Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1994 for investeringsforeninger
Statutory Text (2 Articles)
Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1994 for investeringsforeninger
I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for 1994 herunder indberetning af foreløbig resultatopgørelse, status m.v. skal man henlede opmærksomheden på følgende
Vedrørende det foreløbige årsregnskab.
Det foreløbige årsregnskab skal være indberettet maskinelt inden udgangen af februar måned 1995.
Det foreløbige årsregnskab skal ikke underskrives. Det forudsættes dog, at direktionen eller administrationsselskabet har godkendt regnskabet inden det indberettes.
Foreløbigt årsregnskab m.v. skal udarbejdes for hver enkelt af investeringsforeningens afdelinger.
Samtlige formularer (B 1-12 eller Y 1-12) skal udfyldes og indsendes maskinelt til tilsynet. Noter til regnskabet, der ikke fremgår af de trykte formularer, men foreskrives nedenfor eller udarbejdes af hensyn til informationsværdien, skal indsendes på papir. Endvidere skal der indsendes de i regnskabsbekendtgørelsen angivne specifikationer af værdipapirer m.v. Specifikationerne skal indberettes på papir. Man skal indskærpe, at danske aktier indberettes i nominel værdi i kr. (ikke stk.), det bogførte beløb for aktierne afstemmes med statusposten, og aktierne skal så vidt muligt indberettes i børslisteorden og med den samlede besiddelse for det enkelte papir.
Formularerne og specifikationerne skal være påført navn og registreringsnummer. Såfremt en post er 0 skal dette anføres.
Der må ikke foretages ændringer eller tilføjelser i de af tilsynet udarbejdede formularer, medmindre dette forskrives af tilsynet.
Formålet med indberetning af det foreløbige årsregnskab er at give tilsynet mulighed for at gennemse om opstillingen er i overensstemmelse med de fastsatte fællesformer og god regnskabsskik.
Tilsynet vil inden 10 hverdage, efter at have modtaget det foreløbige årsregnskab, rette henvendelse til investeringsforeningen, såfremt der skal foretages ændringer i regnskabet. Eventuelle påtalte ændringer skal foretages uanset, om endeligt årsregnskab måtte være trykt/offentliggjort.
Fristen løber fra det tidspunkt, hvor tilsynet har modtaget det senest fremsendte/indberettede materiale i brugbar stand. Det skal i denne forbindelse oplyses, at tilsynet først har det maskinelt indberettede materiale i hænde een bankdag efter, at det er indberettet til Responsor.
Såfremt der skal foretages ændringer i de til tilsynet indsendte foreløbige årsregnskaber, skal dette ske ved indberetning af nye tal. Der løber en ny 10-dages frist fra det tidspunkt, hvor tilsynet har modtaget det senest indberettede materiale.
Tilsynet skal henstille, at mindre ændringer/rettelser til B 1-12 eller Y 1-12 indberettes på papir. Kun større ændringer /rettelser til skemaerne indberettes maskinelt. Alle ændringer/rettelser til specifikationerne skal indberettes på papir. Tilsynet forbeholder sig ret til, i særlige tilfælde at kræve samtlige skemaer indberettet på papir.
Såfremt foreningen bliver opmærksom på fejl i tidligere indberettede regnskabsoplysninger (f.eks. den halvårlige formueopgørelse), skal rettelserne indberettes på de nedenfor nævnte rettelsesskemaer. Der skal gøres tydeligt opmærksom på hvilken periode rettelserne vedrører.
Der vedlægges skema til brug for indberetning af rettelser til B- og Y-skemaerne. Skemaet skal indsendes til tilsynet. Eventuelle spørgsmål til skemaet bedes rettet til overassistent Jette Schou på tlf.nr. 33 55 82 82, lokal 369.
Vedlagte følgeskrivelse vedrørende det foreløbige årsregnskab skal indsendes til tilsynet i udfyldt stand samtidig med indberetning af det foreløbige regnskab. Afdelingsnavne skal anføres ud for de korrekte afdelingsnumre.
Vedrørende det endelige årsregnskab.
Det endelige regnskab skal indsendes til tilsynet inden 10 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen og senest ultimo april 1995. Det endelige årsregnskab omfatter formularerne C (akkumulerende foreninger) og Z (udloddende foreninger) samt noter og årsberetning. Alle underskrifter i det endelige årsregnskab skal være originale og ikke kopierede, og de skal suppleres med navnet i maskinskrift.
Sammen med det endelige årsregnskab skal der indsendes en erklæring i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, og en afskrift (kopi) af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet.
For revision af investeringsforeningers årsregnskab finder - udover de almindeligt gældende regler - bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i investeringsforeninger af 8. marts 1984 anvendelse.
Såfremt investeringsforeningen lader årsregnskabet trykke, skal det trykte regnskab omfatte hele det endelige regnskab i den af tilsynet foreskrevne form, inklusive noter der ikke fremgår af de trykte formularer. Et eventuelt trykt regnskab skal indsendes til tilsynet. Hvis flere foreningers regnskaber trykkes og hæftes sammen, skal der indsendes ét eksemplar af regnskabet pr. forening samt eet ekstra eksemplar til tilsynet.
I det trykte regnskab skal alle hovedposter anføres. Underposter, resultatopgørelse, status eller noter kan udelades, hvis de er 0.
Vedlagte følgeskrivelse vedrørende det endelige årsregnskab skal vedlægges i udfyldt stand ved indsendelse af det endelige regnskab (Bilag 2). Afdelingsnavne skal anføres ud for de korrekte afdelingsnumre. Tilsynet skal indskærpe, at direktionen eller administrationsselskabet ved underskrivelsen af erklæringen har kontrolleret at denne er i overensstemmelser med de faktiske forhold.
Tilsynet skal særligt bemærke følgende vedrørende de enkelte poster i regnskabet
Poster der i sig selv er negative.
Poster der i sig selv er negative og almindeligvis kun kan være negative, som f.eks. administrationsomkostninger, skal indberettes uden fortegn. Dette gælder særligt posterne B0108, C0108, Y0108, Z0108 , Y0507 og Z0507.
Skema B 1, C 1, Y 1 og Z 1.
Post 2 "Kursreguleringer" skal opgøres til de officielt noterede kurser ultimo året. Ved værdiansættelse af papirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs, anvendes "alle handler" som den officielt noterede kurs.
En eventuel negativ udskudt skat (skatteaktiv) skal optages til 0.
Der redegøres for beregningen af udskudt skat i noteform, jf. skema B 5, C 5 nedenfor.
Skema B 4, C 4, Y 4 og Z 4.
Posten "Andel af fælles omkostninger" kan anvendes dels i tilfælde, hvor en forening har flere afdelinger og dels i tilfælde, hvor flere foreninger har samme ledelse eller administrationsselskab.
Afskrivninger på ejendomme, der er overtaget som følge af at et af foreningens pantebreve er blevet nødlidende, skal foretages over post 4.2 "Afskrivninger og hensættelser på pantebreve".
Skema B 5, C 5.
Ad. post 6.3. "Udskudt skat af årets resultat (+/-)"
Det forklares i en note, at årets regnskabsmæssige resultat som følge af forskelle i den regnskabsmæssige og den skattemæssige behandling af kursgevinster ikke svarer til årets skattepligtige indkomst.
Det skal i noten oplyses, at der som gæld i årsregnskabet er afsat et beløb svarende til den beregnede betalbare skat af årets skattepligtige indkomst, og at er der i balancen er afsat en hensættelse til eventualskat til dækning af den udskudte skatteforpligtelse.
Det skal fremgå af noten, at hensættelsen er beregnet med (34 % eller 38 %) af indtægtsførte urealiserede nettokursgevinster på aktier, med fradrag af skattemæssige uudnyttede realiserede tab på aktier.
Såfremt beregningen giver en negativ hensættelse, skal det oplyses i noten, at denne er optaget med 0 kr.
Ovenstående kan fremfor oplysning i en note oplyses i et afsnit om anvendt regnskabspraksis i beretningen. Uanset om oplysningerne gives i en note eller i beretningen skal følgende oplysninger til forklaring af bevægelsen i året vises i en note ved anvendelse af følgende opstillingsform
Selskabsskat Udskudt skat Ifølge resultat- opgørelsen ------------ ------------ ---------------- Hensættelser pr. 1. januar x2 xxx xxx Betalt vedrørende 19x1 xxx Regulering vedrørende sidste års skat xxx xxx XXX Skat af årets resultat xxx xxx xxx -------- -------- Hensættelser pr. 31. december x2 xxx xxx -------- -------- Heraf indbetalt xxx
Ved anvendelse af acontoskatteordningen tilføjes opstillingen endnu en linie med teksten "Tilgodehavende skat pr. 31. december x2" eller "Skyldig skat pr. 31. december x2" afhængig af om det indbetalte beløb er større eller mindre end den beregnede selskabsskat. Tilgodehavende skat skal posteres på post B0805 (henholdsvis C0805) med negativt fortegn og skal forklares i en note.
Skema B 6-8, C 6-8, Y 6-8 og Z 6-8.
Når foreningen har solgt værdipapirer, skal papirerne udgå af beholdningen. Ved uafviklede salgsforretninger skal et beløb svarende til den bogførte værdi af de solgte værdipapirer modposteres under aktivpost 5.4 "Øvrige aktiver". Værdipapirer som foreningen har købt skal indgå i beholdningen fra købstidspunktet. Ved uafviklede købsforretninger skal et beløb svarende til den bogførte værdi af de købte værdipapirer modposteres under passivpost 2.2 "Optagne lån".
Såfremt investeringsforeningen ikke har optaget lån i henhold til lov om investeringsforeningers § 25, stk. 2, nr. 1, men har bogført gæld vedrørende værdipapirer købt ultimo året afregnet primo året, kan betegnelsen på denne post i det trykte regnskab for 1994 ændres til "Uafviklede handler".
Såfremt der under posten indgår både lån i henhold til lovens § 25, stk. 2, nr. 1, og uafviklede handler bibeholdes den nuværende betegnelse "optagne lån" i det trykte regnskab for 1994 under passivpost 2.2., idet anførte beløb specificeres i en note. Noten skal indsendes på papir i forbindelse med foreningernes foreløbige årsregnskab.
Skema B 9, C 9, Y 9 og Z 9.
Primoformuen skal svare til det foregående regnskabsårs ultimoformue. I tilfælde hvor to eller flere foreninger/afdelinger er fusioneret i løbet af året, skal de respektive foreninger/afdelingers primoformue sammenlægges og opføres under post 1. Bevægelserne på den fusionerede forenings/afdelings formue vises herefter på skemaet.
Ved fusioner mellem 2 eller flere udloddende foreninger, hvor skattemyndighederne efter en konkret afgørelse ikke har villet tillade negativ overførsel til udlodning skal den negative saldo på "Overførsel til udlodning" modregnes i "Kapitalkonto - medlemmernes formue primo". I en note til primoformuen i det trykte årsregnskab beskrives og begrundes denne modregning.
Ved indberetning af de foreløbige regnskaber skal "Cirkulerende beviser" angives som det nominelle beløb. I det endelige regnskab kan stk.-antal angives.
Posten "Indløsning i året (-)" skal ikke angives med negativt fortegn, da posten i sig selv er negativ.
Skema Y 9 og Z 9 (udloddende foreninger).
Post 2 "Overførsel til udlodning fra år" skal fratrækkes post 1 kapitalkonto-medlemmernes formue primo. Der henvises til side 14 i regnskabsbekendtgørelsen. Posten skal endvidere angives med samme fortegn som posten "6.2. Overført fra forrige år" side Y/Z 1.
Regnskabsbekendtgørelsens side 15, 2. afsnit, indledes med "post 5 omfatter ...". Den korrekte tekst er "post 7 omfatter ...".
Skema B 10 og Y 10.
I tilfælde hvor et realkreditinstitut er overtaget af et andet realkreditinstitut, anses det sammensluttende institut som en udsteder i relation til lov om investeringsforeninger § 21, stk. 3, uanset at obligationen i kurslisten angives med det fusionerede instituts navn.
På bilag 3 findes en oversigt over danske realkreditinstitutter med angivelse af, hvilke institutter der er sluttet sammen.
Procenter skal angives med 3 decimaler.
Skema B 11 og Y 11.
C. (§ 20, stk. 2, 1. led) Den korrekte tekst er: (§ 20, stk. 2, 1. pkt.)
D. (§ 20, stk. 2, 2. led) Den korrekte tekst er: (§ 20, stk. 2, 2. pkt.)
E. (§ 20, stk. 3) Den korrekte tekst er: (§ 20, stk. 4)
F. Midler placeret i andre investeringsforetagender Den korrekte tekst er: Midler placeret i andre investeringsinstitutter.
G. Overskridelser i placeringsbestemmelserne i 1. § 20, stk. 2 (10 %) 2. § 20, stk. 2, 2. led (5 %) 3. § 21, stk. 1 og 2 (10 %) 4. § 21, stk. 1 og 2 (40 %) 5. § 22 (5 %)
Nr. 2 er udgået, hvorefter den korrekte tekst er følgende: 1. § 20, stk. 2 (10 %) 2. - (udfyldes med 0) 3. § 21, stk. 1 og 2 (10 %) 4. § 21, stk. 1 og 2 (40 %) 5. § 22 (5 %)
Investeringsforeningerne bedes orientere den valgte revision om indholdet af denne vejledning til årsregnskabet for 1994.
Vedrørende revisionsprotokollatet for årsregnskabet 1994.
Tilsynet skal indskærpe, at også overskridelse af investeringsgrænserne i lov om investeringsforeninger kapitel 5, der tillades i medfør af lovens § 24, omtales i revisionsprotokollatet. Dette gælder alle overskridelser i 1994 og ikke blot de ved årsafslutningen aktuelle overskridelser. Det anføres om overskridelser omfattet af lovens § 24, stk. 2, er nedbragt og hvornår dette er sket.
FINANSTILSYNET BILAG 1 FØLGESKRIVELSE VEDR. FORELØBIGT ÅRSREGNSKAB År Reg.nr. ---------------------- ! ! ! ! ---------------------- Investeringsforeningens navn Ankomststempel ------------------------------------- ---------------------- ! ! ! ! ! ! ! ! ------------------------------------- ! ! ! ! ---------------------- Foreløbigt årsregnskab er indberettet for: AFDELINGS NAVNE FORMULARTYPE (B/Y) ------------------------------------------ ---------------------- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Der skal udfyldes een følgeskrivelse pr. forening. Foreninger der omfatter flere afdelinger skal ovenfor anføre afdelingernes navne samt om det er en akkumulerende (B) eller en udloddende (Y) afdeling.
Specifikation af værdipapirer m.m. skal indsendes for hver afdeling i eet eksemplar inden udgangen af februar.
--------------------------------------------------------------------- Evt. henvendelse fra Finanstilsynet vedr. årsregnskabet kan ske til: --------------------------------------------------------------------- Navn Telefon nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift --------------------------------------------------------------------- FINANSTILSYNET BILAG 2 FØLGESKRIVELSE VEDR. ENDELIGT ÅRSREGNSKAB År Reg.nr. ---------------------- ! ! ! ! ---------------------- Investeringsforeningens navn Ankomststempel ------------------------------------- ---------------------- ! ! ! ! ! ! ! ! ------------------------------------- ! ! ! ! ---------------------- Vedlagt fremsendes endeligt årsregnskab for: AFDELINGS NAVNE FORMULARTYPE (C/Z) ------------------------------------------ ---------------------- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
Der skal udfyldes een følgeskrivelse pr. forening. Foreninger der omfatter flere afdelinger skal ovenfor anføre afdelingernes navne samt om det er en akkumulerende (C) eller en udloddende (Z) afdeling.
Samtlige 10 regnskabsskemaer, specifikation af værdipapirer m.m. samt trykt regnskab (med årsberetning) skal indsendes.
Såfremt trykt regnskab ikke foreligger, skal der vedlagt regnskabsskemaerne indsendes en årsberetning. Det endeligt årsregnksab skal indsendes for hver afdeling i eet eksemplar senset ultimo april og senest 10 dage efter afholdelse af generalforsamling. En kopi af revisionsprotokollatet skal vedlægges.
"Det erklæres herved, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab m.m." ------------------------------------------- ---------- (Direktionens eller administrations- Dato selskabets underskrift) --------------------------------------------------------------------- Evt. henvendelse fra Finanstilsynet vedr. årsregnskabet kan ske til: --------------------------------------------------------------------- Navn Telefon nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift --------------------------------------------------------------------- FINANSTILSYNET BILAG 3 Fortegnelse over realkreditinstitutter, der pr. 16. december 1994 er omfattet af lovens § 21, stk. 3, jf. bekendtgørelse om investeringsforeningers placering i realkreditobligationer, statsobligationer m.m. af 21. december 1989. 1. BRFkredit A/S Tidligere institutter: Byggeriets Realkreditfond Husejernes Kreditkasse i Kjøbenhavn 2. Nykredit A/S Tidligere institutter: Forenede Kreditforeninger Københavns Kreditforening Østifternes Husmandskreditforening Fyens Stifts Kreditforening Creditkassen for Landejendomme i Østifterne Byernes Hypotekforening Københavns Hypotekforening Østifternes Hypotekforening Jyllands Kreditforening Jydsk Realkreditforening for almindelige realkredit Jydsk Realkreditforening for særlig realkredit Jydsk Landkreditforening (Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere) Jydske Husmandskreditforening (Kreditforeningen af Ejere af mindre Ejendomme på landet i Jylland) Den vest- og sønderjydske Kreditforening Sønderjyllands Kreditforening Købstadshypotekforening Jydsk Hypothekforening Aalborg Hypothekforening Landhypothekforeningen for Danmark Ny Jydsk Land-Hypotekforening 3. Realkredit Danmark A/S Tidligere institutter: Østifternes Kreditforening Grundejernes Hypotekforening Provinshypotekforeningen for Danmark Ny jysk Grundejer-Kredit-forening Ny jydsk Kjøbstad-Credit-forening Jydsk Grundejer-Kreditforening Husmandshypotekforeningen for Danmark Østifternes Land-Hypotekforening 4. IRF Industrifinansiering A/S Tidligere institutter: Industriens Realkreditfond Kreditforeningen for industrielle ejendomme Industriens Hypotekfond IRF Erhvervsfinansieringsforening A/S 5. Dansk Landbrugs Realkreditfond 6. Totalkredit Realkreditfond Tidligere institutter: Provinsbankernes Reallånefond 7. Landsbankernes Reallånefond 8. Danske Kredit A/S 9. Unikredit A/S RETTELSESSKEMA FINANSTILSYNET INVESTERINGSFORENINGER INDBERETNING AF RETTELSER TIL ÅRSREGNSKABER OG FORMUEOPGØRELSER --------------- ---------------------------------- ------------ Reg.nr. afd.nr. Investeringsforeningens navn Dato --------------------------------------------------------------------- Side Felt Y/B nr. Rettes til Indberettede beløb A/X - Hele kr. - - Hele kr.- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (Y/B/A/X) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.
Ingen