Vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven (Kontanthjælpsvejledningen)

§ 46 om hjælp til enkeltudgifter.

§ 46 a om hjælp til sygebehandling, medicin m.v.

§ 46 b om hjælp til udgifter i forbindelse med samværsret og til udgifter ved kontakt til børn, der er bortført til udlandet.

§ 46 c om hjælp til dækning af udgifterne til et barns forsørgelse, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt andre.

§ 47 om hjælp til flytning.

§ 47 a om hjælp til repatriering af flygtninge.

§ 47 b om hjælp til repatriering af indvandrere.

§ 48 om hjælp til forsørgelse af fysisk og psykisk handicappede i hjemmet.

§ 48 a om godtgørelse til forældre til alvorligt syge børn under 14 år.

Hjælp efter disse bestemmelser er ikke skattepligtig, jf. dog Socialministeriets vejledninger om hjælp efter §§ 48 og 48 a, og påvirker ikke modtagerens personfradrag efter skattelovgivningen.

19. HJÆLP TIL RIMELIGT BEGRUNDEDE ENKELTUDGIFTER EFTER § 46

Bistandslovens § 46 giver mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter under forudsætning af

1) at ansøgeren er kommet ud for ændringer i sine forhold (social begivenhed), og

2) at ansøgerens egen afholdelse af udgiften i afgørende grad vil vanskeliggøre pågældendes og familiens muligheder for fremtidigt at klare sig selv (forebyggende sigte), og

3) at hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået, som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).

Hjælpen efter § 46 kan ydes såvel særskilt som sammen med hjælp efter §§ 37 og 37 a.

20. SOCIAL BEGIVENHED

Mens reglerne i bistandslovens § 37 og § 37 a giver mulighed for løbende hjælp til personer, der har været ude for ændringer i deres forhold, giver § 46 under samme betingelser (social begivenhed) en mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter. Lavtlønsproblemer og det forhold, at lønnen er opbrugt før tiden, er derfor ikke i sig selv en social begivenhed.

21. FOREBYGGENDE SIGTE

Kravet om et forebyggende sigte betyder, at afholdelsen af netop denne udgift vil bringe pågældendes og familiens økonomiske situation ud af balance. Det må i den forbindelse vurderes, om personer med en lavere indkomst normalt vil kunne afholde en sådan udgift.

22. UFORUDSIGELIGHED

Siden 1. januar 1994 modtager den enkelte kontanthjælpsmodtager en dagpengelignende ydelse, inden for hvilken pågældende selv kan disponere. Dette betyder, at kontanthjælpsmodtageren - ligesom andre - har mulighed for at spare op til fremtidige udgifter, og § 46 kan derfor begrænses til hjælp til større og uforudsigelige udgifter.

Den enkelte kontanthjælpsmodtager bør derfor som hovedregel selv spare op til forudsigelige udgifter som for eksempel boligindskud, almindelig udskiftning af køleskabe og andre anskaffelser til husholdningen samt udgifter i anledning af kommende fødsel og konfirmation m.v.

Kravet om uforudsigelighed betyder, at pågældende ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses. Der kan også være tale om likviditetsmæssige problemer, f.eks. af skattetekniske årsager, som bevirker behov for hjælp til enkeltudgifter, som under normale forhold kan afholdes inden for den løbende indtægt.

Hvad der forstås ved »rimeligt begrundede enkeltudgifter« vil fortsat afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Udgifter, der opstår som følge af brand, oversvømmelser, tyveri m.v., hvor udgifterne ikke dækkes på anden måde, kan ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde betragtes som rimeligt begrundede enkeltudgifter.

23. HJÆLP TIL FORUDSIGELIGE UDGIFTER

Der kan undtagelsesvis efter en konkret vurdering ydes hjælp efter § 46 til udgifter, der har kunnet forudses, hvis deres afholdelse er af helt afgørende betydning for familiens livsførelse.

Det kan for eksempel være hjælp til huslejerestance i tilfælde, hvor en familie er truet med at blive sat på gaden på grund af huslejerestancen. Hvis ansøgeren til stadighed har vanskeligt ved at få betalt sin husleje til tiden, må det overvejes at etablere en administrationsordning efter § 49.

Der vil ligeledes i ganske særlige tilfælde ud fra en konkret vurdering kunne ydes hjælp til at sanere en enligs eller families økonomi ved at bringe truende gældsposter ud af verden.

Spørgsmål om afvikling af gæld til det offentlige - eksempelvis skatterestancer og bøder - falder uden for § 46 og må løses efter de regler, der i øvrigt findes om det pågældende gældsforhold. Der henvises til § 27 om tilbagebetalingskrav efter bistandsloven og til § 18 i børnetilskudsloven om restancer på børnebidrag, der er udlagt forskudsvis af det offentlige, samt § 73 i kildeskatteloven om lønindeholdelse.

24. TILBAGEBETALING AF HJÆLP TIL BOLIGINDSKUD

Hvis der ydes hjælp til betaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, er en sådan hjælp tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 2. Tilbagebetalingspligten omfatter også hjælp til betaling af forudbetalt leje, depositum og andre former for kontant indskud i forbindelse med erhvervelsen af lejemålet. Efter § 18 sikres tilbagebetalingskravet ved, at lejeren ved hjælpens udbetaling yderligere forpligtes til at give meddelelse om eventuel udbetaling af boligindskuddet eksempelvis i forbindelse med opsigelse eller fraflytning af lejemålet. Ansøgeren skal ved hjælpens udbetaling have oplysning om tilbagebetalingspligten og den skærpede oplysningspligt med hensyn til eventuel udbetaling af overskud i forbindelse med fraflytning.

25. HJÆLP TIL SYGEBEHANDLING, MEDICIN M.V. EFTER § 46 A

Efter bistandslovens § 46 a kan der ydes hjælp til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende under forudsætning af

1) at udgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning (lov om offentlig sygesikring eller arbejdsskadeforsikringsloven). Der kan ydes hjælp til betaling af dels en persons egne udgifter, når der kun kan opnås delvis tilskud efter andre regler, dels udgifter, der ikke ydes tilskud til,

2) at pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften - med egne midler må sidestilles, at ansøgeren kan få udgiften dækket af en privat forsikring, og

3) at udgiften efter vurdering fra læge eller tandlæge må anses for velbegrundet.

Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at søge bekræftet fra kommunens lægekonsulent, at udgiften er nødvendig og velbegrundet, herunder at en forsvarlig behandling ikke kan iværksættes ved hjælp af billigere midler. For så vidt angår tilskud til medicin, er det en forudsætning, at mulighederne for individuelt tilskud efter sygesikringslovens § 7, stk. 1-2, udnyttes.

Når der ydes hjælp til behandling efter § 46 a, kan der endvidere ydes hjælp til betaling af transportudgifter i forbindelse med behandlingen under forudsætning af, at der ikke kan ydes tilskud hertil efter sygesikringslovens regler.

Når der ydes hjælp efter bistandslovens § 46 a til en person, der har valgt at være gruppe 2-sikret, kan kommunalbestyrelsen efter sygesikringslovens § 2, stk. 5, beslutte, at pågældende overføres til gruppe 1-sikringen og forbliver der, så længe det skønnes påkrævet af hensyn til pågældendes økonomiske forhold og behov for sygehjælp.

Der bør i almindelighed alene ydes hjælp til behandlinger udført af uddannede læger, tandlæger, tandteknikere, psykologer, fysioterapeuter m.v.

Navnlig for så vidt angår tandbehandling bør det iagttages, at der ikke foretages behandlinger, som går ud over, hvad der er påkrævet i hvert enkelt tilfælde. Ligeledes kan der tages hensyn til, om en større tandbehandling nødvendigvis skal foretages på det tidspunkt, hvor den pågældende ikke selv har midler til at afholde udgiften.

Endelig skal der ved vurderingen af, om udgiften er rimelig, tages hensyn til, om udgiften kan afholdes af en almindelig arbejdsindtægt.

26. HJÆLP TIL UDGIFTER VEDRØRENDE SAMVÆRSRET EFTER § 46 B, STK. 1

Der kan efter § 46 b, stk. 1, 1. pkt., ydes hjælp til dækning af udgifter til at opretholde en samværsret med et eller flere børn under 18 år. Efter § 46 b, stk. 1, 2. pkt., kan der også ydes hjælp til dækning af udgifter til at opretholde kontakt mellem barnet og den af forældrene, der har del i forældremyndigheden, når barnet bor hos den anden af forældrene. Hjælpen kan f.eks. omfatte rejseudgifter, kost og deltagelse i aktiviteter med barnet.

Det er en forudsætning for at yde hjælp efter § 46 b, stk. 1, at ansøgeren ikke selv har midler til at afholde udgiften.

For kontanthjælpsmodtagere uden hjemmeboende børn, som får kontanthjælp som forsørgere, bør det tages i betragtning, at de efter § 37 får en ydelse som forsørgere, og at forskellen mellem ydelsen efter § 37 til forsørgere og ikke-forsørgere er væsentlig større end normalbidraget.

27. HJÆLP TIL UDGIFTER VED KONTAKT TIL BORTFØRTE BØRN EFTER § 46 B, STK. 2

Der kan efter § 46 b, stk. 2, ydes hjælp til afholdelse af rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der af den ene af forældrene eller af pårørende er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en betingelse, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har midler til at afholde udgiften.

Det er endvidere en betingelse, at kommunalbestyrelsen i forvejen har indhentet den fornødne sagkyndige rådgivning om rejseprojektet i Udenrigsministeriet, således at der ikke ydes hjælp til helt urealistiske formål. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, at den danske repræsentation på stedet bliver underrettet af Udenrigsministeriet, således at den har mulighed for at være orienteret om, hvad der sker, og om fornødent træffe nødvendige forholdsregler.

Udenrigsministeriet har oplyst, at der efter almindelig praksis er mulighed for - gennem de lokale repræsentationer - at udlægge rejseudgiften i forbindelse med hjemrejse.

Justitsministeriet har mulighed for at tilvejebringe legatmidler til hjælp til advokatbistand i udlandet i forbindelse med barnebortførelser.

28. HJÆLP TIL DÆKNING AF ET BARNS FORSØRGELSE, NÅR DEN OPRINDELIGE FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER ER DØD

Om hjælp efter § 46 c til dækning af udgifterne til et barns forsørgelse, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt andre, henvises til Socialministeriets vejledning om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge.

29. HJÆLP TIL FLYTNING

Der kan efter bistandslovens § 47 ydes hjælp til flytning under forudsætning af

1) at flytningen medfører en forbedring af pågældendes eller familiens boligmæssige eller erhvervsmæssige forhold, d.v.s. at flytningen sker til en bolig, der er sundere, eller hvis størrelse passer bedre til antallet af familiemedlemmer, eller at boligen har en beliggenhed, der giver nye muligheder for erhvervsmæssig beskæftigelse.

2) at ansøgeren ikke selv har midler til at bekoste flytningen, d.v.s. at udgifterne ikke kan afholdes hverken af pågældendes og familiens løbende indtægter eller af midler, der med rimelighed kan anses opsparet til dækning af flytteudgifter.

Hjælpen omfatter først og fremmest udgifter ved transport af indbogenstande, men der kan også ydes hjælp til dækning af rejseudgifter for familiens medlemmer.

Hvis flytning sker til en anden kommune, følger det af § 47, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal indhente samtykke fra kommunalbestyrelsen i den anden kommune, inden hjælpen ydes.

Hvis dette samtykke ikke er indhentet, betragtes fraflytningskommunen stadig som opholdskommune - med deraf følgende forpligtelse til at bære opholdskommunens andel af enhver form for fremtidig hjælp efter bistandsloven til modtageren af flyttehjælp, indtil pågældende i mindst 3 måneder har klaret sig selv. Denne undtagelsesordning fra de almindelige opholdskommuneregler i bistandslovens §§ 10-11 gælder dog længst i 2 år efter flytningen. Hvis tilflytningskommunen afslår at give samtykke, er fraflytningskommunen således ikke afskåret fra at yde hjælp til flytningen. Fraflytningskommunen må blot være indstillet på muligheden for fortsat at blive betragtet som opholdskommune, men kan i øvrigt efter reglerne i lovens §§ 15 og 16 indbringe afslaget for det sociale ankenævn og, derefter for Den Sociale Ankestyrelse, som kan antage sagen, hvis den har principiel eller generel betydning.

Søges der hjælp til flytning til udlandet, er adgangen til hjælp efter § 47, stk. 3, yderligere betinget af,

1) at pågældende er statsborger i vedkommende land, eller

2) har særlig tilknytning til tilflytningslandet, f.eks. har familie der eller forbindelse med andre personer, der kan være en støtte for pågældende, eller

3) at der er sikret pågældende varige arbejdsmuligheder i landet.

Opmærksomheden henledes på de særlige regler for arbejdstagere fra udlandet, hvorefter arbejdsgiveren - eventuelt arbejdsløshedskassen - skal betale udgifterne ved hjemsendelsen.

Ved ansøgning om flytning til Færøerne og Grønland finder reglerne i § 47, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

30. Hjælp til repatriering

Om hjælp til repatriering efter § 47 a og § 47 b henvises til Indenrigsministeriets vejledning herom.

31. Hjælp til forsørgelse af fysisk og psykisk handicappede i hjemmet og til godtgørelse til forældre med alvorligt syge børn

Om hjælp efter § 48 til merudgifter som følge af fysisk eller psykisk handicap under forsørgelse i eget hjem og godtgørelse efter § 48 a til forældre med alvorligt syge børn henvises til Socialministeriets vejledninger herom.

IV. NATURALHJÆLP

32. UDBETALING AF KONTANTHJÆLP PÅ ANDRE MÅDER END I FORM AF KONTANTE BELØB

Hjælp efter bistandslovens afsnit III skal som hovedregel ydes i form af udbetaling af kontante beløb, overførsel til pengeinstitut e.l. Efter § 49, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dog undtagelsesvis beslutte, på hvilken måde hjælpen skal udbetales.

Det kan være en beslutning om at give hjælpen i form af udlevering af en naturalydelse eller en rekvisition eller ved at dække rimelige faste udgifter ved at sende beløbene direkte til kreditorerne. Det er en forudsætning, at den, der søger hjælp, ikke skønnes i stand til ved bistand fra socialforvaltningen at administrere kontante beløb. Reglen kan anvendes, når der i en periode forgæves har været ydet bistand til administrationen af kontanthjælp, eller omstændigheder i øvrigt viser, at ansøgeren ikke vil anvende hjælpen til formål, som normalt antages at kunne dækkes af kontanthjælpen.

I øvrigt kan det være hensigtsmæssigt at udbetale løbende hjælp med kortere terminer, i det omfang ansøgeren gentagne gange har brugt det månedlige beløb på kortere tid end tilsigtet.

Efter § 49, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde fremtidige månedlige betalinger for dagpleje eller daginstitution, hvis en kontanthjælpsmodtager har undladt at betale herfor.

V. SKATTEMÆSSIGE VIRKNINGER AF KONTANTHJÆLP

33. BESKATNING AF KONTANTHJÆLP

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7, litra j, skal ydelser, der udredes efter bistandsloven til dækning af nærmere bestemte udgifter hos modtageren, samt ydelser efter §§ 37 a, 47 a og § 47 b, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Øvrige ydelser, herunder kontanthjælp efter § 37 - også i de tilfælde, hvor denne er gjort tilbagebetalingspligtig - medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der er efter 1. januar 1994 ingen ydelser efter bistandsloven, der medfører nedsættelse af personfradraget. Alle ydelser vil være enten fuldt skattefrie eller fuldt skattepligtige.

Der kan ikke ydes kontanthjælp til dækning af restskat, ligesom der heller ikke i kontanthjælpen foretages fradrag ved udbetaling af overskydende skat. Ligger en udbetaling af overskydende skat væsentligt over, hvad der er den normale ramme for regulering af forskudsskatten, skal det udbetalte beløb dog betragtes som en formue, hvoraf det økonomiske behov efter § 39 i en periode kan dækkes.

Kommunalbestyrelsen bør vejlede ansøgeren om de skattemæssige konsekvenser af kontanthjælpen og om mulighederne for at få ændret den skattemæssige forskudsregistrering, således at skattetrækket i kontanthjælpen ikke er for stort, og således at restskat så vidt muligt undgås.

Socialministeriet, den 3. april 1995

Karen Jespersen

/ Birthe Frederiksen

=================================================================== Bilag A EKSEMPLER PÅ FASTSÆTTELSE AF GRÆNSEBELØB OG UDMÅLING AF § 37 A-STØTTE (januar 1995-niveau) I nedenstående tabel er vist en række eksempler på fastsættelse af grænsebeløb og den § 37 a-støtte, der udmåles, forinden der tages hensyn til loftsregler, indtægtsfradrag m.v. Paragrafhenvisninger i tabellen er henvisninger til bekendtgørelse om særlig støtte efter bistandslovens § 37 a. -------------------------------------------------------------------- A. B. C. D. E. Grænse Fradrag Grænse- Bolig- Udmålt § 3, § 3, beløb udgif- § 37a- stk. 1 stk. 2 (A-B) ter støtte (D-C) -------------------------------------------------------------------- ENLIG: u. børn 1.800 - 1.800 3.000 1.200 1 hjb. barn 2.500 0 2.500 3.000 500 2 hjb. børn 2.500 500 2.000 3.000 1.000 3 hjb. børn 2.500 1.000 1.500 3.000 1.500 4 hjb. børn 2.500 1.500 1.000 3.000 2.000 1 udb. barn 2.600 0 2.600 3.000 400 2 udb. børn 2.600 400 2.200 3.000 800 2 hjb.+1 udb. 2.500 900 1.600 3.000 1.400 ÆGTEPAR: u. børn 3.600 - 3.600 3.000 0 1 hjb. barn 5.000 0 5.000 3.000 0 2 hjb. børn 5.000 1.000 4.000 3.000 0 3 hjb. børn 5.000 2.000 3.000 3.000 0 4 hjb. børn 5.000 3.000 2.000 3.000 1.000 5 hjb. børn 5.000 4.000 1.000 3.000 2.000 6 hjb. børn 5.000 5.000 0 3.000 3.000 7 hjb. børn 5.000 6.000 -1.000 3.000 4.000 ÆGTEPAR MED FORSK. GRÆNSEBELØB (JF. § 5, STK 1, 2.PKT.): 2 fællesbørn - den ene har 1 hjb. og 2 udb. særbørn - den anden har ingen særbørn: Ægtefælle 1 2.500 1.800 700 1.500 800 Ægtefælle 2 2.500 500 2.000 1.500 0 -------------------------------------------------------------------- Ialt: - - - 3.000 800 ====================================================================

Bilag B

EKSEMPLER PÅ KONTANTHJÆLPSBEREGNING

(januar 1995-niveau)

Boligudgifterne i eksemplerne er nettoboligudgifter, d.v.s. incl. udgifter til varme, el m.v. og fratrukket boligstøtte. I eksempler med ejerboliger er redegjort for sammenhængen mellem bruttoboligudgifter, skattevirkning og nettoboligudgifter.

Hvor ikke andet er oplyst, er i eksemplerne forudsat en trækprocent på 45, en laveste skatteprocent på 44,7 og et mdl. skattekortsfradrag på 2.500 kr.

Alle beløb er afrundet til hele kr.

Der er paragrafhenvisninger til bistandsloven (L) og til bekendtgørelsen om særlig støtte efter § 37 a (B), med stk.-henvisning efter punktum. F.eks. henviser »B § 6.3« til bekendtgørelsens § 6, stk. 3.

OVERSIGT OVER EKSEMPLER

Eks. 1 Enlig ikke-forsørger, der bor til leje. a. Uden tidligere indtægter - med boligudgifter inden for det indkomstuafhængige loft. b. Uden tidligere indtægter - boligudgifter overstiger det indkomstuafhængige loft. c. Med tidligere indtægter, der berettiger til det udmålte § 37 a-tillæg. d. Med tidligere indtægter, der ikke berettiger til det udmålte § 37 a-tillæg. Eks. 2 Beregning med indtægtsfradrag for ægtepar, der bor til leje - begge er ikke-forsørgere. Eks. 3 Kontanthjælp til enlig forsørger med 1 barn i lejebolig. Eks. 4 Kontanthjælp til ægtepar med 2 børn i lejebolig. Eks. 5 Kontanthjælp til enlig ikke-forsørger, der bor i ejerbolig. a. Uden andre indtægter. Den samlede hjælp overstiger max. arbejdsløshedsdagpenge. b. Med arbejdsløshedsdagpenge. Skattekortsfradraget overstiger kontanthjælpsniveauet. Eks. 6 Kombinationsægtepar. a. Kontanthjælpsmodtager + pensionist med forhøjet almindelig førtidspension - 2 børn. b. Kontanthjælpsmodtager + pensionist med højeste førtids- pension - ingen børn. c. Kontanthjælpsmodtager + orlovsydelsesmodtager - 3 børn. Eks. 7 Kontanthjælp til et ægtepar med 2 børn, hvor den ene ægtefælle indsættes til afsoning. EKS. 1 KONTANTHJÆLP TIL ENLIG IKKE-FORSØRGER OVER 25 ÅR, DER BOR TIL LEJE. B § 3.1 Grænsebeløb: 1.800 kr. B § 6.3 Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.862 - 6.652) * (1 - 0,447) = 1.222 kr. a. Uden tidligere indtægter - med boligudgifter inden for det indkomstuafhængige loft. Hidtidig nettoindtægt: Ingen. 90 pct. af hidtidig indtægt: 0 kr./mnd. Boligudgifter: 2.300 kr./mnd. Beregning kr. L § 37.2 Bruttokontanthjælp 6.652 Efter skat: 6.652 - (6.652 - 2.500) * 0,45 4.784 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 2.300 - 1.800 500 B § 6.1 Indkomstafhængigt max: 0 < 4.784, d.v.s. 0 B § 6.3 Indkomstuafhængigt max. 1.222 § 37 a-tillæg 500 Udbetaling 5.284 b. Uden tidligere indtægter - boligudgifter overstiger det indkomstuafhængige loft. Boligudgifter: 3.300 kr./mnd. - ellers samme situation som under a. Beregning kr. L § 37.2 Bruttokontanthjælp 6.652 Efter skat: 6.652 - (6.652 - 2.500) * 0,45 4.784 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 3.300 - 1.800 1.500 B § 6.1 Indkomstafhængigt max: 0< 4.784, d.v.s. 0 B § 6.3 Indkomstuafhængigt max. 1.222 § 37 a-tillæg 1.222 Udbetaling 6.006 c. Med tidligere indtægter, der berettiger til det udmålte § 37 a-tillæg. Hidtidig nettoindtægt: 7.000 kr./mnd. 90 pct. af hidtidig indtægt: 6.300 kr./mnd. Ellers samme situation som under b. Beregning kr. L § 37.2 Bruttokontanthjælp 6.652 Efter skat: 6.652 - (6.652 - 2.500) * 0,45 4.784 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 3.300 - 1.800 1.500 B § 6.1 Indkomstafhængigt max: 6.300 - 4.784 1.516 B § 6.3 Indkomstuafhængigt max. 1.222 § 37 a-tillæg 1.500 Udbetaling 6.284 d. Med tidligere indtægter, der ikke berettiger til det udmålte § 37 a-tillæg. Boligudgifter: 4.000 kr./mnd. Ellers samme situation som under c. Beregning kr. L § 37.2 Bruttokontanthjælp 6.652 Efter skat: 6.652 - (6.652 - 2.500) * 0,45 4.784 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 4.000 - 1.800 2.200 B § 6.1 Indkomstafhængigt max: 6.300 - 4.784 1.516 B § 6.3 Indkomstuafhængigt max. 1.222 § 37 a-tillæg 1.516 Udbetaling 6.300 EKS. 2 KONTANTHJÆLP MED INDTÆGTSFRADRAG TIL ÆGTEPAR, DER BOR TIL LEJE - BEGGE ER IKKE-FORSØRGERE OVER 25 ÅR. B § 3.1 Grænsebeløb: 1.800 kr. * 2 = 3.600 kr. B § 6.3 Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.862 - 6.652) * (1 - 0,447) * 2 = 2.444 kr. Hidtidig nettoindtægt: 12.778 kr./mnd. 90 pct. af hidtidig indtægt: 11.500 kr./mnd. Boligudgifter: 6.500 kr./mnd. Den ene ægtefælle har fortsat en indtægt på 8.056 kr., svarende til 5.556 kr. efter skat. Det er forudsat, at denne ægtefælles arbejdsgiver beholder hovedskattekortet, medens den anden ægtefælles hovedskattekort indgår ved beregning af skat af kontanthjælpen. Til brug for beregning af max. § 37 a-hjælp indledes beregningen med en beregning af nettokontanthjælpssatsen. Beregning kr. Bruttokontanthjælpssats (6.652 * 2) 13.304 Skat heraf: 2 * (6.652 - 2.500) * 0,45 3.737 Nettokontanthjælpssats 9.567 L § 37.5 Bruttokontanthjælp: 13.304 L § 38.1 Indtægtsfradrag: -8.056 Bruttokontanthjælp 5.248 Efter skat: 5.248 - (5.248 - 2.500) * 0,45 4.011 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 6.500 - 3.600 2.900 B § 6.1 Indkomstafhængigt max: 11.500 - 9.567 1.933 B § 6.3 Indkomstuafhængigt max 2.444 § 37 a-tillæg 2.444 Udbetaling Kontanthjælp 6.456 + den anden ægtefælles løn efter skat 5.556 Ialt til rådighed 12.011 EKS. 3 KONTANTHJÆLP TIL ENLIG FORSØRGER MED 1 BARN I LEJEBOLIG. B § 3.1 Grænsebeløb: 2.500 kr. Hidtidig nettoindtægt: 7.000 kr./mnd. 90 pct. af hidtidig indtægt: 6.300 kr./mnd. Boligudgifter: 3.000 kr./mnd. Beregning kr. L § 37.2 Bruttokontanthjælp 8.862 Efter skat: 8.862 - (8.862 - 2.500) * 0,45 5.999 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 3.000 - 2.500 500 B § 6.1 Indkomstafhængigt max: 6.300 - 5.999, d.v.s. 301 § 37 a-tillæg 301 Udbetaling 6.300 EKS. 4 KONTANTHJÆLP TIL ÆGTEPAR MED 2 BØRN I LEJEBOLIG. B § 3.1-2 Grænsebeløb: (2.500 - 500 =) 2.000 kr. pr. ægtefælle, d.v.s. ialt 4.000 kr. Boligudgifter: 3.000 kr./mnd. Beregning kr. L § 37.5 Bruttokontanthjælp 8.862 * 2 17.704 Efter skat: 2 * t8.862 - (8.862 - 2.500) * 0,45 11.998 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 3.000 < 4.000 0 § 37 a-tillæg 0 Udbetaling 11.998 EKS. 5 KONTANTHJÆLP TIL ENLIG IKKE-FORSØRGER OVER 25 ÅR, DER BOR I EJERBOLIG. B § 3.1 Grænsebeløb: 1.800 kr. B § 6.3 Maksimum for indkomstuafhængig støtte efter § 37 a: (8.862 - 6.652) * (1 - 0,447) = 1.222 kr. a. Uden andre indtægter. Den samlede hjælp overstiger max. arbejdsløshedsdagpenge. Hidtidig nettoindtægt: 16.000 kr./mnd. 90 pct. af hidtidig indtægt: 14.400 kr./mnd. Boligudgifter: Samlet bruttoudgift 6.000 kr./mnd., hvoraf renteudgifter udgør 3.000 kr., medens det skattemæssige overskud af egen bolig er 500 kr./mnd. Skattemæssigt fradrag: 5.000 kr., d.v.s. mindre end bruttokontanthjælpssatsen på 6.652 kr. B § 4.1 Nettoboligudgift: 6.000 - (3.000 - 500) * 0,45 = 4.875 kr. Beregning kr. L § 37.2 Bruttokontanthjælp 6.652 Efter skat: 6.652 - (6.652 - 5.000) * 0,45 5.909 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 4.875 - 1.800 3.075 B § 6.1 Indkomstafhængigt max: 14.400 - 5.909 8.491 B § 6.3 Indkomstuafhængigt max 1.222 § 37 a-tillæg 3.075 Udbetaling 8.984 Max. arbejdsløshedsdagpenge er 11.072 kr./mnd. For denne kontanthjælpsmodtager vil dette efter skat svare til: 11.072 - (11.072 - 5.000) * 0,45 = 8.340 kr. B § 7.1 Såfremt der er udbetalt kontanthjælp i 12 mdr., vil hjælpen efter § 37 a derfor blive nedsat med (8.984 kr. - 8.340 kr. = ) 644 kr., d.v.s. fra 3.075 kr. til 2.431 kr. b. Med arbejdsløshedsdagpenge. Skattekortsfradraget overstiger kontanthjælpsniveauet. Hidtidig nettoindtægt: 16.000 kr./mnd. 90% af hidtidig indtægt: 14.400 kr./mnd. Der er en månedlig indtægt i form af arbejdsløshedsdag- penge på 11.072 kr. Boligudgifter: Samlet bruttoudgift 8.000 kr./mnd., hvoraf renteudgifter udgør 6.000 kr., medens det skattemæssige overskud af egen bolig er 1.000 kr./mnd. Det månedlige skattekortsfradrag er 7.500 kr. B § 4.1-2De fradragsberettigede terminsudgifter er (6.000 - 1.000 =) 5.000 kr. Da skattekortsfradraget på 7.500 kr. imidlertid overstiger bruttokontanthjælpssatsen på 6.652 kr. med 848 kr., må skattefordelen beregnes til (5.000 - 848) * 0,45 = 1.868 kr., og nettoboligudgiften bliver (8.000 - 1.868 =) 6.132 kr. Til brug for beregning af indtægtsfradrag i § 37 a-hjælpen indledes med en beregning af nettokontanthjælpssatsen. Beregning kr. Bruttokontanthjælpssats 6.652 Skattekortsfradraget = 7.500, dvs. skat heraf: 0 Nettokontanthjælpssats 6.652 L § 37.2 Bruttokontanthjælp: 6.652 L § 38.1 Indtægtsfradrag -11.072 Bruttokontanthjælp 0 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 6.132 - 1.800 4.332 B § 6.1 Indkomstafhængigt max: 14.400 - 6.652 7.748 B § 6.3 Indkomstuafhængigt max 1.222 Beregnet § 37 a-tillæg 4.332 Aktuel nettoindtægt 11.072 - (11.072 - 7.500) * 0,45: 9.465 kr. Nettokontanthjælpssats: 6.652 kr. B § 5.4 Indtægtsfradrag i § 37 a-tillæg 2.813 § 37 a-tillæg til udbetaling 1.519 Udbetaling 1.519 + Nettoindtægt af arbejdsløshedsdagpenge 9.465 Ialt til rådighed 10.984 B § 7.1 Når hjælpen efter § 37 a er udbetalt i 12 måneder, vil den bortfalde, da der herefter kun kan udbetales hjælp, i det omfang de samlede nettoindtægter herved ikke overstiger nettoindtægterne ved max. dagpenge. EKS. 6 KOMBINATIONSÆGTEPAR. a. Kontanthjælpsmodtager + pensionist med forhøjet almindelig førtidspension - 2 børn. B § 3.1 Grænsebeløb for kontanthjælpsmodtageren: (2.500 - 500 =) 2.000 kr. B § 4.7 Boligudgift 3.000 kr. - kontanthjælpsmodtagerens andel: 1.500 kr. Pensionistens indtægter: Grundbeløb 3.709 kr. Pensionstillæg 1.310 kr. Førtidsbeløb 942 kr. Brutto - ialt 5.961 kr. Skat: ((3.709 + 1.310) - 2.500) * 0,45 1.134 kr. Netto - ialt 4.827 kr. Beregning kr. L § 37.5 Bruttokontanthjælp 8.862 L § 38.3 Indtægtsfradrag (5.961?8.862) 0 Bruttokontanthjælp 8.862 Efter skat 8.862 - (8.862 - 2.500) * 0,45 5.999 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 1.500 < 2.000 0 Udbetaling 5.999 + Førtidspension efter skat 4.827 Ialt til rådighed 10.827 b. Kontanthjælpsmodtager + pensionist med højeste førtidspension - ingen børn. B § 3.1 Grænsebeløb for kontanthjælpsmodtageren: 1.800 kr. B § 4.7 Boligudgift 3.000 kr. - kontanthjælpsmodtagerens andel: 1.500 kr. Pensionistens indtægter: Grundbeløb 3.709 kr. Pensionstillæg 1.629 kr. Erhvervsudygtighedsbeløb 2.491 kr. Brutto - ialt 7.829 kr. Skat: ((3.709+1.629+2.491) - 2.500) * 0,45 2.398 kr. Netto - ialt 5.431 kr. L § 38.2 Der er ved pensionsberegningen set bort fra et invaliditetsbeløb på 1.805 kr., som ikke medfører fradrag ved en kontanthjælpsberegning. Beregning kr. L § 37.5 Bruttokontanthjælpssats 6.652 L § 38.3 Indtægtsfradrag (7.829 - 6.652) 1.177 Bruttokontanthjælp 5.475 Efter skat: 6.652 - (6.652 - 2.500) * 0,45 4.136 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 1.500 < 1.800 0 Udbetaling 4.136 + Førtidspension efter skat 5.431 + Invaliditetsbeløb 1.805 Ialt til rådighed 11.372 c. Kontanthjælpsmodtager + orlovsydelsesmodtager - 3 børn. Hidtidig indtægt: 15.000 kr. 90 pct. af hidtidig indtægt: 13.500 kr. B § 3.1-2 Grænsebeløb for kontanthjælpsmodtageren: (2.500 -1.000 =) 1.500 kr. B § 4.7 Boligudgift 4.000 kr. - kontanthjælpsmodtagerens andel: 2.000 kr. Orlovsydelse: 7.752 kr. Skat: (7.752 - 2.500) * 0,45 2.363 kr. Netto - ialt 5.389 kr. Beregning kr. L § 37.5 Bruttokontanthjælpssats 8.862 L § 38.3 Indtægtsfradrag (7.752 < 8.862) 0 Bruttokontanthjælp 8.862 Efter skat 8.862 - (8.862 - 2.500) * 0,45 5.999 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: 2.000 - 1.500 500 B § 6.2 Indkomstafhængigt max: 13.500 - (5.999 * 2) 1.502 § 37 a-tillæg 500 Udbetaling 6.499 Orlovsydelse efter skat 5.389 Ialt til rådighed 11.888 EKS. 7 KONTANTHJÆLP TIL ET ÆGTEPAR MED TO BØRN, HVOR DEN ENE ÆGTEFÆLLE INDSÆTTES TIL AFSONING. (Udover paragrafhenvisninger som i de øvrige eksempler er i dette eksempel henvisninger til bekendtgørelsen om kontanthjælp til særlige persongrupper (I). B § 3.1-2 Grænsebeløb for hver ægtefælle: (2.500 - 500 =) 2.000 kr. I § 5.2 For den ikke-indsatte, der overtager ægtefællens del af forsørgelsespligten for de to børn, nedsættes grænse- beløbet imidlertid under afsoningen med 2 * 500 kr. til 1.000 kr. Hidtidig nettoindtægt: 14.000 kr./mnd. 90 pct. af hidtidig indtægt: 12.600 kr./mnd. B § 4.7 Boligudgifter: 5.000 kr., som fordeles med 2.500 kr. til hver ægtefælle. Den ikke-indsatte har en månedlig bruttoindtægt på 10.000 kr., svarende til 6.625 kr. efter skat. Beregning kr. I § 4.2 Bruttokontanthjælp for indsat = grænsebeløb 2.000 kr. I § 5.2 Bruttokontanthjælpssats for ikke- indsat, 8.862 kr. L § 38.1 Indtægtsfradrag -10.000 kr. Bruttokontanthjælp 862 Der betales ikke skat heraf, da beløbet er mindre end den indsattes skattekortsfradrag - Nettokontanthjælp 862 B § 5.1 Udmålt § 37 a-tillæg: I § 4.3 Indsat (2.500 - 2.000) 500 kr. I § 5.2 Ikke-indsat (2.500 - 1.000) 1.500 kr. Ialt § 37 a-tillæg 2.000 Udbetaling 2.862 + Den ikke-indsattes nettolønindtægt 6.625 Ialt til rådighed 9.487 B § 6.1 Da rådighedsbeløbet ikke overstiger 12.600 kr., svarende til 90 pct. af hidtidig indtægt, kan hjælpen efter § 37 a udbetales. I § 5.3 Såfremt den tidligere indtægt var lavere, ville den ikke- indsatte fortsat kunne få udbetalt 1.000 kr., svarende til den del af § 37 a-tillægget, der er fremkommet som følge af overtagelsen af forsørgelsespligten for de to børn. B § 5.4 Dette ekstraordinære tillæg er beskyttet mod loftsreglerne, men ikke mod reglerne om indtægtsfradrag. Det ekstraordinære tillæg vil således bortfalde, såfremt den ikke-indsatte har en tilstrækkelig stor indtægt.

Vejledning om kontanthjælp efter bistandsloven

(Kontanthjælpsvejledningen)

I. INDLEDNING

Denne vejledning træder i stedet for Socialministeriets vejledning nr. 188 af 30. november 1993 om kontanthjælp efter bistandsloven.

Den nye vejledning er en følge af, at reglerne om kontanthjælp m.v. er blevet ændret med virkning fra 1. april 1995/1. juli 1995.

Ændringerne indebærer følgende

1) Kontanthjælpen efter § 37 og 37 a til en ægtefælle beregnes som til en enlig, når den anden ægtefælle har et selvstændigt offentligt forsørgelsesgrundlag efter anden lovgivning,

2) Aldersgrænsen for ungesatserne ændres fra 23 til 25 år, og adgangen til at komme ud af ungesatserne på grund af forsørgelsespligt begrænses til unge, der i hjemmet forsørger eget barn.

3) Indtægtskravet for at komme ud af ungesatserne ændres. Desuden ændres reglerne for opgørelsen af indtægten, og perioden, hvori den unge skal have haft den krævede indtægt, forlænges til 12 sammenhængende måneder for alle unge under 25 år.

4) Adgang til at fradrage op til 20 % i næste måneds kontanthjælp efter § 37, når en kontanthjælpsmodtager eller ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

5) Stramning af betingelserne for at få hjælp til enkeltudgifter efter § 46.

6) Obligatorisk tilbagebetaling af hjælp ydet efter § 46 til boligindskud m.v. samt en særlig oplysningspligt ved udbetaling af indskud e.l. i tilfælde af fraflytning.

Derudover indføres der i bekendtgørelse om særlig støtte efter § 37 a en øvre grænse for den samlede hjælp efter § 37 og § 37 a efter 12 måneder svarende til 100 % af højeste dagpenge. I bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde begrænses de studerendes mulighed for at få kontanthjælp under orlov fra studiet.

Ændringerne i bistandsloven træder i kraft den 1. april 1995. Reglerne om ændring af aldersgrænsen for ungesatserne, herunder ændring af indtægtskravet, træder dog først i kraft den 1. juli 1995.

For ægtepar, som den 1. april 1995 modtager kontanthjælp, og som for fremtiden skal have kontanthjælpen beregnet som til en enlig, er der fastsat en overgangsordning, sådan at de modtager hjælp efter de hidtidige regler indtil 1. juli 1995.

Den løbende kontanthjælp består fortsat af

1) En skattepligtig dagpengelignende ydelse til alle kontanthjælpsmodtagere.

2) En skattefri særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Kontanthjælpsvejledningens systematik

samt indhold, der ikke berøres af lovændringerne, er i videst muligt omfang opretholdt i denne vejledning.

I afsnit II, pkt. 2 - 17, behandles reglerne om kontanthjælp til underhold m.v.

I afsnit III, pkt. 18 - 31, behandles reglerne om hjælp i særlige tilfælde.

I afsnit IV, pkt. 32, behandles reglerne om naturalhjælp.

I afsnit V, pkt. 33, behandles reglerne om de skattemæssige virkninger af kontanthjælp.

Endelig er der i bilag a-b medtaget eksempler på beregning af kontanthjælp.

II. KONTANTHJÆLP TIL UNDERHOLD M.V.

(lovens kapitel 9)

2. I HVILKE SITUATIONER KAN DER YDES HJÆLP?

Efter bistandslovens § 37, stk. 1, er det en betingelse for at yde kontanthjælp, at der er sket sådanne ændringer i en persons forhold, at pågældende er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold.

Det er altså som hidtil en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, d.v.s., at ansøgeren har været ude for en såkaldt »social begivenhed«.

Både uforudsete ændringer og ændringer af mere forudseelig karakter kan berettige til kontanthjælp.

Støtte efter § 37 a kan ydes til personer, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten efter § 37 a kan ydes i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp efter § 37 eller særskilt, f.eks. som supplement til bruttorevalideringsydelse eller dagpenge. For ydelse af den særlige støtte efter § 37 a gælder som for hjælp efter § 37, at der skal foreligge en »social begivenhed«.

Som konsekvens af, at der skal være tale om ændringer i en persons forhold, er der ikke adgang til at yde hjælp til personer, der har økonomiske problemer, som f.eks. skyldes pågældendes ansættelse i lavtlønsområde eller, at den pågældende har stigende udgifter. At være under uddannelse er ikke en »social begivenhed«. Dette er udtrykkeligt fastslået i bistandslovens § 40, stk. 3, 1. pkt.

Efter § 40, stk. 3, 2. pkt., kan socialministeren fastsætte nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde der kan ydes hjælp, uanset at kontanthjælpsmodtageren deltager i forskellige uddannelsesaktiviteter. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse herom, som er nærmere omtalt under pkt. 17.

3. EKSEMPLER PÅ ÆNDRINGER I FORHOLD, DER KAN BERETTIGE TIL KONTANTHJÆLP

Nedenfor nævnes en række eksempler på ændringer i forholdene, der vil kunne berettige til kontanthjælp (opregningen er ikke udtømmende).

a. Sygdom

Sygdom kan begrunde hjælp, ikke alene når ansøgeren selv er syg, men også når pågældende er afskåret fra at passe sit arbejde på grund af sygdom hos et familiemedlem, f.eks. et barn, der ikke kan blive passet på anden måde, eller en alvorligt syg, der passes i det fælles hjem.

b. Graviditet og fødsel

Graviditet (og fødsel) er en af de ændringer i en persons forhold, der kan påvirke arbejds- og indtjeningsevnen. Der kan derfor ydes kontanthjælp, i det omfang der ikke ydes kompensation efter reglerne om barseldagpenge. Det er vigtigt, at der er mulighed for at yde hjælp til vanskeligt stillede gravide kvinder, der, hvis de ikke får økonomisk hjælp, er særlig udsat for komplikationer ved graviditeten, f.eks. for tidlig fødsel. For unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, gælder en særlig regel om kontanthjælpens størrelse, se under pkt. 6 c.

c. Svigtende arbejdsmuligheder

Der vil kunne ydes hjælp såvel i en situation, hvor en person på grund af sine egne forhold, f.eks. sin helbredstilstand, bliver ude af stand til at fortsætte med sin hidtidige beskæftigelse, som i tilfælde, hvor det er beskæftigelsesforholdene, der er årsagen til, at arbejdsindtægten bortfalder. Også en selvstændig erhvervsdrivende, hvis indtægtsmuligheder svigter på grund af ændringer i egne forhold, f.eks. sygdom, vejrmæssige problemer, helt eller delvis ophør af virksomheden m.v., kan få hjælp.

d. Strafafsoning

Endvidere kan der ydes hjælp til familien, når en person er afskåret fra sine sædvanlige indtjeningsmuligheder på grund af ophold i f.eks. en kriminalforsorgsinstitution. Om den indsattes stilling med hensyn til kontanthjælp kan socialministeren efter bistandslovens § 37, stk. 6, fastsætte nærmere regler. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse herom, som er nærmere omtalt under pkt. 13.

e. »Papirløst« samliv

»Papirløst« samliv omfatter to personer, der bor sammen uden at være gift eller at have indgået registreret partnerskab, selv om muligheden foreligger. Hvis de samlevende gennem længere tid har indrettet sig sådan, at den ene har erhvervsindtægter, mens den anden udelukkende anvender sin arbejdskraft i den fælles husholdning, vil ændringer i den udearbejdendes arbejdsmuligheder og indtægtsforhold have en afledet virkning for den hjemmearbejdende. Pågældende kan ikke længere »tjene« det fornødne til sit underhold gennem sit arbejde i den fælles husholdning, og hjælp efter § 37 kan derfor ydes også til den hjemmearbejdende.

Hjælp ydes således i dette tilfælde på grund af den pågældendes egne forhold, ikke som følge af en retlig forsørgelsespligt hos den udearbejdende.

f. Ophør af samliv med ægtefælle eller »papirløs« partner

Såvel samlivsophør i ægtefællernes levende live - ved skilsmisse, separation eller i øvrigt på grund af uoverensstemmelser - som ved den ene ægtefælles død kan berettige til kontanthjælp.

Også ophævelse af samliv mellem andre end ægtefæller kan undertiden give baggrund for ydelse af kontanthjælp, nemlig for den, der har anvendt sin arbejdskraft i den fælles husholdning, jf. foran pkt. e.

g. Værnepligt

Der kan blive tale om at yde hjælp til militære værnepligtige inden for rammerne af §§ 37 og 37 a, hvis værnepligtslønnen er mindre end, hvad pågældende ville være berettiget til efter §§ 37 og 37 a.

Civile værnepligtige får ikke værnepligtsløn, og der vil derfor i videre omfang være basis for kontanthjælp. Socialministeren kan i medfør af § 37, stk. 6, fastsætte nærmere regler for denne gruppe og for personer, der aftjener værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse herom, som er nærmere omtalt under pkt. 13.

h. Andre ændringer

Som udgangspunkt betragtes det ikke som en ændring af forholdene, at der inden for visse former for erhverv er forudsigelige ledighedsperioder (f.eks. sæsonarbejde).

Der kan være basis for at yde kontanthjælp, hvis der på grund af svigt af edb-lønanvisning eller lignende ikke udbetales løn til forventet tid. I så fald kan hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt efter § 26, stk. 1, nr. 3.

Endvidere kan der ydes hjælp, hvis faseforskydning i udbetalingsperioder ved overgang fra f.eks. løn til efterløn giver en midlertidigt udækket periode.

Endelig kan der ydes hjælp til en delpensionist, når arbejdsindtægten midlertidigt bortfalder på grund af sygdom eller arbejdsløshed. Der henvises til § 10, stk. 1 og 2, i lov om delpension, hvorefter delpension kan udbetales indtil udgangen af den måned, hvor retten til dagpenge ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven, og indtil udgangen af den måned, hvori modtageren har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger, jf. pkt. 23 i vejledning om delpension.

Når delpensionen er bortfaldet, kan der evt. ydes hjælp, indtil forskud på social pension kan udbetales.

Til pensionister, som modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne i pensionslovgivningen, bør et evt. ekstra hjælpebehov dækkes ved et personligt tillæg til pensionen efter pensionslovgivningen.

Hjælp efter §§ 37 og 37 a kan som hovedregel ikke komme på tale til pensionister og efterlønsmodtagere, da de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, det kræves efter § 40.

4. HVAD ER FORMÅLET MED AT YDE HJÆLP?

Formålet med at yde kontanthjælp er at hjælpe en person eller en familie gennem indtægtssvigt i forbindelse med ændrede forhold ved udbetaling af en ydelse, der beregnes efter faste regler med mulighed for at supplere med særlig støtte til personer, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Det er ikke hensigten, at kontanthjælpen skal være et varigt forsørgelsesgrundlag.

Det er derfor væsentligt, at kommunalbestyrelsen udfolder de størst mulige bestræbelser for at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne ud af kontanthjælpssystemet. Der henvises i den forbindelse til reglerne i lov om kommunal aktivering.

5. RÅDGIVNING

Efter § 41, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen straks, når der ydes hjælp efter § 37, vurdere, om der er grund til at iværksætte særlige hjælpeforanstaltninger med henblik på, at modtageren igen bliver i stand til at klare sig selv.

Kommunalbestyrelsen skal desuden efter § 41, stk. 2, senest 3 måneder efter hjælpens påbegyndelse tage den pågældendes og familiens forhold op til bedømmelse af, om der er grundlag for at yde andre former for bistand end løbende økonomisk hjælp, herunder rådgivning om afvikling eller nedbringelse af faste udgifter, som pågældende må forventes at få svært ved at afholde for fremtiden.

Det vil desuden være vigtigt at rådgive om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, hvis det er svigtende beskæftigelse, som er årsag til behovet for hjælp. Der kan i den forbindelse henvises til bestemmelserne om vejledning i lov om kommunal aktivering.

Reglen om opfølgning i § 41, stk. 2, er en minimumsregel, som skal ses i sammenhæng med § 28 om rådgivning og vejledning til personer, som har behov for det.

Hvis hjælpen er begrundet i sygebehandling eller erhvervsmæssige foranstaltninger, er det efter § 41, stk. 3, en betingelse, at lægens eller kommunalbestyrelsens anvisninger følges.

6. HVORDAN BEREGNES HJÆLPEN EFTER § 37 ?

Hjælpen beregnes som en fast skattepligtig ydelse efter § 37 og suppleres med en særlig skattefri støtte efter § 37 a for personer, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

Hjælpen efter § 37 er bestemt til at dække kost, tøj og faste udgifter, herunder boligudgifter og udgifter til børns forsørgelse i det omfang, boligudgiftens størrelse og/eller antallet af børn ikke berettiger til særlig støtte efter § 37 a.

Hjælpens størrelse efter § 37 er for personer over 25 år afhængig af, om modtageren har forsørgelsespligt over for børn. For unge under 25 år er hjælpens størrelse desuden afhængig af, om modtageren forsørger eget barn i hjemmet eller har haft en tidligere indtægt på et vist niveau, og om modtageren er hjemmeboende eller udeboende, jf. pkt. 6 c.

Til et ægtepar, der er berettiget til kontanthjælp, udbetales den skattepligtige ydelse efter § 37 til hver af ægtefællerne.

a. Kontanthjælp efter § 37 til personer med forsørgelsespligt over for børn

Til personer med forsørgelsespligt over for børn ydes et beløb, der svarer til 80 % af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet udgør pr. 1. januar 1995 8.862 kr. pr. måned.

Til unge under 25 år, som har forsørgelsespligt over for et barn, men som ikke forsørger barnet i hjemmet, ydes kontanthjælp efter reglerne for unge, se nærmere under pkt. c.

Det er den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Justitsministeriets lovgivning, som er afgørende for, om en person skal betragtes som forsørger efter § 37. En forsørger kan defineres som en person, der har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Det er således ikke afgørende, om den pågældende rent faktisk yder bidrag til barnets forsørgelse. Forsørgelsespligten indtræder normalt ved fødslen. Er faderskabet ikke fastslået ved fødslen, indtræder retten til at få ydelser efter § 37 som forsørger fra det tidspunkt, hvor faderskabet fastslås. Der ydes i sådanne tilfælde ikke kontanthjælp som forsørger med tilbagevirkende kraft fra fødslen.

Den privatretlige forsørgelsespligt og dermed retten til at modtage kontanthjælp som forsørger bortfalder ikke, hvis barnet er i stand til at forsørge sig selv, eller hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

En person, der har et barn, som opholder sig i udlandet, betragtes som forsørger af dette barn, hvis det kan dokumenteres, at den pågældende er forpligtet til at yde og rent faktisk yder bidrag til barnets forsørgelse.

b. Kontanthjælp efter § 37 til personer, som ikke har forsørgelsespligt over for børn

Til personer, som ikke har forsørgelsespligt over for børn, og som ikke er omfattet af reglerne i § 37, stk. 3, om hjælp til unge under 25 år, ydes et beløb, der svarer til 60 % af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beløbet udgør pr. 1. januar 1995 6.652 kr. pr. måned.

c. Kontanthjælp efter § 37 til unge under 25 år

Til unge under 25 år ydes efter § 37, stk. 3, pr. 1. januar 1995 et beløb på 2.088 kr. til hjemmeboende og et beløb på 4.268 kr. til udeboende. Ungesatserne er fastsat ud fra niveauet for ydelser efter Statens Uddannelsesstøtte.

Unge under 25 år kan alene komme ud af ungesatserne hvis

1) de i en sammenhængende periode på 12 måneder har haft månedlige indtægter, der overstiger 60 % af højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

2) de får forsørgelsespligt over for et barn, som de forsørger i hjemmet, eller

3) de er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge.

Unge, som alene har forsørgelsespligt over for en ægtefælle, eller som har forsørgelsespligt over for børn, som de ikke forsørger i hjemmet, omfattes af ungesatserne.

Ydelser fra Statens Uddannelsesstøtte og andre godtgørelser, der ydes i forbindelse med uddannelse, medregnes ikke i den indtægt, der kan bringe den unge ud af ungesatserne. Endvidere medregnes ydelser under aktiveringstilbud efter lov om kommunal aktivering ikke i indtægten, jf. § 10, stk. 3, i lov om kommunal aktivering.

Betaler unge, der modtager hjælp efter ungesatserne, underholdsbidrag til børn, eller er bidraget på tidspunktet for hjælpens udbetaling udlagt forskudsvis af det offentlige, udbetales et månedligt tillæg til hjælpen svarende til det fastsatte bidrag. Tillægget kan dog højest svare til normalbidraget. Dette tillæg er skattepligtigt, men da bidraget er fradragsberettiget, vil bidraget og tillægget ikke berøre det beløb, som den bidragspligtige - før bidragspligten indtrådte - havde til rådighed til egen forsørgelse.

Det vil afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en ung under 25 år kan anses for at forsørge eget barn i hjemmet. I denne vurdering indgår omfanget af barnets eller børnenes ophold hos den unge. Der vil bl.a. kunne tages hensyn til, om der kan fastsættes bidrag efter de privatretlige regler, og hvor barnet eller børnene har folkeregisteradresse.

Unge under 25 år, som modtager kontanthjælp med satsen for forsørgere, overgår ikke til ungesatserne, hvis barnet anbringes uden for hjemmet.

Unge gravide, som har passeret 12. svangerskabsuge, overgår indtil fødslen til satsen for personer, som ikke har forsørgelsespligt over for børn. Fra fødslen overgår den unge til satsen for forsørgere.

d. Kontanthjælp efter § 37 til en person, hvis ægtefælle modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning Kontanthjælpen beregnes som til en enlig, hvis kun den ene ægtefælle er berettiget til kontanthjælp (har været ude for en social begivenhed), og den anden ægtefælle modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning som for eksempel social pension, SU eller orlovsydelse.

Hvis den ægtefælle, som modtager en selvstændig offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, selv opfylder betingelserne for kontanthjælp, foretages der en almindelig ægtefælle-beregning. Dette vil være tilfældet, hvis denne ægtefælle modtager for eksempel arbejdsløshedsdagpenge eller dagpenge ved sygdom og fødsel.

Beregning af kontanthjælpen som til en enlig indebærer, at der kun ydes et kontanthjælpsbeløb efter reglerne i § 37, stk. 2-4, og at eventuel særlig støtte efter § 37 a alene beregnes ud fra den kontanthjælpsberettigedes andel af nettoboligudgifterne (er nærmere omtalt under pkt. 11). Der er i § 38, stk. 3, fastsat en særlig regel for fradrag af den ikke-kontanthjælpsberettigede ægtefælles indtægter (er nærmere omtalt under pkt. 9).

7. FRADRAG I § 37-HJÆLPEN FOR INDTÆGTER

Efter § 38, stk. 1, skal der i den beregnede samlede kontanthjælp efter § 37 foretages fradrag for indtægter, som ansøgeren og ægtefællen har i den periode, da der ydes hjælp. Reglen er en følge af princippet om, at kontanthjælpen er subsidiær i forhold til andre indtægtsmuligheder. Fradrag for indtægter foretages i bruttokontanthjælpen med de faktiske beløb uafhængigt af, hvorledes indtægterne behandles skattemæssigt.

Der kan ikke foretages fradrag for indtægter, som pågældende er afskåret fra at opnå (fiktive indtægter). Der vil for eksempel ikke kunne foretages fradrag for det beløb, som en eventuel ægtefælle ville være berettiget til i SU, hvis pågældende ikke af formelle grunde var afskåret fra at modtage SU.

Inden indtægterne fratrækkes, skal de nedsættes med de nødvendige udgifter til arbejdsredskaber og -beklædning samt til transport i forbindelse med erhvervelsen af indtægterne.

Nedsættelsen sker med de faktiske udgiftsbeløb uafhængigt af, hvorledes disse behandles skattemæssigt.

Udgifter til transport bør i almindelighed tage udgangspunkt i udgifterne ved benyttelse af offentlige transportmidler.

Udgiften til transport i eget køretøj kan i det enkelte tilfælde være en nødvendig udgift i forbindelse med erhvervelse af indtægter, hvis offentlige transportmidler ikke med rimelighed kan forlanges benyttet. Transportudgifter i forbindelse med kørsel i egen bil kan i mangel af anden dokumentation opgøres efter Finansministeriets regler om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejse.

Udbetalt boligsikring og tilbagebetalte a-contobidrag til varme og elektricitet betragtes ikke som indtægter, men vil have betydning for beregning af den særlige støtte efter § 37 a (jf. pkt. 11 b). Det samme gælder fremlejeindtægter, hvis disse alene oppebæres med henblik på at nedbringe boligudgiften og ikke i erhvervsmæssigt øjemed.

Der foretages ikke fradrag i kontanthjælpen for værdien af kost m.v. under ophold på sygehus eller institutioner, som yder behandling lige som på de egentlige sygehuse. Dette vil være tilfældet for så vidt angår fødeklinikker og andre til sygehusvæsenet knyttede behandlingsinstitutioner, rekonvalescenthjem og behandlingsinstitutioner for alkoholskadede.

Når opholdet har varet mere end 6 måneder, vil der efter § 38, stk. 2, nr. 4, efter en konkret vurdering kunne foretages fradrag i kontanthjælpen for den fremtidige værdi af kost m.v. I den konkrete vurdering bør der tages hensyn til, at f.eks. en enlig person kan have en betydelig besparelse ved ikke at skulle betale for mad m.v., medens det kan tænkes, at en stor familie ikke vil have en mærkbar besparelse ved, at en person er indlagt på sygehus eller lignende i en længere periode.

Ved lønindtægter er det den skattepligtige personlige indtægt, der fradrages i kontanthjælpen. Herved forstås efter Skatteministeriets definition den skattepligtige personlige indtægt, som er tilbage, efter at der er foretaget fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag.

Efter at kontanthjælpen er gjort skattepligtig, kan overskydende skat ikke længere betragtes som en indtægt ved kontanthjælpsberegningen, idet kontanthjælpsmodtagere som andre skatteydere trækkes for en acontoskat, indtil den endelige skat kan beregnes i forbindelse med slutopgørelsen. En eventuel overskydende skat modsvares af, at den pågældende har haft et lavere nettobeløb til rådighed i den periode, hvor acontoskatten er betalt.

Feriegodtgørelse, der efter ferielovgivningen kan udbetales 1 måned før ferien, skal først fradrages i kontanthjælpen, når ferien holdes, og der kan kun foretages fradrag svarende til kontanthjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt. Hvis der under en ferieperiode udbetales supplerende kontanthjælp, f.eks. til et ægtepar, hvor den ene ægtefælle har løbende arbejdsindtægt, skal den skattepligtige feriegodtgørelse fradrages i kontanthjælpen.

Hvis der ydes kontanthjælp efter § 37 under et højskoleophold (jf. Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde), skal der ikke ske fradrag for offentlig støtte til opholdet.

8. INDTÆGTER, DER EFTER § 38, STK. 2, IKKE FRADRAGES I KONTANTHJÆLPEN

Invaliditetsydelse og invaliditetsbeløb, som ydes efter lov om social pension, skal ikke fratrækkes i den beregnede hjælp, jf. § 38, stk. 2, nr. 1. Efter praksis sker der heller ikke fradrag i den beregnede hjælp for bistands- og plejetillæg, som ydes til en kontanthjælpsmodtagers ægtefælle.

I § 38, stk. 2, nr. 2, er det fastsat, at erstatning for varigt men, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade, ikke skal fradrages i kontanthjælpen.

Bestemmelsen vedrører erstatninger efter såvel arbejdsskadeforsikringsloven som erstatningsansvarsloven og anden tilsvarende lovgivning. De øvrige ydelser - først og fremmest erstatning for erhvervsevnetab og forsørgertabserstatning - betragtes som en indtægt, der skal fratrækkes i kontanthjælpen. Dette gælder, uanset om der er tale om løbende ydelser eller indtægter fra en kapitaliseret erstatning.

For så vidt angår en erstatning efter loven om arbejdsskadeforsikring, vil det af afgørelsen herom fremgå, hvor stor en del af erstatningen der dækker skader af ikke-økonomisk art, d.v.s. menerstatning. Med hensyn til erstatning efter loven om erstatning til ofre for forbrydelser har sekretariatet for Erstatningsnævnet erklæret sig villigt til efter anmodning fra socialforvaltningen i det enkelte tilfælde at orientere forvaltningen om, hvilke bestanddele erstatningen består af.

Om formue hidrørende fra erstatningsudbetalinger henvises til pkt. 16.

Efter lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, § 2, stk. 2, må erstatninger, der ydes efter denne lov, og afkast heraf ikke medføre nedsættelse af ydelser efter den sociale lovgivning.

Det samme gælder Sundhedsministeriets ydelser af kulancemæssig godtgørelse til HIV-smittede blødere og transfusionssmittede m.fl. samt ægtefælle eller samlever til pågældende.

Der skal efter § 38, stk. 2, nr. 3, ikke foretages fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser og foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren efter ligningslovens § 7, litra z. Efter denne bestemmelse er beløb op til 5.000 kr. om året fra hver fond m.v. fritaget for beskatning.

Som nævnt under pkt. 7 foretages der efter § 38, stk. 2, nr. 4, ikke fradrag for værdien af kost m.v. under midlertidig indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitution, hvis opholdet ikke strækker sig over 6 måneder.

Der foretages efter § 38, stk. 2, nr. 5, ikke fradrag for vederlag, som hidrører fra hverv som tilforordnet ved valg.

Der foretages efter § 38, stk. 2, nr. 6, heller ikke fradrag for indtægter hos børn, herunder bidrag til børnenes underhold efter loven om børns retstilling, ydelser efter børnetilskudsloven og børnefamilieydelsesloven.

9. FRADRAG FOR DEN IKKE-KONTANTHJÆLPSBERETTIGEDE ÆGTEFÆLLES INDTÆGTER EFTER § 38, STK. 3

Hvis en gift kontanthjælpsmodtager får kontanthjælpen beregnet som til en enlig efter § 37, stk. 5, foretages der fradrag for den del af den ikke-kontanthjælpsberettigede ægtefælles indtægt, opgjort efter § 38, stk. 1 og 2, som overstiger, hvad den ikke-kontanthjælpsberettigede ægtefælle uden indtægter kunne have fået i kontanthjælp som enlig kontanthjælpsmodtager.

10. FRADRAGSFRI ARBEJDSINDTÆGTER EFTER § 38, STK. 4

Personer, der i en sammenhængende periode på 3 måneder eller derover har modtaget kontanthjælp, kan efter § 38, stk. 4, tjene op til 2.000 kr. pr. måned, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

Der skal være tale om en normal arbejdsindtægt. Indtægter fra beskæftigelse med offentlig støtte eller indtægter i forbindelse med deltagelse i undervisning eller praktik, herunder godtgørelser, falder ikke ind under bestemmelsen.

Muligheden for fradragsfri indtægter er begrænset til 2.000 kr. om måneden, dog højst 12.000 kr. i alt. Denne mulighed for fradragsfri indtægter er begrænset til en sammenhængende kontanthjælpsperiode på 6 måneder. Arbejdsindtægten kan hidrøre fra forskellige arbejdsforhold, og der behøver ikke at være udført arbejde i hver af de 6 måneder. Retten til fradragsfri arbejdsindtægter ved siden af kontanthjælpen gælder for alle, der modtager kontanthjælp, herunder personer, der modtager supplerende kontanthjælp f.eks. til en lønindtægt. Det fradragsfri beløb kan optjenes pr. voksen kontanthjælpsmodtager i husstanden. Når der udbetales kontanthjælp til ægtepar, kan hver af ægtefællerne som udgangspunkt benytte sig af muligheden for indtjening af fradragsfri indtægter efter stk. 4. Dette gælder dog kun, hvis begge ægtefæller har været ude for ændringer i deres forhold (social begivenhed). Skyldes udbetaling af kontanthjælp alene, at der er sket ændringer i den ene ægtefælles forhold, mens den anden ægtefælles forhold er uændrede, kan denne anden ægtefælle ikke udnytte reglen efter stk. 4. Til illustration heraf kan nævnes en situation, hvor den ene ægtefælle mister sit arbejde, mens den anden ægtefælle beholder sit under uændrede forhold. I dette tilfælde vil den ægtefælle, der er i arbejde, ikke kunne benytte reglen i § 38, stk. 4.

Den begrænsede mulighed for fradragsfri arbejdsindtægter kan kun gives en gang i et sammenhængende kontanthjælpsforløb. Hvis kontanthjælpsperioden afbrydes ved, at der ikke udbetales hjælp efter § 37, og der senere opstår behov for hjælp, begynder en ny kontanthjælpsperiode at løbe. Der vil så igen - efter 3 måneder - blive mulighed for at komme ind under reglen i stk. 4.

Ganske kortvarige afbrydelser af kontanthjælpen vil dog ikke bevirke, at der på ny bliver mulighed for fradragsfri indtægter efter stk. 4. Afbrydelsen skal normalt have et omfang på mindst 1 måned, svarende til det tidsrum, for hvilket der normalt udbetales kontanthjælp. Afbrydelse af kontanthjælpsperioden som følge af et tilbud efter lov om kommunal aktivering bevirker ikke, at der på ny bliver mulighed for fradragsfri indtægter efter stk. 4.

11. HVORDAN BEREGNES HJÆLPEN EFTER § 37 A ?

Betingelserne for udbetaling af den særlige støtte efter § 37 a er fastlagt i Socialministeriets bekendtgørelse af 13. marts 1995. Hovedprincippet er, at der efter bekendtgørelsens § 5, hvis betingelserne herfor er opfyldt, ydes en skattefri støtte svarende til forskellen mellem den støtteberettigedes nettoboligudgift og det grænsebeløb, som iflg. bekendtgørelsen gælder for den pågældende.

Afgørende for, om en person er berettiget til den særlige støtte, er først og fremmest, om pågældendes nettoboligudgifter overstiger de i bekendtgørelsen fastsatte grænsebeløb. For personer med forsørgelsespligt over for et barn er det herudover en betingelse, at det tidligere indtægtsniveau berettiger til en særlig støtte, jf. pkt. c. For personer uden forsørgelsespligt over for et barn kan mangel på et tidligere indtægtsniveau alene betyde, at hjælpen bliver begrænset, jf. pkt. c.

Som for hjælp efter § 37 er det en betingelse for at få hjælp efter § 37 a, at der har været en »social begivenhed«, jf. pkt. 2. Det er ikke en betingelse for at få hjælp efter § 37 a, at man samtidig modtager hjælp efter § 37.

I bekendtgørelsens § 2 findes en afgrænsning af den personkreds, der er berettiget til særlig støtte. Det fremgår heraf, at der ikke kan ydes særlig støtte til bl.a. unge, der får hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 3 (ungesatserne), og til personer, der modtager orlovsydelse.

a. Grænsebeløb, der berettiger til særlig støtte

Ikke-forsørgere er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter overstiger 1.800 kr.

For personer med forsørgelsespligt over for børn er grænsebeløbet afhængigt af antallet af børn, og om der er tale om børn, der bor hos den pågældende forsørger.

En forsørger med et hjemmeboende barn er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter overstiger 2.500 kr.

En forsørger med et udeboende barn er berettiget til særlig støtte, hvis de månedlige nettoboligudgifter overstiger 2.600 kr.

Har en person forsørgelsespligt over for mere end et barn, nedsættes grænsebeløbet med 500 kr. pr. måned pr. hjemmeboende barn og med 400 kr. pr. måned pr. udeboende barn udover det første barn. For familier med mange børn kan der således blive tale om et negativt grænsebeløb.

Der foretages kun nedsættelse af grænsebeløbet for et barn, som opholder sig i udlandet, hvis det kan dokumenteres, at den forsørgelsespligtige yder bidrag til barnets forsørgelse.

Et barn, der midlertidigt opholder sig uden for hjemmet, betragtes som hjemmeboende.

Har en forsørger både udeboende og hjemmeboende børn, tages udgangspunkt i grænsebeløbet på 2.500 kr. for et hjemmeboende barn, og der foretages en nedsættelse på 400 kr. pr. måned pr. udeboende barn og 500 kr. pr. hjemmeboende barn ud over det første barn.

Grænsebeløbene opgøres pr. person. Fradraget i grænsebeløbet pr. barn på h.h.v. 500 kr. og 400 kr. foretages således hos begge barnets forældre. For et ægtepar skal nettohuslejen overstige summen af ægtefællernes grænsebeløb, før der udløses særlig støtte. Har ægtefællerne som følge af forskellig forsørgelsespligt forskellige grænsebeløb, skal der dog foretages en deling af nettoboligudgifterne, jf. pkt. b, og beregnes særlig støtte for hver af ægtefællerne for sig. Den beregnede støtte for hver af ægtefællerne lægges herefter sammen, og grænsen for den særlige støtte, jf. pkt. c, samt fradrag for indtægter, jf. pkt. d, foretages i den samlede beregnede særlige støtte til ægteparret.

Til en ægtefælle, som efter bistandslovens § 37, stk. 5, får hjælpen beregnet som til en enlig, beregnes støtten efter § 37 a på grundlag af pågældendes andel af nettoboligudgifterne. Det samme gælder, hvis kun den ene ægtefælle er berettiget til støtte efter § 37 a, fordi den anden ægtefælle tilhører den persongruppe, som efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er afskåret fra støtte efter § 37 a.

b. Opgørelse af nettoboligudgiften

Opgørelse af nettoboligudgiften er beskrevet i bekendtgørelsens § 4.

Ved lejeboliger medregnes huslejeudgiften efter fradrag af tilskud efter boliglovgivningen.

Ved ejerboliger medregnes skatten af overskuddet af egen bolig samt terminsudgiften fratrukket værdien af skattefradraget.

Terminsudgiften vil normalt være renter og afdrag på lån ydet med sikkerhed i ejendommen, og som er brugt til boligmæssige formål, men der kan også være tale om lån ydet på et andet grundlag, blot det kan dokumenteres, at det er brugt til boligmæssige formål.

Værdien af skattefradraget beregnes på grundlag af den pågældendes trækprocent. I de fleste tilfælde vil den skattepligtige kontanthjælp efter § 37 overstige skattekortsfradraget. I så fald svarer værdien af skattefradraget til den fradragsberettigede terminsudgift ganget med trækprocenten.

I enkelte tilfælde kan skattekortsfradraget overstige den skattepligtige kontanthjælp. I så fald må der ved beregning af nettoboligudgiften tages hensyn til, at værdien af skattefradraget reduceres med den del af den fradragsberettigede terminsudgift, der ikke kan fradrages i den skattepligtige kontanthjælp. Et uudnyttet skattekortsfradrag for en kontanthjælpsmodtager, der ejer egen bolig, vil således bevirke, at værdien af skattefradraget bliver mindre med den konsekvens, at nettoboligudgifterne og en eventuel støtte efter § 37 a bliver større. Er der tale om en kontanthjælpsmodtager, som har indtægter ud over kontanthjælpsniveauet, er det fortsat værdien af det skattekortsfradrag, der kan udnyttes, hvis pågældende kun havde indtægter svarende til kontanthjælp efter § 37, der skal benyttes ved beregning af nettoboligudgiften. Er der tale om et ægtepar, må der ved beregning af værdien af skattefradraget på kontanthjælpsniveauet tages hensyn til, at et uudnyttet skattefradrag hos den ene ægtefælle vil kunne overføres til den anden ægtefælle.

Til nettoboligudgiften medregnes endvidere udgifter til vand, varme, gas, elektricitet, ydelser vedrørende boligindskudslån og lignende løbende udgifter, der har tilknytning til boligen. Udgifter til fællesantenneanlæg m.v. medregnes dog kun i det omfang, der til boligen er knyttet en ufravigelig pligt til at afholde sådanne udgifter.

Dokumenterede udgifter til ejendomsskat, indvendig vedligeholdelse og »fællesudgifter« ved andels- og ejerlejligheder kan medtages ved opgørelse af nettoboligudgiften.

Derimod kan udgifter til en familie-/indboforsikring ikke medregnes i nettoboligudgiften, da denne form for forsikring ikke kan anses som en udgift, der er knyttet direkte til selve boligen.

Indtægter fra sælgerpantebreve, som kontanthjælpsmodtageren som led i et fast arrangement har brugt til at nedbringe sine boligudgifter, samt fremleje- og lejeindtægter fradrages i nettoboligudgiften. Fradraget opgøres som nettoindtægten efter, at en eventuel skat af indtægten er betalt.

For personer, der har fælles husførelse med andre, opgøres boligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.

Hvis »papirløst« samlevende i fællesskab ejer en fast ejendom, opgøres udgiften dog forholdsmæssigt efter de tinglyste andele.

Reglen om, at udgangspunktet ved opgørelsen af boligudgiften til personer, der har fælles husførelse med andre, er ligedeling af boligudgiften, er begrundet i administrative hensyn. Når det angives, at ligedelingsreglen er udgangspunkt, ligger heri, at ligedeling af boligudgiften kan fraviges i de enkelte tilfælde, når kommunalbestyrelsen skønner, at en ligedeling vil være urimelig. Dette vil typisk være tilfældet, hvis parterne har store boligudgifter og betydelige forskelle i de hidtidige indtægter. I dette tilfælde vil det være rimeligt at fravige ligedelingen og i stedet beregne nettoboligudgiften forholdsmæssigt efter de pågældendes indtægter, før behovet for hjælp er opstået.

For beboere i kollektive bofællesskaber beregnes boligudgiften som den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift.

De årlige nettoboligudgifter omregnes til et månedligt beløb.

For ejerboliger beregnes de månedlige terminsudgifter og de skattemæssige virkninger på baggrund af den senest forudgående terminsbetaling. De beregnede månedlige udgifter benyttes ved beregning af den særlige støtte for den resterende del af kalenderåret. Ved begyndelsen af et nyt kalenderår foretages en ny beregning. Hvis et lån bliver færdigbetalt i løbet af et kalenderår, foretages en ny beregning gældende fra måneden efter, at lånet er færdigbetalt.

I forbindelse med beregningen af det månedlige beløb til varmeudgifterne bør der tages udgangspunkt i f.eks. den endelige opgørelse af det foregående års udgifter til varme. Hvis der skal ydes hjælp til efterbetaling af varme eller elektricitet - eller der sker en tilbagebetaling - skal denne regulering indregnes i den nettoboligudgift, der ligger til grund for beregning af støtten efter § 37 a, for den måned , hvor reguleringen forfalder til betaling/udbetales.

I medfør af bistandslovens § 25, stk. 2, er det i bekendtgørelsens § 10 fastsat, at særlig støtte til personer, som har ejerbolig, er tilbagebetalingspligtig i det omfang, den særlige støtte modsvares af nettoterminsudgifter. Hvis de månedlige nettoterminsudgifter overstiger den særlige støtte, er denne fuldt ud tilbagebetalingspligtig. Overstiger den særlige støtte de månedlige nettoterminsudgifter, er det kun et beløb svarende til de månedlige nettoterminsudgifter, der er tilbagebetalingspligtige.

c. Grænser for hjælpen efter § 37 a

Efter kontanthjælpsreglerne før den 1. januar 1994 var den samlede beregnede kontanthjælp, der kunne udbetales, begrænset til 90 pct. af modtagerens tidligere nettoindtægter, idet den beregnede hjælp dog kunne udbetales, hvis den ikke oversteg et generelt loft, som nogenlunde svarede til 80 pct. af højeste dagpengebeløb efter skat. Disse principper er videreført i de kontanthjælpsregler, som trådte i kraft den 1. januar 1994.

Da kontanthjælpen efter § 37 imidlertid højst kan udgøre 80 pct. af højeste dagpengebeløb, vil begrænsning af hjælpen alene kunne komme på tale for hjælp, der ydes i form af den særlige støtte efter § 37 a.

Kontanthjælpen efter § 37 til forsørgere svarer niveaumæssigt til det tidligere generelle loft, og der kan derfor ikke til forsørgere udbetales særlig støtte, med mindre der er en tidligere indtægt, der berettiger hertil. Ikke-forsørgere kan efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, uafhængig af tidligere indtægt være berettiget til at modtage en særlig støtte, i det omfang denne støtte ikke overstiger forskellen efter skat mellem 80 pct. og 60 pct. af højeste dagpengebeløb.

Når der ses bort fra den særlige regel i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, kan den beregnede støtte efter § 37 a (nettoboligudgiften fratrukket grænsebeløbet) kun udbetales i det omfang, ansøgerens hidtidige indtægter giver grundlag herfor.

Den beregnede støtte kan sammen med ansøgerens øvrige indtægter, herunder kontanthjælp efter bistandslovens § 37, efter skat ikke overstige 90 pct. af ansøgerens hidtidige indtægter efter skat. I det omfang den beregnede støtte overstiger grænsen på 90 pct., nedsættes støtten efter § 37 a i overensstemmelse hermed.

Ved hidtidige indtægter forstås indtægten i den seneste kalendermåned, før ændringen i forholdene indtrådte. Dette tidspunkt vil normalt falde sammen med ansøgningstidspunktet, men for nogle kontanthjælpsmodtagere kan der være tale om, at de hidtidige indtægter ligger op til flere år tilbage. I så fald må indtægterne opregnes til det nuværende lønniveau.

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, beregnes grænsen for støtten for ægtepar ved at sammenholde summen af de samlede indtægter efter skat og den samlede udmålte støtte til ægteparret med 90 pct. af ægteparrets hidtidige indtægter efter skat. Det gælder også, når hjælpen til den ene ægtefælle beregnes som til en enlig efter bistandslovens § 37, stk. 5, eller når kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte efter § 37 a, fordi den anden ægtefælle er omfattet af persongruppen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Med hensyn til, hvilke indtægtstyper der omfattes af indtægtsbegrebet, må der tages udgangspunkt i, at indtægterne skal være løn (herunder værdien af kost og logi) eller lønlignende ydelser samt andre kontante ydelser såsom legater, studielån, renter m.v.

Dette udelukker imidlertid ikke, at der efter omstændighederne kan tages hensyn til andre indtægter i form af naturalydelser og lignende.

Viser det sig undtagelsesvis, at indtægten i den seneste måned ikke kan anses for at være et rimeligt udtryk for ansøgerens indtjeningsevne, d.v.s. at der ikke er tale om et beløb, som pågældende typisk har haft til disposition til at leve for, kan den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 kalendermåneder i stedet anvendes som individuel grænse for den samlede hjælp.

I forbindelse med en skilsmisse, separation eller samlivsophævelse må hver af parterne betragtes som enlige, således at grænsen for den særlige støtte efter § 37 a skal beregnes på grundlag af hver af parternes hidtidige indtægter. Hvis kun den ene har haft indtægter, tages der udgangspunkt i halvdelen af indtægten.

For at forhindre at kontanthjælpsmodtagere med høje hidtidige indtægter og store boligudgifter uden tidsbegrænsning kan få store månedlige ydelser efter bistandslovens § 37 og § 37 a, er der indført en absolut grænse for den samlede hjælp efter § 37 og § 37 a, der gælder, når der er udbetalt kontanthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder. Hjælpen kan i så fald sammenlagt med den pågældendes øvrige indtægter efter skat ikke overstige et beløb svarende til maksimale dagpenge efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter skat.

Denne grænse finder ikke anvendelse, hvis der udbetales fast bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2, og det må anses for sandsynligt, at behovet for hjælp bortfalder, når revalideringen er gennemført. Dette gælder også i de tilfælde, hvor udbetalingen af den faste bruttorevalideringsydelse midlertidigt er sat i bero på grund af sygdom, barsel eller mangel på uddannelsesplads.

Den sammenhængende periode på 12 måneder anses for afbrudt, hvis der i en måned ikke udbetales kontanthjælp, og kontanthjælpsudbetalingen herefter genoptages som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold (social begivenhed). Genoptages kontanthjælpsudbetalingen, uden at der foreligger en ny social begivenhed for eksempel efter orlov, anses den sammenhængende periode ikke for afbrudt, men den periode, hvori der ikke er udbetalt kontanthjælp, medregnes ikke ved opgørelsen af 12 måneders-perioden.

d. Fradrag for indtægter i støtten efter § 37 a

Principperne for fradrag for indtægter i § 37 a-støtten er de samme som for fradrag for indtægter i § 37-hjælpen (jf. pkt. 7-10), bortset fra, at det som følge af, at § 37 a-støtten er skattefri, er nettoindtægterne, der skal fradrages i støtten.

Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 4, reduceres den beregnede støtte med det beløb, hvormed den pågældendes indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, som den pågældende uden andre indtægter ville kunne få efter bistandslovens § 37 (nettokontanthjælpsniveauet).

Hvis skattekortsfradraget ikke overstiger pågældendes bruttokontanthjælpssats, vil fradraget i støtten kunne beregnes som forskellen mellem den pågældendes aktuelle bruttoindtægter og bruttokontanthjælpssatsen fratrukket den skat, der kan beregnes på grundlag af skattekortets trækprocent. Der skal dog ikke fratrækkes beregnet skat af skattefrie indtægter.

Overstiger skattekortsfradraget den pågældendes bruttokontanthjælpssats, svarer nettokontanthjælpsniveauet til bruttokontanthjælpen, som skal fradrages i den aktuelle nettoindtægt.

For et ægtepar reduceres støtten med det beløb, hvormed ægteparrets samlede indtægter efter skat overstiger den hjælp efter skat, som ægteparret uden andre indtægter ville kunne få efter bistandslovens § 37 (nettokontanthjælpsniveauet).

For en ægtefælle, hvor hjælpen efter bistandslovens § 37, stk. 5, beregnes som til en enlig, eller hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til støtte efter § 37 a, fordi den anden er omfattet af persongruppen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, ses dog bort fra halvdelen af den nettoindtægt, der ligger ud over, hvad ægteparret ville kunne opnå efter bistandslovens § 37.

Ved opgørelse af et ægtepars nettokontanthjælpsniveau kan der forekomme situationer, hvor der ved beregningen skal overføres skattekortsfradrag fra den ene ægtefælle til den anden for at sikre, at indtægtsfradraget foretages i forhold til en kontanthjælpssituation, hvor ægteparret i størst mulige omfang får udnyttet deres samlede skattekortsfradrag.

e. Andre begrænsninger i støtten efter § 37 a

Hvis boligudgiften efter en samlet bedømmelse af familiens størrelse og forhold skønnes at være for høj, og der kan fremskaffes en rimelig og billigere bolig, udgør nettoudgifterne til denne grundlaget for beregning af den særlige støtte efter § 37 a.

Det afgørende må i denne forbindelse være, at der kan skaffes kontanthjælpsmodtageren et sådant boligtilbud. Det er op til den pågældende at afgøre, om han eller hun ønsker at flytte til den bolig, der kan fremskaffes. Konsekvensen af at afslå flytning vil imidlertid være, at den særlige støtte beregnes ud fra udgiften til den afviste bolig.

Det forhold, at hjælpen til dækning af boligudgiften i de tilfælde, hvor der er ret til støtte efter § 37 a, beregnes »takstmæssigt« ud fra de faktiske udgifter og ikke ud fra et rimelighedskriterium, medfører, at der fortsat er behov for at sikre imod misbrug. Der er derfor i bekendtgørelsens § 5, stk. 3, medtaget en bestemmelse om, at hvis en støtteberettiget, der har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten.

f. Indtægter, som ikke fradrages

Ved indtægtsopgørelse efter §§ 5, 6 og 7 i bekendtgørelsen ses bort fra de indtægter, der ikke indgår i beregning af kontanthjælp efter bistandslovens § 37. Se nærmere under pkt. 8 og 10.

12. UDBETALING AF HJÆLPEN

Da kontanthjælpen efter § 37 er en skattepligtig ydelse, er kontanthjælpsmodtagere undergivet de samme betingelser som andre modtagere af skattepligtig indkomst, herunder en forskudsvis ansættelse af skatten og en eventuel efterfølgende regulering i forbindelse med slutopgørelsen.

Kontanthjælpen er det underste sikkerhedsnet i det sociale system, og derfor er det væsentligt, at socialforvaltningen er opmærksom på, at en person, der får behov for kontanthjælp, får reguleret sin forskudsopgørelse i overensstemmelse med de ændrede forhold. Af hensyn til kontanthjælpsmodtagerens trækprocent må det undgås, at forskudsopgørelsen er baseret på en for høj årsindkomst, og det må undgås, at kontanthjælpsmodtageren fortsat får fradrag for udgifter i forbindelse med erhvervelse af en indtægt, som pågældende ikke længere har.

Når kontanthjælp udbetales som en skattepligtig ydelse, vil hovedreglen være, at restskat og overskydende skat er uden betydning for kontanthjælpsberegningen. Der kan dog være tilfælde, hvor de indkomst- og skattemæssige forhold bevirker, at nettoværdien af den udbetalte hjælp efter § 37 gør det vanskeligt for modtageren at forsørge sig selv og sin familie. I sådanne tilfælde kan der efter omstændighederne blive tale om at supplere hjælpen ved at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter § 46 forudsat, at betingelserne i øvrigt er opfyldt. Skyldes de likviditetsmæssige problemer, at der er indregnet en restskat, bør kontanthjælpsmodtageren samtidig opfordres til at søge skattemyndighederne om, at den indregnede restskat trækkes ud af forskudsskatten.

Hjælpen efter §§ 37 og 37 a ydes, når behovet er til stede, og udbetales som hovedregel for en måned ad gangen.

Hjælp efter § 37 er skattepligtig på udbetalingstidspunktet, uanset om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at hjælpen udbetales med tilbagebetalingspligt. Den tilbagebetalingspligtige hjælp er efter Skatteministeriets regler fradragsberettiget i skatten i de år, hvor den tilbagebetales.

13. HJÆLP TIL SÆRLIGE PERSONGRUPPER

I medfør af § 37, stk. 6, er der i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1188 af 23. december 1993 om kontanthjælp til særlige persongrupper fastsat regler om hjælp til personer, der aftjener civil værnepligt eller værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslandene, og personer, der afsoner en straf.

a. Hjælp til indsatte i Kriminalforsorgens institutioner

Der kan ydes hjælp til den indsattes boligudgifter, hvis boligen bør bevares af hensyn til pågældendes tilværelse under udgang og efter løsladelse.

Boligudgiften for en indsat opgøres efter § 4 i Socialministeriets bekendtgørelse om særlig støtte efter § 37 a som for andre kontanthjælpsmodtagere. Det vil bl.a. sige, at der som udgangspunkt foretages en ligedeling af boligudgifterne mellem ægtefæller og samlevende.

Hvis den indsatte har en ejerbolig, og hvis vedkommende på grund af afsoningen ikke kan udnytte sit skattefradrag, foretages der ved opgørelsen af nettoboligudgiften kun nedsættelse med skatteværdien af den del af rentefradraget, som den indsatte faktisk kan udnytte under afsoningen. Er den indsatte gift, vil der være mulighed for at overføre den uudnyttede del af skattefradraget (helt eller delvist) til ægtefællen.

Den del af boligudgiften, der svarer til den indsattes grænsebeløb, jf. § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse om særlig støtte efter bistandslovens § 37 a, ydes efter bistandslovens § 37. Beløbet kan aldrig overstige den faktiske nettoboligudgift.

Det udbetalte beløb efter § 37 er skattepligtigt. Da udbetalinger svarende til grænsebeløbet i de fleste tilfælde vil ligge inden for det månedlige skattekortsfradrag, vil en indsat, der alene får kontanthjælp til bolig, normalt ikke skulle svare skat heraf.

Hvis den indsattes boligudgift overstiger vedkommendes grænsebeløb, ydes den resterende del af boligudgiften efter § 37 a efter de almindelige regler herom. Ved fastsættelse af grænsebeløbet for en indsat tages udgangspunkt i situationen inden afsoningen, således at hjemmeboende børn på dette tidspunkt også betragtes som hjemmeboende under afsoningen.

Efter § 37 ydes hjælp endvidere til dækning af visse andre rimelige løbende udgifter, hvis der skønnes at være behov for det af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen. Den hjælp, der efter § 37 ydes til andre udgifter end boligen, er skattepligtig.

Derved kan den samlede hjælp efter § 37 overstige den indsattes skattekortsfradrag. I så fald må der ved beregningen af den samlede hjælp efter § 37 til en indsat tages hensyn til, at der evt. skal svares skat af hjælpen, jf. § 4, stk. 7, i bekendtgørelsen om kontanthjælp til særlige persongrupper. Hjælpen til betaling af skatten kan udregnes på følgende måde: .

Beregnet skat ------------------ = den hjælp, der skal ydes (1 - trækprocent) til dækning af skatten.

.

Da den indsattes øvrige behov, herunder almindeligt underhold, dækkes af Kriminalforsorgen, afsættes der ikke kontanthjælp hertil. Til gengæld sker der heller ikke fradrag i kontanthjælpen for ydelser, der udbetales af Kriminalforsorgen som led i afsoningen. I øvrigt sker fradrag for indtægter efter de almindelige regler i lovens § 38.

Med hensyn til den indsattes forpligtelse over for eventuelle børn henvises til pkt. b.

For en indsat gælder de sædvanlige regler om begrænsning af den samlede hjælp efter §§ 37 og 37 a. Sammenligning med den hidtidige indtægt foretages med den faktisk udbetalte hjælp efter §§ 37 og 37 a under afsoningen. En kontanthjælpsmodtager, der før afsoningen ikke var berettiget til tillæg efter § 37 a, vil derfor i de fleste tilfælde være berettiget til et sådant tillæg under afsoningen.

b. Den indsattes familie

Når en person er afskåret fra sine sædvanlige indtjeningsmuligheder på grund af afsoning af en straf, foreligger der en »social begivenhed« for familien, således at der kan ydes kontanthjælp til familien, selv om den indsattes ægtefælle eller samlever er i normalt arbejde, idet der så foretages fradrag i den udmålte kontanthjælp for arbejdsindtægter.

Med den bruttoficerede kontanthjælp gives ydelser til børn indirekte som et forhøjet beløb til hver af forsørgerne. Da der ikke afsættes et beløb til den indsattes andel af udgifterne til børnenes forsørgelse under afsoningen, jf. ovf. under pkt. a, er det i konsekvens heraf i bekendtgørelsen om kontanthjælp til særlige persongrupper fastsat i § 5, stk. 2, at der ved beregning af tillægget efter § 37 a til den tilbageblevne forsørger kan foretages en ekstraordinær nedsættelse af grænsebeløbet med 500 kr. pr. barn. Den ekstraordinære nedsættelse af grænsebeløbet forudsætter, at den indsatte forud for afsoningen deltog i den faktiske forsørgelse af barnet og omfatter således ikke tilfælde, hvor den indsatte har været sat i bidrag. Hjælp efter § 37 a til den indsattes ægtefælle/samlever udbetales kun, hvis nettoboligudgifterne overstiger det nedsatte grænsebeløb.

Da den hjælp, der kan beregnes på grundlag af den ekstraordinære nedsættelse af grænsebeløbet, har til formål at kompensere det manglende forsørgelsesbidrag fra den indsatte under afsoningen, kan denne del af hjælpen udbetales uafhængigt af tidligere indtægter, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen om kontanthjælp til særlige persongrupper.

I øvrigt udmåles hjælpen til den indsattes ægtefælle som til en enlig. Dette ændrer dog ikke ved, at der i den samlede udmålte hjælp til ægteparret foretages fradrag efter § 38 for begge ægtefællers indtægter, eller at der ved begrænsningen af hjælpen efter § 37 a tages hensyn til begge ægtefællers hidtidige indtægter.

Har ægtefællen til den indsatte andre indtægter end kontanthjælp, fradrages disse først med bruttoværdien i den pågældendes egen kontanthjælp efter § 37-hjælp. Derefter fradrages eventuel overskydende indtægt med bruttoværdien i den indsattes kontanthjælp efter § 37. Er der herefter fortsat overskydende indtægt fradrages nettoværdien heraf i det beregnede tillæg til ægteparret efter § 37 a.

14. REGULERING AF YDELSERNE

Det er i § 37, stk. 7, 1. pkt., bestemt, at kontanthjælp efter § 37, stk. 3, til unge under 25 år reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Reguleringen sker pr. 1. januar. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb samt størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter § 37, stk. 2. De månedlige beløb efter § 37, stk. 2, beregnes som det ugentlige højeste dagpengebeløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ganget med 52 og divideret med 12.

15. BETYDNINGEN AF FORMUE

Efter § 39, stk. 1, er det som hovedregel en betingelse for hjælpen, at ansøgeren eller ægtefællen ikke er i besiddelse af formue, som kan dække det økonomiske behov.

Ved formue forstås i denne forbindelse likvide midler, som kan tjene som forsørgelsesgrundlag i en kortere eller længere periode. Det vil først og fremmest sige værdier, som er umiddelbart omsættelige, herunder kontante beløb, som ligger ud over, hvad der må betragtes som led i normale forbrugsforskydninger i en husholdning. Til udbetalinger, der er led i normale forbrugsforskydninger og derfor ikke anses som formue, må bl.a. regnes udbetaling af overskydende skat og tilbagebetaling af for meget indbetalt acontobidrag til varme, el m.v., hvis der er tale om beløb, der ligger inden for en normal ramme for sådanne tilbagebetalinger (se nærmere under pkt. 33).

Som eksempler på let omsættelige effekter kan nævnes obligationer, aktier og andre værdipapirer samt ædle metaller m.v., der er erhvervet som investeringsobjekter.

Det kan ikke kræves, at genstande med åbenbar affektionsværdi afhændes.

I øvrigt bør der ved skønnet over, om en formue skal søges realiseret, lægges vægt på, hvordan denne er anbragt, således at den normalt ikke kræves realiseret, hvis det kun kan ske med væsentligt tab. Har ansøgeren en større illikvid formue, må det undersøges, om der er mulighed for at optage lån på vilkår, som pågældende senere selv skønnes at kunne klare.

En kapitalpension anses i den forbindelse for en formue. Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en kapitalpension efter § 39, stk. 1, er til hinder for udbetaling af kontanthjælp, sådan at ansøgeren må henvises til at realisere eller belåne kapitalpensionen. Ved vurderingen må der tages hensyn til kapitalpensionens størrelse og ansøgerens forhold i øvrigt. Det forhold, at kapitalpensionen kun kan realiseres med et stort tab, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der kan ses bort fra formuen.

Imidlertid skal der efter loven ses bort fra formue, der er nødvendig for bevarelse eller opnåelse af en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til pågældendes og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

a. Boligstandard - dermed tænkes på, dels at formuen er anbragt i et hus, der tjener til bolig for ansøgeren, dels at de nuværende boligmæssige forhold er utilfredsstillende, og at ansøgeren derfor har sat et beløb til side til erhvervelse af ny bolig eller udvidelse af den bestående.

b. Pågældendes og familiens erhvervsmuligheder - der kan være tale om, at formuen er nødvendig for videreførelse af ansøgerens erhvervsvirksomhed, eller om, at et beløb er sparet op med henblik på planer om etablering af virksomhed, som det forekommer realistisk at føre ud i livet.

c. Pågældendes og familiens uddannelsesmuligheder - der må først og fremmest ses bort fra beløb (og afkast heraf), der er sat til side af hensyn til børnenes uddannelse. Men også beløb, der er opsparet af hensyn til ansøgerens egne uddannelsesmuligheder, kan det være rimeligt at se bort fra, hvis det drejer sig om realistiske uddannelsesplaner.

16. FORMUE, DER SKAL SES BORT FRA EFTER § 39, STK. 2

Efter § 39, stk. 2, skal der endvidere ses bort fra erstatning, som udbetales som kompensation for varigt men og godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Der kan være tale om erstatninger efter arbejdsskadeforsikringsloven, erstatningsansvarsloven, lov om erstatning for skader ved LSD-behandling og anden tilsvarende lovgivning.

Formue, der direkte kan henføres til sådanne erstatninger, kan ikke kræves realiseret, forinden der kan ydes hjælp.

Der henvises i øvrigt til, hvad der står i pkt. 8 om erstatningsbeløbets sammensætning.

Som følge af, at der ikke skal foretages fradrag i kontanthjælpen for ydelser fra godkendte sociale fonde og foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, skal der heller ikke tages hensyn til disse ydelser ved vurderingen af en kontanthjælpsmodtagers eller -ansøgers formueforhold efter lovens § 39.

17. UDNYTTELSE AF ARBEJDSMULIGHEDER

Efter bistandslovens § 40 er det en betingelse for at få kontanthjælp, at såvel ansøgeren som den eventuelle ægtefælle i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder.

a. En kontanthjælpsmodtager vil som udgangspunkt være forpligtet til at påtage sig ethvert rimeligt tilbud om arbejde. Dette gælder, uanset om der er tale om arbejde på det almindelige arbejdsmarked uden løntilskud til arbejdsgiveren, eller om der er tale om jobtræning eller et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb efter lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

En kontanthjælpsmodtager skal ligeledes tage imod ethvert rimeligt tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger samt uddannelsestilbud og kurser, der vil kunne medvirke til at bedre pågældendes fremtidige erhvervsmuligheder. Sådanne tilbud kan fremsættes efter lov om kommunal aktivering eller på anden måde. Som et eksempel på det sidste kan nævnes tilbud om undervisning i dansk til indvandrere.

Hvis kontanthjælpsmodtageren går ind i et projekt med en lav løn eller godtgørelse, vil der efter de almindelige regler i § 37 være mulighed for at give supplerende kontanthjælp. Det er dog en forudsætning, at projektet ikke kan betragtes som en uddannelse, der efter § 40, stk. 3, udelukker kontanthjælp.

Der kan ikke udbetales kontanthjælp til en person, der afslår et tilbud om arbejde eller deltagelse i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, som den pågældende efter en konkret vurdering ikke har nogen rimelig grund til at afvise, så længe tilbuddet fortsat står åbent for den pågældende. Hvis tilbuddet senere er bortfaldet, vil der være mulighed for at give kontanthjælp, men denne bør i så fald ydes med tilbagebetalingspligt efter § 26, stk. 1, nr. 1.

Betingelsen om, at både ansøgeren og ægtefællen skal have udnyttet sine arbejdsmuligheder, fraviges, hvis den ene ægtefælle er under uddannelse, jf. § 40, stk. 4.

I § 40, stk. 1, nr. 1-6, er angivet en række eksempler på, hvordan ansøgeren kan opfylde lovens betingelse om at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Disse eksempler er ikke udtømmende, og socialforvaltningerne har derfor mulighed for på andre måder at undersøge, om pågældende reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. F.eks. vil en selvstændig erhvervsdrivende kunne opfylde betingelsen i § 40 ved i en midlertidig periode at foretage nødvendig reparation og vedligeholdelse af virksomheden.

Efter § 40, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke ydes hjælp til personer, som er under uddannelse. Der fastsættes dog i medfør af § 40, stk. 3, 2. pkt., nærmere regler for, i hvilke særlige tilfælde der kan ydes kontanthjælp til uddannelsessøgende. Der henvises i den forbindelse til Socialministeriets bekendtgørelse om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde.

Det kan specielt nævnes, at kontanthjælpsmodtagere under højskoleophold kan bevare hjælpen, men må være indstillet på at afbryde højskoleopholdet for at udnytte et tilbud om arbejde.

b. Efter § 40, stk. 5, kan der foretages fradrag i kontanthjælpen for den efterfølgende måned, når en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund er udeblevet en eller flere dage fra en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Fradraget kan højest svare til den udmålte kontanthjælp for det antal dage, som udeblivelsen strækker sig over. For at sikre den pågældende hjælp på et eksistensminimum er det tillige bestemt, at fradraget ikke kan overstige 20 % af den månedlige kontanthjælp.

Fradraget kan også foretages, hvis det er kontanthjælpsmodtagerens ægtefælle, som udebliver fra en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Efter § 40, stk. 1, kræves der nemlig, at både den, der søger hjælpen, og ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Kravet i § 40 omfatter derfor også en hidtil hjemmearbejdende ægtefælle. Gives der tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltning til den ene eller begge ægtefæller, vil der kunne foretages fradrag i hjælpen svarende til den udmålte kontanthjælp for det antal dage, som ægtefællerne tilsammen har forsømt. Efter § 40, stk. 5, vil fradraget højest kunne udgøre 20 % af den samlede hjælp, der vil kunne udmåles til ægteparret efter § 37.

Fradrag for fravær kan kun foretages i bruttohjælpen efter § 37 og ikke i hjælpen efter § 37 a.

Kommunalbestyrelsen beslutter, om fradragsmuligheden skal udnyttes i det enkelte tilfælde, eller om der i stedet skal anvendes de sanktioner, som er mulige efter reglerne i § 49, stk. 1, og § 40, stk. 1, nemlig dels udbetaling af hjælpen for en kortere periode end en måned, dels standsning af hjælpen, hvis pågældende udebliver på udbetalingsdagen og tilbuddet om deltagelse i en beskæftigelsesfremmende foranstaltning fortsat står åbent for pågældende.

III. HJÆLP I SÆRLIGE TILFÆLDE

(lovens kapitel 11)

18. OVERSIGT OVER YDELSER EFTER LOVENS KAPITEL 11

I lovens kapitel 11 findes alle de former for kontanthjælp, der ikke består i løbende hjælp til underhold m.v.

Det drejer sig om følgende regler

Ingen