Vejledning vedrørende ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger (genkøbsforretninger, repo-/reverseforretninger m.v.), herunder Danmarks Nationalbanks genkøbsordninger

Vejledning vedrørende ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger (genkøbsforretninger, repo-/reverseforretninger m.v.), herunder Danmarks Nationalbanks genkøbsordninger

Finanstilsynet udsendte den 4. december 1992 en vejledning vedrørende salgs- og tilbagekøbsforretninger.

Disse forretninger udgør efterhånden en stor andel af den samlede omsætning på Fondsbørsen og erfaringerne vedrørende forretningerne har medført behov for en revision af reglerne, hvorfor indeværende vejledning fra og med 1. januar 1995 erstatter den tidligere udsendte vejledning.

1. Definition af salgs- og tilbagekøbsforretninger, herunder købs- og tilbagesalgsforretninger.

I henhold til § 2, nr. 20, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 25. november 1994 om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter og visse spare- og udlånsvirksomheder (regnskabsbekendtgørelsen) defineres en salgs- og tilbagekøbsforretning, jævnfør bestemmelsen i artikel 12 i Rådets direktiv nr. 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, således

"En forretning, hvor indehaveren af aktiver - f.eks. udlån eller værdipapirer - overdrager disse til en fysisk eller juridisk person (erhververen), idet der samtidig træffes aftale om tilbagelevering af disse aktiver til en bestemt pris på et senere tidspunkt."

En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning defineres i henhold til § 2, nr. 21, således

"En salgs- og tilbagekøbsforretning, hvor erhververen påtager sig en forpligtelse til at tilbagelevere aktiverne".

En uægte salgs- og tilbagekøbsforretning defineres i henhold til § 2, nr. 22, således

"En salgs- og tilbagekøbsforretning, hvor erhververen har en ret, men ikke en forpligtelse til at tilbagelevere aktiverne".

Det bemærkes, at det afgørende for definitionen er, at der er tale om, at forretningerne indgås samtidigt med samme modpart og omfattende samme aktiver, herunder værdipapirer i samme fondskode. Hvorledes forretningen juridisk gennemføres har således ingen betydning for definitionen.

Endvidere bemærkes, at definitionen af en salgs- og tilbagekøbsforretning omfatter begge parter i forretningen, det vil sige såvel salgs- som købssiden, hvorfor købs- og tilbagesalgsforretninger (omvendte salgs- og tilbagekøbsforretninger, reverseforretninger m.v.), også er omfattet af definitionen.

Endelig skal nævnes, at modsatrettede spothandler (salg/køb - køb/salg) samt modsatrettede terminshandler (salg/køb - køb/salg) indgået samtidigt med samme modpart og omfattende samme aktiver (eller værdipapirer i samme fondskode) også er omfattet af definitionen, såfremt der er aftalt forskellig afviklingsdato for handlerne.

I henhold til direktivet betragtes valutaterminsforretninger, optioner samt emissioner, hvor emittenten forpligter sig til at tilbagekøbe samtlige obligationer eller en del heraf inden forfald, og eventuelle lignende forretninger, derimod ikke som salgs- og tilbagekøbsforretninger.

2. Regnskabsregler for ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger/købs- og tilbagesalgsforretninger.

Regnskabsbekendtgørelsens regler om ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger er anført i § 8, hvoraf det fremgår, at overdragne aktiver i forbindelse med en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning skal forblive i overdragerens (sælgerens) balance, idet de modtagne beløb for aktiverne opføres som en gæld til erhververen. Er instituttet erhverver i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning, føres det erlagte beløb som en fordring på overdrageren, idet aktiverne (papirerne) ikke medtages i balancen.

Det bemærkes, at den ovenfor anførte regel også er en implementering af artikel 12 i EF-direktiv 86/635 om pengeinstitutters m.v. årsregnskaber.

I praksis indebærer den nævnte regel, at en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning regnskabsmæssigt behandles som lån med sikkerhed i de omhandlede papirer eller eventuelle andre omhandlede aktiver.

Det vil sige, at aktiver overdraget (solgt) som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning skal bibeholdes i det overdragende instituts balance og kursreguleres som sædvanligt i det overdragende instituts regnskab, ligesom en eventuel renteindtægt bogføres som sædvanligt. Det modtagne beløb for aktiverne bogføres som gæld til centralbanker, hvis modparten er en centralbank, eller gæld til øvrige kreditinstitutter, hvis modparten er et kreditinstitut, ellers bogføres det som indlån under passivpost 2.3. Tidsindskud.

