Cirkulære om lov om landbrugsejendomme (Til samtlige jordbrugskommissioner) (Landbrug)

Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Kap. 1 Landbrugspligt m.v. (lovens §§ 2-5) Kap. 2 Landbrugsejendommes drift m.v. (lovens §§ 7-8) Kap. 3 Samdrift og forpagtning (lovens §§ 9-12) Kap. 4 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14) Kap. 5 Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18) Kap. 6 Personers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme (lovens § 18 a) Kap. 7 Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-22) Kap. 8 Generelle bestemmelser (lovens §§ 23-30 a) Stikordsregister Bilag 1 Indholdsfortegnelse Bilag 2 Oversigt over bekendtgørelser m.v.

Kapitel 1 Landbrugspligt m.v. (lovens §§ 2-5)

Kapitel 1

Landbrugspligt m.v. (lovens §§ 2-5)

§ 1. Enhver ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom, er ifølge lovens § 2 undergivet landbrugspligt, jf. bekendtgørelse nr. 593 af 11. juli 1995 om ikrafttræden af reglerne i § 2, stk. 2-4.

Stk. 2. Landbrugspligt indebærer, at en ejendom er omfattet af landbrugslovens bestemmelser om drift, samdrift, forpagtning, sammenlægning, erhvervelse m.v.

Stk. 3. Ændring af landbrugspligtens omfang sker ved registrering af udstykning, arealoverførsel, sammenlægning m.v. i matriklen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 774 af 24. august 1994 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 4. Notering af landbrugspligt i medfør af lovens § 2, stk. 3, foretages af Kort- og Matrikelstyrelsen på grundlag af den seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi.

Stk. 5. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at et særskilt matrikuleret areal, der ejes og drives sammen med en landbrugsejendom, ikke er vurderet sammen med landbrugsejendommen, skal jordbrugskommissionen anmode vurderingsmyndighederne om at undersøge og eventuelt berigtige vurderingen.

Stk. 6. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at der er fejl i noteringen af en landbrugsejendom i matriklen, skal jordbrugskommissionen anmode Kort- og Matrikelstyrelsen om at undersøge og eventuelt berigtige noteringen i matriklen.

Stk. 7. Jordbrugskommissionen kan i medfør af lovens § 2, stk. 4, fravige reglerne i § 2, stk. 3. Det gælder navnlig i situationer, hvor der under en landbrugsejendom er vurderet fredskovsarealer, der ikke er omfattet af noteringen i matriklen, og som opfylder betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 2, jf. cirkulærets § 12.

Bilag 2

Oversigt over bekendtgørelser m.v.

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 367 af 1. august 1983 om udarbejdelse og godkendelse af landbrugsplaner

Bekendtgørelse nr. 651 af 17. oktober 1989 om de regionale jordbrugskommissioner m.v.

Bekendtgørelse nr. 806 af 15. december 1989 af forretningsorden for de regionale jordbrugs-

kommissioner ved behandling af sager efter landbrugsloven

Bekendtgørelse nr. 808 af 15. december 1989 om administrationen af landbrugsloven m.v.

Bekendtgørelse nr. 567 af 24. juli 1991 om skovplantning på landbrugsejendomme

Bekendtgørelse nr. 101 af 4. februar 1994 om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt

gødningsregnskaber i jordbruget (ændret ved bkg. nr. 595 af 28. juni 1994)

Bekendtgørelse nr. 662 af 12. juli 1994 om behov for tilførsel af kvælstof og indhold af kvælstof i

husdyrgødning (revideres løbende)

Bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til

landbrugsloven

Bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter

vedrørende landbrugsejendomme

Bekendtgørelse nr. 772 af 24. august 1994 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven

Bekendtgørelse nr. 773 af 24. august 1994 om selskabers indberetningspligt efter landbrugs-

loven

Bekendtgørelse nr. 774 af 24. august 1994 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejen-

domme

Bekendtgørelse nr. 775 af 24. august 1994 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om land-

brugsejendomme og lov om miljøbeskyttelse

Bekendtgørelse nr. 776 af 24. august 1994 om transport af husdyrgødning

Bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejen-

domme

Bekendtgørelse nr. 238 af 5. april 1995 om kvælstofprognosen 1995 (revideres årligt)

Bekendtgørelse nr. 593 af 11 juli 1995 om ikrafttræden af § 2, stk. 3 og 4, i lov om landbrugsejen-

domme

Bekendtgørelse nr. 598 af 11. juli 1995 om landbrugsfællesskaber

Cirkulærer

Cirkulære nr. 37 af 8. marts 1990 om behandling af sager om råstofindvinding på landbrugsejen-

domme

Cirkulære nr. 114 af 11. juli 1995 om lov om landbrugsejendomme

Cirkulære nr. 115 af 11. juli 1995 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under

region-, kommune- og lokalplanlægningen

Vejledninger

Vejledning i landbrugsplanlægning, 1982

Vejledning nr. 220 af 26. november 1990 om inddragelse af jordbrugskommissionerne i behand-

lingen af naturforvaltningsprojekter

Vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme

Vejledning af 6. september 1994 om reglerne om transport af husdyrgødning

Vejledning nr. 32 af 28. februar 1995 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme

Vejledning nr. 113 af 11. juli 1995 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administrationen

af landbrugsloven

Erklæringsskemaer m.v.

Skema og vejledning vedrørende personers erhvervelse af en landbrugsejendom

Skema og vejledning vedrørende selskabers erhvervelse af en landbrugsejendom

Skema til landinspektørerklæring om forholdet til landbrugsloven

Skema til erklæring i forbindelse med sammenlægning (»§ 13-erklæring«)

Skema til naboerklæring om suppleringsjord

Skema til uddannelsesattest ved erhvervelse af en landbrugsejendom

Vejledning og skemaer til grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner, gødningsregnskab

samt nøgletal 1994/95 (udsendes årligt til alle jordbrugere).

Kapitel 2 Landbrugsejendommes drift m.v. (lovens §§ 7-8)

Kapitel 2

Landbrugsejendommes drift m.v. (lovens §§ 7-8)

§ 2. Notering af en ejendom som landbrugsejendom efter lovens § 3 kan ske efter ansøgning til jordbrugskommissionen, eller når jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at en ejendom opfylder betingelserne.

Stk. 2. En ejendom uden bygninger kan dog efter ansøgning i særlige tilfælde noteres som en landbrugsejendom, hvis ejendommen ejes og drives sammen med anden landbrugsejendom i overensstemmelse med reglerne i lovens § 8, stk. 4, og der tinglyses deklaration i overensstemmelse med cirkulærets § 29, stk. 5.

Stk. 3. Uanset, at betingelsen i lovens § 3, stk. 1, er opfyldt, kan jordbrugskommissionen i medfør af lovens § 3, stk. 3, i særlige tilfælde bestemme, at en ejendom ikke kan noteres som en landbrugsejendom, hvis jorderne er af ringere beskaffenhed eller har en uhensigtsmæssig struktur eller beliggenhed.

Stk. 4. Hvis en ejendom, der ikke er noteret som landbrugsejendom i matriklen, ved vurderingen til ejendomsværdi og grundværdi er vurderet som landbrug eller på anden måde fremtræder som en landbrugsejendom, skal jordbrugskommissionen undersøge, om ejendommen opfylder betingelserne i lovens § 3 for at kunne noteres som en landbrugsejendom. Hvis betingelserne er opfyldt, anmodes Kort- og Matrikelstyrelsen om at notere ejendommen som landbrugsejendom i matriklen.

Stk. 5. En ejendom, der tidligere er fritaget for landbrugspligt, noteres normalt kun, hvis der er sket ændringer, der kan begrunde en ny notering som landbrugsejendom.

Kapitel 3 Samdrift og forpagtning (lovens §§ 9-12)

Kapitel 3

Samdrift og forpagtning (lovens §§ 9-12)

§ 3. Landbrugsplanlægningen, jf. lovens § 3a , indgår i administrationsgrundlaget for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser i behandlingen af konkrete sager og i region-, kommune- og lokalplanlægningen.

Stk. 2. Landbrugsplanlægningen forestås af amtsrådet efter retningslinier, der fastsættes af Landbrugs- og Fiskeriministeriet, jf. lovens § 3a, stk. 2-4.

Kapitel 4 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14)

Kapitel 4

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14)

§ 4. Reglerne i lovens § 4, stk. 1 , om ophævelse af landbrugspligt kan normalt kun anvendes, hvis landbrugsjorden skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter, f.eks. bymæssige formål, bebyggelse eller andre faste anlæg. Det samme gælder f.eks. ved etablering af større søarealer i forbindelse med naturgenopretning efter naturbeskyttelsesloven. Reglerne kan dog også anvendes på skovarealer, jf. cirkulærets § 12.

Stk. 2. Ved ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom ved udstykning skal en eventuel restejendom fortsat være forsynet med en beboelsesbygning, medmindre der dispenseres fra bygningskravet i lovens § 7, stk. 1, eller kravet er bortfaldet efter lovens § 8, stk. 4. Se cirkulærets §§ 14, 20 og 29.

Stk. 3. Reglerne i lovens § 4, stk. 1, om ophævelse af landbrugspligt kan normalt ikke anvendes, hvis der er tale om en anvendelse af et areal til ikke-jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter, der ikke udelukker, at arealerne igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, jf. dog cirkulærets § 8. Der kan i disse tilfælde i stedet meddeles tilladelse efter lovens §§ 7 eller 7a uden ophævelse af landbrugspligten.

Stk. 4. Betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, skal også opfyldes, hvis der er tale om ekspropriation, f.eks. til offentlige formål, vejanlæg m.v. Er der ved ekspropriationen medfulgt arealer, der ikke skal anvendes til det pågældende formål, har den eksproprierende myndighed pligt til snarest muligt at afhænde disse arealer til sammenlægning med anden landbrugsejendom, jf. lovens § 4, stk. 3. Afskårne arealer og restarealer kan dog henlægges til enhver ejendom, der har afgivet areal ved ekspropriationen, såfremt det medfører en hensigtsmæssig arrondering af den pågældende ejendom, og det modtagne areal ikke er væsentligt større end det areal, som ejendommen har afgivet til anlægget. I ganske særlige tilfælde, hvor et afskåret areal på grund af dets størrelse og arronderings- eller adgangsforhold ikke hensigtsmæssigt kan sammenlægges med en landbrugsejendom, kan arealet dog sammenlægges med en anden hensigtsmæssigt beliggende ejendom.

Kapitel 5 Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18)

Kapitel 5

Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme (lovens §§ 16-18)

§ 5. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2 , på arealer under 5000 m2, der påtænkes anvendt til bebyggelse m.v., og som ikke er omfattet af reglerne om udstykning til helårsbeboelse m.v. i § 2 i bekendtgørelse nr. 774 af 24. august 1994 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme, kan tillades, når forholdene taler for det. Ved vurderingen af, om landbrugspligten kan ophæves på arealer, der påtænkes anvendt til fritidshuse, sommerhuse og andre anlæg, herunder ved supplering af sådanne parceller, skal der lægges vægt på,

1) at der er tale om arealer til bebyggelse, have, parkering, lagerplads, afskærmende beplantning og lign. formål,

2) at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken i forhold til eksisterende skel, veje, hegn, mindre træbevoksninger, vandhuller, skrænter m.v., herunder at parcellen normalt kun omfatter en lod,

3) at de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses ved, at der tages hensyn til jordernes bonitet og til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne, og

4) om der i parcellens areal indgår arealer af offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, eller private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom.

Stk. 2. Arealgrænsen på 5000 m2 for parceller i det åbne land, der agtes anvendt til beboelse m.v., kan fraviges i mindre omfang efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3 , når særlige forhold taler for det. En fravigelse kan navnlig ske for at tilgodese befolkningsudviklingen i landdistrikterne ved udstykning til helårsbeboelse og ved supplering af sådanne parceller. For parceller, der agtes anvendt til erhvervs- og industriformål, kan arealgrænsen fraviges under hensyn til de nødvendige arealer til afskærmende beplantning m.v. Ved vurderingen af, om landbrugspligten kan ophæves, skal der lægges vægt på de forhold, der er nævnt under stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på jordbrugsparceller, der agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, kan normalt godkendes, hvis parcellerne er under 1 ha, og der gennemføres lokalplan for området, der udlægger arealet til det pågældende formål.

Kapitel 6 Personers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme (lovens §

Kapitel 6

Personers erhvervelse af anparter i landbrugsejendomme (lovens §

18a)

§ 6. Landbrugspligten kan efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3 , tillades ophævet på jorder, der ligger uden for områder, der i lokalplan eller lignende er udlagt til bymæssige formål, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets §§ 7-12.

Stk. 2. Ved vurderingen skal der lægges vægt på,

1) at tilgodese de hensyn, der varetages gennem loven, ved en restriktiv praksis med hensyn til ophævelse af landbrugspligt i det åbne land, herunder at modvirke dannelsen af nye frie jorder, og

2) at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region-, kommune- og lokalplanlægningen, jf. § 1 i cirkulære nr. 115 af 11. juli 1995 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen.

Kapitel 7 Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-22)

Kapitel 7

Selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme (lovens §§ 20-22)

§ 7. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der senere påtænkes inddraget til bymæssige formål, f.eks. efter gennemførelse af lokalplan, kan tillades, hvis de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses, jf. cirkulærets § 6, stk. 2. Er arealerne ved kommuneplanen ikke udlagt til bymæssige formål m.v., skal der normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, hvis de ikke anvendes til det ansøgte formål inden en vis frist, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Landbrugspligten kan normalt ikke tillades ophævet efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, hvis et areal ønskes erhvervet med henblik på magelæg med anden landbrugsejendom for at fremskaffe arealer til bymæssige formål. Er der ved opkøb af arealer til bymæssige formål medfulgt et mindre areal, der på længere sigt skal anvendes til jordbrug, kan landbrugspligten dog tillades ophævet på betingelse af, at der tinglyses deklaration om, at arealet inden en vis frist afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, jf. lovens § 4, stk. 3.

Kapitel 8 Generelle bestemmelser (lovens §§ 23-30 a)

Kapitel 8

Generelle bestemmelser (lovens §§ 23-30 a)

§ 8. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der påtænkes inddraget til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. råstofindvinding, losseplads, golfbane, campingplads, vindmølle, antennemast eller vandboring, der ikke udelukker, at arealerne igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, kan kun tillades, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets § 4, stk. 3. Det samme gælder, hvis der er tale om arealer, der påtænkes anvendt til almene sociale eller sundhedsmæssige formål, undervisnings- og idrætsformål m.v. Ved vurderingen skal der lægges vægt på,

1) at der er tale om en anvendelse af længere varighed,

2) om der er tale om delarealer af en eller flere landbrugsejendomme, eller om der modsat er tale om hele landbrugsejendomme, hvor der vil kunne dispenseres efter lovens §§ 7 eller 7a, jf. cirkulærets § 4, stk. 3, og §§ 20 og 24,

3) at anvendelsen er af sådan en karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af en lejeaftale, hvor der vil kunne dispenseres efter lovens §§ 7, 7a og 12, eller

4) at parterne har indgået bindende aftale om tilbagekøb af delarealer til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den midlertidige anvendelse ophører, eventuelt således at denne aftale tinglyses med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget.

Stk. 2. Ved tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på et areal, hvor den påtænkte anvendelse ikke udelukker, at arealet senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssige formål, skal der normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den omhandlede anvendelse ophører, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4. Kravet kan dog frafaldes, hvis arealet efterbehandles og overgår til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, hvor der er grundlag for at ophæve landbrugspligten.

§ 9. Landbrugspligten kan tillades ophævet i medfør af lovens § 4, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med elforsyningsvirksomheders erhvervelse af landbrugsjord til etablering af vindmølleparker eller vindmølleklynger, såfremt placeringen af anlægget og den nærmere afgrænsning af de arealer, der er nødvendige til etablering af vindmølleanlægget (opstillingsfeltet), sker i overensstemmelse med retningslinierne i vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om genafhændelse m.v. som anført i pkt. 5.2 i fornævnte vejledning.

§ 10. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der påtænkes anvendt til private rekreative formål, jagt, fiskeri, naturgrund eller lignende formål, kan normalt ikke tillades, jf. § 6, stk. 2. Tilsvarende gælder for skovarealer, der ikke er omfattet af lovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 2. Landbrugspligten kan tillades ophævet efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der påtænkes anvendt til rekreative formål m.v. af almen samfundsmæssig karakter, når særlige forhold taler for det. Det gælder f.eks. i situationer, hvor offentlige myndigheder eller institutioner og fonde m.v., der alene har til formål at yde støtte til aktiviteter af almen samfundsmæssig karakter, ønsker at erhverve arealer med henblik på at sikre større sammenhængende og særligt værdifulde naturområder, eventuelt ved naturpleje og naturgenopretning m.v.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 2 skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om,

1) at jorderne skal bortforpagtes efter reglerne i landbrugsloven i den udstrækning, dette er foreneligt med formålet med erhvervelsen, og

2) at jorderne skal afhændes til sammenlægning med en nærliggende landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 13 eller som en landbrugsejendom uden bygninger efter reglerne i lovens § 8, stk. 4, jf. cirkulærets § 13, når anvendelsen til det omhandlede formål ophører.

§ 11. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, på arealer, der påtænkes fraskilt med bestående driftsbygninger til en fortsat jordbrugsmæssig anvendelse eller med henblik på opførelse af nye bygninger til jordbrugsproduktion, f.eks. svine-, kyllinge- eller gartneriproduktion, kan normalt ikke tillades. Det samme gælder for virksomheder som hestestutteri, ålefarme, sneglefarme og lignende samt for arealer, som skal anvendes til fortsat jordbrugsmæssig drift, f.eks. frilandsgartneri eller dyrkning af juletræer.

Stk. 2. Landbrugspligten kan dog tillades ophævet, hvis der er tale om udstykning af det hertil nødvendige areal med henblik på oprettelse af en pelsdyrfarm eller et dambrug, der ikke opfylder betingelserne for at kunne noteres som en landbrugsejendom efter lovens § 3, f.eks. hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når anvendelsen ophører, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4.

§ 12. Landbrugspligten kan efter lovens § 4, stk. 2, ophæves på skovarealer over 35 ha, der er pålagt fredskovspligt, hvis de derefter noteres i matriklen som en samlet ejendom med fredskovspligt, jf. skovlovens §§ 8 og 12 samt udstykningslovens § 2. Afstanden mellem særskilt beliggende skovlodder må normalt ikke overstige 800-1000 m. Fredskovspligtige arealer, der ikke er bevokset med skov, omfattes ikke umiddelbart af bestemmelsen, og de kan ikke medregnes i de 35 ha. Det gælder f.eks. større landbrugsarealer, moser, heder, strandenge, søer m.v. Mindre arealer uden skovbevoksning, der indgår som en naturlig bestanddel af skovarealerne, kan dog medregnes i skovarealet. Det gælder typisk mindre arealer omkring søer, vandhuller og vandløb m.m. på indtil 5 pct. af det samlede fredskovspligtige areal.

Stk. 2. Ophævelse af landbrugspligten på fredskovspligtige naturarealer, der indgår som en naturlig del af en skovejendom, hvor det egentlige skovareal overstiger 35 ha, kan ske ved dispensation i medfør af lovens § 4, stk. 1, nr. 3. Landbrugspligten kan derimod normalt ikke ophæves på arealer af landbrugsmæssig interesse, herunder engarealer, der er velegnede til græsning. Sådanne arealer må derfor fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten på en skovejendom, medmindre særlige arronderingsmæssige forhold m.v. taler for, at arealerne indgår i skovejendommen.

Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på skovarealer under 35 ha kan normalt ikke tillades, jf. cirkulærets § 10.

Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der agtes tilplantet, kan tillades efter lovens § 4, stk. 1, nr. 3, hvis skovarealerne, eksklusive naturarealer m.v., vil overstige 35 ha, eller arealerne sammenlægges med fredskovsarealer, der efter suppleringen overstiger 35 ha, jf. stk. 1 og 5. Der skal stilles betingelse om, at arealerne pålægges fredskovspligt og noteres som en samlet ejendom med fredskovspligt, normalt inden landbrugspligten tillades ophævet, således at landbrugspligten kan slettes i matriklen samtidig med notering om fredskovspligt, jf. lovens § 4, stk. 4. Der skal endvidere normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, hvis de ikke tilplantes inden en vis frist, normalt 3 år, eller hvis fredskovspligten ophæves som følge af, at det viser sig, at arealerne er uegnet til fredskov. Ved skovplantning gælder tillige reglerne i cirkulærets § 23.

Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligt på skovarealer under 35 ha, der er pålagt fredskovspligt, kan dog tillades, hvis arealerne sammenlægges med andre skovarealer til en skovejendom, der efter suppleringen overstiger 35 ha og noteres i matriklen som en samlet ejendom med fredskovspligt, jf. stk. 4.

Stk. 6. Arealgrænsen på 35 ha og afstandsreglen på 800-1000 m i stk. 1 kan fraviges i særlige situationer, hvor der er tale om opkøb med henblik på samling af mindre parcelskove til større driftsenheder. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der sikrer, at der ikke kan opstå nye frit omsættelige fredskovsarealer under 35 ha, jf. lovens § 4, stk. 3 og 4. Der kan f.eks. stilles vilkår om, at de erhvervede arealer ved førstkommende ejerskifte, herunder arv, enten skal afhændes til sammenlægning med en skovejendom, der efter suppleringen overstiger 35 ha, jf. lovens § 4, stk. 2, eller til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, jf. lovens § 13.

§ 13. Bestemmelsen i lovens § 4, stk. 3 og 4, hvorefter ophævelse af landbrugspligt kan betinges af, at ejendommens øvrige jorder fraskilles ejendommen og sammenlægges med anden landbrugsejendom, giver tillige adgang til, at jorderne også kan afhændes som en landbrugsejendom uden bygninger efter reglerne i lovens § 8, stk. 4, jf. § 16, medmindre ganske særlige forhold taler imod det. Det samme gælder for så vidt angår bestemmelserne i lovens § 8, stk. 7, jf. cirkulærets §§ 32 og 33.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en ejendom ved fraskillelse af jorder vil blive opdelt på en uheldig måde for driften, jf. lovens § 4, stk. 5, gælder reglerne i cirkulærets § 43, stk. 3.

§ 14. Arealgrænserne på 2 ha og 0,5 ha i lovens § 4, stk. 6, kan ikke fraviges ved fradrag af arealer, f.eks. under hensyn til jordernes bonitet. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan dog fradrages. Er ejendommen over 2 ha, kan landbrugspligten kun ophæves efter reglerne i lovens § 4, stk. 1, jf. cirkulærets §§ 4-12.

Stk. 2. Er ejendommen under 2 ha, kan landbrugspligten ophæves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, bortset fra situationer, hvor ejendommen er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens § 8, stk. 4 og stk. 7.

§ 15. I medfør af lovens § 4, stk. 7, er ved bekendtgørelse nr. 774 af 24. august 1994 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme fastsat regler, hvorefter nærmere angivne sager om udstykning og ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4 kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Stk. 2. Arealer, der agtes anvendt til f.eks. råstofindvinding, losseplads, golfbane, campingplads, vindmølle, antennemast, vandboring og lignende, hvor der kan stilles krav om genafhændelse, når den omhandlede anvendelse ophører, jf. § 8, stk. 2, omfattes ikke af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Det samme gælder ved udstykning af parceller til f.eks. sommerhuse og fritidsboliger.

Stk. 3. Er landinspektøren i tvivl om, hvorvidt der er grundlag for at afgive landinspektørerklæring efter reglerne i stk. 1, skal sagen forelægges jordbrugskommissionen som en ansøgning. Hvis landinspektøren kan afgive erklæring om ophævelse af landbrugspligt vedrørende en del af parcellerne i en udstykningssag, skal jordbrugskommissionen alene træffe afgørelse for så vidt angår de øvrige parceller.

§ 16. Ved udstykning og sammenlægning m.v. af landbrugsejendomme, der forudsætter registrering i matriklen, jf. lovens § 5, har en tilladelse efter landbrugsloven først fuld retsvirkning, når der er opnået alle nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, og der er meddelt endelig tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Se også lovens § 23, stk. 2, om bortfald af tilladelser.

Stk. 2. Ved ophævelse af landbrugspligt på en hel landbrugsejendom skal jordbrugskommissionen give meddelelse til Kort- og Matrikelstyrelsen.

§ 17. Kravet om, at en landbrugsejendom skal drives som et selvstændigt brug, jf. lovens § 7, stk. 1, er af begrænset selvstændig rækkevidde, idet lovens bestemmelser om erhvervelse af mere end en landbrugsejendom og om samdrift, jf. cirkulærets § 34, hjemler meget væsentlige undtagelser. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom drives som et selvstændigt brug, skal der lægges vægt på,

1) om ejendommen er beboet af ejeren, en forpagter eller en bestyrer, der forestår den daglige drift af ejendommen (driftsleder),

2) om ejendommen i så fald drives på den pågældende ejers eller forpagters regning og risiko, eller

3) om ejendommen indgår i et driftsfællesskab med anden landbrugsejendom med hensyn til driftsledelse, arbejdskraft, maskiner, besætning, sædskifte, avl, dyrkning m.v., og da i hvilket omfang.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom er forsynet med en passende beboelsesbygning, jf. lovens § 7, stk. 1, skal der lægges vægt på, om boligen har en sådan størrelse og karakter, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven. I tilfælde, hvor der er tale om opførelse af en ny beboelsesbygning til opfyldelse af lovens bygningskrav, gælder følgende

1) Beboelsesbygningen skal normalt have et boligareal på mindst 120 m2.

2) Beboelsesbygningen må ikke med hensyn til størrelse og karakter overstige, hvad der er foreneligt med kravet om, at en landbrugsejendom skal drives på forsvarlig måde, jf. stk. 3.

3) Selv om flere personer i fællesskab eller et selskab kan erhverve en landbrugsejendom, giver dette ikke i sig selv ret til opførelse af flere beboelsesbygninger eller til opførelse af en beboelsesbygning, hvis størrelse og karakter overstiger begrænsningerne i stk. 3.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en landbrugsejendom drives på forsvarlig måde, jf. lovens § 7, stk. 2, skal der lægges vægt på, at ejendommen drives jordbrugsmæssigt under hensyn til de erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder, til husdyrsundhedsmæssige forhold samt til natur og miljø. Nærmere regler for landbrugsejendommes forsvarlige drift er fastsat i medfør af lovens § 7, stk. 5, jf. cirkulærets § 19. I tilfælde, hvor der er tale om opførelse af nye bygninger på en landbrugsejendom, skal der endvidere lægges vægt på,

1) at der er et passende forhold mellem ejendommens bygninger og dens jordtilliggende, jf. dog lovens § 8, stk. 4, og

2) at der ikke opføres bygninger af en størrelse eller karakter, der kan forringe ejendommens erhvervsmæssige, jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder og hindre, at ejendommen senere kan sælges til en landmand til en erhvervsmæssig, jordbrugsmæssig drift.

Stk. 4. Opførelse af bygninger til jordbrugsmæssige formål som led i en landbrugsejendoms drift, herunder såvel beboelsesbygning som driftsbygninger, kan som hovedregel ske efter lovens § 7, stk. 2, uden tilladelse efter § 7, stk. 6, idet sådanne bygninger normalt anses for nødvendige for ejendommens drift. Det gælder både tilfælde, hvor bygningerne opføres af ejeren, og hvor driftsbygninger opføres af en lejer, jf. bl.a. lovens § 12, stk. 1, nr. 5. Se også cirkulærets §§ 25 og 40.

Stk. 5. Opførelse af bygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. til rideskole, dyrepension, dyreklinik, turisme eller til mindre håndværks- og industrivirksomhed eller lager- og kontorformål, kan efter lovens § 7, stk. 2, ske i det omfang, det er foreneligt med de ovenfor i stk. 3 angivne retningslinier. Det samme gælder bygningsanlæg, der går ud over bedriftens egen produktion, f.eks. til oplagring, behandling eller forarbejdning af korn, foderstoffer, halm m.v. eller til maskinstationvirksomhed.

Stk. 6. Jordbrugskommissionen kan afgive en vejledende udtalelse til brug for andre myndigheders afgørelse af, hvorvidt en bebyggelse må anses for erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, jf. § 36 i lov om planlægning og § 17 i naturbeskyttelsesloven.

§ 18. Bopælskravet i lovens § 7, stk. 4, adskiller sig fra bopælskravet i lovens §§ 16-17a og § 18a ved, at det gælder uden tidsbegrænsning, og at det kan opfyldes af ejeren eller en forpagter eller bestyrer, der driver ejendommen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Stk. 2. Bopælskravet i lovens § 7, stk. 4, anses ikke opfyldt ved ferie- og weekendophold. Det gælder dog ikke forhold, der er lovligt etableret før den 1. januar 1979, og hvor ejeren fortsat i overensstemmelse med den tidligere, lempeligere fortolkning har anvendt ejendommens beboelse til ferie- og weekendophold og drevet ejendommen lovligt, f.eks. ved hjælp af maskinstation, fra en fast bopæl andetsteds.

§ 19. I medfør af lovens § 7, stk. 3 og 5, er fastsat nærmere regler for landbrugsejendommes forsvarlige drift m.v., hvorefter

1) bekendtgørelse nr. 776 af 24. august 1994 om transport af husdyrgødning med tilhørende vejledning af 6. september 1994 administreres af de regionale jordbrugskommissioner,

2) bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme med tilhørende vejledning nr. 32 af 28. februar 1995 administreres af de regionale jordbrugskommissioner, og

3) bekendtgørelse nr. 101 af 4. februar 1994 om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jordbruget (ændret ved bekendtgørelse nr. 595 af 28. juni 1994) med tilhørende forskrifter administreres af Plantedirektoratet.

Stk. 2. En fravigelse af reglerne om transport af husdyrgødning kan efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, ske i en overgangsperiode, og i øvrigt når særlige forhold taler for det. Fravigelse kan ske efter de retningslinier, der fremgår af vejledning af 6. september 1994 om transport af husdyrgødning.

Stk. 3. En fravigelse af reglerne om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme kan efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, ske i særlige tilfælde. Fravigelse kan ske efter de retningslinier, der fremgår af vejledning nr. 32 af 28. februar 1995 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme.

§ 20. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation efter lovens § 7, stk. 6 , fra kravet om beboelsesbygning, skal der lægges vægt på,

1) om ejendommen ligger i byzone, i sommerhusområde eller inden for en landzonelokalplan, og om jorderne i nær fremtid påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, eller

2) om bestemmelserne i lovens § 8, stk. 4 eller stk. 7, kan bringes i anvendelse. Se cirkulærets §§ 29, 32 og 33.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation efter lovens § 7, stk. 6, fra bopælskravet, skal der lægges vægt på, om der er tale om en kortere periode, hvor driftslederen (ejeren eller en forpagter eller bestyrer) er forhindret i at bo på ejendommen, og om driftslederen bor i nærheden af ejendommen. Hvis ejeren selv skal have fast bopæl på ejendommen som følge af betingelserne for erhvervelse af ejendommen, jf. lovens §§ 16-17a og 18a, gælder reglerne i cirkulærets §§ 56, 58 og 62.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der i forbindelse med opførelse af bygninger på en landbrugsejendom kan gives dispensation efter lovens § 7, stk. 6, fra kravet om forsvarlig drift, skal der lægges vægt på, om ejendommen har en sådan beliggenhed, størrelse og karakter, at det ud fra de hensyn, der varetages ved loven og ved administrationen af lov om planlægning skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres sådanne bygninger m.v. på ejendommen, herunder i forhold til driften af nærliggende landbrugsejendomme.

Stk. 4. En tilladelse efter lovens § 7, stk. 6, skal normalt tidsbegrænses, medmindre arealet er omfattet af en lokalplan.

Stk. 5. En tilladelse kan bl.a. betinges af,

1) at der tinglyses deklaration om, at eventuelle bygninger og anlæg, der etableres i forbindelse med en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, fjernes, når denne anvendelse ophører, eller

2) at ejendommen eller en del af jorderne bortforpagtes for en periode, normalt ikke under 8 år.

§ 21. Kravet i lovens § 7a, stk. 1, om, at jorderne til en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig jordbrugsmæssig måde i det omfang, de er egnede hertil (»dyrkningspligten«), er ikke til hinder for ekstensive eller hobbyprægede driftsformer, f.eks. græsning, eller at jorderne i en periode henligger helt ubenyttede, f.eks. ved aftaler om udtagning af landbrugsjorder (braklægning og naturpleje m.m.).

Stk. 2. Kravet om, at ingen del af en landbrugsejendoms jorder må tages i brug til anden anvendelse, uden at der indhentes tilladelse efter landbrugsloven, gælder enhver ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, uanset om jorderne kan dyrkes eller ej. Mindre arealer kan dog umiddelbart inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, jf. § 22.

§ 22. Bestemmelsen i lovens § 7a, stk. 2, nr. 1, om udnyttelse af forekomster i jorden i begrænset omfang forudsætter, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig råstofindvinding, jf. § 7 i lov om råstoffer.

Stk. 2. Bestemmelsen i lovens § 7a, stk. 2, nr. 2, om udnyttelse af en mindre del af en landbrugsejendom til begrænsede, ikke-jordbrugsmæssige formål, er ikke til hinder for, at mindre arealer gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke en jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet, f.eks. ved anbringelse af elmaster og sømærker. Det samme gælder anbringelse af mindre vindmøller, etablering af vandhuller m.v. Se også § 38, stk. 4.

§ 23. I medfør af lovens § 7a, stk. 3, er fastsat nærmere regler for skovplantning. Reglerne skal sikre, at der ikke foretages skovplantning inden for områder, der i regionplanlægningen er udlagt som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, jf. bekendtgørelse nr. 567 af 24. juli 1991 om skovplantning på landbrugsejendomme. Disse regler gælder dog ikke dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift.

Stk. 2. I sager, hvor der ønskes foretaget skovplantning med henblik på ophævelse af landbrugspligten mod pålæggelse af fredskovspligt, jf. cirkulærets § 12, stk. 4, skal jordbrugskommissionen påse, at der ikke foretages skovplantning i strid med ovennævnte regler. Det samme gælder i andre sager, hvor en dispensation efter landbrugsloven forudsætter, at der foretages skovplantning.

§ 24. Tilladelse til en ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af landbrugsjorder, f.eks. til anlæg af golfbane, motorbane, losseplads, fyldplads, skydebane og lignende, kan efter lovens § 7a, stk. 4, gives, hvis særlige forhold taler for det. Det samme gælder f.eks. ved etablering af en sø i forbindelse med naturgenopretning. Ved vurderingen skal der lægges vægt på at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region-, kommune- og lokalplanlægningen, jf. cirkulærets § 6, stk. 2.

Stk. 2. En tilladelse efter lovens § 7a, stk. 4, skal normalt tidsbegrænses, medmindre arealet er omfattet af en lokalplan, eller der f.eks. er tale om etablering af en sø.

Stk. 3. En tilladelse kan bl.a. betinges af, at der tinglyses deklaration om, at jorderne behandles, så de igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, og at eventuelle bygninger og anlæg, der etableres i forbindelse med den ikke-jordbrugsmæssige anvendelse, fjernes, når denne anvendelse ophører. Efterbehandlingsvilkårene fastsættes dog under hensyn til retningslinier i region- og kommuneplanlægningen. Det er normalt en forudsætning, at miljømyndighederne påser, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvand og af landbrugsafgrøder, der kan indgå i fødevareproduktionen.

§ 25. Bestemmelsen i lovens § 7b indeholder mulighed for, at der på en landbrugsejendom kan drives en række specialiserede virksomheder af jordbrugsmæssig karakter og visse andre produktioner, der naturligt kan indgå i driften af landbrugsejendomme, herunder både pelsdyrfarme, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug og en række lignende virksomheder som f.eks. hjortefarme, sneglefarme, regnormefarme, kaninhold, fasanerier og akvakulturer af forskellig art.

Stk. 2. Virksomheder af anden, ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. rideskole, hestepension, dyrehospital, dyreklinik, dyrepension eller hundekennel omfattes derimod ikke af bestemmelsen.

Stk. 3. Ved vurderingen af, hvilke virksomhedstyper og -størrelser, der efter lovens § 7b kan etableres på en landbrugsejendom, skal der lægges vægt på, om virksomheden kan indgå som et led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse, eller om virksomheden antager industriel karakter, herunder i hvilket omfang, der sker forarbejdning af produkterne, og hvor mange personer, der beskæftiges i virksomheden.

§ 26. Kravet i lovens § 8, stk. 1, om, at beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. på landbrugsejendomme, skal holdes forsvarligt ved lige, indebærer, at bygningen skal holdes i en sådan stand, at den er anvendelig til helårsbeboelse, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 2. Er der tale om en beboelsesbygning, der ikke er holdt forsvarligt ved lige, skal jordbrugskommissionen normalt stille krav om fornøden istandsættelse m.v. inden en passende frist, normalt 1 år. Se dog §§ 29 og 31-33.

§ 27. Kravet i lovens § 8, stk. 2, om, at beboelsesbygningen på en landbrugsejendom, jf. § 2 i fornævnte bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994, skal holdes forsvarligt brandforsikret, indebærer, at bygningen skal holdes forsikret med et beløb, der sikrer, at der til enhver tid kan opføres fornøden beboelsesbygning, jf. § 17, stk. 2. Hvis et forsikringsselskab opsiger en brandforsikring, underrettes jordbrugskommissionen efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed (lovbekendtgørelse nr. 657 af 10. august 1993).

Stk. 2. Er brandforsikringen vedrørende beboelsesbygningen på en landbrugsejendom opsagt, skal jordbrugskommissionen normalt kræve forholdet lovliggjort. Se også cirkulærets §§ 29 og 31-33.

§ 28. Ved tilladelse til fraskillelse af en parcel med en landbrugsejendoms beboelsesbygning efter lovens § 8, stk. 3, skal der normalt stilles krav om, at der tinglyses deklaration på ejendommen om, at der inden to år efter den endelige udstykningsgodkendelse skal være opført fornøden beboelsesbygning på restejendommen, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 2. Tilladelsen bør desuden betinges af, at der stilles sikkerhed for bygningernes opførelse, normalt 50% af byggeomkostningerne for den projekterede bygning. Sikkerhed kan stilles i form af depositum eller garantierklæring fra et pengeinstitut. Sikkerhedsstillelsen kan frigives, efterhånden som byggeriet skrider frem.

§ 29. En landbrugsejendoms beboelsesbygning kan efter lovens § 8, stk. 4, fraskilles, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelse, jf. betingelserne i lovens § 9, stk. 1. Der kan dog kun fraskilles bygninger på en af de samdrevne ejendomme. Kravet om, at ejendommene skal tilhøre samme ejer, kan kun opfyldes ved, at ejendommene ejes af samme person, dennes ægtefælle eller børn under 18 år, af samme personkreds i samme indbyrdes ejerforhold, jf. lovens § 18 a, eller af samme selskab, jf. lovens §§ 20 og 21. Det er en betingelse, at der tinglyses deklaration på de to ejendomme, jf. stk. 5-7.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan endvidere gives, hvis

1) ejendommene tilhører samme ejer og opfylder betingelserne for samdrift, men jorderne helt eller delvis er bortforpagtet til samdrift med anden landbrugsejendom,

2) der er indgået aftale om overdragelse af ejendommens jorder til en køber, der opfylder betingelserne for at erhverve jorderne som yderligere en landbrugsejendom, jf. lovens §§ 16-18, og betingelsen om, at ejendommene skal tilhøre samme ejer, jf. stk. 1, vil blive opfyldt, normalt samtidig med fraskillelsen af bygningerne, eller

3) ejendommene ejes af henholdsvis en person og et selskab efter lovens § 20, hvor den pågældende, dennes ægtefælle eller børn under 18 år har stemmeflertal, og ejendommene drives lovligt sammen efter reglerne i lovens § 9, stk. 1 og 3.

Stk. 3. Fraskillelse af beboelsesbygningen kan kun ske, hvis betingelserne for lovlig samdrift er opfyldt. Er afstanden mellem ejendommenes jorder over 10 km, skal det indgå i vurderingen, om samdriften kan tillades efter lovens § 9, stk. 3, nr. 1, eller om der er tale om en samdrift, der er etableret i overensstemmelse med tidligere regler, jf. § 3, stk. 6, i lov nr. 436 af 1. juni 1994.

Stk. 4. Der kan normalt kun gives tilladelse efter stk. 1 og 2, hvis

1) bygningsparcellen enten fraskilles uden landbrugspligt med et areal på under 2 ha eller som et fritidslandbrug med et mindre jordtilliggende med landbrugspligt,

2) hovedparten af ejendommens jorder opretholdes som en landbrugsejendom uden bygninger i samdrift med en bestående landbrugsejendom, og

3) ejendommen ikke deles i to eller flere landbrugsejendomme uden bygninger.

Stk. 5. En tilladelse efter § 8, stk. 4, skal altid betinges af, at der tinglyses deklaration om,

1) at ejendommen ikke må bebygges uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. § 31, stk. 2, og at der skal indhentes tilladelse fra landzonemyndigheden til placeringen og udformningen af nye bygninger,

2) at ejendommen skal ejes og drives sammen med den ejendom med beboelsesbygning, der fremgår af ansøgningen,

3) at ejendommen kun må sælges til samdrift eller til sammenlægning med anden landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven, og

4) at der ved ejerskifte eller ændring af ejerforholdene i øvrigt, der medfører, at de to landbrugsejendomme ikke længere ejes og drives sammen, skal indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, uanset om erhvervelsesbetingelserne i lovens kap. V er opfyldt, da en sådan ændring medfører en ændring af den tinglyste deklaration.

Stk. 6. Kravet i stk. 5, nr. 2, er ikke i sig selv til hinder for, at ejendommene helt eller delvis kan bortforpagtes efter reglerne i lovens §§ 9-12, forudsat at ejeren ikke er forpligtet til selv at drive ejendommene efter lovens erhvervelsesregler.

Stk. 7. Deklarationen skal tinglyses på begge ejendomme, normalt inden udstykningen registreres i matriklen, således at der samtidig med denne registrering kan foretages notering i matriklen om, at ejendommen er undtaget fra bygningskravet i lovens § 7, stk. 1.

§ 30. Ved vurderingen af, om ubenyttede beboelses- og driftsbygninger virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne i en sådan grad, at de skal kræves fjernet eller istandsat efter bestemmelsen i lovens § 8, stk. 5, skal der tages hensyn til, om beboelsesbygningen er nødvendig efter lovens § 7, stk. 1, eller om bestemmelserne i lovens § 8, stk. 4 eller 7, kan bringes i anvendelse.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 bør kommunen inddrages.

§ 31. Dispensation efter lovens § 8, stk. 6 , kan kun meddeles, når særlige forhold taler for det. Dispensation fra kravet om beboelsesbygning kan meddeles efter lovens § 7, stk. 6, jf. cirkulærets § 20, stk. 1.

Stk. 2. Tilladelse til opførelse af en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er tilladt fraskilt efter lovens § 8, stk. 4, kan kun meddeles, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på,

1) at landbrugsejendomme uden bygninger som hovedregel bør indgå som et led i en smidig strukturtilpasning ved supplering af bestående bedrifter,

2) om ejendommens størrelse, jordernes arrondering og bonitet og den påtænkte driftsform kan danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, og

3) om opførelsen af nye bygninger vil være i strid med de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

§ 32. Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens § 8, stk. 7, 1. pkt., skal bringes i anvendelse, skal der lægges vægt på,

1) om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formålsbestemmelser og de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen, skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller

2) om der er tale om en ejendom af en sådan størrelse og karakter, at der ikke skønnes grundlag for at hindre bebyggelse.

Stk. 2. Bestemmelsen bør normalt kun anvendes, hvis

1) jordbrugskommissionen finder særligt grundlag for at fravige kravet om beboelsesbygning i lovens § 7, stk. 1, og

2) landzonemyndigheden finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt stridende med de hensyn, der søges varetaget ved region- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

Stk. 3. Er der meddelt en frist til opførelse af en beboelsesbygning, kan bestemmelsen i § 8, stk. 7, 1. pkt., kun bringes i anvendelse, hvis ejendommen har været uden beboelsesbygning i mere end 2 år, efter at fristen er udløbet.

Stk. 4. Ved nedlæggelse af forbud mod bebyggelse m.v. efter lovens § 8, stk. 7, 1. pkt., skal jordbrugskommissionen foranledige, at der foretages notering herom i matriklen og i tingbogen, jf. § 12, stk. 1, i tinglysningsloven.

§ 33. Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens § 8, stk. 7, 2. pkt., skal bringes i anvendelse i forbindelse med en tilladelse efter loven, skal der lægges vægt på de hensyn, der indgår ved administrationen af de pågældende bestemmelser i landbrugsloven, og de hensyn, der er omtalt i § 32, stk. 1.

Stk. 2. En tilladelse efter lovens § 8, stk. 7, 2. pkt., skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om,

1) at ejendommen ikke må bebygges, og

2) at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en anden landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 13 eller som en landbrugsejendom uden bygninger efter reglerne i lovens § 8, stk. 4, jf. cirkulærets § 13.

§ 34. Ved samdrift af landbrugsejendomme forstås efter lovens § 9, stk. 1, at to eller flere landbrugsejendomme drives af en fælles driftsleder, jf. også reglerne om selvstændig drift i cirkulærets § 17, stk. 1. Som driftsleder anses som hovedregel den, der som ejer eller forpagter er økonomisk ansvarlig for bedriften. En bestyrer kan i visse situationer også anses som driftsleder, hvis den pågældende selvstændigt forestår den daglige drift.

Stk. 2. Reglerne om samdrift gælder også for arealer, hvor der i medfør af lovens § 4, stk. 3, er fastsat vilkår om, at jorderne skal drives i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 7-12.

Stk. 3. Reglerne gælder desuden for præstegårde, der ikke er noteret som landbrugsejendomme, men som efter Kirkeministeriets cirkulære nr. 13 af 15. januar 1968 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v. omfattes af landbrugslovens bestemmelser om samdrift m.v.

Stk. 4. Afstandsgrænsen på 10 km gælder ikke for skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, vedvarende græsningsarealer og arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi, jf. § 45. Ved vurderingen af, om der er tale om vedvarende græsningsarealer, lægges der vægt på, om arealerne i en årrække, normalt mere end 7-10 år, har henligget med græs, og om der er udviklet en vegetation, der er karakteristisk for enge og overdrev. Undtagelsen gælder, uanset om arealerne med nogle års mellemrum pløjes og dyrkes med andre afgrøder for på ny at udlægges med varigt græs. Det forhold, at et areal i henhold til støtteordninger til produktionsbegrænsninger og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller efter private aftaler skal henligge med græs i en vis årrække, medfører ikke, at arealet skal anses som et vedvarende græsningsareal.

Stk. 5. Antallet af landbrugsejendomme, der indgår i samdriften, kan overstige 5, i det omfang der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende efter reglerne i miljølovgivningen, jf. § 28, stk. 1, i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ved vurderingen af arealbehovet medregnes samtlige jorder, der indgår i samdriften, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Arealbehovet beregnes i øvrigt efter reglerne i cirkulærets § 42, stk. 2. Jordbrugskommissionen kan kræve dokumentation for arealbehovet, beregnet efter miljøreglerne, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et samdriftsforhold er i overensstemmelse med ovennævnte regler.

§ 35. Afstandsgrænsen på 10 km kan efter lovens § 9, stk. 3, nr. 1, fraviges indtil 25 km, medmindre særlige forhold taler imod det. Der kan ikke dispenseres ud over afstandsgrænsen på 25 km. Ved vurderingen kan der tages hensyn til regionale forhold, herunder ejendoms- og bedriftsstrukturen i området og jordernes bonitet. Afslag på en ansøgning om fravigelse af afstandsgrænsen skal begrundes af særlige forhold. Afslag kan meddeles, hvis

1) der i området er en særlig stærk efterspørgsel efter jord til forpagtning, eller

2) der er særlige hensyn til arrondering, trafik ad stærkt befærdede veje eller gennem bebyggelse eller særlige hensyn til miljøforhold, der taler imod en fravigelse.

Stk. 2. Samdrift af flere end 5 landbrugsejendomme kan endvidere tillades i videre omfang efter lovens § 9, stk. 3, nr. 2 , når forholdene taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på,

1) om den samlede driftsenhed har en hensigtsmæssig driftsstruktur, herunder om der er et passende forhold mellem jordtilliggendet og ejendommens produktionsapparat,

2) om ejeren eller forpagteren opfylder betingelserne i lovens § 16, stk. 1, herunder navnlig kravet om fast bopæl,

3) om der er tale om en mindre overskridelse af arealgrænsen på 30 ha i lovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller

4) om ejere af andre landbrugsejendomme har aktuelt behov for og ønske om forpagtningsarealer for at tilvejebringe et passende forhold mellem jordtilliggendet og produktionsapparatet i deres bedrift.

Stk. 3. Gartneri- og planteskolevirksomhed kan meddeles dispensation fra reglerne om antal ejendomme i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med en planlagt etapevis udflytning af virksomheden.

Stk. 4. Andelsbrug, jf. lovens § 18a, stk. 2, kan meddeles dispensation fra reglerne om antal ejendomme, når forholdene taler for det, f.eks. under hensyn til antallet af deltagere i andelsbruget.

Stk. 5. Er der tale om et driftsfællesskab, jf. lovens § 10, kan der meddeles tilladelse til samdrift og forpagtning efter reglerne i cirkulærets § 37.

§ 36. Ved afgørelse af, om der i medfør af lovens § 9, stk. 5, skal gives påbud om bortforpagtning, skal der lægges vægt på, om landbrugsejendomme, der tidligere har været drevet som selvstændige brug, skønnes at kunne danne grundlag for etablering af selvstændige gårdforpagtninger, eventuelt efter at der er gennemført fornødne investeringer i driftsbygninger m.v.

§ 37. I medfør af lovens § 10 er fastsat nær-mere regler om driftsfællesskaber m.v., jf. bekendtgørelse nr. 598 af 11. juli 1995 om landbrugsfællesskaber. Reglerne giver adgang til, at 2-5 ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme kan aftale at drive deres bedrifter helt eller delvis i fællesskab, jf. bekendtgørelsens §§ 1-3.

Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelse til etablering af et driftsfællesskab efter bekendtgørelsens § 4 skal der især lægges vægt på, at der er tale om et reelt samarbejde, således at der ikke sker en omgåelse af lovens regler om samdrift og forpagtning. Tilladelse vil efter omstændighederne bl.a. kunne meddeles i tilfælde, hvor

1) der er tale om en mindre fravigelse af kravet om, at ingen andel af overskud eller underskud må være større end 5 gange den mindste andel, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2, men hvor alle deltagere dog bevarer en væsentlig andel i den økonomiske ansvarlighed for bedriften,

2) der deltager flere end 5 ejere eller forpagtere, dog normalt højst 10,

3) der deltager et større antal ejere eller forpagtere, men således at den fælles drift alene omfatter en specialproduktion eller anden virksomhed, der gennemføres på mindre dele af de omfattede ejendomme,

4) der tilføres driftsfællesskabet nødvendig kapital ved optagelse af en investor som ansvarlig deltager, forudsat at denne ikke betinger sig indflydelse på de løbende beslutninger om den daglige drift, eller

5) hvor fællesskabet ønskes etableret som et andelsselskab, der er omfattet af reglerne i lov nr. 123 af 18. februar 1994 om erhvervsdrivende virksomheder, jf. denne lovs § 4. Det gælder navnlig i situationer, der er omfattet af bestemmelsen i nr. 3.

§ 38. Bestemmelserne om forpagtning i lovens §§ 11 og 12 omhandler aftaleforhold, hvor ejeren mod et fast vederlag giver en anden ret til at udnytte ejendommen eller en del af den erhvervsmæssigt og herved opnå de indtægter, som det forpagtede afkaster. Driften sker således for forpagterens regning og risiko.

Stk. 2. Ved afgørelse af, om der er tale om et forpagtningsforhold, eller om der er tale om andre aftaleformer, f.eks. aftale om anvendelse af maskinstation, pasningsaftale eller dyrkningskontrakt, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens §§ 11 og 12, skal der lægges vægt på, for hvis regning og risiko driften foregår, og hvem der afgør, hvorledes jorderne skal drives. En aftale, der angår driften af flere landbrugsejendomme, og hvor driften ikke fuldt ud sker for ejerens regning og risiko, f.eks. hvor der er aftale om bonus eller deling af driftsudbytte, kan således være omfattet af reglerne om samdrift og forpagtning i lovens §§ 9, 11 og 12.

Stk. 3. Bestemmelserne i lovens §§ 11 og 12 gælder ikke for aftaler, der er udformet som servitutrettigheder eller partielle brugsrettigheder, f.eks. aftaler om udbringning af husdyrgødning, slam eller lign. og om råstofindvinding eller anden begrænset ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, hvor ejeren har forbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet.

Stk. 4. Hvis der er tale om mindre arealer, der gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke ejerens jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet, f.eks. til elmaster, sømærker eller vindmøller, kræver dette ikke tilladelse efter lovens § 12. Se også cirkulærets § 22, stk. 2.

§ 39. Der kan efter lovens § 11, stk. 5, dispenseres fra bestemmelserne i lovens § 11, stk. 1 og 2, når forholdene taler for det. Der vil normalt kun kunne gives dispensation med hensyn til en enkelt eller ganske få af lovens betingelser. Vurderingen af, om der kan gives dispensation, skal i princippet ske efter de samme retningslinier, som gælder for erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel. Betingelserne i lovens § 16 kan dog fraviges, f.eks. ved forpagtning inden for familiekredsen eller til visse selskaber m.v., hvis særlige forhold taler for det, jf. dog cirkulærets § 20, stk. 2. Er der tale om samdrift, gælder tillige reglerne i § 35.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, kan der endvidere tages hensyn til, om der er andre landmænd, der opfylder betingelserne for samdrift og forpagtning, og som er interesseret i forpagtningsjorder til deres bedrift.

