Legislator Case Law & Legislation
C19950002609 DK

Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb (Til samtlige statslige institutioner og statsejede eller statskontrollerede virksomheder)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1995 26 Valid

§ 1. Ifølge § 6 i lov om miljøbeskyttelse (lovbkg. nr. 590 af 27. juni 1994) skal offentlige myndigheder virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. Cirkulærets formål er i overensstemmelse hermed at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med statens forbrug og at bidrage til udvikling og afsætning af mindre miljøbelastende produkter gennem en bevidst inddragelse af miljøforhold ved indkøb.

Stk. 2. Ved et produkts miljøforhold forstås den miljøbelastning, der er knyttet til et produkt i dets livsforløb fra råvareudvinding over produktion og anvendelse til bortskaffelse.

Stk. 3. Ved miljøbelastning forstås både ressourceforbrug og påvirkning af luft, jord og vand som følge af råvare- og energiforbrug, produktionsprocesser, drift, anvendelse af farlige stoffer, håndtering af affald m.m.

Miljø- og energibevidst indkøb

Cirkulære (1 sp) 1995 26 Valid

§ 2. Alle statslige institutioner og statsejede eller statskontrollerede virksomheder skal jf. § 51, nr. 7 i lov om miljøbeskyttelse, foretage miljøbevidst indkøb ved at inddrage miljøforhold ved indkøb af produkter og tjenesteydelser på lige fod med andre hensyn, f.eks. pris, kvalitet, leveringsbetingelser m.m.

Cirkulære (1 sp) 1995 26 Valid

§ 3. Ved indkøb af energiforbrugende apparater og udstyr m.v., skal der foretages en energiøkonomisk vurdering. Heri indregnes såvel investeringsomkostninger som de løbende energiudgifter til driften, således at det mest energirigtige apparat så vidt muligt vælges.

Cirkulære (1 sp) 1995 26 Valid

§ 4. Ved kvalitets- og funktionsvurderinger af produkter og tjenesteydelser skal det samtidig vurderes, om produktet og tjenesteydelsen er tilfredsstillende i arbejdsmiljømæssig sammenhæng.

Cirkulære (1 sp) 1995 26 Valid

§ 6. Miljø- og energibevidst indkøb skal gennemføres ved, at institutionen formulerer en miljø- og energibevidst indkøbspolitik, udarbejder en handlingsplan for gennemførelse heraf og løbende dokumenterer de opnåede resultater.

Stk. 2. En handlingsplan bør typisk omfatte

1) kortlægning af institutionens indkøb (produkttyper og mængder),

2) en prioritering og udpegning af indsatsområder på baggrund af produkternes miljø- og energiforhold, synlighed af produkterne samt mængde af produkterne,

3) indhentning af miljø- og energimæssige oplysninger for de udpegede produkttyper,

4) vurdering af produktets miljø- og energiforhold og afvejning af miljø- og energihensyn i forhold til andre hensyn ved indkøb inden for de udpegede indsatsområder,

5) hvordan dokumentation og registrering af resultater vil foregå,

6) hvornår planen skal revideres.

Stk. 3. Institutionen skal udpege medarbejdere, som skal være ansvarlige for miljøbevidst og energirigtigt indkøb og for gennemførelse af handlingsplanen.

Stk. 4. Af handlingsplanen skal det fremgå, hvordan det sikres, at produkterne er tilfredsstillende i arbejdsmiljømæssig sammenhæng, og at sikkerhedsorganisationen inddrages ved vurderingen heraf.

Cirkulære (1 sp) 1995 26 Valid

§ 8. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen udarbejder i samarbejde med andre relevante ministerier og styrelser løbende vejledning om væsentlige miljø- og energiforhold ved forskellige produkter og tjenesteydelser.

Stk. 2. Vejledninger vil i første omgang blive udarbejdet inden for følgende indsatsområder

1) EDB-udstyr

2) Kontormaskiner

3) Kontormøbler

4) Rengøring og rengøringsmidler

5) Maling

6) Kantinedrift

7) Belysning

Ikrafttræden

Cirkulære (1 sp) 1995 26 Valid

§ 9. Cirkulæret træder i kraft den 1. marts 1995.

Stk. 2. Cirkulæret gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Miljø- og Energiministeriet, den 7. februar 1995

Svend Auken

/ Leo Larsen

Cirkulære (1 sp) 1995 26 Valid

Cirkulære om miljø- og energihensyn ved statslige indkøb

(Til samtlige statslige institutioner og statsejede eller

statskontrollerede virksomheder)

Formål og definitioner

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →