Vejledning om aktiveringsmulighederne i delperiode 2

Vejledning om aktiveringsmulighederne i delperiode 2

Indledning

Som følge af det såkaldte serviceeftersyn blev det i efteråret 1994 besluttet at gennemføre ændringer i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Ændringerne vedrører særligt forhold vedrørende handlingsplaner, delperiode 2 og afslag på tilbud mv.

Vejledningen beskriver grundlaget for aktiveringen af ledige i delperiode 2, og skitserer nogle eksempler på modeller for AF-regionernes tilrettelæggelse af de nye muligheder for individuelle og tilpassede forløb i delperiode 2.

Tilbudsmulighederne i delperiode 1 og 2

Delperiode 1

Tilbudsmulighederne i delperiode 1 består uændrede bortset fra retten til selvfunden offentlig eller privat jobtræning, som er ophævet.

Delperiode 2

Den overordnede målsætning med delperiode 2 indsatsen er - som i delperiode 1 - at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, jf. § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det er Arbejdsmarkedsrådet, der planlægger indsatsen og Arbejdsmarkedsrådet kan, udover formidlet arbejde, i den forbindelse anvende følgende tilbud til ledige i delperiode 2

* Information og vejledning

* Uddannelse

* Etableringsydelse

* Offentlig jobtræning

* Privat eller offentlig individuel jobtræning

* Selvfunden privat individuel eller almindelig jobtræning

* Jobrotation i forbindelse med enten jobtræningstilbud hos offentlig arbejdsgiver eller selvfunden privat (individuel) jobtræning

Den ledige har endvidere mulighed for at tage børnepasnings- og uddannelsesorlov (jf. reglerne herom).

Det eneste tilbud, der ikke længere findes i delperiode 2 i forhold til delperiode 1, er tilbuddet om privat jobtræning.

Herudover er muligheden for ledige i delperiode 2 til at afstå fra tilbud i en sammenhængende periode på 12 måneder ophævet.

Derimod er der i delperiode 2 indført en ret til selvfunden privat almindelig eller individuel jobtræning.

Kombinationer af redskaber i delperiode 2

Der er ingen begrænsninger i adgangen til at anvende og kombinere redskaberne i delperiode 2. Det gælder dog generelt, at det er Arbejdsformidlingens pligt at sammensætte forløbet/ene på en sådan måde, at indkomstloftet i delperiode 2 ikke brydes, jf. dog reglerne om selvfunden jobtræning og befordringsgodtgørelse ved individuel jobtræning eller uddannelse.

Indfrielsen af den overordnede målsætning med indsatsen i delperiode 2 forudsætter, at der sammensættes individuelle forløb tilpasset den enkelte lediges forudsætninger og behov med henblik på, at det samlede forløb fører frem til en opkvalificering af den ledige. I praksis indebærer det, at det individuelle og tilpassede forløb til den enkelte ledige vil bestå af kombinationer af 2 eller flere af de redskaber, der er tilgængelige i delperiode 2.

Der vil f.eks. kunne aftales et indviduelt jobtræningsforløb eller et almindeligt jobtræningsforløb i hele delperioden, hvor der efter nærmere aftale med arbejdsgiveren og den ledige er indlagt relevant uddannelse,

eller

Der vil f.eks. kunne aftales et ordinært uddannelsesforløb i en del af perioden m.h.p. efterfølgende jobtræning hos en relevant arbejdsgiver.

eller

I forhold til de ledige, der over en meget lang periode har været uden ordinær beskæftigelse, kan der f.eks. tilbydes individuel jobtræning m.h.p. at genoptræne de nødvendige arbejdsmæssige kvalifikationer i en kortere eller længere periode, hvorefter den ledige kan tilbydes et almindeligt jobtræningsforløb.

Den konkrete etablering af forløbene i delperiode 2 vil kunne tilrettelægges i »blokke« for hele perioden i forbindelse med udarbejdelse af den indviduelle handlingsplan. Dermed bliver hele forløbet i delperiode 2 nemmere at overskue for den enkelte ledige.

Det regionale samarbejde om delperiode 2 indsatsen

Det er en forudsætning for tilrettelæggelsen af delperiode 2 indsatsen, at Arbejdsmarkedsrådet og Arbejdsformidlingen samarbejder med a-kasser, uddannelsesinstitutioner og (amts)kommunerne herom.

A-kassernes underretning af Arbejdsformidlingen i forbindelse med den lediges overgang til delperiode 2 er således en af forudsætningerne for at gennemføre indfasningen af de lediges ret og pligt til aktivering i op til fuld tid.

Der er endvidere i bekendtgørelsen lagt op til, at Arbejdsformidlingen indgår aftaler med de enkelte a-kasser om rådføringsfrister.

Tilsvarende spiller samarbejdet med (amts)kommunerne en afgørende rolle i forbindelse med tilvejebringelse af offentlige jobtræningspladser, samt i forbindelse med gennemførelsen af de konkrete tilbud. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt, at man regionalt nærmere aftaler en ansvarsfordeling mellem Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne i forhold til den konkrete organisering af uddannelsesforløbet/ene i tilknytning til den offentlige jobtræning.

Endelig spiller samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne en central rolle i forbindelse med tilvejebringelsen og udformningen af de uddannelsestilbud, herunder vejledningsforløb, der skal tilbydes de ledige i delperiode 2.

Kort om enkelte redskaber

Handlingsplaner i delperiode 2

Der skal forud for afgivelse af tilbud i delperiode 2 fortsat udarbejdes en handlingsplan, der tager udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Dog vil råderummet for udarbejdelsen af handlingsplanen indsnævre sig efterhånden som ledighedsperioden skrider frem. Det gælder således særligt den lediges forudsætninger, og dermed også indholdet af de job/funktioner, som delperiode 2 ledige reelt vil kunne varetage.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at handlingsplanen ikke må virke forsinkende for aktiviteterne. Da den ledige i delperiode 2 samtidig har ret og pligt til aktivering i op til fuld tid indebærer dette, at hensynet til den lediges ønsker vejer mindre tungt i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen i delperiode 2.

Dette betyder, at handlingsplanen i forhold til delperiode 2 må tage udgangspunkt i hvilke tilbud, der er realistiske både set i forhold til den enkelte lediges kvalifikationer, men også set i forhold til de muligheder Arbejdsformidlingen har for at tilvejebringe et konkret tilbud, jf. i øvrigt § 38, stk. 3 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Der henvises i øvrigt til arbejdsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 76 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Uddannelse

Uddannelse kan i princippet tilbydes på 3 forskellige måder

- Som et selvstændigt tilbud, hvor forsørgelsen kan udgøres af uddannelsesgodtgørelse, kursusgodtgørelse i henhold til AMU-reglerne, dagpenge (§62 a) eller orlovsydelse. Uddannelsestilbuddet kan f.eks. gives i tilknytning til et indviduelt eller almindeligt jobtræningsforløb.

- Som en del af et almindeligt eller individuelt jobtræningsforløb, jf. de hidtidige regler for at indlægge en vis mængde uddannelse i tilknytning til jobtræningsforløbet. Dette indebærer, at forsørgelsen vil udgøres enten af løn eller projektydelse.

- Som et supplerende tilbud til jobtræning i forbindelse med nedsættelse af arbejdstiden som følge af indkomstloftet. Her vil forsørgelsen svare til den udbetalte løn under jobtræningsforløbet.

Jobtræning

I delperiode 2 kan den ledige alene modtage tilbud om jobtræning indenfor det offentlige område.

Jobtræning kan tilbydes både i staten og (amts)kommunerne. Ansættelse vil typisk finde sted indenfor de udmeldte kvoter.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den særlige delperiode 2 kvote i staten ikke længere er reserveret til individuel jobtræning (før 1. april 1995: Særlig tilrettelagt jobtræning), men kan anvendes til ansættelse af ledige i såvel individuel jobtræning som almindelig jobtræning.

Der vil typisk være forskel i de persongrupper blandt de ledige, som individuel henholdvis almindelig jobtræning retter sig mod. Almindelig jobtræning retter sig således primært mod de såkaldt »stærke ledige«, mens indviduel jobtræning retter sig mod de »svagere grupper« på arbejdsmarkedet, der ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate og som ikke har de nødvendige arbejdsmarkedsmæssige kvalifikationer efter et langt fravær fra det ordinære arbejdsmarked.

Der stilles således færre krav til produktiviteten i et individuelt jobtræningsforløb. Almindelig jobtræning omfatter jobfunktioner, der også kan udføres som ustøttet lønarbejde, mens individuel jobtræning kun må omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Typisk vil individuel jobtræning have karakter af f.eks. beskæftigelsesprojekter, føl- og praktikordninger, men ligesom ved særligt tilrettelagt jobtræningsforløb er der mulighed for at få løst en række samfundsnyttige opgaver i både offentligt og privat regi. Individuel jobtræning kan etableres på en almindelig arbejdsplads hos en offentlig eller privat arbejdsgiver eller hos folkeoplysende organisationer m.v.

Udover offentlig jobtræning er der mulighed for selvfunden privat almindelig eller individuel jobtræning. De selvfundne almindelige jobtræningsforløb vil kunne anvendes i kombination med de øvrige redskaber i delperiode 2, herunder i forbindelse med jobrotationsprojekter.

Indkomstgarantien

Fra den 1. april 1995 har ledige i delperiode 2 ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik - bortset fra tilbud om uddannelse og etableringsydelse efter lovens kap. 6 og 8 - ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbuddet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge, jf. § 55, stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Indkomstloftet

Den lediges indkomst i delperiode 2 under deltagelse i tilbud må ikke overstige dagpengenes højeste beløb (indkomstloftet), bortset fra ved ordinært arbejde og i selvfunden privat jobtræning, jf. § 34, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Befordringsgodtgørelse i forbindelse med individuel jobtræning eller uddannelse er uafhængig af indkomstloftet, dvs. at godtgørelsen kan udbetales uanset om den samlede indtægt herved overstiger dagpengenes højeste beløb.

Indkomstloftet betyder, at det kan blive nødvendigt at reducere den ugentlige arbejdstid, hvis indtægten på grund af timelønnens størrelse inklusive tillæg vil overstige dagpengenes højeste beløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget.

Ugentlig arbejdstid

Udgangspunktet er, at den ledige skal være aktiveret i op til fuld tid i hele delperiode 2, jf. dog de særlige regler for indfasningen af delperiode 2 konceptet.

Individuel jobtræning aflønnes med projektydelse. Projektydelsens størrelse er indenfor det offentlige område aftalt til at ligge mellem 70,04 og 73,49 kr. pr. time (sats pr. 1. januar 1995), hvilket indebærer, at der kan arbejdes på fuld tid uden, at indkomstloftet brydes. Eventuelt overarbejde vil dog skulle afspadseres.

Almindelig jobtræning aflønnes med overenskomstmæssig løn - dog maksimalt 82,13 kr. pr. time i det offentlige (sats pr. 1. april 1994). På grund af indkomstloftet, jf. ovenfor, vil hovedreglen derfor være, at den ugentlige arbejdstid reduceres. Er aflønningen i delperiode 2 på 82,13 kr. pr. time, vil den ugentlige arbejdstid - når der ses bort fra eventuelle tillæg - være på ca. 31 timer om ugen. Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdsformidlingen har opfyldt forpligtelsen til at tilbyde aktivering i op til fuld tid, hvis tilbuddet i de situationer, hvor den ugentlige arbejdstid nedsættes under hensyntagen til indkomstloftet, har en ugentlig arbejdstid på mellem 30 og 37 timer. Dette gælder således typisk i forbindelse med tilbud om jobtræning.

Arbejdsformidlingen kan imidlertid i de situationer, hvor den ugentlige arbejdstid reduceres på grund af indkomstloftet give den ledige et supplerende tilbud i form af uddannelse, men da indkomstloftet ikke må brydes, ydes der ikke godtgørelse herfor, jf. § 142, stk. 4. Indkomstloftet hindrer dog ikke Arbejdsformidlingen i at betale en eventuel studieafgift eller lignende.

Nedsættelse af ret og pligt til tilbud

ved ordinær beskæftigelse

I medfør af § 33, stk. 2, 2. pkt. er der i § 142 a i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fastsat regler om nedsættelse af retten og pligten til tilbud, såfremt den ledige opnår ordinær ustøttet arbejde.

Begrundelsen herfor er, dels at den ledige herved får en reel mulighed for at have ordinær beskæftigelse, dels at det findes rimeligt, at Arbejdsformidlingens forpligtelse til at skaffe tilbud nedsættes i det omfang, en ledig selv skaffer sig ordinær beskæftigelse.

Bestemmelsen om nedsættelse af ret og pligt til tilbud (§ 142a) er udformet således, at indkomstloftet, jf. § 142, stk. 1, nedsættes forholdsmæssigt svarende til omfanget af det ordinære arbejde. Dette betyder, at indkomstloftet kun gælder for timer med støttet arbejde. Den ledige har herudover indtægten fra sit ordinære arbejde.

Det er naturligvis en forudsætning for nedsættelsen af arbejdstiden i tilbuddet, at gældende opsigelsesvarsler iagttages, jf. § 142 a, stk. 3. Nedsættelse vil derfor først kunne få virkning fra tidspunktet for udløbet af opsigelsesvarslet.

Eksempler på nedsættelse af tilbud

Eksemplerne er forenklede, idet der bl.a. ikke er taget højde for fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, diverse tillæg m.v. Det er således selve beregningsmetoden, der illustreres.

Eksempel 1

En ledig i delperiode 2 får tilbudt jobtræning hos en kommunal arbejdsgiver. Lønnen er 81,97 kr. pr. time, jf. § 48, stk. 2. På grund af indkomstloftet, jf. § 142, stk. 1, bliver arbejdstiden nedsat under hensyn hertil, jf. § 142, stk. 3

Dagpengenes højeste beløb er p.t. 2.545 kr. for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdstiden bliver herefter (2.545 : 81,97) = 31 timer.

Efter to måneders forløb opnår den ledige ordinær beskæftigelse på 10 timer pr. uge. Da den samlede ugentlige arbejdstid herved bliver over 37 timer, jf. § 142a, stk. 1, skal indkomstloftet herefter nedsættes forholdsmæssigt svarende til omfanget af den ordinære beskæftigelse, jf. § 142a, stk. 2

(37-10) x 2.545 --------------- = 1857 kr. pr. uge 37

Arbejdstiden i jobtræningstilbuddet bliver herefter

(1857 : 81,97) = 22 1/2 timer pr. uge.

Eksempel 2

En (fuldtidsforsikret) ledig har ordinær beskæftigelse på 20 timer pr. uge. Den ledige får tilbudt individuel jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver. Projektydelsen er 70,04 kr. pr. time. På grund af det ordinære arbejde tilbydes den individuelle jobtræning ikke på fuld tid (37 timer). Indkomstloftet bliver nedsat til

(37-20) x 2.545 ---------------- = 1.169 kr. pr. uge 37

Arbejdstiden i det individuelle jobtræningstilbud bliver herefter

(1.169 : 70,04) = 16 1/2 timer pr. uge.

I det samme eksempel men ved tilbud om almindelig kommunal jobtræning ville arbejdstiden herefter blive

(1.169 : 81,97) = 14 timer pr. uge.

Eksempel 3

En ledig tilbydes jobtræning hos en kommunal arbejdsgiver. På grund af indkomstloftet fastsættes arbejdstiden til 31 timer pr. uge, jf. eksempel 1.

Den ledige opnår ordinær beskæftigelse i 5 timer pr. uge. Da arbejdstiden i tilbuddet sammenlagt med den ordinære beskæftigelse ikke overstiger 37 timer pr. uge, skal indkomstloftet og dermed arbejdstiden i jobtræningstilbuddet ikke nedsættes, jf. § 142a, stk. 1.

Aktiveringen af ledige, der modtager en ydelse i henhold til § 55, stk. 4 i

lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Ifølge § 55, stk. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring, bevarer et medlem, der ved udløbet af delperiode 2 er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, retten til en ydelse efter § 55, stk. 2 indtil det fyldte 60. år. § 55, stk. 2 angiver længden af delperiode 2 samt størrelsen af den ydelse, medlemmet er berettiget til.

Retten efter § 55, stk. 4 omfatter kun retten til en ydelse. Ledige medlemmer, som modtager en ydelse efter § 55, stk. 4 i arbejdsløshedsforsikringsloven, er forpligtet til at lade sig aktivere i det omfang, Arbejdsformidlingen ud fra en konkret vurdering skønner det hensigtsmæssigt. Arbejdsformidlingen har dog ikke pligt hertil, og den ledige er ikke omfattet af retten og pligten til tilbud i op til fuld tid for delperiode 2 ledige.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 23. marts 1995

Preben Buchholt

/ Hanne Rathsach

Ingen