NOA-Meddelelse om tilbud om uddannelse i henhold til kapitel 10 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdmarkedsindsats

NOA-Meddelelse om tilbud om uddannelse i henhold til kapitel 10 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Tilbud om uddannelse i henhold til kapitel 10 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

En præcisering af reglerne om uddannelse, herunder forsørgelsesgrundlaget for den ledige samt tilbud om uddannelse i relation til minimumsretten.

Arbejdsmarkedsstyrelsen skal hermed præcisere reglerne om uddannelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Tilbud om uddannelse

Ifølge § 89 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan Arbejdsformidlingen med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov give ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et tilbud om uddannelse.

Et tilbud om uddannelse foreligger, når der er udarbejdet en individuel handlingsplan for den ledige, hvori tilbud om uddannelse indgår, jfr. § 12, samt når der er indgået en konkret uddannelsesaftale om uddannelsen, jfr. § 92.

Begge betingelser skal være opfyldt.

Derimod er det ikke en betingelse, at der udbetales uddannelsesgodtgørelse til den ledige under uddannelsen, jfr. § 91.

AF bør dog - forinden et tilbud om uddannelse afgives - sikre sig, at forsørgelsesgrundlaget for den ledige er i orden, jfr. nedenfor.

Minimumsretten

Ifølge § 130 har ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år inden for delperiode 1 ret til et rimeligt forløb i overensstemmelse med handlingsplanen på sammenlagt 12 måneder.

Ifølge § 133, stk. 2, medregnes ved beregning af perioden på 12 måneder tilbud efter bekendtgørelsen, som er indholdt i den individuelle handlingsplan, og hvortil Arbejdsformidlingen eller Arbejdsløshedskassen har udbetalt støtte, eller hvor Arbejdsformidlingen på anden måde har bidraget økonomisk i forbindelse med afgivelse af tilbuddet.

For at den lediges deltagelse i en uddannelse skal kunne medregnes i minimumsretten, skal der således være tale om et tilbud om uddannelse, ligesom Arbejdsløshedskassen/Arbejdsformidlingen skal have bidraget økonomisk .

Det økonomiske bidrag behøver ikke at være den lediges forsørgelsesgrundlag under tilbuddet, men kan også være deltagergebyr/studieafgift, jf.r § 89, stk. 3, eller befordringstilskud i henhold til § 106, jfr. NOA-Meddelelse nr. A.15/94. Det er dog en forudsætning, at det økonomiske bidrag ydes af aktiveringsbevillingen.

Når der er bidraget økonomisk til uddannelsen, medregnes hele den periode , der bidrages til, og hvor den ledige deltager i uddannelsen, i minimumsretten.

Hvis således den ledige modtager uddannelsesgodtgørelse eller befordringstilskud, medregnes de perioder, hvor disse ydelser udbetales, i minimumsretten. Hvis AF har betalt studieafgift eller lignende, medregnes de perioder, hvortil der er bidraget, i minimumsretten.

Forsørgelsesgrundlag under deltagelse i uddannelsen.

Efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er det generelt muligt for Arbejdsformidlingen at adskille køb af uddannelser/betaling af deltagergebyr fra forsørgelsen af den ledige.

Når den ledige deltager i et tilbud om uddannelse i henhold til § 89, er der følgende muligheder for forsørgelse: uddannelsesgodtgørelse, kursusgodtgørelse, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelse og S.U.

Det er Arbejdsformidlingen, der kan give den ledige tilbud om uddannelsesgodtgørelse. Om uddannelsesgodtgørelse skal tilbydes, vil bl.a. afhænge af regionens prioritering af de økonomiske midler, muligheden for et alternativt forsørgelsesgrundlag, samt den lediges alder (over/under 25 år).

Modtager den ledige uddannelsesgodtgørelse, gælder rådighedsforpligtelsen i henhold til Arbejdsministeriet vejledning af 10. maj 1994.

For så vidt angår uddannelser på AMU-centrene, kan der efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser kun betales AMU-kursusgodtgørelse i tilfælde, hvor selve kurset er betalt over den statslige AMU-bevilling, jfr. kapitel 7, herunder § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Hvis således Arbejdsformidlingen via aktiveringsbevillingen har købt (ekstra) uddannelser/kurser på AMU-centrene, kan den ledige ikke få kursusgodtgørelse.

Modtager den ledige kursusgodtgørelse, skal den ledige ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ifølge § 62a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning under nærmere angivne betingelser.

Modtager den ledige dagpenge, gælder rådighedsforpligtelsen i henhold til Arbejdsministeriets vejledning af 10. maj 1994, hvilket betyder, at den ledige skal kunne overtage et formidlet ordinært arbejde. Den ledige skal desuden selv søge arbejde, hvis tilbuddet er på 5 timer eller derunder om ugen.

Tilbud efter lovgivningen om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kan kombineres med orlov med orlovsydelse , således at en ledig opnår orlovsydelse til en uddannelse, og Arbejdsformidlingen samtidig betaler studieafgift eller lignende. Om sammenstødsproblemer ved kombinationen af de to regelsæt henvises til NOA-Meddelelse nr. A.7/94 - O.5/94.

Modtager den ledige orlovsydelse, skal den ledige ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet i orlovsperioden.

Ifølge § 91, stk. 3, kan ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år ikke modtage uddannelsesgodtgørelse, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte.

Modtager den ledige S.U., skal den ledige ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Praktik

Ifølge § 103, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats kan uddannelsesgodtgørelse fås i erhvervspraktikperioder, hvis de er et naturligt led i uddannelsesforløbet.

Udgangspunktet er således, at der ikke består et retskrav for den ledige på uddannelsesgodtgørelse i erhvervspraktikperioder.

Dette hænger sammen med, at den ledige ikke generelt har et retskrav på udddannelse med uddannelsesgodtgørelse, og således heller ikke i en eventuel erhvervspraktikperiode.

Imidlertid vil det være naturligt og rimeligt, at en erhvervspraktikperiode - der er et naturligt led i uddannelsesforløbet - er omfattet af en bevilling til uddannelsesgodtgørelse, når Arbejdsformidlingen har skønnet, at der skal bevilget uddannelsesgodtgørelse til selve uddannelsen. Den ledige vil i modsat fald formentlig med god ret kunne klage over rimeligheden af tilbuddet, jfr. § 157 i bekendtgørelsen.

Der kan i den forbindelse gøres opmærksom på, at uddannelsesgodtgørelse kun skal udbetales i det omfang, uddannelsesgodtgørelse overstiger en eventuel løn under praktikken, jfr. § 97, stk. 4.

Ifølge § 103, stk. 3, kan der i særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer indlægges uddannelsespraktik i en virksomhed.

uddannelsespraktik adskiller sig fra erhvervspraktik ved, at den ledige ikke er ansat af virksomheden og heller ikke modtager løn i praktikperioden (f.eks. praktik i forbindelse med AMU-uddannelser/kurser).

Under uddannelsespraktik modtager det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse uddannelsesgodtgørelse, jfr. § 103, stk. 3.

Bestemmelsen må fortolkes således, at uddannelsesgodtgørelse kun skal udbetales i de tilfælde, hvor der iøvrigt er bevilget uddannelsesgodtgørelse til resten af uddannelsesforløbet. Er forsørgelsesgrundlaget således f.eks. dagpenge under det øvrige uddannelsesforløb, vil dette kunne bevares under uddannelsespraktikken, i det omfang der er hjemmel hertil i medfør af lov om arbejdsløshedsforsikring. I modsat fald vil AF kunne bevilge uddannelsesgodtgørelse under praktikperioden.