Cirkulære om retningslinjer for eksportkreditordningen

Cirkulære om retningslinjer for eksportkreditordningen

I medfør af § 7, stk. 3, og § 4 a, stk. 4, i lov nr. 185 af 23. marts 1992 om eksportkredit, som senest ændret ved lov nr. 1092 af 22. december 1993 og efter forhandling med Eksportfremmerådet, fastsættes følgende retningslinjer for ydelse af eksportkreditgarantier, kautioner og rentetilskud.

A. Generelle bestemmelser

Garantier for ekstraordinære eksportkreditrisici kan ydes for tab i forbindelse med danske virksomheders eksport af varer, kapitalgoder og tjenesteydelser, herunder samlede projektleverancer, samt tilbud herom.

Ved ekstraordinære eksportkreditrisici forstås risici, som normalt ikke kan dækkes i det kommercielle forsikringsmarked. Det drejer sig primært om en række politiske risici og mellem- og langfristede kommercielle risici samt kortfristede kommercielle risici, som ikke dækkes af det kommercielle marked, for så vidt angår eksport til udviklingslandene og østlandene.

Den nærmere afgrænsning af statens garantiområde fastsættes af Eksportkreditudvalget (EKU) efter høring af Eksportfremmerådet. Afgrænsningen revideres efter behov i lyset af udviklingen i det kommercielle forsikringsmarkeds dækningsmuligheder.

Kautioner kan ydes for lån i eksportøjemed med henblik på at fremme mindre virksomheders introduktion på eksportmarkederne (mindre kautioner).

Der kan endvidere ydes kaution eller kontrakaution (projektkautioner) i forbindelse med eksport af skibe samt i forbindelse med særligt store projekter, hvis finansiering medfører en særlig stor risikokoncentration for det finansielle institut.

EKU fastsætter de garanti- og kautionsformer, der kan anvendes, samt vilkårene herfor.

Det skal påses, at betalingsvilkår såvel som øvrige forhold i forbindelse med de eksportforretninger, der søges dækket, ikke er i strid med gældende internationale sædvaner. På den ene side bør EKU ikke medvirke til, at dansk eksport bliver kreditførende. På den anden side bør det til stadighed tilstræbes, at dansk eksport tilbydes sådanne dækningsmuligheder, præmier og vilkår, at dansk eksport stilles lige i konkurrencen med udenlandske eksportører, som modtager dækning hos deres nationale eksportkreditinstitutter.

Ydelse af garantier og kautioner skal ske under overholdelse af de til enhver tid gældende EU-regler samt andre internationale forpligtelser eller bindinger, som Danmark har påtaget sig.

I det omfang, der kan ydes garanti og kaution i henhold til sektion 2 eller sektion 3, kan der ikke ydes garanti og kaution under sektion 1.

Det skal tilstræbes, at ordningen udviser balance mellem indtægter og udgifter på langt sigt.

EKU fastsætter præmien for garantier og kautioner, der ydes i henhold loven, på grundlag af en risikovurdering af det konkrete land og den konkrete eksportforretning. I så vidt omfang som muligt skal præmier dække påtagne risici såvel som de med ordningens administration forbundne omkostninger. Der kan anvendes vejledende præmiesatser.

EKU skal mindst en gang om året tage stilling til risikovilligheden og til risikopræmiernes størrelse på grundlag af en vurdering af ordningens økonomi, herunder hensættelsesrammen. Eksportfremmerådet høres i denne forbindelse.

B. Vurdering af politiske risici

Med henblik på løbende at styre risikotagningen samt for at tilvejebringe grundlag for at vurdere risikoen i forbindelse med påtagne forpligtelser foretages der periodisk en vurdering af risikoen på lande på grundlag af det enkelte lands faktiske og forventede betalingsevne samt landets politiske og økonomiske stabilitet.

I lyset af risikovurderingen og efter høring af Eksportfremmerådet for så vidt angår de for dansk eksport betydeligste markeder foretager EKU en inddeling af landene i risikoklasser med vejledende præmieniveauer og garantiprocenter og fastsætter eventuelle begrænsninger i garantigivningen på de enkelte lande.

Det skal så vidt muligt i forbindelse med garantigivningen tilstræbes, at der er en passende risikospredning på garantiordningens samlede engagement.

Der foretages en særlig nøje opfølgning med hensyn til udviklingen i lande med alvorlige betalingsbalancevanskeligheder med henblik på at overveje lukning for garantigivning på et tidligt tidspunkt, når en moratoriesituation er truende, såvel som med henblik på at overveje genåbning for garantigivning på lande, der er af særlig betydning for dansk eksport, når det pågældende land har opnået et moratorium og taget passende skridt til dettes opfyldelse.

C. Vurdering af kommercielle risici

Vurdering af kommercielle risici skal normalt foretages på grundlag af soliditetsoplysninger om køber sammenholdt med foreliggende erfaringer fra tidligere samhandel med køber.

Ved mellem- og langfristede forretninger, der omfatter betydelige beløb, bør der foretages en særligt omhyggelig vurdering af købers økonomiske forhold, og udover sædvanlige soliditetsoplysninger bør der så vidt muligt foreligge et regnskabsmæssigt grundlag for vurderingen.

Garantiens størrelse må normalt ikke stå i misforhold til den kapital, der er investeret i virksomheden, medmindre der er stillet særlig sikkerhed for betalingen.

Bankmæssig sikkerhedsstillelse eller hæftelse for betalingen bør i særlig grad indgå i overvejelserne ved garantigivning på risikobehæftede lande.

I tilfælde, hvor den kommercielle risiko primært består i det pågældende projekts muligheder for at generere tilstrækkelig indtjening til at afdrage og forrente kreditbeløbet, bør der ved risikovurderingen navnlig lægges vægt på, at kompetente projektfinansieringskilder deltager i projektet, at projektets kommercielle levedygtighed kan anses for dokumenteret, og at risikoen kan begrænses eller deles på hensigtsmæssig måde.

I bedømmelsesgrundlaget må også indgå en vurdering af mulighederne for at inddrive nødlidende beløb i køberlandet.

EKU kan fastsætte, at garanti mod kommercielle risici alene kan ydes i forbindelse med garanti mod politiske risici.

D. Vurdering af kautionsrisici

Ved vurdering af, om kaution kan ydes, foretages en kreditværdighedsbedømmelse af eksportørens forhold. Grundlaget for denne bedømmelse er normalt regnskabs- og budgetmæssige oplysninger.

Mindre kautioner bør som hovedregel have karakter af et supplement til eksportørens normale kilder til driftsfinansiering.

Kautionens størrelse må ikke stå i misforhold til den kapital, der er investeret i virksomheden, medmindre der er stillet særlig sikkerhed for lånets tilbagebetaling.

E. Garanti- og kautionsdækning

Der kan ikke ydes fuldstændig dækning af en risiko. For så vidt angår kautioner i forbindelse med skibsfinansiering kan der afviges herfra.

F. Regnskab

1. Generelt

Erhvervsfremme Styrelsen bestyrer Danmarks Erhvervsfond på erhvervsministerens vegne og forestår herunder hensættelser og afskrivninger. Hensættelser fastsættes efter drøftelse med EKU.

I det interne regnskab for Danmarks Erhvervsfond holdes ordningerne under sektion 1, sektion 2 og sektion 3 adskilt. Endvidere foretages, for så vidt angår sektion 1 og 2, en opdeling mellem garantiengagementer etableret under henholdsvis den gamle (afviklingsområdet) og den nye eksportkreditordning (fra den 1. maj 1992). For den nye eksportkreditordning foretages der desuden en opdeling mellem garantier ydet som en del af de nye blandede kreditter og de øvrige garantier. Der føres særskilt regnskab for kautionsordningen.

Fondens indtægter omfatter præmie- og administrationsindtægter, kursgevinster, renter - herunder renter af gæld under moratorier - indgåede beløb på tidligere afskrevne fordringer samt kapitaltilførsler.

Fondens udgifter omfatter administrationsudgifter, kurstab, renter, afskrivninger af tab samt hensættelser til imødegåelse af forventede tab i forbindelse med påtagne forpligtelser samt vedrørende udestående fordringer.

Fondens regnskab skal udvise et retvisende billede af fondens økonomiske situation.

2. Hensættelser

Ved ydelse af garantier og kautioner skal der foretages en risikovurdering, og på grundlag heraf foretages hensættelser af passende beløb til imødegåelse af tab. For store, længerevarende garantier kan hensættelserne fordeles over indtil 4 år, dog skal mindst 25% af hensættelserne foretages det første år.

Ved regnskabsårets afslutning tages de foretagne hensættelser op til fornyet vurdering.

For så vidt angår afviklingsområdet anvendes renter, der indgår på udestående fordringer under dette område til hensættelser/afskrivninger til imødegåelse af tab/forventede tab under dette område.

I regnskabet anføres supplerende oplysninger om det nødvendige yderligere hensættelsesbehov for afviklingsområdet, såfremt der skulle have været foretaget hensættelser efter de samme principper, som i øvrigt er vedtaget for den nye eksportkreditordning.

3. Afskrivninger

I afskrivningspolitikken for indfriede kommercielle garantier og kautioner skal der anlægges en realistisk vurdering af boniteten af udestående fordringer.

For politiske garantier lægges det i afskrivningspolitikken til grund, at fordringer på nationalstater på længere sigt må antages at blive betalt, eventuelt gennem moratorieaftaler. Afskrivning af sådanne fordringer foretages først, når det endelige tab konstateres, normalt i forbindelse med en international aftale om gældsnedskrivning.