Stk. 3. Hvis forpagteren eller dennes ægtefælle i forvejen ejer eller har forpagtet en eller flere landbrugsejendomme, der ikke skal indgå i samdrift med en ejendom, der ønskes forpagtet, kan der gives dispensation til forpagtningen på vilkår af, at en eller flere af disse ejendomme bortforpagtes til selvstændig drift eller eventuelt til samdrift med anden landbrugsejendom efter reglerne i lovens §§ 9-12.

§ 40. Bestemmelsen i lovens § 12, stk. 1, nr. 5, om leje af areal til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion omfatter alle former for driftsbygninger og anlæg, der indgår i driften af en landbrugsejendom. Bestemmelsen omfatter alene arealer til opførelse af driftsbygninger med tilhørende anlæg og nødvendige udenomsarealer.

§ 41. Der kan efter lovens § 12, stk. 2 , dispenseres fra bestemmelserne i § 12, stk. 1, når særlige forhold taler for det. Der henvises til § 35 om dispensation fra samdriftsreglerne i lovens § 9 og til § 39 om dispensation fra forpagtningsreglerne i lovens § 11.

Stk. 2. Leje af jorder med henblik på jordbrugsmæssig drift uden samdrift med anden landbrugsejendom kan normalt ikke tillades. Dette gælder dog ikke leje af et areal til vedvarende græsning eller til bebyggelse efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 5. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til bortleje til et selskab, hvor ejeren er deltager, f.eks. ved bortleje af jorder til særligt kapitalkrævende driftsformer såsom dyrkning af juletræer eller pyntegrønt. Der bør normalt stilles krav om, at ejeren har stemmeflertal i selskabet.

Stk. 3. Et skovareal kan normalt tillades forpagtet til samdrift med anden landbrugsejendom inden for en afstand på indtil 25 km med dispensation fra kravene i lovens § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1, nr. 2-5. Et skovareal kan også tillades forpagtet til samdrift med anden skovejendom inden for en afstand på indtil 25 km. Ved bortforpagtning af en landbrugsejendom kan ejeren normalt opnå tilladelse til selv at drive ejendommens skovareal fra en bolig andetsteds.

Stk. 4. Leje af jorder med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, kan kun tillades, hvis der i øvrigt kan meddeles tilladelse efter lovens § 7, stk. 3, og § 7a, stk. 4. Se også § 38, stk. 3 og 4.

Stk. 5. Leje af arealer til private rekreative formål kan normalt ikke tillades. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 6. Leje af en beboelsesbygning, der er nødvendig for driften af en landbrugsejendom, kan tillades, når særlige forhold taler for det. Det er en forudsætning, at bopælskravet i lovens § 7, stk. 1 og 2, og §§ 16-17a og 18a ikke er til hinder herfor. Se cirkulærets § 20, stk. 2, og §§ 56, 58 og 62.

Stk. 7. En tilladelse efter lovens § 12, stk. 2, skal tidsbegrænses. Der kan bl.a. stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der skal sikre, at arealet efter lejeforholdets ophør på ny kan inddrages til jordbrugsmæssig drift, herunder betingelser om, at eventuelle bygninger og anlæg, der er etableret under lejeforholdet, skal fjernes ved lejemålets ophør.

Stk. 8. Bestemmelserne i lovens § 12, stk. 3, om opsigelse af lejemål kan i forbindelse med ejerskifte bringes i anvendelse af såvel den hidtidige ejer som af erhververen.

§ 42. En landbrugsejendom kan efter lovens § 13, stk. 1, suppleres op over 150 ha, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er behov for arealet for at skabe harmoni i bedriften mellem besætning og jordtilliggende efter reglerne i miljølovgivningen, jf. § 28, stk. 1, i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens § 13, stk. 3-5, kan dog være til hinder herfor, jf. cirkulærets § 44.

Stk. 2. Ved vurderingen af arealbehovet for at skabe harmoni i bedriften medregnes samtlige jorder, som ansøgeren ejer inden for sin bedrift, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, herunder arealer, der er udtaget til braklægning, og arealer, der er bortforpagtet, skal dog medregnes ved opgørelsen. Vurderingen skal ske på grundlag af bestående husdyrhold, bygninger og anlæg m.v. på tidspunktet for suppleringen (erhvervelsen), medmindre der er tale om ganske særlige forhold, f.eks. en midlertidig reduktion enten ved besætningssygdom eller ved nyetablering på en ejendom, hvor husdyrholdet inden for en kort periode bringes op på samme niveau som før ejerskiftet. Opgørelsen af dyreenheder skal normalt ske på baggrund af gennemsnit ud fra årsregnskaber eller lignende.

Stk. 3. En landbrugsejendom, hvor den animalske produktion forestås af et selskab, f.eks. i bygninger, der er opført af selskabet på lejet jord efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 5, og hvor landmanden selv forestår driften af jorderne, betragtes i forhold til reglerne om suppleringsjord som en samlet jordbrugsbedrift, hvis landmanden har stemmeflertal i selskabet, jf. lovens § 20.

§ 43. Ved vurderingen af, om jorder ligger hensigtsmæssigt for samlet drift, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 1, skal der lægges vægt på,

1) at arealerne under hensyntagen til deres størrelse og karakter ligger inden for en passende vejafstand fra ejendommens bygninger, herunder om der f.eks. er tale om dyrkningsjorder, vedvarende græsningsarealer, arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi eller fredskovsarealer, jf. § 46, stk. 2, nr. 4 og 5, og

2) at færdslen til dyrkningsjorder ikke vil komme til at ske ad eller tværs over stærkere trafikeret vej, jf. § 46, stk. 2, nr. 3, eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område.

Stk. 2. Vejafstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne, normalt beboelsesbygningen, på den ejendom, der suppleres, til de enkelte lodder, der tillægges ejendommen, jf. lovens § 7, stk. 1, og § 2, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven. I vejafstanden medregnes såvel færdsel ad offentlig og privat vej som færdsel over egen jord til suppleringsjorden. Er der tale om supplering af en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt eller fjernet, jf. lovens § 8, stk. 4 og 7, regnes afstanden til suppleringsjorden dog normalt ad bestående vej til ejendommens hovedlod (uden bygninger).

Stk. 3. Ved vurderingen af, om en ejendom ved fraskillelse af jorder vil blive opdelt på en uheldig måde for driften, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på,

1) at ejendommens bygninger ikke adskilles fra tilgrænsende jorder, og

2) at der ikke opstår en uhensigtsmæssig færdsel ad stærkere trafikeret vej eller gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område.

Stk. 4. Ved vurderingen af, om en sammenlægning kan tillades, hvis der vil opstå en uhensigtsmæssig ejendomsfordeling, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3 (pkt. a og b), skal der ske en afvejning mellem de hensyn, der varetages gennem lovens erhvervelsesregler, og hensynet til en hensigtsmæssig jordarrondering og ejendomsstruktur på længere sigt. Bestemmelsen i pkt. a gælder både i situationer, hvor ansøgeren erhverver suppleringsjord, og i situationer, hvor ansøgeren i forvejen er lovlig ejer af de landbrugsejendomme, der ønskes sammenlagt. Bestemmelsen i pkt. b gælder derimod alene i situationer, hvor ansøgeren erhverver suppleringsjord.

Stk. 5. Landbrugsejendomme, hvor bygningerne er fraskilt eller fjernet, jf. lovens § 8, stk. 4 og 7, behandles på samme måde som landbrugsejendomme med bygninger. Disse ejendomme kan således suppleres efter lovens § 13, og fortrinsstilling kan også gøres gældende for en sådan ejendom.

§ 44. Fortrinsstilling til suppleringsjord efter reglerne i lovens § 13, stk. 3-5, kan kun gøres gældende i forbindelse med erhvervelse af suppleringsjord, hvorved ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år (den primære ansøger) ved erhvervelsen vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt. Ved arealgrænsen medregnes ikke fradragsarealer, jf. lovens § 13, stk. 6. Fortrinsstilling kan kun gøres gældende over for de arealer, der søges erhvervet (af den primære ansøger), og som kan sammenlægges efter reglerne i lovens § 13, stk. 2, med en landbrugsejendom, hvis ejer har fremsat ønske om suppleringsjord. Fortrinsreglerne gælder ikke i situationer, hvor den primære ansøger i forvejen er lovlig ejer af de ejendomme, der indgår i jordomlægningen.

Stk. 2. Hvis det af ansøgningen fremgår, at suppleringsjorden er frigjorte arealer efter reglerne i lov om ophørsstøtte til jordbrugere (lov nr. 1106 af 22. december 1993 som ændret ved lov nr. 396 af 14. juni 1995), skal ansøgere, der ønsker en fortrinsstilling, jf. lovens § 13, stk. 4, dokumentere, at de opfylder betingelserne til overtagere efter fornævnte lov. Fortrinsstilling kan kun gøres gældende, hvis betingelserne for ophørsstøtte er opfyldt for alle de arealer, der ønskes afhændet.

Stk. 3. Fortrinsstilling for en bedrift med en animalsk produktion kan efter reglerne i lovens § 13, stk. 5, kun gøres gældende, hvis der er tale om et aktuelt behov for suppleringsjord beregnet efter reglerne i § 42, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Fortrinsstilling for en bedrift med en væsentlig specialproduktion kan efter reglerne i lovens § 13, stk. 5, kun gøres gældende, hvis der er tale om en virksomhed som væksthusgartneri, planteskole, frugtplantage, bærproduktion eller specialiseret grøntsagsproduktion med særlige krav til jordbonitet, sædskifte m.v. Det er tillige en forudsætning, at der er foretaget store investeringer i driftsbygninger, anlæg m.v., og at der er et aktuelt behov for og ønske om suppleringsjord for at sikre en bedre udnyttelse af produktionsapparatet.

Stk. 5. Jordbrugskommissionen foranlediger på ansøgerens bekostning foretaget offentlig bekendtgørelse i lokale aviser med henblik på undersøgelse af, om der er ønsker om suppleringsjord. Der fastsættes en frist på 4 uger, inden for hvilken ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 3-5, skal henvende sig til jordbrugskommissionen med tilbud om køb af suppleringsjord. De pågældende skal afgive oplysninger og tilbud om køb med prisangivelse på et særligt erklæringsskema (naboerklæring). Prisen skal svare til sædvanlig handelspris for landbrugsjord af tilsvarende bonitet i området. Jordbrugskommissionen afgør ud fra de afgivne oplysninger, om de pågældende er berettigede til en fortrinsstilling, herunder om den tilbudte pris giver grundlag for en fortrinsstilling.

Stk. 6. Vurderingen af, om der er tale om en fortrinsstilling til suppleringsjord, skal ske på grundlag af de berørte ejendommes jordtilliggende, husdyrhold og produktionsapparat m.v. på tidspunktet for erhvervelsen, medmindre der er tale om ganske særlige forhold, jf. § 42, stk. 2. Det gælder både for den primære ansøger og for ejere af nærliggende landbrug, der har fremsat ønske om suppleringsjord. Det gælder som hovedregel også uanset om der måtte være sket ændringer af ejendommenes jordtilliggende, husdyrhold m.v. under sagens behandling. Fortrinsstilling til suppleringsjord bortfalder dog, hvis den primære ansøger ikke længere overskrider arealgrænsen på 70 ha, f.eks. ved frasalg af jorder.

Stk. 7. Ved sager om jordfordeling, der behandles efter reglerne i lov om jordfordeling mellem landejendomme (lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994), gælder reglerne om annoncering i § 3, stk. 5-7, i bekendtgørelse nr. 78 af 1. februar 1995 om gennemførelse af jordfordeling.

Stk. 8. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at der ikke skal foretages undersøgelse af, om der er ønsker om suppleringsjord, hvis kommissionen finder, at der er tale om en ubetydelig overskridelse af arealgrænsen på 70 ha, eller at det på grund af særlige lokale forhold, herunder lokalplan og lignende, er helt klart, at der ikke er ejere af nærliggende ejendomme, der kan gøre krav på en fortrinsstilling til suppleringsjord.

Stk. 9. Er der flere ansøgere, der, afhængig af om reglerne i lovens § 13, stk. 3, 4 eller 5, finder anvendelse, opfylder de respektive betingelser for en fortrinsstilling til suppleringsjord, anses de for at være ligeberettigede.

Stk. 10. Hvis jordbrugskommissionen finder, at betingelserne for fortrinsstilling er opfyldt, må parterne selv træffe aftale om de nærmere vilkår for erhvervelsen. Hvis parterne ikke kan blive enige, skal jordbrugskommissionen fastsætte den pris, der skal være afgørende for, om der er en fortrinsstilling, jf. lovens § 13, stk. 3, nr. 4. Kommissionen kan også bestemme størrelsen og afgrænsningen af det areal, hvortil der er fortrinsstilling.

Stk. 11. Jordbrugskommissionen kan endvidere bestemme, at ønsker om suppleringsjord ikke imødekommes, uanset om betingelserne for en fortrinsstilling er opfyldt, hvis den fortrinsberettigede kun ville kunne få dækket en ubetydelig del af sit arealbehov, inden 70 ha-grænsen overskrides, og arealet ikke grænser til ejendommen. Det samme gælder, hvis der kun kan gøres fortrinsstilling gældende overfor et ubetydeligt areal.

§ 45. Fradrag af arealer efter lovens § 13, stk. 6, kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller fra en praktiserende landinspektør. Fradrag af arealer kan alene ske, når der er tale om skovarealer, der er pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder, moser, heder, klitter, klippearealer og lign. Størrelsen og karakteren af de enkelte delarealer skal angives. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan også fradrages.

Stk. 2. Der kan ikke ske fradrag af arealer, der nok er udyrkbare, men som udgør en naturlig bestanddel af en landbrugsejendom, f.eks. læbælter, hegn, diger, skrænter, markveje, grøfter, vandhuller, bebyggede arealer, gårdsplads og have. Der kan heller ikke ske fradrag af vedvarende græsningsarealer eller af arealer, der midlertidigt er ude af drift, f.eks. på grund af råstofindvinding, eller fordi der er indgået aftale om udtagning af jorderne (braklægning og naturpleje m.m.).

§ 46. Sammenlægning kan tillades i videre omfang efter lovens § 13, stk. 7, når forholdene taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder navnlig jordernes bonitet, ejendommenes beboelses- og driftsbygninger, og om sammenlægningen fører til en i øvrigt velarronderet ejendom. Der kan også tages hensyn til, om der er andre, der opfylder betingelserne for at erhverve suppleringsjord, og som er interesseret i suppleringsjord til deres bedrift.

Stk. 2. Ved vurderingen bør følgende retningslinier iagttages

1) Arealbegrænsningerne i lovens § 13, stk. 1 og stk. 2, nr. 3, kan fraviges i mindre omfang under hensyn til jordernes bonitet eller på grund af ganske særlige forhold. Der må dog lægges vægt på at modvirke dannelsen af større jordbesiddelser.

2) Afstandsgrænsen på 2 km kan fraviges i et vist omfang, når særlige forhold taler for det, f.eks. hvor der er tale om mindre arealer, der grænser til køberens ejendom, herunder lodder af denne, eller hvor der er tale om områder med en særlig ejendomsstruktur med stor afstand mellem jorder og landbrugsbygninger, og hvor der ikke er andre, bedre beliggende landbrugsejendomme, der har ønske om suppleringsjord. Det samme gælder ved jordfordeling, hvor overskridelse af 2 km grænsen i enkelte tilfælde kan være nødvendig for at opnå en tilfredsstillende samlet løsning.

3) Sammenlægning, der medfører færdsel til dyrkningsjorder ad eller tværs over veje med årsdøgntrafik over 1500 biler, jf. de i § 47 nævnte regler, kan tillades i et vist omfang. Der skal herved lægges vægt på, at der er tale om færdsel ad en kortere vejstrækning, og at der i øvrigt er gode oversigtsforhold for den tværgående landbrugstrafik.

4) Vejafstanden fra bygningerne til græsningsarealer og arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi kan i et vist omfang godkendes ud over 5 km, jf. de i § 47 nævnte regler.

5) Vejafstanden fra bygningerne til fredskovsarealer kan i et vist omfang godkendes ud over 10 km, jf. de i § 47 nævnte regler.

§ 47. I medfør af lovens § 13, stk. 8 , er ved bekendtgørelse nr. 774 af 24. august 1994 om udstykningssager m.v. vedrørende landbrugsejendomme fastsat regler, hvorefter nærmere angivne jordomlægninger efter lovens § 13 kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Stk. 2. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en jordomlægning kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, f.eks. ved henvendelse fra naboer, der mener at kunne gøre krav på en fortrinsstilling til suppleringsjord, skal jordbrugskommissionen tage sagen op til nærmere undersøgelse. I øvrigt finder bestemmelserne om tvivlstilfælde i cirkulærets § 15, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 48. Udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger efter lovens § 14, stk. 1 , kan kun tillades, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der lægges vægt på,

1) at både den nye landbrugsejendom og restejendommen kan danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, og

2) at erhvervelsesbetingelserne i lovens § 16, stk. 1 eller 2, er eller vil blive opfyldt.

Stk. 2. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger finder bestemmelserne i § 28 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med bestående bygninger skal der lægges vægt på,

1) at der findes fornødne beboelses- og driftsbygninger på såvel den nye landbrugsejendom som restejendommen, og

2) at erhvervelsesbetingelserne i lovens § 16, stk. 1 eller 2, er eller vil blive opfyldt.

§ 49. Nedlagte landbrug og fritliggende beboelsesejendomme kan efter lovens § 14, stk. 2, tillades oprettet som nye selvstændige landbrugsejendomme ved supplering op over arealgrænsen på 2 ha i lovens § 3, stk. 1. Det er normalt en forudsætning,

1) at jorderne grænser til bygningslodden,

2) at der findes fornødne beboelses- og driftsbygninger på ejendommen, således at der ikke umiddelbart er behov for at opføre nye bygninger,

3) at ansøgeren opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom efter lovens § 16, stk. 1 eller 2,

4) at der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der har ønske om og behov for arealet for at skabe harmoni i en bedrift med en animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggende i en bedrift med en væsentlig specialproduktion, jf. lovens § 13, stk. 3-5, og

5) at der ikke er risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan på ansøgerens bekostning foretage offentlig bekendtgørelse i lokale aviser med henblik på undersøgelse af suppleringsjordsbehov, jf. § 44, stk. 5, hvis kommissionen finder, at arealet under hensyn til dets størrelse og beliggenhed m.v. kan have interesse som suppleringsjord for ejere af nærliggende landbrugsejendomme, jf. også § 44, stk. 8.

§ 50. Bestemmelserne i lovens § 16, § 17, stk. 1 og 2, samt § 17 a, stk. 1, omhandler de situationer, hvor en person kan erhverve en hel landbrugsejendom i landzone uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal erhververen afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et særligt skema i forbindelse med erhvervelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 2. Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde medfører, at EFTA-landenes borgere med undtagelse af Schweiz kan erhverve landbrugsejendomme på lige fod med EF-borgere. Aftalen omfatter pr. 1. januar 1995 Island, Liechtenstein og Norge.

§ 51. Kravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 4, og stk. 3, nr. 2, om at erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen skal tage fast bopæl på ejendommen, regnes normalt fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale om erhvervelsen, jf. iøvrigt §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav i henhold til landbrugsloven.

Stk. 2. Kravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, nr. 3, om, at erhververen selv skal drive ejendommen, skal normalt opfyldes samtidig med bopælskravet, jf. stk. 1.

§ 52. Kravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 6, og stk. 3, nr. 3, om, at erhververen skal have en landmandsuddannelse, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav m.v., skal i forbindelse med afgivelse af erklæring efter § 50 dokumenteres ved attestation fra jordbrugskommissionen.

Stk. 2. Erhververen skal over for jordbrugskommissionen afgive erklæring på et særligt skema (uddannelsesattest) om hvilke betingelser, der er opfyldt, og forevise dokumentation herfor. Dokumentation kan ske i form af eksamens-, uddannelses- eller kursusbeviser, anbefalinger, lønsedler, selvangivelser, skøder eller forpagtningskontrakter m.v.

Stk. 3. Er betingelserne opfyldt, påtegner jordbrugskommissionen uddannelsesattesten. Hvis erhververen har afgivet erklæring om at have drevet en jordbrugsbedrift (uddannelsesattestens pkt. 2.4 eller 2.5), skal jordbrugskommissionen anføre, at attesten er gyldig i indtil 6 måneder efter jordbrugskommissionens attestation.

Stk. 4. Når uddannelsesattest ønskes af en person, der er statsborger i et land, hvis borgere i medfør af De Europæiske Fællesskabers regler eller aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes regler, jf. § 50, stk. 2, har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark, kan attesten påtegnes, hvis et af de i § 1, stk. 3, i fornævnte bekendtgørelse om uddannelseskrav m.v. anførte krav er opfyldt. Hvis den pågældende fremlægger bevis for en udenlandsk jordbrugsuddannelse, kan sagen i tvivlstilfælde forelægges Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet) til udtalelse.

Stk. 5. En person, der er medejer af en landbrugsejendom, jf. lovens § 18a, kan ikke umiddelbart opnå godkendelse af uddannelseskravene i uddannelsesattestens pkt. 2.4 eller 2.5. Den pågældende kan dog efter en konkret vurdering opnå godkendelse af sin uddannelse. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om den pågældende

1) har deltaget aktivt i driften af ejendommen i et omfang, der i forhold til ejendommens størrelse og antallet af medejere svarer til de almindelige uddannelseskrav, og

2) har haft fast bopæl på ejendommen eller i umiddelbar nærhed af ejendommen.

§ 53. Kravet i lovens § 16, stk. 3, nr. 4, om, at den erhvervede ejendoms jorder skal ligge inden for en vejafstand på 10 km fra den ejendom, hvor ejeren bor, regnet som anført i lovens § 9, stk. 1, nr. 1, indebærer, at ejendommene til enhver tid skal kunne drives sammen efter reglerne i lovens § 9, stk. 1, medmindre der kan meddeles dispensation efter cirkulærets § 66.

Stk. 2. En landbrugsejendom, der alene omfatter vedvarende græsningsarealer, fredskovsarealer og arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi, omfattes også af afstandsreglen på 10 km, uanset henvisningen i lovens § 16, stk. 3, nr. 4, til lovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Bopælskravet efter lovens § 16, stk. 3, nr. 2, skal være opfyldt på en af de samdrevne ejendomme, jf. stk. 1, i mindst 8 år efter erhvervelsen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven, således at betingelserne for samdrift i lovens § 9, stk. 1, til enhver tid er opfyldt.

§ 54. Fradrag af arealer efter lovens § 16, stk. 4, kan kun ske ved attestation fra jordbrugskommissionen eller en praktiserende landinspektør. Se § 45.

§ 55. Bestemmelsen i lovens § 17, stk. 1, om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom ved deling af fællesbo kan kun anvendes, hvis der er tale om deling af hele boet. Denne bestemmelse kan typisk finde anvendelse ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, men kan også anvendes ved fuldstændig deling af fællesbo ved ægtepagt.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 17, stk. 2, omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom, hvorved en arving får en landbrugsejendom udlagt af et bo, eller ved at de øvrige arvinger giver arveafkald eller købes ud. Den i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, nævnte frist på 2 år for opfyldelse af bopælskravet regnes fra tidspunktet for arveudlægget.

§ 56. En landbrugsejendom anses efter lovens § 17, stk. 3, for i længere tid at have været i en slægts eje, når den har været i slægtens eje i 3 generationer eller mere.

Stk. 2. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 17, stk. 3, fra bestemmelsen i lovens § 17, stk. 2, nr. 1, om arveladers eller dennes ægtefælles ejertid og alder ved erhvervelsen, hvis særlige forhold taler for det, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse, jf. § 58, stk. 4.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17, stk. 2, nr. 2, om statsborgerskab efter reglerne i § 61.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i § 62. Der kan endvidere meddeles dispensation (udsættelse) fra bopælskravet, hvis

1) ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, jf. stk. 1,

2) erhververen har en nær personlig tilknytning til ejendommen, og

3) erhververen sandsynliggør, at bopælspligten vil blive opfyldt inden for en nærmere angivet frist, f.eks. fordi der på det angivne tidspunkt indtræder væsentlige ændringer i ansøgerens forhold.

Stk. 5. Der kan meddeles en kortere dispensation (udsættelse) fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, hvis erhververen på grund af uddannelse eller arbejdsforhold midlertidigt er forhindret i at opfylde bopælskravet, jf. også § 62, stk. 6.

Stk. 6. Der kan endvidere meddeles dispensation (udsættelse) fra bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, hvis arveladers ægtefælle fortsat ønsker at bo på ejendommen. En tilladelse skal normalt betinges af, at arvingen straks tager bopæl på ejendommen, når arveladers ægtefælle fraflytter ejendommen efter udløbet af den i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, nævnte 2-års frist.

Stk. 7. Hvis en arving, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 17, ikke har til hensigt at opfylde bopælskravet i lovens § 17, stk. 2, nr. 3, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter arveudlægget.

Stk. 8. Den i lovens § 17, stk. 3, 3. pkt., nævnte dispensationsregel vedrørende bopælskravet skal administreres restriktivt.

Stk. 9. Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation (udsættelse) fra bopælskravet skal normalt betinges af, at ejendommen eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 9-12, medmindre erhververen har fast bopæl i nærheden af ejendommen, jf. cirkulærets § 20, stk. 2.

Stk. 10. Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation (udsættelse) fra bopælskravet efter stk. 4 og 5 skal endvidere normalt betinges af, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation.

Stk. 11. Den i lovens § 17, stk. 3, omhandlede 15-års frist for opfyldelse af bopælskravet skal administreres strengt ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse efter stk. 4 og 5.

§ 57. Bestemmelserne i lovens § 17a, stk. 1, omfatter også erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom i forbindelse med en tvangsauktion, hvor erhververen

1) er den hidtidige ejers ægtefælle, eller

2) er beslægtet med den hidtidige ejer i ret op- eller nedstigende linie.

§ 58. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 17a, stk. 2, fra den i lovens § 17a, stk. 1, nævnte familiekreds ved overdragelse i et papirløst samlivsforhold, hvis forholdet er af ægteskabslignende karakter. Herved forudsættes normalt,

1) at samlivet har bestået i mindst 2 år, eller

2) at de samlevende har fælles børn.

Stk. 2. Hvis betingelserne i lovens § 17a i øvrigt er opfyldt, kan der endvidere efter omstændighederne meddeles dispensation fra familiekredsen, hvis der er tale om

1) overdragelse til eller fra stedbørn og plejebørn, eller

2) overdragelse til f.eks. søskende, søskendebørn og andre nære slægtninge samt svigerbørn.

Stk. 3. Ved behandlingen af ansøgning om dispensation fra familiekredsen skal der lægges vægt på, om ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, jf. § 56, stk. 1, og om ansøgeren har en nær personlig tilknytning til ejendommen.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 1, om overdragerens eller dennes ægtefælles ejertid og alder ved erhvervelsen, hvis særlige forhold taler for det, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om overdrageren eller dennes ægtefælle har erhvervet ejendommen i en relativ ung alder, og om overdragelsen skyldes uforudseelige, ekstraordinære forhold, eller

2) om overdrageren eller dennes ægtefælle har været ejer af ejendommen gennem en længere årrække efter det fyldte 67. år.

Stk. 5. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 2, om alder . Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 6. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 3, om antal ejendomme efter retningslinierne i §§ 68-72. Herudover kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra den nævnte bestemmelse. Ved vurderingen heraf skal der lægges vægt på,

1) om ejendommen gennem længere tid har været i slægtens eje, jf. § 56, stk. 1,

2) om erhververen har en nær personlig tilknytning til ejendommen og de i forvejen ejede ejendomme, og

3) om der indgår et betydeligt gavemoment i overdragelsen.

Stk. 7. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 4, om statsborgerskab efter reglerne i § 61.

Stk. 8. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 17a, stk. 1, nr. 5, om fast bopæl efter retningslinierne i § 56, stk. 4, 5 og 8-11.

Stk. 9. Der kan endvidere meddeles dispensation (udsættelse) fra bopælskravet i lovens § 17a, stk. 1, nr. 5, hvis overdrageren eller dennes ægtefælle fortsat ønsker at bo på ejendommen. En tilladelse skal normalt betinges af, at erhververen straks tager bopæl på ejendommen, når overdrageren eller dennes ægtefælle fraflytter ejendommen efter udløbet af den i lovens § 17a, stk. 1, nr. 5, nævnte 2-års frist, jf. også § 56, stk. 6 og 9.

Stk. 10. Hvis en erhverver, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 17a, ikke har til hensigt at opfylde bopælskravet i lovens § 17a, stk. 1, nr. 5, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter erhvervelsen.

§ 59. De i lovens § 17b omhandlede landbrugsejendomme, der i tingbogen er noteret enten som »frikøbt« eller som »familieejendom«, kan overdrages inden for familien uden hensyn til antallet af ejendomme, som erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 2. Notering som familieejendom, jf. lovens § 17b, skal slettes ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved arv, overtagelse til hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo eller overdragelse til ægtefælle eller personer, der er beslægtede eller besvogrede med den hidtidige ejer i op- eller nedstigende linie eller i sidelinie så nær som søskende eller disses børn, jf. også stk. 7.

Stk. 3. Udstykning af en landbrugsejendom, der er noteret som familieejendom, medfører ingen ændring af ejendommens status som familieejendom, medmindre landbrugspligten ophæves på ejendommen.

Stk. 4. Hvis jordtilliggendet til en familieejendom forøges, skal noteringen slettes, jf. dog stk. 5. Denne bestemmelse gælder både supplering med landbrugspligtige jorder og med frie jorder.

Stk. 5. Notering som familieejendom skal ikke slettes, når en familieejendom suppleres efter reglerne i lovens § 13 med jord fra en anden familieejendom, der tilhører samme ejer. Tilsvarende gælder ved supplering med jord fra en landbrugsejendom, der er frikøbt efter § 11, stk. 1, i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme, og som tilhører samme ejer. Notering skal heller ikke slettes ved uvæsentlige arealforøgelser.

Stk. 6. I forbindelse med godkendelse af jordomlægninger vedrørende familieejendomme skal det udtrykkelig fremgå af godkendelsen, om noteringen i matriklen og tingbogen som familieejendom skal slettes eller bevares.

Stk. 7. Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde bestemme, at noteringen som familieejendom ikke skal slettes ved overdragelse af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 20 til et selskab, hvor den hidtidige ejer eller en person, som nævnt i stk. 2, har stemmeflertal.

Stk. 8. Jordbrugskommissionen skal sikre, at der i forbindelse med ændringer af familieejendomme sker de nødvendige ændringer og aflysninger af deklarationer vedrørende disse ejendomme.

§ 60. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om alder , jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

§ 61 . Der kan kun meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om statsborgerskab , jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 2, hvis erhververen har en særlig tilknytning til Danmark gennem ægteskab eller ved længere tids lovligt ophold her i landet eller lignende.

§ 62. Der kan kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt , jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 4. Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er fysisk umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet i lovens § 16, stk. 1, nr. 4, hvis

1) erhververen er forpagter af en landbrugsejendom og er forpligtet til at bo på den forpagtede ejendom,

2) den erhvervede ejendom ligger inden for en vejafstand på 10 km fra den forpagtede ejendom, beregnet som i lovens § 9, stk. 1, nr. 1,

3) erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens § 16, stk. 1 eller stk. 2, og

4) erhververen forpligter sig til at opfylde bopælskravet i mindst 8 år, enten ved fast bopæl på den forpagtede ejendom eller på den erhvervede ejendom.

Stk. 3. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse af indtræden af bopælskravet efter lovens § 16, stk. 1, nr. 4, i indtil 5 år, hvis

1) erhververen er bestyrer eller forvalter af en landbrugsejendom,

2) erhververen er forpligtet til at bo på ejendommen, og

3) erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens § 16, stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 4. Hvis jordbrugskommissionen ikke kan meddele tilladelse til samdrift af de i stk. 3 nævnte ejendomme, jf. § 35, kan en tilladelse efter stk. 3 betinges af, at ejendommen eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 9-12.

Stk. 5. Reglerne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis erhververen er forpagter af en landbrugsejendom, der ligger uden for den i stk. 2, nr. 2, nævnte afstand på 10 km.

Stk. 6. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med en kortere udsættelse af indtræden af kravet om bopælspligt efter lovens § 16, stk. 1, nr. 4, hvis erhververen

1) er under landmandsuddannelse, har gennemført en væsentlig del af denne og er fyldt 18 år, og

2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde kravene om bopælspligt og egen drift, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 7. Der kan meddeles en forlængelse på normalt op til 1 år ud over den i lovens § 16, stk. 1, nr. 4, nævnte 6-måneders frist for opfyldelse af bopælskravet, hvis det dokumenteres, at det er nødvendigt at foretage istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen, før indflytning på den erhvervede ejendom kan finde sted. Fristen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation.

Stk. 8. Hvis der inden udløbet af den 8-årige periode, som bopælspligten gælder, indtræder særlige forhold, der midlertidigt hindrer bopælspligtens opfyldelse, kan denne efter omstændighederne suspenderes. Afkortning af den nævnte 8-årige periode kan kun tillades i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 9. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om bopælspligt i tilfælde, hvor

1) ejendommens beboelsesbygning er udlejet,

2) ejendommen er bortforpagtet i sin helhed,

3) sælger eller en tidligere ejer har forbeholdt bopælsret for sig selv eller andre, eller

4) der består et aftægtsforhold vedrørende beboelsesbygningen.

§ 63. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om egen drift , jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor der kan dispenseres fra uddannelseskravet efter reglerne i § 64, stk. 2, eller hvor ejendommens størrelse og karakter taler for det, jf. § 64, stk. 1.

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse i en kortere periode af indtræden af kravet om egen drift, hvis

1) forpagtningsaftale på den erhvervede ejendom er indgået af den hidtidige ejer, eller

2) omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse.

§ 64. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation efter lovens § 18, stk. 2, fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der kræves i § 16, stk. 1, nr. 6, må antages at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom, eller når forholdene i øvrigt taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder såvel erhververens kvalifikationer som ejendommens størrelse og karakter. Der kan også tages hensyn til, om der i området er efterspørgsel efter landbrugsejendomme af den omhandlede størrelse og karakter fra erhververe, der opfylder uddannelseskravene, eller om der er efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med nærliggende landbrugsejendomme. Tilladelse kan således efter omstændighederne bl.a. meddeles, hvis

1) erhververen har været beskæftiget i væsentligt omfang i ægtefællens landbrugsbedrift i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, og bedriften opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav m.v.,

2) erhververen har en uddannelse eller erfaring inden for en specialproduktion som pelsdyravl, hjorteavl og lignende, og den pågældende ejendom er særligt egnet til en sådan specialproduktion,

3) erhververen har en anden uddannelse, der må anses for velegnet til brug for driften af den pågældende ejendom, eller

4) der i øvrigt er særlige forhold hos erhververen og ved den erhvervede ejendom, der taler for en tilladelse.

Stk. 2. Der kan desuden meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra uddannelseskravet, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 6, hvis erhververen

1) er under landmandsuddannelse, har gennemført en væsentlig del af denne og er fyldt 18 år, og

2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde kravene om bopælspligt og egen drift, jf. lovens § 16, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 3. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med fravigelse af kravene i § 1, stk. 4, (bestyrerreglen) i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven, herunder kravet om, at erhververen i en periode på mindst 4 år ikke må være ejer af anden landbrugsejendom. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

§ 65. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af mere end en landbrugsejendom (ejendom nr. 2 eller 3), jf. lovens § 16, stk. 3, med dispensation fra kravet om alder, statsborgerskab, fast bopæl, egen drift og uddannelse efter retningslinierne i stk. 2-4.

Stk. 2. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om alder og statsborgerskab, jf. lovens § 16, stk. 3, nr. 1.

Stk. 3. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om fast bopæl. Der kan dog meddeles dispensation i situationer, hvor erhververen er forpagter, bestyrer eller forvalter på en landbrugsejendom eller under landmandsuddannelse, jf. § 62, stk. 2,3,5 og 6, såfremt erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens § 16, stk. 3.

Stk. 4. Der kan meddeles dispensation fra kravet om egen drift og om uddannelse efter reglerne i §§ 63 og 64.

