Cirkulære om inddrivelse af gæld m.v.
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Bilag 1
OPLYSNINGSSKEMA
§ 1. Ved gæld forstås i det følgende skyldforhold, der er opstået i
forbindelse med tjeneste inden for Forsvarsministeriets område. Det
kan eksempelvis være: for meget udbetalt løn, kostfradrag, forskud
ved tjenesterejser og flyttegodtgørelse, køb/bortkomst af
uniformsgenstande og anden udrustning, erstatning, bøder,
sagsomkostninger og renter.
Bilag 2
Registreringsnumre i SCR-systemet INSNR. REG. NR.
Forsvarsministeriets departement 7701.7010 14.000
Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet 7701.7013 14.001
Forsvarskommandoen 7721.7015 14.010
Hjemmeværnet 7751.7018 14.030
Forsvarets Forskningstjeneste 7706.7011 14.100
Forsvarets Bygningstjeneste 7708.7012 14.110
Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 7713.7015 14.120
Farvandsvæsenet 7771.7010 14.130
Nyboder 7770.7015 14.180
Christiansø 7769.7013 14.190
Bådsmandstrædes Kaserne 7784.7018 14.210
§ 2. Det påhviler den regnskabsførende institution at søge gælden inddrevet og afviklet.
§ 3. Fordringer, der er i restance, skal overgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til inddrivelse.
Stk. 2. En fordring anses for at være i restance, når rykkerprocedure er gennemført, uden at denne har ført til betaling, jf. § 4.
Stk. 3. Overgivelse til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning skal dog ikke ske for så vidt angår følgende
- fordringer, der er et led i Justitsvæsenets retsforfølgning. Det kan eksempelvis være: Bøder, herunder militære bøder, jf. § 10,
- fordringer, der er et mellemværende med anden offentlig myndighed,
- fordringer, hvor retsgrundlaget for inddrivelsen anses for tvivlsomt,
- fordringer, hvor den afgivende myndighed har særlige inddrivelsesmuligheder til rådighed, der først skal være udtømte, eller
- fordringer, hvorom der i øjeblikket verserer sag hos Kammeradvokaten.
§ 4. Rykkerprocedure ved manglende betaling bør gennemføres på følgende måde
- Der sendes 1. rykkerskrivelse,
- Der sendes 2. rykkerskrivelse, der - hvis forfaldsdagen ikke er fastsat i forvejen - oplyser om, at manglende betaling vil medføre pligt til at betale renter af det til enhver tid skyldige beløb i medfør af lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986 om renter ved forsinket betaling m.v. Herudover oplyses, at renten i medfør af lovens § 5 vil blive fastsat som en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg for tiden på 5%, og at pligten til at betale rente vil indtræde en måned efter skrivelsens datering, jf. lovens § 3, stk. 2.
- Der sendes 3. rykkerskrivelse både som almindeligt og anbefalet brev. For fordringer, der eventuelt senere skal overgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til inddrivelse bør den 3. rykkerskrivelse indeholde oplysning om, at fordringen vil blive overgivet til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til inddrivelse, såfremt der ikke er betalt indenfor en nærmere angivet frist, samt at Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning herefter vil søge fordringen inddrevet ved blandt andet retlig inkasso eller modregning i overskydende skat og andre udbetalinger fra det offentlige.
Der gives oplysning, hvis fordringen vil blive registreret i Told- og Skattestyrelsens centrale Fordringsregister, jf. § 9.
§ 5. Anses en gæld på 500 kr. eller derunder for uerholdelig, eller det på grund af beløbets ringe størrelse vil være forbundet med uforholdsmæssigt besvær at inddrive gælden, bemyndiges den regnskabsførende institution til at afskrive beløbet i regnskabet.
§ 6. Ved oversendelse af fordringer til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning medsendes såvel de oplysninger, der fremgår af det som bilag 1 vedlagte oplysningsskema, som relevante dokumenter vedrørende fordringen. Relevante dokumenter kan eksempelvis være: Skylderklæringer, gældsbreve, lønsedler, opkrævninger, rykkerbreve og pantebreve.
Stk. 2. Den regnskabsførende institution udarbejder selv det i stk. 1 nævnte oplysningsskema eller fremsender oplysningerne på anden tilsvarende måde.
Stk. 3. Ved fremsendelse anføres alene de oplysninger, der er relevante for den pågældende fordringstype; dog oplyses altid, hvilket regnskabsmæssigt registreringsnummer (institutionsnummer) i SCR-systemets bevillingsregnskab fordringen vedrører samt en kontaktperson hos den regnskabsførende institution. I bilag 2 findes en liste over registreringsnumre i SCR-systemet.
Stk. 4. I oplysningsskemaets pkt. 2.6 anføres, at fordringen er tabsafskrevet i regnskabet. Tabsafskrivningen foretages af den regnskabsførende institution inden overdragelsen på institutionens »Konto for afskrivning af fordringer« relateret til paragrafkonto 5174.00 »Afskrivning af fordringer ved kreditsalg o.lign.«.
Stk. 5. I oplysningsskemaets pkt. 2.7 anføres, at Forsvarsministeriet har hjemmel til at genanvende inddrevne beløb i henhold til Finanslovens anmærkninger til § 12, Forsvarsministeriet. Inddrevne beløb vil af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning blive tilsendt den regnskabsførende institution pr. check, hvis man har anmodet herom i oplysningsskemaets pkt. 6. Inddrevne beløb (ekskl. renter) indtægtsføres på paragrafkonto 4299.00 »Øvrige driftsindtægter«. Rentebeløb indtægtsføres på paragrafkonto 4679.02 »Øvrige renteindtægter«.
§ 7. Er skyldneren i tjeneste inden for Forsvarsministeriets område, anses den regnskabsførende institution for at have særlige inddrivelsesmuligheder til rådighed, og gælden skal søges afviklet ved aftale med skyldneren, eventuelt ved indgåelse af frivilligt forlig.
Stk. 2. For såvidt angår tilbagebetaling af for meget udbetalt løn, bør der såvidt muligt ikke ske indeholdelse i løn, før skyldneren har indvilget heri.
Stk. 3. Såfremt aftale med skyldneren om afvikling/tilbagebetaling ikke kan indgås, bør gælden søges afviklet ved modregning i skyldnerens tilgodehavender i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 4. Ved afvikling/tilbagebetaling af større beløb bør der gives mulighed for en rimelig afdragsordning af gælden.
Stk. 5. Frivilligt forlig indgås mellem skyldneren og den regnskabsførende institution.
Stk. 6. Blanketter til indgåelse af frivilligt forlig rekvireres hos Hærens Forsyningstjeneste.
Stk. 7. I et frivilligt forlig medtages følgende bestemmelse
»Kreditor er til enhver tid berettiget til at foretage modregning for hele den ifølge dette forlig skyldige sum, inklusive renter og omkostninger, i ethvert skyldneren tilkommende beløb, uanset om den tid er kommet, hvor skyldneren ifølge forliget er pligtig til at betale den skyldige sum helt eller delvist.
En eventuel modregning, der har givet delvis dækning for den skyldige sum, fritager ikke skyldner for at betale aftalte afdrag til tiden og giver ikke udsættelse med betaling af afdrag.«
Stk. 8. Ved indgåelse af frivilligt forlig stilles der krav om betaling af en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 5%. Renten beregnes af den til enhver tid værende restgæld.
§ 8. Hvor retsgrundlaget for fordringen anses for tvivlsomt, kan dom opnås ved at anmode Kammeradvokaten om at foretage de fornødne retlige skridt.
Stk. 2. Anmodning til Kammeradvokaten skal indeholde en sagsfremstilling, hvor der nærmere redegøres (dokumenteres) for gældens opståen, og for hvilke skridt der er taget af den regnskabsførende institution til gældens inddrivelse, samt oplysninger der i øvrigt kan have betydning for sagen.
Stk. 3. Kammeradvokaten anmodes om at kræve rente i overensstemmelse med bestemmelsen i § 7, stk. 8.
§ 9. Udestående gæld kan registreres i Told- og Skattestyrelsens centrale Fordringsregister, der har til formål at sikre, at en skyldners eventuelle krav på refusion af skat, moms m.v. ikke udbetales, hvis der foreligger modregningsadgang, hvorved et andet statsligt tilgodehavende kan blive helt eller delvist dækket.
Stk. 2. Registrering og sletning i samt forespørgsel til Det centrale Fordringsregister foretages af Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsenet og for øvrige virksomheder af Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet. Indberetning om registrering af gæld skal straks ske, når
- gælden er større end 1.000 kr.,
- gælden er forfalden til betaling helt eller delvis og
- indbetaling ikke er sket rettidigt.
Stk. 3. Ansvaret for at betingelserne for modregning er opfyldt, påhviler den regnskabsførende institution, der ønsker gælden registreret i Det centrale Fordringsregister.
Stk. 4. Indberetning til den virksomhed, som foretager registrering i Det centrale Fordringsregister, fritager ikke den regnskabsførende institution for at søge gælden inddrevet og afviklet, jf. § 2.
Stk. 5. Indberetning skal indeholde følgende oplysninger
- Skyldners identitet, herunder personnummer, selskabsnummer og adresse, (Hvor skyldner er registreret under flere numre, angives samtlige numre),
- dokumentation og redegørelse for gældens størrelse, art og opståen,
- oplysning om hvilke skridt der agtes taget og
- oplysninger, der i øvrigt kan have betydning for sagen.
Stk. 6. Såfremt gæld betales eller tiltransporteres Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i henhold til § 6, efter at registrering er foretaget, skal gælden slettes i Det centrale Fordringsregister via den virksomhed, som har foretaget registreringen.
§ 10. Er gælden opstået ved ikendelse af militære bøder eller fra sagsomkostninger, og har den regnskabsførende institution forgæves afkrævet skyldneren beløbet, overgives sagen til politiet til videre inddrivelse.
Stk. 2. Bøder indgår i statskassen, uden at der finder afregning sted med de militære myndigheder.
Stk. 3. Den militære myndighed kan over for politiet begære refusion af sagsomkostninger. Sådanne begæringer skal vedlægges de originale udgiftsbilag tillige med en domsudskrift eller andet retligt grundlag.
Stk. 4. Vurderer den militære myndighed, at inddrivelse af sagsomkostninger må anses for uigennemførlig, fremsættes ikke begæring om refusion, men den regnskabsførende institution bemyndiges til at afskrive beløbet i regnskabet.
Stk. 5. Hvor inddrivelse af bøder sker ved politiets foranstaltning bemyndiges Politidirektøren i København og politimestrene til at afgøre spørgsmål om eftergivelse og nedsættelse af disse.
Stk. 6. Bøder, der er overgivet til inddrivelse hos politiet, føres med fornøden godkendelse til udgift på paragrafkonto 4622.00 »Bøder« og til indtægt under paragrafkonto 3510.40 »Diverse debitorer«.
§ 11. Kundgørelse for forsvaret B.5-26 af 15. oktober 1989 ophæves.
P.M.V.
E.B.
Steen Clemmensen
Cirkulære om inddrivelse af gæld m.v.
Ingen