i styrelsesvedtægten, eller med en henvisning i styrelsesvedtægten til andre relevante bestemmelser.
- Endelig bør det af styrelsesvedtægten fremgå, med hvilket varsel den kan ændres. Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem ændring af styrelsesvedtægten i de situationer, hvor den siddende bestyrelse og kommunalbestyrelsen / institutionsbestyrelsen er enige om ændringerne og de situationer, hvor man ikke er enige om ændringerne. I de først nævnte situationer, vil det ikke være hensigtsmæssigt at være bundet af et langt opsigelsesvarsel, hvis begge parter ønsker en hurtig ændring af styrelsesvedtægten.
- Hvordan udøver bestyrelsen sin virksomhed? Udøves virksomheden i møder, hvormed beslutninger alene kan træffes på bestyrelsesmøder, eller skal et bestemt antal medlemmer kunne handle på bestyrelsens vegne?
Kommunalbestyrelserne / institutionsbestyrelserne må ved udformningen af vedtægten også overveje, om det vil være mest hensigtsmæssigt, at nogle af punkterne alene nævnes i vedtægten med henvisning til bilag eller forretningsordenen, fx punktet om kommunalbestyrelsens mål og rammer, det nærmere indhold i virksomhedsplanen og bestemmelser om valg og valgbarhed.
12. KLAGEMULIGHEDER
Der er ikke med reglerne om forældrebestyrelser sket nogen ændring af klagereglerne på dagtilbudsområdet, ligesom der ikke er nogen retlig adgang til at klage over forældrebestyrelsens eller lederens beslutninger. Dette betyder, at uenigheder herom som udgangspunkt må løses lokalt gennem dialog mellem parterne.
Reglerne om forældrebestyrelser tager sit udgangspunkt i bestyrelsen som et samarbejdsforum og ikke en boksering! Dette betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan opstå uenigheder mellem forældrebestyrelse og leder eller mellem forældrebestyrelsen og de øvrige forældre eller kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal generelt ved tilrettelæggelsen af bestyrelsernes arbejde være opmærksom på rammerne for arbejdet, herunder at kommunalbestyrelsen fortsat har det overordnede ansvar for, at daginstitutionerne er et socialpædagogisk tilbud for alle børn i kommunen.
På den anden side må kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at intentionerne med reglerne om forældrebestyrelser er, at kommunalbestyrelsen ikke skal detailstyre på enkeltsager, men i højere grad mål- og rammestyre. Kommunalbestyrelsen må endvidere være opmærksom på sin egen rolle og sikre, at kommunalbestyrelsen ikke kommer til at sidde som overdommer på en række områder, hvor kommunalbestyrelsen har delegeret den fulde kompetence til forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen bør alene forholde sig til egentlige fortolkningsmæssige uoverensstemmelser.
Opstår der konflikter vedrørende forældrebestyrelsernes arbejde, er det vigtigt at være opmærksom på, om uenigheden vedrører forældrebestyrelsens selvstændige kompetence (minimumskompetencen) eller den delegerede kompetence (maksimumskompetencen).
Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, der hører ind under forældrebestyrelsens selvstændige kompetence (minimumskompetencen), kan kommunalbestyrelsen udtale sig om beslutningens lovlighed, men kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte eller pålægge forældrebestyrelsen at ændre en sådan beslutning. Dette følger af, at forældrebestyrelsen ikke er underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, når beslutningerne træffes inden for forældrebestyrelsens selvstændige kompetence. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid som led i sin vejledning over for forældrebestyrelsen henstille, at en beslutning ændres.
Rejses der tvivl om lovligheden af en beslutning, forældrebestyrelsen har truffet inden for den delegerede kompetence, kan kommunalbestyrelsen ændre, ophæve eller standse beslutningen i medfør af instruktionsbeføjelsen. Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at trække delegationen tilbage.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at gribe ind over for forældrebestyrelsens beslutninger på det delegerede område, både hvis den finder, at beslutningerne er ulovlige, og hvis den finder, at beslutningerne er uhensigtsmæssige eller i strid med kommunalbestyrelsens overordnede udmøntning af politikken på dagtilbudsområdet (se kapitel 6.3).
Kommunalbestyrelsen må som led i udøvelse af det overordnede ansvar for dagtilbudsområdet søge at medvirke til en afklaring af konflikter.
Kommunalbestyrelsen må således antages at have en vejledningsforpligtelse over for forældrebestyrelsen, herunder i spørgsmål om vedtagne principper holder sig inden for mål og rammer.
Kan der ikke opnås enighed i spørgsmålet om forældrebestyrelsens arbejdsområde/kompetence, kan forældrebestyrelsen evt. bede tilsynsrådet om at vurdere lovligheden af kommunalbestyrelsens beslutninger. I sidste instans må konflikter afgøres af domstolene.
Socialministeriet, den 9. november 1995
KAREN JESPERSEN
/Anders Lynge Madsen