Legislator Case Law & Legislation
C19942509409 DK

Cirkulære om Titel

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1994 25094 Historic

§ 1. Skolens formål er at uddanne klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser herom og i så snæver koordination med tandlægeuddannelsen som muligt. Skolen kan endvidere medvirke ved efteruddannelse af disse grupper.

Cirkulære (1 sp) 1994 25094 Historic

§ 2. Skolen ledes af en skolechef i forbindelse med et skoleråd, et undervisningsudvalg for tandplejeruddannelsen, et undervisningsudvalg for den kliniske tandteknikeruddannelse, samt et uddannelsesudvalg for klinikassistentuddannelsen i henhold til §40 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Koordinationen mellem de odontologiske uddannelser ved Aarhus Universitet sker igennem nedsættelse af ad hoc udvalg.

Cirkulære (1 sp) 1994 25094 Historic

§ 3. Skolen har fælles administration med Aarhus Universitet.

Cirkulære (1 sp) 1994 25094 Historic

§ 4. Ved besættelse af stillingen som skolechef nedsætter rektor efter indstilling fra skolerådet et sagkyndigt udvalg til bedømmelse af de indkomne ansøgninger. Bedømmelsesudvalget skal være sammensat af 3 medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af institutbestyrelsen ved odontologisk institut og 1 medlem skal være udefra kommende. Skolerådets indstilling forelægges institutbestyrelsen til udtalelse. Denne udtalelse ledsager indstillingen til Undervisningsministeriet.

Cirkulære (1 sp) 1994 25094 Historic

§ 5. Skolechefen repræsenterer skolen udadtil og underskriver på skolens vegne. Skolechefen ansætter og afskediger skolens personale, jfr. dog § 6, stk. 7, pkt. 3. Afgangsbeviser, skrivelser om optagelse af studerende og skrivelser til overordnede myndigheder medunderskrives af universitetsdirektøren eller den, han bemyndiger hertil.

Stk. 2. Skolechefen er ansvarlig for den daglige ledelse af skolen. Han træffer afgørelse i sager, der ikke er henlagt til afgørelse i skolerådet. Skolechefen kan dog også træffe afgørelser i sager, der er af hastende karakter og ikke kan afvente behandling i rådet. Afgørelsen forelægges snarest rådet til efterretning.

Cirkulære (1 sp) 1994 25094 Historic

§ 6. Skolerådet består af skolechefen, der er formand for rådet, 5 medlemmer valgt af og blandt lærerne fordelt med 2 fra klinikassistentuddannelsen, 2 fra tandplejeruddannelsen og 1 fra den kliniske tandteknikeruddannelse, 2 repræsentanter valgt af og blandt det teknisk-administrative personale, samt 1 repræsentant for de studerende på hver af de tre uddannelser.

Stk. 2. Repræsentanterne vælges for 1 år ad gangen, og der vælges tillige suppleanter for disse. Valgperioden skal så vidt muligt følge undervisningsåret. Afgår et medlem af skolerådet i valgperioden, indtræder suppleanten som medlem, og der vælges en ny suppleant.

Stk. 3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 4. Ved afstemninger i rådet har skolechefen dobbelt stemme.

Stk. 5. Universitetsdirektøren, eller den han bemyndiger hertil, deltager i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 6. En studievejleder for hver af de tre uddannelser kan deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 7. Rådet har følgende opgaver

1) Det godkender skolens interne budgetforslag,

2) det afgiver indstilling om ansættelse af skolechefen,

3) det afgiver indstilling til skolechefen om ansættelse af lærere. Der kan i ansættelsessager nedsættes sagkyndige bedømmelsesudvalg; bedømmelsesudvalgene skal bestå af lærere,

4) Vedr. tandplejeruddannelsen og den kliniske tandteknikeruddannelse

a) Det udarbejder eventuelle forslag om ændring af uddannelsesbekendtgørelsen, fastsætter uddannelsesordninger og studieplaner indenfor rammerne af bekendtgørelsen og udarbejder eventuelle forslag om efteruddannelse.

b) det træffer afgørelse i sager om oprykning af studerende og i dispensationssager i det omfang, skolen kan afgøre disse,

c) det træffer afgørelse i sager om bortvisning af studerende; sådanne sager kan dog indankes for Undervisningsministeriet,

5) Vedr. klinikassistentuddannelsen

Det træffer afgørelser i henhold til lov om erhvervsuddannelser no. 211 af 5. april, 1989 og bekendtgørelse no. 22112 af 7. december, 1990, om uddannelsen til tandklinikassistent.

6) det afgiver udtalelse i andre sager, der forelægges det af skolechefen, og er i øvrigt berettiget til at drøfte alle sager om skolens forhold.

Stk. 8. Ved behandling af de i stk. 7, punkt 4a og 5 anførte sager kan rådet supplere sig med repræsentanter for de berørte faglige organisationer. Repræsentanterne indtræder i rådet uden stemmeret.

Cirkulære (1 sp) 1994 25094 Historic

§ 7. Undervisningsudvalget for tandplejeruddannelsen består af skolechefen, 2 repræsentanter for lærerne samt 3 repræsentanter for de studerende. Undervisningsudvalget for den kliniske tandteknikeruddannelse består af skolechefen, 1 repræsentant for lærerne og 2 repræsentanter for de studerende.

Stk. 2. Repræsentanterne vælges for 1 år ad gangen, og der vælges suppleanter for disse. Valgperioden skal så vidt muligt følge undervisningsåret. Afgår et medlem i valgperioden, indtræder suppleanten som medlem, og der vælges en ny suppleant.

Stk. 3. Undervisningsudvalgene skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til ændringer i gældende uddannelsesbekendtgørelse og uddannelsesordning, såfremt initiativet hertil ikke kommer fra udvalgene selv, om de pædagogiske kvalifikationer ved ansættelse af lærere, om dispensationer og om eksamensskemaer og andre forhold af væsentlig betydning for undervisningen. Undervisningsudvalgene skal underrettes om skolens budgetforslag.

Stk. 4. Undervisningsudvalgene udarbejder forslag om den fremgangsmåde, der skal følges ved udvælgelse af det antal studerende, der svarer til antallet af ledige studiepladser. Undervisningsudvalgene vælger hvert år 1 lærer og 1 studerende, som sammen med skolechefen, eller den han bemyndiger hertil, foretager den endelige udvælgelse.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

1. Reglementet træder i kraft med Undervisningsministeriets godkendelse.

Nødvendige supplerende valghandlinger i medfør af dette reglement skal være gennemført senest 4 uger efter ikrafttrædelsesdatoen.

2. Foretagne valg i medfør af styrelsesreglementet af 3. juni 1987 til skoleråd, undervisningsudvalg og koordinationsudvalg gælder valgperioden ud.

Reglementet erstatter for Aarhus Universitets vedkommende Undervisningsministeriets regulativ af 19. marts 1984 for Styrelsen af den kliniske tandteknikeruddannelse ved Aarhus Tandlægehøjskole samt Undervisningsministeriets regulativ af 3. juni 1987 for styrelsen af Skolerne for klinikassistenter og tandplejere ved tandlægehøjskolerne i København og Aarhus.

Tiltrådt af rektor for Aarhus Universitet

Godkendt af Undervisningsministeriet

Århus, den 21. juni 1993

Den 31. august 1994

HENNING LEHMANN

EVA RANCH CHRISTENSEN

Rektor

fuldmægtig

j.nr. 1993-011-6

j.nr. 1993-52-062-1.

Cirkulære (1 sp) 1994 25094 Historic

Reglement for styrelsen af Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere ved Aarhus Universitet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →