Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1994 for pengeinstitutter m.v. (Julebrev)

Vejledning vedrørende årsregnskabet for 1994 for pengeinstitutter m.v.

(Julebrev)

Vejledningen omfatter institutter, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter og koncerner med en arbejdende kapital på over 100 mio. kr. ved sidste regnskabsårs udløb samt filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Den Europæiske Union, der i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 25. november 1994 om regnskabsaflæggelse m.v. for institutter, visse kreditinstitutter og visse spare- og udlånsvirksomheder (regnskabsbekendtgørelsen), skal udarbejde årsregnskab og foreløbigt årsregnskab i fuldt omfang.

1. Generelt vedrørende årsregnskabet for 1994.

1.1. Regnskabsbekendtgørelsen m.v.

Årsregnskaberne skal udarbejdes med udgangspunkt i regnskabsbekendtgørelsen af 25. november 1994.

Årsregnskaberne for institutter, der indgår i en koncern skal endvidere udarbejdes i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af Finanstilsynets vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner.

Regnskabsbekendtgørelsen af 25. november 1994 er en sammenskrivning af den tidligere bekendtgørelse med de udstedte ændringsbekendtgørelser. Endvidere er der indsat ændrede bestemmelser vedrørende afskrivninger af konstaterede tab, en ny bestemmelse om opdeling af korrektivkontoen i a- og b-hensættelser og enkelte nye bestemmelser om noteoplysninger. Endelig er beløbsangivelserne i indberetningsskemaer og regnskaber ændret til 1.000 kr. mod tidligere hele kr. Sidstnævnte træder dog på grund af en indsat overgangsbestemmelse først i kraft med virkning fra 1. januar 1995. Beløb i årsregnskabet for 1994 samt indberetningerne i relation hertil skal derfor anføres i hele kr. uanset at der på indberetningsskemaerne står 1.000 kr. De øvrige ændringer i regnskabsbekendtgørelsen vil blive omtalt under de relevante punkter.

1.2. Indberetning til tilsynet.

1.2.1. Foreløbige årsregnskaber.

Et af formålene med indberetning af foreløbige regnskaber er at give tilsynet mulighed for at gennemse, om opstillingen er i overensstemmelse med de fastsatte fællesformer og god regnskabsskik. Det er derfor vigtigt, at det indberettede materiale er forsynet med de noter ud over de skemaanførte noter, som instituttet/koncernen agter at medtage i det endelige årsregnskab.

Institutterne/koncernerne skal indberette foreløbige årsregnskaber for

1) instituttet selv . Skemaerne FB 1-44 indberettes maskinelt. Skemaerne FB 45-52 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 1 eksemplar.

Indberetningen skal være Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned 1995.

For skemaerne FB45-51 vil tilsynet for det indeværende årsregnskab forlænge indsendelsesfristen, således at disse skemaer betragtes som værende rettidigt indsendt, såfremt de er tilsynet i hænde senest inden udgangen af marts måned 1995. Det bemærkes, at oplysningerne på disse skemaer skal svare til de i balancen og noterne til årsregnskabet tilsvarende beløb. Dette gælder ikke alene for så vidt angår det samlede beløb men også hvad angår delbeløb som for eksempel opdelingen i børsnoterede og ikke- børsnoterede værdipapirer.

2) koncernen , hvis instituttet er moderselskab i en koncern, eller hvis der er tale om en koncern omfattet af bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 4. For koncerner omfattet af bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 4, skal alene indberettes koncernregnskab på holdingniveau. Skemaerne KB1-23 indberettes maskinelt. Skema KB24 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 2 eksemplarer. Indberetningen skal være Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar 1995.

Det bemærkes, at indberetningen af holdingkoncernregnskaberne skal foretages under pengeinstituttets registreringsnummer.

Samtidig med indberetningen anmodes institutterne/koncernerne om at fremsende vedlagte følgeskrivelse til det foreløbige årsregnskab i udfyldt stand.

Tilsynet vil inden 10 arbejdsdage efter at have modtaget de(t) foreløbige årsregnskab(er) kontakte instituttet, såfremt der skal foretages ændringer i resultatopgørelse, status og noter. Det gælder, uanset om de(t) pågældende årsregnskab(er) måtte være offentliggjort.

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor tilsynet har modtaget det senest fremsendte/indberettede materiale. Det skal i denne forbindelse oplyses, at tilsynet først har det maskinelt indberettede materiale i hænde en arbejdsdag efter, at det er indberettet til Responsor.

Såfremt instituttet/koncernen foretager ændringer i et allerede indberettet foreløbigt årsregnskab, løber principielt påny en 10-dages frist.

Mindre ændringer/rettelser til skemaerne FB 1-44 samt skemaerne KB 1-23 indberettes på vedlagte rettelsesskema. Større ændringer/rettelser til skemaerne kan efter forudgående aftale med tilsynet indberettes maskinelt.

1.2.2. Endelige årsregnskaber og revisionsprotokollater.

Instituttet/koncernen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest inden udgangen af marts 1995 indsende det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab samt årsberetning til Finanstilsynet. Herudover skal instituttet fremsende en af bestyrelsen underskreven revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 1994. Institutter, der har intern revision skal endvidere indsende en kopi af den interne revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 1994.

Regnskabet indsendes på fællesform FC for instituttet og på fællesform KD for koncernen. Regnskabet skal være underskrevet af direktionen, bestyrelsen og revisionen og skal være bilagt erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (se følgeskrivelse). Underskrifterne på årsregnskab og årsberetning må ikke være fotokopierede. For koncernregnskab og moderselskabsregnskab kan foretages fælles påtegning, således at man på KD 18 kan nøjes med at henvise til den fælles påtegning af moderselskabets regnskab.

Det bemærkes, at finansielle holdingselskaber som defineret i BSL § 37a, stk. 4 er omfattet af regnskabsreglerne for pengeinstitutter m.v., jævnfør BSL § 37a, stk. 10.

For finansielle holdingselskaber indsendes derfor senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest inden udgangen af marts 1995 et revideret og af bestyrelsen godkendt årsregnskab og årsberetning. Regnskabet indsendes på fællesform FC.

Endvidere indsendes for såvel indenlandske som udenlandske dattervirksomheder inden udgangen af marts måned 1995 et revideret og af dattervirksomhedens bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab samt årsberetning. Regnskabet indsendes på fællesform FC.

Regnskabet skal være underskrevet af selskabets bestyrelse, direktion og valgte revisorer. Medmindre instituttet af tilsynet har fået meddelt dispensation fra lovens § 34, stk. 2, skal de samme revisorer, der underskriver instituttets regnskab, også underskrive datterselskabets regnskab.

For udenlandske datterselskaber gælder følgende regler

Der skal udarbejdes et årsregnskab efter de lokalt gældende regnskabsprincipper såvel som et årsregnskab efter de danske regnskabsprincipper. (FC-regnskab).

Revisionen varetages af pengeinstituttets eksterne revisorer, jf. BSL § 34, stk. 2. Tilsynet er dog efter en konkret ansøgning indstillet på at dispensere, således at revisionen varetages af en lokal ekstern revisor og en af moderselskabets eksterne revisorer.

Det efter danske regnskabsprincipper udarbejdede årsregnskab skal påtegnes af moderselskabets revisorer.

Det lokalt udarbejdet årsregnskab påtegnes i henhold til de lokale regler herom.

Det skal af påtegningen på det efter danske regnskabsprincipper udarbejdede årsregnskab fremgå, hvilken lokal revisor, der har revideret det efter lokale regler opgjorte årsregnskab.

Det efter danske principper aflagte årsregnskab skal påtegnes af datterselskabets ledelse (direktion og bestyrelse) eller af moderselskabets direktion.

Der skal i revisionsprotokollatet til moderselskabets årsregnskab redegøres for den udførte revision i de enkelte udenlandske datterselskaber, samt for om det udførte revisionsarbejde har givet anledning til væsentlige bemærkninger.

For datterselskaber, der er børsmæglerselskaber, forsikringsselskaber eller realkreditinstitutter skal ikke indsendes regnskab på fællesform FC. Årsregnskaber for disse selskaber udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i de respektive regnskabsbekendtgørelser for de pågældende selskaber.

Ved indberetningen af de endelige årsregnskaber anmodes institutterne/koncernerne om at benytte regnskabsbekendtgørelsens FC- henholdsvis KD-skemaer opkopieret til A4-format.

Såfremt institutterne/koncernerne ved indberetningen endnu ikke ser sig i stand til at fremsende samtlige underskrifter på FC 26/KD 18 bedes disse sider fremsendt i kopi med de foreliggende underskrifter. Originalsiderne med samtlige underskrifter fremsendes hurtigst muligt herefter.

Endvidere bedes vedlagte følgeskrivelse vedrørende det endelige årsregnskab medsendt i udfyldt stand.

1.2.3. Generalforsamling/repræsentantskabsmøde

Der henvises til bestemmelserne i bank- og sparekasselovens § 36, stk. 2.

1.2.4. Offentliggørelse af årsregnskaberne.

Der henvises til bank- og sparekasselovens § 37, stk. 5 samt regnskabsbekendtgørelsens §§ 146-151.

Det bemærkes, at beløb i årsregnskabet for 1994 som en overgangsbestemmelse skal anføres i hele kr. I et eventuelt trykt årsregnskab kan der dog afrundes til hele tusinde kr. Ved offentliggørelse i dagspressen kan afrundes til hele tusinde kr. eller hele mio. kr.

For så vidt angår de noter, der er angivet på fællesform FC/KD bemærkes, at tilsynet vil tillade at instituttet/koncernen i et eventuelt trykt regnskab ændrer på opstillingen og rækkefølgen under forudsætning af, at samtlige noteoplysninger medtages.

Hvad angår sammenligningstal til noterne skal tilsynet oplyse, at sammenligningstal skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Vedrørende anlægsnoterne på FC 11, FC 12, FC 13, FC 14 og FC 15 henholdsvis KD 9, KD 10, KD 11, KD 12 og KD 13 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægstype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Endelig kan instituttet undlade at anføre sammenligningstal til noterne ad. uafviklede forretninger på FC 18 og 19.

2. Definitioner m.v.

2.1. Kredit- og finansieringsinstitutter.

Regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 2 og 3, indeholder en definition af henholdsvis kredit- og finansieringsinstitutter. I kapitaldækningsbekendtgørelsen er der i bilag 2, side 7 endvidere angivet eksempler på kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.

I relation til definitionen af finansieringsinstitutter er Finanstilsynet blevet gjort opmærksom på, at det bilag i bank- og sparekasseloven, der henvises til i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 3, ikke er medtaget i alle trykte udgaver af loven.

Tilsynet skal derfor gøre opmærksom på, at det pågældende bilag findes i såvel den officielle trykte udgave af lovbekendtgørelsen som i Schultz' 10. udgave af bank- og sparekasseloven.

2.1.1. Afgrænsning af danske kreditinstitutter.

Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er p.t. følgende danske institutter kreditinstitutter

Carnegie Kreditinstitut A/S

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

P.H. Bankieraktieselskab

Samson Bankieraktieselskab

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Eksportfinansieringsfond

BRFkredit A/S

Landsbankernes Reallånefond

Realkredit Danmark A/S

Nykredit A/S

TOTALKREDIT Realkreditfond

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Kommunekredit

Danske Kredit A/S

Unikredit A/S

Mellemværender med Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som mellemværender med staten , det vil sige som ind- eller udlån.

2.1.2. Udenlandske kreditinstitutter.

En oversigt over kreditinstitutter i EF findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. C156 37. årgang, 7. juni 1994 indeholder en liste over kreditinstitutter pr. 31. december 1992.

2.2. Andre definitioner.

2.2.1. Associerede virksomheder.

Associerede virksomheder er defineret i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 8. Vedrørende den i definitionen anførte formodningsregel, om at et institut formodes at øve en betydelig indflydelse på en virksomhed, hvis instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder besidder mindst 20 % eller mere af stemmerettigheder i virksomheden, skal bemærkes følgende

Som udgangspunkt må som minimum virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne, betragtes som associerede virksomheder, medmindre instituttet finder, at der på trods heraf ikke er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Instituttet må efterfølgende på eventuel forespørgsel kunne godtgøre sine beslutninger vedrørende opdelingen i associerede og ikke-associerede virksomheder overfor tilsynet.

2.2.2. Kapitalinteresser.

Kapitalinteresser defineres, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 10, i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 5, som en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

I definitionen af finansielle anlægsaktiver, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 11, er kapitalinteresser opsplittet i a) kapitalandele i tilknyttede virksomheder, b) kapitalandele i associerede virksomheder og c) øvrige betydende kapitalandele, det vil sige kapitalinteresser i virksomheder, der ikke er tilknyttede eller associerede.

Kapitalandele på 20 pct. og derover i virksomheder, der på grund af stemmeretsbegrænsninger eller andet ikke betragtes som associerede virksomheder, placeres under aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele.

2.2.3. Salgs- og tilbagekøbsforretninger.

Definitionen på en salgs- og tilbagekøbsforretning fremgår af regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 20.

Der henvises i øvrigt til den af Finanstilsynet udsendte vejledning vedrørende salgs- og tilbagekøbsforretninger.

3. Status.

3.1. Værdiansættelsen af posterne i balancen samt ikke-balanceførte poster.

Værdiansættelsen af posterne i årsregnskabet skal foretages i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens regler og BSL § 32 under iagttagelse af de præciseringer, der fremgår af denne vejledning.

For årsregnskaberne for 1994 gælder som generel overgangsregel, at instituttet/koncernen i bestemmelser, hvor der stilles krav om anvendelse af anskaffelses- eller købspris kan anvende værdien i årsregnskabet for 1990 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 1991. For øvrige betydende kapitalandele kan institutterne anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Ved værdiansættelse af papirer, der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens værdiansættelsesregler skal opføres til de officielt noterede kurser, anvendes "alle handler" som den officielt noterede kurs for papirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs.

3.1.1. Regler for undladelse af kursregulering.

Regnskabsbekendtgørelsen foreskriver i kapitel 7, at såvel fast forrentede aktiver som finansielle instrumenter løbende værdiansættes. Tilsynet kan dog indtil videre tillade følgende

1. Værdiregulering af fast forrentede aktiver herunder udlån kan undlades i de tilfælde, hvor disse aktiver kontraktligt er knyttet til tilsvarende passiver på en sådan måde, at instituttets gældsforpligtelse i en realisationssituation fuldt ud vil kunne indfries ved en realisation af de modsvarende aktiver.

2. Værdiregulering af finansielle instrumenter kan undlades, hvis forretningerne opfylder begge følgende betingelser

A. Forretningen er indgået og anvendes fortsat til dækning af renterisikoen på et fast forrentet passiv.

B. Kursreguleringen på forretningen opgjort efter bekendtgørelsens §§ 70 og 71 modsvarer en kursregulering af det pågældende fast forrentede passiv, hvis dette blev opgjort til markedsværdien ("mark-to-market"). Det forudsættes, at det pågældende passiv ikke tillige er matchet med et fast forrentet aktiv, således at instituttet har undladt at kursregulere aktivet efter reglerne i nr. 1.

3. Værdiregulering af fast forrentede aktiver (udlån, herunder fast forrentede pantebreve, samt unoterede værdipapier) og finansielle instrumenter kan undlades i de tilfælde, hvor de pågældende finansielle instrumenter er indgået til afdækning af renterisikoen på de pågældende fast forrentede aktiver og en anvendelse af regnskabsbekendtgørelsens almindelige regler vil påvirke resultatopgørelsens post C. "Resultat af finansielle poster" i en sådan grad, at § 31, stk. 2, i bank- og sparekasseloven ikke opfyldes.

Institutter, der har anvendt reglen under punkt 1, skal i en note til årsregnskabet angive, hvor stor en del af de enkelte aktivposter, der efter anvendelsen af denne bestemmelse, ikke er kursreguleret. Endvidere angives arten og den nominelle værdi af de til aktiverne knyttede passiver.

Institutter, der har anvendt reglen under punkt 2, skal i en note til årsregnskabet angive, hvor stor en del af de enkelte passivposter, der renterisikomæssigt er afdækket med finansielle instrumenter. Endvidere angives den samlede syntetiske hovedstol/nominelle værdi og den samlede kursværdi af de finansielle instrumenter, der er indgået til afdækning af renterisikoen på de nævnte passiver.

Institutter, der har anvendt reglen under punkt 3, skal i en note til årsregnskabet beløbsmæssigt angive, hvor stor en del af de enkelte aktivposter, der renterisikomæssigt er afdækket med finansielle instrumenter samt angive den samlede syntetiske hovedstol/nominelle værdi og den samlede kursværdi af de finansielle instrumenter, der er indgået til afdækning af renterisikoen på de nævnte aktiver.

Endelig skal der ved enhver anvendelse af reglerne 1-3 i en note til årsregnskabet redegøres for de principper, der ligger til grund for anvendelsen. I tilknytning hertil anføres det beløb, der som følge af anvendelse af undladelsesreglen, ikke påvirker resultatopgørelsen.

3.1.2. Værdiansættelsen af aktivposter.

3.1.2.1. Pantebreve.

Pantebreve opføres til købsprisen tillagt en eventuel indtægtsført underkurs, jf. reglerne herom i regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 6, eller for pantebreve erhvervet før 1. januar 1991 til værdien i årsregnskabet for 1990.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 68 skal fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve, nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer.

3.1.2.2. Unoterede værdipapirer.

Unoterede værdipapirer skal i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 1, opføres til købsprisen. Såfremt værdien af unoterede papirer i handel og vandel på balancetidspunktet er lavere end købsprisen, skal værdien dog nedreguleres til denne lavere værdi, jf. § 66, stk. 2.

Ved fastsættelsen af den ovennævnte værdi i handel og vandel tages for unoterede aktier udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi.

Uanset ovenstående vil tilsynet tillade, at institutterne/koncernerne ved værdiansættelsen af unoterede A-aktier benytter børskursen for tilsvarende B-aktier, såfremt det gælder, at de pågældende A- og B-aktier kun adskilles af stemmeretten.

Endvidere vil tilsynet tillade, at unoterede investeringsforeningsandele løbende optages til den af investeringsforeningen beregnede kursværdi.

3.1.2.3. Øvrige betydende kapitalandele.

Øvrige betydende kapitalandele, det vil sige kapitalandele på 20 pct. og derover i virksomheder, der på grund af stemmeretsbegrænsninger m.v., ikke er associerede virksomheder, værdiansættes efter de regler, der gælder for kapitalandele i associerede virksomheder, idet institutterne dog kan anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Værdiansættelsen af disse øvrige betydende kapitalandele skal dog være forsigtig.

Hvis de øvrige betydende kapitalandele er børsnoterede, vil det således være i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet at værdiansætte kapitalandelene til den laveste værdi af børskurs og regnskabsmæssig indre værdi.

For så vidt angår kapitalinteresser i børsnoterede pengeinstitutter i gruppe 3, vil tilsynet dog under indtryk af de relativt beskedne kapitalstørrelser, der er tale om, kunne acceptere, at kapitalinteresserne værdiansættes ud fra en gennemsnitsbetragtning. Kapitalandelene kan herefter værdiansættes til den regnskabsmæssige indre værdi multipliceret med den gennemsnitlige relation for samtlige gruppe 3 pengeinstitutter mellem børskursen og den regnskabsmæssige indre værdi. Den gennemsnitlige relation opgøres som et simpelt aritmetrisk gennemsnit beregnet på opgørelsestidspunktet, idet den regnskabsmæssige indre værdi pr. 31. december 1993 dog kan anvendes.

3.1.2.4. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder er i henhold til definitionerne i regnskabsbekendtgørelsens § 2 finansielle anlægsaktiver og skal som sådan værdiansættes enten til den regnskabsmæssige indre værdi eller til købsprisen med eventuelle reguleringer foranlediget af op- eller nedskrivninger, jf. reglerne herom i regnskabsbekendtgørelsens § 63 og 64.

Uanset ovenstående vil Finanstilsynet tillade, at institutterne kan opføre kapitalandele i eget moderselskab til den officielt noterede børskurs ultimo regnskabsåret.

3.1.2.5. Faste ejendomme.

Der skal foretages en forsigtig værdiansættelse af ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Dette vil normalt indebære, at en ejendom ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, ejendommen ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige realisationsværdi, hvori der er foretaget fradrag af skønnede salgs- og liggeomkostninger m.v.

Egne ejendomme, som måtte være helt eller delvis tomme - f.eks. ved lukning af filialer - er omfattet af begrænsningen i § 25 i BSL, om at et institut ikke må eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af dets ansvarlige kapital. Tilsynet skal indskærpe, at institutterne skal foretage en forsigtig vurdering af disse ejendomme.

I de tilfælde, hvor et institut har indgået et "sale and lease back" arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet passiveres.

3.2. Bogføring af aktiver, passiver og ikke-balance-førte poster.

3.2.1. Passivposterne.

3.2.1.1. Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter.

Skyldige omkostninger, der vedrører regnskabsåret og forfalder til betaling i et efterfølgende regnskabsår og ikke er uvisse med hensyn til deres størrelse, eksempelvis feriepengeforpligtelser, føres her.

3.2.2. Ikke-balanceførte poster.

3.2.2.1. Post 1. Garantier m.v.

Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12. med den foretagne hensættelse og hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto), jf. regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 8.

Det bemærkes, at garantien også skal reduceres med et til hensættelsen svarende beløb.

Uanset ovenstående vil tilsynet efter omstændighederne tillade, at tab på garantier stillet i forbindelse med afviklingen af Himmerlandsbanken kan føres som en ekstraordinær udgift.

For så vidt angår garantier overfor indskydergarantifonden har tilsynet erfaret, at nogle institutter ikke bogfører disse. Man skal derfor gøre opmærksom på, at disse garantier skal bogføres på sædvanlig vis, jævnfør regnskabsbekendtgørelsens § 38, hvoraf fremgår, at samtlige afgivne garantier og indeståelser herunder garantier for egen regning, skal opføres med garantiens eller indeståelsens fulde beløb, indtil garantien/indeståelsen er udgået.

Tilsynet skal endvidere præcisere, at garantier overfor indskydergarantifonden i kapitaldækningsopgørelsen skal vægtes under "Poster under stregen" med mellemliggende risiko (vægt 0,5) og modpartsvægt 1.

Hvad angår garantier stillet i forbindelse med konvertering af realkreditlån skal tilsynet uanset regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 1, indtil videre tillade følgende

En konverteringsgaranti, der tillige er en indfrielsesgaranti, det vil sige en garanti for, at lån der skal omlægges, bliver indfriet, eller er en margingaranti, det vil sige en garanti, der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye samt omkostningerne til retablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af tinglysningslovens §§ 40-41, kan bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af pengeinstituttet.

Der kan eksempelvis være tale om, at der i en periode er nogle formelle forhold, som ikke er faldet på plads, for eksempel den formelle aflysning af det gamle pantebrev og sletning af retsanmærkninger, men hvor pengeinstituttet har opnået de nødvendige respektpåtegninger eller -accepter og det/de gamle lån kan dokumenteres indfriet, således at situationen er "helt i pengeinstituttets hænder".

Som yderligere specifikation af en margingaranti kan nævnes, at margingarantien skal dække forskellen, opgjort som det højeste af følgende beløb med tillæg af omkostninger

1. Forskellen mellem omlægningslånets pantebrevs hovedstol og pantebrevsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

2. Forskellen mellem obligationshovedstolen på omlægningslånet og obligationsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

3. Den under punkt 1 angivne difference multipliceret med 100 og divideret med omlægningslånets udbetalingskurs.

Konverteringsgarantier skal i kapitaldækningsopgørelsen vægtes under "Poster under stregen" med mellemliggende risiko (vægt 0,5).

3.2.2.2. Post 2.2. Aktiver købt på termin.

Under denne post føres bruttobeløbet af de nævnte forretninger, uanset om forretningerne måtte være afdækket af modgående salgsforretninger eller ikke.

Udover instituttets/koncernens beholdning af købsterminsforretninger føres også instituttets/koncernens beholdning af købsfutures her. Købte futures registreret i Garantifonden, der er dækket med identiske solgte futures, der ligeledes er registreret i Garantifonden, medtages dog ikke i denne opgørelse.

Bekendtgørelsen foreskriver i § 69, stk. 3, og § 70, stk. 2, at uafviklede terminsforretninger værdiansættes til terminskursen på opgørelsestidspunktet. Som gældende kurs kan således bruges terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forretning med samme restløbetid.

3.2.2.3. Post 2.4. Øvrige forpligtelser.

Tilsynet skal gøre opmærksom på, at uafviklede spotforretninger ikke skal medtages her. Uafviklede spotforretninger indgår alene som en del af den i balancen medtagne nettomarkedsværdi af finansielle instrumenter.

4. Resultatopgørelsen.

4.1. Hensættelser i årsregnskabet.

Generelt.

Arbejdet i den af tilsynet nedsatte arbejdsgruppe vedrørende afskrivninger af konstaterede tab og ophør med indtægtsføring af renter på dubiøse engagementer er nu afsluttet, og der er som følge heraf indsat ændrede regler vedrørende afskrivninger af konstaterede tab samt indført regler om en opdeling af korrektivkontoen i a- og b-hensættelser i den nye regnskabsbekendtgørelse af 25. november 1994.

Reglerne, der fremgår af regnskabsbekendtgørelsen § 67 samt indberetningsskemaerne vedrørende hensættelser, vil blive gennemgået i de følgende afsnit.

Det bemærkes, at de nye regler ikke indebærer en ændring af de hidtidige principper for hensættelser, der er således alene tale om en specifikation af korrektivkontoen samt ændrede regler for afskrivninger af tab.

Hvad angår principperne for hensættelser skal tilsynet stadig alvorligt indskærpe nødvendigheden af, at institutterne i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet nøje gennemgår samtlige udestående fordringer og foretager en individuel bedømmelse af den risiko, de enkelte engagementer måtte rumme. På baggrund af denne gennemgang foretages sådanne afskrivninger eller hensættelser til tab som instituttets ledelse skønner nødvendigt.

Ved vurderingen skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også til virksomhedens/låntagerens sandsynliggjorte fremtidige betalingsproblemer.

Hensættelsesbehovet skal særligt nøje vurderes i situationer, hvor instituttet har nedsat eller nulstillet renten på kreditter m.v. som følge af debitors økonomiske problemer. Dette gælder, hvad enten kunden har fået meddelelse om denne nedsættelse eller ej. Som udgangspunkt vurderes sikkerheder til realisationsværdien.

Finanstilsynet skal på baggrund af sine erfaringer indskærpe vigtigheden af, at FB-skemaerne 27-31 udfyldes korrekt.

For så vidt angår udfyldelsen af skemaerne FB29 og FB30/bilag 1 samt bilag 2 og 3 indskærpes især, at udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko), skal betragtes som ét mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1.

4.1.1. Opdeling af korrektivkontoen i a- og b-hensættelser.

Korrektivkontoen skal fra og med årsregnskabet for 1994 opdeles i to

dele

a) Hensættelser til tab, hvor der er en sandsynliggjort risiko for tab (a-hensættelser).

b) Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke kan vurderes fuldt ud (b-hensættelser).

Ved enhver hensættelse foretages en markering af, hvorvidt der er tale om en a-hensættelse eller en b-hensættelse.

En hensættelse vedrørende en given juridisk enhed kan kun rubriceres som enten a eller b.

Hensættelserne samt rubriceringen af disse skal foretages efter en vurdering af fradrag for eventuelle stillede sikkerheder. Det er således ikke et krav, at der skal hensættes, hvis det vurderes, at de stillede sikkerheder kan dække engagementet.

Kriterierne for hvornår en hensættelse skal markeres som en b-hensættelse er følgende

1) Engagementer, hvor debitor har standset sine betalinger.

2) Engagementer, hvor debitor er taget under konkursbehandling eller anden bobehandling.

3) Engagementer, hvor debitor har indgivet begæring om gældssanering.

4) Engagementer, der er overgivet til inkasso.

5) Engagementer, hvor der er indledt akkordforhandlinger.

6) Øvrige engagementer, hvor debitors betalingsevne/-vilje er bortfaldet.

For årsregnskabet for 1994 er der jf. regnskabsbekendtgørelsens § 154, indført en overgangsbestemmelse , således at den ovenfor nævnte opdeling af korrektivkontoen alene skal foretages for korrektivkontoens ultimosaldo.

I det foreløbige årsregnskab skal institutterne/koncernerne derfor alene specificere a- henholdsvis b-hensættelser særskilt under de respektive søjler udfor post I foroven "Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer" samt udfor post I forneden "Hensat ultimo på andre poster" på FB27 og KB18.

For de øvrige poster på disse skemaer gælder i 1994, at såvel a- som b-hensættelser føres samlet under søjlen for b-hensættelser, mens felterne under søjlen for a-hensættelser udfyldes med 0.

For så vidt angår FB27/KB18 post C "Nyhensat i året" og post D "Tidligere hensat nu tilbageført", der er en ny specifikation af den tidligere post C "Hensat i året (nyhensat netto)" gælder ligeledes som en overgangsbestemmelse, at beløb under de to poster i 1994 skal føres netto under post C, mens felterne under post D udfyldes med 0.

På skemaerne FB28-30 gælder tillige som overgangsbestemmelse i 1994, at såvel a- som b-hensættelser føres samlet under søjlerne for b-hensættelser, mens felterne under søjlerne for a-hensættelser udfyldes med 0.

Fra og med regnskabsåret 1995 bortfalder ovennævnte overgangsbestemmelser, således at de på indberetningsskemaerne anførte specifikationer skal angives fuldt ud.

Tilsynet skal i forbindelse hermed gøre opmærksom på, at selvom der i kvartalsindberetningerne for 1995 kun skal foretages en opdeling af ultimohensættelserne på a- og b-hensættelser, så skal der i det foreløbige årsregnskab for 1995 foretages en specifikation af samtlige bevægelser på korrektivkontoen for henholdsvis a- og b-hensættelser, hvorfor arbejdsgange og edb-systemer bør indrettes med henblik herpå. Det bemærkes, at der ved bevægelser forstås bevægelser fra primo til ultimo saldi.

4.1.2. De ti største hensættelser ultimo året.

Tilsynet skal anmode institutterne om at indsende oversigten over

de 10 største hensættelser på skema FB 30 på papir (jf. bilag 1). Samtidig anmoder man om, at skema FB30 ved den edb-mæssige indberetning udfyldes med nuller. Oversigten skal indsendes til tilsynet samtidigt med indberetningen af det foreløbige årsregnskab.

Institutter, der udarbejder koncernregnskab og for hvilke det gælder, at de ti største hensættelser på koncernniveau enten debitormæssigt eller beløbsmæssigt afviger fra de ti største hensættelser på institutniveau, anmodes endvidere om samtidigt med indberetningen af KB-skemaerne til tilsynet at indsende bilag 2, der omfatter de 10 største hensættelser ultimo året, opgjort på koncernniveau.

Det bemærkes, at der ved opgørelsen af udlån på skema FB 30 (bilag 1-2) benyttes maximumbeløb, såfremt dette er større end det bogførte beløb.

4.1.3. Mindre engagementer.

Tilsynet har på undersøgelser foretaget stikprøvegennemgange af de mindre og mellemstore engagementer. Ved disse gennemgange har man i mange tilfælde afdækket et ret betydeligt hensættelsesbehov på de nævnte engagementer.

Tilsynet skal på denne baggrund indskærpe, at der også på mindre engagementer skal foretages tilstrækkelige hensættelser, jf. bl.a. pkt. 4.1.4. nedenfor.

Tilsynet forudsætter, at der fra centralt hold i instituttet foretages en kritisk vurdering af tilstrækkeligheden af de hensættelser, der foretages i de enkelte afdelinger eller regioner eventuelt ved hjælp af statistiske beregninger på grundlag af udtagne stikprøver.

4.1.4. Hensættelser på statistisk grundlag.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 67, stk. 2, kan der - for grupper af ensartede mindre engagementer - foretages hensættelser på basis af statistiske beregninger af debitorrisikoen.

Hvis denne bestemmelse anvendes, skal det ske efter en i forvejen fastlagt statistisk metode. Det er ikke tilladt at afsætte et skønnet beløb som en en-bloc hensættelse. Metoden skal anvendes kontinuerligt og være beskrevet i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet.

Hvilke engagementsgrænser, der skal anvendes ved afgørelsen af, om et engagement må anses for at være "mindre", vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning.

Som hovedregel kan følgende vejledende maximum grænser benyttes

Gr. 1-institutter 300.000 kr. Gr. 2-institutter 100-200.000 kr. Gr. 3-institutter 50-100.000 kr. Gr. 4-institutter 0 kr.

Uanset hvilken metode, der anvendes, finder tilsynet, at instituttet bør foretage en samlet vurdering af hensættelsernes tilstrækkelighed. Da institutternes hensættelser på de engagementer, hvorpå der foretages individuelle hensættelser, i gennemsnit svarer til mellem 3 og 4 års tab, finder tilsynet, at institutterne bør tilstræbe, at hensættelserne til småengagementerne samlet bør kunne dække mindst de forventede tab i de kommende tre år på denne engagementsgruppe. Ved vurderingen af størrelsen af de kommende års tab bør tages udgangspunkt i de faktisk konstaterede tab inden for de senere år til tilsvarende grupper af engagementer. I vurderingen kan endvidere indgå, hvorvidt tabene viser en faldende eller stigende trend.

Statistisk beregnede hensættelser opdeles i a- og b- hensættelser efter følgende retningslinier

Den andel af den statistiske hensættelse, der angives som b-hensættelse, skal svare til et års forventet tab, dog minimum gennemsnittet af de tre foregående års tab på disse engagementer. Den øvrige andel af den statistiske hensættelse angives som a-hensættelse.

4.1.5. Afskrivninger af Konstaterede tab.

Beløb skal fjernes fra hensættelseskonto, såvel a- som b-hensættelser, senest efter endelig konstatering af tab.

Tab betragtes som endeligt konstateret med heraf følgende krav om afskrivning senest i følgende tilfælde

1) straks efter slutning af konkursbo eller anden bobehandling,

2) straks efter gennemført inkasso, hvor der ikke har kunnet opnås dækning for hele fordringen,

3) straks efter indgåelse af frivillig akkord eller stadfæstelse af tvangsakkord,

4) straks efter opgivelse af gældsinddrivelse ved individuel- eller universalforfølgning af debitor,

5) straks efter gældssaneringskendelse samt

6) i andre tilfælde, hvor det enkelte institut efter en konkret vurdering af et givet engagement finder, at der ikke mere er nogen realistisk mulighed for, at det på hensættelseskontoen stående beløb (eller en del heraf, jf. det nedenfor anførte) indenfor en overskuelig tidshorisont vil kunne dækkes.

For engagementer med større hensættelser skal der foretages delafskrivninger. Hvilke grænser, der skal anvendes ved vurderingen af, hvornår en hensættelse må anses for at være "større", vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning. På engagementer, hvor afviklingen løber over flere regnskabsår, skal instituttet som minimum hvert halve år vurdere - samt efter behov foretage - delafskrivninger.

Tabene fordelt på udlånsintervaller skal anføres på FB29. Ved denne fordeling af tabene benyttes som engagementsgrundlag engagementets størrelse umiddelbart før afskrivningen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter engagementets størrelse umiddelbart før delafskrivningen.

4.1.6. Tilgodehavender i udlandet.

Instituttet skal gennemgå fordringer på udlandet for at afdække en eventuel risiko på debitorer, herunder også korrespondenter og statslige institutioner, med henblik på at foretage de nødvendige hensættelser. Hensættelserne på udenlandske debitorer skal udover den sædvanlige kreditrisiko tillige kunne dække de særlige landerisici på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande.

Landerisikoen afhænger af dels et lands evne til på lang sigt at kunne tilbagebetale sin udlandsgæld dels landets kortsigtede muligheder for at honorere rente- og afdragsforpligtelser på ud landsgælden. Landerisikoen vil også være afhængig af viljen til at overholde gældsforpligtelser, hvilket bliver bestemt af de politiske, institutionelle, juridiske/aftalemæssige, kulturelle, demografiske forhold m.v. i et land. Størrelsen af landerisikoen afhænger desuden af erfaringer med og forventninger om moratorier, gældsomlægninger og betalingsforsinkelser.

Det er instituttets ansvar at identificere gældstyngede eller politisk ustabile lande, hvor der er behov for at hensætte til imødegåelse af landerisikoen. Tilsynet udarbejder ikke længere en oversigt over gældstyngede lande.

Institutter/koncerner, hvor summen af fordringer - værdipapirer, udlån og garantier - (bruttoeksponering) i lande udenfor zone A overstiger 5% af den ansvarlige kapital, anmodes om samtidig med indberetning af FB/KB-regnskabet til tilsynet at indsende bilag 3 .

Lande i zone A fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1235 af 30. december 1992 om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter. Moderselskabet i en koncern med fordringer i gældstruede lande kan nøjes med at indberette på koncernniveau, således at bilaget alene indsendes sammen med KB-regnskabet.

4.1.7. Tilbageføring af tilskrevne renter og ophør med indtægtsføring af renter.

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen må tilbageføring af tidligere års tilskrevne renter ikke finde sted. Indtægtsføring af renter skal ophøre i det omfang, renten kan anses for uerholdelig. Indgår renten alligevel på et senere tidspunkt, skal den indtægtsføres under den til tilgodehavendet hørende renteindtægtspost.

Til brug for en vurdering af, hvornår renten kan anses for uerholdelig og institutterne derfor skal ophøre med at indtægtsføre renter, kan nævnes, at renter alt andet lige må betragtes som uerholdelige i følgende tilfælde

1) Ved betalingsstandsning.

2) Engagementer, hvor debitor er taget under konkursbehandling eller anden bobehandling.

3) Engagementer, hvor debitor har indgivet begæring om gældssanering.

4) Engagementer, der er overgivet til inkasso.

5) Engagementer, hvor der er indledt akkordforhandlinger.

6) Engagementer, hvor det anses for at være overvejende sandsynligt, at en rentetilskrivning kun vil medføre tilsvarende større tab.

7) Engagementer, hvor en rentetilskrivning vil medføre yderligere hensættelse også af rentebeløbet.

Det bemærkes, at vurderingen af rentens erholdelighed uanset ovenstående skal suppleres med en vurdering af eventuelle stillede sikkerheder. Det er således ikke et krav, at man skal stoppe for indtægtsføring af renter, hvis det vurderes, at stillede sikkerheder kan dække såvel hovedstol som tilskrevne renter.

Endvidere bemærkes, at det er tilladt at opretholde en renteberegning overfor en kunde (eventuelt i manuel form), uanset at instituttet regnskabsmæssigt stopper for renteindtægtsføring uden at dette påvirker korrektivkontoen. Endvidere er det tilladt at tilbageføre tilskrevne renter inden for samme regnskabsår.

4.2. Øvrige resultatopgørelsesposter.

4.2.1. Skat.

Uanset, om instituttet vælger acontoskatteordningen eller den gamle ordning, hvorefter skatten betales senest den 20. november året efter indkomstskatteåret, skal skatten af den forventede skattepligtige indkomst beregnes på grundlag af den gældende skattesats. For tiden udgør satsen i henhold til selskabsskatteloven 34 pct.

Udskudt skat afsættes ligeledes med udgangspunkt i den gældende skattesats, p.t. 34 pct.

Det forventede tillæg/fradrag til skatten udgifts-/indtægtsføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forventede skat afsættes.

Det vil sige at institutter, som vælger at fortsætte den gamle ordning, således at den forventede skat tillægges 11,75 pct., skal udgiftsføre dette tillæg under øvrige renteudgifter m.v. i samme regnskabsår, som den forventede skat afsættes.

Institutter, som vælger acontoskatteordningen skal ligeledes bogføre det forventede tillæg/fradrag som følge af tidspunktet for betalingen af acontoskatten som øvrige renteudgifter/renteindtægter samme år, som den forventede skat afsættes.

Beregnet skat af årets indkomst skal i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 28 passiveres under passivpost 4. Andre passiver.

Det forventede tillæg/fradrag føres derimod som en periodeafgrænsningspost uanset den valgte skattemetode.

Regulering af tillæg/fradrag på grund af efterfølgende ændringer i skatteberegningen bogføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forøgede/reducerede skat føres som efterregulering af tidligere års skat.

Institutter/koncerner, der anvender aconto skattemetoden, jf. lov nr. 291 af 29. april 1992 om ændring af forskellige skattelove, skal anføre dette i en note.

5. Pro-rata-konsolidering.

Bestemmelsen om pro-rata-konsolidering i lovens § 37a, stk. 11, 1. pkt., finder anvendelse på finansielle holdingselskaber og/eller pengeinstitutter, der alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser, som defineret i lovens § 37a, stk. 5, i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, jf. definitionen i lovens § 37a, stk. 2. Kredit- og finansieringsinstitutter er defineret i § 2, nr. 2 og 3, i regnskabsbekendtgørelsen.

Det er endvidere en forudsætning for anvendelsen af lovens § 37a, stk. 11, 1. pkt., at nævnte kredit- eller finansieringsinstitut drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen.

Kravet om at nævnte virksomhed "drives i fællesskab med" vil som hovedregel ikke være opfyldt blot ved en passiv besiddelse af kapitalandele. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne indicere, at kravet er opfyldt, kan f.eks. være, at kapitalinteressen er repræsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteressen har ret til at udpege ledelsesrepræsentanter, at der er indgået formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem kapitalejerne, eller at der er indgået formelle eller uformelle overenskomster blandt kapitalejerne.

Hvis der i det konkrete tilfælde ikke skønnes at være indicier for, at virksomheden "drives i fællesskab", skal kapitalandele regnskabsmæssigt behandles afhængigt af stemmeandelen i den pågældende virksomhed, som kapitalandele i associerede virksomheder eller som øvrige betydende kapitalandele.

Det bemærkes, at fællesejede edb-centraler samt Pengeinstitutternes Betalingssystemer (PBS) ikke er kredit- eller finansieringsinstitutter og derfor ikke skal pro-rata-konsolideres.

Som eksempel på tilfælde, hvor pro-rata-konsolidering skal foretages, kan nævnes leasingselskaber og lignende, der ejes af flere institutter i fællesskab.