Udgiften ved forretningen, bortset fra eventuelle transaktionsomkostninger (gebyrer og lignende, der bogføres som sådanne), føres som en renteudgift af salgs- og tilbagekøbs-"lånet" i det overdragende instituts regnskab. Er erhververen i den pågældende salgs- og tilbagekøbsforretning et kreditinstitut, føres udgiften ved forretningen som rente til kreditinstitutter, ellers føres udgiften som rente til indlån.

Hvis instituttet er erhverver i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, det vil sige, hvis der er tale om en købs- og tilbagesalgsforretning, skal instituttet omvendt ikke medtage aktiverne i sin balance, men i stedet bogføre det erlagte beløb for aktiverne som et tilgodehavende på opsigelse hos centralbanker, hvis modparten er en centralbank, eller et tilgodehavende hos øvrige kreditinstitutter, hvis modparten er et kreditinstitut, ellers som et udlån under aktivpost 4.2. Andre udlån.

Erhververen skal ligeledes ikke bogføre kursregulering og eventuelle renteindtægter af de erhvervede aktiver. Derimod bogføres indtægten af forretningen som en indtægt af lån. Er overdrageren i salgs- og tilbagekøbsforretningen en centralbank eller et kreditinstitut, føres indtægten som rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v., ellers føres indtægten som rente af udlån.

For så vidt angår forretninger med valutaudlændinge henvises til Danmarks Nationalbanks meddelelse om valutaforskrifter af 28. juli 1994.

3. Den regnskabsmæssige behandling af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger/ægte købs-og tilbagesalgsforretninger, hvor første del af forretningen endnu ikke er afviklet.

Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, hvor der er indgået aftale om forretningen, men hvor første del af forretningen endnu ikke er afviklet, skal ikke medtages i resultatopgørelsen, balancen eller ikke-balanceførte poster. Disse forretninger skal dog noteoplyses i regnskabet.

Dette gælder for aftalte salgs- og tilbagekøbsforretninger (såvel spot-spot, spot-termin og termin-termin), hvor salget endnu ikke er afviklet samt for aftalte købs- og tilbagesalgsforretninger (ligeledes såvel spot-spot, spot-termin og termin-termin), hvor købet endnu ikke er afviklet.

Når første del af forretningen, det vil sige salget henholdsvis købet, er afviklet, behandles forretningen efter reglerne i afsnit 2.

4. Den regnskabsmæssige behandling ved videresalg af aktiver modtaget i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning.

Den regnskabsmæssige behandling ved videresalg af aktiver (værdipapirer) modtaget i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning er - opdelt efter hvilken måde videresalget foregår på - beskrevet nedenfor.

4.1. Indgåelse af en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning baseret på aktiver (værdipapirer) erhvervet i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning.

Hvis et institut indgår en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning med aktiver (værdipapirer) erhvervet som led i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning skal salgs- og tilbagekøbsforretningen bogføres helt analogt med de almindelige regler for salgs- og tilbagekøbsforretninger, jf. det under afsnit 2 anførte.

Den oprindelige købs- og tilbagesalgsforretning bibeholdes ligeledes bogført i overensstemmelse med reglerne i afsnit 2.

4.2. Videresalg af aktiver (værdipapirer) modtaget i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning, hvor videresalget ikke indgår som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning.

Hvis et institut lader værdipapirer eller eventuelt andre aktiver, som er modtaget i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning, indgå i den ordinære handel over instituttets egenbeholdning, kan der ved salg af disse aktiver fremkomme regnskabsmæssige negative beholdninger, eksempelvis i enkelte fondskoder.

De negative beholdninger skal regnskabsmæssigt behandles efter de i efterfølgende afsnit 4.2.1. og 4.2.2. beskrevne regler.

Det bemærkes, at videresalget ikke berører bogføringen af den oprindelige ægte købs- og tilbagesalgsforretning.

Det forudsættes ligeledes, at instituttets fondsregistreringer er tilrettelagt på en sådan måde, at de pågældende aktiver klart kan identificeres i forhold til instituttets øvrige beholdninger.

4.2.1. Behandling af negative beholdninger i kvartals- og årsregnskaber.

I balancen skal et beløb svarende til kursværdien af den negative beholdning opgjort for hver enkelt fondskode føres under passivpost 4. Andre passiver med modpostering på den aktivpost, som er blevet reduceret gennem det foretagne videresalg, således at der ikke står opført negative beholdninger i kvartals- og årsregnskaberne.

Det bemærkes, at det er et beløb svarende til summen af de negative beholdninger, der skal føres under passivpost 4. Andre passiver. Der må således ikke foretages modregning mellem positive og negative beholdninger i forskellige fondskoder eller forskellige aktiver.

I resultatopgørelsen skal renter og kursreguleringer vedrørende videresalget og et eventuelt genkøb føres på de driftskonti, som vedrører arten af videresolgte aktiver, eksempelvis renteindtægter af obligationer under resultatopgørelsens post 1.3. og kursreguleringer af obligationer under resultatopgørelsens post 6.1.

Provisioner og transaktionsomkostninger føres ligeledes på de sædvanlige driftskonti.

4.2.2. Behandling af negative beholdninger i månedsbalancer og gennemsnitsbalancer.

Uanset reglerne i afsnit 4.2.1. skal negative beholdninger i månedsbalancer og gennemsnitsbalancer føres som en reduktion af den pågældende balancepost. Er der eksempelvis tale om videresalg af obligationer, skal dette føres som en reduktion af debetpost 5. Obligationer m.v. Dette gælder, uanset om debetposten herved totalt bliver negativ.

5. Specifikation af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger.

I de offentliggjorte regnskaber skal beløb vedrørende ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger herunder også forretninger, hvor den første del endnu ikke er afviklet, specificeres særskilt i noterne.

Regnskabsskemaerne vil som følge heraf blive ændret med henblik på denne specifikation.

6. Forretninger i værdipapirer, hvor der foretages udtrækning.

I henhold til definitionerne i nærværende vejlednings afsnit 1 er forretninger i værdipapirer, hvor der foretages udtrækning, og hvor forretningen løber over et publiceringstidspunkt eller afvikles på publiceringsdagen, ikke omfattet af regnskabsbekendtgørelsens og de i nærværende vejledning nævnte regler om ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, idet der i disse forretninger ikke kan foretages tilbagelevering af de samme aktiver.

Sådanne forretninger behandles efter forretningernes art som almindelige spot- eller terminsforretninger.

7. Behandlingen af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger/købs- og tilbagesalgsforretninger i relation til opfyldelsen af bank- og sparekasselovens bestemmelser.

Medmindre andet er anført i det følgende, betragtes ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger i overensstemmelse med ovenstående også som lån mod sikkerhed i relation til bank- og sparekasselovens øvrige bestemmelser, ligesom forretningerne defineres og opgøres som ovenfor beskrevet.

7.1. Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger/købs- og tilbagesalgsforretninger i relation til BSL § 21.

Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger/købs- og tilbagesalgsforretninger indgår i kapitaldækningsopgørelsen med de bogførte beløb, idet de omhandlede aktiver ved vægtningen betragtes som værende stillet til sikkerhed for lånet, såfremt sikringsakten er iagttaget. Dette vil eksempelvis være tilfældet, når værdipapiret er registreret i instituttets depot i VP.

Ved eventuelt videresalg af aktiver erhvervet som led i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning kan der ved vægtningen fortsat - indtil afviklingen af den initiale købs- og tilbagesalgsforretning - foretages fradrag for de modtagne aktiver, jævnfør reglerne herom i tilsynets bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter, såfremt sikringsakten én gang er iagttaget.

7.2. Ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i relation til BSL § 23.

Ægte købs- og tilbagesalgsforretninger betragtes ligeledes i relation til BSL § 23 som lån mod sikkerhed.

Det vil sige, at det erlagte beløb i en ægte købs- og tilbagesalgsforretning er omfattet af engagementsopgørelsen i henhold til BSL § 23. Der kan i henhold til reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1149 af 22. december 1993 gøres fradrag for særlig sikre krav for de papirer, der udgør grundlaget for købs- og tilbagesalgsforretningen, under forudsætning af, at sikringsakten er iagttaget.

Når sikringsakten en gang er iagttaget, kan fradrag i henhold til ovenstående bibeholdes i købs- og tilbagesalgsforretningens løbetid, uanset om de pågældende papirer videresælges.

7.3. Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger/købs- og tilbagesalgsforretninger i relation til BSL § 28.

Ved opgørelsen af likviditet i henhold til BSL § 28 kan værdipapirer modtaget i ægte købs- og tilbagesalgsforretninger medregnes i den likvide beholdning under forudsætning af, at pengeinstituttet har fuld dispositionsret over papirerne i genkøbsperioden, og at de modtagne papirer i øvrigt er likvide.

Omvendt kan værdipapirer afgivet i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning ikke medregnes ved pengeinstituttets likviditetsopgørelse.

Ingen