Vejledning om anvendelse af bekendtgørelse om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger

§ 2, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsætter derfor, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan give en arbejdsløshedskasse tilladelse til, at kassen kan udbetale arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger.

Den enkelte arbejdsløshedskasse skal altså søge tilladelse til fx at udbetale arbejdsløshedsdagpenge på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger. Tilladelsen vil i første omgang blive givet til en forsøgsperiode på et år. Hvis forsøget forløber godt, kan tilladelsen gøres permanent.

Tilladelsen kan gives til en eller flere af de ydelser, som den pågældende arbejdsløshedskasse udbetaler, dog bortset fra kursusgodtgørelse.

I bekendtgørelsens § 2, stk. 2, er det fastsat, at tilladelsen efter stk. 1 er betinget af, at arbejdsløshedskassen opfylder nærmere fastsatte vilkår af administrativ og teknisk karakter, se også bekendtgørelsens § 4.

Der vil på dagpengeområdet kun blive givet tilladelse til telefonisk indtastning af 0-dagpengekort, det vil sige, at medlemmet i hele udbetalingsperioden som udgangspunkt har været fuldt ledig og hverken har haft arbejde eller indtægter. Det er også en betingelse, at arbejdsløshedskassen etablerer et grundigt og letforståeligt informationssystem, der sikrer, at medlemmerne kender ordningen, hvis de vælger at afgive oplysninger ved telefonisk indtastning.

For at undgå misbrug er det også en betingelse, at medlemmet ud over sit cpr. nr. også indtaster en PIN-kode, der dannes på tilfældig vis af arbejdsløshedskassens EDB-system. På denne måde forebygges det, at andre end medlemmet får lejlighed til at anmode om dagpenge.

Telefonsystemet skal indrettes på en sådan måde, at der som hovedregel kun kan ske telefonisk indtastning den sidste dag i udbetalingsperioden og de to efterfølgende hverdage i den næste periode. Det skal også kun være muligt et begrænset antal gange at taste PIN-kode eller cpr. nr. forkert, inden systemet lukker for indtastning. Endelig skal systemet indrettes således, at opkald fra udlandet eller mobiltelefoner bliver afvist.

Til § 3

Afgivelse af oplysninger til arbejdsløshedskassen ved hjælp af telefonisk indtastning er et tilbud til medlemmerne. Der kan altså ikke være tale om, at kassen pålægger medlemmerne at anvende denne metode til afgivelse af oplysninger.

Der kan dog opstå behov for, at en arbejdsløshedskasse kan udelukke et medlem fra at anvende telefonisk indtastning. Der tænkes her især på tilfælde, hvor medlemmet ikke har anvendt ordningen korrekt og tilfælde, hvor medlemmet tidligere har misbrugt ordningen.

Arbejdsløshedskassens afgørelse efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er omfattet af de almindelige klageregler, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 98, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 507 af 28. juli 1986 om indgivelse af klage over de af arbejdsløshedskasserne trufne afgørelser.

Til § 4

Når den periode, hvor der telefonisk er afgivet oplysninger, er slut, skal medlemmet for at supplere og bekræfte disse oplysninger, afgive en erklæring på tro og love om arbejds- og indtægtsforhold i perioden (»sluterklæring«).

Det vil normalt være tilfældet, når medlemmet får (varigt) arbejde.

Hvis medlemmet i en udbetalingsperiode har en dags arbejde og derfor skal indsende et dagpengekort, anses medlemmet af administrative grunde ikke i denne sammenhæng for ophørt med telefonisk indtastning af dagpengekort.

Medlemmet anses dog for ophørt med telefonisk indtastning af dagpengekort, hvis medlemmet i to på hinanden følgende udbetalingsperioder på de indsendte dagpengekort har oplyst om enkelte dages arbejde, sygdom, ferie mv.

Eksempel 1

Et medlem har i 5 udbetalingsperioder i træk telefonisk indtastet, at hun ikke har haft arbejde (0-dagpengekort). I periode 6 er medlemmet også fuldt ledig bortset fra, at hun er i arbejde en dag. Hun indsender derfor et almindeligt dagpengekort til arbejdsløshedskassen med oplysning om arbejdet. Kassen skal herefter beregne og udbetale dagpenge for periode 6. Herefter fortsætter medlemmet med telefonisk at indtaste oplysninger i de næste 8 udbetalingsperioder.

Arbejdsløshedskassen skal ikke efter periode 6 sende en sluterklæring til medlemmet, da man i dette tilfælde kan nøjes med en sluterklæring efter et års forløb.

Eksempel 2

Et medlem har i 5 udbetalingsperioder i træk telefonisk indtastet, at han ikke har haft arbejde (0-dagpengekort). I periode 6 er medlemmet også fuldt ledig, bortset fra, at han er i arbejde en dag. Han indsender derfor et almindeligt dagpengekort til arbejdsløshedskassen med oplysning om arbejdet. Kassen skal herefter beregne og udbetale dagpenge for periode 6.

I periode 7 er medlemmet også fuldt ledig bortset fra, at han har to sygedage. Han indsender derfor et almindeligt dagpengekort til arbejdsløshedskassen med oplysning om sygdommen. Kassen skal herefter beregne og udbetale dagpenge for periode 7. Herefter fortsætter medlemmet med telefonisk at indtaste oplysninger i de næste 8 udbetalingsperioder.

Arbejdsløshedskassen skal efter periode 7 sende en sluterklæring til medlemmet, der dækker de 5 første udbetalingsperioder og anmode ham om inden 14 dage at give oplysninger om arbejde og indtægter i perioden.

Den sluterklæring, som den pågældende arbejdsløshedskasse ønsker at anvende, skal godkendes af direktoratet.

Arbejdsløshedskassens ret til refusion af de udbetalinger, der er sket på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger, er betinget af, at kassen indhenter sluterklæringen fra medlemmet eller forsøger at fremskaffe den, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Arbejdsløshedskassen bevarer dog retten til refusion, hvis den kan dokumentere, at sluterklæringen ikke kan fremskaffes. Der kan fx være tale om, at kassen fra folkeregisteret har fået oplyst, at medlemmet er flyttet til udlandet, og at medlemmet ikke har reageret på gentagne skriftlige henvendelser. Der kan endvidere være tale om, at medlemmet er afgået ved døden, og boet er afsluttet.

Hvis et medlem fx får (varigt) arbejde, og medlemmet ikke fremsender sluterklæringen til arbejdsløshedskassen, skal kassen skriftligt anmode medlemmet om inden 14 dage at fremsende sluterklæringen. Modtager kassen fortsat ikke sluterklæringen, skal kassen ved anbefalet brev på ny anmode medlemmet om at fremsende sluterklæringen inden 14 dage. Hvis kassen herefter ikke modtager erklæringen, har kassen ved hjælp af den oprindelige anmodning og de to rykkere dokumenteret, at sluterklæringen ikke kan fremskaffes.

For at give arbejdsløshedskassen midler til at skaffe sluterklæringen, er det i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, fastsat, at hvis arbejdsløshedskassen ikke modtager sluterklæringen, kan den betinge kommende udbetalinger fra kassen af, at medlemmet udfylder erklæringen.

Det gælder også, hvis medlemmet er overflyttet til en anden arbejdsløshedskasse eller optaget som nyt medlem i en anden kasse. For at denne bestemmelse kan komme til at virke, er det altså en forudsætning, at den oprindelige kasse giver den nye kasse besked om, at medlemmet ikke har afgivet en sluterklæring og anmoder om, at den nye kasse træffer afgørelse om, at dagpenge mv. ikke kan udbetales, før medlemmet har afgivet en sluterklæring. Den nye kasse skal sende sluterklæringen til den oprindelige kasse.

Hvis arbejdsløshedskassen konstaterer uoverensstemmelser mellem de telefonisk indtastede oplysninger og oplysningerne på sluterklæringen, skal kassen undersøge forholdet nærmere og eventuelt rejse sag om tilbagebetaling.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder de nærmere krav til den erklæring fra arbejdsløshedskassens statsautoriserede revisorer, der skal foreligge som betingelse for, at direktoratet kan give tilladelse til telefonisk indtastning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 6 i bekendtgørelse nr. 705 af 22. oktober 1991 om tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskassers administration mv., der nærmere beskriver, hvad revisorerne skal undersøge for så vidt angår beskrivelserne af kassernes administrative rutiner (forretningsgange).

Til § 6

Den almindelige opbevaringsregel på 5 år gælder også for udbetalingsmateriale i henhold til denne bekendtgørelse.

Metoden til telefonisk indtastning skal være indrettet således, at det ikke er muligt at ændre i telefonisk indtastede dagpengekort mv., hverken af medlemmet eller arbejdsløshedskassen.

Systemet skal også være således indrettet, at det er muligt på kort tid - fx til brug ved overflytninger og til brug for direktoratets tilsynsvirksomhed - at danne en letforståelig udskrift af det telefonisk indtastede.

I afsnit XIX i vejledning af 2. juni 1994 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. er retningslinjerne for opbevaring af dokumentationsmateriale nærmere beskrevet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 27. februar 1995

Troels Nørgaard

/ Thorbjørn H. Pedersen

Vejledning om anvendelse af bekendtgørelse om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger

Indledning

I bekendtgørelse nr. 134 af 27. februar 1995 er der fastsat regler om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af telefonisk indtastede oplysninger.

I det følgende gives enkelte uddybende bemærkninger til bekendtgørelsen og vejledning om, hvorledes reglerne skal anvendes.

Til § 1

Bekendtgørelsens § 1 fastsætter, at grundlaget for udbetaling af ydelser fra arbejdsløshedskasserne er medlemmets oplysninger på tro og love om arbejds- og indtægtsforhold mv. i udbetalingsperioden, som har betydning for retten til og størrelsen af den pågældende ydelse.

Der kan fx være tale om, at medlemmet som betingelse for at få arbejdsløshedsdagpenge skal udfylde et dagpengekort for hver udbetalingsperiode. Medlemmet skal på tro og love på dagpengekortet give oplysninger om ledighed og arbejds- og indtægtsforhold mv. i udbetalingsperioden, og medlemmet skal selv datere og underskrive kortet.

Hvis medlemmet giver urigtige oplysninger på dagpengekortet, kan der blive tale om tilbagebetaling af dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, ligesom der kan blive tale om at pålægge sanktioner i henhold til § 87, stk. 1 eller 3.

Udbetaler en arbejdsløshedskasse dagpenge, uden at der foreligger et korrekt udfyldt dagpengekort, ifalder kassen ansvar i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4. Der henvises herved også til lovens § 79, stk. 3, hvorefter krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke fremlægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Hvis den nødvendige dokumentation kan skaffes frem efterfølgende, bevarer arbejdsløshedskassen dog retten til refusion, og udbetalte beløb skal ikke tilbagebetales.

Til § 2

Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at anvende »teletekniske erklæringer« i stedet for papirbaserede udbetalingserklæringer. Der er derfor opstået behov for at etablere hjemmel til et sådant udbetalingsgrundlag.

Ingen