Legislator Case Law & Legislation
C19950003409 DK

Cirkulære om vedligeholdelse af frihedskæmperes grave (Til stiftsøvrighederne)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1995 34 Historic

Cirkulære om vedligeholdelse af frihedskæmperes grave

(Til stiftsøvrighederne)

I forbindelse med forberedelserne af højtidelighederne i anledning af 50-året for Danmarks befrielse den 4. - 5. maj 1995 er Kirkeministeriets opmærksomhed blevet henledt på, at det forekommer, at frihedskæmperes grave på landets kirkegårde ikke fremtræder i rimelig vedligeholdt stand.

Man skal derfor henlede opmærksomheden på reglerne i Kirkeministeriets cirkulære af 18. juni 1968 om fredning m.v. af frihedskæmpernes grave. Heri er det fastsat, at vedligeholdelsen af de fredede grave, hvor det ikke er den afdødes pårørende, der selv har ønsket at sørge herfor, i hvert fald bør omfatte sædvanlig renholdelse, klipning af hæk, beskæring og fornyelse af beplantning samt renholdelse og opmaling af eventuelle mindesmærker.

Kirkegårdsbestyrelserne anmodes derfor om at sørge for, at de grave, der ifølge kirkegårdsprotokollerne er fredede som frihedskæmpergrave, bringes i god stand, hvor dette ikke allerede er tilfældet.

Dette cirkulære bedes fordelt til stiftets provstiudvalg og kirkegårdsbestyrelser - både for de folkekirkeligt og kommunalt bestyrede kirkegårde.

Kirkeministeriet, den 15. marts 1995

Birte Weiss

/Finn Langager Larsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →