Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1994 for de mindre pengeinstitutter m.v. (Julebrev)

Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1994 for de mindre pengeinstitutter m.v.

(Julebrev)

Vejledningen omfatter sparekasser, andelskasser samt selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter. Vejledningen vedrører institutter med en arbejdende kapital på under 100 mio. kr. ved sidste regnskabsårs udløb samt koncerner, hvori disse institutter er moderselskab.

1. Generelt vedrørende årsregnskabet for 1994.

1.1. Regnskabsbekendtgørelsen m.v.

Årsregnskaberne skal udarbejdes med udgangspunkt i regnskabsbekendtgørelsen af 25. november 1994.

Årsregnskaberne for institutter, der indgår i en koncern skal endvidere udarbejdes under iagttagelse af de retningslinier, der fremgår af Finanstilsynets vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner.

Regnskabsbekendtgørelsen af 25. november 1994 er en sammenskrivning af den tidligere bekendtgørelse med de udstedte ændringsbekendtgørelser. Endvidere er der indsat ændrede bestemmelser vedrørende afskrivninger af konstaterede tab, en ny bestemmelse om opdeling af korrektivkontoen i a- og b-hensættelser og enkelte nye bestemmelser om noteoplysninger. Endelig er beløbsangivelserne i indberetningsskemaer og regnskaber ændret til 1.000 kr. mod tidligere hele kr. Sidstnævnte træder dog på grund af en indsat overgangsbestemmelse først i kraft med virkning fra 1. januar 1995. Beløb i årsregnskabet for 1994 samt indberetningerne i relation hertil skal derfor anføres i hele kr.

uanset at der på indberetningsskemaerne står 1.000 kr. De øvrige ændringer i regnskabsbekendtgørelsen vil blive omtalt under de relevante punkter.

1.2. Indberetning til tilsynet.

1.2.1. Endelige årsregnskaber og revisionsprotokollater.

Instituttet/koncernen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest inden udgangen af marts 1995, jf. dog det i afsnit 9 anførte, indsende det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab samt årsberetning til Finanstilsynet. Herudover skal instituttet fremsende en af bestyrelsen underskreven revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 1994.

Regnskabet indsendes på fællesform FC for instituttet og på fællesform KD for koncernen. Regnskabet skal være underskrevet af direktionen, bestyrelsen og revisionen. Underskrifterne på årsregnskab og årsberetning må ikke være fotokopierede. For koncernregnskab og moderselskabsregnskab kan foretages fælles påtegning, således at man på KD 18 kan nøjes med at henvise til den fælles påtegning af moderselskabets regnskab.

Endvidere indsendes for dattervirksomheder inden udgangen af marts måned 1995 et revideret og af dattervirksomhedens bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab samt årsberetning. Regnskabet indsendes på fællesform FC.

Regnskabet skal være underskrevet af datterselskabets bestyrelse, direktion og valgte revisorer. Medmindre instituttet af tilsynet har fået meddelt dispensation fra lovens § 34, stk. 2, skal de samme revisorer, der underskriver instituttets regnskab, også underskrive datterselskabets regnskab.

For datterselskaber, der er børsmæglerselskaber, skal der ikke indsendes regnskab på fællesform FC. Årsregnskabet for disse selskaber udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsen for børsmæglerselskaber.

Ved indberetningen af de endelige årsregnskaber anmodes institutterne/koncernerne om at benytte regnskabsbekendtgørelsens FC- henholdsvis KD-skemaer opkopieret til A4-format.

Såfremt institutterne/koncernerne ved indberetningen endnu ikke ser sig i stand til at fremsende samtlige underskrifter på FC 26/KD 18 bedes disse sider fremsendt i kopi med de foreliggende underskrifter. Originalsiderne med samtlige underskrifter fremsendes hurtigst muligt herefter.

Endvidere bedes vedlagte følgeskrivelse vedrørende det endelige årsregnskab medsendt i udfyldt stand.

1.2.2. Generalforsamling/repræsentantskabsmøde

Der henvises til bestemmelserne i bank- og sparekasselovens § 36, stk. 2.

Institutterne kan således ikke nøjes med at forelægge et sammendrag af årsregnskabet for generalforsamlingen/repræsentantskabet.

1.2.3. Offentliggørelse af årsregnskaberne.

Der henvises til bank- og sparekasselovens § 37, stk. 5, samt regnskabsbekendtgørelsens §§ 146-151.

Det bemærkes, at beløb i årsregnskabet for 1994 som en overgangsbestemmelse skal anføres i hele kr. I et eventuelt trykt årsregnskab kan der dog afrundes til hele tusinde kr. Ved offentliggørelse i dagspressen kan afrundes til hele tusinde kr. eller hele mio. kr.

For så vidt angår de noter, der er angivet på fællesform FC/KD bemærkes, at tilsynet vil tillade at instituttet/koncernen i et eventuelt trykt regnskab ændrer på opstillingen og rækkefølgen under forudsætning af, at samtlige noteoplysninger medtages.

Hvad angår sammenligningstal til noterne skal tilsynet oplyse, at sammenligningstal skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Vedrørende anlægsnoterne på FC 11, FC 12, FC 13, FC 14 og FC 15 henholdsvis KD 9, KD 10, KD 11, KD 12 og KD 13 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægstype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Endelig kan instituttet undlade at anføre sammenligningstal til noterne ad. uafviklede forretninger på FC 18 og 19.

2. Definitioner m.v.

2.1. Kredit- og finansieringsinstitutter.

Regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 2 og 3, indeholder en definition af henholdsvis kredit- og finansieringsinstitutter. I kapitaldækningsbekendtgørelsen er der i bilag 2, side 7 endvidere angivet eksempler på kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.

I relation til definitionen af finansieringsinstitutter er Finanstilsynet blevet gjort opmærksom på, at det bilag i bank- og sparekasseloven, der henvises til i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 3, ikke er medtaget i alle trykte udgaver af loven.

Tilsynet skal derfor gøre opmærksom på, at det pågældende bilag findes i såvel den officielle trykte udgave af lovbekendtgørelsen som i Schultz' 10. udgave af bank- og sparekasseloven.

2.1.1. Afgrænsning af danske kreditinstitutter.

Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er p.t. følgende danske institutter kreditinstitutter

Carnegie Kreditinstitut A/S

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

P.H. Bankieraktieselskab

Samson Bankieraktieselskab

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Eksportfinansieringsfond

BRFkredit A/S

Landsbankernes Reallånefond

Realkredit Danmark

Nykredit

TOTALKREDIT Realkreditfond

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Kommunekredit

Danske Kredit A/S

Unikredit A/S

Mellemværender med Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal post eres som mellemværender med staten , det vil sige som ind- eller udlån.

2.1.2. Udenlandske kreditinstitutter.

En oversigt over kreditinstitutter i EU findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. C156 37. årgang, 7. juni 1994 indeholder en liste over kreditinstitutter pr. 31. december 1992.

2.2. Andre definitioner.

2.2.1. Associerede virksomheder.

Associerede virksomheder er defineret i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 8.

2.2.2. Kapitalinteresser.

Kapitalinteresser er defineret i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 10.

2.2.3. Salgs- og tilbagekøbsforretninger.

Definitionen på en salgs- og tilbagekøbsforretning fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 20.

Der henvises i øvrigt til den af Finanstilsynet udsendte vejledning vedrørende salgs- og tilbagekøbsforretninger.

3. Status.

3.1. Værdiansættelsen af posterne i balancen samt ikke-balanceførte poster.

Værdiansættelsen af posterne i årsregnskabet skal foretages i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens regler og BSL § 32 under iagttagelse af de præciseringer, der fremgår af denne vejledning.

For årsregnskaberne for 1994 gælder som generel overgangsregel, at instituttet/koncernen i bestemmelser, hvor der stilles krav om anvendelse af anskaffelses- eller købspris kan anvende værdien i årsregnskabet for 1990 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 1991. For øvrige betydende kapitalandele kan institutterne dog anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Ved værdiansættelse af papirer, der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens værdiansættelsesregler skal opføres til de officielt noterede kurser, anvendes "alle handler" som den officielt noterede kurs for papirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs.

3.1.1. Værdiansættelsen af aktivposter.

3.1.1.1.Pantebreve.

Pantebreve opføres til købsprisen tillagt en eventuel indtægtsført underkurs, jf. reglerne herom i regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 6, eller for pantebreve erhvervet før 1. januar 1991 til værdien i årsregnskabet for 1990.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 68 skal fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve, nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer.

3.1.1.2. Unoterede værdipapirer.

Unoterede værdipapirer skal i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 1, opføres til købsprisen. Såfremt værdien af unoterede papirer i handel og vandel på balancetidspunktet er lavere end købsprisen, skal værdien dog nedreguleres til denne lavere værdi, jf. § 66, stk. 2.

Ved fastsættelsen af den ovennævnte værdi i handel og vandel tages for unoterede aktier udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi.

Uanset ovenstående vil tilsynet tillade, at institutterne/koncernerne ved værdiansættelsen af unoterede A-aktier benytter børskursen for tilsvarende B-aktier, såfremt det gælder, at de pågældende A- og B-aktier kun adskilles af stemmeretten.

Endvidere vil tilsynet tillade, at unoterede investeringsforeningsandele løbende optages til den af investeringsforeningen beregnede kursværdi.

3.1.1.3. Øvrige betydende kapitalandele.

Øvrige betydende kapitalandele, det vil sige kapitalandele på 20 pct. og derover i virksomheder, der på grund af stemmeretsbegrænsninger m.v., ikke er associerede virksomheder, værdiansættes efter de regler, der gælder for kapitalandele i associerede virksomheder, idet institutterne dog kan anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Værdiansættelsen af disse øvrige betydende kapitalandele skal dog være forsigtig.

3.1.1.4. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder er i henhold til definitionerne i regnskabsbekendtgørelsens § 2 finansielle anlægsaktiver og skal som sådan værdiansættes enten til den regnskabsmæssige indre værdi eller til købsprisen med eventuelle reguleringer foranlediget af op- eller nedskrivninger, jf. reglerne herom i regnskabsbekendtgørelsens § 63 og 64.

3.1.1.5. Faste ejendomme.

Der skal foretages en forsigtig værdiansættelse af ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Dette vil normalt indebære, at en ejendom ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, ejendommen ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige realisationsværdi, hvori der er foretaget fradrag af skønnede salgs- og liggeomkostninger m.v.

Egne ejendomme, som måtte være helt eller delvis tomme - f.eks. ved lukning af filialer - er omfattet af begrænsningen i § 25 i BSL, om at et institut ikke må eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af dets ansvarlige kapital. Tilsynet skal indskærpe, at institutterne skal foretage en forsigtig vurdering af disse ejendomme.

I de tilfælde, hvor et institut har indgået et "sale and lease back" arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet passiveres.

3.2. Bogføring af aktiver, passiver og ikke-balance-førte poster.

3.2.1. Passivposterne.

3.2.1.1. Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter.

Skyldige omkostninger der vedrører regnskabsåret og forfalder til betaling i et efterfølgende regnskabsår og ikke er uvisse med hensyn til deres størrelse, eksempelvis feriepengeforpligtelser, føres her.

3.2.2. Ikke-balanceførte poster.

3.2.2.1. Post 1. Garantier m.v.

Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12 med den foretagne hensættelse og hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto), jf. regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 8.

Det bemærkes, at garantien også skal reduceres med et til hensættelsen svarende beløb.

For så vidt angår garantier overfor indskydergarantifonden har tilsynet erfaret, at nogle institutter ikke bogfører disse. Man skal derfor gøre opmærksom på, at disse garantier skal bogføres på sædvanlig vis, jævnfør regnskabsbekendtgørelsens § 38, hvoraf fremgår, at samtlige afgivne garantier og indeståelser herunder garantier for egen regning, skal opføres med garantiens eller indeståelsens fulde beløb, indtil garantien/indeståelsen er udgået.

Tilsynet skal endvidere præcisere, at garantier overfor indskydergarantifonden i kapitaldækningsopgørelsen skal vægtes under "Poster under stregen" med mellemliggende risiko (vægt 0,5) og modpartsvægt 1.

Hvad angår garantier stillet i forbindelse med konvertering af realkreditlån skal tilsynet uanset regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 1, indtil videre tillade følgende

En konverteringsgaranti, der tillige er en indfrielsesgaranti, det vil sige en garanti for, at lån der skal omlægges, bliver indfriet, eller er en margingaranti, det vil sige en garanti, der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye samt omkostningerne til retablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af tinglysningslovens §§ 40-41, kan bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en

afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af pengeinstituttet.

Der kan eksempelvis være tale om, at der i en periode er nogle formelle forhold, som ikke er faldet på plads, for eksempel den formelle aflysning af det gamle pantebrev og sletning af retsanmærkninger, men hvor pengeinstituttet har opnået de nødvendige respektpåtegninger eller -accepter og det/de gamle lån kan dokumenteres indfriet, således at situationen er "helt i pengeinstituttets hænder".

Som yderligere specifikation af en margingaranti kan nævnes, at margingarantien skal dække forskellen, opgjort som det højeste af følgende beløb med tillæg af omkostninger

1. Forskellen mellem omlægningslånets pantebrevs hovedstol og pantebrevsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

2. Forskellen mellem obligationshovedstolen på omlægningslånet og obligationsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

3. Den under punkt 1 angivne difference multipliceret med 100 og divideret med omlægningslånets udbetalingskurs.

Konverteringsgarantier skal i kapitaldækningsopgørelsen vægtes under "Poster under stregen" med mellemliggende risiko (vægt 0,5).

3.2.2.2. Post 2.2. Aktiver købt på termin.

Under denne post føres bruttobeløbet af de nævnte forretninger, uanset om forretningerne måtte være afdækket af modgående salgsforretninger eller ikke.

Udover instituttets/koncernens beholdning af købsterminsforretningen føres også instituttets/koncernens beholdning af købsfutures her. Købte futures registreret i Garantifonden, der er dækket med identiske solgte futures, der ligeledes er registreret i Garantifonden, medtages dog ikke i denne opgørelse.

Bekendtgørelsen foreskriver i § 69, stk. 3, og § 70, stk. 2, at uafviklede terminsforretninger værdiansættes til terminskursen på opgørelses tidspunktet. Som gældende kurs kan således bruges terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forretning med samme restløbetid.

3.2.2.3. Post 2.4. Øvrige forpligtelser.

Tilsynet skal gøre opmærksom på, at uafviklede spotforretninger ikke skal medtages her. Uafviklede spotforretninger indgår alene som en del af den i balancen medtagne nettomarkedsværdi af finansielle instrumenter.

4. Resultatopgørelsen.

4.1. Hensættelser i årsregnskabet.

Generelt.

Arbejdet i den af tilsynet nedsatte arbejdsgruppe vedrørende afskrivninger af konstaterede tab og ophør med indtægtsføring af renter på dubiøse engagementer er nu afsluttet, og der er som følge heraf indsat ændrede regler vedrørende afskrivninger af konstaterede tab samt indført regler om en opdeling af korrektivkontoen i a- og b-hensættelser i den nye regnskabsbekendtgørelse af 25. november 1994.

Reglerne, der fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 67 samt indberetningsskemaerne vedrørende hensættelser, vil blive gennemgået i de følgende afsnit.

Det bemærkes, at de nye regler ikke indebærer en ændring af de hidtidige principper for hensættelser, der er således alene tale om en specifikation af korrektivkontoen samt ændrede regler for afskrivninger af tab.

Hvad angår principperne for hensættelser skal tilsynet stadig alvorligt indskærpe nødvendigheden af, at institutterne i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet nøje gennemgår samtlige udestående fordringer og foretager en individuel bedømmelse af den risiko, de enkelte engagementer måtte rumme. På baggrund af denne gennemgang foretages sådanne afskrivninger eller hensættelser til tab som instituttets ledelse skønner nødvendigt.

Ved vurderingen skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også til virksomhedens/låntagerens sandsynliggjorte fremtidige betalingsproblemer.

Hensættelsesbehovet skal særligt nøje vurderes i situationer, hvor instituttet har nedsat eller nulstillet renten på kreditter m.v. som følge af debitors økonomiske problemer. Dette gælder, hvad enten kunden har fået meddelelse om denne nedsættelse eller ej. Som udgangspunkt vurderes sikkerheder til realisationsværdien.

4.1.1. FB27A, FB28A, FB29A og FB30A.

Institutterne anmodes om sammen med FC-regnskabet at indsende FB27A-FB30A.

Skemaerne er vedlagt som bilag 1-4.

Finanstilsynet skal på baggrund af sine erfaringer indskærpe vigtigheden af, at FB-skemaerne 27A-30A udfyldes korrekt.

For så vidt angår udfyldelsen af bilag 3, 4 og 5 indskærpes især, at udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko), skal betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1.

Institutter, der udarbejder koncernregnskab og for hvilke det gælder, at de ti største hensættelser på koncernniveau enten debitormæssigt eller beløbsmæssigt afviger fra de ti største hensættelser på institutniveau, anmodes endvidere om samtidigt med indberetningen af KD-regnskabet til tilsynet at indsende bilag 5, der omfatter de 10 største hensættelser ultimo året, opgjort på koncernniveau.

Det bemærkes, at der ved opgørelsen af udlån på skema FB30A (bilag 4-5) benyttes maximumbeløb, såfremt dette er større end det bogførte beløb.

4.1.2. Opdeling af korrektivkontoen i a- og b-hensættelser.

Korrektivkontoen skal fra og med årsregnskabet for 1994 opdeles i to dele

a) Hensættelser til tab, hvor der er en sandsynliggjort risiko for tab (a-hensættelser).

b) Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke kan vurderes fuldt ud (b-hensættelser).

Ved enhver hensættelse foretages en markering af, hvorvidt der er tale om en a-hensættelse eller en b-hensættelse.

En hensættelse vedrørende en given juridisk enhed kan kun rubriceres som enten a eller b.

Hensættelserne samt rubriceringen af disse skal foretages efter en vurdering af fradrag for eventuelle stillede sikkerheder. Det er således ikke et krav, at der skal hensættes, hvis det vurderes, at de stillede sikkerheder kan dække engagementet.

Kriterierne for hvornår en hensættelse skal markeres som en b-hensættelse er følgende

1) Engagementer, hvor debitor har standset sine betalinger.

2) Engagementer, hvor debitor er taget under konkursbehandling eller anden bobehandling.

3) Engagementer, hvor debitor har indgivet begæring om gældssanering.

4) Engagementer, der er overgivet til inkasso.

5) Engagementer, hvor der er indledt akkordforhandlinger.

6) Øvrige engagementer, hvor debitors betalingsevne/-vilje er bortfaldet.

For årsregnskabet for 1994 er der jf. regnskabsbekendtgørelsens § 154, indført en overgangsbestemmelse , således at den ovenfor nævnte opdeling af korrektivkontoen alene skal foretages for korrektivkontoens ultimosaldo.

I årsregnskabet for 1994 skal institutterne/koncernerne derfor alene specificere a- henholdsvis b-hensættelser særskilt under de respektive søjler ud for post I foroven "Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer" samt ud for post I forneden "Hensat ultimo på andre poster" på FB27A.

For de øvrige poster på disse skemaer gælder i 1994, at såvel a- som b-hensættelser føres samlet under søjlen for b-hensættelser, mens felterne under søjlen for a-hensættelser udfyldes med 0.

For så vidt angår FB27A post C "Nyhensat i året" og post D "Tidligere hensat nu tilbageført", der er en ny specifikation af den tidligere post C "Hensat i året (nyhensat netto)" gælder ligeledes, som en overgangsbestemmelse, at beløb under de to poster i 1994 skal føres netto under post C, mens felterne under post D udfyldes med 0.

På skemaerne FB28A-FB30A gælder tillige som overgangsbestemmelse i 1994, at såvel a- som b-hensættelser føres samlet under søjlerne for b-hensættelser, mens felterne under søjlerne for a-hensættelser udfyldes med 0.

Fra og med regnskabsåret 1995 bortfalder ovennævnte overgangsbestemmelser, således at de på indberetningsskemaerne anførte specifikationer skal angives fuldt ud.

Tilsynet skal i forbindelse hermed gøre opmærksom på, at selvom der i halvårsindberetningerne for 1995 kun skal foretages en opdeling af ultimohensættelserne på a- og b-hensættelser, så skal der i årsregnskabet for 1995 foretages en specifikation af samtlige bevægelser på korrektivkontoen for henholdsvis a- og b-hensættelser, hvorfor arbejdsgange og edb-systemer bør indrettes med henblik herpå. Det bemærkes, at der ved bevægelser forstås bevægelser fra primo til ultimo saldi.

4.1.3. Afskrivninger af konstaterede tab.

Beløb skal fjernes fra hensættelseskonto, såvel a- som b-hensættelser, senest efter endelig konstatering af tab.

Tab betragtes som endeligt konstateret med heraf følgende krav om afskrivning senest i følgende tilfælde

1) straks efter slutning af konkursbo eller anden bobehandling,

2) straks efter gennemført inkasso, hvor der ikke har kunnet opnås dækning for hele fordringen,

3) straks efter indgåelse af frivillig akkord eller stadfæstelse af tvangsakkord,

4) straks efter opgivelse af gældsinddrivelse ved individuel- eller universalforfølgning af debitor,

5) straks efter gældssaneringskendelse samt

6) i andre tilfælde, hvor det enkelte institut efter en konkret vurdering af et givet engagement finder, at der ikke mere er nogen realistisk mulighed for, at det på hensættelseskontoen stående beløb (eller en del heraf, jf. det nedenfor anførte) indenfor en overskuelig tidshorisont vil kunne dækkes.

For engagementer med større hensættelser skal der foretages delafskrivninger. Hvilke grænser, der skal anvendes ved vurderingen af, hvornår en hensættelse må anses for at være "større", vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning. På engagementer, hvor afviklingen løber over flere regnskabsår, skal instituttet som minimum hvert halve år vurdere - samt efter behov foretage - delafskrivninger.

Tabene fordelt på udlånsintervaller skal anføres på FB29A. Ved denne fordeling af tabene benyttes som engagementsgrundlag engagementets størrelse umiddelbart før afskrivningen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter engagementets størrelse umiddelbart før delafskrivningen.

4.1.4. Tilbageføring af tilskrevne renter og ophør med indtægtsføring af renter.

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen må tilbageføring af tidligere års tilskrevne renter ikke finde sted. Indtægtsføring af renter skal ophøre i det omfang, renten kan anses for uerholdelig. Indgår renten alligevel på et senere tidspunkt, skal den indtægtsføres under den til tilgodehavendet hørende renteindtægtspost.

Til brug for en vurdering af, hvornår renten kan anses for uerholdelig og institutterne derfor skal ophøre med at indtægtsføre renter, kan nævnes, at renter alt andet lige må betragtes som uerholdelige i følgende tilfælde

1) Ved betalingsstandsning.

2) Engagementer, hvor debitor er taget under konkursbehandling eller anden bobehandling.

3) Engagementer, hvor debitor har indgivet begæring om gældssanering.

4) Engagementer, der er overgivet til inkasso.

5) Engagementer, hvor der er indledt akkordforhandlinger.

6) Engagementer, hvor det anses for at være overvejende sandsynligt, at en rentetilskrivning kun vil medføre tilsvarende større tab.

7) Engagementer, hvor en rentetilskrivning vil medføre yderligere hensættelse også af rentebeløbet.

Det bemærkes, at vurderingen af rentens erholdelighed uanset ovenstående skal suppleres med en vurdering af eventuelle stillede sikkerheder. Det er således ikke et krav, at man skal stoppe for indtægtsføring af renter, hvis det vurderes, at stillede sikkerheder kan dække såvel hovedstol som tilskrevne renter.

Endvidere bemærkes, at det er tilladt at opretholde en renteberegning overfor en kunde (eventuelt i manuel form), uanset at instituttet regnskabsmæssigt stopper for renteindtægtsføring uden at dette påvirker korrektivkontoen. Endvidere er det tilladt at tilbageføre tilskrevne renter inden for samme regnskabsår.

4.2. Øvrige resultatopgørelsesposter.

4.2.1. Skat.

Uanset, om instituttet vælger acontoskatteordningen eller den gamle ordning, hvorefter skatten betales senest den 20. november året efter indkomstskatteåret, skal skatten af den forventede skattepligtige indkomst beregnes på grundlag af den gældende skattesats. For tiden udgør satsen i henhold til selskabsskatteloven 34 pct.

Udskudt skat afsættes ligeledes med udgangspunkt i den gældende skattesats, p.t. 34 pct.

Det forventede tillæg/fradrag til skatten udgifts-/indtægtsføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forventede skat afsættes.

Det vil sige at institutter, som vælger at fortsætte den gamle ordning, således at den forventede skat tillægges 11,75 pct., skal udgiftsføre dette tillæg under øvrige renteudgifter m.v. i samme regnskabsår, som den forventede skat afsættes.

Institutter, som vælger acontoskatteordningen skal ligeledes bogføre det forventede tillæg/fradrag som følge af tidspunktet for betalingen af acontoskatten som øvrige renteudgifter/renteindtægter samme år, som den forventede skat afsættes.

Beregnet skat af årets indkomst skal i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 28 passiveres under passivpost 4. Andre passiver.

Det forventede tillæg/fradrag føres derimod som en periodeafgrænsningspost uanset den valgte skattemetode.

Regulering af tillæg/fradrag på grund af efterfølgende ændringer i skatteberegningen bogføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forøgede/reducerede skat føres som efterregulering af tidligere års skat.

Institutter/koncerner, der anvender den nye aconto skattemetode, jf. lov nr. 291 af 29. april 1992 om ændring af forskellige skattelove, skal anføre dette i en note.

5. Pro-rata-konsolidering.

I bank- og sparekasseloven er i § 37a, stk. 11, indsat en forskrift for, hvornår pro-rata-konsolidering skal finde sted. Denne forskrift trådte i kraft den 1. januar 1993.

6. Vejledning til de enkelte årsregnskabsskemaer.

FC3.

Overskudsfordelingspost 2.1. Overført fra tidligere år

Det bemærkes, at institutterne ikke skal føre hele passivpost

8.5.1. Overført fra tidligere år her. Formålet med denne overførselspost er blot at vise en eventuel overførsel, der stammer fra passivpost 8.5.1.

FC5.

Man skal henlede opmærksomheden på, at egenkapitalpost 8.3. Reserver vedrører bundne , lovgivne eller vedtægtsmæssige henlæggelser, jf. § 35 i regnskabsbekendtgørelsen. Under egenkapitalpost 8.5.2. Overført af årets resultat føres den del af regnskabsårets overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller anvendt til andre formål, jf. § 37 i regnskabsbekendtgørelsen.

FC7.

Institutter, der værdiansætter kapitalandele i datterselskaber til den ejede andel af virksomhedens indre værdi, skal være opmærksomme på følgende

Ved en eventuel opskrivning af grunde og ejendomme i et datterselskab, skal opskrivningen i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 62 udelukkende føres som en kapitalbevægelse i datterselskabet, idet den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen føres under passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser.

I moderselskabet vil den pågældende opskrivning - alt andet lige - indebære en opskrivning af moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheden svarende til påvirkningen på dattervirksomhedens indre værdi. Denne sidstnævnte opskrivning skal i moderselskabet henlægges til passivpost 8.3.2. Bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og føres under post 8.3 "Anden tilgang" på FC7.

Tilsynet har endvidere fundet anledning til at gøre opmærksom på følgende sammenhænge mellem poster på FC3 og FC7

- FC3 post 2.1. Overført fra tidligere år skal svare til FC7 post

8.5.d. Overført til overskudsfordeling.

- FC3 post 2.2. Overført fra overkurs ved emission skal svare til FC7 post 8.2.c. Overført til overskudsfordeling.

- Summen af FC3 post 2.3. Overført fra bunden sparekassereserve, FC3 post 2.4. Overført fra bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og FC3 post 2.5. Overført fra andre reserver skal svare til FC7 post 8.3.c. Overført til overskudsfordeling.

- Summen af FC3 post. 4.1. Henlagt til bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og FC3 post 4.2. Henlagt til andre reserver skal svare til FC7 post 8.3.a. Henlagt af det til disposition værende beløb.

- FC3 post 4.3. Overført til næste år skal svare til FC7 post 8.5.a. Henlagt af det til disposition værende beløb.

FC9/KD7.

Noten ad. aktivpost 4. Udlån

For kassekreditter opgøres restløbetiden som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og tidspunktet for næste genforhandling af kassekreditten.

Noten ad. aktivpost 5. Obligationer m.v.

Vedrørende opdelingen i obligationer m.v. værdiansat til markedsværdi og obligationer m.v., der ikke er værdiansat til markedsværdi bemærkes følgende

Obligationer m.v. værdiansat til markedsværdi omfatter alle noterede obligationer m.v., og obligationer m.v., der ikke er værdiansat til markedsværdi, omfatter alle unoterede obligationer m.v. Unoterede obligationer m.v., der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 2, er nedskrevet til værdien i handel og vandel, skal forblive opført under litra c.

FC10/KD8.

Noten ad. aktivpost 6. Aktier m.v.

Det ovenfor anførte vedrørende obligationer gælder også for aktierne omhandlet i denne note.

FC15/KD13.

Noten ad. aktivpost 10.2. Maskiner og inventar m.v.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 59, stk. 2, kan materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, straksafskrives.

Straksafskrivningen føres under resultatopgørelsens post 9.3. Afskrivninger på maskiner og inventar m.v. og anføres på den supplerende note til anlægsskemaet på FC15.

Såfremt instituttet vælger at udgiftsføre maskiner, inventar m.v. direkte under resultatopgørelsens post 8.3. Øvrige administrationsudgifter el ler resultatopgørelsens post 10. Andre driftsudgifter, skal beløbet ikke medtages i noten på FC15.

FC16/KD14.

Noten ad. Grunde og ejendomme

Under litra f "Andre ejendomsinteresser" anføres alle ejendomsinteresser der ikke er medtaget under de foranstående punkter. Eksempelvis føres alle aktier i ejendomsselskaber, der ikke er datterselskaber, her.

I FC-regnskabet samt i et eventuelt trykt årsregnskab kan institutterne undlade at oplyse punkt C. Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditvirksomhed i procent af instituttets ansvarlige kapital.

FC17/KD15.

Noten ad. passivpost 2.4. Særlige indlånsformer

For særlige indlån opgøres restløbetiden som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidpunktet og det tidligste tidspunkt for udløbet af bindingsperioden. Efter bindingsperiodens ophør betragtes mellemværendet som et anfordringsmellemværende, såfremt der ikke foreligger anden aftale.

FC18.

Noten ad. garantier m.v.

Garantier afgivet overfor indskydergarantifonden føres under post 1.1.2. Øvrige garantier.

FC20.

Noten ad. ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger

I noten anføres den bogførte værdi af aktiver, der som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning er solgt med samtidig aftale om tilbagekøb.

FC21

Noten ad. kapitalsammensætning og vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster

Noten er ny. De enkelte poster opgøres efter samme principper som de tilsvarende poster i kapitaldækningsindberetningen. Nr. 1. Kernekapital efter fradrag opgøres som FS2, post 3. Nr. 2. Medregnet supplerende kapital og ansvarlig indskudskapital opgøres som FS3, post 12. Nr. 3. Ansvarlig kapital og ansvarlig indskudskapital efter fradrag opgøres som FS1, litra A. Nr. 4. Vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster i alt opgøres som FS1, litra E. Ved beregningen tages dog udgangspunkt i årsregnskabets tal efter overskudsfordeling.

FC22.

Noten ad. bestyrelse, direktion og repræsentantskab

Finanstilsynet skal oplyse, at der er tale om et direktivkrav, som tilsynet ikke finder mulighed for at dispensere fra.

Det institutterne skal oplyse i noten, er størrelsen af personlige lån til - samt garantier stiftet for - instituttets bestyrelse, direktion og repræsentantskab. Med repræsentantskab menes repræsentantskab i banker og andelskasser, hvorfor sparekasser bedes udfylde feltet til litra c med et nul.

Det bemærkes, at lån til eller garantier stillet for et I/S, hvor en direktør, et bestyrelsesmedlem eller et medlem af repræsentantskabet er interessent, skal medtages i oversigten.

Endvidere bemærkes, at kassekreditter medtages med maximumbeløb.

7. Dispensationer.

7.1. Koncernregnskabet.

Finanstilsynet skal gøre opmærksom på at dattervirksomheder omfattet af bank- og sparekasselovens § 1a, stk. 1, kun indgår i koncernregnskabet efter Finanstilsynets bestemmelse, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 101, stk. 1.

Med henvisning til regnskabsbekendtgørelsens § 101, stk. 2, vedrørende tilladelse til udeholdelse af koncernregnskabet, vil tilsynet tillade, at datterselskaber med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet.

Opmærksomheden skal henledes på, at en sådan udeholdelse efter bekendtgørelsens § 101, stk. 2, alene vedrører udeholdelse af koncernregnskabet.

Solvenskravet for koncernen inklusive de udeholdte selskaber skal stadig overholdes, og skal på anmodning kunne dokumenteres overfor tilsynet.

I den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse, der fremsendes til Finanstilsynet kan institutterne dog undlade at medtage de udeholdte selskaber.

Det er endvidere en forudsætning for udeholdelsen, at årsregnskaberne for disse datterselskaber udarbejdes på FC-skemaer og fremsendes til Finanstilsynet samtidig med årsregnskaberne for de øvrige datterselskaber. Det bemærkes, at institutterne for disse selskaber kan nøjes med at fremsende FC-skemaerne 1-5 samt øvrige relevante noter, det vil sige de FC-noter, der er forskellige fra nul.

Institutterne/koncernerne anmodes om samtidig med fremsendelsen af KD-regnskabet at tilsende Finanstilsynet en oversigt over samtlige

datterselskaber. Det bør af oversigten fremgå, hvorvidt det enkelte selskab indgår - eller er udeholdt af koncernregnskabet. Endvidere bedes datterselskabernes registreringsnumre (aktieregistreringsnummer eller lignende) anført.

7.2. Pro-rata-konsolidering af kapitalinteresser.

Finanstilsynet skal i relation hertil meddele følgende generelle dispensation

Hvis den i bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 11, nævnte kredit- eller finansieringsvirksomheds balancesum udgør mindre end 1 % af det kapitalinteressebesiddende selskabs balancesum og mindre end 10 mio. ECU., skal tilsynet i henhold til bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 14, tillade, at det kapitalinteressebesiddende selskab undlader at foretage pro-rata-konsolidering.

I koncernregnskabet værdiansættes nævnte kapitalinteresser herefter i overensstemmelse med § 63 eller § 64 i regnskabsbekendtgørelsen, jf. dog bemærkningerne om værdiansættelse af kapitalinteresser ovenfor.

I andre tilfælde hvor et institut ønsker dispensation, skal der søges i hvert enkelt tilfælde.

8. Revisionen.

Tilsynet skal her henvise til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 746 af 5. december 1989 om revisionens gennemførelse i institutter samt til Finanstilsynets vejledning af 20. december 1993 vedrørende revisionen af pengeinstitutternes m.v. årsregnskaber for 1993.

Endvidere henvises til bestemmelserne i Finanstilsynets vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner.

9. Indberetning af halvårsregnskaber samt kapitaldækningsopgørelser for 2. halvår 1994 .

Finanstilsynet vil tillade, at institutterne undlader indsendelse af halvårsregnskabet for 2. halvår 1994, såfremt følgende betingelser er opfyldt

1) Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab for 1994 indsendes til tilsynet senest samtidig med indkaldelsen til repræsentantskabsmødet/generalforsamlingen.

Indsendelsen skal dog ske senest den 28. februar 1995 .

2) Samtidigt med indsendelsen af årsregnskabet indsendes FE-skemaerne 7-10 og 14-16 for 2. halvår 1994 til tilsynet. Endvidere indsendes skema FE5 øverste del ad. efterstillede kapitalindskud. FE14-FE16 skal dog kun indsendes, hvis instituttet har puljepensionsordninger.

3) Kapitaldækningsopgørelsen (FS-/KS-skemaerne) for ultimo 1994 baseres på balancetallene i instituttets årsregnskab for 1994 og indberettes samtidigt med årsregnskabet senest den 28. februar 1995.

Det bemærkes, at ovennævnte ikke tilsidesætter de regler, der er anført i afsnit 1.2.1. vedrørende udarbejdelsen og indsendelsen af årsregnskabet. Dette indebærer, at det bestyrelsesmøde, hvori regnskabet godkendes, skal afholdes inden den i nr. 1 anførte frist.

Institutter, der ønsker at anvende ovenstående mulighed for undladelse af indberetning af halvårsregnskab for 2. halvår 1994 anmodes om at give Finanstilsynet meddelelse herom senest den 20. januar 1995.

Meddelelsen kan afgives telefonisk på tlf. 31 23 11 88 (efter den 21. december 1994 på tlf. 33 55 82 82), til overassistent Bettina Petersen (sparekasser) eller kontorfuldmægtig Folmer Sørensen (andelskasser).

BILAG 5. De 10 største hensættelser ultimo året, opgjort på koncernniveau. Debitor Udlån + garanti- Hensættelser debitorer + hen- sættelser ------------------- --------------------- ------------------ navn hele kr. hele kr. 1 1------------------ 11-------------------- 21---------------- 2 2------------------ 12-------------------- 22---------------- 3 3------------------ 13-------------------- 23---------------- 4 4------------------ 14-------------------- 24---------------- 5 5------------------ 15-------------------- 25---------------- 6 6------------------ 16-------------------- 26---------------- 7 7------------------ 17-------------------- 27---------------- 8 8------------------ 18-------------------- 28---------------- 9 9------------------ 19-------------------- 29---------------- 10 10------------------ 20-------------------- 30---------------- Anm.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1. Bilag 1 Ch.reg.nr. FB27A --------------------------------------------------------------------- Instituttets navn --------------------------------------------------------------------- Specifikation af hensættelseskonto Beløb Beløb for udlån og garantier --------------------------------------------------------------------- 1.000 kr. 1.000 kr. a-hensættelser b-hensættelser A. Hensat primo på udlån og garantidebitorer ................. 1------------- 22------------ Bevægelser på hensættelseskonto B. Kursregulering af hensættelse i fremmed valuta (+/-) (1) ......... 2------------- 23------------- C. Nyhensat i året (beløbet har ikke tidligere været ført på hensættelseskonto) ............... 3------------- 24------------- D. Tidligere hensat nu tilbageført .. 4------------- 25------------- E. Tidligere hensat nu endeligt afskrevet (tabt) ................. 5------------- 26------------- F. Anden tilgang/afgang (+/-) ....... 6------------- 27------------- G. Overført fra a- til b-hensættelser (+/-) ............................ 7------------- 28------------- H. Overført fra b- til a-hensættelser (+/-) ............................ 8------------- 29------------- I. Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer (A+B+C-D-E+F+G+H) 9------------ 30------------- - Heraf hensat på garantidebitorer . 10------------ 31------------- Heraf hensat på udlån i fremmed valuta ........................... 11------------- 32------------- - Heraf hensat på udlån i danske kroner ........................... 12------------- 33------------- Årets afskrivninger på udlån og garantidebitorer (tabt) J. Afskrevet direkte over resultat- opgørelsen som tabt (beløbet har ikke tidligere været ført på hensættelseskonto) ............... 34------------- K. Indgået på tidligere afskrevne fordringer ....................... 35------------- ------------------------------------------ Specifikation af hensættelseskonto vedr. tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster, der kan indebære en kreditrisiko, uanset om de er ført i eller uden for balancen. ------------------------------------------ A. Hensat primo på andre poster .... 13------------- 36------------- B. Kursregulering af hensættelse i fremmed valuta (+/-) (1) ......... 14------------- 37------------- C. Nyhensat i året (beløbet har ikke tidligere været ført på hensættelseskonto) ............... 15------------- 38------------- D. Tidligere hensat nu tilbageført .. 16------------- 39------------- E. Tidligere hensat nu endeligt afskrevet (tabt) ................. 17------------- 40------------- F. Anden tilgang/afgang (+/-) ....... 18------------- 41------------- G. Overført fra a- til b-hensættelser (+/-) ............................ 19------------- 42------------- H. Overført fra b- til a-hensættelser (+/-) ............................ 20------------- 43------------- I. Hensat ultimo på andre poster (A+B+C-D-E+F+G+H) ............... 21------------- 44------------- Årets afskrivninger (tabt) J. Afskrevet direkte over resultat- opgørelsen som tabt (beløbet har ikke tidligere været ført på hensættelseskonto) ............... 45------------- K. Indgået på tidligere afskrevne fordringer ....................... 46------------- ---------- (1) Kursreguleringer af hensættelser i fremmed valuta føres under resultatopgørelsens post 6.4. Kursregulering af valuta. ---------- Bilag 2 Ch.reg.nr. FB28A --------------------------------------------------------------------- Instituttets navn --------------------------------------------------------------------- Specifikation vedrørende hensættelser Udlån, garantidebitorer, hensættelser og tab fordelt på sektorer og brancher --------------------------------------------------------------------- Udlån + a-hensæt- b-hensæt- Samlet tab garanti- telser telser (FB 27 debitorer ultimo ultimo litra E + hensæt- året (FB året (FB foroven + telser ul- 27 litra 27 litra litra J timo året I foroven) I foroven foroven) --------------------------------------------------------------------- 1. Offentlige myndigheder ........ 1--------- 14--------- 27-------- 40------- 2. Erhverv (1) 2.1 Landbrug, jagt og skovbrug .......... 2--------- 15--------- 28-------- 41-------- 2.2 Fiskeri ........... 3--------- 16--------- 29-------- 42-------- 2.3 Fremstillingsvirk., råstofudv., el-, gas-, vand- og varmeværker ....... 4--------- 17--------- 30-------- 43-------- 2.4 Bygge- og anlægs- virksomhed ........ 5--------- 18--------- 31-------- 44-------- 2.5 Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 6--------- 19--------- 32-------- 45-------- 2.6 Transport, post og telefon ........... 7--------- 20--------- 33-------- 46-------- 2.7 Kredit- og finansie- ringsvirksomhed samt forsikringsvirk- somhed (2) ........ 8--------- 21--------- 34-------- 47-------- 2.8 Ejendomsadministra- tion og -handel, forretningsservice 9--------- 22--------- 35-------- 48-------- 2.9 Øvrige erhverv .... 10--------- 23--------- 36-------- 49-------- I alt erhverv ....... 11--------- 24--------- 37-------- 50-------- 3. Private (3) ....... 12--------- 25--------- 38-------- 51-------- 1-3 I alt ............ 13--------- 26--------- 39-------- 52-------- ---------- (1) Bortset fra udlån m.v. til offentlige myndigheder fordeles erhvervsudlån m.v. på brancher efter principperne i Danmarks Statistiks"Erhvervsgrupperingskode". Erhvervsmæssige udlån m.v til valutaudlændinge fordeles efter almindelige erhvervsstatistiske principper, jf. den af FN udarbejdede kode ISIC "International Standard Industrial Classification of All Economic Activities", der også er grundlaget for "Erhvervsgrupperingskoden". (2) Tilgodehavender hos centralbanker og kreditinstitutter skal ikke medtages her, da specifikationen alene vedrører udlån og garantidebitorer. (3) Udlån m.v. til private omfatter de udlån m.v., der ikke er udlån til offentlige myndigheder eller til erhverv. ---------- Bilag 3 Ch.reg.nr. FB29A --------------------------------------------------------------------- Instituttets navn --------------------------------------------------------------------- Specifikation vedrørende hensættelser Udlån, garantidebitorer, hensættelser ultimo året fordelt efter størrelse af udlån m.v. --------------------------------------------------------------------- Udlån + Udlån + a-hensæt- b-hensæt- Samlet garanti- garanti- telser telser tab debito- debito- rer + rer + hensæt- hensæt- telser telser ultimo året -------- -------- -------- ------- -------- Antal 1.000 1.000 1.000 1.000 kr. kr. kr. kr. Størrelse af udlån m.v. Til og med 100.000 kr. ....... 1------- 15------- 29------- 43------- 57------- Fra 100.001 kr. til og med 500.000 kr. ....... 2------- 16------- 30------- 44------- 58------- Fra 500.001 kr. til og med 1.000.000 kr. ..... 3------- 17------- 31------- 45------- 59------- Fra 1.000.001 kr. til og med 2.000.000 kr. ..... 4------- 18------- 32------- 46------- 60------- Fra 2.000.001 kr. til og med 5.000.000 kr. ..... 5------- 19------- 33------- 47------- 61------- Fra 5.000.001 kr. til og med 10.000.000 kr. .... 6------- 20------- 34------- 48------- 62------- Fra 10.000.001 kr. til og med 20.000.000 kr. .... 7------- 21------- 35------- 49------- 63------- Fra 20.000.001 kr. til og med 50.000.000 kr. .... 8------- 22------- 36------- 50------- 64------- Fra 50.000.001 kr. til og med 100.000.000 kr. ... 9------- 23------- 37------- 51------- 65------- Fra 100.000.001 kr. til og med 200.000.000 kr. ... 10------- 24------- 38------- 52------- 66------- Fra 200.000.001 kr. til og med 500.000.000 kr. ... 11------- 25------- 39------- 53------- 67------- Fra 500.000.001 kr. til og med 1.000.000.000 kr. . 12------- 26------- 40------- 54------- 68------- Over 1 mia. kr. ... 13------- 27------- 41------- 55------- 69------- I alt ........... 14------- 28------- 42------- 56------- 70------- Anm.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som ét mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1. Ved fordelingen af tabene på udlånsintervaller benyttes som engagementsgrundlag engagementets størrelse umiddelbart før afskrivningen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter engagementets størrelse umiddelbart før delafskrivningen. Bilag 4 Ch.reg.nr. FB30A --------------------------------------------------------------------- Instituttets navn --------------------------------------------------------------------- Specifikation vedrørende hensættelser De 10 største hensættelser ultimo året --------------------------------------------------------------------- De 10 største hensættelser ultimo året Debitor Udlån + garanti- a-hensættelser b-hensættelser debitorer + hensættelser ------------- ----------------- -------------- -------------- Navn 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1 1------------ 11--------------- 21------------- 31------------ 2 2------------ 12--------------- 22------------- 32------------ 3 3------------ 13--------------- 23------------- 33------------ 4 4------------ 14--------------- 24------------- 34------------ 5 5------------ 15--------------- 25------------- 35------------ 6 6------------ 16--------------- 26------------- 36------------ 7 7------------ 17--------------- 27------------- 37------------ 8 8------------ 18--------------- 28------------- 38------------ 9 9------------ 19--------------- 29------------- 39------------ 10 10------------ 20--------------- 30------------- 40------------ Anm.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1. FINANSTILSYNET --------------------------------------------------------------------- Instituttet År Ch.reg.nr. 1994 --------------------------------------------------------------------- ------------------ FØLGESKRIVELSE ! Ankomststempel ! VEDR. ÅRSREGNSKAB FOR INSTITUTTER MED ! ! EN ARBEJDENDE KAPITAL PÅ UNDER 100 MIO. KR. ! ! ------------------ Indsendes til Finanstilsynet inden 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 (for institutter, der ønsker at undlade at indsende halvårsregnskaber for 2. halvår 1994 senest 2) måneder efter regnskabsperiodens afslutning. Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt X): ---- Årsregnskabet på skemaerne FC 1 til 26. Eventuelt ekstra noter , som instituttet ønsker at lade indgå i ---- det offentliggjorte årsregnskab.* Specifikationer vedr. hensættelser og tab på skemaerne FB27A (bilag 1), FB28A (bilag 2), FB29A (bilag 3) og FB30A (bilag 4, ---- for koncerner bilag 5). ---- Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet vedr. årsregnskabet.* ---- Trykt regnskab (med årsberetning).* ---- Årsberetning såfremt trykt regnskab ikke foreligger.* ---- Årsregnskaber for datterselskaber (på FC-skemaer). Årsberetning for datterselskaber. (Såfremt datterselskabets årsberetning er indeholdt i ---- moderselskabets årsberetning, indsendes meddelelse herom). ---- Koncernregnskab på skemaerne KD 1 til 18. De med * markerede punkter gælder også for koncernregnskab. --------------------------------------------------------------------- Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til: --------------------------------------------------------------------- Navn Telf.nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift ---------------------------------------------------------------------

Ingen