6. Vejledning til de enkelte årsregnskabsskemaer samt til supplerende notekrav.

FB3/FC3.

Overskudsfordelingspost 2.1. Overført fra tidligere år

Det bemærkes, at institutterne ikke skal føre hele passivpost 8.5.1. Overført fra tidligere år her. Formålet med denne overførselspost er blot at vise en eventuel overførsel, der stammer fra passivpost 8.5.1.

FB7/FC7.

Institutter, der værdiansætter kapitalandele i datterselskaber til den ejede andel af virksomhedens indre værdi, skal være opmærksomme på følgende

Ved en eventuel opskrivning af grunde og ejendomme i et datterselskab, skal opskrivningen i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 62 udelukkende føres som en kapitalbevægelse i datterselskabet, idet den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen føres under passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser.

I moderselskabet vil den pågældende opskrivning - alt andet lige - indebære en opskrivning af moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheden svarende til påvirkningen på dattervirksomhedens indre værdi. Denne sidstnævnte opskrivning skal i moderselskabet også føres som en kapitalbevægelse, men skal her indgå i beregning af henlæggelsen til passivpost 8.3.2. Bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og føres under post 8.3. "Anden tilgang" på FB7/FC7.

Tilsynet har endvidere fundet anledning til at gøre opmærksom på følgende sammenhænge mellem poster på FB3/FC3 og FB7/FC7

- FB3/FC3 post 2.1. Overført fra tidligere år skal svare til FB7/FC7 post 8.5.d. Overført til overskudsfordeling.

- FB3/FC3 post 2.2. Overført fra overkurs ved emission skal svare til FB7/FC7 post 8.2.c. Overført til overskudsfordeling.

- Summen af FB3/FC3 post 2.3. Overført fra bunden sparekassereserve, FB3/FC3 post 2.4. Overført fra bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og FB3/FC3 post 2.5. Overført fra andre reserver skal svare til FB7/FC7 post 8.3.d. Overført til overskudsfordeling.

- Summen af FB3/FC3 post. 4.1. Henlagt til bunden reserve vedrørende dattervirksomheder og FB3/FC3 post 4.2. Henlagt til andre reserver skal svare til FB7/FC7 post 8.3.a. Henlagt af det til disposition værende beløb.

- FB3/FC3 post 4.3. Overført til næste år skal svare til FB7/FC7 post 8.5.a. Henlagt af det til disposition værende beløb.

FB9/KB7/FC9/KD7.

Noten ad. aktivpost 4. Udlån

For kassekreditter opgøres restløbetiden som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og tidspunktet for næste genforhandling af kassekreditten.

Noten ad. aktivpost 5. Obligationer m.v.

Vedrørende opdelingen i obligationer m.v. værdiansat til markedsværdi og obligationer m.v., der ikke er værdiansat til markedsværdi bemærkes følgende

Obligationer m.v. værdiansat til markedsværdi omfatter alle noterede obligationer m.v., og obligationer m.v., der ikke er værdiansat til markedsværdi, omfatter alle unoterede obligationer m.v. Unoterede obligationer m.v., der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 66, stk. 2, er nedskrevet til værdien i handel og vandel, skal forblive opført under litra c.

FB10/KB8/FC10/KD8.

Noten ad. aktivpost 6. Aktier m.v.

Det ovenfor anførte vedrørende obligationer gælder også for aktierne omhandlet i denne note.

FB13/KB11/FC13/KD11.

Nederste note ad. aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Tilsynet skal gøre opmærksom på, at kapitalandele, der værdiansættes efter indre værdis metode, også skal medtages på dette anlægsskema.

FB14/KB12/FC14/KD12.

Noten ad. aktivpost 9. Immaterielle aktiver

Goodwill, der fratrækkes straks i reservepost 8.5. Overført overskud eller underskud, medtages i skemaet som en tilgang under litra Aa, Årets tilgang, mod en tilsvarende postering under litra Ab, Årets afgang. På tilsvarende måde medtages selve straksfratrækkelsen under litra Cb, Årets straksafskrivninger af goodwill, mod en modgående postering under litra Cd, Tilbageført af - og nedskrivning. Herved kommer såvel litra B som litra D til kun at omfatte aktiver, som faktisk er i behold.

FB15/FC15.

Noten ad. aktivpost 10.2. Maskiner og inventar m.v.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 59, stk. 2, kan materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, straksafskrives.

Straksafskrivningen føres under resultatopgørelsens post 9.3. Afskrivninger på maskiner og inventar m.v. og anføres på den supplerende note til anlægsskemaet på FB15/FC15.

Såfremt instituttet vælger at udgiftsføre maskiner, inventar m.v. direkte under resultatopgørelsens post 8.3. Øvrige administrationsudgifter eller resultatopgørelsens post 10. Andre driftsudgifter, skal beløbet ikke medtages i noten på FB15/FC15.

FB16/KB14/FC16/KD14.

Noten ad. Grunde og ejendomme

Under litra f "Andre ejendomsinteresser" anføres alle ejendomsinteresser der ikke er medtaget under de foranstående punkter. Eksempelvis føres alle aktier i ejendomsselskaber, der ikke er datterselskaber her.

I FC-regnskabet samt i et eventuelt trykt årsregnskab kan institutterne undlade at oplyse punkt C. Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditvirksomhed i procent af instituttets ansvarlige kapital.

FB17/KB15/FC17/KD15.

Noten ad. passivpost 2.4. Særlige indlånsformer

For særlige indlån opgøres restløbetiden som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og det tidligste tidspunkt for udløbet af bindingsperioden. Efter bindingsperiodens ophør betragtes mellemværendet som et anfordringsmellemværende, såfremt der ikke foreligger anden aftale.

FB18/FC18.

Noten ad. garantier m.v.

Garantier afgivet overfor indskydergarantifonden føres under post 1.1.2. Øvrige garantier.

FB19/FC19.

Noten ad. uafviklede terminsforretninger

Forretninger valuta mod valuta skal opgøres mod danske kroner. Som

et estimat af de aftalte terminskurser kan anvendes de i dagspressen på indgåelsestidspunktet angivne terminskurser.

FB20/FC20.

Noten ad. ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger.

I noten anføres den bogførte værdi af aktiver, der som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning er solgt med samtidig aftale om tilbagekøb.

FB21/FC21.

Noten ad. fast forrentede aktiver og noten ad. fast forrentede passiver

Ved opgørelsen af litra B. Finansielle renteinstrumenter (køb/salg) medtages terminsforretninger, futures og optioner, baseret på fast forrentede obligationer eller andre fast forrentede aktiver/passiver. Forretningerne opgøres til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.

I et eventuelt trykt årsregnskab kan institutterne i stedet for en udfyldelse af litra B. Finansielle renteinstrumenter give en verbal beskrivelse af instituttets afdækning af fast forrentede aktiver henholdsvis passiver.

Noten ad. kapitalsammensætning og vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster

Noten er ny. De enkelte poster opgøres efter samme principper som de tilsvarende poster i kapitaldækningsindberetningen. Nr. 1. Kernekapital efter fradrag opgøres som FS2, post 3. Nr. 2. Medregnet supplerende kapital og ansvarlig indskudskapital opgøres som FS3, post 12. Nr. 3. Ansvarlig kapital og ansvarlig indskudskapital efter fradrag opgøres som FS1, litra A. Nr. 4. Vægtede aktiver og ikke-balanceførte poster i alt opgøres som FS1, litra E. Ved beregningen tages dog udgangspunkt i årsregnskabets tal efter overskudsfordeling svarende til opgørelsesprincippet på FB40.

FB22/FC22.

Noten ad. bestyrelse, direktion og repræsentantskab

Finanstilsynet skal oplyse, at der er tale om et direktivkrav, som tilsynet ikke finder mulighed for at dispensere fra.

Det institutterne skal oplyse i noten, er størrelsen af personlige lån til - samt garantier stiftet for - instituttets bestyrelse, direktion og repræsentantskab. Med repræsentantskab menes repræsentantskab i banker og andelskasser, hvorfor sparekasser bedes udfylde feltet til litra c med et nul.

Det bemærkes, at lån til eller garantier stillet for et I/S, hvor en direktør, et bestyrelsesmedlem af repræsentantskabet er interessent, skal medtages i oversigten.

Endvidere bemærkes, at kassekreditter medtages med maximumbeløb.

FB36.

Det bemærkes, at der er indsat en ny post 2.4.11. Konjunkturudligningskonti.

FB41/KB20.

Supplerende oplysninger vedrørende kvalificerede andele

Ved opgørelsen af litra A. "Beholdning af kvalificerede andele" medtages samtlige kvalificerede andele, som instituttet respektive koncernen måtte være i besiddelse af på opgørelsestidspunktet.

Definitionen af kvalificerede andele findes i BSL § 7b, stk. 2. Bemærk at alle kapitalandele er omfattet af definitionen, ikke kun kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter.

Litra B, "Beholdning af kvalificerede andele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger" opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C, "Korrigeret beholdning af kvalificerede andele" fremkommer efter fradrag af 4 typer kapitalandele i den under litra B anførte beholdning. Om disse fradrag skal generelt bemærkes, at de ikke skal opgøres efter korrektion for aktiekøbs-og aktiesalgsforretninger.

Endvidere skal bemærkes

- at posten "kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter BSL § 21a, stk. 6" (skema FB41, linie 3) i relation til opgørelsen efter BSL § 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit-eller finansieringsinstitutter , der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af BSL § 21a, stk. 6.

- at posten "kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter BSL § 21a, stk. 7" (skema FB41, linie 4) i relation til opgørelsen efter BSL § 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter , der er ført til fradrag

i instituttets ansvarlige kapital i medfør af BSL § 21a, stk. 7. Der kan her være tale om kvalificerede andele, der udgør netop 10 pct. af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut, eller kvalificerede andele, der dels udgør under 10 pct. af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut og dels giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af kredit- eller finansieringsinstituttet, jf. BSL § 7b, stk. 2, sidste led.

- at posten "kapitalandele i øvrige dattervirksomheder der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse" (skema FB41, linie 6) ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af BSL § 1a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

FB42/KB21.

Supplerende oplysninger vedrørende erhvervede kapitalandele

Litra A "Beholdning af instituttets/koncernens erhvervede kapitalandele" opgøres som summen af aktivposterne 6, 7 og 8 på opgørelsestidspunktet. Dette indebærer blandt andet, at nævnte post indeholder instituttets respektive koncernens kapitalandele i virksomheder omfattet af lovens § 1a, stk. 1.

Litra B "Beholdning af erhvervede kapitalandele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger" opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C "Korrigeret beholdning af kapitalandele" fremkommer efter fradrag af 4 typer kapitalandele og tillæg af aktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af BSL § 1a.

De nævnte fradrag og tillægget skal ikke opgøres efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger.

Vedrørende posten "kapitalandele i øvrige dattervirksomheder, der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse" (skema FB42, linie 6) skal bemærkes, at denne ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af BSL § 1a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

Tillægget "nettoaktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af BSL § 1a, stk. 1, og som tidligere har været drevet som enkeltmandsforretning eller i interessentskabsform" (skema FB42, linie 7/skema KB21, linie 7) omfatter alene nettoaktiver (aktiver minus gæld), som instituttet i medfør af nævnte stykke har overtaget fra virksomheder drevet i interessentskabsform eller fra personligt drevne virksomheder.

FB44/KB23.

Likviditet i henhold til § 28 i lov om banker og sparekasser m.v.

Det bemærkes, at anfordringstilgodehavender i denne opgørelse adskiller sig fra regnskabsbekendtgørelsens almindelige definition af anfordringstilgodehavender, da der her er tale om en opgørelse af bank- og sparekasselovens § 28. Dag-til-dag indskud kan således medregnes i denne opgørelse.

Endelig kan nævnes, at indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres under punkt 4. Ubelånte indlånsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank.

Supplerende noter

Det bemærkes, at der i regnskabsbekendtgørelsens § 95 er indsat et nyt stk. 2, hvorefter instituttet skal give oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder.

Endvidere skal det oplyses, hvor stor en del af dette honorar der angår andre ydelser end revision.

Det bemærkes, at der ikke er krav om noteoplysning om honoraret til intern revision. En noteoplysning om, hvorvidt instituttet har intern revision, kan dog give et mere retvisende billede af noteoplysningerne om honoraret til den lovpligtige revision.

Notekravet gælder tillige for koncernregnskaber, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 115.

7. Dispensationer.

7.1. Koncernregnskabet.

Finanstilsynet skal gøre opmærksom på at dattervirksomheder omfattet af bank- og sparekasselovens § 1a, stk. 1, kun indgår i koncernregnskabet efter Finanstilsynets bestemmelse, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 101, stk. 1.

Med henvisning til regnskabsbekendtgørelsens § 101, stk. 2, vedrørende tilladelse til udeholdelse af koncernregnskabet, vil tilsynet tillade, at datterselskaber med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet.

Opmærksomheden skal henledes på, at en sådan udeholdelse efter bekendtgørelsens § 101, stk. 2, alene vedrører udeholdelse af koncernregnskabet.

Solvenskravet for koncernen inklusive de udeholdte selskaber skal stadig overholdes, og skal på anmodning kunne dokumenteres overfor tilsynet.

I den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse, der fremsendes til Finanstilsynet kan institutterne dog undlade at medtage de udeholdte selskaber.

Det er endvidere en forudsætning for udeholdelsen, at årsregnskaberne for disse datterselskaber udarbejdes på FC-skemaer og fremsendes til Finanstilsynet samtidig med årsregnskaberne for de øvrige datterselskaber. Det bemærkes, at institutterne for disse selskaber kan nøjes med at fremsende FC-skemaerne 1-5 samt øvrige relevante noter, det vil sige de FC-noter, der er forskellige fra nul.

Institutterne/koncernerne anmodes om samtidig med fremsendelsen af KB-regnskabet at tilsende Finanstilsynet en oversigt over samtlige datterselskaber. Det bør af oversigten fremgå, hvorvidt det enkelte selskab indgår - eller er udeholdt af koncernregnskabet.

7.2. Pro-rata-konsolidering af kapitalintesser.

Finanstilsynet skal i relation hertil meddele følgende generelle dispensation

Hvis den i bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 11, nævnte kredit- eller finansieringsvirksomheds balancesum udgør mindre end 1 % af det kapitalinteressebesiddende selskabs balancesum og mindre end 10 mio. ECU., skal tilsynet i henhold til bank- og sparekasselovens § 37a, stk. 14, tillade, at det kapitalintessebesiddende selskab undlader at foretage pro-rata-konsolidering.

I koncernregnskabet værdiansættes nævnte kapitalinteresser herefter i overensstemmelse med § 63 eller § 64 i regnskabsbekendtgørelsen, jf. dog bemærkningerne om værdiansættelse af kapitalinteresser ovenfor.

I andre tilfælde hvor et institut ønsker dispensation, skal der søges i hvert enkelt tilfælde.

8. Revisionen.

Tilsynet skal her henvise til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 746 af 5. december 1989 om revisionens gennemførelse i institutter, samt til Finanstilsynets vejledning af 20. december 1993 vedrørende revisionen af pengeinstitutternes m.v. årsregnskaber for 1993.

Endvidere henvises til bestemmelserne i Finanstilsynets vejledning af 15. juli 1992 vedrørende koncerninterne transaktioner.

9. Indberetning af månedsbalancer m.v., kvartalsregnskaber og kapitaldækningsopgørelser.

Månedsbalancer m.v. for december samt den 13. månedsindberetning indberettes efter de i regnskabsbekendtgørelsen gældende regler.

Derimod vil tilsynet generelt dispensere for så vidt angår indberetningsfristen for månedsbalancer m.v. for januar måned 1994, således at indberetningsfristen forlænges med 10 arbejdsdage. Dette indebærer, at januar månedsbalance for institutter/koncerner skal være Danmarks Nationalbank i hænde senest 18/25 arbejdsdage efter udløbet af januar måned 1995.

Indberetningsfristen for kvartalsregnskaberne for 4. kvartal 1994 forlænges ligeledes med 10 arbejdsdage, således at kvartalsregnskaberne for 4. kvartal 1994 for institutter skal være Finanstilsynet i hænde senest 25 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal og for koncerner senest 30 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal 1994.

Endvidere forlænges indberetningsfristen for kapitaldækningsopgørelserne for 4. kvartal 1994 tilsvarende, således at opgørelserne for institutter skal være Finanstilsynet i hænde senest 25 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal og for koncerner senest 30 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal 1994.

Endelig forlænges fristen for indberetning af store engagementer for 4. kvartal 1994 tilsvarende, således at disse indberetninger skal være tilsynet i hænde senest 30 arbejdsdage efter udløbet af 4. kvartal 1994.

For så vidt angår månedsindberetningerne har tilsynet fundet anledning til at erindre om, at årets nettoresultat skal posteres under kreditpost 5.2. Andet i tiden indtil regnskabets godkendelse på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 130, stk. 3.

