Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning ved dødsfald

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatning ved dødsfald

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Anmeldelse af dødsfald . . . . . . . . . . . . . . 4 2. Anerkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2.1. Ulykkestilfælde . . . . . . . . . . . . . . 6 2.2. Erhvervssygdomme. . . . . . . . . . . . . . 7 3. Overgangsbeløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 4. Forsørgertabserstatning. . . . . . . . . . . . . . 13 4.1. Efterladte ægtefælle. . . . . . . . . . . . 13 4.2. Efterladteerstatning til afdødes børn . . . 19 4.3. Erstatning til andre. . . . . . . . . . . . 21 5. Genoptagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 6. Årsløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 7. Løbende ydelse eller kapitalerstatning . . . . . . 25 8. Ulykkesforsikringsloven. . . . . . . . . . . . . . 26 --------------------------------------------------------

1. ANMELDELSE AF DØDSFALD

Dødsfald som følge af en arbejdsskade er omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Dødsfald er omfattet af reglerne i lovens § 9 om anerkendelse af ulykkestilfælde og erhvervssygdomme.

48 timers anmeldefrist

Anmeldereglerne i § 15, stk. 4, angiver, at Arbejdsskadestyrelsen inden 48 timer skal underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads.

Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes.

Anmeldelse haster, da Arbejdsskadestyrelsen hurtigst muligt efter dødsfaldet skal have mulighed for at overveje, om der skal foretages obduktion. Obduktionen foretages i de tilfælde, hvor der er tvivl, om det er arbejdsskaden, der er dødsårsagen.

Anmeldepligt

Læger og arbejdsgivere har pligt til at anmelde dødsfald, og ofte vil politiet underrette styrelsen om dødsfald ved ulykker.

Dødsfald anmeldes ofte foreløbigt pr. telefon, men anmeldelse sker i øvrigt efter de almindelige regler om anmeldelse af arbejdsskader.

2. ANERKENDELSE

Ved vurderingen af, om dødsfaldet er forårsaget af en arbejdsskade, kan styrelsen indhente oplysninger om skadens opståen, herunder politirapporter og foreliggende lægelige oplysninger.

Samtykke fra efterladte

Når styrelsen indhenter disse oplysninger, skal der efter forvaltningsloven foreligge samtykke fra de efterladte.

Hvis de efterladte ikke ønsker, at der rejses arbejdsskadesag, eller hvis der ikke er erstatningsberettigede efterladte, vil styrelsen meddele de berørte parter, at der ikke foretages mere i sagen. Det vil også ske, selv om der er foretaget obduktion, og selv om de foreliggende oplysninger tyder på, at dødsfaldet kan skyldes en arbejdsskade. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, kan retten til erstatning bortfalde, jf. lovens § 28, stk. 2.

Ulykkestilfælde/erhvervssygdomme

Dødsfald kan være forårsaget af såvel et ulykkestilfælde som en erhvervssygdom.

En erhvervssygdom er som hovedregel en sygdom, der forårsages af længere tids udsættelse for skadelige påvirkninger, medens et ulykkestilfælde indtræder pludseligt.

2.1. ULYKKESTILFÆLDE

Ved ulykkestilfælde kan selve ulykken eller senere følger af ulykken medføre dødsfald.

Dør skadelidte ved selve ulykken, vil dødsfaldet som hovedregel være omfattet af loven. Der bliver her lagt vægt på, om ulykkens art og omfang (voldsomhed) kan have forårsaget døden.

Et fald kan umiddelbart medføre døden, men det kan også være, at skadelidte overlever faldet, men senere afgår ved døden.

Det skal da undersøges, hvilken lidelse der er årsag til dødsfaldet, og om denne lidelse er en følge af ulykkestilfældet.

Årsagssammenhæng

Der vil ved bedømmelsen også blive lagt vægt på den tidsmæssige sammenhæng, og generelt kan siges, at jo længere tid der går fra ulykkestilfældet til dødsfaldet, jo mindre sandsynlighed er der for årsagssammenhæng.

Det vil fx være tvivlsomt, om dødsfaldet kan anerkendes, hvis skadelidte dør af en blodprop seks måneder efter en ulykke, eller hvis skadelidte dør af hjerneblødning flere år efter et kranietraume.

Selv tilsyneladende oplagte tilfælde skal vurderes, som fx alvorlige færdselsuheld, hvor bilen totalskades. Som hovedregel vil dødsfaldet blive anerkendt som en arbejdsskade, men der er fx ikke tale om en arbejdsskade, hvis føreren af en bil får en blodprop, dør og herefter forulykker.

Indirekte følger

Et dødsfald der skyldes en indirekte følge af en arbejdsskade, vil i enkelte tilfælde kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det gælder fx, hvor skadelidte på grund af depression eller ulidelige smerter, der kan relateres til arbejdsskadens følger, senere begår selvmord.

2.2. ERHVERVSSYGDOMME

Årsagssammenhæng

Ved erhvervssygdomme kan vurderingen af årsagssammenhæng mellem den skadelige påvirkning, lidelsen og dødsfaldet ofte være vanskelig, da der fx kan være tale om en langvarig påvirkning af kemiske stoffer, hvis virkninger endnu ikke er fuldt klarlagt.

Det vil ofte bero på en lægelig vurdering, om døden kan betragtes som en følge af erhvervssygdommen.

Hvis der er tvivl om årsagssammenhængen mellem arbejdsskaden og dødsfaldet, anses dødsfaldet for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod, jf. lovens § 13.

Dødsfald vil fx kunne anerkendes som en arbejdsskade, hvor skadelidte har været udsat for asbest og herefter har udviklet lungehindekræft (mesotheliom).

Omvendt vil dødsfaldet ikke kunne anerkendes, hvis en skadelidt, der har en hjerneskade efter udsættelse for opløsningsmidler, dør af en hjerneblødning. Efter nuværende lægelig viden kan opløsningsmidler ikke forårsage hjerneblødning.

Der kan ved anerkendelse af dødsfald ikke tages forbehold for forudbestående lidelser, der ikke skyldes arbejdsforhold. Hvis dødsårsagen fx er en lungelidelse, og det er oplyst, at skadelidte var ryger, skal der således tages stilling til, om det er rygningen eller de arbejdsmæssige påvirkninger, der har forårsaget døden.

Det betyder, at dødsfaldet enten vil blive anerkendt som en arbejdsskade eller afvist.

3. OVERGANGSBELØB

Generelt

Hvis et dødsfald anerkendes som en arbejdsskade, kan der efter lovens § 35 udbetales et overgangsbeløb til en af de efterladte.

Begrebet overgangsbeløb blev indført i arbejdsskadeforsikringsloven den 1. april 1978 og afløste ulykkesforsikringslovens bestemmelser om begravelseshjælp. Det er hensigten, at overgangsbeløbet skal dække de forskellige uforudsete udgifter, som et dødsfald medfører, herunder omkostningerne ved begravelsen.

Overgangsbeløbet reguleres hvert år den 1. april og udgjorde pr. 1. april 1994 92.000 kr. Det er tilkendelsestidspunktet, der er afgørende for beløbets størrelse. Beløbet er uafhængigt af såvel afdødes som den berettigedes indtægt.

Der kan kun udbetales eet overgangsbeløb i anledning af et dødsfald.

Der udbetales ikke overgangsbeløb, hvis dødsfaldet er en følge af en arbejdsskade før 1. april 1978, da ulykkesforsikringsloven ikke indeholder regler om overgangsbeløb. Se herom under afsnit 8 om ulykkesforsikringsloven.

Ægtefæller

Overgangsbeløb udbetales først og fremmest til den efterladte ægtefælle. Registreret partnerskab sidestilles med ægteskab. Det er en betingelse, at ægtefællerne levede sammen, da dødsfaldet indtraf. Separation, hvor ægtefællerne levede faktisk adskilt, udelukker således, at der udbetales overgangsbeløb.

Herudover kræves det, at ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden, jf. stk. 1, eller hvis ægteskabet først er indgået efter arbejdsskadens indtræden, at ægteskabet har bestået 5 år ved dødsfaldets indtræden, jf. stk. 2.

Oplysninger om den efterladte ægtefælle mv. indhentes fra den skifteret, hvor boet bliver behandlet. Er der tvivl om samlivets beståen, kan der endvidere indhentes oplysninger fra folkeregistret.

Samlevende

Hvis afdøde ikke var gift, men levede i et ægteskabslignende forhold, kan den efterladte samlever få et overgangsbeløb, hvis parterne levede sammen på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden, og samlivet havde bestået mindst 5 år på tidspunktet for dødsfaldets indtræden, jf. stk. 3.

Ved et ægteskabslignende forhold forstås et forhold, der vil kunne føre til ægteskab eller registreret partnerskab ifølge dansk lovgivning.

Der kan ikke dispenseres fra kravet om 5 års samliv. Hvis samlivet har bestået i mindre end 5 år, kan der ikke tilkendes overgangsbeløb efter stk. 3, men eventuelt efter stk. 4, jf. nedenfor.

Oplysninger om samlivets længde indhentes fra folkeregistret, og det er normalt kun perioder med fælles folkeregisteradresse, der kan tages i betragtning ved vurderingen af, om der kan tilkendes overgangsbeløb efter stk. 3.

En person, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk. 1-3, kan også være berettiget til forsørgertabserstatning efter § 36.

Andre efterladte

Hvis afdøde ikke efterlader sig personer, der er berettigede til overgangsbeløb efter § 35, stk. 1-3, kan der under særlige omstændigheder udbetales et overgangsbeløb til en anden efterladt person efter § 35, stk. 4.

En anden efterladt kan fx være en samlever, hvis samliv med afdøde har været af under 5 års varighed. Forældre, børn, søskende eller andre familiemedlemmer og nærtstående kan under særlige omstændigheder også være berettigede til overgangsbeløb.

Økonomisk afhængighed

De særlige omstændigheder, der kan berettige til udbetaling af overgangsbeløb i disse tilfælde, kan være, at der mellem afdøde og den efterladte har bestået et økonomisk afhængighedsforhold. Som udgangspunkt vil statuering af en sådan økonomisk afhængighed kræve, at afdøde havde fælles bopæl med den efterladte.

Fælles børn eller fælles køb af ejerbolig er forhold, der kan tale for, at overgangsbeløb udbetales, ligesom et væsentligt bidrag til fælles husholdning, enten i form af naturalier eller kostpenge, kan tale for, at overgangsbeløb ydes. Boede en afdød fx hos sine forældre og bidrog til husholdningen ved betaling af kostpenge, terminsudgifter eller ved udførelse af vedligeholdelsesarbejder, kan forældrene være berettigede til et overgangsbeløb, hvis afdødes bidrag har været nødvendigt til opretholdelse af hjemmet.

Samlivets varighed

Det vil normalt være en betingelse for at tilkende overgangsbeløb til en samlevende, at samlivet har bestået nogle (3-4) år på tidspunktet for skadelidtes død, og at afdøde og den efterladte har fælles børn eller har investeret i fælles bolig.

Der kan ikke udbetales overgangsbeløb efter stk. 4, fordi en efterladt har afholdt begravelsesudgifterne.

Hvis der udbetales overgangsbeløb efter stk. 4, kan der ikke ydes forsørgertabserstatning efter § 36, men eventuelt efter § 38. Se herom i afsnit 4.3. om erstatning til andre.

4. FORSØRGERTABSERSTATNING

4.1. EFTERLADTE ÆGTEFÆLLE

Berettiget til overgangsbeløb

Det er en betingelse for at yde forsørgertabserstatning efter § 36, at den efterladte er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk. 1-3.

Forsørgelse

Det er yderligere en betingelse, at afdøde forsørgede den efterladte, eller at den efterladte på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet.

Enker/enkemænd mv.

Der er erstatningsmæssig ligestilling af enker og enkemænd og af efterladte samlevere, hvis samlivet har bestået i mindst 5 år. Registreret partnerskab er sidestillet med ægteskab.

Faktorer

Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang. Der lægges herved vægt på, om afdøde reelt har forsørget den efterladte. Tjente afdøde stort set det samme som den efterladte, og der ikke er forsørgerforpligtelser over for børn eller væsentlige boligudgifter, kan det tale for, at der ikke ydes erstatning for tab af forsørger. Er den efterladtes indtægt derimod mindre end afdødes indtægt, vil der oftere være tale om reel forsørgelse.

Ved erstatningsfastsættelsen skal der endvidere tages hensyn til den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv. I denne vurdering indgår den efterladtes alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold.

Alder

Den efterladtes alder har betydning, når det skal afgøres for hvilken periode, der kan ydes erstatning for tab af forsørger. Hvis den efterladte er yngre, vil der ofte blive ydet forsørgertabserstatning i en kortere periode, hvorefter den efterladte skulle have mulighed for selv at skaffe sig indtægter. Er den efterladte derimod omkring 50 år eller derover og ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet, vil der ofte blive ydet forsørgertabserstatning i en længere periode, da den højere alder kan gøre placering på arbejdsmarkedet vanskeligere.

Helbredstilstand

Et godt helbred hos den efterladte kan tale for, at der ydes forsørgertabserstatning i en kortere periode. Er den efterladte derimod hæmmet i sine erhvervsmuligheder på grund af et svagt helbred, kan der ydes erstatning i en længere periode. Er den efterladte fx pensionist, kan der ydes forsørgertabserstatning i en længere periode, selv om den efterladte er yngre.

Uddannelse

Har den efterladte ingen uddannelse og er ung eller yngre, kan der typisk ydes forsørgertabserstatning i den periode, den efterladte behøver til at få en uddannelse.

Beskæftigelse

Er den efterladte i beskæftigelse på skadestidspunktet, vil omfanget og arten af beskæftigelsen blive vurderet. Arbejder den efterladte fx kun på deltid, vil det blive overvejet, om den efterladte har mulighed for at påtage sig arbejde på fuld tid og derved forsørge sig selv.

Forsørgerforhold

Hvis den efterladte har forsørgelsespligt over for andre, vil der blive taget hensyn til dette. Omfanget af forsørgelsespligten vil blive vurderet, herunder børnenes alder, antallet af børn og børnenes eventuelle særlige pasningsbehov.

Økonomiske forhold

De økonomiske forhold, der indgår i vurderingen, er afdødes indtægtsforhold, den efterladtes indtægts- og formueforhold, herunder hvordan formuen er anbragt og hvilket afkast formuen giver. Størrelsen og arten af udbetalinger som følge af skadelidtes død, som fx fra forsikringer, tillægges også betydning. I vurderingen indgår tillige, hvilke udgifter den efterladte har, fx boligudgifter og faste udgifter i øvrigt.

Særligt om erhvervssygdomme

Hvis døden skyldtes en erhvervssygdom, der havde medført en indtægtsnedgang i årene umiddelbart forud for dødsfaldet, skal vurderingen af, om der foreligger et forsørgertab, ske på grundlag af oplysninger om indtægtsforholdene, før sygdommen medførte en indtægtsnedgang.

Tjenestemænd

Hvis afdøde var tjenestemand og er død som følge af tilskadekomst i tjenesten, vil den efterladte få tilskadekomstpension efter reglerne i tjenestemandspensionsloven. Pensionen vil ofte give den efterladte en så stor indtægt, at der ikke tilkendes forsørgertabserstatning.

Formue

Hvis den efterladte har væsentlig formue, lægges der vægt på, hvorledes formuen er anbragt. Er formuen anbragt i fast ejendom, der bruges til familiens egen beboelse, er dette normalt ikke til hinder for, at der kan tilkendes erstatning, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Er formuen derimod anbragt i værdipapirer, udlejningsejendomme eller lignende, der giver afkast, vil afkastets størrelse blive vurderet og indgå i vurderingen af den efterladtes økonomiske forhold.

Erstatningen

Erstatningen udbetales som en løbende erstatning fra dødsdagen og udgør 30 procent af afdødes årsløn. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt (løn efter dødsfaldet), udbetales erstatningen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Årslønnen fastsættes efter reglerne i § 41 og kan pr. 1. april 1994 maksimalt fastsættes til 293.000 kr, jf. nærmere om årsløn under pkt. 6.

Varighed

Erstatningen ydes i en tidsbestemt periode, der fastsættes i hele år. Perioden kan ved afgørelsen højst fastsættes til 10 år, jf. § 36, stk. 2.

Hvis afdøde modtog løbende erstatning for tab af erhvervsevnen, løber forsørgertabserstatningen fra den 1. i måneden efter dødsfaldet.

Ved genoptagelse af sagen kan perioden for forsørgertabserstatningen senere forlænges, jf. nærmere under afsnit 5 om genoptagelse.

I de situationer, hvor der ydes erstatning til den efterladte, fastsættes perioden som udgangspunkt typisk til

2-3 år - omstillingsydelse

5 år - en periode, hvor den efterladte har mulighed for at forbedre sin situation

10 år - hvis den efterladte er ca. 50 år eller derover, er hjemmegående og uden uddannelse eller alvorligt syg.

Det skal dog understreges, at forsørgertabserstatning kan tilkendes for andre perioder end de nævnte, da afgørelsen i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering af forholdene.

Ingen erstatning

Efter praksis ydes der som hovedregel ikke erstatning i disse situationer

I tilfælde, hvor der ikke er lidt noget forsørgertab, tilkendes der ikke erstatning.

Eksempel

Afdøde og den efterladte havde stort set samme indtægt, og den efterladte havde ikke forsørgelsesforpligtelser over for børn eller væsentlige boligudgifter. Der blev ikke tilkendt forsørgertabserstatning.

Eksempel

Afdøde havde tjent ca. 250.000 kr. årligt, og den efterladte tjente ca. 135.000 kr. årligt. Der blev udbetalt forsikringer mv. på i alt ca. 2 mio. kr. Der var 2 børn på 14 og 17 år. Der blev ikke tilkendt forsørgertabserstatning, da den efterladte i fremtiden kunne opnå et betydeligt formueafkast, der kunne opveje forsørgertabet.

Efter praksis tilkendes som hovedregel erstatning i disse situationer

2-3-års ydelse

I tilfælde hvor afdøde og efterladte stort set tjente det samme, men hvor dødsfaldet medfører fx en ændret boligsituation, vil der kunne udbetales 2-3-års ydelse (omstillingsydelse). Den efterladte får således en periode til at tilpasse sig de ændrede forhold, fx ved at flytte til en mindre bolig og derved få nedbragt boligudgifterne.

Eksempel

En 50-årig enkemand, der tjente lidt mindre end afdøde og havde store terminsudgifter, fik erstatning i 2 år.

Eksempel

Afdøde tjente ca. 300.000 kr. årligt, og den efterladte ca. 180.000 kr. årligt. Der blev udbetalt forsikringer på i alt 360.000 kr. Der var 1 barn på 8 år. Der blev tilkendt 3 års ydelse.

5-års ydelse

I tilfælde hvor den afdødes indtægt har været væsentlig større end den efterladtes indtægt, og hvor der er mindreårige børn og måske et hus, kan der tildeles en 5-års ydelse.

Eksempel

En 32-årig dagplejemor havde en indtægt på 89.000 kr. årligt, mens afdøde havde tjent 195.000 kr. årligt. Der var 3 hjemmeboende børn. Enken blev tilkendt 5-års ydelse svarende til det tidspunkt, hvor børnene alle ville være 12-14 år eller derover, og hun på det tidspunkt så havde mulighed for at forøge sin arbejdstid.

Eksempel

Afdøde havde tjent ca. 265.000 kr. årligt. Den efterladte var 25 år og levede af arbejdsløshedsdagpenge. Der blev udbetalt forsikringer på i alt 280.000 kr. Der var 2 børn på 2 og 5 år. Der blev tilkendt forsørgertabserstatning i 5 år.

10-års ydelse

I tilfælde hvor der har foreligget en meget stor økonomisk afhængighed af afdøde, og hvor den efterladte er uden uddannelse og over ca. 50 år, eller hvis den efterladtes helbredstilstand er dårlig, gives der erstatning i 10 år med mulighed for forlængelse frem til det tidspunkt, hvor den efterladte fylder 67 år.

Eksempel

Afdøde havde haft en årlig indtægt på ca. 200.000 kr. Den efterladte var 53 år og havde ikke været på arbejdsmarkedet i lang tid. Der blev udbetalt forsikringer på i alt 50.000 kr. Der blev ydet forsørgertabserstatning i 10 år.

Eksempel

Den efterladte var 35 år og førtidspensioneret af helbredsmæssige årsager. Der var 2 børn på 8 og 10 år, og den efterladte havde terminsudgifter til ejerbolig. Der blev udbetalt forsikringer på i alt ca. 280.000 kr. Der blev ydet forsørgertabserstatning i 10 år.

Eksempel

Afdøde var død som følge af en erhvervssygdom. Inden arbejdsskaden havde afdøde tjent ca. 280.000 kr. årligt. Da dødsfaldet indtraf, var han overgået til førtidspension på grund af arbejdsskaden. Den efterladte modtog også førtidspension og havde terminsudgifter til ejerbolig. Der blev ydet forsørgertabserstatning i 10 år, fordi afdødes forhold forud for sygdommens indvirkning på hans indtægt blev lagt til grund ved vurderingen af, om der forelå forsørgertab.

Anden varighed af ydelsen

Efter en konkret vurdering kan ovenstående hovedregler fraviges, og der kan fastsættes en anden varighed af ydelsen. Hvis den efterladte fx er under uddannelse, kan ydelsen udbetales, indtil uddannelsen er afsluttet.

Eksempel

Den efterladte var 31 år gammel og studerende uden indtægter ud over SU. Der var 1 spædbarn i ægteskabet. Afdøde havde tjent ca. 200.000 kr. årligt. Der blev ikke udbetalt forsikringer i anledning af dødsfaldet. Den efterladte blev tilkendt forsørgertabserstatning i 3 år svarende til det tidspunkt, hvor hun forventede at afslutte sin uddannelse.

Kapitalisering

Forsørgertabserstatning, der ydes efter § 36, kan kapitaliseres efter ansøgning, jf. afsnit 7.

67 år

Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse.

Nyt ægteskab

Ydelsen bortfalder ikke i tilfælde af nyt ægteskab.

4.2. EFTERLADTEERSTATNING TIL AFDØDES BØRN

Afdødes børn har efter lovens § 37 ret til en årlig løbende ydelse på 10 procent af afdødes årsløn. Erstatningen løber til barnets fyldte 18. år.

Afdødes forsørgerpligt

Afgørende for barnets krav på efterladteerstatning er det retlige forsørgelsesgrundlag.

Hvis afdøde efter lov om social bistand havde forsørgelsespligt over for barnet, er der krav på efterladteerstatning.

Det betyder, at fællesbørn, børn født uden for ægteskab, adoptivbørn og ufødte børn, hvor faderskabet efterfølgende tillægges afdøde, har ret til erstatning, mens stedbørn og bortadopterede børn ikke har ret til erstatning efter § 37.

Ydelsen til børn under 18 år er ikke indtægtsbestemt. Ydelsen løber fra dødsfaldet, medmindre der i anledning af dødsfaldet udbetales efterindtægt. Hvis det er tilfældet, udbetales ydelsen først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Forlængelse ved uddannelse

Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, kan ydelsen forlænges til uddannelsens afslutning, dog længst indtil det fyldte 21. år. Alle former for uddannelse giver ret til forlængelse, dvs. både boglig og faglig uddannelse.

Hvis barnet på tidspunktet for dødsfaldet er fyldt 18 år, men er under uddannelse, kan ydelsen udbetales under den resterende del af uddannelsen, dog længst indtil det fyldte 21. år.

Indtægtsbestemt ydelse

Ydelsen til børn under uddannelse fra det 18. år ydes kun, når forholdene taler derfor.

Der foretages en konkret vurdering af barnets indtægts- og udgiftsforhold, hvor det bl.a. indgår, om den unge er ude- eller hjemmeboende, størrelsen af transportudgifter mv.

Hvis barnet ikke har andre indtægter end SU, udbetales der erstatning. Der ydes efter praksis som udgangspunkt ikke erstatning, hvis indtægten overstiger niveauet for SU for udeboende med mere end ca. 20.000 kr. årligt. Det betyder, at indtægtsgrænsen for tiden er på omkring 60.000 kr. årligt.

Mange børn

Ydelsen udgør som nævnt 10 procent af afdødes årsløn. Procenten nedsættes dog, jf. § 37, stk. 4, hvis de samlede børneydelser udregnes til mere end 50 procent af afdødes årsløn. I dette tilfælde nedsættes de enkelte ydelser, så de sammenlagt udgør højst 50 procent af årslønnen. Hvis der også udbetales ydelse til en efterladt ægtefælle eller samlever med 30 procent, nedsættes de samlede børneydelser til 40 procent af afdødes årsløn.

Eneforsørger

Hvis afdøde var eneforsørger, har barnet ret til 20 procent af afdødes årsløn. Samme ret har det barn, der har fået tilkendt 10 procent og herefter mister den anden af sine forældre, uanset af hvilken årsag. Maximumbestemmelsen i stk. 4 gælder dog også i disse tilfælde.

4.3. ERSTATNING TIL ANDRE

Efter lovens § 38 kan der under særlige omstændigheder ydes erstatning til andre, som afdøde forsørgede helt eller delvist.

Det er en betingelse for erstatning, at ydelserne til den efterladte ægtefælle og børn efter §§ 36 og 37 udgør mindre end 70 procent af afdødes årsløn.

Samlevere

Efterladte samlevere, der ikke har samlevet med afdøde i mindst 5 år, kan få erstatning efter denne bestemmelse.

Eksempel

En samlever på 28 år havde samlevet 4« år med afdøde og havde et fællesbarn på 2 år. Afdøde havde tjent 200.000 kr. og samleveren 130.000 kr. årligt. Der blev ydet overgangsbeløb efter § 36, stk. 4, og forsørgertabserstatning i 3 år efter § 38.

Forældre/søskende

Ligeledes kan fx forældre eller søskende få forsørgertabserstatning, hvis det kan dokumenteres, at afdøde forsørgede de efterladte i væsentlig grad. Forsørgelse af forældre og søskende er ikke almindeligt i Danmark, men forekommer ofte i visse andre lande.

Eksempel

En udenlandsk sømand efterlod sin far, der havde fuldmagt til at hæve et månedligt beløb på sønnens konto i udlandet. Faderen fik 10 procent ydelse i 5 år. Erstatningen blev udbetalt som et kapitalbeløb. Der blev ikke ydet overgangsbeløb.

Separerede

En separeret ægtefælle, der er tilkendt hustrubidrag i en længere periode, kan få en ydelse svarende til bidraget. Der kan ikke gives overgangsbeløb, da samlivet ikke bestod ved dødsfaldet.

Stedbørn

Da afdødes stedbørn, dvs. ægtefællens børn, ikke har ret til erstatning efter § 37, vil der være mulighed for at yde dem erstatning efter § 38, hvis de boede sammen med afdøde og den biologiske forælder. Efter praksis får stedbørn erstatning efter denne bestemmelse på 5 procent af afdødes årsløn. Der vil også i denne situation være mulighed for at forlænge ydelsen efter det fyldte 18. år, hvis stedbarnet er under uddannelse.

5. GENOPTAGELSE

Forlængelse af forsørgertabserstatning

Arbejdsskadestyrelsen kan undtagelsesvis bestemme, at sagen skal tages op til fornyet vurdering med henblik på eventuel forlængelse af forsørgertabserstatningen.

Det kan være nødvendigt i tilfælde, hvor den efterladtes muligheder for at klare sig selv er helt uafklarede.

Tidsfrist

Den efterladte kan kræve spørgsmålet om forsørgertabserstatning taget op til ny vurdering inden for 5 år fra modtagelsen af meddelelsen om, at der ikke kan ydes forsørgertabserstatning, eller inden for 5 år efter at en tilkendt ydelse er ophørt, jf. § 36, stk. 5.

Praksis

En forlængelse af perioden vil som udgangspunkt kun ske, hvis der er sket en forsørgelsesmæssig forringelse, siden den første afgørelse om forsørgertabserstatningen blev truffet.

Tjener den efterladte det samme som tidligere, vil der som udgangspunkt ikke blive tale om yderligere forsørgertabserstatning.

I tilfælde, hvor en efterladt på 50-55 år får løbende ydelse i 5-10 år, og hvor der ved udløbet af perioden ikke er sket en forbedring af de sociale og økonomiske forhold, kan ydelsen dog blive forlænget til det fyldte 67. år.

6. ÅRSLØN

Hovedregel

Årslønnen fastsættes normalt til afdødes samlede arbejdsfortjeneste i året forud for dødsfaldets indtræden, jf. lovens § 41.

Undtagelse

I visse tilfælde må årslønnen fastsættes skønsmæssigt, jf. Arbejdsskadestyrelsens vejledning om fastsættelse af årsløn.

Erhvervssygdomme

For personer, der afgår ved døden som følge af en erhvervssygdom, og som gennem de senere år har haft en faldende arbejdsindtægt på grund af sygdommen, skal årslønnen reguleres fra året forud for sygdommens opståen (sidste år med normalarbejdsindtægt) frem til årslønnen på dødstidspunktet, jf. Arbejdsskadestyrelsens vejledning om fastsættelse af årsløn.

Tidligere anerkendt arbejdsskade

I tilfælde, hvor en tidligere anerkendt arbejdsskade har medført døden, er det årslønnen på tidspunktet for arbejdsskaden, der skal anvendes. Dette gælder, hvad enten den pågældende har fået tilkendt erhvervsevnetabserstatning eller ej.

7. LØBENDE YDELSE ELLER KAPITALERSTATNING

Enke/samlever

Erstatning til en enke eller en samlever ydes altid i form af løbende ydelse, medmindre den pågældende er fyldt 67 år. Er pågældende fyldt 67, udbetales der et kapitalbeløb på 2 gange den ydelse, den pågældende ellers ville være berettiget til på tidspunktet for dødsfaldet, jf. § 36, stk. 4.

Beregning

Hvis den efterladte ønsker det, kan den løbende ydelse kapitaliseres, jf. § 43 (kapitalisering = løbende erstatning ændres til et engangsbeløb). Kapitaliseringen beregnes på det tidspunkt, hvor der ønskes kapitalisering, og beregnes efter den resterende løbetid for ydelsen.

Refusionskrav

Fastsættes ydelsen til at løbe fra et tidspunkt før erstatningsafgørelsen, kan tilgodehavendet for denne periode ikke udbetales, før kommunen har haft mulighed for at anmelde et eventuelt refusionskrav for perioden, jf. § 40, stk. 1.

Børn

Erstatningen til børn ydes altid i form af en løbende ydelse. Den kan ikke kapitaliseres, da den skal tjene til barnets forsørgelse.

Andre efterladte

Erstatning til andre efterladte efter § 38 udbetales kun sjældent som en løbende ydelse.

8. ULYKKESFORSIKRINGSLOVEN

Ulykkesforsikringsloven gælder ulykker indtruffet før 1. april 1978.

Skadelidte modtog rente efter ulykkesforsikringsloven

Hvis en skadelidt, der har fået tilkendt rente efter ulykkesforsikringsloven, dør som følge af den lidelse, han har fået tilkendt rente for, skal dødsfaldet behandles efter ulykkesforsikringslovens regler.

Enkerente

Det er som udgangspunkt kun enker og ikke enkemænd, der har ret til erstatning efter ulykkesforsikringsloven.

En enke har ret til en ikke tidsbestemt rente på 30 procent af årslønnen, dog 20 procent yderligere de første 2 år efter dødsfaldet.

Renten nedsættes med 1/4, når enken fylder 67 år.

Enkens forsørgelsesmæssige forhold har således ikke betydning efter ulykkesforsikringsloven.

Det er ligeledes en forudsætning for retten til erstatning, at ægteskabet er indgået før ulykkestilfældet/erhvervssygdommen, hvilket også medfører, at samlevere ikke kan få erstatning efter ulykkesforsikringsloven.

Tidligere kapitalisering

Hvis skadelidte har fået kapitaliseret sin rente helt eller delvist, skal der ske et fradrag i enkerenten. Dette vil meget ofte være tilfældet for rentemodtagere, der er fyldt 67 år, da de på det tidspunkt får adgang til at få renten kapitaliseret.

Begravelseshjælp

Der udbetales ikke overgangsbeløb, men de efterladte har ret til at få udbetalt begravelseshjælp.

Ingen