Vejledning om beskæftigelseskravet og delperioderne

Vejledning om beskæftigelseskravet og delperioderne

Indledning

Reglerne om forudgående beskæftigelse/uddannelse som betingelse for at blive indplaceret i delperiode 1, om delperiodernes længde og om forbrug af delperioderne findes i §§ 53, 55 og 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i bekendtgørelse nr. 779 af 21. september 1995 om beskæftigelseskravet og delperioderne.

Reglerne omhandler såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer.

Indholdsfortegnelse

1. Beskæftigelseskravet (26-ugers-reglen).

2. Lønarbejde.

3. Løntimer.

4. Omregning.

5. Støttet arbejde.

6. Lønnet praktik i forbindelse med uddannelse.

7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet.

8. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid.

9. Selvstændig erhvervsvirksomhed.

10. Fastlæggelse af ydelsesperioderne.

11. Erhvervelse af ny ydelsesperiode.

12. Forlængelse af referenceperioderne.

13. Forbrug af ydelsesperioderne.

14. Over 50-årige.

15. Ikrafttrædelse.

16. Overgangsbestemmelser vedrørende

60-årige.

17. Bierhverv.

1. Beskæftigelseskravet (26-ugers-reglen)

1.1. Det fremgår af lovens § 53, stk. 1, at ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse. For medlemmer, der kan medregne en erhvervsmæssig uddannelse til opfyldelse af beskæftigelseskravet, opnås ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, jf. lovens § 54.

For at blive indplaceret i delperiode 1, jf. lovens § 53, stk. 2, er det for fuldtidsforsikrede en betingelse, at medlemmet har haft beskæftigelse, der sammenlagt svarer til mindst 26 ugers beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid inden for de seneste 3 år eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode. For deltidsforsikrede lønmodtagere stilles der krav om 17 ugers beskæftigelse inden for de seneste 3 år.

Ved en sædvanlig ugentlig arbejdstid på 37 timer svarer beskæftigelseskravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 26) 962 timer og for deltidsforsikrede lønmodtagere til (37 x 17) 629 timer.

Indplacering i delperiode 1 sker for medlemmer, der ikke er indplaceret, fra den dag, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt dagpenge eller feriedagpenge mm., eller påbegynder orlov til sabbat efter lov om orlov.

For et medlem, der er indplaceret i delperiode 1, indtræder ret til påbegyndelse af ny delperiode 1 efter reglerne i bekendtgørelsens § 9, jf. nedenfor under pkt. 11.1-2.

For et medlem, der er overgået til delperiode 2, indtræder ret til påbegyndelse af ny delperiode 1, når medlemmet opfylder beskæftigelseskravet med 26/17 ugers beskæftigelse inden for de seneste 3 år.

For et medlem, hvis ret til dagpenge er ophørt efter udløb af ydelses-/referenceperioderne, er retten til igen at få dagpenge betinget af, at medlemmet opfylder beskæftigelseskravet med 26/17 ugers beskæftigelse inden for de seneste 3 år.

Eksempler Indplacering Opgørelsestids- 1.1.94 1.1.96 1.6.96 1.1.97 1.3.97 punktet 1.4.98 = 44 måneders ledighed Ledig Beskæf- Ledig Beskæf- Ledig tigelse tigelse --------------------------------------------------------------------- 24 mdr. 5 mdr. 7 mdr. 2 mdr. 13 mdr.

Ved at gå tilbage i delperiode 1 kan det konstateres, at beskæftigelseskravet er opfyldt inden for 3 år.

Indplacering i ny delperiode 1 sker med virkning fra 1. marts 1997, som er 1. ledighedsdag efter sidste dag i beskæftigelsesperioden.

Ny delperiode 1 ----------------------------------------- Oprindelig delperiode 1 -------------------------------------------------------------------- Ledig Beskæftigelse Ledig Beskæftigelse Ledig -------------------------------------------------------------------- 8 mdr. 2 år 8 mdr. 1 md. Opgørelses- tidspunktet

Medlemmet anmoder om og får udbetalt dagpenge og bliver indplaceret i delperiode 1.

I forbindelse med indberetning af overgang til delperiode 2 skal kassen undersøge, om der i delperiode 1 foreligger en periode med 26 ugers beskæftigelse inden for 3 år.

Ved at gå tilbage i delperiode 1 kan kassen konstatere, at der foreligger 1 måneds beskæftigelse, og at der forud herfor foreligger en ledighedsperiode på 2 år og 8 måneder. Forud for ledighedsperioden foreligger der 8 måneders beskæftigelse.

Ny delperiode 1 regnes fra og med den 1. ledige dag efter beskæftigelsesperioden på 8 måneder, idet medlemmet ikke på et senere tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet.

Den efterfølgende beskæftigelse (1 måned), der ikke er indgået i beskæftigelseskravet, vil kunne indgå i en senere opgørelse.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes alle timer, også timer ud over 37 timer pr. uge, hvor medlemmet har været i beskæftigelse som lønmodtager. Hvis der efterfølgende sker afspadsering af overarbejde, anses beskæftigelsen for udført i den uge, hvor medlemmet får vederlag for beskæftigelsen.

1.2. Det fremgår af § 53, stk. 3, at kun beskæftigelse, der er udført i medlemsperioder, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Dette indebærer, at beskæftigelse, der udføres i perioder, hvor pågældende for eksempel på grund af slettelse ikke er arbejdsløshedsforsikret, ikke kan medregnes. Beskæftigelse i en tidligere medlemsperiode, for eksempel forud for en slettelse, kan derimod medregnes.

Beskæftigelse, der en gang er medgået til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan ikke indgå i en senere opgørelse, jf. dog nedenfor pkt. 10.4 og 11.2.

Til § 2, stk. 1

2. Lønarbejde

2.1. Arbejdsløshedsforsikringsloven angiver ingen retningslinier for, hvad der skal forstås ved lønarbejde.

2.1.1. Direktoratet har i reglerne om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende defineret, hvornår beskæftigelse betragtes som selvstændig virksomhed. Er der i medfør af disse regler tale om selvstændig virksomhed, vil beskæftigelsen også i forhold til lovens § 53 blive betragtet som sådan, og der er altså ikke tale om lønarbejde. Vedrørende reglerne om selvstændig virksomhed i forhold til lovens § 53 henvises til bekendtgørelsens § 5 og nedenfor under pkt. 9.

2.1.2.1. Der kan endvidere opstå tvivl om, hvorvidt en udført aktivitet skal betragtes som lønarbejde eller ledighed i forhold til lovens § 53. Disse tvivlstilfælde må afgøres konkret ud fra en undersøgelse af de kendetegn, der traditionelt er knyttet til det typiske lønmodtagerforhold. For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at medlemmet har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom.

Det er en betingelse, at beskæftigelsen indgår i medlemmets årsopgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 6. Kasserne skal ikke automatisk undersøge, om dette krav er opfyldt. Det vil dog kunne indgå i en eventuel tilsynssag eller klagesag ved afgørelsen af, om en given beskæftigelse kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Hvis de skattemæssige forhold vedrørende beskæftigelsen efterfølgende bringes i orden, vil beskæftigelsen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

2.1.2.2. Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lovens forstand.

Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

Af yderligere kendetegn, der kan være vejledende - uden hver for sig at være afgørende - er de vigtigste angivet nedenfor.

2.1.2.3. Følgende momenter taler for, at der foreligger lønarbejde

1) Medlemmet er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse.

2) Medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt.

3) Medlemmet betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder at

a) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP,

b) medlemmet er omfattet af ferieloven,

c) medlemmet er omfattet af funktionærloven,

d) medlemmet er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven,

e) medlemmet vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens konkurs.

2.2.1. Uddannelse

Med hjemmel i lovens § 56, stk. 1, 1. pkt., sidestilles tidsrum, hvori medlemmet har gennemført en uddannelse af den i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art med lønarbejde i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Bestemmelsen omfatter alene uddannelse, på hvilken medlemmet rent faktisk er blevet optaget efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

Reglen medfører, at et medlem, der er optaget som nyuddannet, har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, i de tidsmæssigt seneste 26 uger af det uddannelsesforløb, der berettiger til optagelsen.

For bachelorer betyder dette, at pågældende har opfyldt beskæftigelseskravet i de seneste 26 uger af det uddannelsesforløb, der berettigede til bachelorgraden.

Vedrørende lønnet praktik under uddannelse henvises til bekendtgørelsens § 2, stk. 4, og pkt. 6. nedenfor.

2.2.2. Borgmestre, rådmænd, udvalgsformænd og medlemmer af Folketinget, regeringen og Europaparlamentet

Tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand på fuld tid eller har været medlem af Folketinget, regeringen eller Europaparlamentet sidestilles i medfør af lovens § 56, 2. pkt., med lønarbejde i relation til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Udføres kommunalt hverv som udvalgsformand på mindre end fuld tid, beregnes beskæftigelsens omfang ved, at der foretages omregning af det faste vederlag som udvalgsformand til arbejdstimer ved hjælp af den til enhver tid gældende omregningssats.

2.3. Særlige afgrænsningsproblemer over for selvstændig virksomhed

2.3.1. Begrebet selvstændig virksomhedsudøvelse er defineret i de af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fastsatte regler om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

2.3.2. Freelance, musikere og artister

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering, om beskæftigelsen skal henføres til lønarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed.

2.4. Særlige ansættelsesforhold

2.4.1. I det følgende opregnes en række

arbejdsområder/ansættelsesforhold, som på forskellige punkter

adskiller sig fra, hvad der normalt forstås ved lønarbejde, og som

derfor behandles særskilt.

Ud over at henholde sig til de neden for nævnte særlige krav skal de almindelige kendetegn ved lønarbejde i alle tilfælde tages i betragtning.

2.4.2. Hjemmearbejde

Ved hjemmearbejde forstås beskæftigelse, der udføres i medlemmets hjem uden egentlig arbejdsledelse og kontrol. I praksis stilles der krav om, at arbejdsområdet er reguleret af en kollektiv overenskomst. Sådanne overenskomster er blandt andet indgået for hjemmesyersker og kommunale dagplejemødre.

Hvis beskæftigelsen ikke er reguleret af en overenskomst, må løn- og ansættelsesvilkår kunne sidestilles med, hvad der i overenskomst er fastsat for beskæftigelse af lignende karakter. Endvidere må der foreligge en ansættelsesaftale, som angiver, at der består et tjenesteforhold til en arbejdsgiver, og at medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt. Endelig må der lægges vægt på, om arbejdsgiveren fører en vis kontrol med arbejdets udførelse.

2.4.3. Hjemmehjælpere i eget hjem

Hvis medlemmet ansættes som hjemmehjælper for ægtefælle eller andre i medlemmets hjem på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige for kommunale hjemmehjælpere - herunder at medlemmet er undergivet kommunens tilsyn - betragtes beskæftigelsen som lønarbejde.

Er der derimod tale om plejeforhold etableret i henhold til § 48, § 48a eller § 57 a i lov om social bistand, er beskæftigelsen ikke lønarbejde, jf. bekendtgørelsens § 10.

2.4.4. Døgnplejere

Beskæftigelse som døgnplejer vil alene kunne medregnes til beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, hvis

1) Der foreligger en aftale mellem den anbringende myndighed og døgnplejemoderen og/eller døgnplejefaderen, indeholdende aftalt opsigelsesvarsel,

2) lønandelen af plejevederlaget er indkomstskattepligtigt, og

3) medlemmet er omfattet af lov om ATP, ferieloven, sygedagpengeloven og arbejdsskadeforsikringsloven.

2.4.5. Weekendarbejde

Hvis der mellem de faglige organisationer er indgået overenskomst om en ugentlig arbejdstid på 24 timer i weekenden til en løn, der svarer til en normal ugeløn inden for faget, og det i overenskomsten er fastsat, at der ikke må være anden lønnet beskæftigelse, kan weekendarbejde godkendes som lønarbejde og medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med et timetal, der svarer til fuld, sædvanlig arbejdstid.

2.4.6. Forskning

For forskning ved højere læreanstalter gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.

2.4.7. Arbejde i en delefterlønsperiode

Arbejde, der udføres i en periode, hvor et medlem modtager delefterløn, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2.

2.4.8. Arbejde i dagpengeperioder med fradragsfri indtægt

Arbejde, der udføres i en periode med fradragsfri indtægt, kan ikke medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis beskæftigelsen indgår i den fradragsfri indtægt.

2.5. Beskæftigelse i udlandet

2.5.1. Vedrørende beskæftigelse i et andet EØS-land henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Der henvises endvidere til bekendtgørelsens § 8 og til pkt. 10.1. og 10.5. nedenfor.

2.5.2. Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved efterfølgende kontrol af oplysningerne.

Det er en forudsætning for, at beskæftigelsen kan medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

Der henvises til direktoratets regler vedrørende medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Vedrørende u-landsfrivillige henvises til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, og pkt. 7.1. nedenfor.

2.5.3. For forskning ved højere læreanstalter i udlandet gælder, at dette kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet.

3. Løntimer

Timer, for hvilke der udbetales løn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der kan for eksempel medregnes fritstillingsperioder, barsel og sygdom og barns 1. sygedag, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Fremgår det af lønsedlerne, at der er udbetalt løn for en bestemt beskæftigelsesgrad, skal dette timeantal lægges til grund.

Løntimer vil ikke kunne medregnes, hvis den aktivitet, hvortil løntimerne er knyttet, ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Perioder, hvor et medlem som følge af sygdom, barsel, opsigelsesregler eller andet modtager nedsat løn, medregnes til beskæftigelseskravet med det timetal, lønnen svarer til. Ydes der for eksempel løn svarende til 2/3 af fuld løn, vil der kunne medregnes 2/3 af 37 timer pr. uge, svarende til 24,6 timer.

Timer, for hvilke der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, sidestilles med lønarbejde og kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Det er en betingelse, at lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren vedrører løn eller vederlag for beskæftigelse, der kan betragtes som lønarbejde, og at medlemmet ikke er berettiget til dagpenge for den periode, som udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækker.

Perioder, hvor en arbejdsgiver yder løn under en orlov, der er givet i henhold til lov om orlov eller lov om støtte til voksenuddannelse, kan ikke medregnes til beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5. Dette gælder f.eks. orlov givet i henhold til Undervisningsministeriets ordning »Uddannelse og jobrotation for privatansatte« (UVUS-ordningen).

Til § 2, stk. 2

4. Omregning

Inden for områder, hvor beskæftigelsens omfang ikke - eller kun vanskeligt - kan kontrolleres ved arbejdsgiverens egne registreringer, foretages fradrag i dagpengene på grundlag af indtægten ved anvendelse af omregningssatsen, jf. de af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen fastsatte regler om udbetaling af supplerende dagpenge. I sådanne tilfælde medregnes det timeantal, der fremkommer ved omregningen.

Til § 2, stk. 3

5. Støttet arbejde

Deltagelse i Industriministeriets program for indslusning af højtuddannede i mindre virksomheder (isbryderprojektet), jf. konto 26.32.03 på finanslovene for 1994 og 1995, er beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og kan derfor ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2.

Følgende former for beskæftigelse anses dog ikke for støttet arbejde og kan derfor medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2

1) Beskæftigelse, hvortil der ydes refusion af lønudgifter i henhold til § 27 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

2) Beskæftigelse, der udføres som led i hjemmeserviceordningen, jf. lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice.

Til § 2, stk. 4

6. Lønnet praktik i forbindelse med uddannelse

Lønnet praktik i en uddannelse sidestilles med lønarbejde. Det er en betingelse, at der ydes løn i overensstemmelse med gældende overenskomster for denne eller tilsvarende beskæftigelse.

Det er videre en betingelse, at uddannelsen ikke indgår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, at der ikke er givet uddannelsesorlov i henhold til lov om orlov til uddannelsen, og at der ikke ydes offentligt tilskud til lønnen.

Til § 3

7. Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet

I bekendtgørelsens § 3, stk. 1, er opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uanset at kravet om, at der skal udbetales en overenskomstmæssig eller tilsvarende løn, ikke er opfyldt.

Til § 3, stk. 1, nr. 1

7.1. U-landsfrivillige

7.1.1. Kassen kan ved skriftlig henvendelse til Udenrigsministeriet få oplyst, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program.

7.1.2. Hvis der ikke er ydet bistand til programmet ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde, jf. pkt. 2.5. vedrørende beskæftigelse i udlandet.

Til § 3, stk. 1, nr. 2

7.2. Militærtjeneste

Med hjemmel i lovens § 56, stk. 1, 1. pkt., sidestilles tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, og tidsrum, hvori pågældende har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, med lønarbejde i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste.

Til § 3, stk. 1, nr. 3

7.3. Ferie

Bestemmelsen omfatter al afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Er ferien afholdt i et beskæftigelsesforhold, skal den afholdte ferie som udgangspunkt medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om afholdelse af optjent ferie med feriegodtgørelse, eller om der er tale om afholdelse af supplerende feriedage efter ferielovens § 6 a.

Der gælder dog følgende begrænsninger for ferie i et beskæftigelsesforhold

1) Feriedage skal ikke sidestilles med beskæftigelse, hvis der er ydet dagpenge eller feriedagpenge for feriedagene, og

2) der kan maksimalt medregnes 5 uger pr. ferieår.

Er ferien afholdt under ledighed, skal der alene medregnes afholdt ferie med feriegodtgørelse.

Dokumentation for den afholdte ferie sker efter Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens regler om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.

Medlemmet skal således på tro og love afgive oplysninger om den afholdte ferie.

Kassen skal herefter sikre, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de af feriedagene, hvor der i samme ferieår er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Til § 3, stk. 1, nr. 4 og 5

7.4. Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen/den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage.

Til § 3, stk. 1, nr. 6

7.5. Det er præciseret, at en tjenestemand, der afskediges, vil kunne medregne perioden med rådighedsløn til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

På det private arbejdsmarked forekommer ordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd.

Sådanne ordninger kan konkret forelægges Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, der kan godkende, at perioder, hvor en arbejdsgiver yder rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis direktoratet finder, at den pågældende ordning kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet.

Til § 3, stk. 2

7.6. Det er præciseret, at søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene under ledighed.

Til § 4

8. Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere end normal arbejdstid

Når der i kraft af overenskomst, husaftaler eller lignende på en arbejdsplads arbejdes kortere tid end den sædvanlige, overenskomstmæssige arbejdstid, eller hvis der overenskomstmæssigt er fastsat en mindre ugentlig arbejdstid for aften- eller nathold, betragtes denne kortere arbejdstid som fuld arbejdstid, hvis der udbetales fuld normal løn. Den nedsatte arbejdstid skal enten være begrundet i arbejdets særlige karakter eller være en generel arbejdstidsnedsættelse for hele arbejdspladsen.

Til § 5

9. Selvstændig virksomhed

Optjening af arbejdskravet for selvstændige erhvervsdrivende forudsætter, at der har været drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Ved ophør/udtræden af selvstændig virksomhed med ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge eller overgang til efterløn skal der ske en egentlig efterprøvelse af, om medlemmet har drevet virksomheden i væsentligt omfang.

Efterprøvelsen vil i langt de fleste tilfælde ikke volde problemer, når medlemmets oplysninger om det personlige arbejde i virksomheden sammenholdes med virksomhedens karakter og omfang. I tvivlstilfælde skal den ledige fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, hvis medlemmet i andre relationer, for eksempel ved indgåelse af lønaftale eller ved skattemæssig registrering som medarbejdende ægtefælle, har afgivet erklæring om arten og omfanget af det personlige arbejde.

Væsentlighedskravet er i princippet det samme, hvad enten medlemmet har været eneindehaver af en virksomhed, en af flere indehavere eller eventuelt medarbejdende ægtefælle.

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet skal det afgøres, inden for hvilket tidsrum medlemmet senest kan anses for at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sammenlagt 26 uger. »Sæsonmæssig virksomhed« medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kun med den periode, hvor der har været tale om personlig beskæftigelse i væsentligt omfang.

Såfremt en virksomhed med drift i væsentligt omfang har en periode i tilslutning til ophøret med nedsat aktivitet, anses virksomhedsudøvelsen i denne periode som udgangspunkt også for at have været i væsentligt omfang, medmindre aktiviteten alene har karakter af afviklingsforanstaltninger.

Udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes altid til beskæftigelseskravet med den almindeligt gældende, fulde arbejdstid inden for det offentlige område.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan også medregnes enkeltstående opgaver af selvstændig karakter, hvis opgaven har haft en sådan varighed - normalt mindst 1 måned - at det sammenholdt med arbejdets art og indtjeningen herved kan dokumenteres, at der har været tale om beskæftigelse i væsentligt omfang.

Ovenstående finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor et medlem fejlagtigt har stået i en lønmodtagerkasse, selv om pågældende har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet ved medregning af perioder med udøvelse af selvstændig virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland henvises til direktoratets regler om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold i et andet EØS-land, i Grønland eller det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne. Det skal dog præciseres, at der i det omfang selvstændige erhvervsdrivende kan medregne beskæftigelsesperioder fra udlandet, Færøerne eller Grønland, gælder de samme krav til dokumentation for, at virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang, som hvis virksomheden har været udøvet her i landet.

For så vidt angår selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode har arbejdstiden før og efter 1. januar 1991 i relation til delpensionsreglerne udgjort halvdelen af henholdsvis 39 timer og 37 timer. Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode efter 1. januar 1991 medregnes således med 18 1/2 time ugentlig.

Udøvelse af selvstændig virksomhed i en delefterlønsperiode kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Udøvelse af selvstændig virksomhed med iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud, etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse efter § 42 a i lov om social bistand eller lignende tæller som ledighed ved beregning af beskæftigelseskravet. Såfremt medlemmet sideløbende med den virksomhed, hvortil der ydes igangsætningsydelse, udøver anden selvstændig virksomhed, vil sidstnævnte virksomhed ikke kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Til §§ 6, 7 og 8

10. Fastlæggelse af ydelsesperioderne

10.1. Et medlem, der ikke er indplaceret i forvejen, skal indplaceres fra den dag, hvor en af følgende betingelser er opfyldt

1) medlemmet har anmodet om dagpenge eller feriedagpenge, og medlemmet efterfølgende får udbetalt ydelse for dagen,

2) medlemmet påbegynder orlov til sabbat i henhold til lov om orlov,

3) medlemmet overgår til efterløn (dette gælder også i tilfælde, hvor overgang til efterløn ikke forudsætter, at arbejdskravet er opfyldt - f.eks. ved overgang fra delefterløn til efterløn),

4) medlemmet overgår til aktivitetsydelse efter lovens § 97 g,

5) medlemmet kan modtage dagpenge i henhold til attest E 303, eller

6) medlemmet medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land eller Færøerne i henhold til bekendtgørelsens § 8.

10.2. Medlemmer, der indplaceres i delperiode 1, og som er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, såfremt medlemmet ikke var udelukket fra ret til dagpenge på grund af karantænen.

10.3. Afslutningen af delperiode 1 regnes fra det tidspunkt, hvor 60-måneders perioden tillagt eventuel forlængelse på grund af for eksempel sygdom, jf. lovens § 55, stk. 8, er udløbet, eller fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udtømt dagpengeretten i delperioden. Delperiode 2 begynder umiddelbart herefter.

Hvis overgangen til delperiode 2 skyldes opbrug af ydelsesperioden, starter delperiode 2 mandagen efter, at sidste ydelsesuge i delperiode 1 er forbrugt. Hvis overgangen til delperiode 2 skyldes udløb af referenceperioden, starter delperiode 2 dagen efter udløbet af referenceperioden i delperiode 1.

10.4. For et medlem, som melder sig ud af kassen, eller som slettes på grund af svig eller kontingentrestance, er dagpengeret efter genoptagelse i en kasse betinget af, at medlemmet opfylder det almindelige beskæftigelseskrav, jf. lovens § 53, stk. 2, når karensperioden i henhold til lovens § 53, stk. 1, eller § 54 er udstået. Kun beskæftigelse i en medlemsperiode kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 3, 1. pkt., og ovenfor pkt. 1.2.

10.5. Bestemmelsen i § 8 finder anvendelse dels på personer, der er umiddelbart dagpengeberettigede i Danmark på baggrund af medregning af perioder fra andre EØS-lande eller Færøerne, dels på personer, der skal opfylde et krav om beskæftigelse i Danmark for at kunne medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande.

Bestemmelsen anvendes på personer, der ikke er indplaceret i delperiodesystemet. Bestemmelsen skal således ikke anvendes på personer, der tidligere er indplaceret og fortsat befinder sig i en delperiode.

Ledighedsancienniteten opgøres som forskellen mellem den periode i EØS-landet eller på Færøerne, som ligger til grund for beregnigen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode. Beregningen sker med udgangspunkt i den lokale overenskomstmæssige arbejdstid, og ved omregning fra timer til uger ved beregning af ledighedsancienniteten sker der nedrunding.

Til § 9

11. Erhvervelse af ny ydelsesperiode

11.1. Afgørelsen af, om et medlem har ret til ny delperiode 1, skal træffes på det tidspunkt, hvor kassen i henhold til bekendtgørelsens § 9, stk. 2 - 5, skal opgøre medlemmets hidtidige beskæftigelse.

Medlemmets hidtidige beskæftigelse skal i henhold til bestemmelsen opgøres i følgende tilfælde

1) Når kassen har en indberetningspligt til Arbejdsformidlingen i henhold til § 144, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

2) Når kassen har en indberetningspligt til Arbejdsformidlingen i henhold til § 144, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

3) Når medlemmet overgår til orlov til sabbat efter lov om orlov. Dette gælder selv om medlemmet er indplaceret i forvejen.

4) Når medlemmet har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, og medlemmet gør brug af sine dimittendrettigheder.

5) Når et medlem i medfør af andre bestemmelser skal have opgjort sin hidtidige beskæftigelse. Dette kan ske, når et medlem har haft selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, eller når et medlem, der modtager pension efter lov om social pension, skal have opgjort sin beskæftigelse, jf. lovens § 64, stk 2.

6) Når et medlem, der tidligere er indplaceret i delperioderne, overgår til efterløn, idet der ved beregning af medlemmets satsskiftedato skal ske en opgørelse af den hidtidige beskæftigelse.

Der skal derimod ikke ske en ny indplacering i forbindelse med, at medlemmet overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring, eller i forbindelse med, at der ved udbetaling af supplerende dagpenge skal ske en opgørelse efter lovens § 60, stk. 1, idet der i disse tilfælde ikke sker en egentlig opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2.

I de tilfælde, hvor medlemmets ydelsesperiode udløber som følge af 30-måneders-begrænsningen, skal der ske opgørelse 3 måneder før udløbet af ydelsesperioden, dvs. opgørelsen skal ske efter 27 måneder med ydelser, svarende til 117 ydelsesuger. Det bemærkes, at det følger af § 4 i direktoratets bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt, at kassen i god tid, inden et medlem fylder 60 år, skal vejlede medlemmet om dagpengeretten efter det fyldte 60. år. For at kunne give denne vejledning kan det være nødvendigt for kassen at opgøre, om medlemmet har optjent beskæftigelseskravet, således at medlemmets ydelsesperiode udløber på et andet tidspunkt, end kassen tidligere har beregnet.

Ved indberetning i henhold til § 144, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats skal ledigheden opgøres i henhold til bekendtgørelsens § 11, jf. nedenfor under pkt. 13. Opgørelsen sker i henhold til denne bestemmelse ugevis. Da 44 måneder ikke er deleligt med et helt antal uger, skal indberetning ske, når medlemmet har haft 191 ugers ledighed.

Medlemmet erhverver ret til ny delperiode 1, hvis der siden sidste opgørelsestidspunkt foreligger 17/26 ugers beskæftigelse eller 26 ugers udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang indenfor en 3-års-periode.

Der skal »tælles bagud« fra opgørelsestidspunktet, indtil der første gang foreligger 17/26 ugers beskæftigelse eller 26 ugers selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang indenfor en 3-års-periode.

Beskæftigelse, der en gang er medgået til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i henhold til lovens § 53, stk. 2, kan ikke indgå i en senere opgørelse, jf. dog nedenfor pkt. 11.2.

Det er ikke en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt inden for de seneste 3 år. Det skal alene være opfyldt inden for en 3-års-periode, der ligger efter seneste opgørelsestidspunkt.

Ret til ny delperiode 1 løber fra og med 1. ledige dag efter den beskæftigelse/selvstændig erhvervsvirksomhed, der er medgået til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Eventuel senere beskæftigelse, der ikke er medregnet til beskæftigelseskravet, kan indgå i en ny beregning af beskæftigelseskravet, jf. eksempel 2 i pkt. 1.1.

11.2. En kasse skal opgøre beskæftigelseskravet, når et medlems dagpengeret udløber som følge af den begrænsede dagpengeret i henhold til reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller direktoratets bekendtgørelse om retten til dagpenge, efterløn og overgangsydelse i forbindelse med social pension.

Hvis et medlem får ret til en ny dagpengeperiode efter de nævnte regler, erhverver medlemmet samtidig ret til en ny delperiode 1. Dette gælder også, selv om medlemmet ikke har haft 26/17 ugers beskæftigelse efter, at pågældende sidst erhvervede ret til en ny delperiode 1.

Eksempel Delperiode 1 Selvst.bib. 44 mdr.opg. 78 u.opg. ledig lønarb. ledig lønarb. ledig lønarb. ledig --------------------------------------------------------------------- 20 mdr. 13 uger 13 uger 13 uger

Et medlem begynder i slutningen af delperiode 1 bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, og bliver derfor omfattet af den begrænsede dagpengeret på 78 uger efter reglerne om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Medlemmet har før og efter påbegyndelse af bibeskæftigelsen perioder på hver 13 ugers lønarbejde på fuld tid.

Medlemmet har efter 44 måneders ledighed ret til en ny delperiode 1, da medlemmet opfylder det almindelige beskæftigelseskrav på 26 uger inden for 3 år.

Ved udløb af 78-ugers-perioden efter reglerne om bibeskæftigelse opfylder medlemmet beskæftigelseskravet som betingelse for ret til en ny dagpengeperiode på 78 uger. Hermed får medlemmet samtidig ret til en ny delperiode 1.

Den samtidige ret til en ny delperiode 1 betyder, at der herefter kan ske en parallel opgørelse af det almindelige og det særlige beskæftigelseskrav for medlemmer med bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed eller dagpenge i forbindelse med social pension.

Der kan i denne situation siges at være en undtagelse fra hovedreglen om, at beskæftigelse kun kan medregnes en gang til erhvervelse af en ny delperiode 1.

11.3. For et medlem, der er indplaceret i delperiode 2, skal beskæftigelsen opgøres løbende i forbindelse med udbetaling af dagpenge mv.

Medlemmet optjener ret til ny delperiode 1 første gang, der forud for en dagpengeudbetaling foreligger mindst 17/26 ugers beskæftigelse eller 26 ugers udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang inden for de seneste 3 år. Indplaceringen foretages i dette tilfælde på grundlag af de seneste 26 ugers beskæftigelse.

For et medlem, der modtager ydelse i henhold til lovens før 1. april 1995 gældende § 55, stk. 3, foretages opgørelsen dog først, når medlemmet udtræder af ordningen. Dette gælder også, hvis medlemmet i perioden modtager feriedagpenge.

11.4. Opgørelsen af, om et medlem har ret til en ny delperiode 1, skal kun ske i forbindelse med, at medlemmet får udbetalt dagpenge, eller medlemmet i øvrigt forbruger af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 11 og nedenfor pkt. 13. Dette gælder f.eks. også, hvis et medlem ved udløbet af referenceperioden i delperiode 1 er i beskæftigelse - i så fald skal opgørelsen af beskæftigelseskravet ske første gang, medlemmet efterfølgende får udbetalt dagpenge eller i øvrigt forbruger af en ydelsesperiode.

11.5. Et medlem, der efter indplacering i delperiode 1, overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal ved efterfølgende opgørelse af beskæftigelseskravet alene opfylde beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 2, litra b, for at få ret til en ny delperiode 1.

Til § 10

12. Forlængelse af referenceperioderne

Den referenceperiode på 60 måneder, som delperiode 1 skal afvikles indenfor, og den referenceperiode på 48 måneder, som delperiode 2 skal afvikles indenfor, skal forlænges, hvis der i perioden forekommer følgende forhold, og der ikke udbetales løn

1) sygdom eller uarbejdsdygtighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social bistand,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social bistand,

4) perioder med orlov til uddannelse eller orlov til børnepasning efter lov om orlov eller

5) perioder med barselorlov efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov.

Udbetales der løn under fraværet, vil aktiviteten skulle betragtes som beskæftigelse, jf. bekendtgørelsens § 2.

Ved uarbejdsdygtighed forstås forhold, der kan ligestilles med sygdom, og som bevirker, at medlemmet er ude af stand til at påtage sig beskæftigelse af normalt omfang.

Bestemmelsen vedrørende støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn omfatter udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens §§ 48 og 48 a. Eventuel støtte til hjælpemidler mv. er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis der i en periode betales delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med f.eks. 20 timer om ugen, omregnes disse 20 timer til hele uger efter formlen

antal uger x 20 : 37

og de herved fremkomne uger nedrundes til nærmeste hele antal uger, hvormed referenceperioden forlænges.

Afgørelsen af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden, træffes på det tidspunkt, hvor kassen i henhold til § 9 skal opgøre medlemmets hidtidige beskæftigelse.

Der kan alene ske forlængelse med hele uger, hvorfor der skal rundes ned til nærmeste hele uge, hvis den samlede opgørelse over perioder, der medfører forlængelse, ikke svarer til et helt antal uger.

Ved afgørelsen skal der også medregnes timer, hvor medlemmet har været syg en del af en dag eller har modtaget ydelser som nævnt under nr. 2 eller 3, for en del af en dag.

Til § 11

13. Forbrug af ydelsesperioderne

De 48 måneder, hvor medlemmet kan modtage dagpenge i delperiode 1, og de 36 måneder, hvor medlemmet kan modtage dagpenge i delperiode 2 (ydelsesperioderne), opbruges ugevis. 48 måneder svarer til 208 uger, og 36 måneder svarer til 156 uger. Er der i en uge udbetalt dagpenge, herunder supplerende dagpenge og feriedagpenge, eller ydelser i henhold til lovens § 55, stk. 2, stk. 6 eller det indtil 1. april 1995 gældende stk. 3, fratrækkes ugen i de 208/156 uger.

Tilsvarende gælder for perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov, perioder med efterløn, perioder med aktivitetsydelse efter lovens § 97 g, perioder med dagpenge i henhold til attest E 303, eller hvis medlemmet har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Perioder, hvor et medlem i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik deltager i et tilbud om uddannelse med orlovsydelse, jf. lov om orlov, forbruger dog ikke af ydelsesperioderne.

Endvidere er ugen forbrugt, hvis medlemmet i hele ugen eller i en del af ugen har udstået en effektiv karantæne.

Hvis medlemmet i samme kalenderuge forbruger af ydelsesperioden i flere relationer (f.eks. afvikler effektiv karantæne i en del af ugen og får dagpenge i resten af ugen), forbruger den pågældende uge dog kun en af de 208/156 ydelsesuger.

Med bekendtgørelsens § 11, nr. 8, er der åbnet mulighed for, at andre ydelser, der træder i stedet for dagpenge, forbruger af ydelsesperioden. Bestemmelsen vil kun kunne omfatte ydelser, som et dagpengeberettiget medlem får i stedet for dagpenge. Ydelser efter f.eks. lov om social bistand er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Delefterløn betragtes ikke som en ydelse, der træder i stedet for dagpenge, og en periode med delefterløn forbruger derfor ikke af ydelsesperioden.

Deltagelse i Industriministeriets Isbryderprojekt (jf. ovenfor under pkt. 5.) forbruger ligeledes ikke af ydelsesperioden.

Der kan forekomme uger, hvor medlemmet har modtaget dagpenge og samtidig har haft fravær, der begrunder forlængelse, jf. bekendtgørelsens § 10 og ovenfor under pkt. 12. I sådanne tilfælde skal ugen fratrækkes i ydelsesperioden på de 208/156 uger, og der skal ske forlængelse med fraværets længde af referenceperioden på de 60/48 måneder. Endvidere vil eventuelt lønarbejde i ugen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2.

Til § 12

14. Over 50-årige

14.1. Det fremgår af lovens § 55, stk. 4, at et medlem, der ved udløbet af delperiode 2 er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevarer retten til dagpenge i delperiode 2 til det fyldte 60. år.

14.2. Et medlem, der er fyldt 60 år, kan få dagpenge i indtil 30 måneder, jf. lovens § 55, stk. 5. I de 30 måneder (130 uger) medregnes perioder med dagpenge mm. og tilbud forud for det fyldte 60. år.

I de 30 måneder medregnes perioder med dagpenge mm. og tilbud, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet senest er blevet indplaceret i eller har optjent ret til en ny delperiode 1.

Hvis et medlem således forud for det fyldte 60. år har modtaget ydelser eller tilbud, jf. lovens § 55, stk. 7, i mere end 30 måneder, bortfalder dagpengeretten ved det fyldte 60. år, medmindre medlemmet har opfyldt beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2, på ny.

Eksempel Indplacering i Opgørelses- delperiode 1 tidspunktet 1.5.95 1.10.95 1.5.96 1.11.97 1.3.98 1.10.98 Ledig Beskæftigelse Ledig Beskæftigelse Ledig --------------------------------------------------------------------- 5 mdr. 7 mdr. 18 mdr. 4 mdr. 7 mdr.

Medlemmet har den 1. oktober 1998 modtaget dagpenge i 30 måneder efter indplaceringen i delperiode 1. Medlemmet opfylder betingelserne for at blive indplaceret i en ny delperiode 1 fra den 1. marts 1998. Medlemmet vil derfor den 1. oktober 1998 have ret til dagpenge i endnu 23 måneder.

Det skal bemærkes, at 30-måneders-begrænsningen ikke kun gælder i delperiode 1, men gælder for hele dagpengeforløbet i både delperiode 1 og 2. Bestemmelsen omfatter såvel medlemmer, der indplaceres for 1. gang, som medlemmer, hvor kassen ved et opgørelsestidspunkt konstaterer, at medlemmet på ny har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2.

Bestemmelsen gælder dog ikke for medlemmer, som er indplaceret den 23. november 1994 eller tidligere, og for medlemmer, som indplaceres efter reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 906 af 1. december 1993 om overgangsordninger for medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser ved ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (overgangsbekendtgørelsen), jf. nedenfor pkt. 16.

14.3. De 30 måneder er at betragte som en ydelsesperiode. For medlemmer, der er fyldt 60 år, gælder de almindelige referenceperioder, jf. bekendtgørelsens § 6 og § 10.

14.4. Et medlem, der efter det fyldte 60. år opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, erhverver ret til nye 30 måneders ydelser i delperiode 1. Om tidspunktet for opgørelse af beskæftigelseskravet henvises til bekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4, og ovenfor pkt. 11.1.

Til § 14

15. Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen finder anvendelse for medlemmer, der skal indplaceres fra og med 2. oktober 1995, uanset beskæftigelsen ligger forud for 2. oktober 1995.

Opgørelse af beskæftigelseskravet i forbindelse med, at kassen har indberetningspligt efter § 144, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, skal dog først ske fra og med den 1. januar 1996.

Til § 15

16. Overgangsbestemmelser vedrørende 60-årige

16.1. For så vidt angår medlemmer, der er over 60 år, er disse omfattet af bekendtgørelsens § 12, stk. 2, hvis de er indplaceret i delperiode 1 senere end den 23. november 1994, jf. pkt. 14.2.

16.2. For medlemmer, der er indplaceret med virkning fra den 23. november 1994 eller tidligere, og som ikke er omfattet af overgangsbekendtgørelsen, gælder § 55, stk. 5, i den indtil 1. april 1995 gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

For disse medlemmer gælder, at de efter det fyldte 60. år højst kan få dagpenge i delperiode 1 i 30 måneder. De kan endvidere efter det fyldte 60. år ikke overgå til delperiode 2.

16.3. Medlemmer, som senest er indplaceret efter overgangsbekendtgørelsen, er ikke omfattet af 30-måneders-begrænsningen. De kan efter det fyldte 60. år ikke overgå til delperiode 2.

Til § 16

17. Bierhverv

Beskæftigelse, der må anses for bierhverv, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Bierhverv er karakteriseret ved, at der typisk er tale om beskæftigelse, som medlemmet kan have sideløbende med en fuldtidsbeskæftigelse. Der vil typisk være tale om beskæftigelse af et begrænset omfang og beskæftigelse, som ikke kan udbydes som hovedbeskæftigelse.

Som eksempler på bierhverv kan nævnes

1) Viceværter (fritids).

2) Kirkesangere.

3) Honorarlønnede organister.

4) Menighedsrådskasserere.

5) Kontrollører (fritids).

6) Frivillige brandmænd.

Det er ikke afgørende, om den konkrete beskæftigelse kan udbydes som hovedbeskæftigelse, men om beskæftigelsen efter sin art kan anses for hovedbeskæftigelse.

Bestemmelsen bortfalder den 1. januar 1996. Beskæftigelse, som må anses for bierhverv, og som er udført den 1. januar 1996 eller senere, kan således medregnes til optjening af beskæftigelseskravet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 25. september 1995

Birger Stein Christensen

/ Jørn Wæver

Ingen