Endvidere henvises til ændringerne i § 121, stk. 4, og i § 132 i regnskabsbekendtgørelsen.

BILAG 1. De 10 største hensættelser ultimo året. Debitor Udlån + garanti- Hensættelser debitorer + hen- sættelser -------------------- ------------------ ----------------- navn hele kr. hele kr. 1 1------------------- 11----------------- 21--------------- 2 2------------------- 12----------------- 22--------------- 3 3------------------- 13----------------- 23--------------- 4 4------------------- 14----------------- 24--------------- 5 5------------------- 15----------------- 25--------------- 6 6------------------- 16----------------- 26--------------- 7 7------------------- 17----------------- 27--------------- 8 8------------------- 18----------------- 28--------------- 9 9------------------- 19----------------- 29--------------- 10 10------------------- 20----------------- 30--------------- Anm.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1. BILAG 2. De 10 største hensættelser ultimo året, opgjort på koncernniveau. Debitor Udlån + garanti- Hensættelser debitorer + hen- sættelser -------------------- ------------------ ----------------- navn hele kr. hele kr. 1 1------------------- 11----------------- 21--------------- 2 2------------------- 12----------------- 22--------------- 3 3------------------- 13----------------- 23--------------- 4 4------------------- 14----------------- 24--------------- 5 5------------------- 15----------------- 25--------------- 6 6------------------- 16----------------- 26--------------- 7 7------------------- 17----------------- 27--------------- 8 8------------------- 18----------------- 28--------------- 9 9------------------- 19----------------- 29--------------- 10 10------------------- 20----------------- 30--------------- Anm.: Udlån m.v. fordelt på flere virksomheder og/eller konti men vedrørende samme debitor(risiko) betragtes som eet mellemværende, jf. BSL § 23, stk. 1. BILAG 3 . Opgørelse over instituttets/koncernens fordringer (1) på lande udenfor zone A. 1. Noterede værdipapirer (til kursværdi) ............. 1------------- 2. Handelsfinansiering med aftalt løbetid på under eet år ...................................... 2------------- 3. Fordringer på finansielle institutioner (korrespondenter) ................................. 3------------- 4. Øvrige fordringer på lande udenfor zone A ......... 4------------- 5. Bruttoeksponering (sum af 1.-4.) .................. 5------------- 6. Fordringer dækket af : a. Garanti fra offentlige myndigheder eller finansielle institutioner under tilsyn i et zone A-land .................................... 6------------- b. Likvider og noterede værdipapirer (til kursværdi) udstedt af og deponeret i zone A-lande ................................... 7------------- 7. Hensættelser på fordringer på debitorer i lande udenfor zone A .................................... 8------------- 8. Afskrevet som tab i løbet af 1994 ................. 9------------- Ad 4: Alle fordringstyper, der ikke kan henføres til pkt. 1., 2. eller 3., medtages herunder. Ad 6: Er en fordring kun delvist dækket af en garanti, medtages kun den dækkede andel. (1) Ved fordringer forstås i denne opgørelse værdipapirer, udlån og garantier. Terminsforretninger, swaps, optioner og andre finansielle instrumenter skal ikke medtages i opgørelsen. FINANSTILSYNET --------------------------------------------------------------------- Instituttet År Ch.reg.nr. 1994 --------------------------------------------------------------------- ------------------ FØLGESKRIVELSE vedr. materiale der ind- ! Ankomststempel ! berettes på papir til Finanstilsynet i ! ! forbindelse med foreløbigt årsregnskab (FB) ! ! ------------------ Materialet skal være Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned , skemaerne FB 45-51 skal dog først være tilsynet i hænde senest inden udgangen af marts måned. Hermed fremsendes (sæt x): Supplerende oplysninger jf. skemaerne FB 45 til 51 . (Skemaer, hvortil instituttet ikke har noget at ---- indberette, skal indsendes markeret med 0). ---- Underskrift på skema FB 52. Bilag 1. Specifikationer vedrørende hensættelser, ---- jf. skema FB 30 . Bilag 3. Opgørelse over instituttets fordringer ---- på lande udenfor zone A. Eventuelle ekstra noter, som instituttet ønsker ---- at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab. Følgende fremsendes senere (sæt X) : Supplerende oplysninger, jf. skemaerne FB 45-51 fremsendes efterfølgende, dog senest inden ---- udgangen af marts måned. Bilag 4. Opgørelse over fordringer på lande udenfor zone A opgøres på koncernniveau og ---- fremsendes samtidigt med indberetningen af KD-skemaerne. --------------------------------------------------------------------- Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til: --------------------------------------------------------------------- Navn Telf.nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift --------------------------------------------------------------------- FINANSTILSYNET --------------------------------------------------------------------- Instituttet År Ch.reg.nr. 1994 --------------------------------------------------------------------- ------------------ FØLGESKRIVELSE VEDR. ENDELIGT ÅRSREGNSKAB (FC) ! Ankomststempel ! Indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage ! ! efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 ! ! måneder efter regnskabsperiodens afslutning. ! ! ------------------ Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt X): ---- Endeligt årsregnskab på skemaerne FC 1 til 26. Eventuelt ekstra noter , som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte ---- årsregnskab. Erklæring om, at det endelige årsregnskab (FC) er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (FB), eller såfremt det ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af ---- dato for rettelsen. Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet ---- vedr. årsregnskabet. Afskrift/fotokopi af intern revisionsprotokol ---- vedr. årsregnskabet ---- Trykt regnskab (med årsberetning). ---- Årsberetning såfremt trykt regnskab ikke foreligger. ---- Årsregnskab for finansielt holdingselskab (på FC-skemaer). ---- Årsberetning for finansielt holdingselskab. ---- Årsregnskaber for datterselskaber (på FC-skemaer). Årsberetning for datterselskaber. (Såfremt datterselskabets årsberetning er indeholdt i moderselskabets årsberetning, ---- indsendes meddelelse herom). ---- --------------------------------------------------------------------- Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til: --------------------------------------------------------------------- Navn Telf.nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift --------------------------------------------------------------------- FINANSTILSYNET --------------------------------------------------------------------- Koncernens/holdingskoncernen År Ch.reg.nr. 1994 --------------------------------------------------------------------- ------------------ FØLGESKRIVELSE vedr. materiale der indberettes ! Ankomststempel ! på papir til Finanstilsynet i forbindelse med ! ! foreløbigt koncernregnskab (KB). ! ! ! ! ------------------ Materialet skal være Finanstilsynet i hænde senest den 15. februar 1995. Hermed fremsendes (sæt x): ---- Underskrift på skema KB 24. ---- Bilag 2. Specifikationer vedrørende hensættelser. Bilag 3. Opgørelse over koncernens fordringer på ---- lande udenfor zone A. Eventuelle ekstra noter, som instituttet ønsker ---- at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab. Oversigt over datterselskaber med specifikation af hvorvidt selskaberne indgår eller er udeholdt af koncernregnskabet samt angivelse af de enkelte ---- selskabers registreringsnummer. Indberetningen vedrører (sæt X). ---- Holdingkoncernen -------------------------------------------------------------------- Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til: --------------------------------------------------------------------- Navn Telf.nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift --------------------------------------------------------------------- FINANSTILSYNET --------------------------------------------------------------------- Koncernens/holdingskoncernen År Ch.reg.nr. 1994 --------------------------------------------------------------------- ------------------ FØLGESKRIVELSE VEDR. ENDELIGT ! Ankomststempel ! KONCERNREGNSKAB (KD) ! ! ! ! Indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage ! ! efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 ------------------ måneder efter regnskabsperiodens afslutning Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt X). ---- Endeligt årsregnskab på skemaerne KD 1 til 18 Eventuelt ekstra noter , som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte ---- årsregnskab. Erklæring om, at det endelige årsregnskab (KD) er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (KB), eller såfremt det ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af ---- for rettelsen. Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet ---- vedr. årsregnskabet. Afskrift/fotokopi af intern revisionsprotokol ---- vedr. årsregnskabet ---- Trykt regnskab (med årsberetning). ---- Årsberetning såfremt trykt regnskab ikke foreligger. ---- ---- ---- ---- --------------------------------------------------------------------- Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til: --------------------------------------------------------------------- Navn Telf.nr. --------------------------------------------------------------------- Underskrift --------------------------------------------------------------------- RETTELSESSKEMA FINANSTILSYNET INDBERETNING AF RETTELSER TIL ÅRSREGNSKABER ------------- ---------------------------------- ---------------- Ch.reg.nr. Instituttets/koncernens navn Dato --------------------------------------------------------------------- Side Felt FB/ nr. Rettes til Indberettede beløb KB - Hele kr. - - Hele kr. - --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FB/KB) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Ingen