§ 66. Der kan i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med en mindre overskridelse af afstandsgrænsen på 10 km, jf. lovens § 16, stk. 3, nr. 4.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om afstandsgrænsen på 10 km kan fraviges, skal der lægges vægt på,

1) om udvidelse af en bestående gartnerivirksomhed stiller særlige krav til jordbonitet eller produktionsapparatet på den erhvervede ejendom,

2) om den hidtil ejede landbrugsejendom ligger nær kyster, større skove eller byer m.v., således at mulighederne for at købe ejendom nr. 2 eller 3 er stærkt begrænset, eller

3) om der er tale om en midlertidig situation, jf. §§ 68 og 69, eller en situation, der er omfattet af reglerne i lovens § 18, stk. 4, jf. cirkulærets § 71.

§ 67. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet i § 16, stk. 3, nr. 5, om, at højst en af de efter erhvervelsen ejede landbrugsejendomme er uden bygninger .

§ 68. Der kan i visse tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 18 til erhvervelse af ejendom nr. 2 eller 3 med dispensation fra reglerne i lovens § 16, stk. 3, nr. 3-6, jf. cirkulærets §§ 66 og 72, hvis

1) erhververen forpligter sig til senest 1 år efter erhvervelsen at afhænde den eller de hidtil ejede ejendomme,

2) erhververens hidtil ejede ejendomme ifølge godkendt planlægning kan forventes inddraget i byzone eller sommerhusområde og taget i anvendelse til de planlagte ikke-jordbrugsmæssige formål i nær fremtid, eller

3) erhvervelsen sker med henblik på senere overdragelse til en søn eller datter, der er fyldt 18 år, er under landmandsuddannelse og har gennemført en væsentlig del af denne, og overdragelsen skal finde sted umiddelbart efter afslutningen af uddannelsen, jf. desuden § 70, stk. 4.

Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1 skal tidsbegrænses og betinges af vilkår i overensstemmelse med de forudsætninger, der er grundlag for afgørelsen.

§ 69. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 3, til at erhverve midlertidig adkomst på mere end 3 landbrugsejendomme skal normalt betinges af, at erhververen inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen gennemfører sammenlægning efter lovens § 13 eller afhænder en af sine andre landbrugsejendomme.

Stk. 2. Ved erhvervelse af midlertidig adkomst på ejendom nr. 4 med henblik på sammenlægning med en af ejerens andre landbrugsejendomme efter lovens § 13 gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, når erhververen, dennes ægtefælle og børn under 18 år vil blive ejer eller medejer af mere end 70 ha med landbrugspligt, jf. § 44.

Stk. 3. Ved erhvervelse af midlertidig adkomst på ejendom nr. 4 med henblik på afhændelse af en af ejerens andre landbrugsejendomme gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, når arealet af de 3 ejendomme, som ejeren ønsker at beholde, tilsammen overstiger 70 ha, jf. § 72.

§ 70. Der kan kun i ganske særlige tilfælde efter lovens § 18 meddeles en person tilladelse til varigt at være ejer eller medejer af mere end 3 landbrugsejendomme .

Stk. 2. Som et særligt tilfælde, jf. stk. 1, kan anses specialproduktioner, såsom gartneri- og planteskolevirksomhed, der er underlagt ganske særlige krav til jordbonitet eller til produktionsapparatet på den erhvervede ejendom.

Stk. 3. En tilladelse, jf. stk. 1 og 2, skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes inden en vis frist, hvis specialproduktionen ophører.

Stk. 4. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til at erhverve ejendom nr. 4 med henblik på senere overdragelse til en søn eller datter under landmandsuddannelse.

§ 71. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravene i § 16 i særlige situationer, hvor forholdene taler for det. I disse situationer kan reglerne i §§ 62-70 og § 72 fraviges ud fra en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens § 18, stk. 4, skal der lægges vægt på,

1) at tilgodese de hensyn, der generelt søges varetaget ved region-, kommune- og lokalplanlægningen, jf. cirkulærets § 6, stk. 2,

2) at der foreligger særlige samfundsmæssige forhold, der taler for, at ejendommen erhverves til det pågældende formål,

3) at de påtænkte aktiviteter er godkendt og anbefalet af andre myndigheder, og ejendommens karakter og størrelse gør den velegnet til formålet, og

4) at det godtgøres, at ejendommen i nær fremtid skal anvendes til det pågældende formål.

Stk. 3. En tilladelse skal normalt tidsbegrænses og betinges af,

1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme, normalt inden 1 år efter erhvervelsen,

2) at jorderne drives jordbrugsmæssigt, indtil de tages i brug til det påtænkte formål, eventuelt ved bortforpagtning efter reglerne i lovens §§ 9-12, og

3) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation, normalt ikke over 5 år, anvendes til formålet, eller hvis den omhandlede anvendelse ophører.

Stk. 4. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 1, kan navnlig meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis skal anvendes til bymæssige formål m.v., og dele af ejendommen ligger

1) i byzone, sommerhusområde eller inden for en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan, jf. lovens § 4, stk. 1, nr. 1, eller

2) inden for et område, der i kommuneplanen er udlagt til bymæssige formål m.v.

Stk. 5. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 2, kan meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis agtes anvendt til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det gælder navnlig tilfælde, hvor ejendommen helt eller delvis

1) skal anvendes til udnyttelse af råstofforekomster i jorden, og tilladelse til råstofindvinding er eller vil kunne forventes meddelt i nær fremtid,

2) skal drives som en specialiseret jordbrugsvirksomhed af industriel karakter, f.eks. pelsdyrfarm, hestestutteri eller dambrug i et omfang, der forudsætter tilladelse efter lovens § 7, stk. 6, jf. § 7b, eller

3) skal drives som en virksomhed af ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. golfbane, rideskole, hestepension eller lign. større anlæg til almene rekreative formål m.v.

Stk. 6. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 3, kan meddeles i tilfælde, hvor det godtgøres, at der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor stk. 2, der taler for, at ejendommen erhverves med henblik på anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål.

Stk. 7. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 4, kan meddeles, når særlige forhold taler for det. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor en ejendom, eventuelt med undtagelse af mindre arealer, skal anvendes til skovbrug, der opfylder betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 4, jf. cirkulærets § 12. Bestemmelsen skal i øvrigt administreres restriktivt.

Stk. 8. Tilladelse efter lovens § 18, stk. 4, nr. 4, kan endvidere meddeles i tilfælde, hvor ganske særlige familiemæssige eller sociale hensyn taler for det, f.eks. i forbindelse med tvangsauktion, hvor erhververen er i nær familie med den hidtidige ejer af ejendommen, og hvor denne fortsat skal bo på ejendommen og forestå driften. Tilladelsen skal betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen genafhændes, når den pågældende fraflytter ejendommen.

§ 72. Tilladelse til erhvervelse af ejendom nr. 2 eller 3, hvorved det samlede areal af de landbrugsejendomme, som erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år vil blive ejer eller medejer af, vil overstige 70 ha, skal meddeles efter lovens § 18 stk. 6-8 , hvis jordbrugskommissionen efter undersøgelse af ønsker om suppleringsjord finder, at der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der ønsker suppleringsjord, og som opfylder betingelserne for en fortrinsstilling, jf. lovens § 13, stk. 3-4, og cirkulærets § 44.

Stk. 2. Hvis ansøgeren selv har behov for arealet for at skabe harmoni i sin bedrift mellem besætning og jordtilliggende, kan fortrinsstilling for en anden bedrift med en animalsk produktion kun gøres gældende, hvis der er tale om en væsentlig animalsk produktion, og hvis der er tale om et aktuelt behov for suppleringsjord beregnet efter reglerne i § 42, stk. 1 og 2. Kravet om en væsentlig animalsk produktion indebærer bl.a., at ikke-erhvervsmæssigt husdyrhold ikke kan danne grundlag for en fortrinsstilling.

Stk. 3. Hvis ansøgeren selv har behov for arealet for at skabe harmoni i sin bedrift mellem besætning og jordtilliggende, kan fortrinsstilling for en anden bedrift med en væsentlig specialproduktion kun gøres gældende, hvis der er tale om en virksomhed som nævnt i § 44, stk. 4.

§ 73. Bestemmelserne i lovens § 18a omhandler situationer, hvor flere personer erhverver en hel landbrugsejendom i landzone i fællesskab, og hvor en person erhverver en anpart i en landbrugsejendom, uanset anpartens størrelse. Hvis betingelserne i § 18a, stk. 1-3, er opfyldt, kræver erhvervelsen ikke tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal erhververen afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et særligt skema i forbindelse med erhvervelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 2. Kravet om, at en anpartshaver, der ejer mindst 1/5 af ejendommen (ankermanden), skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser, jf. lovens § 18a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, skal opfyldes ved enhver erhvervelse af en anpart, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 770 af 24. august 1994 om uddannelseskrav og bopælskrav m.v. i henhold til landbrugsloven.

Stk. 3. Bopælskravet for en ny ankermand anses ikke for opfyldt ved, at denne i en periode på 8 år har været medejer af den pågældende landbrugsejendom, medmindre vedkommende i denne periode har haft fast bopæl på ejendommen.

§ 74. Erhvervelse af en anpart efter lovens § 18a, stk. 1, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo eller ved arv fra ægtefælle kan ske uden betingelser efter samme retningslinier som ved overtagelse af en hel ejendom i de nævnte situationer, jf. lovens § 17 og cirkulærets § 55.

Stk. 2. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 18a, stk. 1, hvorved erhververen vil blive ejer eller medejer af mere end en landbrugsejendom, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 18, stk. 6-8, og cirkulærets § 72, kun i de situationer, hvor den pågældende som ankermand selv skal opfylde betingelserne i § 16, jf. § 18.

§ 75. Kravet i lovens § 18a, stk. 2, nr. 2, om lovlig adkomst kan opfyldes ved, at den pågældende enten har været lovlig ejer af hele ejendommen eller hidtil har opfyldt betingelserne som ankermand på ejendommen.

Stk. 2. Kravet i lovens § 18a, stk. 2, nr. 3 , om, at anpartshavere, der ikke bor på ejendommen, skal deltage i den daglige drift og have fast bopæl højst 10 km fra ejendommen, indebærer, at også ejendomme under 30 ha skal drives af fællesskabet, hvis en eller flere af anpartshaverne ikke bor på ejendommen. Afstanden på 10 km regnes ad den benyttede vej, jf. lovens § 9, stk. 1, nr. 1. Ejendommens jorder må ikke bortforpagtes.

§ 76. Erhvervelse af en landbrugsejendom efter bestemmelsen i lovens § 18a, stk. 3 , kan kun ske, hvis

1) ejendommen erhverves af en kreds af anpartshavere som i forvejen sammen ejer en eller to landbrugsejendomme i samme indbyrdes ejerforhold,

2) ingen af anpartshaverne herudover er ejer eller medejer af anden landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, og

3) den anpartshaver, der opfylder betingelserne i lovens § 18a, stk. 2, nr. 2 (ankermanden), opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, også under hensyn til reglerne om fortrinsstilling i § 72, jf. § 82, stk. 2.

§ 77. I medfør af lovens § 18a, stk. 4, er udarbejdet bekendtgørelse nr. 598 af 11. juli 1995 om landbrugsfællesskaber. Efter bekendtgørelsens § 5 kan jordbrugskommissionen meddele tilladelse til, at deltagere i et fællesskab i sameje erhverver ejendomme, der er eller vil blive omfattet af den fælles drift, hvis mindst en af deltagerne i driftsfællesskabet er lovlig ejer af ejendommen eller opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, også under hensyn til reglerne om fortrinsstilling i § 72.

Stk. 2. Tilladelse skal gives efter de retningslinier, der fremgår af cirkulærets § 87.

§ 78. Begrebet medejer i lovens § 18a, stk. 5, omfatter i situationer, hvor der er tale om et selskab efter lovens § 20, kun den person, der ejer aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet. De øvrige investorer i selskabet anses ikke som medejere, uanset om deres aktier eller anparter repræsenterer 1/5 eller derover af kapitalen i selskabet.

§ 79. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 18a, stk. 6 , dispensere fra bestemmelserne i § 18a, stk. 1-3. Der kan gives dispensation, jf. stk. 2, hvis der er tale om,

1) overdragelse af en anpart i en landbrugsejendom til en person, der i forvejen ejer en anpart i ejendommen, hvor erhververen opfylder de forpligtelser, der måtte påhvile sælgeren, jf. dog § 73, stk. 3, eller

2) erhvervelse af en anpart, der ville kunne erhverves lovligt uden tilladelse efter lovens § 18a, stk. 1-3, ved to handeler.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan forventes meddelt, medmindre særlige forhold taler imod. Afslag kan f.eks. meddeles i situationer, hvor en fravigelse af erhvervelsesbetingelserne for ankermanden vil

1) kunne tilsidesætte sigtet med bopælskravet, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, eller

2) kunne tilsidesætte reglerne for erhvervelse af to eller flere landbrugsejendomme, herunder fortrinsreglerne i lovens § 18, stk. 6-8.

Stk. 3. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 18, stk. 6-8, og cirkulærets § 72, gælder ikke i de situationer, hvor der kan gives dispensation efter stk. 1, nr. 1. Jordbrugskommissionen kan desuden i særlige tilfælde bestemme, at fortrinsstillingen til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, f.eks. hvis en person vil blive eneejer af en ejendom ved erhvervelse af en eller flere anparter.

Stk. 4. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom ved arv eller familiehandel efter lovens § 18a, stk. 1-3, kan der dispenseres efter de samme retningslinier, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens §§ 17, 17a og 18.

Stk. 5. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 1-3, om de betingelser, der skal opfyldes af ankermanden, kan gives efter de samme retningslinier, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens §§ 17, 17a og 18.

§ 80. Dispensation efter lovens § 18a, stk. 6, fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 1, med hensyn til personer, der i øvrigt opfylder kravene i lovens § 18a, stk. 1, men som på grund af deres antal eller andre særlige forhold ikke eller kun med betydelige vanskeligheder kan opfylde lovens krav om, at den, der skal opfylde kravene i lovens §§ 16, 17 eller 17a (ankermanden), skal eje mindst 1/5 af ejendommen, kan normalt gives ved at dispensere fra størrelsen af denne anpart, eventuelt kun midlertidigt.

Stk. 2. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 1, om, at en af anpartshaverne skal opfylde kravene i lovens §§ 16, 17 eller 17a, kan normalt gives, hvis erhvervelsen var lovlig efter de regler, der var gældende på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 3. Dispensation fra kravet i lovens § 18a, stk. 1, nr. 3, om, at erhververen efter erhvervelsen ikke må være ejer eller medejer af flere end 3 landbrugsejendomme, kan meddeles, når der er tale om arv af en anpart.

§ 81. Dispensation efter lovens § 18a, stk. 6, fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 2, om andelsbrug og bofællesskaber kan kun meddeles i tilfælde, hvor en fravigelse af reglerne ikke vil forringe mulighederne for fælles drift i overensstemmelse med hensigterne bag reglerne om etablering af andelsbrug og bofællesskaber.

Stk. 2. Der kan normalt ikke dispenseres fra bestemmelsen i lovens § 18a, stk. 2, nr. 1, om, at anpartshaverne ikke i forvejen må være ejere eller medejere af en anden landbrugsejendom, jf. dog § 77.

Stk. 3. Der kan normalt ikke dispenseres fra bestemmelsen i lovens § 18a, stk. 2, nr. 3, om, at hver enkelt af de øvrige anpartshavere enten skal tage fast bopæl på ejendommen, jf. herved cirkulærets § 17, stk. 2, nr. 3, eller deltage i den daglige drift. Dispensation fra afstandsreglen på 10 km kan meddeles, når forholdene taler for det, f.eks. hvor der er tale om en mindre overskridelse af afstandsgrænsen.

§ 82. Dispensation efter lovens § 18a, stk. 6, fra bestemmelserne i lovens § 18a, stk. 3, om erhvervelse af adkomst på yderligere en landbrugsejendom, kan ske efter de samme regler, som gælder for personers erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom, jf. §§ 66-72.

Stk. 2. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i § 72 finder tilsvarende anvendelse ved anpartshaveres erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom.

§ 83. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 18a, stk. 6 , til erhvervelse af en landbrugsejendom, hvor erhvervelsen sker med henblik på formål, der omfattes af lovens § 18, stk. 4, efter de retningslinier, der fremgår af cirkulærets § 71.

§ 84. Bestemmelserne i lovens § 20 omhandler de situationer, hvor et selskab kan erhverve og forblive ejer af en hel landbrugsejendom i landzone uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. I disse situationer skal selskabet afgive erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne på et særligt skema i forbindelse med erhvervelsen, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 771 af 24. august 1994 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens § 20 omfatter også aktie- og anpartsselskaber i andre lande inden for Det Europæiske Fællesskab eller lande, som har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. § 50, stk. 2. Det er en forudsætning, at selskaberne er registreret med en filial i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Kravet om stemmeflertal i selskabet skal i hele selskabets ejertid opfyldes af en person, der opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1 eller 2 (landmanden i selskabet). Kravet kan ikke opfyldes af to eller flere personer i fællesskab eller af et selskab.

Stk. 4. Kravet om, at den person, der har stemmeflertal i selskabet (landmanden i selskabet), skal eje mindst 10 pct. af selskabskapitalen, skal for så vidt angår selskaber, der har erhvervet en landbrugsejendom efter reglerne i § 20 i 1989-loven, opfyldes, når stemmeflertallet i selskabet efter den 1. september 1994 overgår til en anden person, der skal opfylde betingelserne i lovens §§ 16, 17, 17a eller 18.

Stk. 5. Kravet om fast bopæl skal opfyldes af den person, der har stemmeflertal i selskabet, i mindst 8 år efter selskabets erhvervelse af ejendommen. Hvis den pågældende person har lovlig adkomst på ejendommen, gælder 8 års reglen dog fra tidspunktet for den personlige erhvervelse.

Stk. 6. Når stemmeflertallet i selskabet overgår til en anden person, skal denne opfylde betingelserne i lovens §§ 16, 17, 17a eller 18, afhængigt af, om den nye deltager er i familie med den tidligere deltager, har fået stemmeflertal i forbindelse med arv eller har opnået dispensation efter lovens § 18, herunder for så vidt angår reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. Den pågældende skal opfylde bopælskravet i mindst 8 år.

Stk. 7. Med hensyn til kravet om egen drift gælder tilsvarende regler vedrørende opfyldelse af 8 års-perioden som i stk. 5 og 6. Kravet påhviler dog selskabet, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 2.

Stk. 8. Deltagerne i selskabet kan indgå aktionæroverenskomster, anpartshaveroverenskomster og andre aftaler i det omfang, de ikke strider mod lovgivningen, herunder de hensyn, der ligger bag landbrugslovens § 20, eller selskabets vedtægter. Det er en betingelse,

1) at landmanden i selskabet ejer aktier eller anparter, som umiddelbart i kraft af den stemmeret, der er tillagt de pågældende aktier eller anparter, repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet,

2) at landmanden i selskabet i kraft af sin stemmeflerhed træffer beslutning om de for ejendommens drift nødvendige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter,

3) at selskabet ikke kan tegnes uden om landmanden i selskabet for så vidt angår dispositioner, der angår den daglige drift af ejendommen,

4) at landmanden i selskabet i selskaber, hvor der er nedsat en bestyrelse eller en direktion, skal være medlem såvel af bestyrelsen, som af direktionen, og

5) at landmanden i selskabet i forbindelse med andre aktionærers eller anpartshaveres ret til overtagelse af aktier eller anparter skal være sikret et varsel på mindst 6 måneder.

Stk. 9. Ved anvendelse af lovens regler om samdrift, forpagtning, udstykning, sammenlægning og erhvervelse af mere end en landbrugsejendom, betragtes en landbrugsejendom, der ejes af et selskab i medfør af lovens § 20, på linie med en landbrugsejendom, der ejes personligt af den person, der besidder stemmeflertallet, jf. lovens § 18 a, stk. 5.

Stk. 10. Opfylder den person, der besidder stemmeflertallet i selskabet, ikke betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, for at selskabet kan erhverve en landbrugsejendom, kan der eventuelt meddeles dispensation efter lovens §§ 17, 17a eller 18, hvorefter selskabet kan erhverve ejendommen efter reglerne i lovens § 20, jf. også cirkulærets § 89.

Stk. 11. Opfylder et selskab, der har erhvervet en eller flere landbrugsejendomme efter lovens § 20, ikke længere betingelserne i lovens § 20, stk. 1 og 2, for at forblive ejer, f.eks. fordi stemmeflertallet i selskabet overgår til en anden person, der ikke opfylder betingelserne i lovens §§ 16-18, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, skal selskabet inden 6 måneder efter den nævnte ændring afhænde ejendommen. I situationer, hvor den pågældende landmand i selskabet vil blive ejer eller medejer af 2 eller flere landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 70 ha, gælder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens § 18, stk. 6-8.

Stk. 12. I medfør af lovens § 20, stk. 3, er ved bekendtgørelse nr. 773 af 24. august 1994 om selskabers indberetningspligt efter landbrugsloven fastsat regler, hvorefter selskaber har pligt til at indsende nærmere angivne oplysninger til Strukturdirektoratet som dokumentation for, at betingelserne i § 20 til enhver tid er opfyldt.

§ 85. Tilladelse til, at et selskab eller lign. erhverver en landbrugsejendom efter lovens § 21, kan meddeles i særlige situationer, hvor en række nærmere angivne betingelser skal opfyldes, jf. §§ 90-92, og i særlige situationer, hvor forholdene taler for det.

Stk. 2. Er der tale om en erhvervelse med henblik på jordbrugsmæssige formål, herunder skovbrug, kan der normalt kun meddeles tilladelse til erhvervelse i de situationer, der er nævnt i § 71, stk. 7, og §§ 86-92, medmindre der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. hensyn af almen samfundsmæssig karakter til bevaring af fredede bygningsværker og landskaber. Hvis selskabet i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom, skal der lægges vægt på de retningslinier, der fremgår af cirkulærets §§ 66-72.

Stk. 3. Er der tale om en erhvervelse med henblik på ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. til bymæssige formål eller råstofindvinding, eller til formål af almen samfundsmæssig karakter, kan der gives tilladelse til erhvervelse i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af lovens § 18, stk. 4, jf. cirkulærets § 71.

Stk. 4. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, skal normalt betinges af,

1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme, normalt inden 1 år efter erhvervelsen, og

2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, normalt 3 år, tages i brug til den påtænkte anvendelse, eller hvis den ikke længere anvendes til formålet.

Stk. 5. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, kan tidsbegrænses og betinges af, at der sikres jordbrugskommissionen indseende med

1) ændringer i selskabets vedtægter, den samlede kapital og deltagerkredsen, herunder fordeling af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, og

2) driften af ejendommen, herunder med selskabets regnskab.

Stk. 6. Der kan normalt kun gives tilladelse til, at et selskab midlertidigt erhverver en anpart i en landbrugsejendom, hvis særlige forhold taler for det. Der kan således gives tilladelse i de i §§ 91 og 92 nævnte situationer, hvis særlige økonomiske forhold taler for det, samtidig med at en fuldstændig selskabsovertagelse er afsluttet inden for en periode på højst 10 år.

§ 86. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, stk. 2, nr. 1, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, skal der lægges vægt på,

1) om anvendelsen er af en sådan karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af lejeaftale, og

2) om der er behov for de påtænkte forsøgsaktiviteter m.v. i relation til allerede gennemførte eller igangværende forsøg, f.eks. ved statens forsøgsstationer.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges, jf. § 85, stk. 4 og 5. Der kan desuden stilles betingelse om bl.a., at forsøgsaktiviteter m.v. gennemføres i et vist samarbejde med offentlige forsøgs- og forskningsinstitutter.

§ 87. Tilladelse til erhvervelse med henblik på fællesdrift, der er omfattet af lovens § 10, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 2, hvis

1) driftsfællesskabet er omfattet af §§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 000 af 00. 00 1995 om landbrugsfællesskaber,

2) samtlige deltagere er fysiske personer jf. dog § 84, stk. 9, og

3) mindst en af deltagerne i driftsfællesskabet er lovlig ejer af ejendommen eller opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, herunder også under hensyn til reglerne om fortrinsstilling i § 72.

Stk. 2. Der vil kunne dispenseres fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvis der er tale om et driftsfællesskab, som er etableret efter dispensation i medfør af § 4 i fornævnte bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber, medmindre jordbrugskommissionen finder, at de særlige forhold, der har betinget en dispensation, medfører, at der ikke bør meddeles driftsfællesskabet tilladelse til erhvervelsen. Tilladelse kan dog ikke meddeles for flere landbrugsejendomme end svarende til, hvad 5 af deltagerne hver for sig kan erhverve efter reglerne i lovens §§ 16-18.

Stk. 3. En erhvervelsestilladelse i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 skal betinges af, at ejendommen genafhændes, hvis

1) driftsfællesskabet ophører med at opfylde betingelserne i §§ 1-3 i fornævnte bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber eller betingelserne for en dispensation, jf. bekendtgørelsens § 4, eller

2) betingelsen ovenfor i stk. 1, nr. 3, ophører med at være opfyldt.

Stk. 4. En erhvervelsestilladelse i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 skal endvidere betinges af, at ændringer i deltagerkredsen eller en deltagers indtræden som ejer eller medejer af anden landbrugsejendom kun kan ske efter tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. § 5, stk. 2, i fornævnte bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber.

§ 88. Tilladelse til, at et selskab, hvis deltagere er personer, der opfylder betingelserne i lovens § 18a, stk. 2 eller stk. 3, vedrørende etablering af andelsbrug, erhverver en landbrugsejendom, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 3 , hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-4 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges.

Stk. 2. Deltagerne skal ved selskabets etablering og udstedelse af deltagerbeviser, f.eks. aktier, samt ved senere omsætning heraf afgive erklæring til jordbrugskommissionen om, at betingelserne i lovens § 18a, stk. 2 eller stk. 3, er eller vil blive opfyldt.

Stk. 3. Selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af jordbrugskommissionen. Det skal fremgå af vedtægterne, at selskabets formål er at drive ejendommen som et andelsbrug, at deltagerbeviserne skal være noteret på navn, at juridiske personer ikke kan erhverve deltagerbeviser, og at deltagerbeviser ikke kan overdrages uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Stk. 4. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter og i deltagerkredsen skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen.

§ 89. Tilladelse til, at et selskab, der ikke fuldt ud opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1 og 2, opnår dispensation til at bevare adkomst på en landbrugsejendom, kan normalt kun meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, når særlige forhold taler for det.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses med en frist på indtil 1 år med henblik på, at selskabet opfylder betingelserne i lovens § 20, stk. 1 og 2, jf. cirkulærets § 99.

§ 90. Tilladelse til, at et kommanditselskab erhverver en landbrugsejendom som et led i et generationsskifte , kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-8 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges.

Stk. 2. Deltagerne i selskabet skal være personer, der er beslægtet med den hidtidige ejer i ret nedstigende linie. Den tidligere ejer eller dennes ægtefælle skal have haft lovlig adkomst på ejendommen i mindst 3 år før det fyldte 67. år, jf. lovens § 17, stk. 2, nr. 1, og § 17a, stk. 1, nr. 1. Deltagerne skal opfylde lovens krav om statsborgerskab. Er der tale om en overdragelse i levende live, skal deltagerne også opfylde betingelserne i lovens § 17a, stk. 1, nr. 2 og 3, om alder og antal ejendomme.

Stk. 3. Selskabet skal bestå af en navngiven komplementar og et antal navngivne kommanditister.

Stk. 4. Komplementaren skal opfylde betingelserne i lovens § 16 for personers erhvervelse af ejendommen og være medlem af bestyrelsen. Overdragelse af den andel, der tilhører komplementaren, til en af de øvrige deltagere i selskabet kan kun ske efter tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Stk. 5. Den daglige ledelse skal forestås af komplementaren, som skal være berettiget til at foretage de for ejendommens drift nødvendige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter.

Stk. 6. Mere vidtrækkende dispositioner skal kun kunne gennemføres ved almindeligt flertal, og når komplementaren stemmer for dispositionen. Det gælder navnlig selskabets ophør, køb, salg og pantsætning af ejendommen, gennemførelse af større bygningsinvesteringer samt ændringer af vedtægterne.

Stk. 7. Selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af jordbrugskommissionen. Det skal fremgå af vedtægterne, at deltagerbeviserne skal være noteret på navn, at juridiske personer ikke kan erhverve deltagerbeviser, og at deltagerbeviser ikke kan overdrages uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.

Stk. 8. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter og i deltagerkredsen skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen.

§ 91. Tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab erhverver en landbrugsejendom med henblik på overtagelse eller etablering af væksthusgartneri , herunder champignongartneri, kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-6 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges, jf. dog § 85, stk. 6.

Stk. 2. Der skal være ansat mindst 3 heltidsbeskæftigede i væksthusgartneriet. For hver 1.000 m2 udnyttet væksthusareal vil der kunne tillades et maksimalt areal på 0,5 ha samt beboelsesarealer m.v., hvortil kommer reservearealer, hvis størrelse må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Behovet må eventuelt dokumenteres i form af en plan. De omhandlede heltidsbeskæftigede medarbejdere skal være ansat i gartneribedriften ved ansøgningens indgivelse eller forudsættes ansat over et vist nærmere fastsat åremål ifølge en forbedringsplan i henhold til lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 11. april 1994. Såfremt der søges om tilladelse på grundlag af en forbedringsplan, skal mindst 1/3 af forbedringsplanen iværksættes i forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen. Ved et selskabs overtagelse af et allerede etableret væksthusgartneri vil det normalt ikke blive krævet, at mindre, overskydende arealer skal sælges fra.

Stk. 3. En ansvarlig leder af selskabet skal i overensstemmelse med lovens regler herom tage fast og varig bopæl på den omhandlede jordbrugsbedrift, forestå driften som heltidsbeskæftiget samt normalt opfylde det i henhold til lovens § 16, stk. 1, nr. 6, fastsatte uddannelseskrav. Lederen behøver ikke at være medejer af selskabet.

Stk. 4. Selskabet må i almindelighed kun eje en jordbrugsbedrift. Kun fysiske personer kan deltage i selskabet. Hvis lederen ikke ejer mindst 1/5 af den ansvarlige kapital, skal mindst 1/5 af kapitalen ejes af en person, som ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift. En deltager må ikke være ejer eller medejer af mere end 5 jordbrugsbedrifter eller -selskaber. Dersom vedkommende er ejer eller medejer af 3-5 jordbrugsbedrifter eller -selskaber, må det samlede jordtilliggende ikke overstige 450 ha. Deltagerne skal ved selskabets etablering og udstedelse af aktier eller anpartsbeviser samt ved senere omsætning heraf afgive erklæring til jordbrugskommissionen om opfyldelse af betingelserne.

Stk. 5. Selskabets vedtægter samt eventuelle senere ændringer af disse skal godkendes af jordbrugskommissionen. Af vedtægterne skal det fremgå, at selskabets formål er at drive virksomhed med produktion af væksthusprodukter eller champignons. Det skal af vedtægterne fremgå, at aktierne eller anparterne skal være noteret på navn, at juridiske personer ikke kan erhverve aktier eller anparter, og at overdragelse af aktier eller anparter skal godkendes af jordbrugskommissionen. Det skal endvidere fremgå, at ingen enkeltperson, der ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, skal kunne udøve større stemmeret end svarende til højst 25 pct. af den ansvarlige kapital.

Stk. 6. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter, om overdragelse af aktier eller anparter og om ændringer i deltagerkredsen, herunder fordelingen af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen.

§ 92. Tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab erhverver en landbrugsejendom med henblik på overtagelse eller etablering af en planteskole , kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2 og 3 og i § 91, stk. 3-6, er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Betingelserne kan normalt ikke fraviges, jf. dog § 85, stk. 6.

Stk. 2. Der skal være tale om en virksomhed, der erhvervsmæssigt producerer og handler med planteskolekulturer og dyrkningsplanter med henblik på anvendelse i haver, parker, kirkegårde, skove samt til læplantning. Ved planteskolekulturer forstås både planter, der er træagtige (løvtræer, nåletræer, forstplanter), og urteagtige planter (stauder, stenbedsplanter m.v.). Ved dyrkningsplanter forstås planter bestemt til videre vækst og udvikling efter salg til forbruger.

Stk. 3. Der skal være ansat mindst 5 heltidsbeskæftigede personer i planteskolen. For hver heltidsbeskæftiget medarbejder tillades et maksimalt nettoareal på 3 ha og et hertil hørende sædskifteareal på 1 ha, det vil sige ialt et bruttoplanteskoleareal på 4 ha pr. heltidsbeskæftiget person. Eventuelle reservearealers størrelse må bero på konkret bedømmelse i de enkelte tilfælde. Eventuelt må behovet dokumenteres i form af en forbedringsplan, jf. § 91, stk. 2. De omhandlede heltidsbeskæftigede medarbejdere skal være ansat i planteskolen ved ansøgningens indgivelse eller forudsættes ansat over et vist nærmere fastsat åremål ifølge en forbedringsplan. Såfremt der søges om tilladelse på grundlag af en forbedringsplan, skal mindst 1/3 af forbedringsplanen iværksættes i forbindelse med selskabets erhvervelse af arealer. Ved selskabets overtagelse af en allerede etableret planteskole vil det normalt ikke blive krævet, at mindre, overskydende arealer skal sælges fra.

§ 93. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af en vindmøllepark , kan meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres, at etableringen af vindmølleparken sker i overensstemmelse med reglerne i lov om planlægning, jf. vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt betinges af,

1) at de arealer, der ikke er nødvendige til vindmølleparken, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, normalt inden 1 år efter erhvervelsen, og

2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen ryddes for vindmølleanlæg m.v. og afhændes efter reglerne i landbrugsloven, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører.

§ 94. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af et planlagt luftledningsanlæg kan normalt meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres,

1) at der fra samtlige relevante myndigheder er givet tilladelse til, at elvirksomheden kan påbegynde rettighedserhvervelse til etablering af det pågældende ledningsanlæg,

2) at ledningsanlæggets tracemidte vil komme til at ligge nærmere ved landbrugsejendommens beboelsesbygning end ca. 35 m for 132/150 kV luftledninger og ca. 50 m for 400 kV luftledninger, og

3) at der med bistand fra en praktiserende landinspektør, lokale landboorganisationer eller Strukturdirektoratet er foretaget undersøgelse af mulighederne for magelæg og lignende (jordfordeling).

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges af, at der tinglyses deklaration om,

1) at ejendommens jorder anvendes jordbrugsmæssigt ved bortforpagtning efter reglerne i landbrugsloven i den udstrækning, dette er foreneligt med gennemførelsen af anlægsarbejderne for ledningsanlægget, og

2) at ejendommen inden 5 år efter erhvervelsen, dog senest 1 år efter at ledningsanlægget er taget i brug, afhændes efter reglerne i landbrugsloven.

§ 95. Tilladelse til, at et selskab kan erhverve en landbrugsejendom kan i øvrigt kun meddeles efter lovens § 21, stk. 2, nr. 4, i enkeltstående tilfælde, hvor ganske særlige forhold taler for det.

§ 96. Betingelser efter lovens § 23 skal tinglyses, medmindre de efter en konkret vurdering må anses for klart uden betydning for panteværdien.

Stk. 2. Der bør kræves sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller lignende i tilfælde, hvor efterfølgende forpligtelser kan blive illusoriske på grund af ejerens konkurs eller lignende. Betingelserne kan stilles både af hensyn til private rettighedshavere m.v. og for at sikre varetagelsen af offentligretlige hensyn.

§ 97. Fristen på 4 uger i lovens § 24 for ansøgning om tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom regnes fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale om ejendommens overdragelse eller forpagtning, uanset om der til aftalen er knyttet betingelser.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan efter ansøgning forlænge fristen.

Stk. 3. Erhvervelse af en del af en landbrugsejendom omfattes ikke af ansøgningsfristen i lovens § 24, idet ansøgning, der forudsætter gennemførelse af matrikulære forandringer, omfattes af § 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

§ 98. Bestemmelsen i lovens § 25 om overtagelse ved auktion gælder alene tvangsauktion og omfatter alene erhververe, der er ufyldestgjorte pant- eller udlægshavere, samt panthavere, der tager den pantsatte ejendom til brugelighed.

Stk. 2. Der kan normalt meddeles op til 1 års forlængelse ud over den i lovens § 25 fastsatte frist på 1 år, når forholdene taler for det. Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges yderligere.

§ 99. Ved meddelelse af påbud efter lovens § 27 , fastsættes normalt en frist på 6 måneder. Der kan dog i særlige tilfælde fastsættes en frist på indtil 1 år.

Stk. 2. En meddelt frist kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 år.

§ 100. Det påhviler jordbrugskommissionens medlemmer, jf. lovens §§ 30, 30a og 30b, i forbindelse med deres arbejde i området at være opmærksomme på, om reglerne i landbrugsloven overholdes.

Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at landbrugslovens regler ikke er overholdt, skal kommissionen tage sagen op til behandling med henblik på, at det ulovlige forhold berigtiges, jf. bekendtgørelse nr. 806 af 15. december 1989 af forretningsorden for de regionale jordbrugskommissioner ved behandling af sager efter landbrugsloven.

Stk. 3. Besigtigelse skal normalt ske efter forudgående skriftlig eller mundtlig meddelelse, medmindre formålet, f.eks. kontrol og tilsyn med overholdelse af loven, derved forspildes. Besigtigelse, der kræver adgang i bygninger, må kun foretages under medvirken af ejeren eller dennes repræsentant.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen skal for hvert kvartal afgive statistiske oplysninger til Strukturdirektoratet vedrørende sager efter landbrugsloven. Oplysningerne skal afgives på et af Strukturdirektoratet udarbejdet skema, medmindre der er truffet aftale om indsendelse af statistiske oplysninger på anden måde.

Stk. 5. Jordbrugskommissionen skal endvidere efter anmodning fra Strukturdirektoratet afgive yderligere oplysninger vedrørende administrationen af landbrugsloven. Oplysningerne skal indsendes inden 4 uger efter anmodningen.

§ 101. Jordbrugskommissionens afgørelser skal i overensstemmelse med forvaltningsloven indeholde klagevejledning, hvis afgørelsen ikke fuldt ud imødekommer det ansøgte. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om,

1) at kun retlige spørgsmål kan påklages til Strukturdirektoratet,

2) at enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, kan klage,

3) at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøgeren, og

4) at klage skal indgives til jordbrugskommissionen, der videresender klagen med bilag til Strukturdirektoratet, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 808 af 15. december 1989 om administrationen af landbrugsloven m.v.

Stk. 2. I sager, hvori der indgår spørgsmål om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 13, stk. 3-5, og § 18, stk. 6-8, har både ansøgeren og naboer, der har fremsat ønske om suppleringsjord, klageadgang. Jordbrugskommissionens afgørelse skal derfor tillige indeholde vejledning om, at også andre parter i sagen har klageadgang, og at jordbrugskommissionens afgørelse kan blive omgjort af Strukturdirektoratet.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen skal ved videresendelse af en klage til Strukturdirektoratet fremsætte bemærkninger til klagen samt vedlægge kopi af sagens akter. Jordbrugskommissionen skal endvidere underrette parterne i sagen om, at der er indgivet klage.

§ 102. Følgende cirkulærer og vejledninger ophæves

1) Cirkulære nr. 38 af 8. marts 1990 om lov om landbrugsejendomme.

2) Vejledning nr. 113 af 15. august 1989 om ændringerne i landbrugsloven.

3) Vejledning nr. 102 af 23. juni 1993 om landbrugslovens § 20.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 11. juli 1995

Henrik Dam Kristensen

/ Poul Arne Iversen

STIKORDSREGISTER

Henvisningerne i 1. spalte er til paragraffer i landbrugsloven og til bekendtgørelser og cirkulærer udstedt i medfør af landbrugsloven.

Henvisningerne i 2. spalte er til paragraffer i landbrugslovscirkulæret.

Der er i visse situationer henvist til relevante bestemmelser, uanset at det pågældende stikord ikke direkte er indeholdt i bestemmelsen.

Landbrugslov cirkulære Adkomsterhvervelse, se erhvervelse Affaldsdeponering, se fyldplads og losseplads Afstand ved erhvervelse 16,18a 53,66,75,81 ved forpagtning 11,12 34,35,39,41 ved fortrinsstilling 13,18 44 ved samdrift 9 34,35 ved supplering 13,14 43,46 Aftager-kontrakt, se dyrkningskontrakt Aftægtsforhold 12 62 Aktieselskab 10,11,20,21 37,41,84,85-95 Aldersbetingelse ved erhvervelse 16,17,17a 56,58,60,65 ved forpagtning 11,12 ved supplering 13 Amtsråd, opgaver B. 808,1989 Andelsbrug, se tillige 35,73,81,88 driftsfællesskaber og landbrugsfællesskaber Andelsselskab 37,87 Anke, se klageadgang »Ankermand« B.770,1994 73,74,75,76, 79,80 Annoncering, se også fortrinsstilling 44,49 Anpartserhvervelse 18a 73-83,85 Anpartsselskab 10,11,20,21 37,41,84, 85-95 Ansøgning form og indhold B. 772,1994 frist m.v. 24 97 Antennemast 8,15 Arealbehov (til husdyrgødning) 9,13,18 34,42,44,72 Arealgrænse ved byggegrunde 4 5 ved erhvervelse 16 72 ved fortrinsstilling 13,18 44 ved supplering 13 42,44,46 Arealkrav 7,18, B.1147, 19 1994 Arv, se tillige erhvervelse 17,18a 55,56,74,79,80 Arveladers ejertid 17 56 Avlsbygning, se driftsbygning Auktion, se også tvangsauktion 25 98 Beboelsesbygning 3,7,8,14 4,17,20,26-33, 41,43,49,62 Beboere 7 17 Bebyggelse erhvervsmæssig nødvendig 7 17 forhold mellem jord og 7 17 bygninger Beliggenhed, se afstand Besigtigelse 30b 100 Bestyrer 7,18 17,34,62,64,65 Bestyrerregel (ved erhvervelse) B. 770,1994 64 Betingelser 23 Biavl, erhvervsmæssig 7 25 Blomstergartneri, se gartneri Bofællesskaber 18a 73,81 Bopælskrav B. 770,1994 ved anpartserhvervelse 18a 73,75,79 ved arv 17 55,56 ved drift af landbrugsejendom 7 17,18,20,41 ved erhvervelse i fri handel 16 51,53,62,65 ved familieoverdragelse 17a 58 ved forpagtning 11,12 39,41 ved supplering 13,14 43,49,50 Bortforpagtning 11,12 38-41,63 Bortleje 12 38-41,62,63 Braklægning 7a 21,42,45 Brandforsikring 8 27 Brugeligt pant 25 98 Brugsforhold 12 38,41 Brugsret, partiel 12 38 Bygningskrav 7 17 Bygninger ejendom uden bygningskrav 7,8 2,14,43,67 forbud mod bygninger 8 32,33 vedligeholdelse 8 26,30 Bødestraf 33 Campingplads 4,7a 8,15 Champignongartneri, se også gartneri 91 Dambrug 7 11,25,71,83 Delegationsbeføjelse 30a,B.808,1989 Delforpagtning, se også forpagtning 12 Depositum, se sikkerhedsstillelse Drift, driftsenhed egen 16,B.770,1994 51,63,65,84 forsvarlig 7,7a 17,19,20,21 samdrift 9 34 selvstændig 7 17 Driftsbygning 11,17,20,29,30, 40,48,49 Driftsfællesskab 10,18a,21 35,37,7117,87 Driftsleder 7,9 17,34,91 Dyrehospital, -klinik, -pension 7 17,25 Dyrkningskontrakt 12 38 Dyrkningspligt 7a 21 Efterbehandling af arealer 4,7a 24 Egen drift 16,B.770,1994 51,63,65,84 Egen jord, se arealkrav Ejendomsfordeling, uhensigtsmæssig 13 43 Ejendomsvurdering 2 1,2 Ekspropriation 4 4 Elforsyningsvirksomheder 4,21 9,93,94 El-mast 7a,12 22,38 Engarealer 9,12,13,16 34,41,45,46,53 Erhvervelse, anpart i landbrugsejendom 18a 73-83,85 Erhvervelse, del af en landbrugsejendom 4,13,14 4-15,42-49,97 Erhvervelse, hel landbrugsejendom folkekirken 1,21 offentlige myndigheder 1,21 personer, ved arv m.v. 17 55,56 personer, ved familieoverdragelse 17a 57 personer, ved fri handel 16 60-72 selskaber m.v. 20,21 84-95 Erhvervsmæssig nødvendig bebyggelse 7 17 Erklæringsskema ved erhvervelse B.771,1994 50,73,84 ved fortrinsstilling B.772,1994 44 ved supplering B.772,1994 Familieejendom 17b 59 Familieoverdragelse 17a,18a 57,74,79 Fast bopæl, se bopælskrav Fast ejendom, begreb 2 1 Fiskerirettigheder 10, 38 Folkekirkens jorder 21 34 Forbedringsplan 91 Formålsbestemmelser 1 Forpagtning dele af landbrugsejendomme 12 38,40,41 hele landbrugsejendomme 11 38,39 formkrav 11 97 tinglysning B.771,1994 97 Forretningsorden B.806,1989 100 Forsvarlig drift 7,7a 17,19,20,21 Forsvarlig jordbrugsmæssig udnyttelse 7a 21 Forsøg, forskning 18,21 71,83,86 Fortrinsstilling 13,18,18a,20 44,69,71,72,74 76,77,79,82,84 Fradragsarealer 13,16 45,54 Fredskov, skovarealer 4,7a,9,13,16 1,12,23,34,41, 45,46,53,71,85 Fredskovspligt 4,7a 1,12,34,45,46, 53,71 Frie jorder 2,4 Frikøbt ejendom 17b 59 Fritidsboliger 4 5,15 Fritidslandbrug 8,14,16 29,49 Frugtplantage 3 44 Fyldplads, se også losseplads 4,7a 24 Fællesdrift 10,18a,21 35,37,77,87 Gartneri 3 11,35,44,66, 70,72,91 Genoprettelse af landbrug 14 49 Golfbane 4,7a 8,15,24,71,83,85 Grus, se råstofindvinding Græsningsareal 9,12,13,16 34,41,45,46,53 Grønne marker 7 19 Grønt bevis, se også uddannelseskrav 16 52 Gødning, se husdyrgødning Gødningsplaner 7 19 Gårdforpagtning 9,11 36,39 Gårdsplads, have m.v. 4 5,45 Harmoni i bedriften 9,13,18 34,42,44,72 husdyrproduktion 9,13,18 34,42,44,72 specialproduktion 13,18 44,72 Harmoniareal B.1147,1994 Hedearealer 13 12,45 Helårsboliger 4 5 Hestepension 7 25,71,83,85 Hestestutteri 7 11,25,71,83,85 Hjortefarme 7 24,64 Hundekennel 7 25 Husdyrgødning, se også harmoni i bedriften 7 19 transport B.776,1994 19 Husdyrhold 7 19 Ideel anpart, se anpart Idrætsplads 4,7a 8 Indberetning, om § 20-selskaber B.773,1994 84 Industriel landbrugsvirksomhed 7b 25,71 Institutioner, erhvervelsesregler 21 85-95 Interessentskab erhvervelse 18a,21 73-83,85-95 forpagtning 11 41 Jagtrettigheder 10,38 Jordbrugsbedrift, se driftsenhed Jordbrugskommission 30,30a forretningsorden B.806,1989 udpegning B.651,1989 Jordbrugsmæssig udnyttelse 7a 21 Jordbrugsparceller 4 5 Jordfordeling 13 44,46,94 Jordklassificering 3a Jordkøb, se erhvervelse Juletræskulturer 7a 11,23,41 Kalk, se råstofindvinding Klageadgang 30a 101 Knallertbane, se motorbane Kollektiv, se bofællesskab Kommanditselskab 11,21 39,41,90 Kommunalbestyrelse, opgaver 29 Kommuneplan, -planlægning 4,18,C.115, 6,7,24,71 1995 Kridt, se råstofindvinding Kærarealer, se engarealer Køb, se erhvervelse Landbrugsejendom (begreb) 2 1 Landbrugsfællesskab 10,18a,21 35,37,77,87 oprettelse B.598,1995 Landbrugsplan 3a,B.367,1983 3 Landbrugspligt, begreb og indhold 2 1 se tillige ophævelse af landbrugspligt og omlægning af jorder Landinspektørerklæring 4,13,B.774, 15,45,47,54 1994 »Landmand i selskabet« 20 84 Leje, se tillige forpagtning 12 40,41 Lejelovgivning, vedr. boliger 12 41 Ler, se råstofindvinding Lokalplan, procedurer vedr. landbrugspligt m.v. C.115,1995 Losseplads 4,7a 8,15,24 Magelæg, se tillige omlægning 13 7, 94 Marginaljord 21 Marskarealer, se engarealer Maskinstation m.v. 17,18,38 Matrikel, notering i 2,5 1,2,12,16,29, 32,59 Medejer 18a 78 Miljøhensyn, se også harmoni i bedriften 1,9,13,18 Minkfarm, se pelsdyrfarm Mosearealer, se også engarealer 12,45 Motorbane 4,7a 24 Naboerklæring (fortrinsstilling) 13,18 44 Naturgenopretning 4,7a 4,10,24, Naturpleje 7a 10,21,34,45 Nedlægning af landbrugsejendom, se omlægning af jorder og ophævelse af landbrugspligt Nedlagte landbrugsejendomme 4,14 14,49 Nedrivning af bygninger 7,8 20,30,31 Notering af landbrugspligt 2,3 1,2 Nyoprettelse af landbrugsejendom 3,14 2,48,49 Offentlige myndigheders erhvervelse 1,21 Omgåelse 32 Omlægning af jorder 13 42-47 arealgrænse 70 ha 13 44,45 arealgrænse 150 ha 13 42,45,46 beliggenhedsforhold 13 43,46 Ophævelse af landbrugspligt betingelser m.v. 4 13 byzone, sommerhusområde eller landzonelokalplan B.774,1994 4 landzone, bortset fra lokalplanområder 4 4-12 midlertidig dispensation 7a 4,24 Ophørsstøtte 13,18 44 Oplysningspligt 29 Oprettelse af landbrugs- ejendom, se genopret- telse og nyoprettelse Opsigelse 11,12 41 Overdragers ejertid 17,17a 56,58 Parkeringsareal 4,7a 5 »Partsprincippet« 18a 79 Pelsdyrfarm 7 11,25,64,71, 83,85 Planteskole 3 35,44,70,72,92 Præstegårde 34 Pyntegrønt 7a 23,41 Påbud 27 99 Regionplan, -planlægning C.115,1995 6,23,24 Rekreative arealer 4 10,41,71,83 Restejendom, uheldig opdeling 4,13 13,43 Restparcel, størrelse 4,8 5,14,29 Ridehal, -skole 7 17,25,71,83,85 Råstofindvinding 7a 22 brugsret 12 38 erhvervelse 16-21 71,83,85 lejeforhold 12 38,41 midlertidig dispensation 7a,C.37,1990 ophævelse af landbrugspligt 4 8,15 Samdrift 9 34-41 Sameje, se erhvervelse af anpart Samlet fast ejendom 2 1 Samlivsforhold, papirløst 18a 58,73 Sammenlægning af landbrugs- ejendomme, se omlægning af jorder Samnotering 2 1 Sand, se råstofindvinding Selskaber § 20-selskaber 20 84,89 andre selskaber 10,11,21 37,39,41,85-95 Selv drive ejendommen, se egen drift Selvstændig drift 7 17 Servitutrettigheder 12 38 Sikkerhedsstillelse 7a,8,23 28,96 Skovarealer fredskovspligtige 4,7a,9,13,16 12,34,45,46, 53,71 uden fredskovspligt 7a,9,13 23,41,85 Skovplantning 7a,B.567,1991 23 Skydebane 4,7a 24 Skødepåtegning 26,B.771,1994 50,73,84 Slægtsejendom, slægtens eje 17,17a 56,58 Slægtning 17,17a 56,58 Sommerhusbeboelse, udleje til 12 41 Specialproduktion 13,18 44,49,72 fortrinsstilling 13,18 44,49,69,71,72 74,76,77,79,82, 84 Staldbygning, se avlsbygning Statsborgerskab, krav vedr. 11,13,16 50,56,58,61,65 Sten, se råstofindvinding Straffebestemmelser 33 Suppleringsjordsbehov generelle hensyn 9,13,14,18 35,46,64 harmonihensyn 9,13,14,18 34,42,44,46,49 Svigerbørn 17,17a 58 Svinefarm 7 19 Sædskifteplaner 7 19 Søarealer 4,7a 4,12,24,45 Tillægsjord, køb af, se omlægning af jorder Tilplantning 4,7a 12,23,71 Tilsyn 28,30b 100 Tingbog, se tinglysning Tinglysning B.771,1994 Turisme 17 Tvangsauktion 25,35 57,71,98 Tvangsbøde 33 Udbringningsareal, se arealbehov Uddannelsesattest 16 52 Uddannelseskrav B.770,1994 52,64 Udleje, se tillige forpagtning 12 Udlæg, se tvangsauktion Udlændinge, se statsborgerskab Udnyttelse af forekomster, se råstofindvinding Udpantning, se tvangsauktion Udstykning, se omlægning af jorder og ophævelse af landbrugspligt Udstykningskontrol 5 16 Udstykningssager B.774,1994 Udtagning, se braklægning Uegnet til landbrugsbedrift 4,7a 10,21 Uheldig opdeling af restejendom 4,13 13,43 Uhensigtsmæssig ejendomsfordeling 13 43 Uskiftet bo 17,18a 55,74 Vandboring 4,7a 8,15 Vandhuller 4,7a 12,22,45 Varighed af aftaler m.v. 11,12 Vedligeholdelse af bygninger 8 26,30 Vejafstand, se afstand Vilkår 23 Vindmølle 4,7a 8,9,15,22,38,93 Vurdering 2 1,2 Væksthusgartneri, se også gartneri 3 44,91 Ægteskab, papirløst 58 Ålebrug, -farm 7 11,25

Cirkulære om lov om landbrugsejendomme

(Til samtlige jordbrugskommissioner)

(Landbrug)

I medfør af § 30, stk. 4, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994 (landbrugsloven), og § 6 i bekendtgørelse nr. 808 af 15. december 1989 om administrationen af landbrugsloven m.v. fastsættes

Ingen