G. Særlige retningslinjer for sektion 1

Ydelse af garanti og kaution i henhold til lovens § 4, stk. 1

1. Afgrænsning

Der kan under denne sektion inden for et beløb af 15 mia. kr. ydes garantier for ekstraordinære eksportkreditrisici og mindre kautioner og projektkautioner i forbindelse med eksport med de af Erhvervsministeriet fastsatte und- tagelser.

EKU kan tiltræde, at der indgås aftale med Finansrådet om en ordning, hvorefter ekspedition af ansøgninger og andre dele af administrationen af mindre kautioner, herunder af nødlidende kautioner, varetages af det långivende pengeinstitut i forbindelse med en aftale om risikodeling med pengeinstituttet.

2. Risikoaccept

Garanti kan i almindelighed kun ydes, når det garanterede beløb med rimelig sikkerhed kan ventes overført her til landet til forfaldstid, eller inden for en kortere periode efter forfaldstid.

Garanti kan endvidere kun ydes, hvis den risiko, forretningen frembyder, kan dækkes af hensættelser inden for ordningens bevillingsramme.

H. Særlige retningslinjer for sektion 2

Ydelse af garanti og kaution i henhold til lovens § 4, stk. 2.

1. Afgrænsning

Der kan under denne sektion ydes garantier og kautioner inden for et beløb af 30 mia. kr. ved store eksportforretninger til udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium, centralbank, udviklingsbank eller lignende. Garanti fra en af EKU godkendt kommerciel bank kan ligeledes accepteres, hvis projektet fremmer landets udvikling.

Store eksportforretninger omfatter eksport af kapitalgoder, entreprenørarbejder og lignende med en mindste kontraktsum på 10 mio. kr. og en mindste kredittid på ikke under 5 år og i øvrigt i overensstemmelse med international praksis.

Afgrænsningen af de lande, der er omfattet af ordningen, fastsættes - med udgangspunkt i OECDs Development Assistance Committee's liste (DAC-listen) over udviklingslande - af erhvervsministeren efter indstilling fra EKU og høring af Eksportfremmerådet.

Kaution kan kun ydes som afskibningskaution med sikkerhed i en garanti.

Garanti og kaution, der indgår som led i en blandet kredit, kan ydes i henhold til denne sektion uanset størrelsen af kontraktsummen og kredittidens længde.

2. Risikoaccept

Garanti kan kun gives, når det må anses for sandsynligt, at det garanterede beløb kan overføres her til landet til forfaldstid eller inden for en kortere periode efter forfaldstid.

For garantier, der ydes som led i blandede kreditter, kan dette krav anses for opfyldt, hvis det om køberlandet kan konkluderes

- at den politiske stabilitet er rimelig,

- at der føres en forsvarlig økonomisk politik,

- at eventuelle betalingsrestancer på landet er af mindre omfang, og

- at landet har et tilstrækkeligt vækst- og eksportpotentiale til at betjene udlandsgælden.

Garanti kan endvidere kun ydes, hvis den risiko, forretningen frembyder, kan dækkes af hensættelser inden for ordningens bevillingsramme.

I. Særlige retningslinjer for sektion 3

Ydelse af garanti og kaution i henhold til lovens § 4, stk. 3.

Det generelle sigte med denne sektion er at bidrage til udviklingen af en markedsøkonomi i lande, der er under omstilling fra en centraldirigeret økonomi, ved at fremme samhandelen med de pågældende lande ved at åbne mulighed for, at EKU kan yde garantier for større risici end under sektion 1.

1. Afgrænsning

Der kan under denne sektion i perioden indtil den 31. december 1995 ydes garantier og kautioner inden for et beløb på 7,5 mia. kr. ved eksportforretninger til Central- og Østeuropa.

Afgrænsningen af de lande, der er omfattet af ordningen fastsættes af erhvervsministeren efter indstilling fra EKU og høring af Eksportfremmerådet. Ved afgrænsningen skal der udvises særlig opmærksomhed med hensyn til lande, som har nået et sådant udviklingsstade, at risikodækning af korte kreditter kan overtages af det kommercielle forsikringsmarked.

Garantier og kautioner under denne sektion skal

- muliggøre eksport, der bidrager positivt til landets udvikling mod en åben markedsøkonomi, i hvilken forbindelse hensyn kan tages til eksportens muligheder for at tilføre landet udenlandsk valuta,

- medvirke til de internationale bestræbelser på at fremme den økonomiske og politiske udvikling i landet, f.eks. i form af medfinansiering af projekter, der har opnået finansiering fra multilaterale finansieringskilder, der er etableret med dette formål,

- fremme virksomhedssamarbejde og handel mellem Danmark og det pågældende land, f.eks. ved at muliggøre supplerende finansiering for projekter, hvori Investeringsfonden for Østlande deltager.

Kaution kan kun ydes ved afskibning med sikkerhed i en garanti.

2. Risikoaccept

Garanti kan kun gives, når det må anses for sandsynligt, at det garanterede beløb kan overføres her til landet til forfaldstid eller inden for en kortere periode efter forfaldstid.

Eksportforretninger på mellem- og langfristede kreditvilkår skal normalt være dækket af remburs eller bankgaranti, hvis vurderingen af landerisikoen og/eller køberrisikoen tilsiger det.

For forretninger på korte kreditvilkår stilles alene krav om remburs eller bankgaranti, hvis risikoen ikke kan dækkes på grundlag af sædvanlige risikoacceptkriterier, eller hvis landerisikoen tilsiger det.

Ved kreditvurderingen af banker i østlandene tages særligt hensyn til banksektorens udviklingsstade. Der kan i almindelighed udvises større risikovillighed ved accept af risici på banker end under øvrige sektioner.

Garanti kan endvidere kun ydes, hvis den risiko, forretningen frembyder, kan dækkes af hensættelser inden for ordningens bevillingsramme.

Da garantiordningen under denne sektion indebærer påtagelse af større risici end under sektion 1 og på lande med svag økonomi, er det besluttet på de årlige finanslove at afsætte ekstraordinære kapitaltilførsler til delvis finansiering af hensættelser til imødegåelse af tab under denne ordning.

De ekstraordinære hensættelser på finanslovene til denne sektion tilbageføres til statskassen i det omfang, de ikke medgår til dækning af tab, når garantier og kautioner ydet under ordningen er endeligt afviklet.

J. Retningslinjer for rentetilskudsordningen for de baltiske lande i henhold til lovens § 4 a.

Der kan ydes tilskud til hel eller delvis betaling af forrentning af kreditbeløb, der garanteres efter § 4, stk. 3, i forbindelse med store leverancer til infrastrukturprojekter i de baltiske lande.

Tilskuddet skal bidrage til gennemførelse af infrastrukturprojekter, som de baltiske lande har et særligt behov for at få tilskud til finansiering af.

Ved infrastrukturprojekter forstås i bred forstand projekter omfattende større samlede leverancer, der skal indgå som led i de fælles - normalt offentlige - anlæg og tilsvarende foranstaltninger, som er nødvendige for et lands eller - inden for dette - et større administrativt områdes samfundsøkonomiske udvikling, og hvis levetid - samlet vurderet - mindst svarer til den kredittid, der ydes for leverancen.

Tilskuddet skal ydes i overensstemmelse med OECDs consensusregler for blandede kreditter, hvilket bl.a. indebærer, at gaveelementet skal udgøre mindst 35%.

Ved den faglige og kvalitetsmæssige vurdering af projekterne inddrages relevante fagministerier i fornødent omfang.

Køberlandet kan anses for tilstrækkeligt kreditværdigt til modtagelse af rentelettede lån, hvis det om landet kan konkluderes,

- at den politiske stabilitet er rimelig,

- at der føres en forsvarlig økonomisk politik,

- at eventuelle betalingsrestancer på landet er af mindre omfang,

- og at landet har et tilstrækkeligt vækst- og eksportpotentiale til at betjene udlandsgælden.

Rentetilskuddet beregnes på grundlag af kreditgiverens omkostninger ved kreditgivningen, herunder omkostninger til refinansiering, provisioner og garantipræmie.

Såfremt kreditten ydes i fremmed valuta, kan eventuelle valutasikringsomkostninger i forbindelse med senere udbetaling af rentetilskuddet tillige indregnes i tilskuddet.

Rentetilskuddet vil kunne udbetales med et samlet beløb ved kredittidens begyndelse og opgøres i så fald under hensyn til en diskonteringsrente svarende til de aktuelle renteforhold.

K. Særlige retningslinjer for administration af udestående garantifordringer

Administrationen af Danmarks Erhvervsfonds udestående garantifordringer foretages i overensstemmelse med de for de enkelte garantier gældende almindelige og særlige vilkår.

Mod betaling kan Danmarks Erhvervsfond på lande, med hvilke der er indgået gældsomlægningsaftale, tilbyde eksportører, der har ikkegarantidækkede politiske fordringer på landet, at forestå administrationen af sådanne fordringer på samme måde, som garantidækkede udestående fordringer administreres.

1. Afsluttende bestemmelser

Samtidig hermed ophæves cirkulære af 30. april 1992 om retningslinjer for eksportkreditordningen. (* 1)

Erhvervsministeriet, den 6. april 1995

Mimi Jakobsen

/ Peter Pedersen

(* 1) Cirkulæret har været offentliggjort i Ministerialtidende som nr. 54, samt forefindes i Retsinformation.