Legislator Case Law & Legislation
C19946034532 DK

NOA-Meddelelse om opgørelse af minimumsretten i relation til jobtræning.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Meddelelse 1994 60345 Historic

NOA-Meddelelse om opgørelse af minimumsretten i relation til jobtræning.

Opgørelse af minimumsretten i relation til jobtræning.

Perioder, hvor der ikke udbetales løn og dermed heller ikke støtte, skal ikke medregnes ved sammenlægningen af minimumsretten.

Ledige har efter aktivlovens § 28 ret til et rimeligt forløb på sammenlagt 12 måneder.

De 12 måneder beregnes ved, at perioder med tilbud efter bekendtgørelsen, og hvortil AF eller a-kassen har udbetalt støtte, sammenlægges, jf. § 133, stk. 2, i aktivbekendtgørelsen.

Perioder, hvor der ikke udbetales løn og dermed heller ikke støtte, fx en feriedag eller ferieuger, skal derfor ikke medregnes ved sammenlægningen af minimumsretten. Ferieperioder, hvor der udbetales løn og dermed også støtte, medregnes derimod, jf. NOA-Meddelelse nr. A.6/94.

Minimumsretten på sammenlagt 12 måneder opgøres i perioder og ikke i timer. Dette betyder, at perioder, hvor et medlem er i et tilbud på mindre end fuld tid, medregnes med hele perioden.

Eksempler

En person, der er i et tilbud på 20 timer ugentligt i 30 uger, vil således have »brugt« 30 uger af minimumsretten.

Har den pågældende inden for tilbudsperioden på 30 uger 3 ugers ferie - tvungen eller frivillig - men uden løn , vil der kun være »brugt« 27 uger af minimumsretten.

Er der tale om 3 ugers ferie med løn - og udbetalt støtte - er der »brugt« 30 uger af minimumsretten.

Hele Feriedage uden løn/støtte medregnes heller ikke ved opgørelsen af minimumsretten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →