Legislator Case Law & Legislation
C19942504009 DK

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om ansættelse og aflønning mv. af faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1994 25040 Historic

Bilag 1

ORGANISATIONSAFTALE

for faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet

Cirkulære (1 sp) 1994 25040 Historic

§ 1. Bestemmelserne i denne kundgørelse omfatter faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet.

Stk. 2. Faglærte arbejdere ansat i Farvandsvæsenet og på Christiansø er med virkning fra 1. november 1993 omfattet af organisationsaftalen for faglærte og kvindelige arbejdere i forsvaret, dog således at de fortsat ikke er omfattet af civilarbejderloven.

De pågældende er i pensionsmæssig henseende omfattet af StK: Pension i Kommunernes Penisonsforsikring.

Det forhold, at de faglærte arbejdere, der er ansat i Farvandsvæsenet og på Christiansø, bliver omfattet af organisationsaftalen for faglærte og kvindelige arbejdere i forsvaret, medfører ikke, at de skal betragtes som nyansatte.

Cirkulære (1 sp) 1994 25040 Historic

Bilag 2

»Udsnit af PAV, kapitel 28, side 14-15.

Tjenestefrihed, overenskomstansatte

Cirkulære (1 sp) 1994 25040 Historic

§ 2. I tilslutning til ovennævnte organisationsaftale bemærkes følgende

Generelle bemærkninger

Organisationsaftalen har virkning fra den 1. august 1993.

Ændringerne vedrørende arbejdsbestemte tillæg m.fl. træder i kraft med virkning fra 1. maj 1994.

Ændring af pensionsforholdene træder i kraft med virkning fra 1. august 1993.

Ændring af lønforløbet for faglærte arbejdere i provinsen (OMR III) træder i kraft med virkning fra 1. april 1994, jf. ad § 4. Løn i organisationsaftalen.

Trin 1 for kvindelige arbejdere ved Ammunitionsarsenalet er fremover et-årigt.

Faglærte og kvindelige arbejdere i forsvaret ansættes som hovedregel som månedslønnede ikke-funktionærer, jf. StK's fællesoverenskomst.

Kun i de tilfælde, hvor ansættelsesperioden er under 7 måneder, finder ansættelse sted på timeløn, jf. organisationsaftalens ad § 27.

Vedrørende frihed til bestemte formål bemærkes, at dette, såfremt tjenesten tillader det, som hovedregel kan gives i form af anvendelse af feriedage, eller eventuelt ved anvendelse af optjent afspadsering mv.

Frihed til tillidsrepræsentantarbejde bør dog gives i den udstrækning, det er nødvendigt for tillidsrepræsentantarbejdets forsvarlige udførelse, jf. Tillidsrepræsentantaftalens § 6 og vedrørende tillidsrepræsentantens løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet, Tillidsrepræsentantaftalens §§ 7 og 9. Der kan herudover efter aftale med institutionen gives tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser mv. jf. lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971.

Ansatte, som af en læge er henvist til at søge specialbehandling, kan meddeles frihed uden afkortning i lønnen 8 gange i løbet af 12 på hinanden følgende måneder.

Der kan dog uden begrænsning gives frihed uden lønafkortning til specialbehandling som følge af tilskadekomst i tjenesten.

Om reglerne for tjenestefrihed i øvrigt henvises til StK-fællesoverenskomstens § 15, samt til side 14-15 i Personaleadministrativ Vejledning (bilag 2).

Vedrørende opsigelse og afskedigelsesprocedure bemærkes, at de ansatte er omfattet af en generel aftale, indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne, jf. StK-fællesoverenskomstens § 19.

Vedrørende tillidsrepræsentantreglerne bemærkes, at der foreligger en generel bindende aftale, indgået mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Aftalen medfører bl.a., at valg af tillidsrepræsentant samt suppleant ikke længere skal meddeles til Forsvarsministeriet, men til den ansættende myndighed.

Vedrørende lønanciennitet er de ansatte omfattet af en særlig aftale, jf. StK-fællesoverenskomsten, § 5. Bestemmelserne gælder dog alene ved nyansættelse.

Ad organisationsaftalens § 4

Med virkning fra 1. april 1994 ændres skalatrinsforløbet for faglærte arbejdere i provinsen (OMR III) således

Hidtidigt forløb SKTR. 23 24 25 26 27 28

Nyt forløb SKTR. 23 24 26 27 28

(alle skalatrin er 2-årige).

Ændringen medfører, at faglærte arbejdere efter 2 år på SKTR 24 rykkes til SKTR 26. Faglærte arbejdere, der er indplaceret på SKTR 25 rykker straks til SKTR 26. Hidtidig oprykningsdato bibeholdes.

Ad organisationsaftalens § 5. Lønanciennitet

Med virkning fra 1. april 1994 sættes lønanciennitetsbestemmelserne delvist ud af kraft for faglærte arbejdere i provinsen (OMR III), således at medarbejdere ansat efter 1. april 1994 højest kan indplaceres på det skalatrin, faglærte arbejdere i provinsen ansat inden 1. april 1990 er indplaceret på.

Ad organisationsaftalens § 10

II. Overarbejde

Såfremt overarbejdet på grund af helt særlige omstændigheder undtagelsesvist ikke vil kunne afspadseres, kan aftale om kompensation for det ikke afviklede overarbejde indgås mellem den relevante faglige organisation og Forsvarskommandoen.

I stedet for honorering af overarbejde med tillæg på 50 pct. af den normale timeløn udover afspadsering time for time, jf. II. Overarbejde, stk. 2 og 5, kan der lokalt indgås aftale om, at alt tilgodehavende overarbejde, inkl. tillæg på 50 pct. afspadseres med 11/2 time pr. overarbejdstime. Aftalen indgås mellem den stedlige tillidsrepræsentant, den involverede arbejdsgiver samt den pågældende værkstedsleder (sektionschef), jf. stk. 6.

Cirkulære (1 sp) 1994 25040 Historic

§ 3. Cirkulære om Statsansattes Kartels fællesoverenskomst, cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel, cirkulære om rådighedsvagtaftale for håndværkere mv. samt cirkulære om tillidsrepræsentanter for overenskomstansatte i staten er udsendt i Forsvarsministeriets Kundgørelsessamling, bind 2, faneblad 2.

Cirkulære (1 sp) 1994 25040 Historic

Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om ansættelse og aflønning mv. af faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet og Forsvarsarbejdernes Landsorganisation, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Dansk El-Forbund, Dansk Metalarbejderforbund, Blik- og Rørarbejderforbundet i Danmark, Malerforbundet i Danmark og Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark har den 11. maj 1994 i tilknytning til Statsansattes Kartels fællesoverenskomst indgået organisationsaftale for faglærte samt kvindelige arbejdere under Forsvarsministeriet.

Organisationsaftalen vedlægges som bilag 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →